Web magasin gi los juni 2017

Nr. 2 | 25. årgang | juni 2017

ssteder Ophold d & botilbu ud skoletilb

Magasin for medlemmer af LOS

Folkemødet – LOS satte dagsordenen

Mai Mercado:

Afstemning:

EU Persondataforordning:

Hilsen til LOS’ Landsmøde

LOS’ bestyrelse 2017/18

Er du klar den 25. maj 2018?

Leder:

Værdiskred?

I

Danmark bryster vi os ofte af, at vi har opbygget en velfærdsstat på højt niveau, og vi er, på vores egen lidt underspillede danske facon, stolte af det, vi har opbygget sammen. Det går i særdeleshed op for os, når vi får det svært, og får brug for hjælp fra Staten, samfundet eller fællesskabet – så er det helt afgørende, at vi er der for hinanden med tilbud om hjælp og service på et fornuftigt niveau, så alle kan være med!

LOS – De Private Sociale Tilbud har i år eksisteret i 25 år, hvor vi har bidraget aktivt til, at vores medlemmer kan løse komplekse problemstillinger for samfundet og for den enkelte borger, der har brug for hjælp. Vi er således en aktiv del af velfærdssamfundet, og vi står hver dag i ”front” – ansigt til ansigt – med nogle af de børn, unge og sårbare voksne, der har det virkelig, virkelig svært og er udfordret på opvækst og voksenliv.

I den forbindelse skylder vi en stor tak til Jer ”hverdagens helte”, der hver dag stiller op og tager jeres tørn - også når det er svært, og når det har personlige omkostninger for jer, der står ansigt til ansigt med virkeligheden derude! Jeg fornemmer, det er ”hjerteblod” for jer at hjælpe!

I ”slipstrømmen” af skattestop, kommunalreform og finanskrise mv. kunne det se ud til, at det største negative sociale værdiskred i velfærdssamfundets levetid har ”indsneget” sig, og er tiltagende i styrke. Tidligere talte vi om det høje niveau af service kommunerne kunne levere og var lidt stolte af det – nu tales der næsten kun om, hvor meget der kan skæres ned, og hvordan det kan pakkes ind i spind og plusord – og nu er vi så lidt stolte af det – hvor billigt og skrabet det kan gøres.

Når forståelsen af ”best practice” bliver til ”cheapest practice” – og fag-fagligheden er fraværende eller kun meget begrænset tilstede – så er det negative sociale værdiskred ved at tage fart. Vi ser det i udbud, hvor sårbare børn og unge handles, næsten som var det olie eller kontorartikler. ”Cheapest practice” vægtes ofte højest.

Vi ser det i forskellige eksperimenter – eksempelvis Herning-modellen, der rettelig burde hedde Herningeksperimentet, hvor næsten alle er blevet visiteret til et billigere tilbud og et til to trin ned af ”indsatstrappen”.

Når eksperimentet skal formidles er overskriften, at der er opnået store besparelser. Langt nede i teksten kan man så læse, at der pt. ikke kan siges noget om virkningen hos

Med venlig hilsen Michael Graatang Direktør i LOS

de udfordrede børn og unge. I LOS er vi ikke bekendt med, at der skulle være evidens for, at Herning-eksperimentet – med billigere og dårligere service skulle virke.

I LOS står vi for høj faglighed – og rigtig visitation – første gang Der kommer rigtig mange meldinger fra jer medlemmer, at de børn og unge der visiteres pt. har flere brud og fejlslagne indsatser bag sig end tidligere, og de er mere og mere udfordrede – og virkelig, virkelig svage og sårbare.

Jeg har ingen evidens for at sige, at det kan være bagsiden af medaljen på de forskellige eksperimenter, vi allerede kan se de første eksempler på.

Der vil naturligvis være nogen børn og unge, der kan komme styrket ud af en visitering til et billigere og mindre indgribende tilbud, men det vil formentlig have formodningen for sig, at det vil gå helt galt for rigtig mange børn og unge, der så vil have spildt nogle af deres vigtigt opvækst år. I LOS står for tidlig og rigtig indsats.

Vi tror på ”elevatormodellen”, hvor der sker rigtig visitation første gang i forhold til indsatstrappen, og den visiterede kan derfra bevæge sig ned af trappen – ”elevatormodellen”. Lige nu ser det desværre ud til, at indsatstrappen ofte fortolkes som om der begyndes på det laveste (billigste) trin, og så trappes der op, hvis det ikke er godt nok. Det kan komme til at virke som at ”tisse i bukserne” – det bliver langt dyre på et senere tidspunkt.

Det er vores opfattelse i LOS – De Private Sociale Tilbud, at der er et betydeligt negativt socialt værdiskred i gang – er vi blevet ”fartblide”?

Kære ansvarlige for velfærdssamfundet – prøv at dyk ned i virkeligheden og vurder selv, om der er noget om snakken.

Tak for 25 år med LOS og rigtig god sommer.

34-35

36-43

Nina Groes, tidl. direktør, Kvinfo og Flora Ghosh, direktør, LivaRehab

Indhold: Anbringelse af udsatte børn, unge, voksne og andre med særlige behov, må ikke udsættes for besparelsesforsøg af hensyn til kommunernes skrantende økonomi.

De faste:

06 LOS Landsmøde 2017

- Fællesskaber og relationer skaber forandring 12 Konkurrence JA TAK – Kvalitetsforringelse NEJ TAK 16 Mai Mercado’s hilsen til LOS Landsmøde 2017 18 Husk hviletidsregler 22 LOS’ bestyrelse 2017/18

02 Leder 04 LOS info 04 Vidste du at...

05 Nye medlemmer i LOS 59 Annoncer

24 LOS Generalforsamling 2017

- Alle målgrupper er nu med i vedtægterne 26 Få styr på medicineringen 30 Erfaringer fra en tidligere tilsynsgående 34 Få styr på reglerne eller drej nøglen om 36 Folkemødet 2017

- Tøv ikke! Slip fantasien løs - Tæt på. LOS satte dagsordenen - Helhed i behandlingen – Misbrug og psykiatri - Oplev LOS på Folkemødet - Hørt på Folkemødet - Velbesøgt debat om unge til salg

44 LOS Sekretariatet rykker teltpælene op 46 LOS spørger medlemmerne 48 Opholdssteder forbliver vigtige 50 Misbrug og afhængighed 56 Det er dejligt at have en mentor

Udgiver LOS – De private sociale tilbud Emdrupvej 115A, 5.

2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 E-mail: is@los.dk www.los.dk

Redaktion Michael Graatang

Forside LOS

Toini S. Floris

Annoncer og priser kontakt is@los.dk tlf. 70 23 34 00

Direktør og ansvarshavende Presse- og kommunikationschef

Irene Schwartz

Chefsekretær og konsulent

Deadline næste nr.: Kontakt is@los.dk

Layout WAYPoint Communication ISSN: 2446-032X Titel: Gi’ Los (Online version)

Tryk PE Offset Denne tryksag er svanemærket Oplag: 1.300 stk.

JUNI 2017

•

LOS.DK

3

LOS info

PERSONALENYT Nyansættelser

Carsten Tannerup Der er med stor glæde, at vi kan annoncere, at vi i LOS har ansat Carsten Trannerup som fagkonsulent fra den 1. maj 2017. Carsten kommer med en flot og meget relevant karriere, der vil komme LOS’ medlemsvirksomheder til gode. Senest har Carsten arbejdet som ledelseskonsulent for et af LOS’ medlemssteder, og inden da har han arbejdet som uddannelseskonsulent for UC Sjælland med særligt ansvar for styrke den tætte relation til kommunerne i Region Sjælland. Carsten kommer endvidere med ledelseserfaring efter 15 år som leder af en kommunal skolefritidsordning og som en del af den strategiske ledelse af en stor kommunal folkeskole.

Carsten skal som fagkonsulent hos LOS være med til at løfte den direkte medlemsorienterede rådgivning og vejledning. Desuden skal Carsten bidrage til skabe yderligere fokus på den opsøgende markedsføring af LOS og medlemsvirksomhederne over for kommunerne.

Carsten kan træffes på telefon 3318 1012 eller mail ctr@los.dk

I ønskes god og solrig sommer Sekretariatet ønsker alle vores medlemmer en god og solrig sommer. Der vil naturligvis være åbent på Sekretariatet hele sommeren, så ring endelig på telefon 7023 3400, hvis du har brug for råd og vejledning.

VIDSTE DU AT… - Topdanmarks cyberforsikring dækker, hvis din computer bliver ramt af ransomware - Vores kollektive ulykkesforsikring dækker beboere, der ikke selv har en ulykkesforsikring med hjemmefra - Bestyrelsesforsikringen automatisk dækker underslæb.

Du får dækningen fra 1.390 kr.med en sum på 1 millon.

4

JUNI 2017

•

LOS.DK

Vidste du at…

Har du en tab af erhvervsevne forsikring i PFA, så har du i dag mulighed for at benytte PFA EarlyCare, som sikre hjælp, råd og vejledning, hvis du er sygemeldt mere end 14 dage.

En helbredssikring i PFA har ikke antals- eller tidsbegrænsning ved fysioterapi, kiropraktor, osteopat og psykolog.

Der kan være helt op til kr. 15.000.- i forskel pr. år alene i forsikringsomkostninger de enkelte pensionsselskaber imellem. Dette har meget stor betydning for den opsparing, man har som pensionist.

Nye medlemmer i LOS siden sidst

Velkommen til nye medlemmer

Eskilhus ApS - Granhøjen Holbæk

Opholdsstedet Bollerskov Horsens

Egholt Sorø

Aleris Omsorg Gladsaxe

Projektgruppen Aalestrup ApS Vesthimmerland

Opholdsstedet Udsigten Skive

Langebjerggaard Slagelse

Den rejsende højskole / Friskolen Helios Vejen

Opholdssted Lejre

Tanken Holbæk

Bo- og opholdsstedet i Juelsminde Hedensted

Hylleholt Husgerningsskole Faxe

Botilbuddet Åse Marie Køge

Botilbuddet Tonnismarken Brønderslev-Dronninglund

Fonden Egesborg Vordingborg

JUNI 2017

•

LOS.DK

5

Rapportage: Landsmøde

Fællesskaber og relationer skaber forandring AF: KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST

LOS’ landsmøde i Kolding den 27. og 28. marts var et sandt mekka af inspirerende oplæg, faglig fordybelse, energifyldt ’networking’, muntert selskab, lokkende stande og tankevækkende øjeblikke.

’Hvert enkelt menneske tæller!’Så enkelt blev det sagt af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen til en musestille plenumsal med 367 LOS-medlemmer, der var ankommet tidligt mandag morgen med deres rullekufferter og gode humør, og som havde brugt en kop kaffes tid på at hilse på gamle kolleger og venner og få sig tjekket ind og installeret.

I en time oplevede salen både den varme, den humoristiske, den alvorlige og den analytiske Nyrup, der i dag er protektor for den frivillige organisation Headspace, en anonym og gratis rådgivning for psykisk sårbare unge mellem 12 og 23 år.

Poul Nyrup Rasmussen talte direkte til landsmødet med sine ord om, at ”værdimæssigt har Headspace og LOS meget til fælles” og sine mange hip til regnedrengene i Finansministeriet og deres ”grønthøstermetode”, som han – direkte adspurgt fra salen – gerne så afløst af en ny politisk-økonomisk dagsorden uden bevidstløse nedskæringer på velfærdsområderne.

LOS – 25 års jubilæum Forinden havde formanden i LOS, John Anderskou, budt de mange medlemmer velkommen til det bedst besøgte landsmøde i nyere tid. I 25 år har LOS bestået, og John Anderskou sagde tak til dem, der lagde de første sand i LOS-støbeformen. Stilfærdigt og præcist og med gloser fra den maritime verden roste han de private, sociale tilbud og LOS for evnen til at navigere både i medvind og modvind.

6

JUNI 2017

•

LOS.DK

Formand for LOS, John Anderskou, lykønskede alle medlemmerne med, at LOS nu er fyldt 25 år og er blevet en organisation, der bliver lyttet til i kommuner, organisationer og på Christiansborg.

Han opfordrede kommunerne til at gå i en mere konstruktiv dialog om rollefordelingen mellem private og offentlige udbydere, og han beskrev, hvordan LOS over årene og i kraft af sin faglighed, professionalisme og engagement er blevet anerkendt som en relevant og seriøs organisation.

Kommunerne har brug for LOS’ tilbud Næste taler var også en garvet aktør. Fra værtsbyen Kolding gav formand for Social- og Sundhedsudvalget, Lis Ravn, sit velkommen til de mange fremmødte. Med 32 år i kommunalpolitik og næsten 20 år i KL’s Social- og Sundhedsudvalg vidste Lis Ravn, hvad hun talte om. For det første når hun fortalte om kommunens socialpolitiske prioriteringer (der lignede det øvrige Danmarks…). For det andet når hun gav udtryk for, at kommunerne har brug for LOS’ tilbud. Og for det tredje når hun blankt erkendte, at det på et tidspunkt havde set skidt ud for Koldings formåen på handleplansområdet.

Hvert enkelt menneske tæller! ’Så enkelt blev det sagt af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen til en musestille plenumsal med 367 LOS-medlemmer

Det sidste – Kolding og handleplanerne – kom der en ”breaking news” på sidst på landsmødet. Så ”stay tuned” helt til sidst i denne artikel…

lang række ydelser fra forsikring, databehandling, dokumentation, webløsninger og konsulentydelser til institutionsvaskemaskiner.

Langvarige relationer er opholdsstedernes force Efter to mættede timer i plenum strømmede medlemmerne ud til en velfortjent pause, hvor de kunne shoppe rundt mellem et rekordstort antal stande. Her tilbød en bred skare af professionelle en

Tidligere statsminister, nu protektor for organisationen Headspace, Poul Nyrup Rasmussen, inviterede LOS til samarbejde, og LOS’ direktør Michael Graatang tog straks handsken op. Et landsmøde kan føre til spændende, nye relationer.

JUNI 2017

•

LOS.DK

7

Rapportage: Landsmøde

Der blev diskuteret, lyttet, grinet og drukket kaffe, mens visitkort og foldere skiftede hænder.

Faglig fordybelse og inspiration Tiden var kommet til workshops og faglig fordybelse. Ni workshops om alt fra budgetopfølgning/økonomistyring og mennesket bag en spiseforstyrrelse over forskellige retningerne inden for miljøterapi til organiseringen af den succesfulde, sociale virksomhed.

En af dem, der trak flest deltagere, var børnepsykolog og international ekspert i arbejdet med anbragte børn og unge, Niels Peter Rygaard, der blandt andet talte om opholdsstedernes force som leverandører af langvarige, stabile relationer – noget, der bliver en mangelvare for flere og flere børn og unge over hele verden. Et

Et landsmøde er hårdt arbejde.

Oplæg i plenum med spændende meningsdannere, workshops med tid til faglig fordybelse og stande med fristende tilbud. Men der er også tid til at slappe af og netværke. Her i solen udenfor…

8

JUNI 2017

•

LOS.DK

foredrag, der fik gløden frem i ansigterne i hvert fald tre af de fremmødte, som altid har boet, levet og arbejdet efter den filosofi, som Rygaard advokerede for.

- Jeg har været ansat på opholdsstedet Sletten, siden jeg var 20 år og bor og lever på stedet. Det var godt at høre, at det giver børnene og de unge tryghed, sagde den 62-årige leder af Sletten, Bente Hansen på vej ud fra workshoppen.

Under en solid frokost var der plads til at netværke og reflektere. Som for en af deltagerne, pædagog på opholdsstedet Skovly, er noget af det attraktive ved at være afsted på landsmøde. At der er tid til at møde de øvrige opholdssteder på Holbæk-egnen og erfaringsudveksle, fx om kommunens nyeste udbudstiltag. At man kan få sat ansigt på de mennesker i sekretariatet, man har været i telefo-

nisk kontakt med. Og at man kan lade sig inspirere af, hvad andre fortæller om formiddagens workshops til det valg, man skal træffe i workshop-runde nr. to.

- Sidste år på landsmødet blev vi utroligt inspirerede af et oplæg fra den tidligere direktør i Odense Zoo. Ham har vi godt nok refereret til mange gange derhjemme, fortæller Helle Mortensen, der i år er afsted med fire kolleger fra Skovly. ’Lov mig ikke at blive sure’ Efter frokosten var det tid til at lade Chief Futurist Anne Skare Nielsen fra Future Navigator kildre hjernen med festlige, tankevækkende og ind imellem stemningsløftende liiiige-under-bæltestedetinput til, hvordan man håndterer den fremtid, der kommer rullende ind over os alle.

Et rekordstort antal stande ventede LOS-medlemmerne i pauserne. Her kunne man ”shoppe” alt fra dokumentation, dataindsamling og -bearbejdning og forsikring over rådgivning og konsulentydelser til store institutionsvaskemaskiner.

”Fællesskaber og relationer skaber forandring” Fremtidsforskeren ville gerne lære salen at skelne mellem de hårde trends, der kommer, uanset hvad vi gør, de bløde trends, som vi kan være med til at skabe selv, og de ’gamechangers’, der skaber virkeligt betydningsfulde forandringer.

