Erhvervsphd afhandling parametri i praksis tore banke (1)

Page 198

198 06 //IMPLEMENTERING AF REDSKABER

FØR-KONCEPT-FASEN

Normalt er de skitserende arkitekter ikke en del af den planlæggende fase, der i dette kapitel beskrives som før-koncept-fasen. Forskningsprojektet fik i dette tilfælde mulighed for at gøre en undtagelse i forhold til den traditionelle proces og fik mulighed for at tilgå projektmaterialet før resten af designteamet. Gennem byggeprogrammet kunne forskningsprojektet allerede en måned før officiel projektbegyndelse indsamle data og udvikle redskaber til senere brug i processen. REDSKABER UDVIKLES

I denne periode blev en række forskellige parametriske redskaber sat op til at fungere ud fra vejrdata for Mumbai. De første redskaber bestod i at visualisere den data, der var indsamlet. Det første redskab (se fig. 6.5.) bestod af en solrose, der indeholdt solvektor-retningerne for solhverv og forårsjævndøgn, samt vejrdata for de enkelte dage1. Vejrdata er givet en farvekode, efter hvor meget energi den enkelte solstråle indeholder, hvilket giver en gradueret farvekode mellem blå, gul og rød på solrosen (se farvede vektorlinjer på fig. 6.5.). Derudover er vejrdata-visualiseringerne fra de tidligere eksperimenter fra Mumbai medtaget (beskrevet på side 148). Visualiseringen af vejrdatafilerne viser forskellen i solindstråling gennem året med henholdsvis det diffuse og det direkte bidrag. Disse redskaber blev anvendt til, dels at informere designteamet gennem en generel introduktion om de klimatiske forhold i forbindelse med den første workshop, dels i forbindelse med den første uges skitsering. Solen i Mumbai står efter danske forhold meget højt på himlen. Den mindste solhøjde i Mumbai, den 21. december (hvor solen er 48°), svarer til solhøjden i Danmark i maj eller juli måned. Begge parametriske redskaber giver mulighed for meget hurtigt at sammenligne vejrdata fra Mumbai med vejrdata fra København. Herved skabes der en forståelse for solens position ved at sammenligne med en visualisering der er velkendt og direkte placeret i arkitektens tegningsprogram. Erfaringen fra de tidligere parametriske eksperimenter viste, at det var uhyre vanskeligt at nå at udvikle alle redskaber fra bunden direkte i designprocessen på


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.