7-kantens 50-års jubilæumsskrift by 7kanten

7-kantens historie 1970â&#x20AC;&#x201D;2020

Fortalt af 7-kantens medlemmer til Arkivudvalget

Indholdsregister

Forord

side 3

Garderoben

side 63

Fremtiden

side 4

Agnes Kruchov

side 66

Nyt teaterhus

side 6

Michael Nøhr

side 67

1970-1980

side 8

Vinterspil

side 68

Nikolaj Heiselberg Trap

side 10

Pensionisterne

side 71

1980-1990

side 11

Egnsspil

side 73

1991-2000

side 17

Lys og lyd

side 74

2001-2010

side 20

Scenografi

side 76

2011-2020

side 23

Kaffesælgerne

side 79

Det klassiske teater

side 25

Sminken

side 81

Voksne spiller for børn

side 28

Programsælgere

side 83

Underholdningsgruppen

side 30

Økonomi

side 84

Børneteater

side 33

Administration

side 85

Claus Mandøe

side 35

Indtjeningsmuligheder

side 87

Ungdomsteater

side 37

Publikum

side 88

Medlemsbladet

side 39

Ligeværd

side 89

TV- og reklameopgaver

side 41

Svend Aage Hansen

side 91

Randi Winther (Henriksen)

side 42

Thomas Hauger

side 92

Sommerspil

side 43

Ved du?

side 93

Værkstedet

side 58

Repertoire

side 95

Rekvisitter

side 60

Bestyrelserne

side 113

I udlandet

side 62

Personregister

side 117

Forord Mens det politiske ungdomsoprør rasede i de europæiske storbyer i slutning enaf 1960erne, tog en flok vestjyder fat i deres eget oprør langt væk fra den politiske verden. De ville reformere dilettantforestillingerne, og det viste sig hurtigt, at de ikke stod alene. Mange ville gerne have større kunstneriske udfordringer, og den 25. maj 1970 var amatørteatret 7-kanten med base i den gamle skole i Janderup en realitet. Trods mange hjerter, der brændte for teatret, og trods en uudslukkelig appetit på at lære nyt og på at gå nye veje, havde ingen af dem fantasi til at forestille sig, at 7-kanten i 2020 ville kunne fejre 50-års jubilæum som Varde Kommunes kulturelle, folkelige fyrtårn. I jubilæumsskriftet fortæller 85 tidligere og nuværende medlemmer om 7-kanten gennem 50 år. De fortæller om deres 7-kanten, om den afdeling, de har været eller stadig er en del af, om de mennesker, de har mødt, om fællesskabet, om vigtig læring og om de venskaber på tværs af alder og civil status, der er opstået.

Væsentlige grunde til, at 7-kanten kan fejre 50-års jubilæum, er, at teaterscenen har satset på at følge med udviklingen både teknisk og repertoiremæssigt, og at der gennem alle årene har været en fast kerne af frivillige, som har sikret kontinuiteten. Det har været nødvendigt at ansætte medarbejdere, men de frivillige er stadig grundstenen i 7-kanten. Flere tusinde mennesker har gennem årene ydet en kæmpestor indsats. Uden dem var der ingen 7kanten, men med dem er 7-kanten godt rustet til nye udfordringer og til nye teateroplevelser for børn, unge og ældre – måske i et nyt teaterhus. 7-kanten er hele tiden på vej. Nye initiativer opstår, nye behov bliver dækket, mens andet når sin udløbsdato. Meget bliver husket, noget måske glemt, men især én begivenhed har haft skelsættende betydning for 7-kantens udvikling, nemlig etablering af sommerspillet i 1978 og dermed samarbejdet med Erik Bent Svendlund (1931-2010), som varede i 25 år. I 25-års jubilæumsskriftet skrev han et digt, der i følgende uddrag giver en god ramme om teaterlivet i 7kanten i 2020: At lege teater kan gøre den fattige rig, - hans verden bliver uden grænser, hvis han tør linde lidt på den flig, bag hvilken skriget flænser tør åbne for det ukendte i sig selv, udfordre sindets ubetrådte sti, træde på den skjulte blæsebælg, der rummer en verden af fantasi - puste liv i sjælens slumrende univers. Arkivudvalget

Erik Bent Svendlund

Fotos til skriftet er taget af Uffe Bølling, Børge Kjær og private. 3

Fremtiden afhænger af muligheden for udvikling

Orden, kvalitet, det skal være sjovt. Det var devisen for 50 år siden, og det er devisen 50 år senere, men nu med flere ord på: udvikling, rummelighed, ligeværd, åbenhed indadtil og udadtil. - Vi er kommet rigtig langt på 50 år, men vi skal videre. 7-kanten har en fremtid. Det er dog betinget af, at vi følger med tiden og sørger for at have nogle forhold, så vi har en økonomi, der muliggør udvikling. Det kræver nye lokaler, siger 7-kantens nuværende formand Inge Vad Wodskou og slår fast, at publikum stiller større og større krav. Nogle vil gerne se noget, de kender, mens andre går efter det nyskabende. - Vi kan levere begge dele, fordi vi har så mange frivillige med vidt forskellige spidskompetencer. Ulla Adolf vender spørgsmålet, hvorvidt 7-kanten har en fremtid, om. - Hvorfor er det vigtigt, at 7-kanten også består i fremtiden? Det er det for at sikre, at Varde Kommune har et godt kulturelt tilbud. Vi laver teater på et højt niveau og arbejder også med bredden. 7-kanten har ingen fremtid, hvis vi ikke gør en forskel. Det forpligter at være den bedste amatørscene. 7-kanten påtager sig en stor opgave ved siden af at underholde publikum og udfordre medlemmerne. - Vi lærer børnene at tage hensyn, at samarbejde og at være en vigtig brik på holdet. I den anden ende rent aldersmæssigt, mødes ældre på tværs af alder og tidligere erhverv. De får nye venner og oplever, at det er deres kompetencer, der tæller, ikke deres tidligere titler, siger Inge Vad Wodskou. Ulla Adolf: - Vi har en opgave med at vise, at alle har en plads i samfundet. Vi viser, at det er ikke vigtigere at have hovedrollen end at stå som et grantræ. Alle er afhængige af hinanden, og alle skal gøre sig umage for at nå det bedst mulige resultat. Det tror jeg, at folk tager med sig ind i det øvrige liv. Det kender Frederikke Rørvang alt til. Hun kom i 7-kanten som toårig, måske før, og glædede sig som en gal til, at hun blev seks år og dermed kunne begynde på børneholdet. - For mig har 7-kanten været den sekundære uddannelse. I skolen lærer vi at gange og at skrive dansk, mens jeg i 7-kanten har lært meget om mig selv. Her er jeg blevet skolet i de menneskelige værdier. Takket være de mange hold har vi hele tiden noget at stræbe efter, og vi møder mange forskellige mennesker, vi kan lære af. Her bliver jeg mødt med store smil, fordi jeg er Frederikke, ikke fordi jeg er et eller andet udenfor 7-kanten. Inge Vad Wodskou

Jeg har aldrig hørt: det tror jeg ikke, at du kan. Derimod lyder det: selvfølgelig kan du det. Vi hjælper dig. Frederikke Rørvang

Det er for Ulla Adolf en vigtig pointe. - Her bliver du set, som den du er, ikke som det, du er. Her får medlemmerne lov til at prøve noget, de ikke troede, de kunne. På den måde udvikler folk deres kompetencer. Frederikke Rørvang: - I 7-kanten er der plads til at lege, og der er plads til at lave fejl samtidig med, at alle led skal være optimale på det, de gør. Jeg fornemmer, at alle føler et stort ansvar for både hinanden og for det endelige resultat. Mange har spurgt mig, hvorfor jeg gider bruge så meget af min fritid på 7kanten. Svaret er ligetil: fordi det er skidesjovt. Sådan må andre også have det. Ellers ville de jo ikke blive ved med at komme. Der er både frivillige og ansatte i den efterhånden store organisation, men ifølge Inge Vad Wodskou bliver de ansatte lynhurtigt rigtige 7-kantere. Ulla Adolf er ikke i tvivl om, at frivilligheden har kæmpeværdi både økonomisk og socialt. Kent Stensgaard: - Det er ikke kun noget, vi selv synes. Varde Kommune ser et fællesskab, man gerne vil støtte. Jeg tror også, at man kan måle den sociale værdi, hvis man vil. 7-kanten er bygget op med mange udvalg og grupper, som hver især har et særligt fællesskab og hygge blandt andet ved morgenkaffen og med ledere, der er bindeleddet mellem grupperne og tråden til bestyrelsen. Det kunne nemt udvikle sig til en masse pupper uden sammenhæng. - Sådan er det ikke. Der er meget arbejde på tværs af alle enheder. En skuespiller det ene år sælger måske programmer næste år, siger Kent Stensgaard. Netop arbejdet på tværs ligger Ulla Adolf meget på sinde. - Vi skal værne om at skabe det bedst mulige teater, men vi skal også åbne udadtil og gå ind i samarbejder med for eksempel musikskole og andre teatre. Det er vigtigt, at vi styrker samarbejdet og åbner udadtil, så vi bliver rummelige overfor andre. Det kræver opmærksomhed, da det er nemt at lukke sig om sig selv. Vi skal finde inspiration både indefra og udefra, og vi skal være skarpe på at formidle, at vi har plads til alle. Kent Stensgaard: - Hvis vi lukker os om os selv, er vi i gang med en afvikling. Hvis vi lukker op, er vi i gang med en udvikling.

Børnene spiller en stor rolle i 7kanten og deltager i mange aktiviteter. 5

Teaterhus kan give grobund for en lys fremtid

I takt med udviklingen er 7-kanten blevet presset på rammerne. Det er flere år siden, at foreningen voksede ud af lokalerne i Janderup og begyndte at flytte hele og halve afdelinger til andre lokaliteter. I mange år har et nyt teaterhus i Varde også spøgt i kulissen, og flere projektet har været på bordet, men de har ikke været mulige at finansiere. Det gælder også arkitektfirmaet BIG’s vinderprojekt i en konkurrence udskrevet af Varde Kommune. I jubilæumsåret ser det endelig ud til, at ”projekt teaterhus” bliver en realitet. - Vi har tegningerne til et hus, der kan rumme både teater og musik. Jakob Grønne fra arkitektfirmaet Grønne og Jessen i Varde har tegnet det med udgangspunkt i Smedeværkstedet og har på vores ønske inddraget bygningen med Artillerimuseet. Vi arbejder nu på at få finansieringen på plads. Kommunen har sat 15 millioner kroner af til en begyndelse og har samtidig garanteret penge til driften, siger Kent Stensgaard. Kommunen overdrager bygningerne til en erhvervsdrivende fond. - Vi skal så leje os ind og bliver den primære bruger. Det bliver ikke noget problem at fylde lokalerne. 7kanten og Smedeværkstedet har allerede i dag 403 arrangementer i form af teaterforestillinger, øvedage, koncerter og udstillinger, siger Kent Stensgaard. Udkast til nyt teaterhus i Varde

7-kanten Janderup i dag 6

Tankerne om et teater- og musikhus tæt på bymidten og i gåafstand fra værksted, kirkekor, musikskole og offentlig transport vækker glæde langt ind i 7-kantens medlemsskare. - Et teater- og musikhus vil være et stort aktiv for 7-kanten og vil få stor betydning for hele teater- og musiklivet i Varde Kommune. Det vil bidrage til positiv omtale af kommunen, og måske er min drøm tæt på at gå i opfyldelse — drømmen om, at Varde Kommunes slogan “Vi i naturen” bliver ændret til “Varde Kommune - kunst, kultur, natur”, siger Ulla Adolf. Inge Vad Wodskou ser mange fordele ved et musik- og teaterhus i Varde. - Jeg tror, vi kan ekspandere på både børne- og ungdomssiden, fordi de nu får nemmere ved at komme til os. De behøver ikke at være afhængige af, at forældrene kan køre dem. Vi kan også få lettere ved at bibeholde de frivillige, hvis de ikke længere er afhængig af offentlig transport til Janderup. Vi får også synliggjort vores systue og kostumeafdeling på en helt anden måde. Det kan blive et stort plus for os, siger Inge Vad Wodskou. Ulla Adolf: - Det må ikke være bøvlet at komme i 7-kanten. Transporten må ikke være afgørende for, om du kan spille teater. Mulighederne for at vokse på ungdomssiden bliver yderligere forstærket af Varde Kommunes planer om at etablere et Musicalakademi i foråret 2020. Akademiet står på tre ben, 7-kanten, musikskole og teaterskole. - Ideen er fostret i 7-kanten, men det bliver en selvejende institution, der skal stå for driften. Det kan føre både vores nuværende og kommende medlemmer til et nyt niveau, siger Ulla Adolf.

Tegningen af det nye teaterhus i Varde. Den er skabt i et tæt samarbejde mellem det lokale arkitektfirma og de kommende brugere.

1970-1980 – et årti med eksperimenter

Den gamle skole blev i 1970 til et teaterhus.

Det hele begyndte med et møde i den gamle skole i Janderup i 1970 – et møde, der blev mere skelsættende end selv de største optimister kunne forudse. Emnet for mødet med 50 deltagere fra et stort område var etablering af en teaterforening, fordi mødedeltagerne gerne ville noget mere end blot at spille et par dilettantforestillinger om året i en gymnastikforenings regi. - Vi ville også gerne prøve kræfter med nogle mere moderne stykker, siger Inge Birgit Knudsen, som sammen med sin mand, Thomas, var blandt deltagerne. Hvorfor kom foreningen til at hedde 7-kanten? Det gjorde den efter en konkurrence, som Åse Friis Nielsen vandt. Hendes forslag var 7-kanten, fordi der skal 7 til mange, og den skal tiltrække folk fra mange kanter. Det første møde efter generalforsamlingen samlede 70 deltagere. Nok var initiativtagerne interesseret i det moderne teater, men de var ikke så meget med på noderne, som nogle unge deltagere fra Varde kunne ønske sig. De ville have kollektiv ledelse, men det blev forpurret, og 7-kanten så dagens lys den 25. maj 1970 med en traditionel ledelse, men på scenen var der plads til eksperimenter og til skabende dramatik. - Nogle gange vidste vi knap, hvad stykket handlede om, men det var sjovt og lærerigt, siger Inge Birgit Knudsen. Ejvin Hansen husker mange bestyrelsesmøder, hvor bølgerne gik endda meget højt. - Men vi var aldrig uvenner. Vi havde nemlig samme mål, som var formuleret af Thomas: kvalitet, orden, og så skulle det være sjovt. Og det har det været hele vejen igennem ifølge Thomas Knudsen.

- Vi satsede fra starten på at få gode instruktører, og vi var også gode til både at hente hjælp hos DATS – Dansk Amatør Teater Samvirke – og til at sende folk på kursus, men rent teknisk var vi helt i bund. Vi havde en stram økonomi, da vi skulle betale husleje, så vi spillede på bordplader, indtil vi fik nogle helt geniale kasser, som kunne sættes sammen på mange måder. Tøjet fik vi fra borgerne, og så blev for eksempel en festkjole syet om til turbaner. Først da vi fik gang i en underholdningsgruppe og ikke mindst ”Voksne spiller for børn”, kom der for alvor penge i kassen. Skoler fra hele området rev billetterne væk. Der var undertiden 200 børn i salen, og det blev godkendt efter, at brandmyndighederne havde åbnet nogle lidt for godt lukkede døre. Når 7-kanten fik succes fra starten skyldes det ikke mindst, at kernen i bestyrelsen var bofaste, var i 30erne og havde etableret sig. De fleste bestyrelsesmedlemmer var også aktive på scenen, så de havde fingeren på pulsen og kunne tage alle problemer i opløbet. - Da vi spillede dilettant, skulle man næsten ned på knæ for at få folk til at spille med. Det ville vi ikke. I stedet indledte vi sæsonen med en åbningsaften, hvor instruktørerne præsenterede repertoiret. Folk kunne så bare melde sig til. Skuespillerne hang nærmest på hylderne. Der var rift om rollerne både på og bag scenen. Thomas Knudsen erkender, at selv om kvalitet var et must, var der ind imellem krummede tæer, dog ikke længe, for i løbet af de første 10 år lykkedes det at gå fra dilettant til amatørteater på et rimeligt højt niveau - et teater, hvor alle var lige for Vorherre, og hvor der var styr på både organisation og økonomi.

På et af de første bestyrelsesmøder sagde altid optimistiske Thomas Knudsen, at der skulle være mindst 25 hold, hvortil Inge Birgit svarede: - Skal vi ikke nøjes med fem i første omgang. -Ejvin Hansen kan ikke rose DATS nok for støtten. - Der er ingen tvivl om, at DATS hjalp os rigtig meget i de første år. Især Asger Hulgaard, Poul Dannow og Henning Nielsen betød rigtig meget for os. Vi fik god hjælp til at dygtiggøre os på kurser. Hvert efterår havde vi kurser med for eksempel personinstruktion. Parret John Carlsen og Karin Flensborg var ledere på flere kurser, mens Else Olinius underviste i skabende dramatik og fik deltagerne til at kravle rundt på gulvet på alle fire. Der var virkelig opbrud med dilettantforestillingerne, og det var med Ejvin Hansens ord ”farverigt”, når 7kanten blev konfronteret med dilettant på DATS’ aktivitetsdage.

Friluftsspillet ”Molboerne” fra 1973 9

Nikolaj Heiselberg Trap CV: 45 år, født i april 1974, bor i Viby Sjælland og arbejder som scenograf og designer. Hvornår var du en del af 7-kanten/sommerspillet? Jeg var med, fra jeg var 10 år, til jeg var 16 på dramahold og familie-/ungeforestillinger i 7-kanten. Jeg har aldrig været på scenen til sommerspil. Her solgte jeg is og kaffe. Hvad var din rolle? Jeg spillede blandt andet bagerdrengen i "Dyrene i Hakkebakkeskoven". Hvad har 7-kanten/sommerspillet betydet for dig – personligt og erhvervsmæssigt? Min interesse for teatret og det lidt skæve blev vakt gennem 7-kanten, og jeg tog siden på teaterhøjskole, hvor jeg for øvrigt mødte min kone. Jeg uddannede mig efterfølgende som scenograf fra Statens Teaterskole, så jeg må sige, at det frø, der blev plantet i mig, da jeg blev 7-kanter, er vokset lige siden. Hvad er den største, sjoveste eller mest skelsættende oplevelse, du har haft med 7-kanten/sommerspillet? Jeg kan ikke huske nogen særlig oplevelse, kun det dejlige altopslugende sammenhold, der opstod på de forskellige forestillinger.

Hvad skal være dit ønske for 7-kanten ved 50-års jubilæet? At der kommer mange mennesker, og at 7-kanten viser sit værd som lokalt styrkende samlingspunkt.

Nikolaj Heiselberg Trap i 1986 og i dag.

1981-1990 – det folkelige fik fodfæste Mens de første 10 år blev brugt på at få fodfæste, at opgradere den vestjyske dilettantscene til rigtigt amatørteater og at give teaterfolket nye udfordringer, blev de næste 10 år brugt på at bygge videre på de første trædesten og på at få sat struktur på det hele. - 7-kanten voksede både holdmæssigt og med hensyn til deltagere, så det var nødvendigt med en ny organisation. Vi fik lagt en plan, som sikrede, at bestyrelsen ikke sad på hele magten. Tværtimod fik vi etableret nogle stærke udvalg med en høj grad af selvstændighed, fortæller Kirsten Jensen. Bestyrelsen havde fortsat stor indsigt i alle dele af 7-kanten, da medlemmerne også var aktive på diverse hold. - Vi fik også struktur på bestyrelsesmøderne, men bølgerne kunne stadig gå højt. Alt blev debatteret. Intet blev fejet ind under gulvtæppet, siger Ejvin Hansen. Et nøgleord for 1980erne var folkelighed. - Vi holdt fast i den sociale del og lagde vægt på at lade medlemmerne bruge deres forcer. Nogle var gode til foreningsarbejde, andre havde teknisk snilde eller var gode på scenen, ja, nogle af dem var indbegrebet af folkelighed, og det var helt afgjort med til at trække endnu flere folk til Janderup, siger Ejvin Hansen.

Et udpluk af forestillinger i 1980-1990

I første del af 1980erne var økonomien stadig stram. Der blev spillet rigtig mange forestillinger for at få penge i kassen, men efterhånden kunne Janderup-delen lukrere på sommerspillet og var derfor også afhængig af, at det gik godt for det. - Vi fik så meget styr på økonomien, at vi etapevis kunne ansætte tre medarbejdere. Agnethe Vestergård Pedersen blev ansat som leder af kostumeafdelingen, Agnethe Bjerre blev ansat i nogle timer som forretningsfører, og Per Høst Madsen blev ansat som pressemedarbejder. De tre var guld værd og tjente deres egen løn ind, men det var noget af en kamel at sluge for nogle af de frivillige, at vi nu havde ansatte, siger Kirsten Jensen. - Ja, siger Holger Vad Sørensen, nogle syntes, at det var for grov. 7-kanten gik fra at være en traditionel forening til at være en forretning, men det var set i bakspejlet nok noget af det bedste, der kunne ske for foreningen. Trods vokseværk og lønnet personale glemte bestyrelse og udvalg ikke rødderne. - Kom som du er. Vi kan altid bruge dig til noget, var mottoet, og repertoiret var både udfordrende, nyskabende og klassisk. Der blev spillet Brecht, Kaj Munk, Lille Claus og Store Claus og egnsspil. Der blev spillet på jysk og på rigsdansk. Der blev spillet med få, og der blev spillet med mange skuespillere på scenen. 7-kanten dækkede det hele, og samtidig udviklede både instruktører, skuespillere og bestyrelsen sig på kurser med så kendte personer som Gerda Gilbo og Jytte Abildstrøm.

Børnene og de unge spillede stadig en stor rolle. - Vi lavede hvert år en børneaktivitetsdag, hvor alle børn var velkomne. De skulle bare selv kunne gå på toilet. Vi lavede masker og dukker sammen og spillede et lille stykke. Der var fyldt med glade børn overalt i 7-kanten. På ungdomsholdene blev der arbejdet meget koncentreret. Der var ingen mobiltelefoner til at fjerne opmærksomheden fra opgaven. Jeg forlangte, at børn og unge aldrig talte dårligt til hinanden. Et par drenge havde svært ved at overholde reglerne, så de blev smidt ud, men de kom igen og vidste nu, hvordan de skulle gebærde sig, siger Ejvind Petersen, som har sin store force netop på børne- og ungdomsholdene, så der har han lagt sine kræfter ved siden af selv at spille. - Den største oplevelse for mig var, da vi spillede ”Kærlighed” af Kaj Munk i 1985. Jeg fik ros for at have været så ægte, at det næsten gjorde ondt. Det var stort, siger Ejvind Petersen og konstaterer, at medlemmerne fik lov til at prøve kræfter med alt. -- Det var med til, at vi blev, og at vi udviklede os. - Vi er også gode til at turde sige, at vi er stolte af det, vi laver, siger Holger Vad Sørensen, der ser tilbage på 1980erne med ydmyghed og stor glæde over at blive oplært som instruktør først og fremmest af Erik Bent Svendlund, så han kunne sætte stykker op på et rimeligt kvalitetsniveau og være hjælpeinstruktør på sommerspillet i 31 år. - Det har jeg haft glæde af hele livet. Det er en gave at få lov til at arbejde med så mange forskellige mennesker og nå et resultat, som vi alle kan være stolte af. Kirsten Jensens bedste oplevelse var op- og udbygningen af organisationen. - Vi respekterede hinanden i udvalgene, og selv om vi blev større, stod vi stadig sammen som en helhed. På mange punkter var det primitivt, men det var sjovt. Farinelli i 1980 (tv) og Oliver i 1983

Syv Brude til Syv BrĂ¸dre 1986 (tv), Sommer i Tyrol 1985, (midt tv. og nederst th) Annie get your gun 1981, Flagermusen 1989 (nederst tv.)

Jesus Christ Superstar 1988 (tv), Showboat 1982

Hanne Moesgaard Bromann CV: Uddannelse: Bachelor i dramaturgi, skuespiller og speciallærer. Har tidligere arbejdet som skuespiller, men har de seneste 10 år arbejdet som lærer - arbejder pt på et dagbehandlingstilbud for børn med autisme. Jeg har boet 10 år i Finland, hvor jeg arbejdede som skuespiller, men bor nu i Rødovre. Hvornår var du en del af 7-kanten/sommerspil? Jeg startede i 7-kanten som 8-9 årig, så vidt jeg husker. Det var i cirka 1976. I starten var jeg kun med i vintersæsonen i forestillingerne for børn – ”Folk og røvere i Kardemomme by”, ”Store Claus og Lille Claus”, ”Fyrtøjet”, ”Ikke nu, men nu”. Som jeg blev ældre, blev det voksenrepertoiret: ”Mine sange skal leve”, ”Barselsstuen” og ”Maskerade” af Holberg. Af sommerspil var jeg med i ”Annie get your gun”, ”7 brude til 7 brødre”, ”Sommer i Tyrol” og ”My fair lady”. Min morbror, Ejvin Hansen, var vist med helt fra starten i 7-kanten og fik hele min familie med - mor, far, søster og jeg, og flere naboer og børn fra vores vej var også med i de første forestillinger. Men til sidst var det mest mig, der var med. Jeg elskede jo teater og sammenholdet i 7-kanten. Sommer i Tyrol i 1985 Hvad var din rolle? Sommerspil: Søster til Annie i "Annie get your gun", en af de 7 brude i "7 brude til 7 brødre", tjenestepige i "My fair lady" og Klara i "Sommer i Tyrol". Vinterrepertoire: En nar i "Store Claus og Lille Claus", Kamomilla i "Folk og røvere i Kardemomme by", prinsessen i "Fyrtøjet", Pil, den ene hovedrolle i "Ikke nu, men nu", en kvinde (der var ikke specifikke roller) i "Mine sange skal leve", barselskvinden i "Barselsstuen" og Leonora, den kvindelig hovedrolle i ”Maskerade”. Hvad har 7-kanten/sommerspil betydet for dig - personligt og erhvervsmæssigt? Personligt: at jeg lærte en masse om teater og mødte en masse forskellige mennesker, jeg ellers aldrig ville have mødt før - mennesker, jeg den dag i dag har kontakt med. Og at jeg var en del af et fantastisk engagement, hvor mennesker i alle aldre brugte store dele af sin fritid på et fælles projekt, nemlig 7-kanten. Erhvervsmæssigt: at jeg fik lov til at arbejde sammen med to professionelle instruktører, Alexander Körschen og Erik Bent Svendlund. Især med Alexander havde jeg mange snakke om det at være skuespiller. Han fulgte min færd videre og kom til min praktikforestilling på Grønnegårdsteateret, da jeg var kommet ind på skuespillerskolen. 7-kantens helt egen instruktør Holger Vad har også lært mig en masse. Hvad er den største, sjoveste eller mest skelsættende oplevelse, du har haft i forbindelse med 7kanten/sommerspil? Da vi tog 14 dage til Island med hele holdet fra "Barselsstuen" for at besøge venskabsteatret "Litla Leikfélagi" i Gardur - en flok i alle aldre, der oplevede islandske seværdigheder, den islandske kultur og mentalitet (vi var indkvarteret privat) og midnatssolen. Den sommer, hvor vi spillede "7 brude til 7 brødre" - en flok på 14 unge kvinder og mænd, som virkelig fandt sammen og også brugte tiden uden for forestillingstid sammen - til fest, hygge, samvær og tog ovenikøbet på ferie i Paris med tre af dem, efter spilleperioden var slut. Hvad skal være dit ønske for 7-kanten ved 50-års jubilæet? At 7-kanten vil modstå alskens trends og modebølger og blive ved med det, den kan - at samle folk fra 1, 2, 7, mange forskellige steder og miljøer. At man ikke begynder at tænke for meget business i stedet for kvalitet - og huske, at alle skal kunne være med. 7-kanten er ikke X Factor! 16

1991-2000 – pladsproblemerne trængte sig på Højt tempo og ekspansion. Det er nøgleordene for 7-kantens tredje årti fra 1990-2000. Mens det første tiår gik med at skubbe 7-kanten i gang, og det næste tiår gik med at få struktur på foreningen, kom der for alvor fart over feltet op gennem 1990erne. - Vi havde 13-14 forestillinger på en enkelt sæson og fik flere personer på lønningslisten. Der var pres på både øvelokaler og på alle involverede. Alle stod på tæerne af hinanden for at få tid og plads. Det var noget, bestyrelsen måtte forholde sig til, så bestyrelsesmøderne kunne godt trække ud. Det kunne også skyldes, at der ikke altid var så meget struktur på møderne, siger Jørn Chr. Jessen. Steen Iversen kom med i bestyrelsen som 16-årig og deltog på lige fod med de mere garvede medlemmer. -- Det var meget lærerigt, men i en periode som formand blev det lidt for tidskrævende. Aftaler skulle typisk indgås i dagtimerne, så det blev svært at blive ved med at forsvare det overfor min arbejdsgiver, siger Steen Iversen, og sætter dermed ord på den evige konflikt mellem det frivillige arbejde og det civile job. Der var brug for mere plads i Janderup, og planerne om at overtage Vardehallen tog form. Skitser til en ombygning var klar, men flertallet i bestyrelsen sagde nej, siger Steen Iversen. Pladsproblemet måtte altså løses på en anden måde. Bygningen i Janderup blev udvidet med den såkaldte solstue med en scene, og en container til rekvisitter blev placeret på siden af bygningen, så der var nem adgang til, hvad man nu skulle bruge på scenen. Det lettede også presset på 7-kanten, at nogle forestillinger blev opført på Eventyrgården, og da bestyrelsen ville give medlemmerne nye udfordringer med en musicalskole med professionelle instruktører, blev den etableret på Sct. Jacobi Skole. - Vi rodede også lidt med noget dans, men det blev kun til de spejle, der stadig kan ses i salen, siger Jørn Chr. Jessen.

Anne Franks Dagbog blev opført i Janderup i sæsonen 199596.

