Skip to main content

PROUD! Magazine #9 - Sex

Page 34

TEMA ! Sex

AIDS? Hvor retro! ANNELYSEN. Fyrene døde på stribe førhen, og vi udviklede en angst for, at offentlige toiletter kunne gøre os dødeligt syge. Det er heldigvis overstået, for AIDS er et »dengang«-fænomen. Hvad har det med nutids-os at gøre? af Anne O’Manne

Det var i begyndelsen af 90’erne. Jeg havde en Levi’s denimjakke, som jeg elskede. Den udstrålede rigtighed. På højre lommeflap havde jeg en lille rød sløjfe siddende. Den var fin og dekorativ med guldkant, og i samarbejde med min moderigtige jakke, fortalte den mine omgivelser, at jeg var et rigtigt, godt og empatisk menneske, der mente, det var synd for dem, der havde AIDS. Jeg gik meget op i det, selvom der ikke var nogen i min semistore homo-omgangskreds, der var ramt af sygdommen. Men alle kendte nogen, og angsten hang i luften, når der blev snakket om det. AIDS var det værste, for AIDS var ikke kun en dødelig sygdom. Det var også en sygdom, der fangede de ramte i en modbydelig tung sky af skam og fordomme. Dengang havde vi først lige lært, at HIV ikke var AIDS, og den mundfuld var så stor, at vi stadig var lidt forvirrede omkring det der med smitten. Bevares, de sagde, at man ikke kunne blive smittet ved at bruge samme toilet, men var de nu sikre? Og hvad, hvis de ikke vaskede hænder? Og hvad, hvis de hostede på os? (Berørings)-angsten var der stadig. Et afrikanerproblem Men det var i begyndelsen af 90’erne, og jeg ved, hvor jeg har gemt den gamle denimjakke, men jeg aner ikke, hvor den røde sløjfe med guldkanten er henne. Den forsvandt vist sammen med angsten for AIDS og bevidstheden om, at kondomer ikke kun beskytter mod graviditet. Den forsvandt, da vi fik bevidsthed om, at HIV-smittede overlever ved hjælp af medicin. Den forsvandt, da sygdommen gled om til det sted, hvor alle de andre kroniske sygdomme, som vi ikke selv bliver ramt af, bor. For AIDS er ikke længere en farlig sygdom, som man dør af. AIDS er ikke det problem, det var i 80’erne. AIDS … Er det ikke bare noget, der sker for dem i Afrika? Og jo, AIDS sker i høj grad for dem i Afrika. Ifølge AIDS-Fondet er antallet af smittede i Afrika otte-cifret. På verdensplan er der 34 millioner HIV-smittede. I 2010 døde 1,8 millioner i verden af AIDS, og samme år blev cirka 2,7 millioner mennesker smittet med HIV. Her fra min magelige sofa ligner det altså ikke en sygdom, der ikke længere er et problem. Borte med pesten Men det var en stor lettelse, da der kom HIV-medicin på markedet. Angsten havde været så voldsom, at vi ledte efter en måde at slippe af med den på. Pest fandtes i gamle dage. Kræft rammer de andre, og nu kunne man medicinere sig ud af AIDS. Videre til næste masseangstfremkaldende sygdom … Jeg tror, det er en typisk I-landstankegang. Vi har medicin, sygehuse, bløde senge,

34

Efterår 2012


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
PROUD! Magazine #9 - Sex by PROUD! - Issuu