Erhvervsphd afhandling parametri i praksis tore banke (1)

Page 222

222 06 //IMPLEMENTERING AF REDSKABER

tårne og bibeholdt samme rotation, selv om lofthøjden varierede. Dette ledte til en undersøgelse, hvor der blev eksperimenteret med forskellige variationer på rotationsgrader og startplacering af grundplanen, samtidigt med at simuleringsoutputtet blev opdateret (se fig. 6.22.). Outputtet viste en lille ændring (se appendiks s. 130 og animation 6) i forhold til de to rotationsretninger. Vi prøvede at indstille præcisionen ved hjælp af graden af målepunkter (herved også længere udregningstid), men samme mønster viste sig. Der var en mindre indstråling ved at rotere tårnet med uret (nedefra og opefter). Arkitekt #2 fortæller efterfølgende om, hvilke tanker der lå bag de parametriske undersøgelser. … solen står ret højt i Mumbai, så måske kunne lejlighederne være med til at skygge for den næste lejlighed og skabe noget naturlig selvskygge. Jeg havde en helt klar overbevisning om, at vi var nødt til at rotere mod uret. Så mødte vi solen før, for solen rejser med uret, og hvis vi roterer mod uret, så rammer vi solen før den rammer stuen. [s. 16, l. 10-14] Og der kan man sige, der kom redskabet som en overraskelse… og det er huset jo endt med. [s. 16, l. 24-25] Arkitekt #2´s intuition fortæller, at udformningen af de enkelte lejligheder vil kunne give selvskygge. Arkitekt #2 bruger sin mentale simulering til at forestille sig, hvilken indflydelse de to rotationsretninger vil have for solindstrålingen. Det viser sig dog, at arkitektens opfattelse er forkert, hvilket redskabet havde mulighed for at korrigere. Arkitekt #1 beskriver i et interview vigtigheden af redskabernes feedback og sammenhængen mellem design og performance. …the feedback should be an active part of the design process. You know, you need an overhang, you need to block from the south so let´s draw something get feedback and then you know you need to push it out, push and pull something, and figure out the balance between what looks good and what performs well. [s. 9, l. 17-20]… I think the feedback was an important confirmation tool on something that we already knew intuitively, does that make sense? [s. 9, l. 24-26]


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.