- Og så må I love mig ikke at blive sure.

For når man er sur, er man også bange og tager rigtig dårlige beslutninger. I skal også opsøge irritationen. De trends, der pisser jer mest af, er dem, I skal lytte allermest til, sagde hun blandt andet.

Skal LOS have en datingsite?

Efter en ny omgang workshops med input til hjernen på superrelevante emner var det tid til at slå benene lidt op, nyde en velkomstdrink og herefter gå til den store gallamiddag. Hvor der – efter sigende – blev festet til den lyse morgen. Og også rundsendt en efterspørgsel fra forman-

den, John Anderskou, til medlemmerne om at komme med forslag til emner, LOS bør tage sig af. Et af forslagene var at lave en datingside for LOS-medlemmer! Vi lader den lige stå et øjeblik…

Dobbeltmoral i Danmark Klokken 9.20 tirsdag morgen vågnede plenumsalen til live igen. Med en videohilsen fra børne- og socialminister Mai Mercado og med en sekretariatschef Laust Westoft orkestreret massér-din-sidemand-også-med-pæne-ord-øvelse, som skulle få blodet til at rulle lidt hurtigere og nærværet til at stige. Det virkede!

Herefter leverede livsstilsekspert Christine Felthaus en times tour de force i tidligere kulturminister Bertel Haarders danmarkskanon – blandt andet frisind, velfærdssamfundet, hygge og den danske kulturarv. Salen skiftevis hulkede

af grin og lyttede opmærksomt til Christine Felthus’ skarpe og spidse blik på alt det, der efter hendes mening runger hult og dobbeltmoralsk i dagens Danmark. Og salens første, samlede klapsalver kom, da hun fortalte om sønnen med de pæne arme, men med virkeligt – virkeligt – dårlige karakterer. Ingen tvivl om, hvor hjertet sidder på godt 350 LOS-medlemmer, også selv om det måske var blevet sent aftenen i forvejen!

Offentlige opgaver i udbud – på lige vilkår Landsmødets sidste oplæg kom fra forfatter, debattør og direktør i den borgerligliberale tænketank CEPOS, Martin Ågerup. Han erkendte blankt, at han ikke kendte ret meget til private, sociale tilbud – som han i øvrigt var overrasket over antallet på.

JUNI 2017

•

LOS.DK

9

Rapportage: Landsmøde

”...der bør være større gennemsigtighed i kommunernes regnskaber”...

Cand.psych.aut Niels Peter Rygaards workshop om globale tendenser i arbejdet med udsatte børn gik rent ind hos tre garvede LOS-medlemmer. Især hans pointe om betydningen af langvarige, stabile voksenrelationer fik gløden frem, for det er kernen i arbejdet på opholdsstederne Hellebæk, Småskolen Søfolkene og Sletten.

Men med udgangspunkt i undervisningssektoren leverede han alligevel en lang række pointer, der snildt kunne overføres til LOS’ område. At det er svært at tænke nyt i et system, hvor staten er altafgørende. At der på velfærdsområdet er en voldsom mistænkeliggørelse af profitmotivet. At offentlige og private i højere grad skal i indbyrdes kappestrid om smarte måder at gøre tingene på.

Og – direkte adspurgt af LOS-direktør Michael Graatang – at alle offentlige opgaver bør bringes i udbud, og at der bør være større gennemsigtighed i kommunernes regnskaber, så afskrivninger, værdi og drift af bygninger m.m. skal være regnet ind i de kommunale priser. Budskabet gav klapsalver.

Hurtig respons fra Kolding Det sidste ord fik formanden, John Anderskou, som takkede for de mange input og lige gav et par stikord fra hvert af de mange oplæg. Som lige mindede om, at der er en ny LOS-initieret debat om de sociale tilsyn på vej.

Nåh ja, og som lige kunne ”breake” en nyhed fra Kolding, hvor formanden for Social- og Sundhedsudvalget Lis Ravn var blevet så inspireret af sin gæstevisit på landsmødet, at hun havde sat gang i en ny undersøgelse af, hvordan Kolding lever op til kravet om handleplan. Hvilket hun lige havde givet en hurtig tilbagemelding til LOS om.

Sådan levede landsmødet på mange måder op til sin titel om, at ”Fællesskaber og relationer skaber forandring”.

10

JUNI 2017

•

LOS.DK

Der blev lyttet igennem, når der var oplæg i plenum.

En fyldt plenumsal fik noget med til både hjernen og hjertet. Her er det fremtidsforsker Anne Skare Nielsen fra Future Navigator, der fortæller om forskellen på hårde og bløde trends og advarer de godt 360 lyttende medlemmer mod at blive ”sure” over ting, de ikke kan ændre på.

JUNI 2017

•

LOS.DK

11

Udbud

Konkurrence

JA TAK AF: ANNE RUGHOLT, JURIDISK KONSULENT, LOS

LOS mener, at anbringelser af udsatte børn og unge, voksne eller andre med særlige behov, ikke skal udsættes for besparelsesforsøg af hensyn til kommunernes skrantende økonomi.

12

JUNI 2017

•

LOS.DK

A

l begyndelse er svær, også når det gælder de nye udbudsregler inden for det sociale område. Det særligt omtalte FUS-udbud, ”Offentligt udbud af pladser på opholdsstedet og døgninstitutioner til unge fra 15-23 år”, har givet anledning til gevaldige diskussioner blandt praktikere og fagpersoner. Den tilbagevendende debat omhandler den risiko, som er forbundet med at konkurrenceudsætte opholdspladser til borgere med særlige behov, nemlig at udbuddets primære formål bliver besparelser.

LOS mener, at anbringelser af udsatte børn og unge, voksne eller andre med særlige behov, ikke skal udsættes for besparelsesforsøg af hensyn til kommunernes skrantende økonomi. Udbuddet skal derimod benyttes til at finde de bedste pædagogiske løsninger til den enkelte borger til den bedste pris.

Konkurrenceudsættelse på det sociale område forventes at udbrede sig med tiden. LOS sætter derfor skarpt på udbudsproceduren anvendt ved dette første FUS-udbud.

Udbudsloven Den nye udbudslov, som trådte i kraft 1. januar 2016, har ført til nye udbudsregler inden for udbud af sociale og andre specifikke tjenesteydelser. Udbudsloven indeholder nu et nyt regelsæt jf. udbudsloven nr. 1564 af 15/12/2015 §§ 186-189, som kaldes ”light-regimet”. Såfremt udbyder skal anvende reglerne indenfor light-regimet, skal to betingelser skal være opfyldt: 1) indkøb af sociale- og andre specifikke tjenesteydelser med CPV-koder, og 2) de omtalte ydelser har en værdi på mindst 5.592.375 kr. (tærskelværdi).

Light-regimet giver ordregiver mulighed for at anvende disse fleksible udbudsregler end udbudslovens almindelige udbudsregler om offentlige indkøb over tærskelværdien. Til forskel fra de almindelige udbudsregler kan ordregiver tilrettelægge udbudsproceduren ud fra færre krav, men skal altid iagttage ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincipperne, som skal sikre en ligeværdig og hensigtsmæssig forhandlingsprocedure for alle parter. Udbudsmaterialet skal fastslå indholdet af den udbudte ydelse

Kvalitetsforringelse

NEJ TAK JUNI 2017

•

LOS.DK

13

Udbud

LOS vil løbende holde sig orienteret omkring udbuddets afslutning samt følge op på, hvorledes ordregiverne vil opfylde deres kontraktkrav angivet i rammeaftalen.

og hvilke kriterier, som tilbudsgiver skal opfylde for at afgive tilbud.

FUS-udbuddet Fællesudbud Sjælland (FUS) udgør et samarbejde af 16 kommuner i Region Sjælland. Indkøbsfællesskabet har iværksæt udbuddet med udgangspunkt i at vurdere indhold og effekt i tilbuddene, i forhold til den enkelte borger, med henblik på at formindske kommunernes udgifter. Ved fastsættelse af en rammeaftale, hvilken forpligter alle deltagende ordregivere, valgte flere kommuner at trække sig inden udbuddet blev offentliggjort. Holbæk Kommune gennemfører derfor udbuddet på vegne af de 6 kommuner i Fællesudbud Sjælland, som har valgt at deltage i den forpligtende rammeaftale. De medvirkende kommuner i dette udbud er Odsherred Kommune, Faxe Kommune, Vordingborg Kommune, Solrød Kommune, Køge Kommune og Holbæk Kommune.

Rammeaftalen er en overordnet forpligtende aftale mellem tilbudsgiverne og ordregiverne, hvoraf blandt andet aftaleperioden, tavshedspligt samt arbejdsklausuler indgår.

Ved indgåelse af rammeaftalen forpligter ordregiveren sig til at anvende opholdspladser hos de vindende tilbudsgivere, såfremt borgerens behov kan varetages af anbringelsesstedet.

Rammeaftalen er gældende for en 4-årig kontraktperiode med mulighed for forlængelse i op til maksimalt 24 måneder.

Det angives i udbudsbetingelserne, at længden af kontraktperioden er begrundet i behovet for at opbygge et godt innovativt samarbejde mellem kommu-

14

JUNI 2017

•

LOS.DK

nerne og opholdsstederne. Rammeaftalen forventes at træde i kraft, når man har udpeget de vindende tilbud.

Udbuddets indhold Målgruppen for delaftalerne er unge i alderen 15-23 år, hvoraf de 18-23-årige

stitutioner har mulighed for at afgive tilbud. Delaftalerne i udbudsmaterialet eksemplificerer støttebehovene, herunder moderat – omfattende – og massivt støttebehov. Tilbudsgiverne kunne byde ind på én delaftale eller alle deltager efter ønske. Det forventes, at ordregiverne vil indgå aftale med op til 12 leverandører pr. delaftale. Alle kommuner er omfattet af de tre delaftaler, som udbuddet omfatter.

Støttebehovene eksemplificeres i udbudsmaterialet som cases, hvoraf tilbudsgivere skal bekrive sine teoretiske forståelse, praktiske metode samt konkrete ressourcer. Casene illustrerer en borgers støttebehov ved en beskrivelse af en borger med særlige udfordringer.

Eksempelvis beskriver case 3 en 15-årige, som er nedsat begravet med svær tilknytningsforstyrrelse. Det beskrives i casen, at borgeren er anbragt hos en plejefamilie, som ikke kan imødekomme hendes støttebehov. Casen behandler ligeledes borgerens svigtende skolegang samt gentagende rømninger. Det skal bemærkes, at tilbudsgiverens besvarelse tillægges stor værdi i vurderingen af de indkomne tilbud.

De unge beskrives i udbudsbetingelserne som dårligt begavede og / eller omsorgssvigtede, som ikke kan begå sig i sociale sammenhænge, hverken med jævnaldrende eller andre. skal visiteres til efterværn. De unge beskrives i udbudsbetingelserne som dårligt begavede og/eller omsorgssvigtede, som ikke kan begå sig i sociale sammenhænge, hverken med jævnaldrende eller andre.

Endvidere omfatter målgruppen unge, som kan have ADHD og/eller autismediagnose og/eller Aspergers syndrom.

Målgruppen kan have begået mindre lovovertrædelser, hvor de ikke er idømt ungdomssanktioner/varetægtssurrogater, og som kan have tendens til mindre misbrug, men er motiveret for misbrugsbehandling i samarbejde med det kommunale misbrugscenter.

Ordregivere har valgt at opdele udbuddet i 3 delaftaler, således at et bredt spektrum af opholdssteder og døgnin-

Udvælgelse og evaluering En arbejdsgruppe, som består af repræsentanter fra kommunerne i FUS-samarbejdet, skal vurdere om tilbudsgiverene har opfyldt udvælgelseskriterier for deltagelse i udbuddet, hvorefter tilbuddene skal evalueres ud fra underkriterierne for

de enkelte delaftaler. Til forskel fra tidligere udbud har udbudsgiver valgt ikke at prioritere økonomi som højst vurderingsfaktor. Underkriterierne i dette tilbud er som følgende: underkriterium 1: økonomi 40%, underkriterium 2: incitament til udvikling for borgeren 40 % og underkriterium 3; personale 20 %. ’Økonomi’ vurderes som det økonomisk mest fordelagtige tilbud ud fra forholdet mellem pris og kvalitet. Underkriterium 2 vedrører ’incitament til udvikling for borgeren’, hvor løsningforslag, som tilbudsgiver foreslår i deres besvarelse til ordregiver, indgår i vurderingen.

Endeligt bedømmes underkriterium 3 om ’personale’ ud fra personalets uddannelsesmæssige opdatering, personaleomsætning, vidensdeling samt sparring m.v. Efter evaluering af hvert underkriterium, tildeles tilbudsgiverne maksimalt 10 point, som bliver sammenlagt i en endelig vurdering af tilbudsgiverens tilbud. Tilbuddet med det højeste antal point vinder en plads som vindende tilbudsgiver af den enkelte delaftale.

Visitation Visitationsprocessen indebærer, at sagsbehandleren skal foretage en vurdering af, om den unge, som har behov for støtte og anbringelse udenfor hjemmet, er omfattet af målgrupperne for delaftalerne i udbuddet. Er barnet eller den unge omfattet af målgruppen, skal sagsbehandleren vurdere, hvilket opholdssted der kan opfylde borgerens behov.

Anbringelsesstederne udvælges efter borgerens støttebehov i prioriteret rækkefølge efter det anbringelsessted, som har fået tildelt det højeste antal point. Idet borgerens behov ikke matcher anbringelsesstederne i rammeaftalen eller anbringelsesstederne ikke har ledige pladser, har den anbringende kommune rettighed til at vælge et anbringelsessted uden for rammeaftalen. Tildelingen af pladsen skal foretages ud fra en konkret vurdering af borgerens støttebehov.

Fastholdelse af serviceniveau Ordregiver har forsøgt at imødekomme opfordringen fra praktikerne om, at udbud ikke kun er henvendt til tilbudsgivere med stor kapacitet, ved at opdele tilbuddet i delaftaler. Endvidere har ordregiver valgt at underkriteriet om økonomi, i forhold til det oprindelige oplæg, blev nedsat fra 50 % til 40 %.

LOS mener, at besparelser på de sociale tjenesteydelser ikke må være afgørende for borgerens placering. Endvidere må konkurrenceudsættelsen ikke resultere i kvalitetsforringelse for den enkelte borger, idet økonomien vægtes højst og kvaliteten derfor nedsættes med henblik på vinde tilbuddet.

Det essentielle i denne proces er at underkriteriet om kvalitet vægtes højst– samt at sagsbehandleren kan matche borgeren med det tilbud, der findes korrekt i forhold til borgeren støttebehov og målgruppe. Eftersom borgeren vil blive visiteret til et af de vindende tilbudsgivere efter den almindelige visitationsproces, kan konkurrenceudsættelsen angiveligt sikre borgeren det bedste tilbud til den bedste

har givet anledning til videre drøftelse.

Særligt enkelte områder gav anledning til flere spørgsmål, herunder arbejdsvilkår, fastsættelse af pris og indsendelse af materialet.

Udbuddet påbegynder nu den afsluttende fase, hvor ordregivere skal udvælge de vindende tilbudsgivere. LOS vil løbende holde sig orienteret omkring udbuddets afslutning samt følge op på, hvorledes ordregiverne vil opfylde deres kontraktkrav angivet i rammeaftalen.

Har du spørgsmål vedrørende udbud på det sociale område eller specifikke spørgsmål til FUS-udbudsmaterialet, er du velkommen til at kontakte vores konsulenter.

LOS mener, at besparelser på de sociale tjenesteydelser ikke må være afgørende for borgerens placering. pris. I forlængelse heraf vil LOS fremhæve, at konkurrenceudsættelsen bør ses som en markant markedsudvikling for det private område. De sociale tilbud får nu muligheden for byde ind på opgaver, som muligvis tidligere var tildelt de kommunale tilbud.

Inden tidsfristen for indgivelse af tilbud kunne interesserede stille spørgsmål til udbudsmaterialet. Beklageligvis fandt LOS ikke, at ordregiver svarede fyldestgørende på alle spørgsmål, hvilket

BOTILBUDSLIGNENDE BOTILBUD (§ 85) Socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 3 blev ændret den 1. januar 2017. Bestemmelsens betingelse A blev ændret, således at botilbudslignende tilbud også omfatter støtte leveret til borgere, som bor i boliger udlejer i overensstemmelse med lejeloven.

Botilbudslignende tilbud, som opfylder betingelserne i § 4, stk. 1, nr. 3, er underlagt socialtilsynet. Sådanne botilbudslignende tilbud skal kontakte deres socialtilsyn med henblik på godkendelse.

JUNI 2017

•

LOS.DK

15

HVAD KAN DE PRIVATE TILBUD TIL FORSKEL FRA DE OFFENTLIGE?

Mai Mercado’s hilsen

Mai Mercado’s hilsen til LOS Landsmøde

2017

Jeg oplever, at de private tilbud spiller en rigtig stor rolle, og jeg synes, at det er rigtig godt, at vi har offentlige tilbud, og at vi også har private tilbud, fordi de private tilbud kan noget, som de offentlige tilbud ikke kan. Og den diversitet der er, synes jeg er rigtig vigtig.