De gamle markedshaller på Lerpøtvej blev brugt til fremstilling af rekvisitter og oplagring. Da de blev væltet, rykkede det hele til Grydvad Mølle, hvor udlængerne til Bjarne Jensens bopæl blev renoveret og blev ramme om både heftig aktivitet og masser af hygge. Det var et kæmpe fremskridt for ikke mindst sommerspillet.

Hver sommer sit sommerspil . I 1990erne kunne publikum i Arnbjerg se både South Pacific, Jomfruburet og Sound of Music.

Da 7-kanten så dagens lys, var ambitionerne på foreningens vegne store, og de var bestemt ikke blevet mindre, som årene gik. Derfor skulle 25-års jubilæet i 1995 da også fejres efter alle kunstens regler. - Vi lejede Musikhuset i Esbjerg og spillede ”West side Story” for to fulde huse, men selvom alle spillede gratis, fik vi en økonomisk øretæve, siger Ole Gudmundsen. Det fik dog ikke 7-kanten til at opgive Esbjerg. Hver vinter blev der opført et vinterspil i Esbjerg Teater. - Tanken med vinterspillene var at give de unge medlemmer mulighed for at udvikle sig, og det var ikke et krav, at det gav overskud, siger Ole Gudmundsen. Mens sommerspilsudvalget havde en høj grad af selvstændighed, blev der ændret på kravene til de øvrige udvalg. - Sommerspillet meddelte, hvilket stykke der skulle spilles og fremviste et budget. Det var det. De øvrige udvalg skulle også fremvise budgetter for forestillingerne, men de skulle nu til at budgettere ´med blandt andet kostumer og lyd og lyd. Det havde de lidt svært ved at forstå, for det var jo bare at flytte penge fra en kasse til en anden indenfor samme hus. Næsten alle forestillinger gav da også underskud, men det betød ikke så meget. Samlet set var der jo overskud, fordi først og fremmest sommerspillet, men også underholdningsgruppen, sangkoret, børneforestillinger og spillemandsgruppen gav penge i kassen, siger Ole Gudmundsen. Også den årlige turnéforestilling, der nu var kommet på programmet, bidrog til sorte tal på bundlinjen, blot ikke i 1999. - Premieren på ”Peter Pan” blæste væk i den kraftige decemberstorm, og stormen fik al opmærksomhed, så vi fik aldrig nogen omtale af stykket. Det var en katastrofe, siger Thorsten Thygesen. Det var lykkedes at få sat 7-kanten på det danske teaterkort, og i begyndelsen af 1990erne blev det til to kulturpriser fra henholdsvis Ribe Amt og dagbladet Vestkysten. Der var bud efter skuespillerne til blandt andet reklamer, og ikke mindst sommerspillet trak overskrifter og gav tv-tid. Trods folk på lønningslisten var det stadig de frivillige, der sørgede for både at bevare og udvikle ideen fra 1970. - Mottoet har i alle årene været, at det skal være sjovt at arbejde i 7-kanten. Det har været sjovt og er stadig sjovt. Derfor fortsætter vi, lyder det fra de tidligere formænd.

Såvel Den grønne elevator som Anne Sophie Hedvig vakte genklang hos publikum i Janderup. 19

2001-2010 – værkstedet flyttede til Kærvej Efter 30 år med stadig udvikling og knopskydning indenfor både teknik, service og teater var pladsen blevet for trang, og det helt store issue for bestyrelserne i 00erne var: hvordan skaffer vi mere plads? - Da ungdomsklubben i begyndelsen af 00erne rykkede ud, flyttede vi systuen fra den mørke kælder til de noget bedre lokaler på første sal, hvor den stadig bor. I den lille sal havde vi øvet rundt om billardbordet midt i lokalet. Bordet blev smidt ud, salen blev renoveret, og nålefilten i forgangen blev erstattet af fliser. Endelig blev garderoben flyttet ind i to tidligere skolestuer. Det var tænkt som en midlertidig løsning, men garderoben er stadig det samme sted. Det var store og helt nødvendige forbedringer, siger Thorsten Thygesen. Det var dog stadig behov for noget mere drastisk. Gitte Flycht, der blev forretningsfører i 2007, fortæller, at det var kaotisk at få lokaleplanen i Janderup til at gå op. - Vi kontaktede Varde Kommune for at snakke om egnede lokaler. Vi fik forevist hallerne på Kærvej. Vi kunne se mulighederne i forhold til rekvisitterne og i forhold til at give mere plads i Janderup. Teaterafdelingen klarede sig igennem i Janderup via et samarbejde med Eventyrgården. - Til en stor DATS-festival brugte vi hele huset og skolen, fortæller Thorsten Thygesen. - Vi brugte også hele huset til de store festivaler, og samarbejdet med Eventyrgården indebar også specielle arrangementer. Således blev der serveret en fransk menu til vores Piaf-forestilling, siger Arne Højvang. Nogle af aktiviteterne flyttede også udenfor huset. Der var både teaterskole og musicalskole på den gamle Sct Jacobi Skole og børnehold i såvel den gamle børnehave som på det gamle plejehjem i Janderup. Børnene og deres instruktører manglede dog ånden fra 7-kanten, og jagten på en løsning af pladsproblemerne fortsatte. Jagten indebar blandt andet tegningerne til et teaterhus i Varde, men det var ikke realistisk rent økonomisk. - Det er vigtigt, at vi ikke splitter 7-kanten op i atomer, ellers bliver det en produktionsvirksomhed i stedet for en forening, siger Arne Højvang. Thorsten Thygesen er enig. - Det er vigtigt, at skuespillerne for eksempel lige kan smutte op i systuen, og at medlemmerne mødes på tværs af afdelingerne. 20

Forestillinger i 2000-2010

Gitte Flycht ser fællesskabet som kittet i foreningen. - Så når 7-kanten skal rykke, så er det hele foreningen, der rykker. Der blev også brugt tid på andet end lokalesituationen. Arkivet blev systematiseret, så der er styr på historien i form af billeder, programmer og videobånd. Der blev arbejdet med visioner og 7-kantens mission. - Det er godt en gang imellem at se på, om fundamentet er i orden, se på, om vi følger med tiden, siger Gitte Flycht. Udvalgene fortsatte med stor selvstændighed inden for de udstukne rammer, men bestyrelsen besluttede, at der skulle nytænkning ind i sommerspillene. Vi havde haft sommerspil uden for det klassiske repertoire som for eksempel ”Jesu Christ Superstar” i 1988, der fik en blandet modtagelse, men nu blev det besluttet, at et ud af tre sommerspil skulle være eksperimenterende i forhold til det tidligere meget klassiske repertoire. - Det er nødvendigt med nytænkning for at give nye udfordringer, så vi både kan fastholde de frivillige og tiltrække nye. Energien i en organisation med frivillige er bare en helt anden end i enhver anden organisation, siger Gitte Flycht.

Svend, Knud og Valdemar i 2004

Teater om dagen rykkeede til Medborgerhuset i Varde med en enkelt forestilling

2011-2020 – nyt teaterhus er indenfor rækkevidde Vi skal ikke lave teater for at tjene penge. Vi skal tjene penge for at kunne lave teater og have det sjovt. Inge Vad Wodskou står bag mottoet, og dagligdagen i 7-kanten viser, at det ikke er tomme ord. I de seneste 10 år har bestyrelsen brugt rigtig meget tid og mange kræfter på to emner: lokalesituationen og økonomien. - Økonomien bliver presset af, at det er dyrt at følge med den teknologiske udvikling, og at vi har svært ved at tjene penge på forestillingerne i Janderup, hvor der maximalt er plads til 98 tilskuere. Derfor er det nødvendigt med en stram budgetstyring. Der skal ikke bruges unødvendige penge, da vi gerne skal have en så stor egenkapital, at vi kan klare en katastrofe på sommerspillet et år, siger Inge Vad Wodskou. Trods de stigende udgifter til teknikken, er det en nødvendig udgift, mener Per Bennedsen.

- Følger vi ikke udviklingen, dør vi. Vores dilemma er, at vi har nået smertegrænsen for billetpriser, så vi kan gå to veje: spare og skaffe flere tilskuere. Vi sparer, hvor vi kan, og flere tilskuere kræver mere plads. Det får 7-kanten, når forestillinger bliver flyttet ud af Janderup. En caféforestilling i Smedeværkstedet havde plads til 150 tilskuere og var en stor succes, mens der kun havde været plads til 50 i Janderup. Det er blevet sværere at trække tilskuere til, så det har været nødvendig med en opgradering af PRindsatsen. - Vores publikum er blevet mere forvænte med kulturoplevelser. I dag kører mange på endagstur til København for at gå i teater. Det gjorde de ikke tidligere. Hvis vi skal trække tilskuere, skal vi satse på høj kvalitet. Det gør vi, men det koster penge, siger Inge Vad Wodskou. 23

7-kanten har udviklet sig fra en forening med udelukkende frivillige til at være en forening med både frivillige, ulønnede kræfter og fire lønnede medarbejdere. Bremermusikanterne 2013 - Det er faktisk sværere at drive en frivillig forening end en virksomhed udelukkende med lønnet arbejdskraft, for hvad kan man kræve af folk, der bruger deres fritid på opgaven? Heldigvis er alle frivillige i 7-kanten meget dedikerede og bruger rigtig meget tid, siger Inge Vad Wodskou. Det er Camilla Platz enig i.. - Det er folks hjerteblod. Alle kæmper for deres sag, men alle er også indstillet på at gå på kompromis for at få tingene til at lykkes. Mange snakker om den specielle 7-kanten ånd, og mange frygter, at den forsvinder, hvis 7-kanten på grund af pladsproblemer i Janderup flytter til Varde. - Der var et pragtfuldt miljø i Grydvad, og jeg var da betænkelig ved, om vi kunne skabe det samme miljø på Kærvej. Vi skulle selv sætte lokalerne i stand på Kærvej, og da de var ved at være færdige, kiggede jeg forbi. ”Vi skal skynde os, fordi vi skal have julefrokost”. Da vidste jeg, at ånden var flyttet med, siger Inge Vad Wodskou. 2010-året blev året, hvor Vi i 7-kanten nedlagt. Bremermusikanterne 2014 - Det var et godt medlemsblad, men tiden var løbet fra det. Det meste var gammelt nyt, da vi udsendte et nyhedsbrev med det sidst nye, og da der blev etableret flere grupper på Facebook, siger Camilla Platz. Hun har bemærket, at “vi plejer” ikke længere er så udtalt. - Det er nødvendigt med nogle ændringer for ikke at gå i stå med fare for at sygne hen. Det synes jeg, at udvalgene er gode til at tage til sig. Der er dog noget, som stadig er ved det gamle. - Vi skal stadig spille teater, som giver både skuespillere og teknik nogle udfordringer. Jeg synes, repertoireudvalget er gode til at finde stykker, som både udfordrer, og som publikum gerne vil se såsom Anne Frank, Festen og John Mogensen. Vi skal også holde fast i, at vi altid gør vores bedste, og at det skal være sjovt at være med i 7-kanten, siger Inge Vad Wodskou .

Det klassiske teater er udfordret - Vi vil udfordres og udfordre. Vi vil vokse ud af dilettantteatret. Vi vil eksperimentere. Det var nogle af hovedhjørnestenene i etableringen af 7-kanten, og 50 år senere sætter nogle af de erfarne medlemmer flueben ved det hele. - Vi bevægede os hurtigt fra dilettant til amatørteater, og gennem alle årene er der sket en udvikling i ryk. Sommerspillet gav det helt store ryk, men også egnsspillet gav et skub, da vi fik mange nye med. Vi har udviklet os på alle områder bortset fra på skuespilkunsten på det klassiske teater. Her er vi gået i stå på grund af mangel på 40-60 årige skuespillere og på professionelle instruktører. I 1970erne og 1980erne havde vi folk, der var som de roller, de skulle spille. Vi mangler typer i dag, siger Ejvin Hansen. Karin Egholm ser lidt anderledes på det. - Skuespillet har ændret sig. Skuespillerne er blevet dygtigere, fordi vi har strammet skruen og stiller større krav. De unge mennesker har rykket sig rigtig meget. De er rigtig gode. Og man kan lære at spille typer. Det kan de medlemmer også, der er her nu. Jens Jager forstår godt problematikken omkring det klassiske teater. - Det er nemmere at få folk til at optræde for 25.000 mennesker i Arnbjerg end for 45 tilskuere i Janderup. Når der er farcer eller stykker med musik og dans på programmet i Janderup, er det noget nemmere at finde medvirkende. Søren K. Lauridsen blev hentet til Janderup i 1971 som instruktør med henblik på at skabe en teaterkultur. - Jeg skal love for, at der blev eksperimenteret. Vi kastede os først over ”Det tredje riges frygt og elendighed” af Brecht, og vi opførte også nogle stykker af polske forfattere. De blev nu ikke set af mange, men skuespillerne lærte meget. Vi blandede unge og ældre, så alle blev tilpas udfordret. Jeg stod for 10 forestillinger gennem 1970erne og sluttede i 1980 med ”Automobilkirkegården” af Arrabal. Ejvin Hansen: - Vi opførte ”Jeppe på Bjerget” i 1976 som totalteater med fire stolper som eneste kulisse. Det var sjovt, men den fik ikke en særlig varm modtagelse. Søren K. Lauridsen: - I 1970erne var der meget fokus på både absurd teater og på politisk teater på de danske scener. Vi koncentrerede os om absurd teater og kun lidt politisk teater i form af Brecht. Vi blev aldrig til Solvognen med politiske manifestationer. Det ville 7-kanten ikke have holdt til.

Den grønne elevator 2015

Holger Vad ser udviklingen som tidens trend – en trend, som 7-kanten har fulgt. - I 1970erne var det politiske teater oppe i tiden. I 1980erne var det egnsspillene, og nu er det alle genrer med musicals og farcer som det mest populære. Han har været instruktør på mange stykker og hjælpeinstruktør i 31 år på sommerspillet. - Det er vigtigt, at deltagerne lærer at bygge en rolle op. Det lærer de ved at se deres medspillere under prøverne og ved at få modspil på scenen. Det kan det dog godt knibe lidt med i dag, da iPhonen trækker, så snart der er en ledig stund, og da der er så meget både unge og ældre skal nå. - Da vi i 1984 spillede ”Mutter Courage” byggede vi det hele selv. Intet blev overladt til andre. Nu er der utrolig mange folk omkring deltagerne på scenen: sminkører, rekvisitører og dressører, siger Jens Jager. Alice Solveig Nielsen: - Vi servicerer dem, fra de kommer ,til de går. Alle bliver vartet op. De skal ikke selv tage ansvar. Karin Egholm: - Det er nok noget, vi selv opdrager dem til. Søren K. Lauridsen: - Det kommer fra det professionelle teater, hvor alt bliver serveret for deltagerne. Jens Jager: - I de senere år har vi oplevet, at de unge hopper af med kort varsel. Det er en trend i dag. Solveig Alice Nielsen: - Vi oplever manglende ansvarsfølelse. Hvis en hopper af, siger andre: - Det er bare ærgerligt, så hopper jeg også af. Karin Egholm: - Det kræver i dag en meget mere detaljeret øveplan, så deltagerne kan se præcis, hvornår de skal på scenen under prøverne. Vi bruger lige så mange øvegange som tidligere, omkring 20 til en forestilling, men det er blevet mere effektivt. Skaf mig en tenor 2015 Jens Jager: - Tidligere havde vi flere læseprøver. Nu får deltagerne manuskriptet, så de er fortrolige med teksten, når de møder frem. Teaterafdelingen var første skud på stammen i 7-kanten. Har den stadig en fremtrædende rolle? - Det er et fantastisk sted at komme. Nogle kommer år efter år, andre svitser ud og ind. Der er bare noget helt fantastisk ved at mødes om det her. Vi får lov til at være skøre, skæve og prøve kræfter med det ekshibitionistiske liv, vi ikke kan leve i hverdagen, siger Karin Egholm.

Anne Franks Dagbog 2015 26

Det er dog blevet sværere at finde instruktører til stykkerne. - Tidligere stod instruktørerne nærmest i kø, når repertoireudvalget havde fundet et stykke. I dag skal vi snarere ringe til en instruktør for at høre, hvilket stykke han/hun gerne vil stå for, siger Jens Jager. I de senere år er en del stykker blevet opført i Varde. Er det fremtiden? - Vi kan mærke, at vi er i en brydningstid. Ankret sidder fast i Janderup, men kæden er trukket ud mod Varde. Nogle forestillinger passer bare bedst til Varde, andre bedst til Janderup, siger Jens Jager. Ejvin Hansen: - Vi har i Varde et publikum, som vi ikke har set i Janderup. Flere har sagt, at de nu føler, at 7-kanten er et rigtigt teater, og mange vidste slet ikke, at 7-kanten havde et teaterprogram udover sommerspillet. Kan 7-kanten eksistere uden en teaterafdeling? - Vi kan godt køre sommerspillet uden en teaterafdeling, da mange af dem, der er med i sommerspillet, ikke spiller andet i 7-kanten, men det vil være et tab for dem, der gerne vil arbejde med teater, siger Alice Solveig Nielsen. Søren K. Lauridsen: - 7-kanten har betydet rigtig meget for den vestjyske teaterkultur, og teaterkulturen har betydet rigtig meget for mange. Sommerspillet ”Chaplin” var formidabelt teater. Arly Halkjær: - Vi skal hele tiden levere på et højt plan. Der er ingen vej tilbage. Vi er nødt til at holde en høj standard på vores forestillinger. Da 7-kanten blev skabt, var det under devisen: orden, kvalitet, og det skal være sjovt. Er det blevet opfyldt? - Ja, lyder det i kor. Karin Egholm: - Hver tid sin glæde og sit sjov. Publikum skal have en oplevelse fra de står på parkeringspladsen, til de forlader stedet. Alle uanset position i 7-kanten føler en ansvarlighed for, at det sker. Jens Jager: - Hvis fok ikke synes, at de får en sjov oplevelse, ville de ikke komme igen og igen. 7-kanten har udviklet sig fra en lille amatørteaterforening til en stor teatervirksomhed, men det skal være sjovt og hyggeligt at mødes i de enkelte grupper, og det er det. Der er også stadig plads til det anderledes teater. - 7-kanten ser gerne, at vi laver noget, der tiltrækker publikum, men der er ingen bremse på. Vi kan eksperimentere og lege på livets lyst. Det må dog gerne give overskud, siger Jens Jager.

Livsens ondskab 2010 27

Voksne spiller stadig for børn med stor succes 7-kanten var ny og uden penge. Det var nødvendigt med nogle indtægtsgivende aktiviteter og blandt ideerne var ”Voksne spiller for børn”. Det var en bæredygtig idé, som tilførte 7-kanten nogle midler, og som stadig eksisterer. I det første år var medlemmerne på instruktørkursus, og i 1972 kom ”Folk og røvere i Kardemomme by” på plakaten. Året efter blev ”Plouft, det lille spøgelse” opført med Ragnhild Hansen som instruktør. - Det var min debut som instruktør, men jeg tog også del i en lang række andre opgaver. Vi fik efterhånden opbygget en afdeling, som tog kontakt til skolerne i Varde, Blaabjerg og Blåvandshuk Kommuner, som solgte billetter, og som sørgede for bespisningen. Det var hårdt, men det var også sjovt, for jeg kom tæt på alle, der var involveret i forestillingen, siger Ragnhild Hansen, der i adskillige år var fast instruktør på ”Voksne spiller for børn”. Det blev hurtigt en gigantisk succes med udsolgte forestillinger over to-tre weekender. - I de første år havde vi ikke så meget at gøre godt med. Vi lavede for eksempel turbaner af brugte skjorter til ”Aladdin”, husker Ragnhild Hansen. Kneb det med materialerne var der til gengæld ingen problemer med at finde medvirkende til forestillingerne. - Det var meget attraktivt at være med. Vi lagde vægt på, at det skulle være et familieforetagende, så vi prioriterede, at forældre kunne have deres børn med, siger Holger Vad Sørensen. Han har instrueret en lang række ”Voksne spiller for børn” og nævner i flæng tre stykker af H.C. Andersen, som han fik rettighederne til, fordi han kendte Erik Bent Svendlund, der var instruktør på H.C. Andersen-spillene i Den Fynske Landsby. Han fremhæver også ”Robin Hood” i 1982, en moderne musical i 1985 ”Ikke nu, men nu” og ”Folk og røvere i Kardemomme by” i 2004. - Da vi spillede ”Svinedrengen” og ”Prinsessen på ærten” lejede vi en bus og kørte det hele til Esbjerg, hvor vi spillede for to fulde huse i Esa Bio, det senere Esbjerg Teater.

Voksne spiller for børn: Plouft-det lille spøgelse 1973, Jul på Slottet 2015 og Frode og de andre rødder 2011 28

Ejvind Petersen har sat to forestillinger op - på afbud, ”Orla Frøsnapper” og ”Dyrene i Hakkebakkeskoven”. - Ikke alle var lige begejstret for ”Dyrene i Hakkebakkeskoven”, fordi jeg havde indlagt en cirkusscene, så der blev plads til masser af børn, men jeg synes, der skal være plads til børn, så deltagerne på børneholdene har noget at stræbe efter, og de kan lære rigtig meget af at spille sammen med rutinerede kræfter. I de fleste forestillinger har der været børn med, men det har været store børn. Marianne Platz begyndte således som barneskuespiller og er nu med i gruppen bag ”Voksne spiller for børn”. - Jeg havde hørt så meget om ”Voksne spiller for børn”, og da jeg selv kom med, ærgrede det mig, at jeg ikke kom med noget før. Det var helt fantastisk at spille med garvede skuespillere. De første år legede vi meget. Da havde vi god tid, men nu er det lige på og hårdt, fordi vi kun har to en halv måned inden premieren. Ragnhild Hansen kalder holdet bag de første forestillinger for glade amatører. - Vi var så uvidende, men vi havde det sjovt. Når generalprøven var slut, satte vi os på scenekanten og tog imod kritik fra tilskuerne. Det var altid medlemmer af 7-kanten. Tingene blev kaldt ved deres rette navn, og det skete da, at der blev ændret i forestillingen inden premieren, men den seance blev droppet, fordi det jo reelt var for sent at ændre noget. For Holger Vad Sørensen var den helt store ændring for afdelingen, at der kom professionelle instruktører ind i 7-kanten. - Dengang var processen i centrum. Det var vigtigt, at det var ordentligt, når vi tog penge for det. De professionelle instruktører lærte os at bygge en forestilling op. Vi lærte, at det er vigtigt at bearbejde et manuskript. Hvis den del ikke er i orden, kan vi hænge skuespillerne noget så grusomt ud. De skal vide, at der er det, der skal være og ikke andet, siger Holger Vad Sørensen. Der har været mange forestillinger, også nogle gengangere, og der har været hundredvis af personer ind over, men i alle årene har der været fokus på, at det skal være sjovt for både medvirkende og tilskuere. - Og gejsten er uændret - i hvert fald gennem de år, jeg har været med, siger Marianne Platz. Øverst Dyrene i Hakkebakkeskoven i 198586. Th. Happelappeland 2009. 29

Underholdningsgruppen vender altid tilbage - Vi er blevet ældre med tiden, og så sker der tre ting: vi kan ikke huske, vi kan ikke høre, og vi kan ikke huske. Så er tonen slået an til godt 40 minutters underholdning af gruppen med nok mest erfaring i 7-kanten, underholdningsgruppen. Den så første gang dagens lys i 1972, dels for at give 7-kanten nogle indtægter ,og dels for at få teaterforeningen ud i landet. Der var rift om gruppen med Halfdan Andersen som konferencier og med Carl Johan Schnedler ved klaveret. Et år gav gruppen 24 forestillinger, og nogle gange var der to forestillinger per dag. Der var sange, sketcher og monologer på programmet, og publikum elskede det lige så højt, som gruppens medlemmer gjorde. Gruppen stoppede i begyndelsen af 1980erne, da der skete en glidende overgang til de populære 7`er kabareter. -- Det var Erik Bent Svendlund, der satte kabaretterne op. Der var blandt andet meget musik af Kai Normann Andersen. Vi kom langt omkring, men var fast i Hjerting i julemåneden. Vi optrådte i foreninger og diverse organisationer. Vi var blandt andet i Helle Hallen, hvor vi optrådte for 500 lærere. Jeg havde et nummer om kvindesagen, som bestemt ikke blev lige godt modtaget alle steder, men lærerne var vilde med det, siger Alice Mikkelsen, som også var med i underholdningsgruppen, inden hun satsede på kabareten. Foruden kabareten, som Erik Bent Svendlund satte op, var der også en kabaret med Carl Johan Schnedler som leder, og som blandt andet lavede en PH-cabaret. - Det var sjovt så længe, det stod på, men vi kom tit de samme steder, så efterhånden blev publikum nok mættet, siger Alice Mikkelsen. Det nyeste medlem er Andreas, der kommer fra V. Vedsted og derfor kan tage Schnedler fra Ribe med. Han har tilført gruppen nogle sønderjyske monologer som modsvar til Niels Peter Nørregårds vestjyske monologer. Det er også et udtryk for, at gruppen kommer vidt omkring - fra Thy til Rødekro. Gruppen bliver klappet på scenen og bliver klappet ud igen - som regel. - På grund af et afbud blev vi hyret til en julefrokost for 350 soldater på kasernen. Det endte i kaos. De var kun interesseret i det attrap-gevær, jeg havde med på scenen, husker Karen Schroll. 30

Mens kabareterne spillede, var underholdningsgruppen gemt, men ikke glemt. I 2005 opfordrede 7kantens bestyrelse Halfdan Andersen til at genoplive gruppen. - Jeg sagde ja på én betingelse. Carl Johan Schnedler, skulle med. - Jeg tyggede lidt på det, men sagde så OK. Dermed kom underholdningsgruppen med som en aktivitet på 7-kantens åbningsaften. 8-10 medlemmer var med på ideen, og i april 2006 var gruppen på scenen igen, og det er den stadig. - Programmet har ikke ændret sig, for vi er ikke så gode til at forny os. Jeg har samtlige programmer fra alle år, så vi har materiale til mindst fire timer, siger Halfdan Andersen. - Ja, men så skal vi vist have tre pauser undervejs, lyder det fra Karen Schroll. Gruppen har et udvidet medlemsdemokrati. Nok er Halfdan Andersen både konferencier og den, der sammensætter programmet, men medlemmerne kommer selv med forslag til numre, som de har øvet hjemme foran spejlet, og de øvrige medlemmer kan så sige ja eller nej til nummeret. - I sæsonen øver vi hver mandag, men vi har både en meget lang juleferie og en endnu længere sommerferie. Vi reklamerer ikke for os selv, så når vi bliver bestilt, er det af nogen, som har set os eller hørt om os fra andre, så de ved, hvad de får - eller næsten, for vi må indrette programmet efter, hvem der er på scenen den pågældende dag, siger Halfdan Andersen, der med sine 72 år hører til gruppens “ungdom” sammen med jævnaldrende Andreas Andreasen og gruppens Benjamin, Rikke Schlüter på 46 år. - Jeg kom med i 2008 og nyder det. Når du kommer fra en stresset hverdag og sætter dig til et stort kagebord i Janderup på en øveaften, ja, så har du det bare godt, siger Rikke og tilføjer, at både juleafslutningen og sommerafslutningen er helt i top. Hun holdt ved, men det har ikke alle gjort. - Vi har haft en del, som kun nåede at blive fotograferet, inden de selv gik igen. Det er jo ikke altid, kemien passer, siger Halfdan Andersen. PH-cabaret i 2014

Gruppen har tjent mange penge til 7-kanten og har selv fået mange kulinariske oplevelser. - Vores pris er et beløb til 7-kanten, et traktement til os samt kørepenge. Nogle steder får vi en kop kaffe og en småkage, andre gange får vi en treretters menu, siger Halfdan Andersen, og der kommer lys i alle øjne, da han nævner middagen med kronhjort i Lydum Jagtforening. - Det glemmer vi aldrig. Programmet bliver sammensat efter, hvem der er med, og hvem der er publikum. - Hvis vi har været i foreningen for et par år siden, vælger jeg gerne et andet program end sidst, men nogle gange bliver de skuffede, for der er nogle numre, publikum aldrig bliver træt af. Programmet hedder nu ”Lidt af hvert” og antyder dermed, at der ikke er en rød tråd, og det ser Robert Fast som en fordel. - Vi kan bedre ramme bredt, når vi ikke er bundet til et bestemt tema. Den røde tråd hos os er, at vi altid har et sobert sprog. Carl Johan supplerer: - Vi fornærmer ingen, og vi går aldrig under bæltestedet. Vi har højest nogle pikanterier. Halfdan Andersen slår fast, at gruppen ikke skal levere skønsang. - Det kan vi ikke længere, men vi kan give publikum nogle gode grin. Vi er også rigtig glade, når publikum synger med, og det sker heldigvis tit. Carl Johan Schnedler sammenligner gruppen med en landsby. Vi har en forpligtigelse til at holde hinanden oppe og til at holde hinanden i gang. Vi lever også op til kulturen i 7-kanten om ordentlighed og om, at det skal være sjovt. Og det er sjovt. Indtil videre er det blevet til mere end 150 forestillinger, og gruppens medlemmer sætter ikke slutdato på. - Vi tager et år ad gangen og nyder det.

Underholdningsgruppen 2013

Børnene får værktøjer for livet 7-kantens fremtid afhænger af børne- og ungdomsholdene, og fremtiden har sjældent tegnet lysere end i jubilæumsåret. Der er knap 90 børn fordelt på fire hold i 7-kanten og i de seneste fem år et hold på Sct. Jacobi Skole i Varde. Børnene er i alderen tre år til 7. klasse, og 14 instruktører arbejder med dem - to-tre-fire instruktører på hvert hold, som bruger meget tid på leg og på langsomt fra september at føre dem frem til den forestilling, de skal spille til børneteaterfestivallen over to dage i april. - Tidligere spillede hvert hold kun en forestilling, men det var lidt træls at bruge så meget tid på noget, der var færdig næsten, før de kom i gang. Nu spiller mellemholdet to og de ældste tre forestillinger. Så får de en fornemmelse af at skulle være klar igen flere gange på samme dag. Det er hårdt, men de er gode til at være på, når det gælder, siger Marianne Platz. Tidligere var der en kasse med lidt udklædningstøj, men nu trækker børneholdet på både systue og de tekniske afdelinger. - Det er fantastisk for børnene at opleve, at der bliver gjort noget ud af dem. Det giver dem energi og gejst. Ejvind Petersen har i flere år haft dramahold for børn og unge, hvor de fik en indføring i teatrets verden. - Vi lavede en lille forestilling for forældrene, men fokus var at forberede børnene til børneholdene, få dem til at lytte til hinanden og fokusere på opgaven. Det er noget, de kan bruge både på og udenfor scenen. Instruktørerne kommer på kursus, hvor de lærer teori, leger og øver scenegange, så de er godt rustet rent teatermæssigt. - Vi giver børnene en masse værktøjer, og vi lærer dem også ansvarlighed overfor både hinanden og for 7-kanten. Børnene går virkelig op i at spille teater. To hold havde således selv skrevet deres stykker til børnefestivalen i 2019, siger Marianne Platz.

