Vagterne signalerede, at kvinderne kunne krydse Tumenfloden. Arm i arm gik de alle tre igennem floden. Da de ankom til Kina, troede Nari og Ki, at de var i sikkerhed, men det skulle hurtigt vise sig at være en falsk tryghed. Den nordkoreanske kvinde havde solgt Nari og Ki til to kinesiske landmænd. “Hun havde ingen intention om at hjælpe os. Hun ønskede bare at tjene penge. De to mænd, som købte os, gav os aldrig lov til at gå rundt alene,” fortæller Nari. Selv hvis Nari skulle på toilettet, som lå adskilt fra huset, fulgte mændene med.
aris flugt fra Nordkorea Da livet blev for hårdt i Nordkorea, forsøgte Nari at flygte til Kina, hvor hun blev solgt ind i slaveri, men et minde om hendes bedstemor ændrede Naris liv. Skrevet af M.G. Nari og hendes søster Ki forlod deres hjem en regnfuld aften. De var spændte og bange for, hvad der kunne ske, hvis de blev anholdt. Nordkorea var ikke længere et sted de kunne bo. Landet var præget af hungersnød, og nogle gange kunne der gå op til ti dage, inden de fik mad. Naris far havde familie i Kina og bedt dem om at hjælpe dem.
16 timers dagligt arbejde En nordkoreansk smugler, en ældre dame, havde tilbudt at hjælpe dem til Kina, hvor Nari og Ki skulle mødes med nogle slægtninge. Den ældre dame havde en aftale med grænsevagterne, og der var sørget for en sikker passage. Grænsevagterne kom ud. Det regnede så voldsomt, at Nari ikke engang kunne se, hvordan de så ud.
Ki blev behandlet godt af sin ‘mand’, mens Naris ‘mand’ tvang hende til at arbejde op til 16 timer dagligt og slog hende om aftenen. “Vi blev også tvunget til at gå i seng med vores mænd, og jeg endte også med at blive gravid,” fortæller Nari. Da Nari blev gravid, sneg hun sig hen til sin søster, som boede et par kilometer væk. Den dag kom Naris ’mand’ tidligt hjem og troede, at hun var flygtet. Da han fandt hende hos Ki, slog han hende og slæbte hende tilbage til huset.
Mindet om bedstemoren Under sin graviditet blev Nari anholdt og smidt i fængsel af de kinesiske myndigheder, da hun ikke havde et ID-kort. "Jeg vidste, at hvis kineserne sendte mig tilbage til Nordkorea, ville jeg blive tvunget til at få en abort. Den nat i fængslet huskede jeg pludselig, hvordan min bedstemor engang havde bedt: “Herre! Herre!”” I Nordkorea er det ulovligt at være kristen, men Naris bedstemor bad åbent i sit hjem, da hun levede. Hun ville iføre sig sin hanbok - et traditionelt koreansk kostume - og sætte sig på knæ og bede. Som barn havde Nari set sin bedstemor bede i sit hjem, og i fængslet kom hun til at tænke på ordene: “Herre! Herre!” Dagen efter blev hun placeret i en ny celle, mens de resterende nordkoreanere, der var fængslet med hende, blev sendt tilbage til Nordkorea. “De blev repatrieret, men jeg blev slettet fra papirerne. Det var et mirakel.” Efter hendes søn var blevet født, blev Nari fortsat udsat for sult, misbrug og vold. Det hårde liv kvalte langsomt håbet ud af hende. Døden føltes som den eneste udvej. Hun tømte en flaske piller