Hvad kan de private tilbud til forskel fra de offentlige?

De er specialiserede, og de går hele tiden ind og tager bestik af, hvad det er for en målgruppe, de har med at gøre. Og selv om jeg også godt ved, at der er færre, som bliver anbragt udenfor hjemmet og flere som kommer over i plejefamilier eller netværksanbringelser og dermed også færre, som bliver anbragt på døgninstitutioner, synes jeg stadig, at det er et rigtig vigtigt redskab, som vi har, og som vi kan bruge.

Har du mødt et andet engagement i den private sektor?

Det må jeg svare ja til, og det er ikke for at forklejne den offentlige sektor, men jeg synes, at man møder rigtig mange ildsjæle på det her område. Det er nogle, som typisk kommer ind med måske endda en lidt skæv vinkel, og som beslutter sig for at drive et sted. Og der skal man virkelig være et

16

JUNI 2017

•

LOS.DK

fyrtårn for at kunne gøre det, og det skal man også kunne gøre med den mængde af regler, der er. Det er virkelig ikke for at forklejne eller tale dårligt om nogle af de offentlige tilbud, men jeg oplever bare, at de her fyrtårne opstår ud af et brændende engagement for at gøre en forskel. Vi kan ikke leve uden det engagement.

Er kritik af de sociale tilbud berettiget?

Vi har at gøre med mennesker, og det skal vi huske. Og når vi har at gøre med mennesker, vil der altid være nogen som udtaler kritik enten på den ene eller den anden baggrund, og nogle gange kan det være rimeligt.

Jeg tror bare, at det også er vigtigt at sige, at vi har at gøre med nogle institutioner og nogle personer bag institutionerne, som virkelig brænder for det her, og derfor skal man heller ikke skære alle

over en kam. Jeg vil advare imod, at man offentligt hetzer alle private tilbud eller hetzer alle offentlige tilbud. Selvfølgelig kan der være nogen, som ikke gør deres arbejde godt nok, og de skal selvfølgelig ikke være der, men det skal jo ikke gå ud over langt hovedparten, der gør det rigtig godt. Det synes jeg, at vi skal anerkende, og jeg synes også, at vi skal sætte pris på det.

Hvad er din oplevelse af tilsynet med de sociale tilbud?

Jeg synes, at socialtilsynet fungerer. Det er jo altid sådan, at når man sætter nye skibe i søen, så skal de lige rodfæste sig.

Det er noget, som vi tager bestik af hele tiden, og er der uhensigtsmæssigheder, så skal vi ind og rette på dem. Men overordnet set så har jeg et positivt indtryk af socialtilsynet.

HVAD ER DIN OPLEVELSE AF TILSYNET MED DE SOCIALE TILBUD? HAR DU MØDT ET ANDET ENGAGEMENT I DEN PRIVATE SEKTOR?

Mai Marcado Børne- og socialminister

Hvad er udviklingsmulighederne for de private sociale tilbud?

Der er hele tiden den tidlige indsats. Jeg har fokus på den tidlige indsats, og der har vi med meget små børn at gøre.

Også hele metodeudviklingen er rigtig vigtig. Karen Ellemann satte et arbejde i gang her i ministeriet, da vi i ministeriet er nødt til at have en større viden om, hvad er det, der virker. Og det skal bredes ud på hele socialområdet, og det skal det også i forhold til LOS’ medlemmer. At de metoder, man anvender også er de metoder, der virker.

Og det har jeg et indtryk af, at det er man klar til at spille bold op ad. Jeg havde en forestilling om, at når jeg kom ud og sagde, at det ville jeg gerne videreføre, så er det måske ikke det mest sexede i verden at tale om dataindsamling, og at man skal bruge det systematisk. Det kan godt lyde lidt kedeligt. Men jeg oplever, at folk, der

er fagprofessionelle, er fulgt med ind på den bane, og jeg tror, at det er vigtigt at fortsætte ned ad den vej.

Det skal være evidensbaseret. De indsatser, vi laver skal også være indsatser, der virker.

Hvad er dine planer for de sociale tilbud?

Jeg vil kigge endnu mere ind i den tidlige indsats og den tidlige indsigt. Det, at vi får opsporet familier langt tidligere. Kan vi tidligt intervenere i et barn liv – et barn som er socialt udsat, og som har sociale udfordringer, og som har det svært, vil knækket på kurven kunne blive mindre i forhold til, hvis man først får en senere intervention. Så vil det være en mere omfattende intervention, som skal foretages.

Så tidlig indsats!

Men jeg tror godt, jeg vil sige, at politikerne har diskuteret det gode børneliv i

mange år og har gjort det ud fra et skoleperspektiv, så tror jeg, at det er for sent at diskutere det gode børneliv, når barnet er kommet i skole. Børn bliver ikke født som 6-årige. Det kan være en overraskelse for nogen, men det er det ikke for mig, og derfor er tidlig indsats fuldstændig afgørende.

Og så bilder jeg mig også ind, at det at vi får lagt børne- og socialområderne sammen, kan give nogle gode synergier, og det kan i sidste ende få betydning børnene.

Mai Mercado blev interviewet til kamera af Stig Andersen, journalist.

Gense hele interviewet på los.dk

Jeg vil kigge endnu mere ind i den tidlige indsats og den tidlige indsigt. Det at vi får opsporet familier langt tidligere.

JUNI 2017

•

LOS.DK

17

Husk hviletidsregler

Arbejdsmiljøet i den enkelte virksomhed er vigtig for både medarbejdere og brugere.

For at skabe et godt arbejdsmiljø, er det nødvendigt, at både sikkerhedsmæssige foranstaltninger samt ansættelsesrelaterede arbejdsmiljøkrav iagttages.

18

JUNI 2017

•

LOS.DK

- 11 TIMERS REGLEN -

HUSK

hviletidsregler AF: ANNE RUGHOLT, JURIDISK KONSULENT. LOS

D

a arbejdstidsreglerne udgør en væsentlig del af arbejdsmiljøloven, vil vi her redegøre for, hvordan reglerne implementeres i en virksomhed samt fremlægge mulighederne for at dispensere fra arbejdstidsreglerne.

Arbejdsmiljøregler Alle arbejdspladser skal overholde arbejdsmiljølovens regler om arbejdstid, hvilket har til formål at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle ansatte. Det er arbejdsgiverens ansvar, at alle arbejdsforhold findes sikkerheds- og sundhedsmæssige forsvarlige. Arbejdstidsregler skal sikre, at alle ansatte ikke bliver overbelastet og dermed oplever udmattelse til fare for sig selv, kollegaer eller andre.

Det følger af § 50 i arbejdsmiljøloven nr.

1072 af 7. september 2010, at arbejdstiden skal tilrettelægges således, at alle ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for 24 timer.

Hviletid defineres som den tid, hvor man opholder sig uden for arbejdspladsen

og ikke udfører arbejdsopgaver. Denne specifikke arbejdstidsregel omtales som ”11-timers reglen”, hvilken omfatter alle arbejdspladser, herunder også sociale tilbud.

De praktiske udfordringer forbundet med arbejdstidsreglerne omfatter de situationer, hvor de ansatte sover på arbejdspladsen i et vagtværelse. I sådanne tilfælde betragtes nattesøvn ikke som hvile, da den ansatte stadigvæk befinder sig på arbejdspladsen og samtidig står til rådighed for arbejdsgiver.

Hertil skal det bemærkes, at arbejdsgiveren og den ansatte ikke kan fravige arbejdsmiljølovens regler ved særskilt aftale.

Tilrettelæggelse af tiden Arbejdsgiveren er derfor forpligtet til at tilrettelægge arbejdstiden således, at medarbejderen altid modtager 11 timers hvile mellem to vagter, som reguleres af arbejdstidsreglerne i arbejdsmiljøloven og dertilhørende bekendtgørelse om hvileperiode og fridøgn nr. 324 af 23. maj 2002.

Alle arbejdspladser skal overholde arbejdsmiljølovens regler om arbejdstid, hvilket har til formål at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle ansatte.

JUNI 2017

•

LOS.DK

19

Husk hviletidsregler

Ved at vagtplanlægge med 11 timers hvile sikrer vi, at vores borgere altid møder veloplagte og friske medarbejdere.

Botilbuddet Gefion og Domus har implementeret arbejdstidsreglerne af hensyn til de ansattes arbejdsmiljø samt sikring af kvaliteten i det pædagogiske arbejde over for borgerne. Botilbuddets forstander, Birgit Dich, udtaler: ”Ved at vagtplanlægge med 11 timers hvile sikrer vi, at vores borgere altid møder veloplagte og friske medarbejdere.”

For at lette den praktiske håndtering af arbejdstidsreglerne, har forstanderen valgt at benytte et vagtplanlægningsprogram som alarmerer, når man vagtplanlægger i strid med gældende arbejdstidsregler. Endvidere har tilrettelæggelsen af arbejdstiden ikke givet anledning til utilfredshed blandt medarbejderne eller besværliggjort vagtplanlægningen for botilbuddet, da reglerne er udarbejdet for at beskytte den enkelte medarbejder. ”Når vi anvender vagtplanlægningssystemet, finder jeg det faktisk ikke tidskrævende, men derimod nemt at administrere. Vi kan hurtig lave ændringer i vagtplanlæg-

ningssystemet. Derudover har alle medarbejdere den fordel, at de har en app på deres smartphones, så de hele tiden har en opdateret vagtplan, som overholder arbejdstidsreglerne”, udtaler Birgit Dich.

Det er dog muligt at dispensere fra hviletidsreglerne, hvis arbejdsgiveren finder det nødvendigt i forhold til udførelsen af arbejdsopgaver. Der findes to muligheder for at dispensere fra hviletidsreglen om 11 timer hvile inden for 24 timer.

Dispensation fra Arbejdstilsynet Arbejdstidsreglen vedrørende daglig hvileperiode kan fraviges ved en dispensation fra Arbejdstilsynet, jf. bekendtgørelsens § 33. Direktøren for Arbejdstilsynet kan inden for bestemte former for arbejde, afgøre, at bostedet kan fravige reglerne, såfremt det er foreneligt med Rådets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden samt at arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsæt-

- 11 TIMERS HVILEPERIODE -

ARBEJDSTID

07:00 13 TIMER PÅ ARBEJDSPLADSEN

20

JUNI 2017

•

LOS.DK

HVILEPERIODE

20:00

07:00 11 TIMERS HVILE I HJEMMET

DE 5 HUSKEREGLER • Hviletidsreglerne er udarbejdet for at beskytte den enkelte medarbejder • De 11 timers hvile skal ligge inden for en periode af 24 timer • Selvom man sover på arbejdspladsen, er man stadigvæk på arbejde • Arbejdsgiver kan ikke indgå særskilt aftale om at fravige hviletidsreglerne med medarbejderne • Rådighedstjeneste fra hjemmet er hviletid, med mindre man skal reagere på en arbejdsopgave.

tes, eller særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendigt. I sådanne tilfælde skal bostedet ansøge om en dispensation til at fravige reglen om 11 timers hvile hos Arbejdstilsynet. Virkesomheden skal redegøres for, at virksomheden har et specielt problem i forhold til branchen samt løsningsforslag til fremtidig vagtplanlægning. LOS har erfaret, at dispensationer fra Arbejdstilsynet sjældent tildeles virksomheder inden for det socialpædagogiske område.

Lokalaftaler Den daglige hvileperiode kan i et begrænset omfang også udskydes eller nedsættes til 8 timer efter aftale mellem arbejdsgiver og en lønmodtagerorganisation (fagforening), jf. bekendtgørelsens § 19, stk. 1 jf. § 21. Ved indgåelse eller tiltrædelse af en overenskomst med en fagforening, er det muligt for arbejdsgiveren at dispensere fra reglerne ved indgåelse af en lokalaftale inden for fastsatte rammer.

Eksempelvis kan et botilbud tiltræde

en overenskomst, hvor det fremgår af lokalaftalen, at arbejdstidsreglerne kan fraviges ved nedsættelse af hviletiden fra 11 til 8 timer én gang pr. kalenderuge.

Det skal bemærkes, at tiltrædelse af en overenskomst ligeledes vil omfatte andre ansættelsesvilkår end arbejdstidsregler.

Hertil kan nævnes funktionærlignende opsigelsesvarsler, løn under sygdom mv.

LOS skal i forlængelse af ovenstående orientere om, at EF-domstolene den 9. september 2003 afsagde dom i en sag C-151/02 vedrørende arbejdstid efter det tidligere omtalte arbejdstidsdirektiv.

Sagen omhandlede tilrettelæggelsen af arbejdstiden på et tysk sygehus, hvor en læge betragtede en rådighedsvagt fra vagtværelse som arbejdstid, hvorimod arbejdsgiveren betragtede det som hviletid. Domstolene fastslog, at arbejdstid på arbejdspladsen altid skal beregnes som arbejdstid ifølge arbejdstidsdirektivet. Domsafsigelsen lød som følgende: ”.. fysisk tilstedeværelse på hospitalet,

fuldt ud skal anses for at være arbejdstid i direktivets forstand, selv om lægen har lov til at hvile sig på arbejdsstedet i de perioder, hvor hans arbejdsydelser ikke er påkrævet.”

Beskyttelse af medarbejderen Hviletidsbestemmelsen skal beskytte den enkelte medarbejder, som gennem lovregulerede beskyttelsesregler garanteres hviletid. Tilrettelæggelsen af arbejdstiden er derfor arbejdsgiverens ansvar.

MERE VIDEN KONTAKT VENLIGST: Anne Mette Andersen, juridisk konsulent Tlf.: 3318 1019 E-mail: amba@los.dk Anne Rugholt, juridisk konsulent Tlf.: 3318 1013 E-mail: ar@los.dk

JUNI 2017

•

LOS.DK

21

17/18 LOS’

LOS’ bestyrelse 2017/18

BESTYRELSE På den LOS’ generalforsamling den 28. marts 2017 var fire ud af syv bestyrelsesmedlemmer på valg, jf. vedtægterne.

R

esultatet af afstemningen blev, at Susan Knage Møller og Tobias Witten blev genvalgt til LOS’ bestyrelse. Nyindvalgt i LOS’ bestyrelse blev Jakob Schiøtt og Jon Skriver.

På det efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede

bestyrelsen sig således, at John Anderskou blev formand og Trine Hounsgaard Pfeiffer blev næstformand for LOS’ bestyrelse. Susan Knage Møller blev formand for LOS’ Fagudvalg.

BESTYRELSEN NEDSATTE PÅ DERES FØRSTE BESTYRELSESMØDE LOS’ FAGUDVALG, DER I 2017/18 BESTÅR AF:

• Susan Møller, bestyrelsesmedlem og formand for Fagudvalget, Nordfyns Ungdomscenter

• Jakob Schiøtt, bestyrelsesmedlem, ConCura • Tobias Witten, bestyrelsesmedlem, Opholdsstedet Sverrig

• Jeppe Holmboe Juul, Kanonskolen • Jan Bartholomæussen, Psykiatri Plus • Gitte Bak Rios, Åstedet • Bekim Ferati, Tagkærgaard • Ken Heddinge, Clemens • Majbritt Degrauwe, Købmandsgården

22

JUNI 2017

•

LOS.DK

LOS’ bestyrelse 2017/18: Øverst fra venstre: John Anderskou, bostedet Gl. Kongevej og bostedet Vangsbovej, Tobias Witten, opholdsstedet Sverrig, Jakob Schiøtt, ConCura, Jon Skriver, fonden Tagkærgård.

Nederst fra venstre: Susan Knage Møller, Nordfyns Ungdomscenter, Søren Brink, Ølandhus, Trine Hounsgaard Pfeiffer, fonden Kanonen.

Psykiatrisk behandling uden ventetid

Ifølge § 213c i Sundhedsloven skal alle bosteder, som håndterer medicin registreres i Sundhedsstyrelsen med en sundhedsfaglig person.

Skovhus Privathospital er Danmarks største private psykiatriske hospital. Vi tilbyder bosteder pakkeløsninger, hvor de med en sundhedsfaglig person fra Skovhus Privathospital bliver registreret i Sundhedsstyrelsen.

Samtidig modtager personalet blandt andet undervisning i medicinhåndtering og får hjælp til udarbejdelse af instrukser, retningslinjer og vejledninger om håndtering og opbevaring af medicin.

Kontakt Skovhus Privathospital for yderligere information.

Annebergparken 14 | 4500 Nykøbing Sj. | Telefon: 5996 1590 kontakt@skovhusprivathospital.dk | www.skovhusprivathospital.dk

JUNI 2017

•

LOS.DK

23

Nyt fra generalforsamlingen

Alle målgrupper er nu med i vedtægterne LOS’ vedtægter fik en tiltrængt overhaling på årets generalforsamling, der som sædvanligt blev afholdt efter landsmødet i Kolding den 28. marts. Ændring af LOS’ formålsparagraf og længere frister ved udmeldelse var de vigtigste justeringer på et møde, hvor formanden derudover lovede at bibeholde LOS’ fokus på de fem socialtilsyn.