BĂ¸rn i alle aldre arbejder med teater og deltager hvert ĂĽr i en stor bĂ¸rneteaterfestival, hvor de spiller teater og hygger med alskens aktiviteter.

Claus Mandøe CV: Mit navn er Claus Mandøe. Jeg bor i København, og jeg har været professionel skuespiller i 40 år. Hvornår var du en del af 7-kanten/sommerspil? Jeg var med i 7-kanten fra jeg var 11, fra 1971 til 1980, hvor jeg rejste til USA for at blive uddannet på en teaterskole i Californien. Hvad var din rolle i 7-kanten/sommerspil? Det hele startede med, at jeg som 11-årig blev lokket med på et ungdomsdramahold, som egentlig var for de 12-årige og op. Men Carl Nielsen mente nok, at jeg kunne være med alligevel. Og det var vildt, for det var øjeblikkeligt vanedannende: Der var så stor en rummelighed og accept og lydhørhed, at jeg aldrig havde mødt noget lignende. Det var fuldstændig fantastisk! Og fra da af meldte jeg mig til så mange forskellige ting i 7-kanten, som jeg kunne overkomme: Ungdomsdramahold, voksne spiller for børn osv. osv. Hvad er den største, sjoveste eller mest skelsættende oplevelse, du har haft i forbindelse med 7kanten/sommerspil? I 1975 spurgte de i bestyrelsen, om jeg ikke kunne tænke mig at være med dér - og det var jeg så. Med meget store ører (og uden at sige så meget, i hvert fald i begyndelsen) sad jeg ved bordet sammen med voksne kæmper som Thomas Knudsen, Ragnhild Hansen, Carl Nielsen, Åse Friis Nielsen og Ejvin Hansen i første omgang - og senere bl.a. Bjarne Fugleberg og Holger Vad, og lyttede til deres diskussioner. Til deres historier og deres skænderier. Og deres grin. Det var mildest talt fantastisk. Jeg ved ikke, hvor meget de egentlig fik ud af, at jeg var med i bestyrelsen, men jeg fik helt sikkert noget ud af det. Jeg lærte rigtigt meget af at sidde og lytte og prøve at forstå, hvordan en voksen verden så ud. Og så lærte jeg noget om, hvordan foreningsliv fungerer. Det var i midten af '70erne, så alting blev diskuteret. Der blev snakket politik. Og kønsroller. Og meningen med livet. Og økonomi. Og nøgler. Og varmeapparater. Og tusinde andre ting, som jeg ikke ville have været foruden.

Hvad har 7-kanten/sommerspil betydet for dig – personligt og erhvervsmæssigt? 7-kanten har været helt afgørende for mit liv. Dels fordi den reddede mig som 11-årig, hvor de eneste tilbud der fandtes i Janderup var sport (og det eneste lokalpolitikerne talte om var sportshaller!). Jeg kan stadig huske den første aften, hvor jeg trådte ind til dramaholdet, og vi blev sat i gang med at danse frit til musikken fra "Something New from Africa". Selv om alle på holdet var ældre end mig, og jeg egentlig ikke kendte nogen, så føltes det i løbet af ca. 30 sekunder som det mest naturlige i verden at svinge og svaje rundt mellem alle mulige andre unge. Det var som at få lov til at flytte ind i sin egen krop på en måde, der var så tilfredsstillende, at jeg aldrig har sluppet den igen. Dét var stort, kæmpestort, whauuu!, og det blev ved med at ske, hver gang jeg trådte ind af døren til dét dramahold, jeg var på, lige netop da. Det betød også, at jeg allerede som 14årig fik en drøm om at blive skuespiller en dag. Og skuespiller blev jeg, og det har jeg aldrig fortrudt. Og tro det eller lad være: det er stadig den samme fornemmelse af at være på plads inde i min krop, der er afgørende for mig, når jeg skal løse en opgave - præcis dén fornemmelse, jeg første gang oplevede dér på 7-kantens ungdomsdramahold for snart 49 år siden. Jeg skriver det her i Shanghai, hvor jeg spiller for øjeblikket. Jeg skal spille 40 forestillinger for kinesiske børn og voksne. Og i de øjeblikke, hvor forestillingen virkelig lykkes, bliver mine bevægelser næsten som en dans, hvor jeg føler mig hjemme i min krop og på scenen, foran alle de børn og voksne, der sidder og ser på. Og så vil jeg sværge på, at jeg kan høre et svagt ekko af musikken fra "Something New from Africa" fra for længe, længe siden. Og jeg sender en kærlig tanke til mine første super fantastiske dramalærere Elisa Vestergaard og Ib Thieme Rasmussen. Og til Carl, ikke mindst, som lokkede mig til at være med! Hvad skal være dit ønske for 7-kanten/sommerspil ved 50-års jubilæet? Jeg vil ønske for 7-kanten, at den bliver ved med at være et magisk og frisættende sted, hvor børn og voksne kommer ind ad døren for at deltage - og pludselig oplever suset af at blive sat fri! Af at mærke, at de er OK, som de er! Og at der er andre måder at være sammen på, og at verden er så meget større, end man skulle tro. Kære 7-kanten - tillykke med de 50!

De unge får selvtillid og nye venner - Ungdomsafdelingen er fødekæden til 7-kanten. Uden de unge vil det være svært at se, hvor 7-kanten vil være. De unge er rollemodeller for børnene, de giver fornyelse til voksenafdelingen, og de bliver ofte instruktører på børneholdene, siger Sanne Gudmundsen, 19 år og næsten født ind i 7-kanten via sine forældre, Ole og Jonnas engagement på næsten alle hylder. Det går op og ned for ungdomsafdelingen. Den var stort set forsvundet i midten af 1980erne, men en indsats for at få den i gang igen blev kronet med held. Thorsten Thygesen, der kom med i ungdomsarbejdet i 1986, er ikke i tvivl om, at Bo Schøler fra Vesterbro Ungdomsgård kan tilskrives en stor andel i, at det lykkedes. - Han fik skubbet afdelingen i gang, ingen tvivl om det. Der var 20-30 unge mennesker til det første møde med ham. Han placerede de unge overfor hinanden to og to, og de skulle så fortælle lidt om sig selv til makkeren. Efter nogen tid rykkede de til en anden deltager, og på den måde kendte de alle hinanden fra start. Den øvelse har vi siden plagieret på det grusomste. Bo Schøler kom med et stykke om prins Boris og Liden Kirsten i en opsætning, som gav de unge mulighed for at improvisere, og da fik de for alvor lært at agere, at tale højt og at komme ud over scenekanten, siger Thorsten Thygesen. For et par år siden var ungdomsafdelingen igen nede at vende, men den er nu igen på vej frem. Dog kniber det med at få fat i drengene. Før i tiden bestod et ungdomshold af to tredjedele piger og en tredjedel drenge. Nu er det 11 piger og en dreng, så pigerne får rig mulighed for at spille bukseroller. - 7-kanten har givet mig meget. Den person, jeg er, kommer af, at jeg har været en del af 7-kanten. Jeg har lært at være social, at kunne snakke med alle. Jeg har lært at være på og ikke at være bange for at sige noget foran et stort publikum. Jeg har også lært at være tålmodig, være disciplineret og at tage hensyn til andre, siger Sanne.

Konny 2010 37

Thorsten Thygesen: - Når de kommer her, er de nogle små, forsagte personer, der gerne vil stå bagest. Når de går herfra efter en sæson, slår de ud med armene og siger: ”Her er jeg”. Han ser med glæde tilbage på den tid, da man i pauserne satte sig i en rundkreds, spiste kage og snakkede om alt og intet. - Nu er mobiltelefonen fremme næsten før, vi har sagt pause. Repertoiret har været meget forskelligt. De første to år med Thorsten Thygesen ved roret, blev der spillet ”Nøddebo Præstegård”. Sanne har været med til både et stykke om at spejle sig i hinanden og High School Musical. Senere har det især været debatstykker, ofte med tekst af Jens Jager og musik af Henrik Thygesen, begge fra 7-kanten. - Repertoiret er selvfølgelig vigtigt, men det er arbejdet frem mod et fælles resultat, der for alvor tæller. Derfor bliver efteråret altid brugt på at fylde de unges værktøjskasse og gøre dem dus med scenen og hinanden, så de i den sidste halvdel af sæsonen er klar til at udfylde rollerne og fylde scenen, siger Thorsten Thygesen.

Først bliver man født 2004

High School Musical 2015 38

Medlemsbladet overlevede sig selv Fællesskabet vægter tungt i 7-kanten. Det hedder vi, ikke jeg. Det tænkte Åse Friis Nielsen sikkert på, da hun foreslog, at 7-kantens medlemsblad skulle hedde ”Vi i 7-kanten”. Forslaget blev vedtaget, og allerede i 1972 så det første nummer dagens lys - et nummer, som Inge Tobiassen havde tegnet forsiden til, og den hang ved på 122 numre indtil 1992. Den blev også brugt på diverse programmer. Redaktør var unge Gert Karkov, der arbejdede på en gård i Janderup og blev lokket med i underholdningsgruppen i 1971. - Vi spillede blandt andet ”Mester Jakels fastelavnsmandag”. Det var et stykke uden mening, men det var sjovt. Jeg blev så spurgt, om jeg ville være med til at lave medlemsbladet. Jeg havde en Hermes Baby rejseskrivemaskine, så det kunne jeg godt. Jeg skrev aldrig kladde, for det ville tage alt for lang tid. Jeg skrev en del selv, og resten kom fra instruktørerne, der fortalte om de forskellige forestillinger. Jeg klippede og limede det hele op, og bladet blev trykt på Landbrugscentret, mens forsiden blev trykt på det trykkeri i Varde, Robert Fasts far ejede. Bladet udkom hvert kvartal og blev sendt til medlemmerne med posten. Vi havde en redaktion, men vi holdt ingen redaktionsmøder. Jeg var nok lidt enerådig, men bladet skulle jo ud, og vi havde rigeligt at se til alle sammen, siger Gert Karkov, der var 18 år og var redaktør indtil 1975. Han rejste da til USA og vendte ikke tilbage til Janderup.

Det første og sidste Vi i 7-kanten

Vi i 7-kanten havde i de første år mange indlæg skrevet frit fra leveren. Et par eksempler: Stiftelsesdagen den 25. maj 1970 er måske – måske ikke den rigtige dato, men ifølge Vi i 7-kanten i forbindelse med 25 års jubilæet hedder det, at den første sekretær var meget glemsom og fik ikke skrevet datoen til protokols. De ældste bestyrelsesmedlemmer mente, at datoen var midt i maj, så jubilæumsfesten i 1995 blev afviklet den 15. maj. I en omtale af ”Molboerne” i 1973 står, at selv om publikum svigtede, gik det økonomisk lige o-p-op. Der blev intet til husleje, men det var jo også et friluftsspil. I nummer 29 beklager redaktionen den noget slanke udgave. Det skyldes travlhed på grund af redaktørens søns konfirmation. Stiftelsesdagen den 25. maj 1970 er måske – måske ikke den rigtige dato, men ifølge Vi i 7-kanten i forbindelse med 25-års jubilæet hedder det, at den første sekretær var meget glemsom og fik ikke skrevet datoen til protokols. De ældste bestyrelsesmedlemmer mente, at datoen var midt i maj, så jubilæumsfesten i 1995 blev afviklet den 15. maj. Redaktørposten blev overtaget af Ragnhild Hansen, der spillede teater, var instruktør, havde små børn og hjalp til på gården i Alslev. - Det var mest af nød, jeg blev redaktør. En skulle jo have jobbet, men alle havde nok at se til. Vi brændte virkelig vores lys i begge ender dengang. ”Vi i 7-kanten” var elsket af medlemmerne, fordi det var så spontant. Vi skrev frit fra leveren og lånte også fra andre. Vi kendte ikke noget til copyright dengang. Bladet orienterede medlemmerne om aktiviteterne i 7-kanten. Instruktørerne skrev desuden indlæg til Vestkysten om forestillingerne, så også borgerne var orienteret, siger Ragnhild. ”Vi i 7-kanten” var i sort/hvid i A5 format til 2010. Da kom der farver på forsiden, og ikke længe efter kom der også farver på de andre sider, og i 2011 blev formatet ændret til A4. Redaktionen for ”Vi i 7-kanten” orienterede i 43 år om forestillinger og skrev portrætter af deltagere, men da økonomien strammede til, og da det trykte blad rent nyhedsmæssigt blev sendt agterud i den digitale verden, blev det sidste blad sendt ud i 2016 og erstattet af et digitalt nyhedsbrev. Den nyansatte PR-chef, Tatjana Schantz Johansson, var ikke enig i beslutningen dengang. - Jeg argumenterede for at bevare bladet af hensyn til de mange, der ikke ville læse et nyhedsbrev på computeren. Med et nyhedsbrev ville det være slut med portrætterne. Det ville også være slut med at have det liggende på diverse offentlige steder, så alle borgere kunne læse det. Bladet blev trods alle modargumenter nedlagt, og medlemmerne fik tilbud om at få nyhedsbrevet tilsendt. Det ønskede kun fem, og da vi kan printe nyhedsbrevet ud og placere det på diverse opslagstavler, må behovet for orientering om 7-kanten være dækket, siger Tatjana Schantz Johansson. I 1990 beklager redaktionen, at der er en tom side. De bevingede ord, der kunne (skulle) have stået her, udeblev, og vi havde ikke noget på lager. Nyhedsbrevet er først og fremmest information til medlemmer og sponsorer. Det kommer to gange om måneden, og der bliver desuden udgivet et katalog med omtale af 7-kantens aktiviteter en gang om året. Det hele bliver suppleret med pressemeddelelser om forestillingerne og de medvirkende til nyhedsmedierne.

DR og erhvervsliv har øje for 7-kanten Rygtet om, at der i 1970erne og 1980erne skete noget helt særligt i Janderup, nåede også Danmarks Radio, som i flere omgange har gjort brug af de frivilliges kompetencer. Det samme har erhvervslivet gjort og gør stadig, når der er behov for aktører til arrangementer og reklamer. I 1981 lavede DR en serie på fire om besøg forskellige steder i landet, blandt andet i Janderup. Preben Heide og Niels Haugaard stod for produktionen, og det var en stor oplevelse for 7-kantens medlemmer at være med til. Koret deltog, og der blev spillet skuespil i den ene sal, mens Mogens Witte – ham med plakaten om penicillin-svin – og Kresten Poulsgaard fra Fremskridtspartiet debatterede i den anden sal.

Der kom journalister fra Københavnerpressen, og en af dem spurgte undrende: - Hvad er det for et hul, vi er kommet til? I 1989 var Janderup igen på TV. Knud Sørensen havde skrevet stykket ”Landsbyen” om forholdet mellem tilflyttere og fastboende. Det krævede mange medvirkende, og DR spurgte: - Hvordan skaffer vi alle de folk? - Ring til 7-kanten, lød svaret, og scenen blev sat i Stausø som en hensygnende landsby med en lukningstruet skole, mens Sdr. Bork stod for det ægte vestjyske forsamlingshus og Hostrup for en døende brugs. Stykket var bygget meget op på typer, der selv skulle lave deres replikker. Thomas Knudsen var borgmester, og der var mere end 80 personer med.

- Det var helt fantastisk at få lov til at være en del af det. Sådan noget kan man leve længe på, er Holger Vad og Ejvin Hansen enige om. 7-kanten var også prøvesten for den senere succes i TV ”Gæt og grimasser”. Med Niels Haugaard som styrmand dystede otte 7-kantere fordelt på to hold. Det fungerede rigtig godt og var i hvert fald sjovt for deltagerne. Allerede i 1972 leverede 7-kanten statister til TV’s optagelse af ”Privatlivets fred” af Klaus Rifbjerg. Inge Birgit Knudsen, Ragnhild Hansen og Åse Friis Nielsen var nonner. Thomas Knudsen og Niels Peder Nørregaard var i København, mens Ejvin Hansen, Carl Nielsen og flere andre var togrejsende med stop i Ribe. - Da vi kom til Ribe, var TV ikke klar. Så fik vi rundstykker. Tiden gik, og vi fik også frokost, inden TV var klar, mindes Ejvin Hansen.

Daværende kulturminister Bertel Haarder besøgte 7-kanten i 2015 og hilste på formanden. 41

Randi Winther (Henriksen) CV: Jeg er 54 år, bosat i København, og jeg har ernæret mig som professionel skuespiller siden 1992.

Hvornår var du en del af 7-kanten/sommerspil? Jeg var en del af 7-kanten og sommerspillene fra 1978 - det første sommerspil i Arnbjerg. Derefter medvirkede jeg i et utal af forestillinger både i Varde, Janderup og Esbjerg. Mit sidste sommerspil var i 1994. Hvad var din rolle?

Min rolle var at medvirke i forestillingerne som skuespiller. I 1978 - som 12-årig - var jeg i ensemblet, og fra 1984 tog jeg fat på hovedroller. Hvad har 7-kanten betydet for dig – personligt og erhvervsmæssigt? Både personligt og erhvervsmæssigt har 7-kanten/sommerspil betydet, at jeg simpelthen fandt ud af, at

det var skuespillervejen, jeg ville gå. Hvad er den største, sjoveste eller mest skelsættende oplevelse, du har haft i forbindelse med 7kanten/sommerspil? Min største og mest skelsættende oplevelse har sandsynligvis været, da jeg første gang skulle spille en

hovedrolle - Maria i ”The Sound of Music” i Stadionhallen i Esbjerg 1984. Det var utroligt spændende pludselig at skulle bære så stort et ansvar på mine skuldre. De sjoveste må have været Eliza i ”My Fair Lady” og Miss Hannigan i forestillingen ”Annie”, simpelthen på grund af rollernes karakter, og at vi spillede for udsolgte huse.

Hvad skal være dit ønske for 7-kanten ved 50 års jubilæet? Mit ønske for 50-års jubilæet er, at der naturligvis vil være en helt fantastisk festligholdelse, og at 7kanten og sommerspillene vil fortsætte uendeligt med ambitioner og rummelighed, så der er plads til alle, hvad enten man er skuespillerspire eller betragter det som verdens hyggeligste og mest socialt givende fritidsinteresse.

Syv brude til syv brødre i 1986 42

Langt tilløb til en kæmpe succes Inge Birgit og Thomas Knudsen, Holger Vad, Per Kruse, Jytte Andersen, Kirsten Tandrup og Inge Riddersholm Ryk en balle, så er der plads til alle. Sådan sagde Thomas Knudsen i mange år fra friluftsscenen i Arnbjerg, når der endnu en gang var strømmet ind med tilskuere under de høje bøge. Den opfordring var der ikke behov i de første år med sommerspil, ja, de to første år hed det ikke engang sommerspil. Da var det friluftsspil, som 7-kanten absolut måtte have efter inspiration fra ikke mindst Nyborg Voldspil, men også fra spillene i Sønderjylland, ledet af Poul Dannow. - Vi drømte om at få noget lignende, men vi kredsede i to-tre år rundt om Varde med vores gummivogn, som vi fragtede alle materialer på til vores friluftsspil i blandt andet Hostrup og Outrup, siger Carl Nielsen. I 1975 hyrede nuværende formand for 7-kanten, Inge Vad Wodskou, og journalist ved Vestkysten Flemming Vestergaard, Nyborg Voldspil til Arnbjerg for at spille ”Annie get your gun”. Det blev set af 1400 tilskuere. Varde-Ølgod Hovedkreds under daværende RAGU opførte i sommeren 1977 i Arnbjerg ”En søndag på Amager” for 1000 tilskuere. I flere år kørte 7-kanten rundt i nærområdet med et friluftsspil. Det var forstadiet til de senere så succesrige sommerspil. Rekvisitterne blev læsset på Thomas Knudsens VW pickup. Det gjaldt også et tungt klaver, som blev læsset med håndkraft og stod på ladet i al slags vejr.

De to succeser gav det endelig stød til 7-kantens første friluftsspil ”Jomfruburet” i Arnbjerg i 1978. 7-kanten svømmede ikke i penge, så det var lidt af et vovestykke at lave teater med et budget på flere hundrede tusinde kroner. - Var der enighed i bestyrelsen om projektet? - Selvfølgelig var der mange diskussioner, men vi blev ret hurtigt enige, og der var også enighed om, at Erik Bent Svendlund skulle være med. Han havde erfaringen fra utallige friluftsspil, så det var en god mand at læne sig op ad. Han har om nogen ført sommerspillet til det, ingen turde drømme om i 1970erne, siger Thomas Knudsen. Et af kravene fra Erik Bent Svendlund var, at der skulle være nogle professionelle med. - Det var nyt for 7-kanten, men vi var enige i det, for vi ville gerne give vores medlemmer noget at stræbe efter og give dem mulighed for at opleve, hvordan professionelle arbejder, siger Thomas Knudsen.

Farinelli 1980 (øverst), Annie get your gun 1981 (tv), Show Boat 1982, Oliver 1983

Varde Kommune havde ingen penge til ”Jomfruburet”, men endte alligevel med at støtte det. - Bestyrelsen tegnede selv for en underskudsgaranti på 25.000 kroner, og ”Jomfruburet” gav underskud, men Varde Kommune ville ikke lade bestyrelsen betale og dækkede underskuddet. Det næste sommerspil gav underskud, men alle de efterfølgende kunne bære sig selv. Vendepunktet både tilskuermæssigt og økonomisk kom med ”Annie get your gun” i 1981, siger Carl Nielsen. Efter nogle år med et 5000-8000 tilskuere blev ”Annie get your gun” set af 21.000 tilskuere. Det strømmede ind med folk, og vi var målløse. En dejlig sommeraften var der næsten folkevandring i

Landmandsliv 1984 Arnbjerg. Det var fantastisk at opleve, siger Inge Birgit Knudsen. Det var ikke en engangsforestilling. ”Sound of Music” er stadig topscorer med 42.800 tilskuere, og i de første 42 år har 1.118.246 tilskuere set sommerspillene. Det svarer til et gennemsnit på 26.625 tilskuere per år. Sommerspillene gav ikke blot økonomisk grundlag for at udvikle 7-kantens mange afdelinger, men også for at give deltagerne nogle udfordringer og oplevelser, som de sent vil glemme. - 7-kanten kørte udmærket, men sommerspillet lagde det hele op på et højere plan, siger Thomas Knudsen.

Jesus Christ Superstar i 1988 45

Holger Vad var i mange år hjælpeinstruktør og konstaterede, at de professionelle øvede rigtig meget. - De varmede stemmer op i langt over en time før forestillingen, så amatørerne kunne se, at man ikke kommer sovende til en professionel karriere. For os, der var en del af opsætningen, var det meget lærerigt at arbejde med professionelle skuespillere og instruktører. Vi havde nok været på kurser, men jeg skal hilse og sige, at det her var den ægte uddannelse. Hold da op, hvor lærte vi meget om at sætte et stykke op. Erik Bent Svendlund viste os også en fantastisk tillid. Da vi satte ”Champagnegaloppen” op i 1979, fik jeg alle hans notater, og så kørte vi det hele, indtil han kom til allersidst og satte det hele sammen. I ”Jomfruburet” var tre jomfruer fra musikkonservatoriet, mens Niels Erik Larsen som Fagin i ”Oliver” i 1983 var den første professionelle hovedrolle. - I de første år med professionelle på scenen kunne vi godt møde primadonnaer. Da var holdet opdelt i dansere, de professionelle og så vi andre. De grupperinger var tydelige, når vi var bag scenen, men i de sidste mange år har der været et stort sammenhold på kryds og tværs. Trods grupperingerne har jeg altid følt, at ensemblet blev højnet, når vi havde professionelle at se op til, siger Jytte Andersen, der i mange år var med i koret. My Fair Lady 1987, Syv brude til Syv brødre 1986, Jesus Christ Superstar 1988

Ånden og sammenholdet i sommerspillet bliver fremhævet igen og igen, og Carl Nielsen er ikke i tvivl om, hvornår sammenholdet for første gang blev tydelig for alle. - Det var, da vi fik gymnaster fra DGI med som dansere. De skabte en rigtig god stemning og fik tingene til at fungere ude bagved, og de sørgede for, at vi efter hver forestilling dansede en times tid på Arnbjerg. Mange af dem, der har haft bærende roller, var ikke professionelle, da de var med, men var enten i gang med en uddannelse på konservatoriet eller blev inspireret i Varde til at gå den vej. For at nævne nogle få var der Michael Kristensen, der spillede Judas i ”Jesus Christ Superstar” i 1988, og som i dag er på Det Kongelige Teater. Her er Signe Bundgaard også. Hun spillede Adele i ”Flagermusen” i 1989 og har også sunget i operaen i Paris. Trine Gadeberg, Pernille Tommerup, Randi Henriksen er andre, der først var på plakaten i Arnbjerg og siden på - undskyld 7-kanten - mere prestigefyldte plakater. - Erik Bent Svendlund behandlede alle lige, men hvis han så et særligt talent, kunne han godt uden, at nogen opdagede det, tage en snak med vedkommende og give nogle gode råd, siger Inger Riddersholm.

Øverst tv. Flagermusen med Signe Bundgaard som Adele i 1989,. Hun har senere sunget på den store scene i Paris. Til højre Den Glade Enke i 1991. Nederst tv. Guys and Dolls i 1990.

I højre side af scenen har musikken haft til huse i alle år. - Vi bad det første år bankdirektør Hovborg, som havde sit eget orkester, om at sammensætte et orkester, men det var en noget større opgave og krævede mere arbejde, end musikerne havde regnet med, så hurtigt fik vi musikere fra konservatoriet og professionelle musikere med, siger Thomas Knudsen. Per Kruse kom med i ”Annie get your gun” i 1981 på bas og var siden dirigent for adskillige sommerspil. - Musikerne har ind imellem sine udfordringer. Vi har flere gange oplevet, at nogle af sangerne trods en fantastisk god stemme ikke kunne holde takten. Da vi spillede ”Flagermusen”, havde Erik Bent Svendlund indlagt et fangekor, som sang Fangernes sang fra ”Nebukadnezar”. Musikerne skulle også optræde i fangedragter, og Bjarne Jensen havde konstrueret et gitter, så musikken var lukket inde. En aften var jeg åbenbart kommet for langt frem, for gitteret gik ned og flænsede min dragt, men jeg blev ikke selv ramt, fortæller Per Kruse, der også husker en anden stor udfordring for musikerne.

Sound of Music i 1992

Jomfruburet 1993

The King and I 1994

Farinelli 1995 48

- I det oprindelige manus til ”The King and I” er der tre børn med, men Erik Bent Svendlund konstaterede, at børn og dyr er populære, så han tog 28 børn med. Musikken, der skulle ledsage deres indtog på scenen, var afpasset efter tre børn, så vi spillede det igen og igen og igen, indtil alle 28 børn var inde. Da vi havde optagelsesprøve til ”Jesus Christ Superstar” manglede vi efter mange timer stadig en Jesus. Så kom han. Der har vi ham, sagde Erik Bent Svendlund. - Vi skal vel høre, om han kan synge. - Hvis han ikke kan, så lær ham det. Inden ”Flagermusen” kom på spillelisten i 1989, henvendte 7 -kanten sig til lederen af musikkonservatoriet i Esbjerg, Axel Momme, for at høre, om 7-kanten kunne magte opgaven. Hans svar var: Ja, hvis I har 72 professionelle musikere. Det havde vi ikke, men det fik os ikke til at opgive stykket. Vi har altid haft et orkester med 25-30 musikere, og de klarede opgaven flot, siger Thomas Knudsen. ”Jesus Christ Superstar” var noget af et sats efter mange år med klassikere. - Vi så den i biografen og var enige om, at det ikke var noget for os, så den måtte lagre et par år, inden vi kastede os ud i det, siger Inge Birgit Knudsen. Inger Riddersholm: - Det blev en fantastisk flot forestilling, som trak nye tilskuere og også nye deltagere. Jytte Andersen: - Det var også en udfordring for koret. Vi stod, så en stor del af koret ikke kunne se dirigenten, så en af dem, der kunne se dirigenten, skulle give tegn til resten af koret. Det fungerede fint. Erik Bent Svendlund var operettens mand, og da Käthe Kåe blev koreograf og fik gymnasterne med, blev scenen for alvor fyldt ud. - Hun var en stor fornyelse og kunne give Svendlunds ideer Frk. Nitouche om store scener ekstra liv, siger Holger Vad. 1996 - Kødrand, var et meget brugt ord, husker Jytte Andersen. - Det brugte Erik Bent Svendlund, når ensemblet bare stod på scenen. Han ønskede mere liv. Erik Bent Svendlund var også kendt for at tilføre stykkerne nye elementer.

Showboat 1997 49

- Til ”Landmandsliv” i 1984 havde han lavet en sang, men koret syntes, at teksten var for vovet og nægtede at synge den, så han måtte lave den om, siger Per Kruse. Erik Bent Svendlund sagde farvel til Varde med ”Les Misérables” i 2002, hvorefter Helge Reinhardt satte to sommerspil, ”Sommer i Tyrol” og ”Spillemand på en tagryg” op, inden han blev afløst af mesterens lærling, Carsten Friis, der debuterede med nummer to opsætning af ”Annie get your gun”. - I nogle forestillinger har hovedrollen haft en dubleant, men det fungerede ikke rigtigt. Derimod har man nu hovedrollens stemme på bånd. - Vi måtte aflyse to forestillinger en lørdag i 1999, fordi hovedrollen i ”Grevinde Maritza” havde mistet stemmen. Siden har vi haft stemmen på bånd, siger Jytte Andersen. Der skal ellers meget til at aflyse. Dog blev en forestilling af ”Les Misérables” aflyst i pausen på grund af regn. Vandet stod omkring fødderne på dirigenten. Derimod kunne en virus hos flere af de medvirkende i ”Flagermusen” i 1989 ikke lægge forestillingen ned. De kunne ikke synge, men reciterede i stedet sangene.

