Gi los indhold marts nr1 2017 issuu

Nr. 1 | 24. årgang | marts 2017

ssteder Ophold d & u lb ti o b ud skoletilb

Magasin for medlemmer af LOS

SAFEHOUSE – højt specialiserede døgnpladser til unge under 18 år

Blog: Udlicitering:

Tilsynsbesøg:

Anbringelse af børn og handicappede

Fokus på tilsynets ”børnesamtaler”

Gråzoneprostitution: Hvornår skal man gribe ind?

Specialister i have, hest og husdyr

Find din nærmeste Land & Fritid på landogfritid.dk NORDJYLLAND: Hjørring, Åbybro, Års, Nykøbing Mors, Østerild, Stagstrup, Sørup, Vester Hassing, Vrå.

VESTJYLLAND: Holstebro, Skive, Skjern, Ølgod, Rom, Bjerringbro, Nr. Nebel, Nr. Vium. ØSTJYLLAND: Randers, Grenå, Hedensted, Odder. SYDJYLLAND: Rødekro, Skærbæk, Sundeved. FYN: Ringe, Aarup, Ulbølle, Ærøskøbing, Frankfri, Rudkøbing. ØST: Rønne, Aakirkeby, Ringsted, Tølløse, Skævinge, Vig, Bårse, Bromme, Nakskov.

42-44

48-51 Indhold:

25 år med LOS – det skal fejres.

Det gør vi på Landsmødet den 27.-28. marts 2017, hvor de 25 år på forskellig vis vil blive fejret.

Kom og vær med!

De faste:

09 M eld dig ind i dit lokale LOS Ledernetværk 10 Læserbrev Har foreningen LOS ansvarlige medlemmer?

04 06 07 08 22 55

12 Udlicitering 16 Folkemødet 2017 LOS vil igen til sommer tage til Folkemødet på Bornholm.

Leder Medlemsfordele Nye medlemmer i LOS LOS info Høringssvar fra LOS Annoncer

18 Fra vold til venlighed Vold er afmagt. Når forældre lærer at forstå og håndtere sig selv, forstår og håndterer de også deres børn bedre.

26 P rojekt Styrket Indsats 30 Sex hos anbragte Bliver der købt sex hos anbragte børn og unge 32 Tilsynets børnesamtaler 36 S undhedslovens §213c 38 Spiseforstyrrelser Med ambivalens som medspiller 42 DGIs idrætsfællesskaber DGI styrker udsatte unge ved hjælp af idrætsuddannelse 46 Fagudvalget Fra fagligt til tværfagligt samarbejde – et år efter 48 SAFEhouse To nye Safehouse-tilbud til unge under 18 år 51 Mange aktører rundt om de unge 52 Fra forbrug over afhængighed til misbrug 53 Lokal ildsjæl, tildeles fornem pris på Børneårsmødet 54 LOS Landsmøde 2017

Udgiver LOS – De private sociale tilbud Emdrupvej 115A, 5.

2400 København NV Tlf. 70 23 34 00 E-mail: is@los.dk

Redaktion Michael Graatang ansvarshavende Tlf. 61 28 03 17 Deadline næste nr.: 10. maj 2017

Forside Modelfoto Annoncer og priser kontakt is@los.dk tlf. 70 23 34 00 Layout WAYPoint Communication

ISSN: 2446-032X Titel: Gi’ Los (Online version) Tryk PE Offset Denne tryksag er svanemærket

Leder: – hvorfor, hvordan og hvad så nu?

L

OS - De private sociale tilbud blev stiftet som forening i 1992 af en gruppe opholdssteder i det daværende Vejle Amt under navnet Landsforeningen af Opholdssteder i Danmark.

Initiativtagerne brugte deres netværk til at opspore flest mulige opholdssteder i Danmark, da der på det tidspunkt ikke fandtes en oversigt over opholdssteder i Danmark. På den første generalforsamling i 1992 deltog ca. 40 opholdssteder. Medlemmerne talte både opholdssteder for børn og unge og opholdssteder for voksne. Sidstnævnte blev i forbindelse med lovændringerne i 1998 fremover betegnet som botilbud for voksne. I 1997 kom dagbehandlingstilbuddene formelt med i LOS, og foreningen fik navnet Landsforeningen

4

MARTS 2017

•

LOS.DK

af Opholdssteder og Skolebehandlingstilbud. På generalforsamlingen i 2003 blev det, for at understrege botilbuddenes placering i LOS, besluttet at ændre navn til LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud. LOS’ medlemmer tæller i dag også andre sociale tilbud. Vores område er dynamisk og konstant i udvikling.

Et af hovedformålene med at stifte en landsforening var at få ændret de stramme og rigide retningslinjer for drift af private tilbud. De på det tidspunkt gældende regler var udmøntet i et tillæg til en fælles vejledning om godkendelse og tilsyn med familieplejer og opholdssteder. Blandt andet blev lønpuljen udregnet med et antal plejevederlag pr. medarbejder, og

stederne måtte ikke have overskud. Budgettet skulle udregnes ud fra en 100% belægning, og ethvert overskud skulle modregnes i taksten for det efterfølgende år - underskud var derimod stedets eget problem.

Endelig kunne tilsynsmyndighedens afgørelser ikke ankes. Dette vanskeliggjorde opbygningen af en ordentlig egenkapital, og dermed blev opholdsstedernes økonomi meget skrøbelig. LOS har siden arbejdet på at få ændret disse vilkår og har gradvist fået indført væsentlige forbedringer i medlemmernes driftsforhold.

I 1997 var der 200 medlemmer, og man ønskede at styrke organisationen. Det gjorde man ved, udover den administrative medarbejder, at ansætte en landssekretær og samtidig oprette et kontor i København. I de følgende år voksede både LOS og sekretariatet, og i 2002 gjorde man landssekretæren til sekretariatschef.

I 2006 var LOS vokset til 530 medlemmer. På grund af væksten var der et ønske om, at bestyrelsen skulle opprioritere det politiske arbejde og nedprioritere behandlingen af driftsmæssige spørgsmål. For at understøtte dette ansatte man sekretariatschefen som direktør, og ansatte en sekretariatsleder til at tage sig af det faglige og personalemæssige i sekretariatet.

Her 25 år efter har LOS tæt på 600 medlemmer, og der er hele tiden nye virksomheder under opstart.

Samfundet er blevet hyper komplekst, og der er mere brug for LOS end nogensinde før. De der har gjort forarbejdet til det LOS, vi kender i dag, og har trådt de første svære pionerskridt, har gjort det godt. Det er simpelthen flot arbejde. Der er lagt et solidt fundament, som der let kan bygges videre på.