AF: KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST

L

OS’ generalforsamling skrev historie, da de fremmødte medlemmer enstemmigt vedtog at ændre foreningens formålsparagraf, så ordet ’anbragte’ blev udskiftet med ’børn, unge og voksne med særlige behov’. Nu stemmer vedtægterne overens med den virkelighed, der har været gældende siden engang i 1990’erne.

LOS’ bestyrelse og sekretariat fremlagde på generalforsamlingen en lang række forslag til små og store justeringer af LOS’ vedtægter. Et enkelt af disse forslag blev dømt ude. Det var forslaget om, at medlemmer ikke længere skulle kunne stille op til bestyrelsen på selve generalforsamlingen men senest 7 dage før. Men resten af vedtægtsændringerne gik – med meget få ændringer – igennem.

Udmeldelsesfristerne er blevet forlænget Vigtigst var – ud over ændringen af formålsbestemmelsen – justeringen af

24

JUNI 2017

•

LOS.DK

§ 5 om medlemskab. LOS har nu forlænget sine udmeldelsesfrister. Både så de harmonerer mere med andre organisationers og så de minimerer risikoen for, at et privat tilbud melder sig ind, trækker tungt på sekretariatsbistand og så melder sig hurtigt ud igen. Det tidligere tre-måneders-varsel er nu ændret til et seksmåneders-varsel, der træder i kraft 1. juli 2017. Opsigelsesperioden er gældende fra udgangen af løbende måned plus seks måneder. Man har fuldgyldige medlemsrettigheder i opsigelsesperioden. LOS har samtidig fået regler for sletning af medlemskab, der træder i kraft 1. oktober 2017. Et medlem kan slettes, hvis det ikke betaler kontingent. Medlemmet vil også her hæfte for kontingentet i seks måneder ud over det forfaldne.

Et nyt afsnit i § 5 om, hvad der skulle ske med medlemmer, der ikke længere opfyldte betingelser for medlemskab, blev efter lidt debat strøget, fordi der

var usikkerhed om, hvad formuleringen kunne få af konsekvenser. Som Neuropædagogikhusets leder, Vibeke Monnick, spurgte: ’Hvad der vil ske, hvis et medlem får frataget sin godkendelse af det sociale tilsyn og dermed principielt ikke længere opfylder betingelserne for et LOS-medlemskab. Får medlemmet så ikke bistand fra LOS i den periode, hvor medlemmet anker tilsynets afgørelse?’

Denne fortolkning var slet ikke hensigten med afsnittet, præciserede direktør i LOS, Michael Graatang.

- I LOS er der god tradition for at hjælpe medlemmerne i hele deres medlemsperiode. Et medlem vil stadig modtage bistand i den periode, hvor medlemmet har anket en sag om fratagelse af godkendelse, sagde han.

Daglige ledere skal udgøre majoriteten i LOS’ bestyrelse En række mindre principielle men lige

I LOS er der god tradition for at hjælpe medlemmerne i hele deres medlemsperiode.

Et medlem vil stadig modtage bistand i den periode, hvor medlemmet har anket en sag om fratagelse af godkendelse MICHAEL GRAATANG, DIREKTØR I LOS

så vigtige præciseringer af vedtægterne blev også vedtaget. At det er medlemmet – ikke LOS’ sekretariat – der har ansvaret for at oplyse om ændrede forhold, der kan spille ind på kontingentfastsættelsen. At et medlem senest to timer før generalforsamlingen skal have betalt sit medlemskontingent, og at mindst fem medlemmer af LOS’ bestyrelse skal være daglige ledere af tilbud.

På LOS’ hjemmeside kan ’vedtægtsnørder’ finde en oversigt, der sammenfatter de oprindelige paragraffer i vedtægten med bestyrelsens forslag til nye vedtægter.

Stadig fokus på de sociale tilsyn Vedtægtsændringerne var af praktiske hensyn lagt sidst på generalforsamlingen. Forinden knyttede formanden, John Anderskou, nogle bemærkninger til den skriftlige beretning, blandt andet om det nye ’LOS Advisory Board for bestyrelser og ledelser’, der forventes at begynde sit arbejde midt i 2017. Om at bestyrelsen har besluttet at nulstille alle medlemskaber af internationale foreninger og gerne vil høre fra medlemmerne, hvilke internationale netværk, det ville give mening at være i.

Om at pressens bevågenhed er lige som ’ukrudt’ – og at sekretariatet skal tage fat om nældens rod. Og om, at LOS også fremadrettet vil være oppe på tæerne i forhold til de sociale tilsyn, der taber et flertal af klagesagerne i Ankestyrelsen.

Det nye Fagudvalg er bare bedre…

Formanden for det nye fagudvalg, Jørgen Aabye, glædede sig over arbejdet i udvalget, der som bekendt er en sammenslutning af de tre gamle fagudvalg.

- De gamle udvalgsformænd er enige om, at det nye fagudvalg højner kvaliteten af det faglige arbejde, sagde han blandt andet og efterlyste i øvrigt medlemmer, der har lyst til at søge optagelse i udvalget.

Udvalget består af tre medlemmer fra bestyrelsen og seks medlemmer fra medlemsskaren. Jørgen Aabye roste kommunikationen med sekretariatet og lovede, at udvalget vil blive bedre til at fortælle udadtil, hvad det arbejder med.

Bestyrelser og ledere – igen, igen Et af de punkter, der gav anledning til mest debat, var det nye ’LOS Advisory Board for bestyrelser og ledelser’ – eller rettere det store fokus på forholdet mellem bestyrelser og ledelser. En enkelt leder – Lars Andersen fra Egholt – udtrykte ’forvirring’ over, at man i LOS er begyndt at bruge en retorik, som om bestyrelser og ledere har hver deres interesser – og ikke bare den samme interesse i at lave et godt stykke arbejde. ’Kommer vi til at sidde og snakke ledere og bestyrelser i stedet for kvalitet og udvikling af godt arbejde, spurgte han.

Flere medlemmer og bestyrelsesmedlemmer svarede, at der ER en problematik, man lige så godt kan adressere.

- Vi som bestyrelser forholder os korrekt og ordentligt til arbejdet. Det gør vi både ved at have de rigtige ledere men så sandelig også de rigtige bestyrelser. Du er inde på det helt gale spor, Lars. Og så i øvrigt tak for en god beretning, sagde Carl Lundø-Nielsen fra Fonden Gl. Kongevej.

- Vi kunne godt som LOS og bestyrelse vende det blinde øje til, men det er ikke godt. Talmæssigt har der været mange grimme sager om bestyrelser, der overnight har fyret deres ledere. Det gælder om at være ordentlige, det kan ikke være meningen, at vi har de kampe derude. Det nye advisory board er ikke nogen fastlåst model, den kan ændres, hvis der er behov for det.

§ 3 Foreningens formål

At arbejde på at forbedre vilkårene for børn, unge og voksne med særlige behov.

(Tidligere stod der alene ’anbragte’)

§ 5 Medlemmer

Stk. 2 Udmeldelse af foreningen skal ske skriftligt med seks måneders varsel til udtræden ved en måneds udgang. (Tidligere var det tre måneder) Stk. 4 Fra 1. oktober 2017 hæfter et ekskluderet medlem for betaling af kontingent i seks måneder svarende til sædvanlig opsigelsesperiode. (Tidligere var der ingen bestemmelser om kontingent ved eksklusion)

§ 6 Generalforsamlingen

St k. 8 Man har kun ret til at stemme på generalforsamlingen, hvis man har betalt kontingent senest to timer før generalforsamlingen.

(Tidligere stod der bare, at man kunne stemme, hvis man havde betalt kontingent ’senest i forbindelse med generalforsamlingens afholdelse.’)

§ 8 Bestyrelsen

Stk. 3 LOS’ bestyrelse skal have mindst fem A-medlemmer (øverste leder) og højst to B-medlemmer (ejer og/eller bestyrelsesmedlem. (Tidligere stod der intet om dette)

JUNI 2017

•

LOS.DK

25

Få styr på medicineringen

FÅ STY R PÅ M E D I C INER I NG EN Når beboerne på et bosted får medicin, skal en lang række krav være opfyldt og følge en helt fast procedure. Det kræver forberedelse, gennemarbejdede retningslinjer eller instrukser og ikke mindst et opgør med vaner og arbejdsgange. Det kan være en stor opgave, men der er også hjælp at hente.

AF: AF TOINI S. FLORIS, PRESSE- OG KOMMUNIKATIONSCHEF, LOS

26

JUNI 2017

•

LOS.DK

Skovhus Privathospital

Aleris

”Jeg kan godt forstå, hvis det for et bosted er en stor opgave. Det er komplicerede regler,” siger Lisette Schmidt, der er ledende sygeplejerske på Skovhus Privathospital.

Opgaven, Lisette Schmidt taler om, handler om medicinhåndteringen. Lige nu er mange af landets bosteder i gang med at gøre sig klar til reglerne for medicinhåndtering og tilsynsbesøg fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Reglerne trådte i kraft 1. januar 2017, og bostederne kan derfor i princippet vente tilsyn, hvornår det skal være. Nogle LOS-medlemmer har da også haft besøg af tilsynet.

Reglerne kræver, at bostederne opfylder en lang række målepunkter. Det er en professionalisering af medicinhåndteringen, der på mange måder minder meget om reglerne inden for sundhedsvæsenet. I bund og grund handler det om beboernes eller patienternes sikkerhed – at undgå mangler og mindske risikoen for at begå fejl.

Der er hjælp at hente Det er komplicerede regler, hvis ikke man er vant til at arbejde efter en sundhedsfaglig ramme. Men der er hjælp at hente.

Lisette Schmidt fortæller: ”Skovhus Privathospital har mange års erfaringer med at leve op til reglerne. Vi følger allerede den dag i dag reglerne i forbindelse med vores patienter. Den erfaring kan vi bruge, når vi rådgiver et socialpædagogisk bosted.”

Hun fortsætter: ”Vi har for eksempel haft et meget tæt samarbejde med Granhøjen i forbindelse med at forberede Granhøjens bosteder til det nye tilsyn og registrering. Vi kender jo særligt psykiatrien og ikke mindst de særlige forhold, der gælder på et bosted og organiseringen her, så på den måde har vi nu en meget målrettet erfaring.”

Ud over Skovhus Privathospital tilbyder

forener det pædagogiske og sundhedsfaglige perspektiv på borgeren, og hvor der er respekt for hinandens fagligheder i arbejdet med den enkelte borger.”

Effekt til gavn for borgeren Tina Søgaard, som er daglig leder på det socialpædagogiske område i Aleris Omsorg fortæller: ”Det har øget kvaliteten betydeligt i det daglige arbejde, at der arbejdes ud fra en pædagogisk og sundhedsfaglig ramme.”

Hun fortsætter: ”I praksis overlapper de hinanden. Hos os er begge faggrupper, qua det tætte samarbejde, blevet trænet i at vurdere borgerens adfærd og behov ud fra flere parametre, så de i højere grad kan observere og vurdere, hvordan der kan støttes bedst muligt op omkring borgeren.”

Tina Søgaard uddyber: ”De sundhedsfaglige medarbejdere er dygtige til at have helt konkrete og faktuelle observationer, for eksempel af blodtryk, vægt, temperatur, hvor indsatsen også kan konkretiseres, vurderes og gøres målbar. Det smitter af på den pædagogiske indsats, som også er blevet mere konkret og på flere områder målbar, så vi er bedre i stand til at vurdere, om den indsats, vi har sat i værk, har haft en effekt.” ”Indsatsen bliver lettere at strukturere, sætte ind i en tidsramme og lave mere kontinuerlige opfølgninger på,” slutter hun.

Det er nærliggende for os at tænke det sundhedsfaglige perspektiv ind på Aleris Omsorgs botilbud og handicapstøtte for eksempel også Aleris Konsulenterne sundhedsfaglig rådgivning og vejledning i forbindelse med registrering og Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn. Begge er medlemmer af LOS. Karin Kappel, kvalitetschef fra Aleris Konsulenterne siger: ”Da Aleris i udgangspunktet er en sundhedsvirksomhed, var det nærliggende for os at tænke det sundhedsfaglige perspektiv ind på Aleris Omsorgs botilbud og handicapstøtte allerede fra begyndelsen.” Hun fortæller videre: ”Det kan tage noget tid at få det til at fungere godt i praksis. Men vi har fundet en metode, hvor ledelsen kan implementere arbejdsgange og dialogplatforme, som

JUNI 2017

•

LOS.DK

27

Få styr på medicineringen

Både Aleris Konsulenterne og Skovhus Privathospital tilbyder bosteder en indledende drøftelse om bostedets behov i forbindelse med registrering og tilsyn.

28

JUNI 2017

•

LOS.DK

REGISTRERINGSPLIGT – SENEST 31. DECEMBER 2017 Oprindelig betød reglerne, at alle offentlige og private bosteder skulle registreres hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Det skal de stadig.

Som vi skrev i Gi’ LOS i marts 2017 forventes systemet med database for ’behandlingssteder’ klar den 1. juli 2017.

Selvom et bosted har været registreret i styrelsens hidtidige system, skal bostedet registrere sig på ny, da styrelsen ikke automatisk kan overføre de gamle oplysninger til det nye system.

Sidste frist for registrering er den 31. december 2017.

Bliv klar til sundhedsfagligt tilsyn Langt fra alle socialpædagogiske bosteder vil have behov for eller økonomi til at ansætte egne sundhedsfaglige medarbejdere, men har måske behov for støtte til at implementere instrukser og arbejdsgange, der bringer det sundhedsfaglige perspektiv mere i spil.

Både Aleris Konsulenterne og Skovhus Privathospital tilbyder bosteder en indledende drøftelse om bostedets behov i forbindelse med registrering og tilsyn. Begge rådgivere anbefaler som første skridt en ’screening’, hvor bostedets praksis og de særlige forhold, der gælder for stedet, kan gennemgås. Hvis bostedet vælger at gå videre i samarbejdet, kan en eller flere ydelser indgå i løsningen.

For eksempel: • Udarbejdelse af retningslinjer og instrukser • Gennemgang af instrukserne og evt. tilretning af dem • Undervisning af medarbejderne • Udarbejdelse af medicinlister for beboerne • Tilstedeværelse ved det sundhedsfaglige tilsyn • Fast rådgiver, som bostedet kan trække på

•

•

Tilknytning af en nødvendig sundhedsfaglig person (en sygeplejerske eller læge) Løbende opfølgning efter aftalt frekvens og/eller tilpasning af instrukserne til ny lovgivning og krav.

Bostedet og rådgiver aftaler indbyrdes den individuelle proces, løsning og pris.

Vigtig ledelsesopgave – allerede nu Styrelsen for Patientsikkerhed kan med seks ugers varsel anmelde et sundhedsfagligt tilsyn hos et bosted. Det er derfor vigtigt, at bostedets ledelse tager opgaven alvorligt og investerer den nødvendige tid. ”Praksis kan være udviklet af nogle særlige vaner, der ikke nødvendigvis er nedskrevne eller kan variere fra ansat til ansat.

Der skal blandt andet føres journal, og personalet skal have identifikation på beboeren. Det kræver, at ledelsen følger op og sikrer, at alle ansatte forstår instrukserne,” siger Lisette Schmidt. ”Med den rette tilgang og rådgivning kan det sagtens blive rutine og lige frem styrke bostedets arbejde. Det er vores erfaring.

Men jeg vil anbefale, at man går i gang tidligt,” slutter hun.

JUNI 2017

•

LOS.DK

29

Erfaringer fra en tidligere tilsynsgående

30

JUNI 2017

•

LOS.DK

Erfaringer fra en tidligere tilsynsgående

Hanne Juhl Pedersen er uddannet sygeplejerske og har i ni år været ansat som blandt andet tilsynsgående ved Styrelsen for Patientsikkerhed i Syddanmark, inden hun blev selvstændig konsulent og rådgiver pr. 1. maj 2017. Her fortæller hun om sine erfaringer.

AF: AF TOINI S. FLORIS, PRESSE- OG KOMMUNIKATIONSCHEF, LOS

De er meget engagerede og har meget styr på både den socialpædagogiske og psykologiske del af arbejdet på bostederne.

Gør det godt…

Bosteder er en af de otte typer af behandlingssteder, der i 2017 er udvalgt til tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed. I foråret 2017 har Hanne Juhl Pedersen blandt andet gået tilsyn hos et par af LOS’ medlemsvirksomheder. ”Faktisk har det været nogle af de bedste tilsyn, jeg har gået,” fortæller hun og uddyber: ”De er meget engagerede og har meget styr på både den socialpædagogiske og psykologiske del af arbejdet på bostederne. De har også arbejdet seriøst med medicinhåndteringen. Det er absolut ikke noget, der bare bliver gjort med venstre hånd.”