South Pacific 1998 Grevinde Mariza 1999

Oliver 2000 50

Mød mig på Cassiopeia 2001

Spillemand på en tagryg 2004 Les Misérables 2002

Sommer i Tyrol 2003

Sommerspillet har fået stor konkurrence fra flere sider. Folk har nemmere ved at tage udenbys for at få en kulturoplevelse, og Det Kgl. Teater spiller nu også udendørs, så har sommerspillet en fremtid? - Ja, men vi skal til stadighed kunne forny os og udvikle os, ellers kan vi lige så godt holde op, siger Thomas Knudsen. Inge Birgit Knudsen: - Vi skal ikke fortsætte for enhver pris. Vi må i hvert fald aldrig gå på kompromis med ideerne bag sommerspillet. Per Kruse: - Vi skal måske satse på flere familieforestillinger, så vi igen kan få tag i et større publikum. Sommerspillene har ikke blot givet publikum mange uforglemmelige oplevelser. Også de medvirkende har rygsækken fyldt af mange gode minder. Det er svært at pege på de bedste oplevelser, og dog. Carl Nielsen:- Jeg husker nogle store scener. En af de bedste er fra ”Showboat” i 1982, hvor Karl Erik Nielsen synger ”Old man river”. Jytte Andersen: - Helt klart ”Les Misérables”, som jeg har set i syv forskellige opsætninger. Den har alt, hvad der hører et godt sommerspil til. Inge Birgit Knudsen: - Første gang med ”Midt om natten” i 2007, da en flok unge mennesker kom cyklende ind på scenen en dejlig sommeraften. Den scene indeholdt alt, hvad jeg forbinder med sommerspil. Inger Riddersholm, der i flere år stod for at øve med sangerne: - Det bedste var, at jeg kom med. Jeg tog telefonen og spurgte, om de kunne bruge mig. Ja, lød svaret, og jeg fik dermed mulighed for at spille noget musik, som jeg nok ellers ikke ville have spillet. Sommerspillet i Arnbjerg er også kendt for sine mange ofte overraskende effekter. En af de mere uventede husker Inge Birgit Knudsen. - Da Jesus bar korset op til Golgata i ”Jesus Christ Superstar”, var han lige nået op på toppen, da der kom et kraftigt lyn i baggrunden. Publikum troede, at det var noget, teknikerne havde lavet, men det var det ikke. I jubilæumsåret kommer H.C. Andersen for første gang på sommerspilscenen i Varde. Da bliver ”Fyrtøjet” sat op i en version, som Carsten Friis og Martin Brygmann arbejder sammen om. -- Det er noget af et sats. Der bliver 18 forestillinger med flere dobbelt-forestillinger, end vi tidligere har haft. Det skyldes, at det er en familieforestilling. Det kan blive det helt store og måske tiltrække helt nye publikummer, siger Jytte Andersen.

Annie get your gun 2005

Evita 2006 52

Sound of Music 2008

SkĂ¸nheden og udyret 2009

Midt om natten 2017

The Producers 2010 Syv brude til syv brĂ¸dre 2011

Shrek i 2015 Chaplin i 2018 Byens bedste horehus i 2014

Zorro i 2016

Annie get your gun 2019 54

Sommerspil skal gøre indtryk - Et sommerspil skal være underholdende og give et frikvarter fra en travl hverdag. Publikum skal ikke bruge energi på at tænke, men på at få indtryk. Vores opgave er at få nogle udtryk ud, som kan gøre indtryk. Ordene kommer fra en, der har sommerspillet helt inde under huden, Carsten Friis, der har været instruktør på Varde Sommerspil siden 2005. Et sommerspil har ofte en banal kærlighedshistorie, men det er noget de fleste kan forholde sig til fra deres eget liv. - Vi skal bære en følelse frem. Når to mennesker i et splitsekund ser på hinanden med det blik, der siger: ”kan du huske?”, så er vi lykkedes. Vi skal vække genkendelsens glæde, og vi skal turde udvikle os. Jeg bor i Odense og havde en forestilling om, at vestjyder er konservative. Jeg er blevet klogere. Hold da op, hvor de tør tage chancer. De tør sætte sejlet op og sejle et andet sted hen. Vi skal selvfølgelig tage hensyn til, at sommerspillet er en del af en forretningsmodel. Vi skal tjene penge til foreningens mange aktiviteter, men det har ikke afholdt 7-kanten fra at gå nye veje. Det er også nødvendigt, for publikum har også udviklet sig. De vil også gerne se noget andet end klassiske sommerspil, hvis bare vi gør det ordentligt. Carsten Friis har mange opgaver i teaterverdenen. Han arbejder både med børn, med rent professionelle, med en kombination af proCarsten Friis fessionelle og amatører og med stort set kun amatører som i Varde. - Min opgave som instruktør i 7-kanten er at finde de bedste kompetencer hos den enkelte og så lytte til eksperterne, der er her. Hold da op, hvor er der mange kompetente folk her. Mange af dem arbejder på et virkelig højt plan også målt i forhold til professionelle teatre. De fleste har et otte timers job og skal så herned for at spille teater, øve om og om igen og i en sen aftentime måske få at vide, at det og det skal rettes. Det kan sætte temperamentet i kog, men vi får det hele ud af kroppen i løbet af få minutter, og så er vi videre. Når et sommerspil er færdig, skal de medvirkende gøre plusser og minusser op. 93 procent havde i 2018 plusserne i stor overvægt, og derfor kommer de igen. Sommerspillet i Varde har ingen udløbsdato. Så længe publikum og frivillige strømmer til, er der sommerspil i Arnbjerg. - Sommerspillet er en naturlig del af kulturlivet i Varde og er med til at fremme teaterlivet. Det kan man ikke slet ikke undvære, siger Carsten Friis.

Les Misérables 2002

Pladsen bag scenen er fyldt op 12 containere og skurvogne i forskellige størrelser samt et stort antal telte er samlet i området bag scenen i Arnbjerg og kaldes meget betegnende for landsbyen. Her er containere med rekvisitter, varelager og diverse udstyr. I skurvognene er der køkken, programmer, kontrollørernes udstyr, parykafdeling og omklædning, mens teltene rummer både sminke, systue, café og langbord til hygge. Pladsen har som alt andet i 7-kanten vokset sig større gennem årene og fået flere funktioner. - I de første år var her bare et par telte, som skuespillerne brugte til omklædning, og en skurvogn, som håndværkerne havde lavet. Teltene lånte vi af militæret, siger Aage Øllgaard. Da gymnasterne fra repholdet kom med som dansere, havde de selv en masse sysager med, og det førte til, at der blev etableret en systue, så eventuelle skavanker ved kostumerne kunne ordnes inden næste scene. - Og det førte igen til, at vi byggede et podie til systuen foran omklædningen, så syvagterne kan se, om der er noget galt, når skuespillerne løber forbi, siger Erling Nielsen, der har været leder af sommerspilspladsen i 15 år. Midt i maj begynder en kranfører at sætte containere og skurvogne på plads efter Erling Nielsens anvisninger. - Vi tager udgangspunkt i et afløb, og det bliver vognene stillet op efter. Jeg ved også, at den ene langside skal bruge 18 meter. Vi har efterhånden fyldt pladsen helt ud. For eksempel står omklædningsvognen klinet op af træerne. Vi har i år fået en ny vogn med et lille køkken og kontor, men vi har også fjernet noget, nemlig rygeskuret, som er rykket helt om bagved. For tre-fire år siden blev pladsen udvidet med et nyt telt, der er indrettet som en cafe. - Det er virkelig et godt tiltag, fordi mange af skuespillerne kommer lige fra arbejde og tidligere måtte ud i byen for at finde noget mad og dermed ikke var på pladsen, hvis der var brug for dem. Her kan de købe både sandwich og varm mad til 15 kroner, siger Ejvind Pedersen. 56

Hele gårdspladsen er dækket af gulvtæpper. Sådan har det ikke altid været. - Der er grus overalt, men det larmede for meget, når skuespillerne løb gennem gården under forestillingen. Det sled også hårdt på både fodtøj og de lange kjoler. Vi begyndte så at få de tæpper, som en tæppehandler tog med hjem, når han havde lagt et nyt. De var ikke altid lige rene, og nogle af dem stank. Nu køber vi hvert år nye tæpper til teltene, mens de aflagte tæpper bruges på selve pladsen, siger Aage Ølgaard. Under opbygningen af pladsen får pladsfolkene hjælp af scenebyggerne, og efter forestillingerne træder is- og kaffesælgerne til og hjælper med at fjerne affald fra tilskuerrækkerne. - Der er nu ikke meget at komme efter, men nu er vi også begyndt at sortere affaldet, så vi for eksempel tager dåser og flasker fra, siger Erling Nielsen. Han priser sig lykkelig for, at pladsen stort set har været forskånet for hærværk og tyveri. - Vi havde for et par år siden nogle unge mennesker, der smadrede nogle ruder, brækkede en container op og stjal lidt øl og nogle pakker, vi havde fået leveret. Dem havde de dog efterladt i en trillebør ikke ret langt fra pladsen. Vi har også haft en brand, som ødelagde nogle ting i en container og noget gulv, men heldigvis blev ilden stoppet en halv meter fra kulisserne, siger Erling Nielsen.

I de første år var der også problemer med hærværk, men så påtog Aage Ølgaard sig opgaven som nattevagt og rykkede ind i en campingvogn bag scenen. Dermed var det slut med ødelæggelserne, men campingvognen blev der i mange år og husede blandt andet medvirkende, der kom langvejs fra. - Ja, der er vist sket lidt af hvert i campingvognen, siger Ejvind Pedersen. Der bliver hygget rigtig meget i landsbyen. Her er der frokoster for de frivillige, og efter forestillingerne er der afslapning omkring langbordet. - De lukker og slukker selv efter sig, så de kan blive, så længe de vil, siger Erling Nielsen. - Er der plads til at udvide med nye telte eller vogne? - Vi har vel de vogne, telte og containere, vi har brug for. Hvis der skal mere ind, skal de enten på første sal eller på indskudte dæk, så det sker ikke, siger Erling Nielsen.

Værkstedet er storleverandør af gode ideer 7-kanten manglede en lang, tynd mand til en forestilling. Det fik de, men de fik meget mere end det. Bjarne Jensen var den lange tynde mand, der hurtigt fandt ud af, at han som tømrer var bedre til at bygge scenen end til at spille på den. Han kan se tilbage på 50 år med en kraftig udvikling for værkstedet. - Vi byggede kulisserne til den første forestilling i 7-kanten i Karl Erik Nielsens lade. Derefter flyttede vi til plansiloen på Stilbjergvej og videre til grisehallerne på Markedspladsen i Varde, inden vi i 1992 rykkede ind i mine udbygninger i Grydvad. I 2015 flyttede vi ind i de nuværende lokaler på Kærvej i Varde. Her har vi virkelig gode forhold til scenebyggeri, til rekvisitter og til det sociale, som er meget vigtigt. Det skal være sjovt at være her, ellers kan vi ikke holde på de frivillige. I takt med lokaleudvidelserne er antallet af frivillige på værkstedet steget fra et par stykker i de første år til nu 8-10 fast en gang ugentligt det meste af året og mere end 30 omkring sommerspillet. Torben Lerche er en af de “nye”. Han blev bedt om at skaffe palmer til sommerspillet ”Jesus Christ Superstar” i 1988 og var derefter i kaffevognen i 10 år, inden han i 2000 gik på efterløn og blev fast på værkstedet blandt andet som vicevært med ansvar for indkøb af de daglige fornødenheder. - Vi laver kulisser til alle stykker i 7-kanten og til sommerspillet, som er størst og tager mest tid. Publikum forventer, at det bliver bedre år for år. Det forsøger vi at leve op til. - Ja, siger Bjarne Jensen, hvis vi bare nøjes, er det ikke så interessant for hverken publikum eller os. Bjarne Jensen og Torben Lerche er enige om, at sommerspillet ”Les Misérables” i 2002 er den hidtil sjoveste opgave. - Det var så stort, og næsten alt kunne lade sig gøre. Vi gravede en tunnel under scenen, så de medvirkende kunne komme op midt på scenen. Vi lavede også en stor barrikade, som drejede rundt om sig selv.

Bjarne Jensen er stolt over at have været med til at bygge et så stort rekvisitlager op, at andre teatre ofte spørger om rekvisitter til deres forestillinger. Et professionelt teater kunne således dække 90 procent af sit behov til ”My Fair Lady”. Der bliver dog kasseret flere kulisser end tidligere. - Jeg har lidt svært ved det, men hvis man ikke har genbrugt dem i 10 år, bliver der nok aldrig brug for dem. Siden 1981 er der hvert år lavet en model af scenen i målfast størrelse til sommerspillet. Det betyder, at scenebyggerne kan bygge en scene på værkstedet, der passer til friluftsscenen. - Vi har gennem alle år haft et fantastisk dekorationshold. Kulisserne er jo ikke noget uden de rigtige dekorationer, siger Bjarne Jensen. Der er en god blanding af medarbejdere på værkstedet, blandt andet tømrere, mekanikere, elektrikere og smede, og dertil kommer et stort netværk, som kan træde til, hvis de må opgive at løse en opgave. - Vores gennemsnitsalder på værkstedet er tættere på 70 end 60 år, så vi kunne godt bruge nogle unge mennesker, men gad vidst om vi er gode nok til at tage imod deres ideer og gode nok til ikke at bremse dem i deres måske lidt store armbevægelser? Det skal vi tænke over, og vi skal nok også tage lidt af magten tilbage fra teaterholdene. Nogle har så stort ejerskab til stykket, at de bare sender en bestillingsseddel til os. Vi har forvænt dem, men vi skal nok mere med på råd i fremtiden, siger Bjarne Jensen. 59

Rekvisitlageret er fyldt med gode minder Skilte med vejnavne som Jupitervej og Birkevej viser vej til hylder og reoler med specielle hatte, paraplyer i alle afskygninger, skulpturer, en båd, telefoner fra forskellige tidsaldre, bøger, stole og borde i alle størrelser og modeller suppleret med et skatkammer af rariteter såsom en gammel kærre, graveren i Janderup tidligere brugte til at køre kister på. Det hele findes i hallerne på Kærvej i Varde og bliver styret med sikker hånd af rekvisitudvalget. - Vi ved, hvad vi har på hylderne. Det er alt sammen herinde, siger Arne Højvang og peger på sit hoved. - Ja, men kun lidt endnu, siger Bodil Bjerre. Hun er ved at fotografere alle rekvisitter som dokumentation, hvis hallerne skulle brænde, og billederne kan måske ende i et katalog, så instruktørerne ved, hvad vi har på lageret. Det kan også bruges af andre teatre, da vi ofte lejer rekvisitter ud til professionelle teatre, siger Bodil Bjerre. Det store rekvisitlager er bygget op gennem alle 50 år ved, at 7-kanten har fået foræret en masse ting, har købt en del og ikke mindst selv bygget og kreeret mange rekvisitter. - Når et stykke skal sættes op, læser vi manuskriptet og danner os et billede af, hvilke rekvisitter der skal bruges, skriver en liste og snakker med instruktøren om hans/hendes ønsker. Det er vigtigt, vi ved, hvad rekvisitterne skal bruges til. Skal skuespillerne bare sidde på stolene, eller skal de stå på dem? Skal de sidde ved bordet, eller skal de danse på dem, siger Bodil Bjerre. Det er ikke altid lige nemt at greje, hvad instruktøren specifikt tænker på. - Vi skal kunne acceptere, at det måske først er i tredje forsøg, at et møblement bliver godkendt. Vi kommer også ud for, at nogle bestilte rekvisitter slet ikke bliver brugt, siger Arne Højvang.

Jeg ser en del teater andre steder og suger til mig af, hvordan de har lavet scenen. Nogle gange ser jeg nogle smarte løsninger, som vi måske kan kopiere, mens jeg andre gange siger: det kan vi gøre bedre. Arne Højvang 60

De har begge haft andre opgaver i 7- kanten, Arne har således været på scenen i flere sommerspil og været formand i fem år, og Bodil Bjerre har blandt andet stået for en spillercafé, men de er enige om, at de er på den rette hylde i rekvisitafdelingen. - Det er både sjovt og udfordrende at finde rekvisitter, der passer til stykkets tidsalder. Vi laver også selv nogle af rekvisitterne. I sommerspillet ”Chaplin the Musical” i 2018 skulle vi bruge 30 stokke i bambus. Vi gjorde mange forsøg med at få dem til at bøje, men det var umuligt, så vi endte med at lave stokkens ene ende i plasticrør. Det kunne ingen se, siger Bodil Bjerre. Arne Højvang: - I ”Sommer i Tyrol” skulle vi bruge en masse blomster. Dem lavede vi selv. Da vi pillede dem ned, kom en gammel 7kanter og spurgte, hvordan vi kunne holde blomsterne så friske så længe. Så ved vi, at det er lykkedes for os. Rekvisitafdelingen har et godt samarbejde med værkstedet, som ofte tryller med materialerne og giver publikum en wauwoplevelse. - Såvel vi som værkstedet har et godt netværk og ved, hvor vi kan hente hjælp til de mere specielle opgaver. Vi bliver brugt af andre teatre, mens det sjældent går den anden vej. Til ”Shrek” købte vi dog de fleste rekvisitter fra Forum i København, og de fleste af dem solgte vi videre efter endt brug, siger Bodil Bjerre. Rekvisitafdelingen skaffer ikke bare rekvisitter, men hjælper også til under forestillingerne med at lave sceneskift og sikre, at rekvisitterne er bag scenen, hvor de skal være. - I ”Evita” var der alene i første akt ni kostumeskift, så det siger sig selv, at da skulle vi være skarpe på at have tingene lige ved hænderne af skuespillerne, siger Arne Højvang. Det er vigtigt, at alle involverede i en teaterforestilling snakker sammen. Det gør de også, men Bodil Bjerre ser gerne, at deltagerne på de forskellige hold bliver mere involveret i sceneopbygningen. - Det vil være dejligt, om nogle af dem kom ned på vores lager. Jeg vil gerne hjælpe dem med at finde rekvisitterne. De vil på den måde få større ejerskab til det hele, og måske finder de noget, som faktisk passer bedre til forestillingen, men som ingen har tænkt på, siger Bodil Bjerre. 61

Vestjyderne indtog udenlandske scener En drejescene havde de fleste i 7-kanten hørt om, men en drejelig tilskuerplads var noget specielt. Sådan en havde de i Närpes i Finland, hvor Ejvin Hansens tidligere husbond, Olav Lyhne, boede. Han var involveret i byens teaterliv og inviterede Ejvin Hansen og medlemmer af 7-kanten til Närpes. - Vi var deroppe i 1979 med en ungdomsgruppe, der spillede ”Stikord” om livet fra vugge til grav. Vi havde også ”Rotter på loftet” med. Det var en musikgruppe ledet af Karen Sonniks. Det blev alletiders tur, og finnerne var på besøg hos os i både 1980 og 1996. Vi har desuden været i Åbo i Finland for at deltage i Nordisk Teaterfestival. Vi har også arbejdet sammen med de andre nordiske lande. Vi havde besøg af Litle Leikfelagid fra Island to gange, og vi har været på besøg på Island. Vi har også haft besøg fra Sverige og prøvede at få kontakt til både Norge og Færøerne, men der skete ikke rigtig noget, siger Ejvin Hansen. Turen er også gået til de sydligere himmelstrøg. Da DATS i 2005 skule vælge en teaterforestilling, der skulle repræsentere Danmark ved en stor amatørteaterfestival i Monaco, faldt valget på 7-kantens Dario Fo-opsætning ”Lig til salg”. - Vi spillede den ikke på det tidspunkt, så vi måtte sætte den op igen. Vi måtte samtidig lave et nyt sæt rekvisitter, så vi havde et sæt til prøverne herhjemme, mens det andet blev sendt til Monaco. Stykket var en ren farce, og vi må nok erkende, at det kneb med forståelsen hos både noget af publikum og hos de andre teaterfolk. Det fremgik af evalueringerne, men vi havde en fantastisk tur med nogle oplevelser, vi aldrig glemmer. Vi opførte stykket to gange og skulle desuden en aften stå for underholdningen for de andre teaterfolk. Vi havde taget rugbrød, røget laks og snaps med. Det blev en særdeles hyggelig aften, mindes Thorsten Thygesen, der ikke er i tvivl om, at ”Lig til salg” var toppen af hans instruktørkarriere.

De specielle tilskuerpladser oplevede 7-kanten i Finland i 1978.

Symaskinerne snurrer året rundt Garderoben rummer mere end 100.000 dele, og i systuen snurrer industrimaskiner på borde, der er fyldt med stoffer, knapper og flæser. Garderoben forsyner ikke blot 7-kanten og andre teatre med kostumer, men lejer også ud til alle, der mangler udklædning eller et sæt tøj til en temafest. Garderoben er åben hver onsdag kl. 18.30-21.00 for udleje. Systuen er derimod åben året rundt tirsdag, onsdag og torsdag fra 9-15, og når der er sommerspil er der også et aftenhold. Der er cirka 40 syersker, som kreerer, klipper, syr og hygger sig på de forskellige hold. Al den aktivitet står i skærende kontrast til de første år i 7-kantens historie. Da var der ingen systue. Kostumer var tøj, der blevet givet, og som enten blev brugt, som det var, eller blev syet om. Først i forbindelse med sommerspillet blev der oprettet en decideret systue. Mie Sørensen var leder af den i cirka 15 år. - Jeg underviste i kjolesyning i aftenskolen, og da jeg hjalp med lidt kostumer til revyen Sand i Øjet i Oksbøl, blev jeg kontaktet af 7-kanten. Jeg skulle da sy kostumer til dem, men det havde jeg ikke tid til på grund af undervisningen. - Hvornår er du færdig med det? - Det er jeg til 1. april. Jeg kom til et møde i april og kunne gå i gang med det samme. Jeg kendte jo en del piger, så vi var et godt hold. Fra 1. juni syede vi fra kl. 7-22 hver dag til de forskellige sommerspil. De første fem år måtte vi være meget opfindsomme og sy både tøj og gardiner om. Der var ingen penge til at købe stoffer for. I ”Champagnegaloppen” i 1979 skulle seks piger have hver tre nederdele. - Det mener du da ikke, sagde Thomas Knudsen, der tænkte på økonomien.

Agnethe Vestergård Pedersen retter tøjet til under en forestilling i Arnbjerg. 63

Der kom efterhånden flere penge og dermed mulighed for at vifte lidt mere med synålene. Således kunne systuen trække på en modist fra Ribe, da der blev brug for en masse flotte hatte til ”My Fair Lady”. Det var en modist, der har arbejdet for store scener i både ind- og udland. - Der var en rigtig god stemning på systuen. Vi havde det hyggeligt, men det var da også hårdt, og det har ind imellem været diskussioner med instruktøren om, hvad der kunne lade sig gøre. Da vi opførte ”Landmandsliv” i 1984 holdt jeg ferie, da der ikke var de store udfordringer, så det kunne sypigerne selv klare. Jeg var heller ikke med til ”Jesus Christ Superstar” i 1988. Den hører ikke hjemme på en friluftsscene. Kun hvis den blev opført i en kirke, ville jeg være med. Det blev den ikke, så jeg stod over, siger Mie Sørensen. Hun var om nogen medvirkende til, at 7-kanten fik både en systue og en garderobe, men i 1992 var det slut. Hendes afløser var der kun et år, hvorefter Agnethe Vestergård Pedersen tog over. Der var en stor garderobe, men ikke en permanent systue, da Agnethe Vestergård Pedersen blev ansat i 7-kanten. Det blev hurtigt lavet om, ikke mindst takket være, at Buur-modeller i Esbjerg lukkede og derfor solgte ud af inventar og løsøre. - Jeg købte industrisymaskiner, som vi stadig bruger, stoffer og sytråd samt lynlåse, som vi stadig har nogle af på lager. Det var et godt køb, som gav os mulighed for at udvide aktiviteterne, siger Agnethe Vestergård Pedersen. I de første år brugte hun også meget tid sammen med Sven og Agnes Kruchov på at lære garderoben at kende, fordi, som hun siger, garderoben er basen for systuen. - Ja, det tog fem år at komme igennem alle kasser, siger Agnes Kruchov. Inden Agnethe Vestergård Pedersen overtog systuen, arbejdede hun i terapien i Ølgod, og de første år med to små børn og et tredje på vej kunne det ind imellem være svært at få tiden til at slå til. - Det gik jo, men jeg vil godt erkende, at det er lettere i dag at få tingene til at hænge sammen. Systuen havde tidligere lokaler i kælderen, men rykkede ovenpå til mere plads og mindre fugt. Der er også gennem år og dag sket flere udvidelser, ligesom garderoben er rykket ind større lokaler. - Det er vigtigt, at vi har garderobe og systue samme sted, og at vi kan have kostumeprøver på systuen. Det er med til at skabe sammenhæng i afdelingen og liv i huset, siger Agnethe Vestergård Pedersen. 64

Ifølge hendes ansættelseskontrakt skal hun også arbejde ud af huset, og i de senere år har hun tjent penge til 7-kanten ved at være med i diverse produktioner rundt om i landet.. Det er meget inspirerende at arbejde med nye folk. Det kommer også 7-kanten til gode. - Er det dig eller instruktøren, der bestemmer, hvilke kostumer der skal bruges? - Mit hoved er sådan indrettet, at det myldrer frem med ideer, når jeg får en opgave. Jeg giver så mine bud, og vi snakker os frem til det endelige resultat. Sådan fungerer det godt for mig. Med 100.000 enheder i garderoben er der mulighed for at kombinere det på utallige måder. Der er også masser af muligheder for genbrug. - Når vi skal bruge kostumer til kosakdansere, kan vi bruge kostumerne fra ”Spillemand på en tagryg”. Kosakker er jo kosakker uanset titlen på stykket, siger Agnethe Vestergård Pedersen. Systuen leverer også kostumer til Middelalderfesten i Varde og syr blandt andet kludedukker med henblik på at sælge dem.