Omverden, der arbejder på vores område, ved godt, hvem vi er, og hvad vi står for. LOS har nogle gode, solide og rodfæstede værdier – faglighed, professionalisme og engagement, der gennemsyrer hele organisationen. LOS har utrætteligt arbejdet for høj faglighed og professionalisme med stort engagement. Det arbejde

vil naturligvis fortsætte i de kommende år. Kommunikation og interessevaretagelse bliver til stadighed en vigtigere og vigtigere del af arbejdet i LOS, ligesom vi hele tiden skal holde fokus på den daglige drift, og de rammebetingelser I har at arbejde under. LOS vil i de kommende år styrke arbejdet for medlemmerne og for borgere med særligt behov.

Jeg tænker, at vi i de kommende år skal udbygge samarbejdet med andre organisationer, der arbejder på vores område. Jeg tænker også, at vi skal være åbne over for at udvide medlemskredsen, der hvor det giver mening. Men måske vigtigst af alt tænker jeg, at

Et af hovedformålene med at stifte en landsforening var at få ændret de stramme og rigide retningslinjer for drift af private tilbud modsvaret til en hyper kompleks tid - er super fleksible virksomheder/tilbud, der hurtigt kan tilegne sig viden om, hvad det er kommunerne har brug for, og tilbyde det med afsæt i høj faglighed, professionalisme og engagement.

Sekretariatet, der står klar til at hjælpe jer og arbejde for bedre rammebetingelser, står i dag i ”stærkeste opstilling”. Det har gennem alle åerne været et gennemgående tema, at LOS skal styrkes – det fortsætter vi med.

25 år med LOS – det skal fejres. Det gør vi på Landsmødet den 27.-28. marts 2017, hvor de 25 år på forskellig vis vil blive fejret. Kom og vær med!

Med venlig hilsen Michael Graatang Direktør i LOS

MARTS 2017

•

LOS.DK

5

Husk:

Næste nummer af Gi’ LOS nr. 2, 2017 udkommer ultimo juni

LOS info

PERSONALENYT Nyansættelser

Toini S. Floris Den 1. februar 2017 tiltrådte Toini S. Floris som Kommunikations- og Pressechef i LOS. Det har i en længere periode været efterspurgt fra medlemmerne, at LOS bliver endnu mere tydelig og markant i kommunikationen, såvel eksternt som internt. Ifølge LOS’ strategi ”Gearing til Succes” står det klart, at vi skal arbejde for at sikre et godt presseberedskab, det interne informationsniveau skal løftes og den eksterne markedsføring og kommunikation skal styrkes. Derfor har vi ansat Toini, som skal bidrage til at synliggøre LOS og skærpe vores profil.

Toini kommer fra en stilling som leder af Kommunikations- og presseafdelingen i Halsnæs Kommune. Toini har siden 2007 arbejdet med kommunikations- og ledelsesrådgivning på kommunalt plan, og før det var hun ansat som Samfundsforsker ved AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (i dag en del af Kora).

Vi er rigtig glad for at have fået Toini ind på sekretariatet, og vi glæder os meget til, at hun sammen med LOS’ sekretariat skal bidrage til interessevaretagelsen for vores medlemmer.

Anne Rugholt Vi er rigtig glade for at kunne ­a nnoncere, at vi fra den 1. januar 2017 besluttede at fastansætte Anne Rugholt.

Den 1. september blev Anne ansat på sekretariatet som barselsvikar for Karina Hjermitslev. Anne er nu ansat som konsulent i sekretariatet, hvor hun til dagligt vil sidde på vores kontor i København.

Anne kommer fra en stilling som jurist hos et større botilbud, så hun kender området og serviceloven sær­ deles indgående.

Anne har en stor faglighed og vil ­bidrage med rådgivning ­i ndenfor et bredt spektrum omkring det ­socialfaglige område, herunder også godkendelse og tilsyn, borgerkontrakter, skoleoverenskomster, sundheds­ registrering, forretningsudvidelse samt andre branchefaglige spørgsmål.

Vi vil stærkt opfordre alle til at ­benytte Annes mange kompetencer.

VIDSTE DU AT… Ansvarsforsikringen blandt andet dækker ansvar for skade forvoldt ved udlevering af forkert medicin.

En Rejseforsikring gennem LOS dækker både den ansatte og beboeren, som er med på rejsen.

Topdanmarks netbanksforsikring dækker tabet, hvis en hacker tømmer din virksomheds netbankkonto.

6

MARTS 2017

•

LOS.DK

Vidste du at…

Din “tab af erhvervsevne” forsikring i den nye LOSpension gennem PFA , automatisk sikrer dig, hvis du kommer under et ressourceforløb?

Har du en Helbredsforsikring gennem din LOSpension i PFA, så er alle dine børn under 21 år medforsikrede?

Har du en helbredsforsikring gennem den nye LOSpension i PFA, så har du et ubegrænset antal behandlinger ved fysioterapeut, osteopat eller kiropraktor, så længe det er lægeligt begrundet?

Nye medlemmer i LOS siden sidst

Eskilhus ApS - Granhøjen Holbæk

BostedDanmark Køge

Fonden Krobakken Jammerbugt

Dyrehøj Boergeder Herning

Opholdsstedet Bredmosegaard Holbæk

Broen Bornholm

Opholdsstedet Løven Holbæk

Munkesøgaard Esbjerg

Team Nordahl Hedensted

SOS-Familieteam Helsingør

Velkommen til nye medlemmer

Livskreft Sønderborg Atriumfonden Guldborgsund

MARTS 2017

•

LOS.DK

7

LOS info

Der føres tilsyn på det private sociale område Tilsyn med fonde Det personrette kommunale tilsyn

Veterinærmyndighederne

Undervisningstilsyn

Socialtilsyn

Skorstensfejeren

Skat

Arbejdstilsyn

Embedslægen

Ombudsmanden

Revisor

§ 71-tilsyn

Ombudsmandens børnekontor Tilsyn med patientsikkerhed

Brandtilsyn

Bestyrelsesårsmødet januar 2017 AF: ANNE METTE ANDERSEN, JURIDISK KONSULENT, LOS

L

OS afholdte i januar Bestyrelsesårsmøde for medlemsvirksomhedernes bestyrelser. Det er 5. gang LOS afholder årsmødet. I år blev der stillet skarpt på fremtidsperspektiverne for det specialiserede sociale område med særligt fokus på udfordringer og muligheder for bestyrelser af LOS’ medlemsvirksomheder.

Med udsigt til Storebælt fik deltagerne indblik i en bred vifte inden for potentialer og risici for private aktører i samspillet med offentlige udbydere af sociale indsatser.