Hanne Juhl Pedersen peger på, at der er behov for at have sundhedsfaglig viden og tilgang, og som pædagog har man ikke lært den sundhedsfaglige metode i løbet af sin uddannelse. Hun siger: ”Derfor er for eksempel håndteringen

af beboernes medicin ofte begrundet efter de ansattes viden fra kurser eller erfaringer og er ikke altid tilrettelagt efter Sundhedsstyrelsens vejledning. Jeg oplever derfor ofte efter et tilsynsbesøg, at personalet har været yderst interesserede i at vide mere om medicinhåndtering, sundhedsfaglig dokumentation og infektionshygiejne.” …og der er også noget at hente De gældende regler trådte i kraft 1. januar 2017, og de risikobaserede tilsyn er fuld i gang. Styrelsen for Patientsikkerhed varsler deres sundhedsfaglige tilsyn med seks uger, men der er ingen grund til at vente med at gøre sig klar. ”Ved de hidtidige tilsyn, har jeg oplevet, at de fleste bosteder – både offentlige og private – har manglet at få udarbejdet de fleste relevante instrukser for deres sundhedsfaglige virksomhed. Det vigtigste er

JUNI 2017

•

LOS.DK

31

Erfaringer fra en tidligere tilsynsgående

Hanne Juhl Pedersen

”Ved de hidtidige tilsyn har jeg oplevet, at de fleste bosteder – både offentlige og private – har manglet at få udarbejdet de fleste relevante instrukser for deres sundhedsfaglige virksomhed.” dog, at personalet arbejder patientsikkert i det daglige arbejde. Den sundhedsfaglige dokumentation, som for eksempel en beskrivelse af patientens aktuelle og potentielle problemer, har ofte ikke været beskrevet,” fortæller Hanne Juhl Pedersen.

Hun fortsætter: ”Og det er vigtigt, når man for eksempel i en periode skal observere, om der har været effekt af ny ordineret medicin.”

Bostederne er vant til at observere og dokumentere i forhold til den pædagogiske indsats, men det er mere nyt omkring medicin, vurderer Hanne Juhl Pedersen. ”Mange gange bliver arbejdet meget lettere for personalet, når det er tilrettelagt

korrekt. For eksempel brugte et bosted adskillige kopier af samme medicinskema, da man troede, at det var nødvendigt, men det var jo meget lettere blot at skulle fordele et skema,” siger hun.

Det handler om patienterne Formålet med de risikobaserede tilsyn er at øge patientsikkerheden. Derfor har tilsynet fokus på de målepunkter, hvor risiko for fejl og mangler erfaringsmæssig er stor. Målepunkterne er i hovedgrupper: Instrukser, Dokumentation, Medicinhåndtering, Hygiejne og Patientrettigheder. Der er i alt 35 forskellige målepunkter.

Styrelsen for Patientsikkerhed udarbej-

Mange gange bliver arbejdet meget lettere for personalet, når det er tilrettelagt korrekt.

32

JUNI 2017

•

LOS.DK

Der er i alt 35 forskellige målepunkter i en tilsynsrapport

der en tilsynsrapport efter hvert tilsyn, hvoraf det fremgår, om der er konstateret overtrædelser eller mangler af betydning for patientsikkerheden. Det gennemførte tilsyn kan have fire forskellige udfald: 1. Ingen anmærkninger 2. Få og mindre problemer 3. Flere og større problemer 4. Forhold der kræver et opfølgende tilsynsbesøg.

Yderligere information og vejledning kan læses på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside: stps.dk, for eksempel ”Målepunkter til bosteder. Medicinhåndtering og prøvesvar i patientforløb” og ”Retningslinjer for tilsyn med private behandlingssteder, hvor der udføres lægelig patientbehandling”.

Hanne Juhl Pedersen har gennem årene gået en lang række kommunale tilsyn og tilsyn med private behandlingssteder, bl.a. gennem projektet med steder, som har brugt mest antipsykotisk medicin. Hun har også som tidligere oversygeplejerske haft adskillige tilsyn på plejehjem og i hjemmesygeplejen.

Hanne Juhl Pedersen har været med til at formulere de nye målepunkter for Patientsikkerhedsstyrelsens risikobaserede tilsyn.

JUNI 2017

•

LOS.DK

33

EU Persondataforordning

eller drej nøglen om!

FÅ STYR PÅ REGLERNE

Så kort kan det faktisk siges. EU’ Persondataforordning er trådt i kraft og får virkning om mindre end et år, nemlig i maj 2018. Konsekvensen ved ikke at have styr på og efterleve reglerne er en klækkelig bøde, som for en LOS’ medlemsvirksomhed formentlig vil betyde konkurs. Niveauet for bøderne er helt nyt i Danmark og vil være det samme i hele EU. AF: TOINI S. FLORIS, PRESSE- OG KOMMUNIKATIONSCHEF, LOS

S

lut med uvidenhed, lemfældige løsninger og en holdning eller adfærd som ”Det går nok…” EUPersondataforordning har direkte retsvirkning i Danmark og gælder alle – både offentlige myndigheder og private virksomheder.

Hvad taler vi om?

Vi taler om privatpersoners ret til beskyttelse af persondata. Som borgere (klienter, patienter, ansatte og lignende) sætter vi stor pris på, at vi ikke bliver kompromitteret eller får stjålet vores identitet, fordi der er for let adgang til vores data. Det har desværre vist sig at være et stigende problem, og de hidtidige regler på området har ikke fulgt med den teknologiske udvikling.

Persondataforordningen er som sådan en modernisering af, hvordan persondata skal behandles, og stiller skærpede krav til private virksomheder og offentlige myndigheder. Den nuværende og mere end 15 år gamle danske persondatalov (2001) erstattes med persondataforordningen pr. 25. maj 2018. Og dermed er sanktionsmulighederne øget i form af større bøder og mulighed for erstatning ved overtrædelse af: • De grundlæggende principper for behandling • De registreredes rettigheder • Betingelser for samtykke.

34

JUNI 2017

•

LOS.DK

Bødestørrelsen for private virksomheder er fastsat til enten 20 millioner euro eller 4 % af virksomhedens globale omsætning – forstået som det højeste af de to beløb.

LOS anbefaler, at…

Som LOS-virksomhed skal I være opmærksom på flere ting, blandt andet: • At dokumentere. Det vil sige hver LOS-virksomhed skal kunne dokumentere, hvordan I som organisation efterlever loven. Det kan for eksempel være gennem processer, procedurer og politikker.

• At indhente samtykke. Det vil sige, at hver LOS-virksomhed skal sikre, at den person, hvis data registreres, frivilligt giver sit informerede, specifikke og utvetydige samtykke til, at dataene behandles. For eksempel ved en samtykkeerklæring eller afkrydsning af et felt.

• At analysere dataflow. Det vil sige hver LOS-virksomhed skal kortlægge, hvordan personfølsomme oplysninger processes eller ”flyder” i virksomheden, og hvilke krav det stiller til it-systemer.

• At gennemføre konsekvensanalyser. Det vil sige hver LOS-virksomhed skal vurdere konsekvenserne for den enkelte person, der måtte rammes af et sikkerhedsbrud hos jer.

• At sikre procedurer ved brud på sikkerheden. Det vil sige ved brud på sikkerheden, skal hver LOS-virksomhed

sikre dels information til de registrerede, dels til Datatilsynet.

• Med mere…

I forlængelse af det, er det også værd at være opmærksom på de forberede rettigheder, som den enkelte registrerede borger har opnået med persondataforordningen. For det første har borgeren ret til at få rettet urigtige oplysninger af den dataansvarlige eller få suppleret personoplysninger ved for eksempel at fremlægge erklæringer.

For det andet har borgeren ret til at blive ”glemt”, altså få sine data slettet, hvis oplysningerne ikke længere er nødvendige i forhold til formålet med indsamlingen og behandlingen, hvis samtykket trækkes tilbage eller der mangler retligt grundlag, eller hvis den registrerede modsætter sig behandlingen, og der ikke er væsentlig legitime grunde til fortsat behandling.

Fakta om persondata, dataansvarlig og databehandler Persondata kan inddeles i tre kategorier: 1. Almindelige persondata (navn, adresse, fødselsdato, e-mailadresse, eksamener, stilling, arbejdsområde) 2. Fortrolige eller semi-følsomme persondata (cpr-nummer, økonomi, skatteforhold, sygedage, tjenstlige-, familie-, sociale- og strafbare forhold)

Hvad har LOS gjort, og hvad vil LOS gøre?

Løbende information om persondataforordningen, fx: • Artikler i medlemsmagasinet Gi’ LOS artikel • Nyheder i LOS’ Nyhedsbrev • LOS Ledernetværk • LOS Bestyrelse og Advisory Board • Info-folder (under udarbejdelse) • Emne på de fem dialogmøder til efteråret (tre af møderne med DP Solutions og to af møderne med Ricoh Danmark A/S)

3. Følsomme persondata (race- eller etnisk baggrund, politisk-, religiøs og filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige forhold, helbredsmæssig eller seksuelle forhold).

Det er disse oplysninger, som borgerne har opnået en øget beskyttelse af gennem persondataforordningen, og som stiller krav til alle LOS-virksomheder, som ’dataansvarlige’ og/eller som ’databehandlere’.

Den dataansvarlige er hovedansvarlig for behandlingen af persondataene og for,

Afholdelse og formidling af afklarende kurser, fx: • ”Gør det meste selv”-kursus (7. og 22. juni 2017), herefter løbende konsulentsparring • ”Gør det meste selv”-kursus (september/oktober 2017) Formidling af kontakt til eksterne rådgivere, fx: • DP Solutions – www.dpo-support.dk • Ricoh Danmark A/S – www.ricoh.dk Rådgivning hos LOS, fx: • På et generelt plan om principperne, reglerne, formål ved juridisk konsulent Anne Rugholt på e-mail: ar@los.dk eller direkte telefon: 3318 1013.

at reglerne efterleves. Databehandleren er den person, offentlige myndighed, private virksomhed/institution eller andet, der alene behandler persondataene på vegne af den dataansvarlige. Og derimellem skal der være indgået og være styr på såkaldte databehandleraftaler.

Som noget nyt skal databehandlere hjælpe den dataansvarlige med at overholde sine forpligtelser og skal informere den ansvarlige, hvis en instruktion for databehandlingen vurderes at være ulovlig.

Læs mere Log in på los.dk og vælg din type tilbud/ drift/personoplysninger. Her finder du mere om persondataforordningen.

JUNI 2017

•

LOS.DK

35

LOS på Folkemødet på Bornholm

Tøv ikke!

Slip fantasien løs

- Frivillighed på det specialiserede sociale felt Lad det være sagt med det samme – Folkemødet på Bornholm stod i frivillighedens tegn. I alt 77 debatter om frivillighed på fire dage taler sit tydelige sprog om, hvor meget frivillighed fylder i samfundets bevidsthed.

AF: MICHAEL CHRISTENSEN, PROJEKTLEDER, PH.D

D

et vidner om et stort socialt engagement og en villighed til at stille sig til rådighed for andre mennesker. Blot imens LOS holdt sin egen debat på området – ”Frivillighed og det sociale arbejde – et umage par?” – var der på samme tid fem andre debatter om frivillighed.

Frivillighed på Folkemødet Frivillighedens mangfoldighed blev grundigt demonstreret på folkemødet. For det første var der de mange frivillige, der fik Folkemødet til at forløbe gnidningsfrit og upåklageligt.

36

For det andet var der som nævnt de mange debatter om frivillighed, hvor man kunne høre om for eksempel: Frivillige i forhold til ældrepleje; om frivilligheden kan redde velfærdsstaten; om frivillighed er en kommunal spareøvelse eller samskabelse af et ”fælles tredje”.

For det tredje var der de frivillige private aktører såsom ’Næstehjælperne’, ’Venligboere’, ’Bedsteforældre for Asyl’, som spillede godt ind i debatterne.

Endelig for det fjerde var der de mange interesseorganisationer, råd og foreninger, der har frivillighed som arbejdsområde, og som villigt stillede op til samtaler, når man mødte dem på sin vej igennem

det hvide hav af debat-telte, der dannede rammen Folkemødets pulserende liv.

LOS-teltet: Frivillighed og det sociale arbejde er ikke et umage par For at sætte spot på frivillighedens muligheder i det specialiserede sociale arbejde, havde LOS inviteret en række centrale organisationer til en times debat om frivillighed. De brandvarme debattører på en varm dag i LOS’ velbesøgte telt var Robert Olsen, forstander for Kofoeds Skole og medlem af Rådet for socialt udsatte, Vibe Klarup – formand for Frivilligrådet, Benny Andersen, forbundsformand for Socialpædagogernes Landsforbund og

DEBAT I INFORMATIONS TELT FREDAG DEN 16. JUNI 2017.

DEBAT I LOS-TELTET LØRDAG DEN 17. JUNI 2017.

Fra venstre: Jørgen Steen Nielsen, journalist på Information, Vibe Klarup, formand for Frivilligrådet og Linda Villadsen, medstifter af Næstehjælperne.

Fra venstre: Robert Olsen, forstander for Kofoed Skole, Vibe Klarup, formand for Frivilligrådet, Benny Andersen, forbundsformand for SL, Amalie Sondrup Utzon, landsformand for Ungdommens Røde Kors og Michael Christensen, projektleder, Ph.d., LOS

JUNI 2017

•

LOS.DK

POINTER FRA LOS’ DEBAT

Frivillighed tager ikke arbejdet fra de professionelle.

Frivillighed skaber noget helt andet og giver livsglæde.

VIBE KLARUP, FRIVILLIGRÅDET

Frivillighed skal løftes ud af den sociale institution og skabe nye hverdagsoplevelser og relationer, der kan skabe læring.

ROBERT OLSEN, KOFOEDS SKOLE

Frivillighed er en ledelsesopgave – skab rum til frivillighed og vær ikke bange for at trække på kommunens resurser.

BENNY ANDERSEN, SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND

Frivillighed er for alle. Få de udsatte til at være en del af lokalsamfundet og benyt de lokale kræfter.

AMALIE SONDRUP UTZON, UNGDOMMENS RØDE KORS

Amalie Sondrup Utzon, Landsformand for Ungdommens Røde Kors.

Et centralt tema i LOS’ frivillighedsdebat var, om man kan benytte sig af frivillige, når nu de borgere man arbejder sammen med, har fået tilkendt en professionel og højt specialiseret indsats som følge af et specielt behov?

Forpligtende fællesskaber Over en bred kam slog debatpanelet fast, at frivillighed hverken kan eller skal erstatte den professionelle indsats. Derimod skal man, som Amalie Utzon pointerede, i langt højere grad se frivillighed som en mulighed for at skabe forpligtende fællesskaber, der rækker ud over institutionskonteksten.

Ingen grund til at tøve Benny Andersen var ikke sen til at påpege, at der absolut ingen grund er til at tøve med frivilligheden. Det behøver nemlig ikke at være så svært og komplekst – og fortalte om en specialpædagog på et bosted, der systematisk havde kortlagt og vurderet behovet hos en ung mand, Axel, uden nævneværdig sprog. Axel livede nemlig op hver gang, at han havde været i kontakt med en hund. På ingen tid havde pædagogen arrangeret ugentlige hundelufter-ture og besøg af tre frivillige, der hver havde en hund.

Frivillighed giver. Den tager ikke Vibe Klarup fulgte op med, at vi ikke skal forstå frivillighed som en spareøvelse, og vi skal ej heller forstå frivillighed som en ressource på lige fod med den specialiserede indsats. Tværtimod skal vi forstå frivillighed som noget, der ligger ud over en allerede god indsats. ”Frivillighed giver.

Den tager ikke!”, som hun pointerede.

Tænk kreativt – ikke i modeller Robert Olsen påpegede i debatten, at det kun er fantasien, der sætter grænser for, hvor og hvordan frivillige kan indgå i arbejdet. ”Det handler om at slippe fantasien løs og ikke lade sig styre af modeller og standarder,” sagde han. Som mangeårig forstander for Kofoeds skole pointerede Robert, at det frivillige aspekt kræver vilje og vedholdenhed, men forklarede samtidigt også, at der i mange kommuner efterhånden ses meget positivt og nuanceret på frivilligheden – og at mange kommuner i øvrigt gerne hjælper med at sætte frivillige sammen med sociale tilbud.

Fremtiden for frivilligheden i LOS Som afslutning blev rammerne for frivillighed debatteret. Opfordringen til LOS var klar – at arbejde for, at frivilligheden i højere grad bliver et kvalitetsparameter i det sociale arbejde.

En erfaring blandt publikum i teltet var, at det efterhånden er en yderst bureaukratisk øvelse at søge midler til frivilliginitiativer. Debatpanelet fik derfor også en opgave med hjem – at arbejde for at skabe nemmere adgang til midler og ikke mindst mere gennemskuelighed i, hvordan man kan etablere kontakter til de mange frivillige på området. Som Vibe Klarup i øvrigt påpegede, var Frivilligrådets fornemmeste opgave.

I løbet af de næste år vil LOS arbejde for at synliggøre frivilligheden og invitere til flere debatter og workshops om frivillighed. Bolden er givet op, og på tværs af fagskel og interesser er der ambitioner om at gøre frivilligheden til en naturlig del af det specialiserede sociale arbejde.