Hvert år er Agnethe Vestergård Pedersen på indkøbstur i London, da systuen er storforbruger af stof. Når den har leveret kostumer til mere end 50 musicals, utallige operaer og teaterforestillinger og mere end 100 børne- og ungdomsforestillinger er der mange stofrester. De bliver nu brugt til diverse håndarbejder og børnetøj, som bliver solgt for at skaffe penge til indkøb af specialudstyr. Udover at sørge for gode forhold til tøjet, at have et godt miljø på systuen og at levere nogle flotte kostumer til diverse scener har Agnethe Vestergård Pedersen endnu en mission. - Det er at lave en lige så god overdragelse til min efterfølger, som Agnes gjorde til mig. - Det sker dog ikke lige med det samme, for det er fantastisk at arbejde sammen med en masse mennesker med livserfaring. Det er sjovt og spændende, for man kan ikke tænke sig til et levet liv

Statisten fik en hovedrolle i garderoben 2013 blev fatal for Agnes Kruchov. Hendes knæ strejkede, og da det var slut med at gå på trapper, var det slut med at arbejde med garderoben og med at være de ekstra hænder, hvor der var brug for dem i 7-kanten. Agnes Kruchov kom med i 7kanten ved lidt af et tilfælde. Da Erik Bendt Svendlund manglede nogle mandsstemmer til ”Champagnegaloppen” i 1979, blev mandskoret Zelo kontaktet. En af sangerne var Svend Kruchov. - Det var mænd i 50 års alderen, som skulle agere studenter, så ”Champagnegaloppen” fik en flok evighedsstudenter. Jeg gjorde rent på en skole, men da der blev ferie, kørte jeg Svend til prøverne og var pludselig statist med kyse. Dengang var der en herreside og en daAgnes Kruchov meside, men jeg kom nogle gange ind fra den forkerte side, husker Agnes Kruchov. Efter sommerspillet skulle der ryddes op og vaskes tøj. Når tøjet var i orden, blev det hængt ud til blandt andet Ejvin Hansen i Bækhuse. -- Vi fik efterhånden bygget en garderobe op, og så begyndte vi at leje ud for at få råd til at få det renset. Når vi havde nogle penge i kassen, sendte vi tøj til renseriet. På 1. sal i Janderup var et værelse, som vi indrettede til garderobe, og efterhånden blev loftet over lejligheden også inddraget til garderobe, så vi fik nogle gode forhold. Svend blev pedel i Janderup, da han gik på efterløn, og Agnes brugte tiden ved siden af skolerengøringen på både at passe garderoben, at sy, gøre rent og sørge for bespisning af blandt andet deltagerne i børnefestivallerne. - Når der var festival, kom vi herud lørdag formiddag og tog hjem igen søndag eftermiddag - sådan omtrent. Vores to børn var med på scenen i adskillige stykker. Hvis der ikke var børneroller, blev de lavet, så vi kunne hjælpe til. Agnes spillede også en aktiv rolle i at få Agnethe Vestergård Pedersen som leder af systuen. - Vi havde brug for en ny leder, så da Agnethe Vestergård fra Skovlund kom for at leje nogle kostumer til en forestilling i Vejle, foreslog jeg hende at komme til Janderup. Det var jo nemmere end at køre til Vejle. Jeg sagde til Thomas Knudsen, at han skulle få fat i Agnethe. Efter nogen tid vendte Thomas Knudsen tilbage og sagde, at Agnethe skulle have penge for det. - Det er lige meget, bare hun kommer. Det gjorde hun i 1993, og med hende kom der for alvor styr på garderobe og systue. 66

Michael Nøhr CV: Jeg er 43, bor Nyborg, hvor jeg lige er flyttet til fra Valby, hvor jeg stadig har mit skrædderværksted. Hvornår var du en del af 7-kanten/sommerspil? Fra ca. 1995 og frem til 2000 var jeg en del af 7-kanten, men har stadig en lille tilknytning, føler jeg, via systuen. Det var nogle fantastiske år, der var med til forme mit liv. Jeg har stadig en del venner, som stammer fra den periode. Hvad var din rolle? Jeg nåede at have en hovedrolle som Løjtnant Parsberg i "Frøken Nitouche" i 1996 og derefter en masse småroller i andre sommerspil og teaterstykker. I et par sæsoner var jeg med i bestyrelsen for 7-kanten. Hvad har 7-kanten/sommerspil betydet for dig – personligt og erhvervsmæssigt? Jeg fik meget hurtig interesse i kostumerne og 7kanten, og ikke mindst Agnethe blev mit springbræt til at uddanne mig som skrædder. Jeg fik læreplads på "Det Kongelige Teater" som herreskrædder, hvor jeg blev udlært i 2003. Siden har jeg arbejdet som kostumier på forskellige teatre i hele landet. I dag er jeg kostumier for Cirkusrevyen, og jeg har stadig kontakt med 7-kantens systue, hvor jeg lejer kostumer til forestillinger. Agnethe og jeg taler jævnligt sammen om kostumer og løsninger. Hvad er den største, sjoveste eller mest skelsættende oplevelse, du har haft i forbindelse med 7kanten/sommerspil? 7-kanten lærte mig at have det sjovt og hyggeligt og har givet mig nogle af mine tætteste venner. Hvad skal være dit ønske for 7-kanten ved 50 -års jubilæet? Mit ønske for 7-kanten er, at den kan udvikle sig samtidig med, at der er plads til fællesskabet og hyggen, der kan give grobund for fantastisk teater. Tillykke med de 50. 67

Vinterspillet er i gang med sit tredje liv - Vi havde storhedsvanvid. Det var der nogen, der mente, og det havde vi nok også. Det er Thomas Knudsens bedste bud på, at 7-kanten supplerede et i forvejen tæt teaterprogram med et vinterspil i Esbjerg. I februar 1984 blev ”Sound of Music” opført i Stadionhallen i Esbjerg med Erik Bendt Svendlund som instruktør. Han instruerede i forvejen sommerspillene i Varde. Det blev til endnu en forestilling i Stadionhallen, ”Mød mig på Cassiopeia””, inden vinterspillene blev pillet af plakaten. - Der var ingen scene, så vi skulle gøre det hele klar herhjemme og slæbe det hele til Esbjerg. Det var virkelig anstrengende at sætte en forestilling op, siger Alice Mikkelsen. - Ja, og så var der ingen forretning i det. Det var, som om Esbjerg ikke var interesseret i at have 7kanten i byen, så alt var op ad bakke, siger Thomas Knudsen. Tanken om at spille teater i Esbjerg rumlede stadig i 7-kanten, og i 1990 blev rumlerierne til virkelighed. I december 1990 blev “Frændeløs” opført på Esbjerg Teater, og året efter var “Annie” på plakaten. - De nye vinterspil blev familieforestillinger, og de trak et stort publikum. Vi solgte jo mange af forestillingerne til skolerne, så det gik godt, fortæller Inger Rørvang og tilføjer: - Da vi i 1993 opførte ”Snehvide” med Pernille Tommerup i hovedrollen, blev hun syg forud for en forestilling. Vi fandt frem til en gymnasieelev i Odense, som tidligere havde spillet rollen. Vi kørte til Odense med rollehæftet, og hun nåede lige at hilse på de andre, inden hun gik på scenen. Det hele gik på de høje nagler, og jeg måtte tage fri fra arbejde for at få det hele til at klappe, men det gik godt. I 1995 fejrede 7-kanten 25 års jubilæum i Esbjerg Teater med en slags revy over 25 års teaterliv. Det blev på alle måder en stor succes. Fire år senere blev 7-kanten også mærket af den store decemberstorm. Premieren på ”Peter Pan” måtte aflyses, og medierne var mere optaget af vejret end vinterspillet, så det endte med et drønende underskud. ”Peter Pan” blev fulgt i 2000 af et gallashow, som var en stor succes, bare ikke økonomisk, og efter “Den nye Cyrano” i 2002 med Carsten Friis som instruktør lukkede vinterspillet igen.

Alle gode gange tre - i 2013 kom der igen liv i vinterspillet med “Fame”, med et helt nyt hold og nu i Musikhuset i Esbjerg. - Vi ville gerne give de unge medlemmer nogle udfordringer med en god instruktør. De ville gerne spille musicals og tog til HATS i Helle, hvor de kunne gøre det. For at matche det, måtte vi også have musicals på programmet, og det blev en succes, siger Bodil Bjerre. Vinterspillene blev sat op i Musikhusets lille sal, og ”Grease” blev i 2017 en kæmpesucces - også økonomisk. - Dansetruppen var på gaderne i både Esbjerg og Varde for at reklamere for forestillingen. Det gav bonus, men generelt har vi haft svært ved at markedsføre forestillingerne. Da det også er dyrt at leje sig i ind i Musikhuset, halter økonomien lidt. Til gengæld giver vi de unge den oplevelse at stå på en stor scene foran et stort publikum. Det er meget værd. Det er da også sjovt, at nogle af de unge, der har været med enten på eller bag scenen, nu arbejder professionelt med det, siger Toke Ølgaard og fortæller, at forestillingerne i Esbjerg nu bliver lavet som præproduktion i Janderup, så scene, teknik og skuespillernes scenegange er klar, når det hele rykker ind i Esbjerg. På den måde bliver der sparet på øvedagene i Esbjerg, så udgifterne kan holdes på et lavere niveau.

Det er ikke kun skuespillerne, der bliver udfordret i Esbjerg. - Det gør vi også. Det er sjovt og meget spændende at arbejde med så stor en scene. Det er en helt anden måde at arbejde på end ved sommerspillet, siger scenograf Alice Mikkelsen. Gennem alle tre perioder med vinterspil er der trukket store veksler på 7-kantens medlemmer. De har stort set været i gang året rundt. - Vi har ikke “købt” folk udefra, så det er foreningens egne medlemmer, der står for det hele. Det har da været hårdt, men der var nu altid de folk, der var brug for, siger Thomas Knudsen. Det er der stadig. - Men vi mangler ledere - dem, der påtager sig ansvaret for en afdeling og står for et hold. Hvis vi får løst lederproblemet og får knækket koden omkring markedsføring, vil det se rigtig lyst ud, for publikum og alle de medvirkende er meget begejstrede for vinterspillet, siger Toke Ølgaard.

Vintermusicals i Esbjerg

Alder spiller ingen rolle Måske er bentøjet ikke, hvad det har været, og måske er der ikke energi til halvanden time på scenen, men lysten til at spille teater er stadig intakt. Hvad gør man så? I 7-kanten opretter man et pensionisthold, så de ældre medlemmer kan fortsætte uden udløbsdato. - Jeg har været med i 7-kanten stort set siden starten. I de første år var jeg ikke til de store roller, men jeg lærte en masse, og jeg hyggede mig med det. Det, jeg har lært, bruger jeg stadig, og jeg nyder at være en del af fællesskabet på pensionistholdet, ja, her er faktisk den gamle 7-kanten-ånd fra tiden før mobiltelefonerne, siger Robert Fast. Holger Vad Sørensen er instruktør på stykkerne, som bliver fundet af et udvalg. Der har været både Molière, Tjekhov og Kähler på scenen, men det er ikke så ligetil at finde egnede stykker. - Det er en af de helt store udfordringer. Vi skal have stykker med få personer og højest af 30-35 minutters varighed. Dem er der ikke mange af. Ejvin Hansen fortæller, at arbejdet i pensionistgruppen er et lidt andet end på de øvrige hold. - Vi har ikke en dato for, hvornår vi skal have forestillingen klar. Vi øver, indtil vi synes, at vi er færdige, og så melder vi spilledatoerne ud. Stykkerne bliver opført i Janderup, men vi spiller også udenfor huset og er med på den årlige seniorfestival. Vi har spillet både ”Frieri” og ”Bjørnen” af Tjekhov, ”Rejsen til de grønne skygger” og den nok bedste af alle, ”Læge mod sin vilje” af Molière. ”Bremermusikanterne” fra Grimms eventyr var vi til landsfinale med. Vi havde nogle fantastiske dragter, og publikum gik bagover af forbavselse over, at ældre mennesker kunne spille sådan noget. Vi har også spillet ”Et terningekast” af Salomon Frifelt og ”Pensionisterne” af Runa Kähler. Ikke alle har været den store succes, men processen har altid været god.

Læge mod sin vilje 2010 71

Pensionisterne har lov til at have teksten med på scenen gemt i en bog eller en avis, men det har Karen Schroll ikke behov for. - Jeg har siden 1972 spillet mere end 40 små og store roller, og jeg har nydt hvert eneste minut. Derfor er jeg utrolig glad for, at vi har et pensionisthold. Selvom jeg er en ældre dame, har jeg ingen problemer med at lære replikkerne. Jeg begyndte i 7-kanten med at spille for børn. Der fik jeg modet til at gå ind på scenen og føle mig tryg, og jeg lærte at gå ind i rollen. Det var en lære for livet, og jeg kan ikke forestille mig et liv uden 7-kanten. Ja, den er næsten vigtigere end min familie og har givet mig så mange gode og sjove minder. Robert Fast har medvirket i et utal af roller, også i sommerspillet, hvor han oplevede at blive kendt overalt for at optræde i meget små trusser i ”Jesus Christ Superstar” i 1988. Han er også kendt for at være helt sin egen, men altid med et fast blik på det endelige resultat. - Til en generalprøve skulle Holger introducere stykket. Efter nogen tid råbte jeg bagfra: Hold nu kæft, Holger. Publikum grinede, og det gav en god stemning, så det tog vi med i de øvrige forestillinger. Jeg er heller ikke bleg for at sige min mening til instruktøren, hvis jeg for eksempel synes, at en scenegang virker forkert. Jeg kan også lægge et ”sgu” ind i en replik, hvis det er naturligt. Det er forfatterne ikke så glade for, men det er skuespillerens ret at sige replikkerne, som de synes, de skal siges.

Bremermusikanterne 2014 72

Typerne passede til egnsspil Da landets første andelsmejeri, Hjedding Andelsmejeri ved Ølgod, fyldte 100 år i 1982, skulle det fejres i 7-kanten. Det skete med egnsspillet ”Men skorstenene står der endnu”, som var skrevet af Knud Sørensen og dramatiseret af dramaturg Lena Bjørn. - Vi spillede på vestjysk og havde alle de rigtige typer med. Det blev en kæmpe succes, som vi var på turné med. Det gav blod på tanden til flere egnsspil, som var oppe i tiden, siger Ejvin Hansen, og han fortsætter: - ”Tider og utider” var også skrevet af Knud Sørensen, men vi fik også nogle lokale, sjove historier puttet ind. Det blev en ret fremsynet forestilling med Kirsten Jensen og Jens Jager på scenekanten som fortællere, mens lysbilleder kørte på scenen. Det var vi også på turne med og kørte blandt andet til Randers i snestorm og ankom til en fantastisk flot og helt fyldt sal i rokokostil, så vi spillede, selv om vi havde nogle tekniske problemer. Vi var også i Sdr. Vium, hvor der var ganske lidt plads og intet bagtæppe. Vi var lige ved at aflyse, men så fik vi et fantastisk traktement, og så spillede vi for et stuvende fuldt hus. Det tredje egnsspil ”Folkets kærlighed” blev skrevet af Søren Chr. Hansen. Det handlede om den store Varde Bank -skandale, da en bankdirektør svindlede, og om Venstre og Højre i 1881. Vi opførte det i Arnbjerg, men desværre var Varde Å gået over sine bredder, så der kom for få tilskuere. Det fjerde egnsspil, ”Lønnepigen”, blev skrevet af Gunnar Iversen fra Thy og var en gennemgang af Danmarkshistorien. Det var meget spændende, men tiden var ved at løbe fra egnsspil, så det blev det sidste i 7-kantens regi.

Lys og lyd har taget mange kvantespring I 1978 sørgede Aage Øllgaard for lys og lyd - ene mand til sommerspillet ”Jomfruburet”. Han skulle bare styre nogle byggepladslamper og fire faste mikrofoner. Andet materiale var der ikke til rådighed. I dag er der 20-25 frivillige til at holde styr på trådløse mikrofoner, mixerpult og diverse lamper, der både lyser op og følger aktørerne, når sommerspillet går over scenen. - Den tekniske afdeling har gennemgået en fantastisk udvikling i takt med den teknologiske udvikling, siger Aage Øllgaard. Den dengang 16-årlige Erik Rotvig sad flere aftener under ”Jomfruburet” ved siden af Aage Øllgaard, og året efter var han fast mand på lys og lyd. Efter nogle år overtog han ansvaret for lyden, mens Aage Ølgaard stod for lyset, og de to har om nogen været bagmænd for den teknologiske udvikling. - Der er investeret rigtig mange penge i udstyret, men heldigvis har vi formået at få dækket en stor del af udgifterne af diverse fonde. 7-kantens bestyrelse har altid været meget lydhøre overfor behovet for nyt udstyr og har lagt vægt på, at vi ikke køber for billigt, siger Erik Rotvig. Efter de faste mikrofoner blev der i mange år benyttet langdistance-mikrofoner, men lyden fik det helt store boost, da 7-kanten i begyndelsen af 1980erne købte nogle trådløse mikrofoner. I dag råder foreningen over 30 trådløse mikrofoner. - Fra begyndelsen af 1980erne og til 2000 var der en stejl kurve opad på den teknologiske udvikling, og i de senere år har der igen været en stejl kurve på grund af digitaliseringen på lydfronten, mens lyssiden har været digitaliseret i mange år, siger Erik Rotvig.

Erik Rotvig er i sit es ved lydpulten. 74

Det var stort, da lyspulten blev udvidet fra 36 til 96 kanaler. I dag er der ingen begrænsninger på lysfronten. - I de første år lånte vi nogle følgespots hos Nyborg Voldspil, men et år skulle vi aflevere dem igen, inden vi var færdige med at bruge dem. Vi fik så grønt lys til at købe nogle spots og kørte til Nyborg for at aflevere det lånte grej, fortsatte til København og købte det, der dengang var verdens bedste lamper, og var tilbage i Varde klokken 19.30, så vi var klar til forestillingen klokken 20, fortæller Aage Øllgaard. Christoffer Iversen havde i flere år fulgt sin far, Steen, der var frivillig i teknikken, og som 10-11 årig fik han ansvaret for forestillingen ”Folk og Røveri Kardemomme by” i 7-kanten. - Vi har fået flere unge med, men det er desværre svært at holde på dem. I dag kan vi lave det hele på computer forud for forestillingen, men det kræver stor erfaring at styre en forestilling, og efter en måned er det slut. De unge vil helst arbejde med pultene, men det tager tid at få den nødvendige erfaring, og det har de ikke tid til at vente på, siger Christoffer Iversen. Han konstaterer, at det rent teknisk bliver vildere og vildere. - Det er nødvendigt, at vi følger med tiden. Det forventer publikum af os, da de jo ser, hvad andre kan. Det kræver stor koncentration af både lys- og lydfolk at gennemføre en forestilling. - Vi kører ikke bare lyden på rygraden. Hvis vejret er fugtigt, eller hvis det blæser, er lyden helt anderledes end i tørt og vindstille vejr. Vi skal sørge for, at lyden er optimal under alle vejrforhold, så tilskuerne får den bedst mulige oplevelse. Vi skal derfor hele tiden lytte efter og ændre lydbilledet. Det er hårdt, så vi er godt brugte, når forestillingen er slut, siger Christoffer Iversen. - Ja, siger Erik Rotvig, hvis vi laver en bommert, opdager publikum det straks. Vi har lidt af en nøgleposition, så det kræver meget af os og af udstyret. Aage Ølgaard: - Det er faktisk en fordel som lydmand at være musikalsk for at kunne lave et godt lydbillede.

Scenografer lader fantasien og kreativiteten spille Når publikum har sat sig til rette på puder og tæpper på bænkene i Arnbjerg måske en halv time før tæppefald, bliver scenen beundret og diskuteret med de omkringsiddende. Endnu en gang er scenebyggerne og scenografen til eksamen, og år efter år deler publikum topkarakterer ud. Der er da heller ikke gået på kompromis med noget, og der er brugt rigtig mange timer, inden det sidste penselstrøg sættes umiddelbart før premieren. - Jeg giver alt, hvad jeg har i mig, mens arbejdet står på, så det kræver en god fysik, siger Gitte Degnemark, der har været scenograf siden 2016. - I november har vi det første møde - instruktør, scenemester og mig - for at finde ud af, hvordan scenen skal være. Vi laver nogle skitser, holder flere møder et par gange om ugen og bygger en model. Det gør jeg og scenemesteren i fællesskab. Den skal være klar til sommerspillets åbningsaften i januar. I marts begynder håndværkerne at bygge kulisser, og så snart der er noget at male på, går jeg i gang. I foråret maler vi et par gange om ugen, men i den sidste måned op til premieren arbejder vi fra morgen til aften hver dag. Vi er relativ tro mod modellen, men der bliver alligevel ændret en del undervejs, siger Gitte Degnemark, der er kunstner og selvlært scenograf efter et år som føl på ”Shrek” i 2015 hos sin forgænger, Alice Mikkelsen. Gitte Degnemark - Det er learning by doing, siger Gitte Degnemark.

Chaplin the Musical i 2018 76

Også Alice Mikkelsen er selvlært scenograf og har været med fra sommerspillets start. - De første år sad Bjarne Jensen, Åse Friis Nielsen, Thomas Knudsen og Carl Nielsen og snakkede om, hvordan vi skulle lave scenen. Aase Friis Nielsen havde set en del teaterforestillinger og var meget inspirerende at arbejde sammen med. Når jeg ser tilbage på de mange scener, vi siden har lavet, er jeg imponeret over, hvor flotte scener vi skabte i de første år, da vi var temmelig forudsætningsløse og ikke havde mange penge til rådighed. Vi købte det træ, der skulle bruges, men alt andet skulle vi selv fremstille, siger Alice Mikkelsen, der var godt 20 år, da hun kom med i scenografien, og hun var primus motor på at lave en model for første gang til “Annie get your gun” i 1981. - Jeg har i alle årene selv lavet modellen. Den har stået i min stue, så jeg har kunnet lægge til og trække fra, når jeg fik en ide, om det så var midt om natten. På åbningsaftenen var det første gang, instruktør og scenemester så scenen. Begge scenografer læser manuskriptet grundigt igennem for at finde ud af scenegange, tiden og stilen og overvejer, om det skal være enkelt eller overdådigt. Scenografen er ikke bare kulissernes mester, men også alle de frivilliges mester. - Vi har så dygtige mennesker som hjælpere - heldigvis, for ellers kunne det slet ikke lade sig gøre. De føler for deres arbejde, så det kan være svært, at måske lige det, de har lagt tid og kræfter i, bliver fjernet, fordi instruktøren får en ny ide, når han ser skuespillerne på scenen, siger Alice Mikkelsen. Gitte Degnemark er enig i, at det er en balancegang at få det hele til at fungere. - Det er vigtigt at finde ud af den enkelte hjælpers stil og bruge kompetencerne, hvor det giver mening for at skabe harmoni i scenen. Det fungerer udmærket, fordi vi har nogle virkelig dygtige hjælpere.

Alice Mikkelsen udførte altid scenen i en lille model, inden den blev kørt op i stor skala i Arnbjerg. Øverst er det scenen til Byens Bedste Horehus i 2014. Th. ses modellen til Shrek i 2015.

Alice Mikkelsen elsker eventyr, så hun er ikke i tvivl om, hvad der er hendes favoritscener. - Da jeg havde lavet “Skønheden og Udyret” tænkte jeg, at nu behøver jeg ikke at lave flere scener. Det var den ultimative oplevelse, men så kom “Shrek”. Den måtte jeg bare lave, og den opgave var helt fantastisk. Jeg elsker simpelthen eventyrverdenen, siger Alice Mikkelsen, der også har “The King and I” på sin top-3 liste. “Annie get your gun” i 2019-udgaven er Gitte Degnemarks favorit. - Der gik sport i at få husmurene til at ligne brædder. Vi begyndte med to farver og endte med fem-seks grundfarver. Det var en spændende proces, og jeg er rigtig godt tilfreds med det endelige resultat. Der er også mange sjove detaljer, som giver scenen en ekstra dimension, siger Gitte Degnemark, der selv stod for det store bagtæppe med et rigtigt western-landskab. Det var et fotografi, hun havde taget i Texas, og som blev forstørret op på et specielt lærred. Inden Annie affyrede det sidste skud på scenen i 2019, var Gitte Degnemark allerede i gang med jubilæumsforestillingen “Fyrtøjet-en gnist i Andersens liv”. - Vi havde de første møder i sommeren 2019, og jeg støvsugede biblioteket for materiale om eventyret, så jeg kendte historien til bunds, inden vi i efteråret ideudviklede på scenen. Mens scenerne år efter år giver publikum en ekstra oplevelse, får scenograferne også meget mere end mange arbejdstimer - Arbejdet har givet mig så meget. Jeg har fået selvtillid og tro på, at det, jeg laver, er mere end godkendt. Jeg har lært rigtig mange mennesker at kende, og jeg har haft utrolig mange timer med sjov og ballade på scenen, siger Alice Mikkelsen. Gitte Degnemark stiftede først bekendtskab med 7-kanten i 2015, men er begejstret for den ånd, der hersker. - Jeg møder masser af velvilje og stor opbakning. Her er plads til alle, og man bliver hurtigt en del af et stort netværk på tværs af alder og arbejde. Annie get your gun i 2019

Kaffesælgerne løser mange opgaver - Alle hjul skal køre, ellers bliver der ikke noget sommerspil. Karen Marie Pedersen og Sigrid Lorentzen var i mange år en del af den gruppe, der servicerer publikum, mens Kirsten Jessen har været med i stort set alle grupper og har dermed serviceret både tilskuere og medvirkende. Omkring et fotoalbum flyder snakken om 7-kanten og sommerspil, snak om store oplevelser og mange sjove episoder. Det var gymnasterne på Ribe Amts repræsentationshold, der startede kaffesalget ved sommerspillet for at tjene penge til en udlandstur. Derefter overtog 7-kanten selv kaffesalget, og efter nogle år blev Karen Marie Pedersen leder af salget. Hun var desuden med i de 10 første sommerspil på scenen som medlem af sangkoret. - Jeg skulle hvert år finde nogen, der ville bage kager, og folk, der ville stå i boderne. Det gik fint, men var tidkrævende, så det hele blev nemmere, da Agnes Kruchov kom, så vi var to om opgaven. Og det blev da endnu nemmere, da vi gik over til at købe kagerne ved bageren, siger Karen Marie Pedersen, der fortsatte i kaffeboden, indtil bentøjet begyndte at svigte. - Vi hjalp jo til med at rydde op og gøre rent på tilskuerrækkerne efter hver forestilling. Da jeg sagde fra, fik jeg at vide, at jeg bare kunne tage det nederste stykke. Jeg sagde nej, der skulle ikke gøres forskel, men det viser, at 7-kanten gerne vil finde plads til alle.

Kaffeholdet

Sigrid Lorentzen kom i 7-kanten, fordi hendes børn var med i børneafdelingen, og da hun er uddannet i Janderup Brugs, vidste 7-kanten nok, hvem man skulle gå til for at gøre slik- og issalget til en succes. - Da jeg overtog det, gav det underskud, men det fik vi hurtigt styr på. Jeg var leder i 12 år, og det bedste år gav et overskud på 27.000 kroner. Jeg købte slik i Esbjerg og havde et lager derhjemme, mens Niels Olsen kom med sodavand fra Janderup Brugs. Vi skulle være otte på vagt til hver forestilling, så vi var omkring 20 i alt. Mine egne børn og deres kammerater hjalp til. Kravet var, at de skulle være mindst 12 år. De løb med slik op og ned ad trapperne og solgte masser af is og slikposer. Inden sæsonstart havde jeg et møde med dem, og de fik at vide, at det var vigtigt, at de mødte frem, og at de ikke kom for sent. I mine 12 år var der kun en eller to, der blev væk uden afbud, siger Sigrid Lorentzen. Hun fik hjælp af Kirsten Jessen, som kom ind i 7-kanten, da hendes datter var tre år, og fordi hendes daværende mand meldte sig ind. - Og så er jeg blevet hængende. Jeg har været med i stort set alle afdelinger. Jeg har stået for garderoben i 7-kanten og har i nogle år været med i systuen. Jeg har været med i regien, jeg har stået for kaffesalget, hvor jeg nu er hjælper, og jeg har været med til at male scenen og hjulpet til i køkkenet. Man hjælper jo, hvor der er brug for en. Det er svært at slippe. Først havde jeg børnene med, og nu har jeg børnebørnene med, så jeg må fortsætte nogle år endnu. Det er da også rigtigt fint at være med, for man får nogle gode venner, siger Kirsten Jessen. Deltagerne får også meget andet. - 7-kanten og sommerspillet er noget helt specielt. Vi hjælper hinanden på kryds og tværs. Selvom vi havde vores opgaver med salg af is og kaffe, hjalp vi også med at reparere kostumerne og tørre dem efter regn. Det bedste ved 7-kanten er sammenholdet og den disciplin, der gennemsyrer det hele. I 7kanten respekterer man hinandens meninger, og man får en god kulturel opdragelse. Det er alt sammen noget, man kan bruge i hverdagen, siger Sigrid Lorentzen.

Issælgerne

Sminken er under stadig udvikling Skal du ligne en indianer, træder sminkørerne til. Det gør de også, hvis scenen skal fyldes af zombier, eller hvis parykkerne skal sidde ordentligt.

- Vi skal sørge for, at skuespillerne får netop det udtryk, som instruktørerne går efter. I de første mange år sminkede vi alle i hele spilleperioden, men nu lærer mange af dem efter nogle forestillinger at sminke sig selv, siger Aase Christiansen, der har været med i mere end 40 år og har været leder af afdelingen, indtil Martha Øster Olsen tog over i 2014. De har ikke tal på, hvor mange de har sminket og sat parykker på. De har arbejdet med både amatører og professionelle, og der er ingen forskel. Alle er lige sjove og nemme, måske bortset fra et par undtagelser. - Det er sjovt at sminke de professionelle. De er hverken krukker eller divaer, men helt nede på jorden og synes, at de får en fantastisk service. På de store teatre må de nemlig ofte sminke sig selv, siger Martha Mønster Olsen.

I de første år var det småt med sminkegrej. - Da havde vi kun rester, som vi fik foræret. Det var ikke altid lige godt. Nu køber vi de materialer, vi skal bruge, over nettet, og der er meget større fokus end tidligere på hygiejnen med afspritning af pensler og svampe til kun en person, siger Aase Christiansen. De to sminkører har mange hjælpere. Således var i alt 11 sminkører i gang på ”Annie get your gun” i 2019 for at dække vagterne med fire på hver vagt, som begynder et par timer før forestillingens start. De sminker også om undervejs. - - Der er stor udskiftning i sminkerummet, fordi de unge jo skal videre for at uddanne sig, så vi har næsten hvert år nye sminkører med. 81

Tidligere kunne det godt være lidt af et virvar bag scenen, når sminke og parykker skulle ændres mellem to scener, men der bliver hele tiden udviklet nye metoder. - Til første ”Showboat” blev skuespillerne malet sort over det hele. Anden gang fik de sorte leggings på arme og ben, så kun hænder og hoved blev malet sort. Der bliver snakket en del i sminkerummet. Det er næsten altid om forestillingen. - Vi snakker, om der er sket noget særligt som for eksempel om dansepigen, der brækkede sin arm, og derfor i stedet kom med i koret. Der er også nogle skuespillere, der laver sjov. I det hele taget er der en god stemning, selvom især mændene har svært ved at forstå, at de skal have en meget kraftig sminke, men det er nødvendigt, for at det ser naturligt ud for publikum, siger Martha Mønster Olsen. Aase Christiansen har stået for en del kurser i sminkning og har selv været på kurser i blandt andet Holland. Også Martha Mønster Olsen har flere kursusbeviser blandt andet for sminkning og parykker i 2003 og for special effekts i 2009. Aase Christiansen har også lært at sminke meget voldsomt. - Det bruger vi ikke til sommerspil, men jeg har brugt det i 7-kanten. I et vinterspil fik en skuespiller hugget en fod og en hånd af. For at gøre det livagtigt fik jeg hos slagteren nogle ben, som jeg kogte rene. Det var en sjov opgave. For Aase Christiansen var ”Spillemand på en tagryg” en af de sjovere forestillinger, da der skulle bruges rigtig mange fletninger, mens Martha Mønster Olsen peger på ”Shrek” for de mange masker, som Tina Krabbenhøft lavede, og på ”Skønheden og Udyret” på grund af mange nye udfordringer.

Mens Aase Christiansen har været med på scenen i sommerspillet i mange år, har Martha Mønster Olsen i de senere år hjulpet til med kulisserne. Det betyder meget, da de på den måde er med i et større fællesskab. - Det er fællesskabet og det, at vi får nogle sjove og udfordrende opgaver, der gør, at vi kommer år efter år.