Helt afgørende for, at en bestyrelse kan have en professionel tilgang til arbejdet i bestyrelseslokalet, er det vigtigt at have et grundigt kendskab bestyrelsens ansvar for virksomhedens overordnede strategi i forhold til lederens driftsmæssige ansvar.

Endvidere skal bestyrelsen have en fast pejling på, hvorledes markedet udvikler eller afvikler sig, så bestyrelsen til enhver tid kan være en sparringsplatform for den daglige ledelse. LOS´ mission til dette

8

MARTS 2017

•

LOS.DK

Bestyrelsesårsmøde var at klæde bestyrelserne på til de udfordringer, fremtiden bringer og samtidig stille helt klart på virksomhedernes forskelligheder og dermed bestyrelsernes sammensætninger.

Bestyrelsen skal køre med fjernlys, og lederen skal have nærlyset tændt Selvom det er ledelsen, der i det daglige skal tage vare på driften, så har bestyrelsen det overordnede ansvar, og derfor er det også vigtigt for bestyrelsen at vide noget om det nye tilsyn med patientsikkerhed og de nye skærpede regler for registrering af medicinudlevering. Bestyrelsen bør også være informeret om de udbud, der er på vej på området, hvordan man kan agere, hvis der er en mediestorm på vej og ikke mindst have kendskab alle de 15 tilsyn, der udøver kontrol på det specialiserede sociale område. Derfor var noget af indholdet på de to dage essentielle oplysninger om dette.

Derudover fik deltagerne på

Bestyrelsesårsmødet et indblik i kommunikationsverdenen både, hvad angår forandringer og processen omkring det. ”Hvorledes får I kommunikeret jeres budskab ud til omverdenen således, at jeres virksomhed kan tiltrække ny opmærksomhed?” er også en vigtig del af det at drive virksomhed, og derfor havde LOS inviteret et medlem og en tidligere tilsynskonsulent til at belyse begge sider af samme sag: hvad er det der gør, at en kommune netop vælger et bestemt anbringelsessted frem for et andet, og hvad kan en virksomhed gøre for tiltrække nye visiteringer?

LOS vil i det kommende år sætte endnu mere fokus på netop synlighed, netværksdannelse, resultatdokumentation og hvordan medlemsvirksomhederne kan opbygge en tydeligere profil i et marked i rivende udvikling.

Næste Bestyrelsesårsmøde bliver den 26.-27. januar 2018, så sæt kryds i kalenderen.

Dit lokale LOS ledernetværk

– Meld dig ind og stå stærkere i fremtiden AF LAUST WESTTOFT, SEKRETARIATSCHEF, LOS

J

eg savner et netværk eller en sparingsgruppe, hvor vi i fortrolighed kan drøfte specifikke og meget konkrete emner, som er relevant for hver enkelt virksomhed.” Sådan sagde Lars i LOS’ medlemsundersøgelse.

Savner du, lige som Lars, et sted at afprøve idéer og få ­i nspiration til sparring med ligestillede? Det kan være både på det konkrete plan og på det mere overordnede og strategiske plan. Ja, så er det en god ide at kigge videre her.

Netværksgruppen bliver dit fortrolige forum, hvor du kan afprøve idéer og få inspiration og sparring fra ligestillede.

Nyt initiativ Vi har i LOS startet et nyt tiltag for ledere af virksomheder på det sociale område, og vores ambition er at understøtte lokale ledernetværk i hele landet. Tiltaget er i tråd med LOS’ strategi ”Gearing til succes”, hvor den lokale netværksdannelse er valgt som et indsatsområde.

Første LOS Ledernetværk i Hovedstaden er allerede startet op, og flere lokale netværk er på vej rundt om i hele landet.

LOS ønsker at understøtte LOS Ledernetværk, hvor ledere kan styrke de nære relationer i lokalområdet. Relationer, der kan bidrage til at fastholde og udvikle virksomhedsdriften, den faglige udvikling og netværk – samt styrke det individuelle behov for ledelsessparring.

Mål og målgruppe Målet er, at LOS Ledernetværk er dit fortrolige forum, hvor du kan afprøve idéer og få inspiration og sparring fra ligestillede.

Du vil blive udfordret, men også få uafhængig, kvalificeret sparring på dine strategiske udfordringer, hvilket vil styrke både din personlige og din virksomheds position.

Målgruppen for LOS Ledernetværk er dig som ansvarlig leder eller stedfortræder for et socialt tilbud. Dit netværk kommer

fra det samme geografiske område, men fra forskellige typer af virksomheder på det specialiserede socialområde.

Det er ikke et krav, at din virksomhed er medlem af LOS, idet ikke-medlemmer også kan deltage.

Fast mødeform Et LOS Ledernetværk har fire faste årlige møder med oplæg, mulighed for debat og udveksling af erfaringer. Oplægsholdere og temaer for samtlige møder, aftales på det første møde for et år ad gangen.

Ambitionen er, at møderne både vil indeholde praktiske såvel som politiske temaer. Desuden vil der også være plads til kursusvirksomhed, ledelsessupervision og inspiration til nye fagområder eller pædagogiske teorier.

Placeringen af møderne foregår, så vidt det er muligt, på skift hos netværksdeltagerne og vil på den måde bidrage til at skabe sammenhængskraft gennem et større kendskab til hinanden og de forskelligheder og muligheder for samarbejde, der findes i netværket.

Pris Årskontingentet for et LOS Ledernetværk er i 2017: • Kr. 1.200,- for medlemmer af LOS • Kr. 1.800,- for øvrige deltagere.

Kontingentet opkræves en gang årligt og indbefatter deltagelse i 4 netværksmøder, inkl. forplejning og en fast kontaktperson i LOS Sekretariatet.

Er du allerede tovholder eller deltager i et ledernetværk på socialområdet, hører vi rigtig gerne fra dig – også selvom der skulle være lukket for nye medlemmer ­ – skrive en mail på los@los.dk

HVORDAN GØR DU? Har du interesse i at indgå i dit eget eksklusive ledernetværk, kontakter du LOS Sekretariatet på los@los.dk.

Vi danner et LOS Ledernetværk, når der minimum er MARTS 2017 • LOS.DK 20 deltagere til et netværk.

9

Læserbrev

Har foreningen LOS ansvarlige medlemmer?

Hvor er medlemmerne, når linjerne for LOS’ virke skal lægges? Er du med til at sikre, at ‘din stemme’ bliver hørt?