En undersøgelse blandt LOSmedlemmer i foråret 2017 viste, at blandt 248 besvarelser havde kun 12% af stederne erfaring med frivillige eller havde frivillige som en del af indsatsen. Det vil omvendt sige, at 88% ikke havde erfaring med frivillige eller havde frivillige som en del af indsatsen.

JUNI 2017

•

LOS.DK

37

1

Billede 1: Forberedelse af TV2-nyhedsindslag: Fra venstre journalist Rikke Kjølby, TV2, direktør Michael Graatang, LOS og leder Lene Hovmand, Sølvagergaard

LOS på Folkemødet på Bornholm

Billede 2: Optagelse af TV2-indslaget: Fra venstre journalist Rikke Kjølby, TV2 og leder Lene Hovmand, Sølvagergaard Billede 3: Debat i LOS-teltet med leder Lene Hovmand, Sølvagergaard og pædagog Tina Christiansen, Sølvagergaard

2

Billede 4: TV2 Nyhedsindslag med leder Lene Hovmand, Sølvagergaard

TÆT PÅ

LOS satte dagsordenen Lene var meget tæt på at blive et ”6.” offer for drab i tjenesten.

En hændelse, som skyldes manglerne i systemet og er et problem, man ikke kan tillade sig at negligere.

”A

AF: AF TOINI S. FLORIS, PRESSE- OG KOMMUNIKATIONSCHEF, LOS

Der er ikke sengepladser nok i psykiatrien, og de psykiatriske hospitaler udskriver for tidligt

38

JUNI 2017

•

LOS.DK

ldrig har jeg været så bange,” fortæller Lene Hovmand, leder af Sølvagergaard.

På førstedagen i LOS-teltet på Folkemødet satte hun sammen med Tina Christiansen spot på konsekvenserne af akutanbringelser af psykisk syge voksne uden ”varedeklaration”. Det er en yderst problematisk situation både for det psykisk syge menneske, som ikke kan gøre for det, og for de mennesker, som hver dag arbejder for at skabe gode og trygge rammer for nogle af samfundets mest udsatte og sårbare mennesker. ”Der er ikke sengepladser nok i psykiatrien, og de psykiatriske hospitaler udskriver for tidligt,” vurderer Lene.

3 4

Det fik TV2 Regionerne øje på, og dagen efter satte Lene igen LOS-dagsordenen hos TV2 Regionerne på Folkemødet i ”live på Havnen”. Her kom psykiatrien og manglerne i systemet til debat. Problemer, man ikke kan tillade sig at negligere. Med udgangspunkt i Lenes stærke fortælling debatterede Jesper Christensen, socialborgmester i København, Jens Stenbæk, formand for Region Sjælland og Knud Kristensen, landsformand for Sind.

Se det otte minutter lange nyhedsindslag på nettet. Det begynder ca. 12,5 minutter inde i programmet. http://play.tv2bornholm. dk/?area=specifikTV&id=280719

HELHED I BEHANDLINGEN – misbrug og psykiatri

”Jeg er misbruger/afhængig af: COMPUTERSPIL Det kunne være rart, hvis: Nogen hiver mig væk og ind i den virkelige verden.”

Du kan have et misbrug og udvikle en afhængighed af snart sagt alt mellem himmel og jord. Alkohol, cannabis, stoffer, medicin, tv/pc, købemani, træning, sex, porno, gaming og så videre. Gennem de seneste 20 år er mangfoldigheden af afhængighedsformer udviklet markant.

P

å Folkemødet satte LOS fokus på forbrug, misbrug og afhængighed, og på hvilken indflydelse det har på behandlingen, at systemet ofte skiller psykiatri og misbrugsbehandling.

Under overskriften ”Er du misbruger… eller er du bare lidt afhængig” gav formanden for Psykiatrifonden Anne Lindhardt, kommunalpolitiker Elisabeth Ildal, Rudersdal Kommune, forstander Jon Skriver, Tagkærgaard og direktør Michael Graatang, LOS, deres syn på problematikkerne. Det affødte mange spørgsmål og kommentarer fra tilhørerne, der også talte mange unge med interesse for området.

Der var ingen tvivl i LOS’ telt på Folkemødet om, at hvis vi i Danmark ønsker en effektiv behandling inden for misbrugsområdet, skal psykiatrien inddrages. Det, at man har en dobbeltdiagnose, må ikke være en hindring for, at man kan få en helhedsorienteret behandling.

Der var også enighed om, at det er vigtigt, at vi alle bliver bedre til at tale åbent om misbrug. Det vil blandt andet kunne være med til at sikre en tidligere indsats og at fastholde borgeren i en aktiv position i samfundet under og efter behandlingen. De mange nye misbrugs- og afhængighedsformer stiller også i højere grad krav til oplysning om, hvor og hvordan man kan komme i behandling.

”Jeg er misbruger/afhængig af: ALKOHOL Det kunne være rart, hvis: Der var plads til flere følelser af alle slags.” ”Jeg er misbruger/afhængig af: LIKES / OPMÆRKSOMHED Det kunne være rart, hvis: Jeg vidste, om det var normalt…”

Under og efter debatten var det muligt at ”sende et postkort” til LOS, hvor man kunne skrive om afhængighed og misbrug og ønsker for fremtiden. Her er tre eksempler på svar: LOS vil fortsat arbejde for, at man i Danmark behandler og omtaler misbrug og afhængighed respektfuldt og med krav om, at behandlingen ikke må være ensidig. Og der må ikke herske tvivl om, hvor og hvordan man får behandling for sit misbrug eller afhængighed.

ER DU MISBRUGER… ELLER BARE LIDT AFHÆNGIG? Fra venstre: Michael Graatang, direktør, LOS, Elisabeth Ildal, kommunalpolitiker, Rudersdal Kommune, Anne Lindhardt, formand, Psykiatrifonden og Jon Skriver, forstander, Fonden Tagkærgaard

JUNI 2017

•

LOS.DK

39

LOS på Folkemødet på Bornholm

Vi havde ca. 1,5 ton materialer og merchandise med og alt er blevet uddelt på Folkemødet

40

JUNI 2017

•

LOS.DK

L

OS takker for opbakningen og den store interesse i og omkring vores telt på Folkemødet. Der har været fulde huse til næsten samtlige debatter og workshops. LOS’ ansatte og bestyrelse har tilsammen deltaget ved 69 relevante arrangementer på Folkemødet i eget telt eller i andres. ”Vi havde ca. 1,5 ton materialer og merchandise med og alt er blevet uddelt på Folkemødet,” fortæller sekretariatschef Laust Westtoft og fortsætter: ”Nu tager vi arbejdshandskerne på og følger op på de mange aftaler, der er indgået med eksterne

og interne relationer i løbet af den lille uge på Bornholm.”

Han bliver bakket op af direktør Michael Graatang: ”Vi gav de sårbare børn, unge og voksne en stemme. Og vi markerede os som en interesseorganisation, der fortsat er værd at lytte til. Jeg er stolt af vores medlemmer, som er de bedste ambassadører og eksperter med dybgående og specialiserede viden fra praksis – fra virkeligheden. Godt gået!”

Her kan du se en række stemningsbilleder fra de hektiske dage på Bornholm.

oplev

LOS på Folkemødet

JUNI 2017

•

LOS.DK

41

LOS på Folkemødet på Bornholm

HØRT PÅ FOLKEMØDET

’amen det er fordi…’

Tre ungersvende kom forbi LOS-teltet og hang ud et stykke tid. ”Hvorfor vil I gerne vide noget om opholdssteder?” En dreng på 13 år iført hvid kasket og turkisfarvede solbriller svarer: ”’amen det fordi, min bror, han er altså ik’ ret klog, så han ku altså godt trænge til at blive anholdt på et af de der opholdssteder.”

AF: AF TOINI S. FLORIS, PRESSE- OG KOMMUNIKATIONSCHEF, LOS

Rundt om radikalisering ”Det er nødvendigt, at vi får skabt et solidt fundament, der kan understøtte opsporingsindsatsen omkring radikalisering og ekstremisme på opholdssteder og botilbud,” lød det fra Stine Strohbach, souschef i Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme.

Evidens om den rigtige indsats Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår: ”Tidlig indsats kræver evidens om den rigtige indsats og langt mere systematik.”

Konstruktive nyheder ”Problemet er ikke, at vi skal fortælle nyheder, men i højere grad, at det bliver nyheder for nyhedens skyld og ikke for historien bagved,” sagde Ulrik Haagerup, nyhedsdirektør, DR Nyheder. Journalister bør i stigende grad spørge sig selv og den interviewede: Hvad så nu og hvordan?

Borderline-behandling for alle ”Det skal ikke kun være eliten af mennesker med borderlineproblematikker, som kommer i betragtning til behandling.

Behandlingen kan nemlig også virke for mange, rigtig dårligt fungerende, som ud over borderlineproblematikker måske også har et misbrug, er selvskadende eller anorektiker,” slog Helle Black, terapeut på Granhøjen, fast.

Debat om STU – særligt tilrettelagt uddannelse Jens Henrik Thulesen Dahl, undervisnings- og forskningsordfører, drøftede, hvordan STU kan gøre det bedre end i dag.

42

JUNI 2017

•

LOS.DK

Han var optaget af spørgsmålet fra LOS: Skal STU fortsat have både beskæftigelse og livsduelige kompetencer som formål?”

Anbragte børn og unge – udnyt potentialet 20% af anbragte børn og unge gennemfører en ungdomsuddannelse. For ’ikke anbragte børn’ er tallet 76%.

Lise Egholm, skoleelev på 29 år, fortalte sin livsberetning om at klare livet og uddannelse på trods af gentagende anbringelser: ”Udnyt potentialet.”

Derfor er opholdssteder vigtige Anders Svensson, leder af Opholdsstedet Bustrup: ”Forandringer kræver et

længerevarende forløb med oplevelser og autenticitet. Vi møder de unge med tillid, også selv om de unge kan opleve det som provokerende.”

Mistrivsel hos unge Konkurrencemomentet kommer fra mange sider – glansbilledet på de sociale medier, succes i skolen hos 12-talspiger og så videre. Og da de unge i dag er opdraget som individualister, står de ofte meget alene med deres tanker om ikke at slå til. ”Det kan føre til psykisk sygdom, hvis ikke der tages hånd om den unge.”

VELBESØGT DEBAT OM UNGE TIL SALG Flere unge mennesker og fagpersoner havde fundet vej til LOS-teltet lørdag på Folkemødet.

”S

top bagataliseringen og forsøg på at normalisere, at unge sælger sex for gaver eller tjenester”.

Så klart lød det fra Nina Groes, tidligere direktør i Kvinfo, under LOS’ debat om unge til salg og gråzoneprostitution i børneværelset. Problemet er, at de unge piger og drenge ikke kan gennemskue konsekvenserne for dem selv – for deres opvækst og liv på længere sigt. Og de kan hurtigt blive fatale.

Flora Ghosh, direktør i LivaRehab, uddybede problematikken: ”Socialarbejdere

kan generelt ikke følge med hastende ændringer lovgivningen, og hvordan de kan tage fat om seksuel risikoadfærd og gå i dialog med udsatte unge på opholdsstederne”. ”Børn under 18 år må ikke prostituere sig. Det siger loven. De skal kende deres rettigheder i en digital verden, hvor det er blevet meget nemmere for sex-kunder at komme i kontakt med og forgribe sig på helt unge mennesker.”

Laust Westtoft, sekretariatschef i LOS, sagde: ”Vi erfarer, at det kan være rigtig svært for fagprofessionelle at afgøre, hvornår der for udsatte unge er

Fra venstre: Flora Ghosh, direktør, LivaRehab, Laust Westtoft, sekretariatschef, LOS og Nina Groes, tidl. direktør, Kvinfo

tale om et jævnbyrdigt seksuelt forhold, og hvornår der i større omfang er tale om sugardating eller gråzoneprostitution.

Flere unge giver udtryk for, at de må stå uden for et socialt fællesskab, medmindre de fremviser nøgenbilleder eller film. De voksne, socialpædagoger og alle andre faggrupper, omkring udsatte børn og unge, skal derfor være klædt ordentligt på til at kunne opspore og handle på risikoadfærd. De skal ruste de unge til ansvarlig og sikker adfærd, hvor de både kan være nysgerrige og kritiske og passe på ikke at få overtrådt deres grænser.”

PROJEKTSKIBET ”SIRIUS” ER TIL SALG.

Pris:

1.500.000 kr.

Facts/

• • • • •

•

•

Jeanneau 45” 2007 Yanmar 75 hk. motor 3 kahytter med dobbeltseng og 2 toiletter Båden er godkendt af Søfartsstyrelsen til sejlads med 12 personer Udstyret med alt det sikkerhedsudstyr der kræves for sejlads i de nordiske lande.

Der medfølger blandt andet redningsflåde, GPS, Ais, EPIRP, redningsveste, VHF, ildslukkere, røgmeldere i alle rum, vandstandsalarm, nødstrømsanlæg til alarmer, VHF, varme, 220 v omformer m.m.

Båden er klargjort til sejlads Henvendelse // FJORDSKOLEN // Ingvald mobil 2869 7823

JUNI 2017

•

LOS.DK

43

LOS flytter

Hovedkontor: LOS, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup

LOS Sekretariatet rykker teltpælene op BLEKINGE BOULEVARD 2, 2630 TAASTRUP

I næsten 10 år har LOS’ sekretariat haft kontorlokaler på Emdrupvej 115a, 2400 København NV. Lokalerne er med tiden blevet både for dyre og ufleksible i forhold til de behov og ambitioner, vi har til en moderne og professionel sekretariatsbetjening. LOS’ bestyrelse har derfor godkendt, at sekretariatet rykker teltpælene op og flytter til nyt kontordomicil, nærmere bestemt til Handicaporganisationernes Hus ved Høje Taastrup station.

Huset har en åben og imødekommende kontorindretning til de ansatte og gode og afvekslende møde-, kursus- og kantinefaciliteter for medlemmer og samarbejdspartnere, som deltager ved arrangementer i LOS’ sekretariat.

Vi har kigget på flere muligheder i det seneste år, inden vi valget faldt på

Taastrup, en forstad til København. Det var af høj prioritet at blive i nærheden af Hovedstadsområdet, men også at der var gode adkomstforhold, uanset om du kommer med bil eller kollektiv transport.

Vi ser frem til at få moderne og professionelle arbejdsforhold samtidig med, at den nye placering understreger vores nære tilknytning til et stort antal af de øvrige organisationer på det sociale område, som også har til huse her. LOS skifter fra den 1. oktober 2017 adresse til Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup SKÆRINGVEJ 88, 8520 LYSTRUP

Samtidig med flytningen på Sjælland, er det også besluttet, at sekretariatet i Jylland skal flytte til nye og bedre kontorer.

Fra 1. september 2017 er LOS’ sekretariat/Jylland at finde på adressen Skæring-

vej 88, 8520 Lystrup ved Aarhus. Her vil der også være mulighed for at holde større medlemsmøder og kurser i mere professionelle omgivelser.

Med flytningen til de to nye domiciler opprioriterer LOS den medlemsnære kontakt og sekretariatsbetjening ved i højere grad end tidligere at kunne åbne dørene for større og bedre omgivelser til at holde medlemsmøder og kurser. Vi vil dog fortsat holde medlemsmøder rundt i hele landet, hvor det er geografisk og økonomisk fornuftigt.

Vi ser meget frem til at byde alle medlemmer velkommen i de nye omgivelser i henholdsvis Taastrup og Lystrup.

UÆNDRET

Telefon: 7023 3400 Email: los@los.dk LOS Skæringvej 88, 8520 Lystrup

44

JUNI 2017

•

LOS.DK

JUNI 2017

•

LOS.DK

45

LOS spørger medlemmerne

LOS spørger medlemmerne LOS sekretariat vil gerne sige tak for de mange besvarelser af den korte medlemsundersøgelse LOS udsendte i foråret.

Jeres besvarelser er af overordentlig stor værdi, da besvarelserne hjælper med at sætte retning, og det er altid godt at kunne sidde i møder og referere til aktuelle medlemsundersøgelser.

AF: MICHAEL CHRISTENSEN, PROJEKTLEDER, LOS

Hvor ofte inddrages I i forhold til udarbejdelsen af handleplaner?

2015

2017

Aldrig

11,1%

5,9%

1-10% af visitationerne

10,1%

10,4%

11-20% af visitationerne

3,4%

6,9%

21-30% af visitationerne

4,3%

4,5%

31-40% af visitationerne

3,4%

3,0%

41-50% af visitationerne

4,8%

7,4%

51-60% af visitationerne

9,1%

6,9%

61-70% af visitationerne

3,4%

5,9%

71-80% af visitationerne

9,1%

9,9%

81-90% af visitationerne

7,2%

6,9%

91-99% af visitationerne

6,2%

5,4%

15,9%

18,3%

Hver gang

46

JUNI 2017

•

LOS.DK

Hvor ofte modtager I børn, unge eller voksne, hvor handleplanen endnu ikke er færdig?