Programsælgerne sælger også hygge De første ”7-kantere”, publikum møder på vej til scenen i Arnbjerg, er programsælgerne. De nøjes da heller ikke med at sælge programmer, men deler også ud af smil, imødekommenhed og oplysninger om toiletforhold og indgange. - Alle programsælgere er instrueret i at svare på tilskuernes mange spørgsmål, og de er med til at skabe en hyggelig stemning fra start, siger Jørn Rørvang, der er leder af programsalget - en post, hans kone, Inger, tidligere havde, og hun er stadig hjælper. - Vi skal bruge 30 sælgere for at dække alle vagter. Tidligere havde jeg en liste med navne, som jeg ringede til, men det er blevet noget nemmere med mail. Det har ikke været et problem at finde sælgere. Det er sjovt at se, at forældre tager børnene med, og når de bliver større, bliver de også sælgere.. - I mange år kostede det 20 kroner. Så steg prisen til 25 kroner, men det var noget bøvl med den femmer. For nogle år siden fik vi en kontrakt, så programmet blev uddelt gratis. Så skulle jeg kun bruge nogle få hjælpere til at stille kasserne med programmer frem. Det gik ikke. Publikum tog dem ikke, så vi måtte have nogle hjælpere til at stå ved kasserne og sige, at de var gratis. Nu koster de igen 20 kroner, så jeg måtte igen have fat i et større korps af sælgere. Der er kommet nogle nye til, men der er stadig en del fra det gamle korps, siger Jørn Rørvang. Der bliver solgt cirka 3000 programmer hvert år. Et år blev de hurtigt udsolgt. Det var til ”Sound of Music”, så da blev der trykt flere undervejs i 7-kanten. Når det er godt vejr, sidder mange tilskuere i parken og spiser mad. - Vi går så en runde for at sælge programmer. Det er så hyggeligt, og vi får tilbudt både frikadeller og snaps, siger Ejvind Pedersen. Når dagen for premieren nærmer sig, begynder det at trække i hjælperne. Det mærker Jørn Rørvang, når han skal samle et hold. - Det rykker i os for at komme ned på pladsen. Vi har rigtig mange familier med på holdet. Vi har også mange med, som har et eller flere familiemedlemmer, der har andre funktioner. Endelig har vi en del, som tidligere har været på scenen, men ikke er med i et år eller to. De sælger så programmer og er dermed stadig en del af det hele. Har du først været med én gang, er det svært at slippe. Som Thomas Knudsen sagde til mig, da jeg meldte afbud en sommer på grund af en tur til USA:- Her melder vi ikke fra. Her melder vi til.

Programsælgerne 83

Momskrav gav bekymringer Fra en meget begrænset økonomi til et millionforetagende. Fra en forening med masser af frivillige til en virksomhed med både frivillige og lønnet personale. Ingen af initiativtagerne til 7-kanten i 1970 havde fantasi til at forestille sig den udvikling. I de første år fyldte økonomien meget, fordi der stort set ingen penge var. - Det var meget skrabet. Vores største udgift var huslejen, selvom den ikke var stor. Entreindtægten var begrænset, men ”Voksne spiller for børn” og underholdningsgruppen bar os igennem, siger Carl Nielsen, der var kasserer og derefter ulønnet forretningsfører i 25 år i alt. Materialebeholdningen stod mål med økonomien, altså på et lavpunkt, men lys- og lydfolkene begyndte ret hurtigt selv at bygge blandt andet lyd- og lysborde og fik efterhånden bygget et lager op. - Da vi gav os i kast med sommerspillet i 1978, fik vi en fantastisk behandling af bygmester Svend Sørensen. Han gav os al det materiale til scenen, vi havde brug for, og han tog alt det, vi ikke havde savet i, tilbage igen, siger Carl Nielsen. Sommerspillet blev den helt store økonomiske saltvandsindsprøjtning, som sendte hele 7-kanten op på et andet plan. - I 1982 var vi dog temmelig nervøse. Da besluttede Skat, at alle foreninger med entreindtægter skulle momsregistreres. Vi skulle ikke kun betale moms fremadrettet, men også fem år bagud. Vi stod med en regning på 111.000 kroner, men sagen kom op på ministerens bord, og heldigvis fik vi et brev fra Mogens Lykketoft om, at kravet var eftergivet. Det var en god dag, siger Carl Nielsen.

7-kantens første regnskab og driftsregnskabet 1987

Administrator var både ansat og frivillig I 24 år stod frivillige i spidsen for administrationen, men da Carl Nielsen var klar til at trække sig som regnskabsfører, lagde den kontoruddannede Agnethe Bjerre billet ind på jobbet. Hun havde optrådt på scenen flere gange siden sommerspillet i 1988, og uden ansøgning blev hun ansat i 1994 efter en samtale med daværende formand Kirsten Jensen samt Thomas Knudsen og Carl Nielsen. - Det kan du vist godt finde ud af, var Thomas Knudsens ord, og så var jeg ansat med 15 timer om ugen, siger Agnethe Bjerre. Hun fik eget kontor, som frivillige indrettede på førstesalen, og her flyttede også ret hurtigt en edb-maskine ind. - Jeg havde taget pc-kørekort, men aldrig lavet regnskab på en computer. Det var bare om at give sig i kast med det, og det blev efterhånden en lettelse. De 15 timer slog slet ikke til, så der var også mange frivillige timer i jobbet. - Jeg overværede mange prøver og forestillinger i huset. På den måde lærte jeg alle at kende og havde en god føling med, hvad der rørte sig i huset, og hvad der var behov for at købe ind. Økonomien var god, selvom budgetter stort set ikke fandtes. - Hvor meget har vi på bogen, ville bestyrelsen vide, og der var altid pæne plusser, så alt var godt. Et enkelt år gav sommerspillet underskud, og da tænkte jeg, at det var ikke godt, men det følgende år var der igen overskud, og det var det hvert år siden i min tid på kontoret. I de første år blev der brugt checks, og der blev udskrevet rigtig mange checks, da en forestilling af sommerspillet ”Grevinde Maritza” måtte aflyses en lørdag, fordi grevinde Mariza havde mistet stemmen fuldstændig. Publikum skulle have penge tilbage, men banken var lukket. - Vi fik bankdirektøren i Andelskassen i Janderup til at komme til billetsalget i Varde Hallen med en masse kontanter. Dem stak formanden for sommerspillet, Sigfred Lindvig, ud af et vindue i Grevinde Mariza i 1999 hallens cafeteria til dem, der ikke skulle have så mange penge tilbage, mens jeg skrev checks til dem, der skulle have et større beløb. Bestyrelsen behandlede ansøgninger om indkøb, men afdelingerne måtte selv købe ind for op til 10.000 kroner. Et sådan system bygger på tillid. - Vinterspillene i Esbjerg passede sig selv og afleverede bare et færdigt regnskab. Værkstedet med Bjarne Jensen i spidsen var ikke glad for budgetter. ”Vi skal nok spare”, sagde han hvert år, og det fungerede fint. Agnethe Vestergård i systuen ville gerne have et budget og fik hvert år at vide, hvor mange penge hun måtte bruge på systuen. Hun kom så en gang imellem og spurgte, hvor meget hun havde brugt, og når året var omme, passede pengene.

Agnethe Bjerre stoppede i 2008 på kontoret og blev afløst af en forretningsfører, Gitte Flycht, men hun vendte tilbage flere gange. Mens Agnethe Bjerre stod for administrationen, kørte Niels Olsen databasen, der indeholdt medlemslister, kontingentbetalinger og opdaterede lister med, hvilke stykker medlemmerne var på. Alt blev lavet med akkuratesse, sirligt og godt hjemme privat for derefter 1 til 2 gange om ugen at blive afleveret på kontoret hos Agnethe. Senere kørte Hans Platz, der var formand i 7-kanten og pensioneret revisor, databasen på edb-anlæget i 7-kanten, og da han pludselig døde, spurgte Gitte Flycht, om Agnethe ville hjælpe med databasen. - Det sagde jeg ja til, og lidt senere skulle jeg også bogføre. Jeg stoppede igen, men blev spurgt i 2018, om jeg kunne hjælpe den nye forretningsfører Kent Stensgaard med regnskabet. Det gjorde jeg i cirka et år og stoppede igen i april 2019. - Jeg har været ansat lige tilpas. Jeg har ikke én dag været ked af at gå på arbejde. Jeg har altid set 7kanten i Janderup som et eventyrhus – et hus med mange døre, hvor der sker noget bag dem alle. Det kunne jeg ikke bare slippe. Jeg har i alle årene været i arkivudvalget, og det er jeg stadig. Desuden har jeg siden efteråret 2019 været med på et syhold torsdag formiddag, så jeg kommer stadig i huset.

Bremermusikanterne i 2013

7-kanten tjener penge på mange forskellige aktiviteter Med et budget på omkring 7 millioner kroner lægger 7-kanten klar afstand rent økonomisk til de fleste foreninger i Varde Kommune, men budget er en ting, det endelige resultat er noget helt andet. - Økonomien er god, men der er ikke noget at rutte med. Vi skal være meget omkostningsbevidste og sørge for, at vi er meget obs på indkøbsprisen. Vi skal have en god egenkapital, så vi har noget at stå imod med, hvis vi for eksempel bliver nødt til at aflyse et sommerspil. Det vil koste os op mod en halv million kroner, siger formand Inge Vad Wodskou. 7-kantens økonomi bygger på indtægter fra sommerspil og øvrige forestillinger, et kommunalt årligt tilskud på 493.000 kroner, et kommunalt markedsføringstilskud på 100.000 kroner, indtægter fra underholdningsgruppen og rundvisninger, sponsorater og medlemskontingenter. Der er også indtægter fra udleje af rekvisitter - noget, der er vokset siden flytningen til Kærvej i Varde, udleje af kostumer, salg fra systuen samt salg af forestillinger til firmaer og medlemmers optræden ved diverse møder og konferencer. - Vi genererer omkring 600.000 kroner i skat hvert år, så vi giver meget tilbage for de tilskud, vi får. Dertil kommer det sociale samvær og værdien af at kunne gøre gavn i selv en høj alder - noget, som ikke figurerer i noget regnskab, men som har en stor betydning, siger Inge Vad Wodskou. Alle afdelinger har deres egne budgetter, og bestyrelsen lægger vægt på, at de bliver overholdt. - Vi er ikke glade for ekstrabevillinger. Sommerspillets budget er på omkring 3 millioner kroner, men der er også store udgifter. Således skal der Første udkast til Sandfolket i 2014 betales royalties til dem, der har rettighederne. - Det beløber sig til 500.000-700.000 kroner om året, da vi skal betale 15-20 procent af billetsalget. Det gælder ikke kun sommerspillet, men alt, hvad vi spiller i 7-kanten. Det er en stor post, og det er da også svært at få overskud på forestillingerne i Janderup. Der kan ganske enkelt være for få tilskuere. Derfor har vi valgt at flytte flere stykker til Smedeværkstedet i Varde, hvor der er plads til cirka 200 tilskuere mod 98 i Janderup. Inge Vad Wodskou slår fast, at der trods stramme budgetter og meget fokus på indtægter og udgifter skal være råd til forestillinger, som ikke trækker ret mange tilskuere og budgetterer med underskud.

-- Det er 7-kantens dna at kunne eksperimentere og på den måde udvikle vores medlemmer. Det skal der være råd til. Vi skal også have råd til at hyre professionelle instruktører for at udfordre vores skuespillere, og vi skal have råd til at følge med på den tekniske side. Sådan har det været i de første 50 år, og sådan skal det fortsætte. 87

Publikum kommer langvejs fra

7-kanten har et bredt teatertilbud med mere end 40 forestillinger på årsbasis. De bliver set af omkring 35.000 tilskuere i alle aldre, men med en kraftig overvægt af det grå guld. - Vi kan se på postnumrene ved billetsalget, at cirka 60 procent af tilskuerne til sommerspillet bor mere end 100 kilometer fra Varde. Procentdelen er nok højere, da mange fra Varde-området køber billetter til familie og venner andre steder i landet, siger Inge Vad Wodskou. Med flytningen af nogle forestillinger til Varde har 7-kanten fået fat i et nyt publikum. - Halvdelen af publikum til “John Mogensen” i 2018 kom fra Esbjerg, men også vardensere, som vi ikke tidligere har set, har fået øjnene op for 7-kanten. De kommer, når vi spiller i Smedeværkstedet, og flere af dem har været overrasket over, at 7-kanten er meget andet end sommerspillet. Vores juleforestilling trækker altid mange bedsteforældre med børnebørn, men vi har i de senere år også fået fat i et lidt yngre publikum med musicals og stykker som ”John Mogensen” og ”Vimmersvej”. Ungdomsafdelingens forestillinger trækker mange unge, som ad den vej får øje på 7-kantens andre forestillinger.

Ligeværd er kernen i det frivillige arbejde - Alle kommer med det, de har. Ingen spørger om, hvad vi har beskæftiget os med. Vi vælger os selv ind på en opgave, vi gerne vil løse. De eneste personlige oplysninger, 7-kanten beder om, er vores fødselsdato. Ingen bliver kasseret. Folk skal bare møde til tiden og tage hånd om de opgaver, de påtager sig. 7-kanten har ry for at have plads til alle, der vil yde en indsats, og det ry lever foreningen til fulde op til, bekræfter Evald Vind, Aksel Hansen, Bente Hansen og Ellen Nielsen. De har alle været med i mange år og flere af dem har løst forskellige opgaver, men Aksel Hansen har været fast mand på sommerspillets musikhus alle år. - Min første opgave var at lægge tag på musikhuset. Det gjorde jeg året efter igen, og her er jeg blevet. Hvis man som nybegynder ikke kan klare sig selv, er alle klar til at hjælpe. Man mærker fra første dag, at der er et stort fællesskab. Til sommerspillets opstartsmøde kan alle, der vil arbejde som frivillig, møde frem og skrive sig på en opgave. - Går det godt, bliver man ved i flere år, men det er også muligt at få nye opgaver, siger Evald Vind, der har været formand for scenebyggernes daghold og pludselig stod med hele ansvaret, da scenemester Bjarne Jensen skulle til Tyskland, inden scenen var færdig. - Vi kan heller ikke undvære 7-kanten. Arbejdet her er en sjov periode i mit liv, siger Aksel Hansen.

Mange af de frivillige er samlet på scenen i Arnbjerg i sommeren 2019.

”Når man påtager sig en opgave, ophører frivilligheden. Så er man en del af ansvaret for, at opgaven lykkes.” Kent Stensgaard 89

Ellen Nielsen ved, hvad det vil sige at stå på sidelinjen et år. Hun var ikke med i 2019 på grund af genoptræning efter en påkørsel på cykel. - Vi har det ligesom cirkusheste. Når sæsonen nærmer sig, kan vi ikke vente med at komme i gang. Jeg har det rigtig godt med det samvær, arbejdet som frivillig giver. Det er rigtig træls ikke at kunne være med. Bente Hansen: - Vi har jo en arbejds- og vagtplan. Mange kommer her hver dag, selvom de godt kunne holde fri. Det er da tegn på, at det giver noget at være med, og det er det, der skal holde 7-kanten i gang i de næste mange år. Mens Evald Vind har været tømrer, og Aksel Hansen har været slagteriarbejder efterfulgt af 10 år på Roust Savværk i det civile liv, var både Ellen Nielsen og Bente Hansen dagplejere. - Vi fandt alligevel vores plads i 7-kanten. Jeg begyndte med at sælge kaffe fra huset øverst oppe og blev senere scenemaler i Grydvad. Da jeg fik at vide, hvad jeg skulle lave, tvivlede jeg på, at jeg kunne finde ud af det. - Det skal nok gå. Det bliver altid til en scene, fik jeg at vide, fortæller Ellen Nielsen. Hun har også hjulpet med at lave de mange kaktusser, som stod på scenen og omkring tilskuerpladserne til ”Annie get your gun” i 2019. - Vi byggede dem først og stak til sidst tandstikker i. Det var et træls arbejde, men det skulle jo gøres, siger Bente Hansen, der for 35 år siden tog hul på sin 7-kanten karriere med at sælge sodavand ved en gammel skolepult. - Når jeg var færdig ved pulten, rykkede jeg over i det sekskantede kaffehus. Nu har jeg ansvaret for is - og sliksalget, og jeg arbejder også som scenemaler. Til ”Annie get your gun” i 2019 var jeg nu grunder. Jeg skulle ikke i gang med de specielle bræddevægge, der lignede ægte træ, siger Bente Hansen. Trods godt fællesskab og stor hjælpsomhed kan der opstå kontroverser, men de bliver løst internt. - Hvis der er en uoverensstemmelse, bliver der hurtigt glattet ud, og det hele bliver glemt, er Aksel Hansen og Evald Vind enige om. - Ja, siger Bente Hansen, vi er da så voksne, at vi nok selv kan klare eventuelle problemer uden at gå til formanden. Der har hidtil ikke været de store problemer med at finde frivillige, men det kan blive en udfordring i fremtiden, mener Evald Vind. - Det er sværere at få fat i de unge, fordi de skal så meget. Det bliver også sværere at få pensionister, når pensionsalderen stiger. Hvorfor bliver I ved med at komme år efter år? - 7-kanten kan ikke undvære os, siger Evald Vind med et grin.

Lokalpolitiker arbejdede med på 7-kantens lokaleønsker Svend Aage Hansen, medlem af først sognerådet i Janderup-Billum siden i Varde byråd og Ribe amtsråd, glæder sig over 7-kantens udvikling trods en lidt svær start.

-- 7-kanten har haft rigtig stor betydning for såvel kulturlivet som for lokalsamfundet. Foreningen har gjort området kendt via sine mange aktiviteter med sommerspillet som flagskibet. Den har også givet omsætning til områdets handelsliv. 7-kanten fik allerede i opstartsfasen stor opbakning af det daværende sogneråd. Vi havde fire skoler i området - to i Janderup, en i Kærup og en i Hyllerslev. Vi ville bygge en ny centralskole og ville sælge de gamle skolebygninger bortset fra skolen på Vesterled i Janderup. Pengene fra skolesalget skulle gå til kulturelle formål. Vi skulle som landkommune spørge amtet om tilladelse til skolebyggeriet og fik den. Vi havde tegninger liggende klar og skulle skynde os at få det hele på plads inden kommunesammenlægningen i 1970, så vi selv kunne disponere over salgssummen. Vi nåede det og besluttede, at ungdomsklubben skulle flytte fra Hyllerslev Skole til den gamle skole i Janderup, og at skolens gymnastiksal og omklædningsrum skulle lejes ud til en billig leje til 7-kanten. Vi fik et rente- og afdragsfrit lån på 125.000 kroner, så vi kunne bygge et køkken og en sal til det senere Eventyrgården, og så havde 7-kanten en god base. Det var nogle initiativrige folk med visioner, der stod bag 7-kanten, så jeg tvivlede aldrig på projektet. At det skulle blive så stort, som det er i dag, havde jeg ikke fantasi til at forestille mig. I de første år var økonomien stram, men folkene bag var fyldt med vilje og optimisme, og heldigvis blev tilslutningen større og større, og senere sørgede sommerspillet for, at det hele blev noget lettere. Det bliver spændende at følge om planerne om at flytte til Varde bliver til noget. Planerne er jo affødt af pladsnød, og 7-kanten er nødt til at følge med tiden, ellers bliver den sat af.

Thomas Hauger : - Kvaliteten bærer 7-kanten igennem Den tidligere generalsekretær i Dansk Amatør Teater – DATS – og tidligere formand for DATS i Ribe Amt, Thomas Hauger, har arbejdet tæt sammen med 7-kanten.

- Jeg var instruktør på første ungdomshold og kørte også nogle kurser. Det var utroligt spændende at være med fra første færd og se den udvikling, 7-kanten har gennemlevet - fra et amatørteater med ganske få midler og stort set intet materiel til Danmarks største amatørteaterscene. På samme tid som 7-kanten og de følgende år opstod der mange små amatørteatre rundt om i landet. Ingen kunne dengang sige, at 7-kanten ville skille sig ud og udvikle sig så meget, som tilfældet er. 7kanten havde mange kunstneriske ambitioner. Det har altid været vigtigt for dem, at de ikke bare ville lefle for publikum for at give et billigt grin. Jeg synes, det er sjældent, at vi ser noget møg i 7-kanten. Medlemmerne er aldrig forfaldet til at servere et stykke på dilettantniveau. Man kan være utilfreds med selve teksten i et stykke, men de har altid forsøgt at holde en høj standard, så de kan være bekendt at bede publikum betale for at se det. Kvaliteten bærer 7-kanten igennem, og sommerspillet er jo forfærdelig flot lavet.

7-kanten er et fyrtårn for amatørscenen DATS-konsulent Peter Rafn Dahm er klar i mælet, når han skal beskrive 7-kantens betydning for amatørteatret udenfor Vestjylland. - 7-kanten er et fyrtårn indenfor dansk amatørteater. Intet mindre. Hvordan er det muligt at skabe, drive og fastholde Danmarks største amatørteater i en lille landsby – Janderup – beliggende næsten helt ude ved den jyske vestkyst? Det spørgsmål har mange andre amatørteatre, beliggende i større byer og tætbeboede egne, sikkert stillet sig selv, når de kæmpede med svigtende medlemstilgang. Svarene på 7-kantens umanerlige/nærmest naturstridige succes er sikkert mange. Men ét væsentligt svar må være: ”uforfærdet entreprenørskab og sprudlende ambitioner” – i lykkeligt parløb med en aktiv og entusiastisk medlemsskare – og evnen til at skabe stærke netværker og partnerskaber i lokalområdet. Med sand dødsforagt startede man Varde Sommerspil, der er blevet vel nok Danmarks største friluftsspil – med hundredevis af lokale ”medarbejdere” og tusindvis af tilrejsende tilskuere. Sommerspillet har gennem årene skabt økonomisk basis for stribevis af teateraktiviteter året rundt, dramahold, forestillinger og en stor vintermusical. At 7-kantens kalender er tætpakket, ved vi i DATS. Tre gange har vi samarbejdet med 7-kanten om en relativ ny aktivitet – SeniorTeaterfestivalen – i 2014, 2016 og 2018. Og vi har aldrig haft nogen diskussioner af tidspunkter. For udspillet fra 7-kanten har hver gang været: ”Vi har kun én weekend ledig i løbet af året”. Så er det selvfølgelig den, der er blevet valgt. Og hver gang har vi fået en dejlig festival ud af det. 92

Vidste du… At Erik Bent Svendlund ventede at få en kontrakt forud for det første sommerspil. Det fik han ikke. ”I Vestjylland er et ord et ord”, sagde Thomas Knudsen.

At 7-kanten har fået flere priser: Anne og Arne Åbenhus´s legat, Ribe Amts Kulturpris i 1995, JydskeVestkystens Kulturpris i 2001 og Integrationsprisen i Varde Kommune i 2016 for arbejdet med syriske flygtninge, der opførte deres egen forestilling ”Bridge over troubled water” i København.

At borgmester Erik Buhl i 2013 udtalte: 7-kanten er kommunens kulturelle, folkelige fyrtårn.

At 7-kanten flere gange bliver opfordret til at blive et egnsteater, men siger nej i både i 2006 og 2012. Begrundelsen er, at bestyrelserne er bange for at miste selvstændigheden.

At repertoireudvalget i 2014 har ikke mindre end 9 rettighedsansøgninger ude på eventuelle sommerspil. Det er nødvendigt at gardere sig, da professionelle teatre har fortrinsret til at opføre stykkerne, hvis de er interesseret.

At 7-kanten har formået at få Danmarkspremiere på flere forestillinger: ”Chaplin The Musical” i 2018, ”Zorro” i 2016 samt verdenspremiere på opførelse af ”Shrek” i 2015 og ”Skønheden og Udyret” i 2009 som friluftsteater.

At 7-kanten har fem børnehold med et hold på Sct. Jacobi Skole født ud af skolereformen, hvor amatørteatret i lighed med andre foreninger bød ind med et aktivitetstilbud.

At 7-kanten har omkring 400 frivillige, tre fuldtidsansatte og cirka 40 deltidsansatte eller freelancere. De fleste af dem arbejder i tiden op til og under sommerspillet. Den ældste frivillige er 89 år og arbejder i systuen. Til sommerspillet i 2019 var 350 frivillige i gang, og de brugte cirka 23.000 timer.

At Inge vad Wodskou står i spidsen for 6-8 rundvisninger om året i 7-kanten. Det er grupper, selskaber og foreninger, der bestiller en rundvisning. - Hvis gruppen er på 20, tager jeg den selv, men er der 50, er vi tre om opgaven. Vi er hele huset rundt fra kælder til loft og slutter af med kaffe og kage og tre kvarters snak om alt, hvad der rører sig i 7kanten. Det koster 50 kroner per person og er vigtig for 7-kanten, da mange af deltagerne får øjnene op for os og dermed måske får lyst til at blive tilskuer eller medlem.

At 7-kanten i årene 1970-2020 havde premiere på 390 forestillinger. Det er otte i gennemsnit per år. Dertil kom aktiviteter med børnesangkor, spillemandsgruppe, dukketeater, sangkor, ungdomsdramatik, underholdningsgruppe, teaterlegestue og flere teaterfestivaller samt et eventhold, der sørger for medvirkende til diverse arrangementer.

At børneafdelingen satte 12 deltagere som et succeskriterie, da 7-kanten etablerede et tilbud på Sct. Jacobi Skole i Varde. Der kom 25 børn og halvdelen var ikke etnisk danske.

At gruppen bag indkaldelsen til den stiftende generalforsamling den 25. maj 1970 i Janderup Forsamlingshus var: Sus Morthensen, Janderup, Ejvin Hansen, Outrup, Inger Lauridsen, Outrup, Åse Friis Nielsen, Janderup, N.E. Krukow Poulsen, Outrup, Thomas Knudsen, Kærup, Knud Metum Sørensen, Varde, Sigurd Hansen, Oksbøl og Niels A. Bennetsen, Janderup. 93

At den første bestyrelse bestod af: Thomas Knudsen, Kærup, formand, Ejvin Hansen, Outrup, Edel Kræn, Billum, Knud Metum Sørensen, Varde, Inger Lauridsen, Outrup, Ragnhild Hansen, Alslev, og Halfdan Andersen, Hjerting.

At der i årene 1970-2020 var 69 forskellige bestyrelsesmedlemmer. Åse Friis Nielsen topper listen med 21 år fra 1973-1986 og igen 1988-1996 efterfulgt af Ejvin Hansen med 20 år fra 1970-1990. På tredjepladsen kommer Thomas Knudsen med 14 år fra 1970-1978 og igen 1989-1995.

At der har i årene 1970-2020 været ni formænd med Inge Vad Wodskou som den længst siddende med ni år fra 2011 og til nu. Thomas Knudsen og Åse Friis Nielsen var begge formand i otte år, Arne Højvang og Jørn Chr. Jessen begge i fem år.

At der har været 97 instruktører siden 1970. 52 har været instruktør på en enkelt forestilling, mens Erik Bent Svendlund er topscorer med 53 forestillinger fulgt af Holger Vad med 35, Jens Jager og Henrik Thygesen med hver 18 og Carsten Friis med 17.

At formanden Inge Vad Wodskou har indført ugentlige personalemøder med medarbejderne, næstformanden samt formanden for sommerspillet. Her fortæller medarbejderne, hvad de har på tapetet hver især. Det giver alle et overblik. Formanden kigger desuden ind flere morgener og er derfor hele tiden opdateret om eventuelle sager, der skal løses.

At der under bestyrelsen og forretningsudvalget i jubilæumsåret er følgende udvalg og grupper: kunstnerisk udvalg, arkivudvalget, seniorudvalget, PR-gruppen, sponsorgruppen, udvalget for teater- og musikhus, 7-kantens lokaler på Kærvej, sminkegruppen og teknikgruppen.

At tidligere var der formænd for alle grupper og udvalg. Nu har 7-kanten kun én formand, nemlig formanden for bestyrelsen, mens de øvrige har fået betegnelsen ”forestillingsleder”. Ligeledes er repertoireudvalget i 2018 erstattet af et kunstnerisk udvalg, der har ansvaret for den kommende sæsonplan og forslag til en sæsonplan to år frem i tiden. Det nyeste tilbud i 7-kanten er Mucialtalentskolen. Den blev etableret i foråret 2020 som en selvejende institution med to repræsentanter for Varde Byråd og en repræsentant for henholdsvis Dance Company Twenty og 7-kanten, mens formanden kommer fra Fredericia Teater. To repræsentanter for forvaltningen samt en repræsentant for musikskolen kan deltage i bestyrelsesmøderne uden stemmeret. Liv Stevns er leder af Mucical Talent Skolen

7-kantens repertoire og spillesteder Titel 1970/71

Forfatter

Instruktør

Spillested

Mester Jakels

August Strindberg

Poul Dannow

7-kanten

Landmandsliv

Flemming Lynge

Sigurd Hansen

Gl. Forsamlingshus

Den sidste blomst

James Thurber og dramaholdet

Thomas Hauger

7-kanten

Steen Steens Blicher/ Miskow Makwart Bertolt Brecht

Sigfred Christensen

7-kanten

Søren K. Lauridsen

Ludvig Holberg

Sigfred Christensen

7-kanten/ DATS Teaterfestival 7-kanten/turné

Thorbjørn Egner

Sigurd Hansen

7-kanten

C. S. Soya

Niels Jørgen Nielsen

7-kanten/turné 7-kanten

Torvet

Henning Nielsen

Lene Søndergård og Ib Rasmussen Ragnhild Hansen

Stikord

Svend Åge Madsen

Søren K. Lauridsen

7-kanten/turné

Molboerne

Herman Petersen

Anita Huld

7-kanten/turné

Prinsessen på Ærten

H. C. Andersen/ Kaj Rosenberg Tadeusz

Sigurd Hansen

7-kanten

Søren K. Lauridsen

7-kanten/turné

Clara Maria Marcado/ Mogens Herslev Klaus Rifbjerg/Frands Ernst

Ragnhild Hansen

7-kanten

Frands Ernst

Tv-spil

Fastelavnsmandag

1971/72 Præsten i Vejlby Det tredje riges Frygt og Elendighed Den Stundesløse

Folk og Røvere i Kardemomme By Lille Far Skildpadde

1972/73 Dramatikholdet

Kartoteket Plouft, det lille Spøgelse Tv-spil: Privatlivets fred Underholdningsgruppen

7-kanten

7-kanten/turné

1973/74 Supermax, Verdens største Klovn Jacques-eller Underkastelse Rødt og Gråt

Günther Hansen

Søren K. Lauridsen

7-kanten/turné

Eugene Ionesco

Jørgen Andersen

7-kanten

C. S. Soya

Jens Mortensen

7-kanten/turné

Feriegæsterne

J. C. Hostrup

Jens Peter Beck

7-kanten/turné

Den mystiske Tuba

Gl. Sprøjtehusteatret, Nykøbing F.