L

OS er en forening, - i lighed med rigtig mange andre interesseorganisationer. Foreningen LOS er en frivillig forening, og de 530 medlemsnumre repræsenterer ca. halvdelen af institutionerne inden for området for socialt udsatte børn, unge og voksne. En frivillig forening har normalt nogle vedtægter m.v., og afholder hvert år en generalforsamling, hvor der bl.a. vælges en bestyrelse.

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed, og det er bl.a. her, medlemmerne har mulighed for at give deres mening til kende og drøfte vigtige emner for bestyrelsens og sekretariatets fokuspunkter.

Hvorfor deltager så få medlemssteder på LOS’ generalforsamling, hvor debatterne om LOS indsatser bør tages?

Hvordan kan vi sikre, at LOS’ bestyrelse har det nødvendige kendskab til, hvilke opgaver/emner/fokuspunkter medlemmerne forventer af LOS, når vi ikke deltager?

Hvordan vil vi sikre, at kvaliteten og fagligheden i vores hverdag også gennemsyrer LOS’ fokuspunkter, hvis ikke vi deltager, der hvor dagsordenen sættes?

530 medlemsnumre betyder en optimal generalforsamling med mindst 530 deltagere.

På sidste generalforsamling i april 2016 var der tilmeldt 48 medlemssteder.

Hvis vi ønsker, at vores forening, LOS, skal være synlig og aktiv på de områder, som vi har behov for, er det vores - medlemmernes - ‘sure’ pligt at være aktive og deltagende, når debatterne om foreningens fokuspunk-

Derfor har vi - LOS medlemmer - et kæmpe ansvar for, at LOS’ bestyrelse og sekretariat har en massiv opbakning til deres indsatser

10

MARTS 2017

•

LOS.DK

ter tages. Ved vores deltagelse er vi med til at sikre, at bestyrelse og sekretariat beskæftiger sig med vores hverdag og problematikker bl.a. rent politisk på ‘de bonede gulve’. Det er her, at vores eksistensgrundlag formes.

Hvorfor er ca. 450 private institutioner, som også arbejder inden for området for socialt udsatte børn, unge og voksne, ikke medlem af LOS? Er vores manglende deltagelse i debatterne, hvor dagsordenen sættes, medvirkende årsag til, at LOS ikke rummer ‘hele branchen’?

Vores institutioner brænder for at gøre en forskel for nogle af de svageste borgere i vort samfund. Det er virkelig komplicerede og krævende opgaver at forbedre vore beboeres tilværelse. Derfor har vi - LOS’ medlemmer - et kæmpe ansvar for, at LOS’ bestyrelse og sekretariat har en massiv opbakning til deres indsatser.

Selvfølgelig har LOS ansvarlige medlemmer. Men langt flere medlemmer bør også bruge deres ansvarlighed til at sikre, at LOS indsatser også rummer deres institution og deltage, når mulighederne viser sig. Det vil være med til at sikre, at LOS’ faglighed, kvalitet og solidaritet stemmer overens med medlemmernes behov.

Jeg er 100% klar over, at de skærpede krav til institutionerne ofte betyder mere arbejde, men hvis vi ikke, med vores medlemskab af en forening, sikrer massiv opbakning til foreningens indsatser, så er vi medvirkende årsag til at ‘vores stemme’ ikke bliver hørt bl.a. i det politiske liv.

Dette indlæg kunne sagtens beskæftige sig med mange flere varianter af årsager/virkning, men det bliver for langt. Med denne provokation håber jeg - naiv, som jeg er - at langt flere vil deltage på generalforsamlingen og være med til at sikre en sund og nuanceret debat.

På gensyn til Landsmødet og generalforsamling.

Peter Walsøe Bestyrelsesformand i Egholt Næstformand i Granhøjen

Det er en fantastisk ressource, at der kommer en frivillig mentor og hjælper med skolearbejdet. Vi gør meget ud af, at vores børn og unge er fagligt med i skolen, men mentor er et rigtig godt supplement, en gave, vi tager imod med kyshånd.

- Jannie Quist, Opholdsstedet Kongsholm

Kender du et anbragt barn med skoleudfordringer?

Så er Lær for Livet måske det rette tilbud Lær for Livet er et 6-årigt intensivt læringsprogram for anbragte børn. Barnet kommer på Learning Camps og får en frivillig mentorstøtte, der kan hjælpe med lektierne i hverdagen. Målet er, at alle anbragte børn skal have en ungdomsuddannelse.

Læs mere på www.laerforlivet.dk, eller ring på 6115 6444, hvis du vil høre mere.

Programmet finansieres af Egmont Fonden og kommunerne og er gratis for anbringelsesstederne.

MARTS 2017

•

LOS.DK

11

Blog: Udlicitering

Man kan da ikke udlicitere anbringelse af børn og handicappede!

AF: KNUD AARUP, FORMAND FOR SOCIALPOLITISK FORENING

Nej, det kan man da ikke. Det giver mindelse om en længst svunden fortid, hvor man holdt offentlig licitation over fattiglemmerne i sognet og på den måde fik den billigst mulige forsørgelse. Det var i 1700-tallet og derfor langt før nogen overhovedet havde tænkt på velfærdssamfundet. Men nu sker det igen.

16 sjællandske kommuner er klar til et udbud i det nye år. Hvordan er det danske velfærdssamfund havnet der? Hvem har truffet beslutningen? Det er et eksempel på, hvordan det centrale embedsapparat sætter sin styringstænkning igennem bag om ryggen på politikerne. Det er en udfordring for demokratiet.

12

MARTS 2017

•

LOS.DK

Udbuddet i Vestsjælland Den offentlige sektor køber årligt ind for mere end 300 mia.kr., og derfor har man i det sidste 15-20 år arbejdet systematisk på at effektivisere og koordinere offentlige indkøb med henblik på at få økonomiske rabatter. Til at sikre det er der dels blevet lavet en central indkøbsvirksomhed kaldet SKI – Statens og Kommunernes Indkøb, dels er der lavet indkøbssamarbejder mellem forskellige grupper af kommuner i landet.

Det er sådan et kommunalt indkøbsfællesskab kaldet FUS, som dækker 16 kommuner på Sjælland med Holbæk i spidsen, der til februar går i luften med et udbud om anbringelse af børn og unge med sociale og kognitive problemer. Helt konkret skal udbuddet omfatte opholdssteder og døgninstitutioner til unge i alderen 15-23 år. Nogle af pladserne er som anbringelser og andre som efterværn. De 16 kommuner ønsker samlet at indgå en fireårig kontrakt om køb af pladser for 500 mill.kr årligt.