2015

2017

Aldrig

4,9%

4,5%

1-10% af visitationerne

5,4%

11,1%

11-20% af visitationerne

3,9%

7,1%

21-30% af visitationerne

5,4%

3,0%

31-40% af visitationerne

4,4%

7,1%

41-50% af visitationerne

6,4%

7,6%

51-60% af visitationerne

9,8%

11,1%

61-70% af visitationerne

8,8%

10,1%

71-80% af visitationerne

11,3%

9,6%

81-90% af visitationerne

13,7%

9,6%

91-99% af visitationerne

10,8%

9,6%

5,9%

3,5%

Hver gang

Generelt må det siges, at det billede der tegner sig, viser en forbedring fra 2015.

Fokus på visitation og handleplan I foråret 2015 spurgte vi om jeres oplevelser i forbindelse med handleplaner og visitationer. De samme spørgsmål stillede vi i 2017-undersøgelsen.

Vi spurgte blandt andet til, hvor ofte I oplever, at der har været forsøgt utilstrækkelige indsatser inden anbringelse hos jer. Og vi spurgte også til, hvorvidt, der foreligger handleplaner og om I inddrages i udarbejdelsen af handleplaner i forbindelse med en anbringelse.

Stadigvæk plads til forbedring Generelt må det siges, at det billede der tegner sig, viser en forbedring fra 2015.

LOS’ medlemmer inddrages oftere i udarbejdelsen af handleplaner i 2017 end tilfældet var i 2015. Ligeledes synes kommunerne at være skarpere på at vælge den rigtige anbringelse første gang.

Om LOS’ medlemsundersøgelser: Fra tid til anden sender LOS sekretariat et spørgeskema ud til LOS’ medlemmer.

Vi forsøger at begrænse antallet af spørgeskemaer, og vi samler gerne mange forskellige temaer sammen.

I kan derfor nogle gange opleve, at spørgsmålene ’peger i mange retninger’.

Andre gange har LOS brug for dybere indsigt i et udvalgt emne. Her er det ikke alle medlemmer, der modtager spørgeskemaer, men udvalgte typer af medlemmer.

Endvidere tegner der sig et tydeligt billede af, at kommunerne i forhold til foråret 2015 har forbedret sig i forhold til at levere gode handleplaner i forbindelse med en anbringelse. Men, der er stadig lang vej til, at processerne omkring handleplaner og visitationer forløber glat og smidigt.

Medlemsundersøgelser i fremtiden LOS arbejder i øjeblikket på at formulere en større medlemsundersøgelse inden for voksenområdet. Den vil blive sendt ud i løbet af efteråret og vi håber, at I vil tage godt imod undersøgelsen og besvare den med ligeså stor tilslutning som den ovenstående undersøgelse.

JUNI 2017

•

LOS.DK

47

Relationer vigtig for kvalitet

Opholdssteder forbliver vigtige Børn og unge verden over mangler langvarige relationer.

Samfundets udvikling skaber børn og unge, også fra mellemklassen, der mangler en tryg voksentilknytning i opvæksten – og som reagerer på det. Opholdsstederne har en vigtig opgave i at blive ved med at tilbyde langvarige, stabile voksenrelationer, siger cand.psych.aut Niels Peter Rygaard.

AF: KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST

D

er er børn på flugt med og uden forældre. Børn, hvis forældre arbejder alt for meget. Børn i skilsmissefamilier, der pendler mellem to hjem, flytter fra landsdel til landsdel og skal vænne sig til nye ”papforældre”. Vuggestuebørn – masser af små, bitte vuggestuebørn – hvis pædagoger skifter arbejde, så de skal lære nye voksne at kende i én uendelighed. Elever i spandevis, der får nye lærere flere gange årligt. Anbragte børn med en vrimmel af sagsbehandlere.

- Tidligere havde mennesker få, men langvarige relationer. Tabet af disse er den største risiko for nutidens børn og unge. Som opholdssteder er det jeres fornemste opgave at tilbyde sådanne relationer. I er Jordens salt, sagde Niels Peter Rygaard på en velbesøgt workshop på LOS’ landsmøde den 27. og 28. marts i Kolding.

Niels Peter Rygaard, der gennem mange år har oparbejdet en rolle som specialist i omsorgssvigtede børn og unge, havde forsamlingens udelte opmærksom-

48

JUNI 2017

•

LOS.DK

hed, mens han delte ud af et både globalt og nationalt indblik i de største trusler mod nutidens børn og unge – og samtidig gav sine bud på, hvor opholdsstederne bør sætte ind for at hjælpe børnene og de unge.

Truslerne er mange. Ud over tabet af langvarige relationer er det vandringen fra land til by, der – som overordnet tendens - giver fysiske og psykiske skavanker som fedme, psykiske lidelser og traumer.

Alt i alt ses en global tendens i retning af flere børn og unge med utryg tilknytning, relationsforstyrrelser og adfærds- og indlæringsvanskeligheder.

- Opholdsstedernes traditionelle rolle har været at samle dem op, der røg ud af normalsamfundet. Men måske skal I ind i kernen af de nye udviklinger og se, hvor det går galt, også for middelklassens børn. Jeres fremtidige målgruppe er ikke længere kun socialklasse fem, sagde Niels Peter Rygaard.

Han advarede mod den omsiggribende tendens med at sætte diagnoser på flere og flere børn og dermed lægge problemet hos det enkelte barn. I stedet anbefa-

lede han at se børnenes reaktioner som copingstrategier og som konsekvenser af, hvordan vi alle har fået skruet samfundet sammen.

- Hvis vi sætter diagnosen i fokus og ikke personen, så er vi på gale spor, sagde han.

Niels Peter Rygaard opsummerede – forsøgsvist – 60 års forskning i udsatte børn og unge. Godt nok ses der – siger han – globalt set en svag tendens i retning af at prioritere adoption over anbringelse, netværkspleje over professionel familiepleje og familiepleje over institutioner. Men der er ikke forskningsbelæg for denne socialpolitiske vægtning. For hovedpointen i forskningen er, sagde han, at selve anbringelsesformen betyder mindre end kvaliteten af omsorgen det pågældende sted. For Niels Peter Rygaard er de vigtigste faktorer for at sikre kvaliteten derfor: En langvarig relation til få voksne, tilhør over tid til en gruppe jævnaldrende, uddannede omsorgsgivere og enighed mellem alle aktører i synet på den anbragte.

- Få en overenskomst, så medarbejderne kan arbejde en uge ad gangen. Brug alle de resterende penge på anciennitetstillæg og ansæt derudover nogle unge, der kan spille fodbold. Få børnene og de unge på jeres sted til at føle sig ansvarlige for hinanden. Og ansæt uddannede medarbejdere, de har perspektiv på det, de laver, sagde han blandt andet.

Sidst men ikke mindst påpegede han vigtigheden af, at der er enighed mellem dem, der er involveret – kommunen, forældrene og pædagogerne – som i øvrigt skal blive bedre til at løse deres udfordringer uden for barnets horisont.

- Det tapper børnene, hvis der er knas i forholdet mellem vigtige personer i barnets liv, sagde han.

Niels Peter Rygaard er klar over, at opholdsstederne i Danmark – lige som mange døgninstitutioner verden rundt – står over for en kraftig politisk dagsorden, og at de – som han siger – kan mærke, at ”snoren strammer”. Han har ingen forgyldte svar men opfordrer opholdsstederne til at spille aktivt ind med deres

kompetencer i en tid med mange nye organisationsformer.

- Hvorfor skulle opholdsstederne ikke kunne uddanne plejefamilier. Hvorfor skulle I ikke kunne tilbyde jeres kompetencer til kommunerne i opbygningen af nye strukturer? Og hvorfor ikke eksportere jeres viden, spurgte han retorisk.

Det sidste har Niels Peter Rygaard selv haft held med. Hans onlineuddannelser for personalegrupper, der giver omsorg til risikobørn og -unge bliver nu solgt i 18 lande og har været brugt til 25.000 omsorgsgivere. Men det er en helt anden historie… som dog kan bruges som inspiration til opholdssteder, der har mod på at se ud over landets grænser.

JUNI 2017

•

LOS.DK

49

Forbrug, misbrug & afhængighed

Hvordan bliver borger og behandler enige om, hvad der er en afhængighed eller et misbrug, og kan begreber som forbrug, afhængighed og misbrug overhovedet skilles ad?

LOS afholdt d. 27. april seminaret ’Fra forbrug over afhængighed til misbrug’, der blandt andet skulle belyse disse spørgsmål.

50

JUNI 2017

•

LOS.DK

Misbrug og afhængighed – Symptombehandling skader mulighederne for succes AF: MARTIN MADSEN, FAGKONSULENT, LOS

Over de seneste 20 år er der fremtrådt en mangfoldighed af nye afhængighedsformer

M

isbrug og afhængighed er et område i konstant forandring. Det skyldes blandt andet, at vi lever i et komplekst samfund i hastig vækst og udvikling, hvilket tilsyneladende kan gøre det svært for udsatte grupper at imødekomme krav som omstillingsparathed, præstation og selvstændighed. Misbrug og afhængighed relaterer sig til problematikker, der rækker langt ud over alkohol, cannabis, stoffer og medicinafhængighed.

mer for afhængighed opstår der en række spørgsmål om, hvordan man definerer afhængighed, hvordan man skaber den bedste behandling, hvem bestemmer at man er afhængig, hvordan bliver borger og behandler enige om hvad der er en afhængighed eller et misbrug og kan begreber som forbrug, afhængighed og misbrug overhovedet skilles ad? Spørgsmål, der kan være svære at besvare, når man arbejder med børn, unge og voksne med afhængigheds eller – misbrugsforhold.

LOS’ sætter fokus på de mange typer af misbrug Over de seneste 20 år er der fremtrådt en mangfoldighed af nye afhængighedsformer såsom: afhængighed af TV/PCskærme, afhængighed af computerspil og gaming, købemani, træningsafhængighed, afhængighed af sex og porno og listen synes uudtømmelig. Med disse (nye) for-

Seminaret bestod af 2 dele, hvor deltagerne arbejdede med ovenstående spørgsmål.

• Oplæg om forholdet mellem forbrug, afhængighed og misbrug og •

Workshops om hvordan behandlingssteder arbejder og kan se forbedrings potentialer i de rammebetingelser arbejdet udføres i.

JUNI 2017

•

LOS.DK

51

Forbrug, misbrug & afhængighed

Forbrug

Misbrug

Afhængighed

På denne måde blev, der stillet skarpt på, at forbrug, afhængighed og misbrug altid skal ses i en bredere sammenhæng, og at kvaliteten af behandlingen reduceres, hvis man fokuserer på enkelte elementer frem for helheden. Der var blandt deltagerne bred enighed om, at det helhedsorienterede behandlingssyn på misbrug og afhængighed i langt højere grad skal prioriteres politisk og økonomisk, før det er muligt at komme til bunds med de problematikker, der udtrykker sig i forskellige afhængighedsformer. Det danske behandlingsarbejde er generelt godt, men ønsker vi at komme omkring de bagvedliggende problemer, skal der arbejdes i nogle længere stræk, hvor behandlingen ikke brydes op i snævre definerede tilbud til bestemte alderskategorier uden mulighed for at forlænge behandlingen, eksempelvis når borgeren går fra ungdomstilbud til voksentilbud.

52

JUNI 2017

•

LOS.DK

Holisme og overgange i behandlingen En stor del af deltagerne ved seminaret italesatte netop, at en mere holistisk og samlet tværinstitutionel tilgang, er det området har brug for, da alt for mange informationer, går tabt når borgerens behandling afbrydes på et tilbud for at fortsætte på et andet.

En anden velkendt problematik som udgør et problem i behandlingen: at psykiatrien og misbrugsbehandlingen ofte er to ’systemer’ , der kan have svært ved samarbejde.

Det ses derfor ofte, at borgeren skal behandles for det ene, før man kan behandles for det andet.

JUNI 2017

•

LOS.DK

53

Misbrug & afhængighed

Udfordringerne i behandlingsarbejdet blev på seminaret opsummeret til følgende: / 1 / Manglende forståelse af, at afhængighed og misbrug ikke er afskåret fra psykiske, sociale og andre bagvedliggende problemer. Denne forståelse skaber vanskeligheder for at behandle effektivt og derved fastholdes borgerne øjensynligt i marginaliserede positioner. /2/ Borgere, der indgår i behandlingen, bliver dobbelt-marginaliseret. Det sker, når borgeren oven i sin kamp med afhængigheden, kan være blevet kriminaliseret efter at være blevet konfronteret med stoffer til eget forbrug eller, når borgeren fratages mulighederne for beskæftigelse eller uddannelse pga. af deres afhængighed.

Helhedsorienterede økonomiske rammer Opdraget fra LOS Seminar 2017 er, at de økonomiske og faglige rammer for at arbejde med børn, unge og voksne der har problemer, der relaterer sig til misbrug og afhængighed i højere grad skal være mere helhedsorienteret. Samtidigt skal behandlingen skabe muligheder for at holde borgerne i en aktiv position i samfundet. Dette kræver et andet politisk og økonomisk fokus, men behandlere og behandlingssystemet kan også blive bedre til samarbejde om at vidensdele og om at inddrage borgernes eget nærmiljø og pårørende i behandlingen.

Misbrug og afhængighed – et fokuspunkt i fremtiden LOS satte også fokus på afhængighed og misbrug på Folkemødet på Bornholm, hvor der yderligere blev sat spot på, at afhængighed ikke er et individuelt og fragmenteret problem, men at vi lever i et samfund, hvor afhængighed er allestedsnærværende. For der er ingen tvivl om, at de mange misbrugsformer, ikke forsvinder i fremtiden. Så LOS vil arbejde for at holde fokus på den helhedsorienterede indsats og arbejde for, at de forvaltningsmæssige rammer er indrettet mest hensigtsmæssigt.

Morten Mette Storm Kronbæk Overgaard Morten Storm Overgaard Ph.d og ansat ved Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Institut for Socialt Arbejde på Metropol.

Forbrug kontra afhængighed eller misbrug - Er der en klar grænse?

Hvad sker der i samarbejdet mellem professionel og borger, hvis der ikke er enighed om, hvorvidt borgeres brug af eksempelvis rusmidler er problematisk?

Oplægget omhandlede hvilke konsekvenser det kan have for borgere, alt efter om de bliver defineret som værende forbrugere, misbrugere eller afhængige

54

JUNI 2017

•

LOS.DK

Professor i kognitiv neurovidenskab og leder af forskergruppen Cognitive Neuroscience Research Unit ved Aarhus Universitet.

Kan viden om hjernen hjælpe os til at forstå afhængighed?

Oplægget præsenterede neurovidenskabelige resultater og viden med henblik på at forstå og forklare hvordan afhængighed ikke bare kan eksistere – men hvorfor det er en naturlig og nødvendig konsekvens af hjernens funktion.

Indsigterne forklarer hvorfor afhængighed af forskellige stoffer eller handlinger er forskellige, hvordan de er ens, og de kan vise en retning for (men ingen konkrete eksempler på) behandlingsmæssig indsats.

Mads Mette Uffe Kronbæk Pedersen

Amanda Tilsynsbesøg: Bredahl & Anne Marklund Gråzoneprostitution: Andreassen

Anbringelse af børn og

Fokus på tilsynets Hvornår skal man Misbrugsportalen – Behovet for viden om ”børnesamtaler” gribe ind? afhængighed og misbrug

Cand psych, professor og forskningslektor ved handicappede Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.

Afkriminalisering og misbrugsbehandling I Danmark har vi siden 2004 haft en nultolerance politik overfor besiddelse af alle former for illegale stoffer (inklusiv cannabis).

Denne nultolerance politik har vist sig primært at ramme de mest udsatte borgere. I stedet for at hjælpe de udsatte straffes de, hvilket kun gør svært til endnu sværere. Men hvordan kunne det gøres anderledes? Oplægget præsenterede forskellige afkriminaliserings/ legaliserings-modeller, som forholdes til behandling af misbrug.

Amanda og Anne fortalte om Misbrugsportalens historie.

Herunder omhandlede oplægget Misbrugsportalens projekter, målgrupper og tilgange til mennesker med misbrug og afhængighedsforhold.

JUNI 2017

•

LOS.DK

55

Lær for Livet

Det er dejligt at have en mentor AF: DORTHE PIHL, KOMMUNIKATIONSCHEF I LÆR FOR LIVET

56

JUNI 2017

•

LOS.DK

Mahmmod er lige fyldt 13 år. De sidste tre år har han boet på opholdsstedet Rønnebæk ved Næstved. Ved siden af skole, fodbold og spejder har Mahmmod også en frivillig mentor via Lær for Livet, som hjælper med skolearbejdet et par timer om ugen.

Siden sommeren 2016 har Mahmmod været en del af Lær for Livet, som er et læringsprogram for anbragte børn og unge, der kombinerer intensive læringsforløb og en mentorordning. Børnene er mellem 9 og 13 år, når de starter i programmet.

”Der er et rigtig godt fællesskab på camp – man er meget social.

Vi hygger og griner meget sammen.

De voksne er rigtig søde og gode til at forklare tingene.