Åse Friis Nielsen

7-kanten

Underholdningsgruppen

7-kanten/turné

Børnedramatik og dukketeater

Elisa Vestergaard og Elsebeth Olsen

7-kanten

Søren K. Lauridsen

7-kanten/turné

1974/75 Glassplinten

Benny Andersen

På Planken Aladdin og den forunderlige Lampe Sangen til Hanne Underholdningsgruppen

Revy Arnbjerg Adam Oehlenschlæger/ Miskow Makwart Finn Metling

Gunnar Grosen Ragnhild Hansen

Hotel Arnbjerg 7-kanten

Holger Vad Sørensen

7-kanten 7-kanten/turné

Kate Mortensen og Bjarne Fugleberg Jens Ravn

7-kanten/turné

Ludvig Holberg

Holger Vad Sørensen

7-kanten/turné

Hans Bendrik Bergquist Slawomir Mrozek Landstævnerevy i Esbjerg

Bent Petersen Søren K. Lauridsen Gunner Grosen

7-kanten 7-kanten/turné 7-kanten/turné 7-kanten/turné 7-kanten/turné

Dukketeater Ungdoms dramatik

7-kanten

1975/76 Den Pantsatte Bondedreng Umuligt Peter Oheys Martyrium Sommerrevy Underholdningsgruppen Dukketeater

Kate Mortensen, Conny Nielsen og Bjarne Fugleberg Lis Theilgaard og Hans Kahlen

Børnesangkor

Janderup skole

1976/77 Jeppe på Bjerget Hun, som bærer Templet Arkibald og Havfruen Underholdningsgruppen Sangkor Børnesangkor Ungdomsdramatik Børnedramatik: Lille Virgil

Ludvig Holberg Karin Boye

Søren K. Lauridsen Kirsten Vestergaard

7-kanten/turné 7-kanten

Jørgen Zøllner

Ragnhild Hansen

Ole Lund Kirkegård

Lis Theilgaard Lis Theilgaard Bjarne Fugleberg Claus Mandøe

7-kanten 7-kanten/turné Janderup skole

Jean-Paul Sartre Finn Methling Finn Methling

Ragnhild Hansen Holger Vad Sørensen Inge Birgit Knudsen

Janderup skole 7-kanten 7-kanten

1977/78 Den anstændige luder Måske Den kinesiske æske Underholdningsgruppen Sangkor

Lis Theilgaard

Ungdomsdramatik Børnesangkor Dukketeater

7-kanten 7-kanten 7-kanten/turné 7-kanten/turné Janderup skole

Jens Ravn og Bjarne Fugleberg Lis Theilgård Kate Mortensen og Conny Brarup

7-kanten

Erik Bent Svendlund

Arnbjerg

Janderup skole 7-kanten

1978/79 Sommerspil: Jomfruburet

Willner og Reichert Musik: Franz Schubert

Svend, Knud og Valdemar Fru Mimi Stikord Lille Claus og Store Claus Den store Kvabbedask med de krøllede Ører Børnesangkor Dukketeater

P. Fristrup

Søren K. Lauridsen

7-kanten/turné

Gustav Wied Svend Aage Madsen H. C. Andersen/ Erik Bent Svendlund Børge Hansen

Aage Ølgaard Bjarne Fugleberg Holger Vad Sørensen

7-kanten/turné 7-kanten/Finland 7-kanten

Sigurd Hansen

7-kanten

Lis Theilgaard Kate Mortensen og Jette Knudsen Bjarne Fugleberg

Janderup skole Janderup skole

Ungdomsdramatik Underholdningsgruppen Sangkor Spillemandsgruppen

Lis Theilgaard Lis Theilgaard

7-kanten 7-kanten/turné Janderup skole Janderup skole

Erik Bent Svendlund

Arnbjerg

Holger Vad Sørensen og Erik Bendt Svendlund Søren K. Lauridsen

7-kanten

1979/80 Sommerspil: Champagnegaloppen Nøddebo Præstegård

Flemming Lynge/ Hoffmann Musik: H. C. Lumby Elith Reimert

Man bør ikke være for kritisk

Cabaret – Bertolt Brecht

Her bor de Gale

Kent Andersson/ Bengt Bratt Thorbjørn Egner

Folk og Røvere i Kardemomme By Dukketeater Børnedramatik Ungdomsdramatik Underholdningsgruppen Sangkor Spillemandsgruppen Rasmus på Luffen

Ragnhild Hansen

7-kanten/turné/ DATS Teaterfestival 7-kanten

Erik Bent Svendlund/ Inge Birgit og Thomas Knudsen Birgit Kristensen og Annette Viik Bjarne Fugleberg Holger Fink

7-kanten

Lis Theilgaard Karen Sonniks

Janderup skole Janderup skole 7-kanten

Erik Bent Svendlund

Arnbjerg

Gæstespil fra Finland

7-kanten 7-kanten 7-kanten 7-kanten/turné

1980/81 Sommerspil: Farinelli TV i Janderup Sørensen og Rasmussen

Mogens Dam Musik: Emil Reesen

Automobilkirkegården

Fernando Arrabal

Til kamp mod dødbideriet Lukkede døre

Ejvin Larsen/ Ebbe Kløvedal Reich Jean Paul Sartre

Palle Rosenkrantz

Holger Spangsberg og Erik Bent Svendlund Søren K. Lauridsen

7-kanten 7-kanten/turné 7-kanten

Ragnhild Hansen

7-kanten

John Schelde

7-kanten 97

Fyrtøjet

H. C. Andersen

Søskende Prinsessen på Månen

H. C. Branner Japansk eventyr

Underholdningsgruppen Sangkor Børnedramatik

Holger Vad Sørensen og Bjarne Jensen Kirsten Vestergaard Kate Mortensen og Inge Birgit Knudsen Lone Nygaard Holger Fink og sten Møller Karen Sonniks Annette Viik og Ejvind Petersen

Spillemandsgruppen Dukketeater

Kir-

7-kanten 7-kanten 7-kanten

7-kanten/turné Janderup skole 7-kanten Janderup skole 7-kanten

1981/82 Sommerspil: Annie get your gun Genboerne Uendelig er vort eventyr

Herbert og Dorothy Field Musik: Irving Berlin J. C. Hostrup Erik Mikkelsen

Erik Bent Svendlund

Arnbjerg

Inge Birgit Knudsen Kirsten Vestergaard

7-kanten 7-kanten/turné

Mine sange skal leve Frihed, det bedste guld To akter for 5 Kvinder Robin Hood Albert

Mikis Theodorakis Erik Knudsen Bjørg Vik Anna Brodin Ole Lund Kirkegaard

7-Kanten 7-kanten 7-kanten 7-kanten 7-kanten

Hey, Hey Dukketeater Sangkor Spillemandsgruppen

Georg Marius

Erik Bent Svendlund Ragnhild Hansen Karen Sonniks Holger Vad Sørensen Kate Mortensen og Kirsten Møller Holger Fink Ejvind Petersen Lone Nygaard Frands Bennetsen

Underholdningsgruppen

7-kanten 7-kanten Janderup Skole Janderup skole 7-kanten/turné

1982/83 Sommerspil: Showboat Barselstuen

Oscar Hammerstein ll Musik: Jerome Kern Ludvig Holberg

Heksejagt

Arthur Miller

I morgen er jeg på vej

Gretchen Cryer/ Nancy Ford Knud Sørensen/ Lena Bjørn

Egnsspil: Men Skorstenen står der endnu Otto er et Næsehorn Thors Brudefærd Pippi Langstrømpe Sangkor Spillemandsgruppen

Ole Lund Kirkegaard Dramatiseret tegneserie Astrid Lindgren

Erik Bent Svendlund

Arnbjerg

Arne Körschen John Schelde og Kirsten Vestergaard Carl Johan Schnedler og Frants Regel Holger Vad Sørensen

7-kanten/Island 7-kanten

Birthe Nielsen og Bjarne Jensen Holger Fink Karin Nielsen og Ejvind Petersen Lone Nygaard Frands Bennetsen

7-kanten

7-kanten 7-kanten/turné

7-kanten 7-kanten Janderup skole Janderup skole 98

Dukketeater

Ejvind Petersen

Underholdningsgruppen

7-kanten 7-kanten/turné

1983/84 Sommerspil: Oliver Mascarade

Charles Dickens Musik: Lionel Bart Ludvig Holberg

Erik Bent Svendlund

Arnbjerg

Arne Körschen

7-kanten

Hjemmet

Kent Andersson/ Bengt Bratt Bertolt Brecht

Erik Bent Svendlund

7-kanten

Lena Bjørn og Inge Birgit Knudsen Erik Bent Svendlund

7-kanten

Mutter Courage Sound of Music PH-Cabaret

Oscar Hammerstein ll Musik: Richard Rodgers Poul Henningsen

Svinedrengen og Prinsessen på ærten Drengen og Guldfuglen

H. C. Andersen og Erik Bent Svendlund Norsk Folkeeventyr

Stadionhallen Esbjerg 7-kanten

Ungdomsgruppen

Carl Johan Schnedler og Ragnhild Hansen Holger Vad Sørensen og Bjarne Jensen Henriette Trap og Ejvind Petersen Ejvind Petersen

Børnemusikhold

Per Kruse Hansen

Janderup skole

Sangkor

Gunhild Nielsen

Janderup skole

Spillemandsgruppen

Frands Bennetsen

Janderup skole

Underholdningsgruppen

7-kanten/turné 7-kanten 7-kanten

7-kanten/turné

1984/85 Sommerspil: Landmandsliv

Frits Reuter/Børge og Arvid Müller Musik: Kaj Normann Andersen

Drømme – Cabaret

Erik Bent Svendlund

Arnbjerg

Karen Sonniks

7-kanten

Anna Gadborg og Bibi Hansen Astrid Demidoff

7-kanten

Skærmydsler

Gustav Wied

Kærlighed

Kaj Munk

Mød mig på Cassiopeia

Erik Bent Svendlund

Stadionhallen Esbjerg

Trivslernes hærgen i de nordlige Provinser Hvor godtfolk er

Flemming Lynge/ Børge Müller Musik: Kaj Normann Andersen Vilhelm Lütken/ John Carlsen Cabaret

Ragnhild Hansen

7-kanten

Carl Johan Schnedler

7-kanten/turné

Ikke nu, men nu

Marin Miehe-Renard

Holger Vad Sørensen og Bjarne Jensen

7-kanten

Underholdningsgruppen

Det er vores år Flyvende Hverdage

7-kanten

7-kanten/turné

Ejvind Petersen og Børneholdet Bjarne Fugleberg og Tove Christensen

7-kanten 7-kanten 99

Teaterlegestue

Bodil Siedentopp

7-kanten

Sangkor

Gunhild Nielsen

Janderup skole

Spillemandsgruppen

Frands Bennetsen

Janderup skole

Ungdomsgruppen

Bjarne Fugleberg

7-kanten

Erik Charell/Mogens Dam Musik: Ralph Benatzky og Robert Stolz Mikis Theodorakis

Erik Bent Svendlund

Arnbjerg

Erik Bent Svendlund

7-kanten

Steen Albrechtsen/ Benny Andersen L. Frank Baum Musik: Harold Arlen Knud Sørensen

Åse Frost Pedersen

7-kanten

John Meyer og Keld Høeg

7-kanten

Holger Vad Sørensen

7-kanten/turné

Cabaret

7-kanten

Teaterlegestue

Ragnhild Hansen og Carl Johan Schnedler Bodil Siedentopp

Børnehold

Ejvind Petersen

7-kanten

Ungdomshold

Åse Frost Pedersen

7-kanten

Sangkor

Gunhild Nielsen

Janderup skole

Spillemandsgruppen

Frands Bennetsen

Janderup skole

Erik Bent Svendlund

Arnbjerg

Fru Mimi

Laurence Kasha/ David Landay Musik: Gene de Paul Gustav Wied

Bibi Hansen

7-kanten

Et Frieri

Anton Tjekhov

Aage Ølgaard

7-kanten

Nøddebo Præstegård

Merethe Arnstrøm

Medborgerhuset

Mus og Mænd

Elith Reumert/ Merethe Arnstrøm John Steinbeck

Arly Halkjær

7-kanten/turné

Slettet af Censuren

Cabaret

Åse Frost Pedersen

7-kanten

Dyrene i Hakkebakkeskoven De 5 ½ på eventyr

Thorbjørn Egner

Ejvind Petersen

7-kanten

Jens Jager

Jens Jager og Pia Dyhr

7-kanten 7-kanten

Sangkor

Bodil Siedentopp og Henriette Trap Gunhild Nielsen

Spillemandsgruppen

Frands Bennetsen

Janderup skole

Erik Bent Svendlund

Arnbjerg

Ane Marie Bach Pedersen

7-kanten/turné

Lars Dam Sørensen

7-kanten

1985/86 Sommerspil: Sommer i Tyrol Mine sange skal leve

Ebberød Bank Troldmanden fra Oz Egnsspil: Tider og Utider Sminkerummet

7-kanten

1986/87 Sommerspil: Syv Brude til syv Brødre

Familieskabet

Janderup skole

1987/88 Sommerspil: My Fair Lady Joseph og hans Brødre Heksespil

Alan Jay Lerner Musik: Frederich Loewe Tim Rice/ Andrew Lloyd Webber Lars Dam Sørensen

100

Nøddebo Præstegård Ægtemand på deltid Vi ser for lidt til hinanden Egnsspil: Kongen Bød Vildanden Askepot

Den Mystiske Ø Ungdomshold

Elith Reumert/ Merethe Arnstrøm Ray Cooney Cabaret

Merethe Arnstrøm

Medborgerhuset

Poul Dannow Erik Bent Svendlund

7-kanten 7-kanten

Stavnsbåndscauseri

Holger Vad Sørensen

7-kanten/turné

Henrik Ibsen

Niels Erik Larsen og Ejvind Petersen John Meyer

7-kanten

Jens Jager Bodil Siedentopp og Susanne Amling Gunhild Nielsen Frands Bennetsen

7-kanten 7-kanten

Brdr. Grimm/ Kirsten Meyer Jens Jager/Børneholdet

Sangkor Spillemandsgruppen

7-kanten

Janderup skole Janderup skole

1988/89 Sommerspil: Jesus Christ Superstar 7 på kanten Fyren nedenunder En søndag på Amager

Tim Rice/ Andrew Lloyd Webber Cabaret Ray Cooney/Gene Stone Johanne Louise Heiberg

Erik Bent Svendlund

Arnbjerg

Erik Bent Svendlund Erik Bent Svendlund Holger Vad Sørensen

7-kanten/turné 7-kanten 7-kanten/turné

Ordet Knus hinanden Musefælden Så længe mit hjerte slår

Kaj Munk Cabaret Agatha Christie John Mogensen

7-kanten 7-kanten/turné 7-kanten 7-kanten/turné

Gummi Tarzan Tavshed Småbørnshold: Hans og Grethe De 3 og Komstøvristermaskinen Café Yang-Yin

Ole Lund Kirkegaard Henrik W. Gade Brdr. Grimm

Åse Frost Pedersen Poul Dannow Arly Halkjær Frants Regel og Carl Johan Schnedler Dieter Sebelin Inge Sand Karen Schroll

Jens Jager

7-kanten

Bodil Siedentopp og Susanne Amling Gunhild Nielsen Frands Bennetsen

7-kanten

Meilhac & Haley/ Haffner & Genée Musik: Johan Strauss Cabaret Cabaret

Erik Bent Svendlund

Arnbjerg

Erik Bent Svendlund Carl Johan Schnedler

7-kanten/turné 7-kanten/turné

Max Frisch Charles Dickens Søren Christian Hansen

Åse Frost Pedersen Arly Halkjær Holger Vad Sørensen

7-kanten 7-kanten Hotel Arnbjerg

Sangkor Spillemandsgruppen

7-kanten 7-kanten 7-kanten

Janderup skole Janderup skole

1989/90 Sommerspil: Flagermusen 7 for sjov Fifty-Fifty

Andorra Et Juleeventyr Egnsspil: Folkets Kjærlighed

101

TV-spil: Historier fra en landsby Folk og Røvere i Kardemomme By Millionbøf Børnehold

Knud Sørensen

John Carlsen

TV-spil

Thorbjørn Egner

Inge Birgit Knudsen og Bjarne Jensen Henrik Jönch Clausen Karen Schroll

7-kanten

Ritz-Ratz Filiongongon Sangkor Spillemandsgruppen

Jens Jager/børneholdet

Jens Jager Gunhild Nielsen Peter Gertov

7-kanten Janderup skole Janderup skole

Sommerspil: Guys and Dolls Hosekræmmeren

Joe Swerling/Abe Burrows Musik: Frank Loesser Steen Steensen Blicher

Erik Bent Svendlund

Arnbjerg 7-kanten

Frændeløs

Hector Malot/ Erik Bent Svendlund Musik: Børge Wagner Tom Lehrer

Vibeke Sørensen og Ejvin Hansen Erik Bent Svendlund

Erik Bent Svendlund

7-kanten

Jytte Gadeberg Erik Bent Svendlund Holger Vad Sørensen

7-kanten/turné 7-kanten 7-kanten

Bodil Siedentopp og Susanne Amling Gunhild Nielsen Asger Pallesen

7-kanten

Grethe Thorulf

7-kanten 7-kanten

1990/91

Hul i Ho’det 7 på Stribe Solstik Lille Claus og Store Claus Snedronningen

Cabaret Åge Steentoft/Epe H. C. Andersen/ Erik Bent Svendlund Frit efter H. C. Andersen

Sangkor Spillemandsgruppen

Esbjerg Teater

Janderup skole Janderup skole

1991/92 Sommerspil: Den glade Enke Skabelsen De tre hanrejer Solstik 7 på Tværs

Victor Leon/Leo Stien Musik: Franz Lehár Sort teater Henning Nielsen Åge Steentoft/Epe Cabaret

Erik Bent Svendlund

Arnbjerg

Henrik Jönch-Clausen Lena Bjørn Erik Bent Svendlund Gunner Grosen

7-kanten 7-kanten/turné Esbjerg Teater 7-kanten/turné

Annie

Thomas Meehan Musik: Charles Strouse/ Martin Charnin Gunnar Iversen

Erik Bent Svendlund

Esbjerg Teater

Holger Vad Sørensen

7-kanten

Benny Andersen

Inge Birgit Knudsen og H. C. Jensen Ejvind Petersen Henrik Jönch-Clausen

7-kanten

Egnsspil: Lønnepigen Benny Andersen Cabaret Orla Frøsnapper Konny

Øn Børnehold

Ole Lund Kirkegaard Kirsten Tandrup/ Jens Jager/ Henrik Thygesen/ Henrik Jönch-Clausen Svensk gæstespil

Trine Gadeberg og Karina Sørensen

7-kanten 7-kanten

7-kanten 7-kanten 102

Sangkor Spillemandsgruppen

Bente Sørensen Asger Pallesen og Niels Vestergaard

Janderup skole Janderup skole

Erik Bent Svendlund

Arnbjerg

Erik Bent Svendlund Holger Vad Sørensen Niels Andersen

7-kanten 7-kanten Esbjerg Teater

Erik Bent Svendlund Bjarne Fugleberg

7-kanten/turné 7-kanten

Trine Gadeberg og Karina Sørensen Bodil Siedentopp og Susanne Amling Inge Kirkegaard og Ejvind Petersen Bente Sørensen og Thomas Zeuthen Niels Vestergaard

7-kanten

A. M. Millner/ Heinz Reichert Musik: Franz Schubert Avery Hopwood

Erik Bent Svendlund

Arnbjerg

Erik Bent Svendlund

7-kanten

Cabaret Brdr. Grimm/ Erik Bent Svendlund Thorbjørn Egner

Bent Rasmussen Erik Bent Svendlund

7-kanten/turné Esbjerg Teater

Holger Vad Sørensen

7-kanten

Georg Büchner Jytte Borberg

Helge Reinhardt Thorsten Thygesen

7-kanten 7-kanten

Charlotte Strandgaard Jim Jacobs/Warren Casey

Torsten Thygesen Helge Reinhardt Holdet

7-kanten Esbjerg Teater 7-kanten

En total vanvittig dag

Jens Jager

7-kanten

Bøllebob og de andre Sangkor Spillemandsgruppen

Gunner Geertsen

Jens Jager og Ole F. Gudmundsen Henrik Jönch-Clausen Thomas Zeuthen Niels Vestergaard

1992/93 Sommerspil: Sound of Music Turister på Sengekanten Inden for murene Skatteøen

7 op og 1 i mente Plouft det lille Spøgelse

Oscar Hammerstein ll Musik: Richard Rodgers Dave Freeman Henri Nathansen Robert Louis Stevenson/ Preben Harris Musik: Sebastian Cabaret Clara Maria Marcado/ Mogens Herslev

Børnehold

Tændt

Ungdomsholdet

Stykke om arbejdsmiljø Sangkor

Spillemandsgruppen

7-kanten 7-kanten/turné Janderup skole

Janderup skole

1993/94 Sommerspil: Jomfruburet Den grønne Elevator Ud med 7-tallet Snehvide og de 7 dværge Dyrene i Hakkebakkeskoven Woyzeck En lille fornøjelsestur med Toget Hjælp dig selv Grease Børnefestival

7-kanten Janderup skole Janderup skole

103

1994/95 Sommerspil: The King and I Så sødt som I gamle dage Stamherren

Oscar Hammerstein II Musik: Richard Rogers Cabaret

Erik Bent Svendlund

Arnbjerg

Erik Bent Svendlund

7-kanten/turné

Arnold og Bach

Erik Bent Svendlund

7-kanten

7 sjove Størrelser

Cabaret

Anders Baggesen

7-kanten/turné

Max og Coca Cola

Niels Schou

Aage Ølgaard

7-kanten

Folk og røvere i Kardemomme By Børnehold

Thorbjørn Egner

Erik Bent Svendlund

Esbjerg Teater

Jens Jager

Esbjerg Teater

Hodja fra Pjort

Ole Lund Kirkegaard

Jens Jager og Ole F. Gudmundsen Dorte Jager

Grease

Jim Jacobs/Warren Casey

Helge Reinhardt

Esbjerg Teater

Et Dukkehjem

Henrik Ibsen

Holger Vad Sørensen

7-kanten

Ikke nu, men nu

Martin Miehe-Renard

Henrik Jönch-Clausen

7-kanten

Præsten i Vejlby

Steen Steensen Blicher

Hans Nielsen

7-kanten

Sangkor

Thomas Zeuthen

Janderup skole

Spillemandsgruppen

Niels Vestergaard

Janderup skole

Erik Bent Svendlund

Arnbjerg

Erik Bent Svendlund med flere Holger Vad Sørensen

Musikhuset Esbjerg 7-kanten

7-kanten

1995 Sommerspil: Farinelli Gallaaften 24 maj 1995

Mogens Dam Musik: Emil Reesen

Anne Franks Dagbog

Frances Goodrich

25-års Jubilæum

7-kanten

Tømmermænd

Erik Bent Svendlund

7-kanten

Ronja Røverdatter

Astrid Lindgren

Holger Vad Sørensen

Esbjerg Teater

Oliver

Charles Dickens

Alice Solveig Nielsen

7-kanten

Livsens Ondskab

Gustav Wied

Erik Bent Svendlund

7-kanten

Fyrtøjet

H. C. Andersen/ Erik Bent Svendlund

Inge Birgit Knudsen

7-kanten

Niels Vestergaard

Janderup skole

Erik Bent Svendlund og Holger Vad Sørensen

Arnbjerg

Jens Jager

7-kanten

Spillemandsgruppen

1996 Sommerspil: Frøken Nitouche Det tossede Hus

Børge Müller/ Musik: Florimond Ronger Hervé Animal Crackers

Børneteaterfestival

7-kanten

Blodbrødrer

Willy Russell

Ronja Røverdatter

Gæstespil fra Finland

Så længe mit Hjerte Slår

John Mogensen

Spillemandsgruppen

Thorsten Thygesen

Smedeværkstedet 7-kanten

Hans Nielsen

7-kanten

Niels Vestergaard

Janderup skole 104

1997 Sommerspil: Show Boat Nattergalen Joseph og hans Brødre

Oscar Hammerstein II Musik: Jerome Kern H. C. Andersen Tim Rice/ Andrew Lloyd Webber Teatergruppen Picnic Astrid Lindgren Thorbjørn Egner

Erik Bent Svendlund

Arnbjerg

Alice Solveig Nielsen Alice Solveig Nielsen

7-kanten 7-kanten

Ole F. Gudmundsen Holger Vad Sørensen

7-kanten 7-kanten Esbjerg Teater

Keld Abell

Holger Vad Sørensen Niels Vestergaard

7-kanten Janderup skole

Sommerspil: South Pacific Nøddebo Præstegaard

James A. Michener Musik: Richard Rodgers Elith Reumert

Erik Bent Svendlund

Arnbjerg

Holger Vad Sørensen

Esbjerg Teater

Nattergalen Kys det hele fra mig Den gode soldat Svejk Børneteaterfestival Spillemandsgruppen

H. C. Andersen P. H. Revy Jaroslav Hasek

Alice Solveig Nielsen Berit Borg Jens Jager Niels Vestergaard

7-kanten 7-kanten 7-kanten 7-kanten Janderup skole

Erik Bent Svendlund

Arnbjerg

Erik Bent Svendlund Aage Ølgaard Hanne Meyer Bjarne Fugleberg og Michal Nøhr Torsten Thygesen Torsten Thygesen Jens Jager Henrik og Torsten Thygesen

Esbjerg Teater 7-kanten 7-kanten 7-kanten

Fandens Kællinger Emil fra Lønneberg Dyrene i Hakkebakkeskoven Anne Sophie Hedvig Spillemandsgruppen

1998

1999 Sommerspil: Grevinde Mariza

Peter Pan Parasitterne Otto er et Næsehorn Teatersport

Julius Brammer/ Alfred Grünwal Musik: Hammerich Kálmann James Matthew Barrie Carl Erik Soya Ole Lund Kirkegaard

Millionbøf

Grethe Thorluff

Klods Hans Herren går på jagt Askepop

H. C. Andersen Georges Feydeau Regner Grasten

Børneteaterfestival

7-kanten 7-kanten 7-kanten 7-kanten 7-kanten

Spillemandsgruppen

Niels Vestergaard

Janderup skole

2000 Sommerspil: Oliver Yderligheder

Charles Dickens Musik: Lionel Bart William Mastrosimone

Erik Bent Svendlund

Arnbjerg

Kirsten Tandrup

7-kanten

West side Story

Arthur Laurents Musik: Leonard Bernstein James Poppleewell

Helge Reinhard

Musikhuset Esbjerg 7-kanten

Mor(d)skab

Thorsten Thygesen

105

Midt om Natten

Frit efter filmen

Gallashow

6. maj (30 år)

Henrik og Thorsten Thygesen Erik Bent Svendlund

Bernada Albas Hus

Federico G. Lorca

Holger Vad Sørensen

7-kanten

Niels Vestergaard

Musikhuset Esbjerg 7-kanten/DATS Teaterfestival 7-kanten Janderup skole

Erik Bent Svendlund

Arnbjerg

Holger Vad Sørensen Erik Bent Svendlund Henrik Thygesen

7-kanten 7-kanten 7-kanten

Jens Jager

7-kanten

Hanne Meyer Niels Vestergaard

7-kanten 7-kanten Janderup skole

Victor Hugo Musik: Claude-Michel Schönberg Peter Fristrup

Erik Bent Svendlund

Arnbjerg

Jens Jager

7-kanten

H. C. Andersen/ Erik Bent Svendlund Niels Schou Kniplings ”Junglebogen”

Thorsten Thygesen

7-kanten

Aage Ølgaard Henrik og Thorsten Thygesen Henrik Thygesen

7-kanten 7-kanten

Therkel Michelsen

Smedeværkstedet

Carsten Friis

Niels Vestergaard

Esbjerg teater 7-kanten Janderup skole

Helge Reinhard

Arnbjerg

Børneteaterfestival Spillemandsgruppen

2001 Sommerspil: Mød mig på Cassiopeia

En inspektør ringer på En dag i en By Den store Himmel Flugt Ægtemand på Deltid Den bestøvlede kat Børneteaterfestival Spillemandsgruppen

Flemming Lynge/ Børge Müller Musik: Kai Normann Andersen J. B. Priestley Erik Bent Svendlund Bo Schøler Ray Coonry Omskrevet af Hanne Meyer

2002 Sommerspil: Les Miserables Svend, Knud og Valdemar Svinedrengen Elsker du mig Mowgli

Reality Stævnemøde på M/S Emma Den ny Cyano Børnefestival Spillemandsgruppen

Jens Jager/ Henrik Thygesen Jens Jager Sebastian

7-kanten

2003 Sommerspil: Sommer i Tyrol DATS Teaterfestival

Erik Charell/Mogens Dam Musik: Ralph Benatzky

Op og ned af Bakke Kvindernes Decameron

Jens Jager Julia Voznesenskaya

7-kanten

Terkel Michelsen Henrik Thygesen

7-kanten 7-kanten

106

Facader eller i Bamser Headbanger Tosse Ivan I morgen er jeg på Vej Julecabaret

Jens Jager Lev Tolstoj Gretchen Cryer Holdet

Børneteaterfestival Spillemandsgruppen

Torsten Thygesen Claus Delfs Torsten Thygesen Carl Johan Schnedler Holger Vad Sørensen

7-kanten 7-kanten 7-kanten 7-kanten 7-kanten/turné

Niels Vestergaard

7-kanten Janderup skole

2004 Sommerspil: Spillemand på en tagryg Lig til Salg

Sholem Aleichem Musik: Jerry Bock Dario Fo

Helge Reinhard

Arnbjerg

Thorsten Thygesen

Trold kan Tæmmes Sul til Jul Sket er sket Juletræet

Shakespeare Robert Fast Jens Jager

Morten Givskud Holger Vad Sørensen Thorsten Thygesen Børneholdet

7-kanten/ DATS Teaterfestival 7-kanten 7-kanten/turné 7-kanten 7-kanten

Først bliver man født Et Frieri Folk og Røvere i Kardemomme By Børneteaterfestival

Line Knutzon Anton Tjekhov Thorbjørn Egner

Henrik Thygesen Holger Vad Sørensen Holger Vad Sørensen

7-kanten 7-kanten/ turné 7-kanten

”Lidt af hvert” Spillemandsgruppen

Underholdningsgruppen

Holdet Niels Vestergaard

7-kanten 7-kanten/turné Janderup skole

Sommerspil: Annie get your gun En brud så smuk Han vog den kullede greve Omstigning til Paradis Pas på Hottentotterne