Udbudsmaterialet er skrevet stort set, som om den kunne omhandle indkøb af kuglepenne eller toiletpapir. Der står om baggrunden for udbuddet, at De 16 FUS-kommuner har fokus på, at der iværksættes initiativer på området for børn med særlige behov. Der er særligt fokus på kommunernes udgifter og mulighederne for at vurdere indhold og effekt i tilbuddene i forhold til den enkelte borgers behov. Kommunerne ønsker samtidig at styrke effektiviteten og kvalitetsudviklingen i kommunernes opgaveløsning gennem en mere hensigtsmæssig brug af og dialog med markedet.

Samlet set er der tale om et udbudsmateriale, som ikke engang er i stand til at fastlægge nogle kriterier for valg af leverandør, som i det mindste kan give håb om, at de anbragte børn og unge kan komme positivt videre i deres liv Tilbuddet skal omfatte døgnpladser til borgere, som er anbragte, fordi de er dårligt begavede, omsorgssvigtede eller ikke kan begå sig i sociale sammenhænge, hverken med jævnaldrende eller andre. De kan også være anbragte, fordi de har ADHD, en autismediagnose eller Aspergers syndrom. Videre kan der være borgere, som i tillæg også har et misbrug af stoffer og alkohol eller som har begået mindre kriminalitet. Der er således tale om meget forskellige målgrupper med meget forskellige behov for socialfaglige/ socialpædagogiske indsatser.

Det væsentlige tildelingskriterium ved udbuddet er økonomien. Den tælles 50%.

Næste kriterium, som tæller 30% ved tildeling, er Incitament til udvikling af borgeren. Det kunne med god vilje ses som et forsøg på et fagligt kvalitetskriterium.

Tilbudsgiver skal forholde sig til fire cases og fortælle, hvordan de vil gribe dem an.

Der er tale om meget korte cases, som mere ligner nogle, som man ville bruge ved en ansættelsessamtale. Der er tale om skrivebordsarbejde, som ikke giver nogen reel mulighed for vurdering af institutionens arbejde. Endelig er personale det sidste tildelingskriterium, og det rummer krav om kontinuitet i personalegruppen og kompetenceudvikling.

Samlet set er der tale om et udbudsmateriale, som ikke engang er i stand til at fastlægge nogle kriterier for valg af leverandør, som i det mindste kan give håb om, at de anbragte børn og unge kan komme positivt videre i deres liv. Socialfaglighed og socialpædagogik er reduceret

Knud Aarup, formand for Socialpolitisk Forening.

til rent ophold til billigst mulige pris per styk – ligesom kuglepennen. Hvordan kan det være gået så galt?

Det sociale område egner sig ikke til konkurrenceudsættelse Når de 16 FUS kommuner overhovedet kan lave et udbud på det børnesociale område, skyldes det at, der i februar 2014 kom et nyt EU-udbudsdirektiv, og at det i 2015 blev omsat i en ny konkurrence- og udbudslov i Danmark, som trådte i kraft 1. januar i år. Tidligere tiders konkurrencedirektiv rummede en klar erkendelse af, at der var områder, hvor konkurrenceudsættelse ikke gav mening, og derfor var der et Bilag IIB til direktivet, som beskrev undtagelser som fx sundheds- og socialvæsen, undervisnings- og erhvervsuddannelse, fængselsvæsen samt en række andre områder. Det betød, at uanset bestemmelserne i direktivet var sociale

indsatser, hvad enten de drejede sig om udsatte børn og unge, udsatte voksne eller mennesker med funktionsnedsættelse, undtaget fra bestemmelserne om offentligt udbud.

Det er der faktisk også rigtig gode saglige grunde til. Ganske særligt den væsentlige begrundelse, at behandling og indsatser i forhold til mennesker med særlige behov fagligt kræver en konkret og individuel behandling. Sociale indsatser kan ikke sættes på samlebånd og gøres til genstand for automatisering. De består af en række unikke menneske-til-menneske kontakter. Det er almindelig viden på det sociale område, som gælder lige så vel i Danmark som i Italien og andre stede i EU. Imidlertid var der en stor centraladministrativ betænkelighed, nogle ville måske kalde til mistænksomhed, overfor den ladeport af dispensationer fra den MARTS 2017

•

LOS.DK

13

frie konkurrence på det åbne marked, som Bilag IIB til konkurrencedirektivet udgør. Onde tunger vil mene, at det især var de meget liberale topembedsmænd i det danske erhvervsministerium og økonomi- og indenrigsministerium, som var de skarpeste fortalere for afskaffelse af bilagene og dermed dispensationsmulighederne til konkurrencedirektivet.

Hvorom alting er, det var under det danske formandskab, at det nye udbudsdirektiv blev forhandlet på plads, som om afskaffelse af undtagelsesbestemmelserne på det sociale område skulle være en af det danske velfærdssamfunds væsentligste interesser.

foreligger, burde skræmme det samlede sociale felt og landet socialpolitikere fra vid og sans.

light regime. Det er fordi, der ikke er en grænseoverskridende konkurrence på fx det sociale område.

Med Udbudsloven er socialt arbejde reduceret til en tjenesteydelse. Det i sig selv bør få alarmklokkerne til at ringe i et velfærdssamfund. Men sådan hedder det, og det betyder, at kommuner som sætter sociale foranstaltninger i gang for mere end knap 5,6 mill.kr, er forpligtede til at gøre de efter reglerne om light regime i udbudsloven. Danske kommuner brugte i 2015 44,9 mia.kr på udsatte børn og unge, udsatte voksne og mennesker med handicap. Derfor vil der være et utal af tilfælde, hvor kommunerne vil være omfattet af

Med Udbudsloven er socialt arbejde reduceret til en tjenesteydelse.

Jeg har svært ved at forestille mig, at det har været politisk styret, og at det har været den socialdemokratisk ledede regering med Ole Sohn som erhvervs- og vækstminister eller for den sags skyld Nikolaj Wammen som europaminister, som var drivkraften bag afskaffelsen af vigtige dispensationsbestemmelser for det danske velfærdssamfund. Det peger snarere i retning af Slotsholmens topchefer i finansministeriet, erhvervsministeriet og økonomi-og indenrigsministeriet.

De har igennem årene været garanter for at Danmark holdt sig på New Public Management-sporet, og at markedstænkning og -styring blev implementeret overalt i den offentlige sektor.

EU’s nye udbudsdirektiv er, som nævnt, omsat i en ny dansk udbudslov.

Heri er beskrevet reglerne for alle offentlige udbud med angivelse af, hvornår et indkøb har en sådan værdi, at det skal gennemføres som et EU-udbud. Der er også kommet særlige regler om køb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser, som det hedder. Det er ydelser, der er karakteriseret ved, at de udføres meget individuelt i de enkelte medlemsstater.