Gode huskeregler med hjem Første gang Mahmmod hørte om Lær Livet, var han ikke begejstret ved tanken om at skulle bruge to uger af sin sommerferie på den to ugers Learning Camp, som er startskuddet på de seks år, hvert barn er tilknyttet Lær for Livet. ”Jeg tænkte, at det ville være nederen at være i skole i sommerferien. Jeg var også nervøs, fordi jeg ikke kendte nogen andre, der skulle med,” husker Mahmmod.

Heldigvis viste det sig, at Learning Camp er meget andet end dansk og matematik. ”Der er et rigtig godt fællesskab på camp – man er meget social. Vi hygger og griner meget sammen. De voksne er rigtig søde og gode til at forklare tingene. Selvfølgelig har vi det også nogen gange svært, men det er nemt at tale med de voksne om det,” fortæller Mahmmod, der siden sommerens to ugers Learning Camp har været afsted på camp igen i fem dage i efterårsferien og tre dage i Kristi Himmelfartsferien.

Allerede da Mahmmod tog afsted fra sin første Learning Camp, savnede han sine nye venner. ”Jeg glædede mig allerede til næste Learning camp, men var også meget træt,” husker Mahmmod. ”Det bedste ved at være på Learning Camp er, hvis man er bagud i skolen, så kan man nå at lære nogle gode huskeregler på camp. For eksempel hvis man har glemt, hvordan man dividerer, så har jeg lært nogle gode regler – det er dejligt. Så kan man også møde andre, der bor på opholdssted eller i plejefamilie, som man kan tale med om de samme problemer,” fortæller han.

JUNI 2017

•

LOS.DK

57

Lær for Livet

Mentor hjælper med skolearbejdet Ud over at Learning Camp har givet Mahmmod nye venner og gode huskeregler til skolearbejdet, har Mahmmod i efteråret fået sin egen mentor, der hjælper med skolearbejdet et par timer om ugen.

Mentor er en frivillig voksen, der skal støtte op om det ’lærings-boost’, som mentorbarnet har fået på Learning Camp, og samtidig være en stabil rollemodel, der kan bygge bro til andre verdener. ”Det er dejligt at have en mentor. Min mentor Kim hjælper mig med mine lektier og har altid nogle gode råd, for eksempel, hvis jeg laver emneopgave, så kan han give råd om, hvordan man kan gøre det. Han er også god til at tage den med ro, så man ikke stresser over lektierne.”

Mahmmods mentor Kim kommer typisk i weekenderne, fordi de begge har mange planer i hverdagen. Nogle gange laver de lektier på Rønnebæk, men de har også været en tur på biblioteket og besøgt Kims familie.

Også afdelingsleder på Rønnebæk Stinne Olsen vurderer, at Mahmmod er godt hjulpet med ekstra støtte gennem Learning Camp og mentor. ”Det er et supplement til folkeskolen, som Mahmmod går i. Mentor og Mahmmod har fundet hinanden rigtig godt og har været i stand til at opbygge og indgå i en god relation og have fokus på lektietræning,” siger hun

58

JUNI 2017

•

LOS.DK

Mentor er en frivillig voksen, der skal støtte op om det ”lærings-boost”, som mentorbarnet har fået på Learning Camp, og samtidig være en stabil rollemodel, der kan bygge bro til andre verdener.

og fortsætter: ”Som opholdssted har vi haft et rigtig godt samarbejde med Lær for Livet. Der, hvor man skal være opmærksom, er dialogen mellem folkeskolen og mentor, da mentor for eksempel ikke har adgang til ”Forældreintra”, hvor skolen normalt kommunikerer med elevernes bagland. Den dialog skal nok understøttes på anden vis.”

Nemmere i skolen Kombinationen af Learning Camp og samværet med mentor Kim, har gjort det nemmere for Mahmmod at klare skoleopgaverne. ”Det har hjulpet mig i skolen, fordi jeg får nogle metoder på camp, som jeg kan bruge i skolen og vise til de andre i klassen. Jeg er heller ikke så lang tid om en matematikopgave mere – fx hvis det før tog 5 minutter, så tager det kun to minutter nu,” fortæller han.

Mahmmods gode råd til andre I Lær for Livet er Mahmmod en del af elevrådet ”Learning Kid Council” – her

mødes en gruppe Learning Kids med nogle voksne fra Lær for Livet to gange årligt for at tale om, hvad der kan gøres bedre i programmet. Det er Mahmmod glad for at være en del af. ”Det er dejligt at kunne være med til at planlægge fremtidige camps og sin egen camp – så kan man komme med nogle fif til, hvad Lær for Livet skal gøre bedre.

Mahmmod har også et godt råd til andre, der måske overvejer at blive en del af Lær for Livet. ”Man skal glæde sig og ikke være nervøs – alle de andre på campen er også nye og har ikke prøvet det før.

Lær for Livet er for dem, som gerne vil have nye venner og gerne vil lære noget –

det ligger ligesom også i navnet ”Lær for Livet”.

Mahmmod skal i 7. klasse efter sommerferien og skal på weekend-camp igen i 2018.

Et læringstilbud til anbragte børn Kender du et anbragt barn med skoleudfordringer, som har brug for hjælp og

støtte til at komme på sporet fagligt og personligt? Og er barnet mellem 9 og 13 år? Så er Lær for Livet et godt tilbud, du bør overveje at drøfte med barnets sagsbehandler.

Læs mere om Lær for Livet her: www.laerforlivet.dk

LÆR FOR LIVET Lær for Livet er Egmont Fondens ambitiøse signaturprogram, som gennem en helhedsorienteret indsats skal sikre læring og livsduelighed til knapt 1.000 anbragte børn i tæt samarbejde med de danske kommuner. Lær for Livet samarbejder på nuværende tidspunkt med over 40 kommuner rundt om i landet. Øget selvværd, faglige succeser og et stærkere tilhørsforhold til skolen skal skabe fundamentet for, at børnene kan gennemføre en ungdomsuddannelse og på længere sigt skabe et godt liv for sig selv. Lær for Livet har tre indsatsområder:

• Learning Camp: Her får børnene et fagligt og personligt boost på skolecamps.

•

Lær for Livet Mentor: Barnet tilknyttes en frivillig voksen, som skal hjælpe med lektier og andre skolerelaterede udfordringer. Barnet støttes af en mentor gennem hele det seksårige forløb i Lær for Livet.

• Lær for Livet Brobygning: For at opretholde det læringsboost, som barnet har fået på campen, bygger Lær for Livet bro til skolen og de øvrige voksne omkring barnet.

Gi’ LOS annonceafsnit

Er kvaliteten af jeres dokumentation, medicinhåndtering og infektionshygiejne patient- og tilsyn sikker?

Hanne Juhl Pedersen Tidligere Oversygeplejerske ved Styrelsen for Patientsikkerhed Hygiejnesygeplejerske PD Almen pædagogik SD Infektions-hygiejne

Kontakt mig på Mobil 2327 7542 eller mail hannejuhlpedersen@gmail.com

Jeg kan tilbyde…

Jeg har…

• audit på jeres sundhedsfaglige praksis

Stor erfaring fra tilsynsbesøg og rådgivning vedrørende dokumentation, medicinhåndtering og infektionshygiejne gennem ni år som oversygeplejerske ved Styrelsen for Patientsikkerhed, (STPS)

• undervisning af personalet • hjælp til udarbejdelse af instrukser og retningslinjer • telefonrådgivning

Et indgående kendskab til målepunkterne fra STPS’s risikobaserede tilsyn, ligesom jeg ved hvad der forventes som opfølgning på en rapport uanset Kategori.

Kvalitetsforbedring af den sundhedsfaglige praksis,

Erfaring fra egen praksis i hjemmesygeplejen og plejehjem.

Forberedelse eller opfølgning på tilsyn

Erfaring med undervisning som sygeplejelærer.

JUNI 2017

•

LOS.DK

59

Gi’ LOS annonceafsnit

60

JUNI 2017

•

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

JUNI 2017

•

LOS.DK

61

Gi’ LOS annonceafsnit

62

JUNI 2017

•

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

ET STÆRKT FUNDAMENT GIVER STØRRE OVERBLIK

Få styr på de løse ender med et enkelt klik PFA Kundeprogram gør det nemt for dig at holde styr på pensionen, så du altid er opdateret på din situation i dag og i fremtiden. Du tilmelder dig ved at udfylde din profil på mitpfa.dk og klikke ja til, at vi må kontakte dig. Så får du en mail otte gange om året med dine personlige tal, gode råd og anbefalinger.

Ann Kundeprogram_150x230mm_V2.indd 1

11/09/15 09.45 JUNI 2017

•

LOS.DK

63

Gi’ LOS annonceafsnit

1/2 Ljungholm Erhverspsykolog Kommer...

MindResult

Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.

Ring og få en uforpligtende snak.

RECOVERY, FAGLIGHED OG DOKUMENTATION Få redskaber til at anvende recoverytilgangen effektfuldt – for brugere, medarbejdere og på organisationsplan.

GODKENDT REVISIONSVIRKSOMHED

Kontakt os for et skræddersyet tilbud R E G I S T R E R E D E STOREGADE 1

4780 STEGE

MAIL@REVIVISION.DK

64

JUNI 2017

•

LOS.DK

R E V I S O R E R TLF. 55 81 54 60

WWW.REVIVISION.DK

Anders Madsen • 40278385 • am@mindre.dk

Læs mere på www.mindresult.dk

Gi’ LOS annonceafsnit

Få frihed til at tage jer af det vigtigste... Øernes Revision har gennem mere end 20 år løst mange af de opgaver, som bosteder og opholdssteder mangler tid til i hverdagen: budgetter til godkendelse hos tilsynet, bogføring, lønadministration, årsregnskab, revision og øvrig rådgivning.

Vores arbejde foregår altid i tæt dialog med dem, der har deres daglige gang på stedet. For os handler revision nemlig lige så meget om mennesker, som det handler om kolde nøgne facts...

www.oernes.dk . tlf. 5538 1234

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

JUNI 2017

•

LOS.DK

65

Gi’ LOS annonceafsnit

STYRK DIT LEDERSKAB Gør medarbejderne mere selvkørende med Commutos grunduddannelse GIV MEDARBEJDERNE VÆRKTØJER TIL AT: HÅNDTERE konflikter så de ikke udarter sig til vold eller magtanvendelser

HJÆLPE med at løse handleplansmålene

SAMARBEJDE med ligeværd, anerkendelse og medinddragelse

ARBEJDE med at gøre beboerne til aktører i eget liv

SKABE motivation til beskæftigelse og uddannelse

SAMTALE der skaber nye handlemuligheder og ansvar

www.commuto.info NARRATIV OG SYSTEMISK PRAKSIS - UDDANNELSE

66

JUNI 2017

•

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

Et revisionsfirma med branchekendskab inden for behandlingsområdet Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi gennem mere end 30 år opnået stort kendskab inden for det sociale område.

Vi er 28 engagerede medarbejdere, heraf 23 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet - også inden for alle andre fagområder.

Vi tilbyder assistance inden for:

Udarbejdelse og lovpligtig revision af årsrapporten, herunder udførelse af offentlig

revision/forvaltningsrevision, udtalelser i henhold til revisionsbekendtgørelsen m.v.

Deltagelse i bestyrelses- og regnskabsmøder

Udarbejdelse af budgetskema til Tilbudsportalen

Løbende telefonisk rådgivning

Regnskabsmæssig assistance, herunder assistance med afstemning af bank, løn

m.v.

Udarbejdelse af detaljerede resultat-, balance- og likviditetsbudgetter

Rådgivning i forbindelse med overvejelser omkring omstruktureringer m.v.

Deltagelse i møde med bank, socialtilsyn m.v.

Assistance i forbindelse med opstart

Bogføringsmæssig assistance

Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, tlf. 46 36 11 99 E-mail: info@trekronerrevision.dk - hjemmeside: www.trekronerrevision.dk

JUNI 2017

•

LOS.DK

67

Gi’ LOS annonceafsnit

68

JUNI 2017

•

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

PROFESSIONEL RÅDGIVNING MED HJERTET PÅ RETTE STED

RIND ADVOKATFIRMA: • Lokalt forankret advokatfirma med speciale inden for rådgivning til blandt andet opholdssteder, botilbud og socialøkonomiske virksomheder • Flere års erfaring inden for rådgivning til erhvervsvirksomheder samt til virksomheder og fonde med socialpædagogiske og socialøkonomiske formål

Advokat Ann Christina Rindom Sørensen Ahlgade 3F, 1. sal, 4300 Holbæk 60 10 37 40 / ac@rindadvokat.dk / www.rindadvokat.dk

JUNI 2017

•

LOS.DK

69

Gi’ LOS annonceafsnit

Pengeinstitut for dem, der gør en forskel Merkur Andelskasse arbejder for en fremtid, der er bæredygtig for mennesker og natur. Derfor er vi blandt andet pengeinstitut for en række plejetilbud, bo- og opholdssteder og behandlingstilbud, der giver det enkelte individ de bedste betingelser for at udvikle sine evner.

Vi har mange års erfaring på området. Vi kan blandt andet levere en velkvalificeret økonomisk rådgivning, ejendomsfinansiering og en kontoform, der er tilpasset de fleste institutioners behov og meget mere.

Læs mere på merkur.dk eller ring på 70 27 27 06

70

JUNI 2017

•

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

Specialister i

SOCIALPÆDAGOGISKE OPHOLDSTEDER Advokat Karin Høier ApS er specialiseret i socialpædagogiske opholdssteder, botilbud og projekter, herunder i de helt særlige driftsvilkår, der gælder på området.

Vi har indgående kendskab til reglerne, der gælder på området, og derudover indsigt i og overblik over ”magtstruktuer”, udfordringer og muligheder.

Derudover kender vi langt de fleste aktører på området, herunder de sociale tilsyn, kommunerne, Socialstyrelsen, Ankestyrelsen, kommunerne, fagforeningerne m.fl., og har dermed også indgående kendskab til de forskellige kulturer, og hvordan de ”tackles” bedst, hvilke hensyn, der ”driver” dem m.v.

samarbejde, udvikling, kvalitetssikring, tilsynsreform, ledelse, ansættelser og afskedigelser, bestyrelse og afvikling.

Hos os vil du få rådgivning og hjælp på højt fagligt og specialiseret niveau samtidig med, at du kan være sikker på, at tilgangen, til den situation du står overfor, vil være baseret på en grundig analyse af alle aspekter og dele af din sag.

Kontakt os for en uforpligtende snak.

Ring på telefon 2181 1896 eller send en mail til kaho@karinhoier.dk og se i øvrigt mere på www.karinhoier.dk.

Det gælder alle dele af området og i alle situationer bl.a.: Opstart, sædvanlig drift, krisesituationer, godt samarbejde, problematisk

Advokat Karin Høier ApS Emdrupvej 115 A, 4.

DK-2400 København NV www.karinhoier.dk

Læs mere på www.karinhoier.dk 150615_KarinHoier_annonce_150x230.indd 1

15/06/15 15.33 JUNI 2017

•

LOS.DK

71

Gi’ LOS annonceafsnit

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33 72

JUNI 2017

•

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

JUNI 2017

•

LOS.DK

73

Gi’ LOS annonceafsnit

OPHOLDSSTED

Hjemmesider og præsentationsmaterialer

eller

Få en tjekket hjemmeside, der er let at opdatere!

BOSTED i drift købes

Ring/sk riv få et til i dag og bud ...

Få jeres præsentationsbrochure i et flot design

Evt. partner.

– Og få en pdf, I selv kan printe, eller en stak færdigtrykte materialer klar til uddeling.

HENV.: Ring eller sms for yderligere oplysninger på Mobil 6053 1268.

ph7 • kommunikation

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

Al henvendelse vil blive behandlet fortroligt.

WWW.PH7.DK • MAIL@PH7.DK • TLF. 24 21 24 68

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, derog er DANMINAR gået sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er to danske

der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.

Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.

Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde.

Arbejdet udføres efter Dansk JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af lovgivning. Arbejdet udføres efter Dansk Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne problemerne narkotika er faldet markant eller helt Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. Hermed har man (Måskeerhar du set diverse indslag kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant eller helt om vores arbejde, der på det seneste været på TV og i dagspressen).

Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har du set diverse har indslag omvist vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 43 53 08 70 www.DANMINAR.dk

74

JUNI 2017

•

LOS.DK

DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

Fantastisk ferieklar forsikring – dækker også beboerne

Sommerferien står for døren og snart skal kufferterne pakkes til ferien.

Topdanmarks rejseforsikring dækker både afbestilling og beboere, som rejser med en ansat. Og selvfølgelig dækker vi hele virksomheden.

Så kan I slappe af og nyde sommervejret.

52958

Har du spørgsmål til rejseforsikringen og dækninger så ring på 70 15 85 85 eller kontakt din assurandør.

Eksempler på LOS’ kurser og arrangementer

Ef teråret 2017

4. oktober

8. november

6. november

14. november

7. november

15. november

FAGLIGT ÅRSMØDE

DIALOGMØDE, REGION NORD

DIALOGMØDE, REGION MIDT

DIALOGMØDE, REGION SYD

DIALOGMØDE, REGION ØST

DIALOGMØDE, REGION HOVEDSTAD

LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ LOS.NEMTILMELD.DK