Dorothy og Herbert Field Musik: Irving Berlin John B. Keane Adeleide Piper

Carsten Friis

Arnbjerg

Holger Vad Sørensen Jens Jager

7-kanten 7-kanten

Tennessee Williams Jens Jager

Christine Albertslund Henrik Thygesen

7-kanten 7-kanten

Pocahontas Lig til salg Skærmydsler Børneteaterfestival Orla Frøsnapper

Jørgen Hartung Nielsen Dario Fo Gustav Wied

Jonna Jul Gudmundsen Torsten Thygesen Torsten Thygesen

Ole Lund Kirkegaard

Kirsten Tandrup

7-kanten 7-kanten/Monaco 7-kanten 7-kanten 7-kanten

”Lidt af hvert”

Underholdningsgruppen

Holdet

7-kanten/turné

Sommerspil: Evita Erasmus Montanus

Andrew Lloyd Webber/ Tim Rice Ludvig Holberg

Carsten Friis

Arnbjerg

Thorsten Thygesen

7-kanten

For enden af universet ligger en døgnkiosk Så længe mit hjerte slår Børneteaterfestival

Lotte Tarp

Torsten Thygesen

7-kanten

John Mogensen

Henrik Thygesen

7-kanten 7-kanten

2005

2006

107

”Lidt af hvert”

Underholdningsgruppen

Holdet

7-kanten/turné

Kim Larsen/Erik Balling Musik: Kim Larsen/Gasolin/ Jacob Haugaard Stephen Schwartz

Carsten Friis

Arnbjerg

Jens Jager/Karin Egholm Kirsten Tandrup Karin Egholm Henrik Thygesen Holdet

7-kanten 7-kanten 7-kanten 7-kanten 7-kanten/turné 7-kanten

2007 Sommerspil: Midt om natten

Godspell Pippi Langstrømpe Hvem støver af Kærlighed ved første hik ”Lidt af hvert” Børneteaterfestival

Astrid Lindgren Neil Simon Dennis Jügensen Underholdningsgruppen

2008 Sommerspil: The Sound of Music Tilværelsen I mit liv Alice i Eventyrland

Oscar Hammerstein II Musik: Richard Rodgers Sidsel Thorsen Lewis Carroll

Carsten Friis

Arnbjerg

Henrik Thygesen Christine Albrechtslund

7-kanten 7-kanten

Ægteskab på vid gab Rå stof “Lidt af hvert” Fanget I nettet Bjørnen

Dario Fo Rosa Kathrine Henriksen Underholdningsgruppen Ray Cooney Anton Tjekhov

Willy Yndgaard Henrik Thygesen Holdet Jens Jager Holger Vad Sørensen

Askepop Børneteaterfestival

Regner Grasten

Thorsten Thygesen

7-kanten 7-kanten 7-kanten/turné 7-kanten 7-kanten/DATS Teaterfestival 7-kanten 7-kanten

Disney Musik: Alan Meenken Ungdomsholdet Sven Holm Dario Fo

Carsten Friis

Arnbjerg

Henrik Thygesen Willy Yndgaard Jens Jager

7-kanten 7-kanten 7-kanten

Andreas Garfield Underholdningsgruppen

Henrik Thygesen Holdet

7-kanten 7-kanten/turné

Jens Jager

Jens Jager/Karin Egholm

7-kanten 7-kanten 7-kanten

Sommerspil: The Producers Livsens ondskab

Mel Broks/ Thomas Meehan Gustav Wied

Carsten Friis

Arnbjerg

Holger Vad Sørensen

7-knten

Konny

Jens Jager/ Henrik Thygesen/ Kirsten Tandrup H. C. Andersen

Henrik og Thorsten Thygesen

7-kanten

Alice Solveig Nielsen

7-kanten

2009 Sommerspil: Skønheden og Udyret Rejsen til New York Sølvbryllupsbrunch De betaler ikke! Vi betaler ikke! Koldt ”Lidt af hvert” Først bliver man jo født Ultimo Ratio Børneteaterfestival Happelappeland

2010

Lille Claus og Store Claus

108

”Lidt af hvert”

Underholdningsgruppen

Holdet

7-kanten/turné

Læge mod sin vilje

Molière

Holger Vad Sørensen

7-kanten/turné

Frihed

Rosa Katrine Frederiksen

Henrik Thygesen

7-kanten

Den indbildte syge

Molière

Willy Yndgaard

7-kanten

Børneteaterfestival

7-kanten

2011 Sommerspil: Syv brude til syv brødre Frode og de andre rødder Noget i klemme

Lawrence Kasha/ David Landay Musik: Gene de Paul Ole Lund Kirkegaard

Carsten Friis

Arnbjerg

Alice Solveig Nielsen

7-kanten

Jens Jager

7-kanten

Børneteaterfestival

7-kanten

Parade

Grethe Holm

7-kanten

Jesper Wamsler

Henrik og Torsten Thygesen Henrik Thygesen

Til Sidste fjer ”Lidt af hvert”

Underholdningsgruppen

Holdet

7-kanten/turné

Kurt Ilsøe

7-kanten

Holger Beck/Arvid Müller Musik: Frederik Loewe Thorbjørn Egner

Carsten Friis

Arnbjerg

Kirsten Tandrup

7-kanten

Max Hvarregård/ Eva Helene Vilsgård Moliére

Kurt Ilsø

7-kanten

Holger Vad Sørensen

7-kanten

Henrik Thygesen

7-kanten

Jeg har brug for dig

Anders ”Anden” Matthesen Erik Schøler

Henrik Thygesen

7-kanten

Fabulant

Jens Jager

Karin Egholm og Jens Jager

7-kanten

Cabaret

7-kanten

2012 Sommerspil: My fair Lady Dyrene i Hakkebakkeskoven I dit korte liv Læge mod sin vilje Therkel i knibe

Børneteaterfestival

7-kanten

”Lidt af hvert”

Underholdningsgruppen

Holdet

7-kanten/turné

Krig

Camilla Wargo Brekling

Willy Yndgaard

7-kanten

Kim Fupz Andersen Musik: Thomas Helmig/ Jesper Winge Leisner H. C. Andersen

Carsten Friis

Arnbjerg

Alice Solveig Nielsen

7-kanten

Finn Methling

Willy Yndgaard

7-kanten/turné

Carsten Kressner

Henrik Thygesen

7-kanten

Berit Borg

Hotel Arnbjerg

Therkild Michelsen

Smedeværkstedet

2013 Sommerspil: Den eneste ene Den grimme ælling Rejsen til de grønne skygger Den danske tragedie Revy på kanten I dit korte liv – Kai Normann Andersen Cabaret

Max Hvarregaard/ Eva Helene Vilsgaard

109

Piaf

Pam Gems

Søren Krag Pedersen

7-kanten

Bremermusikanterne

Frit efter Grimms Eventyr

Holger Vad Sørensen

7-kanten

Børneteaterfestival

7-kanten

Fame

José Fernandez

Peter Secher Schmidt

Europamestrene

Thor Bjørn Krebs

Henrik Thygesen

Musikhuset Esbjerg 7-kanten

”Lidt af hvert”

Underholdningsgruppen

Holdet

7-kanten/turné

Larry L. King/ Peter Masterson Musik: Carol Hall Ole Lund Kirkegaard

Carsten Friis

Arnbjerg

Sanne Hallum

7-kanten

Joseph Kesselring

Jens Jager

Smedeværkstedet

Frit efter Grimms Eventyr

Holger Vad Sørensen

7-kanten/DATS Teaterfestival Hotel Arnbjerg

2014 Sommerspil: Byens bedste Horehus Hodja fra Pjort Arsenik og gamle kniplinger Bremermusikanterne Revy på kanten All Shook Up Lever vi, eller er vi kun til Et sted mellem anden og tredje P. H. Cabaret

Berit Borg Joe Dipieto (insp. Elvis Presley) Sidsel Thorsen

Peter Secher Schmidt

Jonas Schnor

Mette Møller Sørensen/ Hanne Hansen Henrik Thygesen

Poul Henningsen

Kirsten Tandrup

Børneteaterfestival

”Lidt af hvert”

Musikhuset Esbjerg 7-kanten 7-kanten/turné Hotel Arnbjerg 7-kanten

Underholdningsgruppen

Holdet

7-kanten/turné

DATS

7-kanten

Carsten Friis

Arnbjerg

Nattergalen

David Linday-Abaire Musik: Jeanine Tesori H. C. Andersen

Sanne Hallum

7-kanten

Den grønne elevator

Avery Hopwood

Jens Jager

7-kanten

Cabaret

Peter Secher Smidt

Anne Franks dagbog

Joe Masteroff/Fred Ebb Musik: John Kander Frances Goodrich

Holger Vad Sørensen

Musikhuset Esbjerg 7-kanten

Jul på slottet

DR’s Julekalender

Kirsten Tandrup

7-kanten

High School Musical

David Simpatico

Mette Møller Sørensen/ Hanne Hansen

7-kanten

Seniorfestival

2015 Shrek the Musical

Børneteaterfestival ”Lidt af hvert

7-kanten Underholdningsgruppen

Holdet

7-kanten/turné

Stephen Clark/ Helen Edmundson Musik: The Gipsy Kings

Carsten Friis

Arnbjerg

2016 Sommerspil: Zorro

110

Musefælden

Agatha Christie

Henrik Thygesen

7-kanten

Bridge over Troubled water Familien Hansens jul

Simon & Garfunkel

Fajar Slou

Smedeværkstedet

Johnny Hansen

Rikke Schlüter

7-kanten

Skaf mig en Tenor

Ken Ludwig

Jens Jager

7-kanten

Kollision

Kim Fupz Aakeson

Henrik Thygesen

7-kanten

DATS

7-kanten

Seniorteaterfestival Børneteaterfestival ”Lidt af hvert”

7-kanten Underholdningsgruppen

Holdet

7-kanten/turné

Kim Larsen/Erik Balling Musik: Kim Larsen/Gasolin/ Jacob Haugaard Jim Jacobs/Warren Casey

Carsten Friis

Arnbjerg

Kristian Studsgård

Ali Baba og de 40 tyve røvere Cassazione

Anne Brodin

Sanne Hallum

Musikhuset Esbjerg 7-kanten

Andreas Garfield

Majbrit Refstrup Jensen

7-kanten

Et terningekast

Salomon J. Frifelt

Holger Vad Sørensen

7-kanten

Pipi Langstrømpe fejrer jul Festen

Astrid Lindgren

Sanne Hallum

7-kanten

Thomas Vinterberg/ Mogens Rukov Jens Jager

Henrik Thygesen

7-kanten

Jens Jager

Gadeteater

2017 Sommerspil: Midt om natten Grease

Hwa fatter gjør Børneteaterfestival ”Lidt af hvert”

7-kanten Underholdningsgruppen

Holdet

7-kanten/turné

Sommerspil: Chaplin the Musical At være eller ikke

Thomas Meehan Musik: Christopher Curtis Carl C. Rasmussen

Carsten Friis

Arnbjerg

Rikke Schlüter

7-kanten

Folk og røvere i Kardemomme By Det tossede hus

Thorbjørn Egner

Bjarne Fugleberg

Smedeværkstedet

Philip King

Jens Jager

7-kanten

Pensionisterne

Runa Kähler

Aage Ølgaard

7-kanten/turné

Så længe mit hjerte slår

John Mogensen

Bjarne Fugleberg

Smedeværkstedet

Hatten på kanten

Improvisationsteater

Holdet

7-kanten/turné

DATS

7-kanten

2018

Nordisk Seniorteaterfestival Børneteaterfestival ”Lidt af hvert”

7-kanten Underholdningsgruppen

Holdet

7-kanten/turné

Dorthy og Herbert Fields Musik: Irving Berlin

Carsten Friis

Arnbjerg

2019 Sommerspil: Annie get your gun

111

Jul på slotted

Pensionisterne Vimmersvej Chicago De betaler ikke! Vi betaler ikke! Missing Marples Alt fuglelivet Hatten på kanten Børneteaterfestival ”Lidt af hvert”

Kim Henriksen/ Martin Miehe-Renard Musik: Bodil Hester Runa Kähler Bamses Sange Fred Ebb/Bob Fosse Musik: John Kander Dario Fo

Kim Brandt

7-kanten

Aage Ølgaard Danny Bruslund Kim Brandt Jens Jager

7-kanten/turné Smedeværkstedet Musikhuset Esbjerg Smedeværkstedet

Efter Agatha Christie Kaj Nissen

Rikke Schlüter Willy Yndgaard

7-kanten 7-kanten

Improvisationsteater

Holdet

Underholdningsgruppen

Holdet

7-kanten 7-kanten 7-kanten/turné

Fred Wedekind Musik: Duncan Sheik Peter Fristrups farce

Kim Brandt

Smedeværkstedet

Jens Jager

7-kanten

2020 Spring Awakening Svend, Knud og Valdemar

Udover de nævnte forestillinger er der afholdt mange andre aktiviteter i 7-kanten såsom: forfatter- og lyrikaftener, kurser af forskellig art for eksempel sceneteknik, lys og lyd, sminke, persontræning af stemme og krop, skabende dramatik, dukketeater, foreningsarrangementer m.m. Fra medio marts 2020 er Danmark delvist lukket ned på grund af corona pandamien. Derfor blev sommerspillet udsat til 2021, men Varde Garten og von Lügenhals solgte alligevel sommerspilsmenuer og

112

Bestyrelserne fra 1970 - 2019 1970 Thomas Knudsen (formand) Ejvin Hansen Edel Kræn Knud Metum Inger Lauridsen Ragnhild Hansen Halfdan Andersen 1971 Thomas Knudsen (formand) Ejvin Hansen Inger Lauridsen Ragnhild Hansen Halfdan Andersen Kis Lange Carl Nielsen 1972 Thomas Knudsen (formand) Ejvin Hansen Inger Lauridsen Ragnhild Hansen Kis Lange Carl Nielsen Gert Karkov 1973 Thomas Knudsen (formand) Ejvin Hansen Ragnhild Hansen Carl Nielsen Jens Peter Beck Åse Friis Nielsen Agnes Lauridsen 1974 Thomas Knudsen (formand) Ejvin Hansen Carl Nielsen Gert Karkov Åse Friis Nielsen Agnes Lauridsen Sanne Juhl

1975 Thomas Knudsen (formand) Ejvin Hansen Carl Nielsen Gert Karkov Åse Friis Nielsen Claus Mandøe Bjarne Fugleberg 1976 Thomas Knudsen (formand) Ejvin Hansen Carl Nielsen Åse Friis Nielsen Claus Mandøe Bjarne Fugleberg Claus Berg Ragnhild Hansen 1977 Thomas Knudsen (formand) Ejvin Hansen Åse Friis Nielsen Claus Mandøe Bjarne Fugleberg Tove Grau Herdis Poulsen Ragnhild Hansen 1978 Åse Friis Nielsen (formand) Ejvin Hansen Claus Mandøe Bjarne Fugleberg Tove Grau Herdis Poulsen Ragnhild Hansen 1979 Åse Friis Nielsen (formand) Ejvin Hansen Claus Mandøe Holger Vad Sørensen Alice Mikkelsen 113

1980 Åse Friis Nielsen (formand) Ejvin Hansen Ragnhild Hansen Holger Vad Sørensen Åge Ølgaard Inge Kierkegaard Alice Mikkelsen/Bjarne Refstrup Jensen 1981 Åse Friis Nielsen (formand) Ejvin Hansen Ragnhild Hansen Holger Vad Sørensen Inge Kierkegaard Lars Mandøe Bjarne Refstrup Jensen 1982 Åse Friis Nielsen (formand) Ejvin Hansen Ragnhild Hansen Holger Vad Sørensen Lars Mandøe Bjarne Refstrup Jensen Karin Nielsen 1983 Åse Friis Nielsen (formand) Ejvin Hansen Ragnhild Hansen Holger Vad Sørensen Bjarne Refstrup Jensen Karin Nielsen Henning Petersen 1984 Åse Friis Nielsen (formand) Ejvin Hansen Ragnhild Hansen Bjarne Refstrup Jensen Holger Vad Sørensen Henning Petersen Henriette Trap

1985 Åse Friis Nielsen (formand) Ejvin Hansen Ragnhild Hansen Holger Vad Sørensen Bjarne Refstrup Jensen Henning Petersen Henriette Trap 1986 Bjarne Refstrup Jensen (formand) Ejvin Hansen Holger Vad Sørensen Henning Petersen Henriette Trap Ejvind Petersen Kirsten Jensen 1987 Bjarne Refstrup Jensen (formand) Ejvin Hansen Holger Vad Sørensen Henning Petersen Ejvind Petersen Kirsten Jensen Henriette Trap 1988 Bjarne Refstrup Jensen (formand) Ejvin Hansen Åse Friis Nielsen Holger Vad Sørensen Henning Petersen Henriette Trap Kirsten Jensen 1989 Kirsten Jensen (formand) Ejvin Hansen Thomas Knudsen Åse Friis Nielsen Henriette Trap Jens Jager Ole F. Gudmundsen

114

1990 Kirsten Jensen (formand) Thomas Knudsen Åse Friis Nielsen Jens Jager Ole F. Gudmundsen Jørgen Henrik Alexandersen Svend Kruchov Madsen 1991 Kirsten Jensen (formand) Thomas Knudsen Åse Friis Nielsen Ole F. Gudmundsen Jørgen Henrik Alexandersen Svend Kruchov Madsen Majken Thamdrup 1992 Kirsten Jensen (formand) Thomas Knudsen Åse Friis Nielsen Ole F. Gudmundsen Jørgen Henrik Alexandersen Svend Kruchov Madsen Majken Thamdrup 1993 Kirsten Jensen (formand) Thomas Knudsen Åse Friis Nielsen Ole F. Gudmundsen Jørgen Henrik Alexandersen Svend Kruchov Madsen Tina Kampman 1994 Kirsten Jensen (formand) Thomas Knudsen Åse Friis Nielsen Ole F. Gudmundsen Jørgen Henrik Alexandersen Svend Kruchov Madsen Jørn Christian Jessen

1995 Kirsten Jensen (formand) Jytte Andersen Heidi Bødtker Jensen Ole F. Gudmundsen Åse Friis Nielsen Jørn Christian Jessen Jørgen Henrik Alexandersen 1996 Jørn Christian Jessen (formand) Jytte Andersen Heidi Bødtker Jensen Aage Ølgaard Ole F. Gudmundsen Steen Iversen Keld Hansen 1997 Jørn Christian Jessen (formand) Miriam de Vries Tommy Simonsen Heidi Gantzel Aage Ølgaard Steen Iversen Keld Hansen 1998 Jørn Christian Jessen (formand) Steen Iversen Alice Nielsen Mirjam de Vries Tommy Simonsen Keld Hansen Heidi Gantzel 1999 Jørn Christian Jessen (formand) Keld Hansen Heidi Gantzel Alice Nielsen Steen Iversen Sigfred Lindvig Michael Nøhr

115

2000 Jørn Christian Jessen (formand) Keld Hansen Heidi Gantzel Alice Nielsen Steen Iversen Sigfred Lindvig Michael Nøhr 2001 Thorsten Thygesen (formand) Keld Hansen Lars Pedersen Jørn Christian Jessen Michael Nøhr Heidi Gantzel Steen Iversen 2002 Thorsten Thygesen (formand) Steen Iversen Keld Hansen Arne Højvang Lars Pedersen Michael Nøhr Heidi Gantzel 2003 Thorsten Thygesen (formand) Jørn Christian Jessen Tommy Simonsen Anette Just Steen Iversen Keld Hansen Arne Højvang 2004 Arne Højvang (formand) Steen Andreasen Gerda Hansen Gert Uhd Jørn Christian Jessen Anette Just Tommy Simonsen

2005 Arne Højvang (formand) Steen Andreasen Gert Uhd Gerda Hansen Benny Quist Henning Mortensen Inge Hansen 2006 Arne Højvang (formand) Pia Sørensen Ole F. Gudmundsen Gerda Hansen Gert Uhd Inge Hansen Benny Quist 2007 Arne Højvang (formand) Hans Platz Gert Uhd Inge Hansen Pia Sørensen Ole Gudmundsen Gerda Hansen 2008 Hans Platz (formand) Steen Iversen Alice S. Nielsen Arne Højvang Pia Sørensen Inge Hansen Gert Uhd 2009 Hans Platz (formand) Heidi Gantzel Per Bennetsen Gert Uhd Steen Iversen Arne Højvang Pia Sørensen

116

2010 Arne Højvang (formand) Steen Iversen Lise Weis-Hansen Mette Sørensen Heidi Gantzel Per Bennetsen Gert Uhd 2011 Inge Vad Wodskou (formand) Per Bennetsen Erik Dyhr Thomsen Flemming Andersen Lise Weis-Hansen Steen Iversen Mette Sørensen 2012 Inge Vad Wodskou (formand) Per Bennetsen Erik Dyhr Thomsen Flemming Andersen Toke Ølgaard Maja Berg Kirsten Tandrup 2013 Inge Vad Wodskou (formand) Flemming Andersen Maja Berg Per Bennetsen Erik Dyhr Thomsen Toke Ølgaard Kirsten Tandrup 2014 Inge Vad Wodskou (formand) Toke Ølgaard Camilla Platz Henrik Bruun Kornerup Per Bennetsen Flemming Andersen Erik Dyhr Thomsen

2015 Inge Vad Wodskou (formand) Per Bennetsen Flemming Andersen Henrik Bruun Kornerup Toke Ølgaard Camilla Platz Bodil Bjerre Jensen 2016 Inge Vad Wodskou (formand) Flemming Andersen Per Bennetsen Mette Peiterson Toke Ølgaard Bodil Bjerre Jensen Henrik Bruun Kornerup 2017 Inge Vad Wodskou (formand) Mette Peiterson Toke Ølgaard Henrik Bruun Kornerup Bodil Bjerre Jensen Niels Bach Ulla Adolf 2018 Inge Vad Wodskou (formand) Henrik Bruun Kornerup Toke Ølgaard Niels Bach Bodil Bjerre Jensen Ulla Adolf Heine Bønsøe Nissen 2019 Inge Vad Wodskou (formand) Flemming Andersen Ulla Adolf Jan Wessel Rasmussen Henrik Bruun Kornerup Toke Ølgaard Heine Bønsøe Nissen

117

Personregister Ulla Adolf: Medlem af bestyrelsen, aktør, kunstnerisk udvalg. Halfdan Andersen: Medlem af bestyrelsen 1970-1972, aktør og leder af underholdningsgruppen fra 1972, i redaktionen for Vi i 7-kanten. Jytte Andersen: Medlem af bestyrelsen 1995-1996, aktør og arrangør. Per Bennedsen: Medlem af bestyrelsen 2009-2016. Aktør. Agnethe Bjerre: Forretningsfører 1992-2008, senere medhjælper i administrationen i 2009-2010 og 2018 -2019, aktør, med i arkivudvalget og på systuen. Bodil Bjerre: Medlem af bestyrelsen, regissør og rekvisitafdelingen, arrangør på vinterspil. Aase Christiansen: Leder af sminken i mere end 40 år til 2014, aktør i sommerspillet. Gitte Degnemark: Scenograf på sommerspillet siden 2016. Karin Egholm: Aktør og instruktør siden 2007. Robert Fast: Aktør, medlem af underholdningsgruppen og pensionistholdet. Gitte Flycht: Forretningsfører 2007- 2017 Carsten Friis: Instruktør på sommerspil siden 2005 og instruktør i 7-kanten. Jonna Gudmundsen: Aktør, leder af børneteaterudvalg og arbejde med kulisser. Ole Fredslund Gudmundsen: Medlem af bestyrelsen 1989-1996, formand for sommerspillet 2001-2006, aktør og børneteaterinstruktør. Sanne Gudmundsen: Aktør, instruktør på børnehold og med på ungdomsholdet. Arly Halkjær: Instruktør 1987-1989, aktør. Bente Hansen: Arbejder med kulisser, scenemaler, haft kaffesalg i 35 år, ansvar for is- og sliksalg. Ejvin Hansen: Medstifter af 7-kanten, medlem af bestyrelsen 1970-1990, aktør, arrangør og instruktør.

Ragnhild Hansen: Medstifter af 7-kanten. Medlem af bestyrelsen 1970-1974, 1976-1986. Instruktør, aktør og redaktør af Vi i 7-kanten. Sv. Aa. Hansen: Medlem af Janderup-Billum sogneråd, Varde byråd og Rige amtsråd fra 1966. Arbejdede for etablering af 7-kanten i den gamle skole.Thomas Hauger: Instruktør i 1970 og inspirator via sin post som landsformand og lokalformand for DATS.

Arne Højvang: Medlem af bestyrelsen 2002-2004, formand 2004-2008, 2009-2011. Aktør og arbejder i rekvisitafdelingen. Christoffer Iversen: Arbejder i teknikken siden 2004. Steen Iversen: Medlem af bestyrelsen 1996-2004, arbejder i teknikken.

Jens Jager: Medlem af bestyrelsen 1989-1991. Aktør og instruktør på 18 forestillinger siden 1988, har skrevet flere børne- og ungdomsstykker.

118

Bjarne R. Jensen: Bestyrelsesmedlem 1981-1986, formand 1986-1989. Instruktør og aktør, scenemester ved vinterspil og sommerspil. Leder af værkstedet. Kirsten Jensen: Medlem af bestyrelsen 1986-1989, formand 1989-1995, aktør. Jørn Chr. Jessen: Medlem af bestyrelsen 1994, formand, leder af teknikafdelingen. Kirsten Jessen: Har stået for garderoben, regissør, systuen, malet kulisser og stået for kaffesalg ved sommerspillet. Tatjana Schantz Johnsson: Ansat med ansvar for PR og marketing 2014-2018. Gert Karkov: Med i underholdningsgruppen 1971-1975, redaktør på Vi i 7-kanten 1972-1975. Inge Birgit Knudsen: medstifter af 7-kanten, aktør og instruktør. Thomas Knudsen: Medstifter af 7-kanten. Initiativtager til sommerspillet. Formand 1970-1978 og medlem af bestyrelsen 1989-1995, aktør, formand for sommerspillet 1978 - 1996. Agnes Kruchov: Ansvar for garderoben, rengøring, forplejning, aktiv på systuen, 1979-2013. Per Kruse: Dirigent på sommerspil. Søren K. Lauridsen: Inspirator på det eksperimenterende teater, instruktør 1972-1980. Torben Lerche: Ansvar for kaffesalget til sommerspillet 1990-2000, arbejdet på værkstedet siden 2000. Sigrid Lorentzen: Leder af kaffesalget og ishuset ved sommerspillet i 12 år. Alice Mikkelsen: Med i bestyrelsen 1979-1980, aktør på scenen og i underholdningsgruppen, modelbygger og scenograf på sommerspillet 1978-2015. Frederikke Rørvang Mikkelsen: Aktør på børne- og ungdomshold og instruktør.Aksel Nielsen: arbejder med sommerspilsscenen. Alice Solveig Nielsen: Leder af børnegruppen, instruktør Carl Nielsen: Bestyrelsesmedlem 1971-1977, forretningsfører 1977-1992, aktør og frivillig i teknikken. Ellen Nielsen: Har arbejdet med kaffesalget, kulissemaler. Erling Nielsen: Leder af sommerspilspladsen siden 2004. Niels Peder Nørregaard: Aktør og medlem af underholdningsgruppen. Martha Mønster Olesen: Leder af sminken 2014-. Hjælper med kulisser til sommerspillet. Karen Marie Pedersen: Med i sangkoret 1978-1988, leder af kaffesalget.

Ejvind Petersen: Medlem af bestyrelsen 1986-1988. Instruktør, aktør, ansvar for børnehold, sommerspilspladsen. Camilla Platz: Medlem af bestyrelsen 2014-2016 Marianne Platz: Aktør, leder af børneafdelingen.

Inger Riddersholm: repetitør ved sommerspillet Erik Rotvig: Ansvar for lyd til sommerspil siden 1978.

119

Inger Rørvang: Leder af programsalg til sommerspil, arrangør på bl.a. vinterspil. Jørn Rørvang: Leder af programsalget til sommerspil. Carl Johan Schnedler: Kapelmester og akkompagnatør i 7-kanten siden 1972.

Karen Schroll (1938-2019): Aktør siden 1972, med i underholdningsgruppen og pensionistholdet. Kent Stensgård: Forretningsfører 2017. Mie Sørensen: syerske til sommerspil 1978-1992. Kirsten Tandrup: Aktør, medlem af bestyrelsen 2012-14 og af sommerspilsudvalget, script og regi, rundviser backstage i Arnbjerg. Thorsten Thygesen: Formand for 7-kanten 2001-2004, med i ledelsen for ungdomsholdet i 1986, instruktør, pedel i Janderup. Holger Vad Sørensen: Bestyrelsesmedlem 1979-1989, instruktør i 7-kanten på 35 forestillinger fra 1975 og instruktørassistent på sommerspillet i 31 år fra 1978. Agnethe Vestergård Pedersen: ansat som leder af systue og garderobe 1993-. Evald Vind: arbejder med sommerspilsscenen. Inge Vad Wodskou: Formand for 7-kanten 2011-. Har tidligere stået for billetsalget og har nu ansvaret for rundvisningerne i 7-kanten. Willy Yndgaard: Instruktør 2007-2013. Toke Ølgaard: Bestyrelsesmedlem -2020, leder af vinterspillet, frivillig i teknikken. Aage Ølgaard: Bestyrelsesmedlem 1979-1981. Lydmand, instruktør og sommerspilspladsen. Nok er vi en amatørteaterforening, men derfor kan vi godt opføre os professionelt. Ulla Adolf

7-kanten lægger vægt på, hvad folk kan og sætter pris på det. Alle arbejder sammen. Ingen ser på alderen. Jeg har mødt så mange skønne mennesker og tænker ikke over, om de er 30 eller 70 år.

7-kanten tilbyder noget andet end sport. Det skal være sjovt at spille teater, og det er sjovt. Sanne Gudmundsen

Fællesskab og engagement er kernen i 7-kanten. Uden engagement udvikler vi os ikke. Ulla Adolf

Camilla Platz

120