Det er således ikke af hensyn til borgerne eller brugerne af tjenesteydelserne eller på grund af det særlige (social)faglige indhold i ydelserne, som gør det nødvendigt, at de bliver omfattet af det såkaldte

14

MARTS 2017

•

LOS.DK

bestemmelserne i udbudsloven. Der er faktisk også flere anbringelser af enkelte børn og unge hvis samlede udgift årligt overstiger de 5,6 mill.kr.

Man kan således forestille sig den barokke situation i fremtiden, hvor en meget kompleks social sag om en ung med multiple socialproblemer som ADHD kombineret med personlighedsforstyrrelser og et massivt misbrug ender med at skulle i udbud, før anbringelse kan finde sted. Det kommer forhåbentlig aldrig til at ske, men bare det at muligheden Man udliciterer da ikke anbringelse af børn og handica...

Politikerne må genvinde styringen Jeg tror ikke, at nogen politiker på Christiansborg har besluttet, at anbringelse af udsatte børn og unge, udsatte voksne eller mennesker med funktionsnedsættelser skal konkurrenceudsættes. Det er sket som noget teknisk og upolitisk uden en reel diskussion af de barokke konsekvenser. Jeg tror heller ikke, at formanden for KL, borgmester i Kalundborg Martin Damm eller formanden KL’s Social- og sundhedsudvalg, borgmester i Odsherred Thomas Adelskov på noget tidspunkt reelt har taget stilling til og ønsket, at det fælleskommunale indkøbsfællesskab (FUS) skulle gå i gang med et udbud af den type, som jeg har beskrevet. Det er noget, som er forelagt af embedsapparatet under overskrifter som bedre effektivitet og kvalitet til en lavere omkostning.

Det er ikke engang sikkert, at de dele af embedsapparatet i kommunerne, som er ansvarlig for det sociale områder, har været særligt involveret i indkøbsfolkenes arbejde. Det er kort sagt historien om, at styringslogikken overtager beslutningerne, og at politikken forsvinder.

Derfor er historien om konkurrenceudsættelse på det sociale område også en historie med en mere generel lære. Det viser, hvor langt styringslogikken har overtaget de reelle beslutninger og sat de folkevalgte ud af spillet. Skal Danmark fortsat være et velfærdssamfund med et åbent og aktivt demokrati, er det afgørende, at politikere på alle niveauer igen reelt bliver beslutningstagere og dermed ansvarstagere i Danmark. Alternativet er et stærkere embedsmandsvælde som laver teknisk og økonomisk ansvarlige beslutninger, som ikke har demokratisk legitimitet. Man udliciterer da ikke anbringelse af børn og handicappede – vel?

https://www.mm.dk/blog/man-udliciterer-da-ikke-anbr...

Man ud licite

rer da ikke an bringe

lse af børn og handica

...

https: //

www.

mm.d k/blog /m

an-udl icite

rer-daikke-an br...

GJ-Consult

– UDVIKLING AF SOCIALE TILBUD

Kurser og temadage i magtanvendelse og lov om voksenansvar Hjælp til godkendelse og tilsyn

Geert Jørgensen

tlf.:4063 6709

gj@gj-consult.dk

www.gj-consult.dk

MARTS 2017

•

LOS.DK

15

Folkemødet

LOS vil igen til sommer tage til Folkemødet 2017 på Bornholm.

Tag med LOS til Folkemødet på Bornholm

V

i deltager for at sætte særligt fokus på mangfoldigheden i indsatsen på det specialiserede sociale område. Vi ønsker, som sidste år, sammen med så mange medlemsvirksomheder som muligt at styrke synlighed på det private sociale område.

Vi vil gerne opfordre alle interesserede medlemsvirksomheder til at tage kontakt til sekretariatet, såfremt I vil være med til at brande og markedsføre området og den indsats, I dagligt bidrager med for at sikre mennesker i udsatte positioner den bedste nutid og fremtid. Vi ønsker i LOS at vise den mangfoldige indsats og diversiteten af medlemsvirksomheder i LOS. Vi vil sætte flere dagsordener på programmet. Et par af dem vil tage afsæt i følgende diskussioner: Fair og lige konkurrence mellem kommuner og private Det er helt afgørende for løsningen af opgaver på det specialiserede sociale område, at der kommer endnu større fokus på offentlig-privat samarbejde og part-

16

MARTS 2017

•

LOS.DK

Arrangørerne får stort udbytte på motivation, viden og nye samarbejder

LOS’ direktør Michael Graatang overrækker daværende social- og indenrigsminister Karen Ellemann en flaskepost med ønsker fra tilbudene om at skærpe sikkerheden på bostederne.

Andel arrangører der angiver, at de i høj eller nogen grad har fået følgende ud af deres deltagelse i Folkemødet 2015 73%

66%

63%

38%

Øget Nye Ny knowmotivation samarbejder/ how i egen i egen medlemmer/ organisation motivation kunder

Medieomtale

38%

Indflydelse på lovgivning/ regulering af fagområder

Kilde: Operate AS

nerskabsaftaler. Flere kommuner ønsker mere fleksible og individuelt tilrettelagte løsninger, der tilgodeser den nære borgerrettede løsning. Det er netop de løsninger, som private aktører kan tilbyde, og i LOS ønsker vi derfor at tydeliggøre værdierne i det tætte samarbejde mellem kommuner og private steder. Regeringen har ligeledes sat konkurrenceudsættelse på dagsorden, og branchen skal derfor, gennem aktive handlinger, synliggøre værdierne af den tætte relation. For mennesker i udsatte positioner kan der ikke blive tale om ”one size fits all”.

Kvalitative uddannelsesambitioner for alle børn og unge Børn og unge med indlæringsproblemer bliver ofte en udstillet gruppe i en fejlslagen inklusionssatsning. Derfor er der netop behov for, at vi på Folkemødet italesætter mulighederne for endnu tættere dialog mellem de kommunale Folkeskoler og de specialiserede privatskoler herunder interne skoler. Alt for mange unge tabes i det ordinære skolesystem, og der er derfor behov for en tidligere skoleindsats samt et krav om, at alle børn skal have tilbudt 9 års reel undervisning. Navnlig kommer børn med et behandlingsbehov i klemme, og der skal derfor kunne tages individuelle hensyn, så det enkelte barns alsidige personlige udvikling kommer i centrum. Det kræver, at visitationsprocessen til de specialiserede privatskoler forenkles, og det sikres, at alle udsatte borgere har handleplaner, hvor skole og uddannelse prioriteres.

