Ansøgning til titlen som Europæisk Kulturhovedstad i 2017

Page 170

strategi 7: festivaler Selvom festivaler traditionelt ikke anerkendes på lige fod med andre kulturelle organisationer og institutioner i Danmark, viser festivalernes eksponentielle vækst deres potentiale som platforme for et voksende antal subkulturer, kunstneriske trends, ungdomsinitiativer og sociale responsmekanismer. Med næsten 100 tilbagevendende festivaler i vores region, og halvdelen af disse i Aarhus, repræsenterer festivaler en særlig stemning af kulturel udforskning og socialt netværk. Kun en håndfuld af disse festivaler er ikke blevet startet på initiativ af personer eller uafhængige grupper. Som en manifestation af en meget kreativ generation bringer hvert år nye initiativer med sig fra græsrødder og fra kunst- og musikmiljøerne. Det er her unge bands og teatergrupper får deres offentlige debut, som fx Oh Land, der i dag optræder i USA og for kun få år siden debuterede på SPOT festivalen. Men det er også her, at reaktioner på politiske dagsordner tages op - som f. eks. Mejlgade for Mangfoldighed. Som et kulturelt referencepunkt siden 70’erne, og som udklækningsgrund for uafhængige festivaler, må Aarhus Festuges rolle ikke undervurderes i denne sammenhæng. Skanderborg Festival (Den Smukkeste) og Skive Festival - Danmarks 2. og 3. største festivaler har også leveret solide eksempler på, hvordan en festivalsucces udvikles.

mod på at opsøge det ukendte. Festivaler har en særlig magi, som er næsten magnetisk. I de forløbne 20 år, er der blevet skabt omkring 40 festivaler i regionen, og publikum er blevet tredoblet. Dette sker på trods af, at festivaler modtager relativt begrænset offentligt tilskud, og de drives i høj grad på basis af højt motiverede personer med assistance fra tusinder af frivillige. Her er tale om en sand mobilisering af social kapital. Vi betragter disse festivaler som et vigtigt område for kulturel mobilisering og mangfoldighed med stort potentiale til at understøtte et dynamisk og åbent samfund. Aarhus 2017 vil styrke festivalernes potentiale og skabe en support-struktur, som kan være medvirkende til at udvikle en stærk platform for nyskabende projekter. Sammen med vores task force bestående af ca. 15 festivaler, vi har arbejdet sammen med, har vi identificeret 3 sammenhængende strategier, som vil blive sat i gang over en 3-årig periode: 2014-15-16 med kulmination i 2017. Vores mål er at støtte og maksimere det kulturelle og sociale potentiale og samspil, øge den kunstneriske kvalitet og især udvikle deres europæiske og internationale profiler.

Festivaler får tiltagende dækning af medierne samt offentlig opmærksomhed, og deres fleksible form er som skabt til at tilpasses forandring samtidig med, at den også er en ideel form til at styrke kulturel udvikling. Vores kortlægning af festivalerne viste, hvor vigtige de er som rum for unge organisatorer, for up and coming bands og kunstnere, samt for det publikum, som har

labyrinten, aarhus festuge

82


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.