Kan frivillig indsats implementeres, uden at det får konsekvenser for den fagprofessionelles profession?

Efterhånden har stort set alle områder af den danske velfærdsstat taget frivil-

FAKTA OM FOLKEMØDET lighedsaspektet til sig. Plejesektoren, daginstitutionerne, hospitaler, skoler og mange andre bruger i større eller mindre grad frivillige som en del af den samlede indsats.

På trods af de historiske bindinger har feltet for socialt arbejde med borgere i udsatte positioner tøvet med at involvere frivillige i den sociale indsats. Kan frivillighed understøtte den socialpædagogiske indsats, og hvilke målgrupper har vi erfaringer med i dag, som indgår som frivillige på eksempelvis et botilbud?

Foregår i Allinge på Bornholm fra den 15.-18. juni 2017 Formålet med Folkemødet Det primære formål med Folkemødet er at styrke demokratiet og dialogen i Danmark.

Det sker ved at skabe en ny ramme om møder mellem beslutningstagerne i erhvervslivet, interesseorganisationer og politikere fra Folketinget, EU, kommuner og regioner. Og ved at give borgerne mulighed for at møde beslutningstagerne ansigt til ansigt.

Vil du gerne høre mere om Folkemødet, og hvad det indebærer at deltage, så kontakt Nynne Haarby på 3318 1017 eller Laust Westtoft på 5370 4847

MARTS 2017

•

LOS.DK

17

Fra vold til venlighed

FRA VOLD TIL

venlighed

Vold er afmagt. Når forældre lærer at forstå og håndtere sig selv, forstår og håndterer de også deres børn bedre.

AF: PERNILLE PLANTENER, GITTE KJÆR-WESTERMANN, INGE BRINK, BUSINESS BY HEART

N

yt projekt sætter fokus på udsatte børns trivsel gennem forældrenes trivsel. Ved at udvikle forældrenes evne til dialog, empati og grænser, kan børn, der oplever vold i hjemmet få en opvækst med mere respekt og tryghed. Projektet sigter herigennem på at nedbringe antallet af udsatte børn, der ender som udsatte voksne, med de omkostninger for mennesker og samfund, som det har.

Er det DIN institution, der skal være vores samarbejdspartner?

Vold trækker lange skygger – ind i fremtiden 17% af vores børn udsættes for vold i hjemmet . Det er mange. Det viser sig også, at de voksne, der bruger vold overfor deres børn, meget ofte selv har været udsat for vold i deres egen barndom. Derfor er vold i hjemmet ikke kun et her-og-nu

18

MARTS 2017

•

LOS.DK

problem – det rækker langt ind i fremtiden, da det er sandsynligt, at de børn, der lige nu udsættes for vold, fører den strategi videre i deres eget forældreskab.

Folketingets overgrebspakke fra 2012 skulle reducere forekomsten af vold i hjemmene. Men tallet er kun faldet en anelse (fra 20 til 17 %). En af forklaringerne kan være, at overgrebspakken ikke indeholdt nogen initiativer over for forældre. Det kan undre, fordi forskning også viser, at forældrene er den mest afgørende enkeltfaktor for hvilke livsmuligheder et barn får.

Måske kan det manglende forældrefokus forklares med, at det er en svær målgruppe at få kontakt med. Vold i hjemmet er skamfuldt, både for barnet og de voksne.

Børns Vilkår nævner dilemmaet mellem fortrolighed og underretningspligt som en grund til, at de ikke adresserer forældrene i deres arbejde. Familiens voldshistorie er imidlertid tit allerede eksponeret, når børnene er anbragt uden for hjemmet, og de private opholdssteder har dermed en særlig position i forhold til at gå ind i en dialog om hvad der er sket og hvordan forholdene i familien kan ændres.

Kunsten at nå derind, hvor indsatsen batter Forældre med en voldshistorie vil naturligt nære en vis skepsis og mistillid overfor mennesker, der repræsenterer ‘systemet’. Vi tror dog på, at de fleste forældre, der udsætter deres børn for vold, er desperate efter at finde andre veje end volden som strategi. De vil gerne have hjælp til at komme ud af mønstret, men de vil ikke belæres og opdrages på.

Når ’systemet’ forsøger at ændre andres adfærd gennem gode råd og opdragelse, tilføjes skam til skam.

17% af vores børn udsættes for vold i hjemmet.

Det er mange.

Dette projekt har derfor fokus på en ikke-dømmende, anerkendende tilgang, hvor vi opbygger et empatisk rum, forældrene føler sig trygge i. Dette unikke empatiske rum giver erfaringsmæssigt forældrene adgang til sårbarhed og sorg over det, de ikke har magtet, og derefter håb og tro på, at volden ikke er det eneste valg, de har.

MARTS 2017

•

LOS.DK

19

Fra vold til venlighed

Input 1:

Input 2:

Kurser for fagfolk: dialog med forældre

kurser for forældre: dialog med børn

En særlig empati-forståelse Vores tilgang er en særlig empati-forståelse og -praksis, som supplerer det vigtige og store arbejde med familierne, som allerede foregår mange steder blandt LOS’ medlemmer. Vi forstår og underviser i empati som en tilstand, hvorfra man anerkender den positive hensigt, der ligger bagved enhver handling, selv vold. Ærlig, direkte tale er det andet vigtige ben, kommunikationen går på. I kontakten er vi til stede som mennesker, og modparten oplever mødet som ærligt. Vi har tit hørt, at netop det gjorde en forskel for målgruppen i en verden, hvor de tit har slået sig på det kantede system.

Et udviklingsperspektiv Barnets nervesystem er umodent, og alle børn har brug for at blive rummet og reguleret af en voksen. Det udvider deres tolerancevindue og lærer det, at man kan opleve følelser uden straks at reagere på dem ud fra kæmp/ flygt-strategier.

Forældre, der slår deres børn, har

Proces: Træning

Output 1:

Output 2:

Outcome:

Fagfolk kan støtte forældre bedre i at håndtere udfordringer i hjemmet

Forældre håndterer udfordringer i hjemmet bedre

Børn udsættes for mindre vold og mere forståelse

sandsynligvis selv et meget smalt tolerancevindue – fordi de ikke selv har oplevet tilstrækkelig følelsesmæssig støtte under opvæksten. Vi vil undervise dem i praktiske fif til, hvordan de kan håndtere vanskelige situationer, alt imens de oplever at blive rummet. Denne ’bliven rummet’ danner nye neurale stier, hvor følelse (vrede, afmagt, frygt) afkobles fra den tidligere automatiske reaktion med kæmp/flygt, og i stedet giver et øjebliks plads for et alternativt valg.

Det er 3 konsulenter fra Foreningen Ikkevoldelig Kommunikation, FIVK, der er initiativtagere til projektet. Inge Brink, Pernille Plantener og Gitte Kjær-Westermann arbejder i forvejen med udsatte forældre, børn, andre sårbare grupper og fagpersonale. Alle er certificerede i det kommunikationspsykologiske værktøj Ikkevoldelig Kommunikation®.

En åben invitation Vi vil gerne give forældrene tilbuddet gennem kanaler, hvor de allerede har

ladet deres voldshistorie eksponere. Vi søger derfor samarbejdspartnere, som har lyst til mere systematisk at kortlægge, hvordan vi allerbedst får skabt et virksomt empatisk rum og læringsmiljø for forældrene, så de bliver bedre til at tackle de svære situationer med deres børn.

Projektet forventes finansieret via støtte fra fonde og vil inkludere vikardækning, når fagpersonale er på kursus.

Hvad og hvordan Projektets er et pilotprojekt, og målet er at teste forskellige måder at nå målgruppen – forældrene – på for at blive klogere på, hvordan vi bedst skaber varig forandring. Vi kombinerer metoderne Samarbejdsbaseret Problemløsning, udviklet af Ross Grene, Ikkevoldelig Kommunikation, udviklet af Marshall Rosenberg, samt Interpersonal Neurobiology og nyere forskning i nervesystemets udvikling og funktion.

1. Vi præsenterer i første omgang fagprofessionelle for vores dialog- og empatimodel, så de kan anvende redskaberne i f.eks. familiebehandling og i deres løbende dialog med forældrene, og vurdere nytten.

2. Herigennem skabes adgang til forældre, der har udøvet vold over for deres børn eller ladet deres børn bevidne vold. I anden omgang trænes således forældrene i håndtering af svære situationer med børnene. Det foregår gennem kursus og individuelle samtaler.

Foto: Klaus Holsting

Hvis du og din arbejdsplads synes, dette lyder spændende og kunne tænke jer at høre mere om projektet og eventuelt hvad det indebærer at blive samarbejdspartner, kan du kontakte os på følgende numre, eller møde os på LOS’ landsmøde den 27.-28. marts.

Vi er indstillet på, at det endelige design defineres i sammen med samarbejdspartnerne.

- Gitte Kjær-Westermann, projektleder, tlf: 50301201.

- Pernille Plantener, tlf. 2543 2921 - Inge Brink Nielsen, tlf. 21475732

20

MARTS 2017

•

LOS.DK

MARTS 2017

•

LOS.DK

21

Høringssvar fra LOS

HØRINGSSVAR

- vores fælles stemme LOS modtager månedligt lovforslag vedrørende diverse områder, som har større eller mindre betydning for de socialpædagogiske botilbud. Uagtet høringssvarenes indhold finder LOS det altid vigtigt, at vi som brancheorganisation bliver hørt. Høringssvarene er en af LOS’ kommunikationsveje til omverdenen fra alle LOS-medlemmer.

AF: ANNE RUGHOLT, JURIDISK KONSULENT, LOS

Hvad er et høringssvar?

Høringssvar indgår som en del af lovgivningsprocessen, når ministeren ønsker at få vedtaget en lov, bekendtgørelse eller lovændring m.v. Når ministeren har fremsat et lovforslag, bliver dette videresendt til relevante udpegede organisationer og myndigheder m.fl. De høringsberettigede får muligheden for at kommentere på det nye forslag ved at sende deres bemærkninger til ministeren. Når LOS sender sine bemærkninger til et lovforslag, som altid besvares med afsæt i LOS-medlemmernes interesser, kaldes det for et ’høringssvar’. De indsendte høringssvar bliver samlet og videregivet via et høringsnotat til brug for den videre lovbehandling.

Hvilken betydning har det?

Et høringssvar udgør bemærkninger, som LOS’ konsulenter finder relevante at fremhæve forinden lovens vedtagelse. Eksempelvis kan LOS ønske en præcisering af bemærkningerne til en paragraf i lovforslaget, eller spørge ind til ændringen af ordlyden af en anden paragraf.

Idet LOS modtager et høringssvar, bliver det vurderet ud fra dets indhold, ordvalg og opbygning. Høringssvarene er

Høringssvar Inden årsskiftet blev adskillige forslag til lov, bekendtgørelser og vejledninger sendt i høring, således at lovændringerne kunne træde i kraft den 1. januar 2017. Nedenstående er en kortfattede oversigt over de høringssvar, som LOS har udsendt siden sidste Gi’ LOS-magasin i december. Alle høringssvar er tilgængelige på LOS’ hjemmeside.

22

MARTS 2017

•

LOS.DK

LOS’ holdning, som skal afspejle medlemmernes interesse og fokusere på deres retstilling. Skulle der opstå juridiske problemstillinger på baggrund af en ny lovgivning, kan LOS med rette henvise til sine høringssvar, hvor man forinden har fremhævet eventuelle faldgruppe.

Via høringssvar har LOS muligheden for at blive hørt og derved påpege evt. juridiske komplikationer, fremtidige praktiske udfordringer eller behovet for præciseringer m.v. Når loven tager sin endelige form, får den betydning for LOS’ medlemmer, da medlemmerne skal følge gældende lovgivning. Præcis på den baggrund er LOS’ høringssvar betydningsfulde, både af juridisk og praktisk karakter. LOS kan eksempelvis gøre opmærksom på behovet for en præcisering af en bestemmelse i et lovforslag, således at bestemmelsen ikke efterfølgende kan fortolkes uhensigtsmæssigt for vores medlemmer.

Høringssvar kan i bedste fald give anledning til, at lovforslaget tilrettes efter vores bemærkninger. Under alle omstændigheder har LOS som brancheorganisation tilkendegivet sin holdning via et høringssvar - vores fælles stemme.

Bekendtgørelse om krav til sundhedsmæssige forhold til dag- og døgninstitutioner, hvor der ikke ydes sundhedsfaglig behandling Denne høring vedrører de sundhedsmæssige krav på dag- og døgninstitutioner, hvor der ikke ydes sundhedsfaglig behandling. Hertil kan nævnes instrukser for bekæmpelse af smitsomme sygdomme,

sikring af forsvarlige hygiejniske forhold og håndtering af sundhedsproblemer af mere generel karakter.

LOS bemærker, at det ikke fremgår direkte af bekendtgørelsen om instrukserne skal godkendes af en autoriseret sundhedsperson.

Bekendtgørelser på det sociale områder Høringen behandler flere bekendt-

gørelser på det sociale område, herunder revisions-, socialtilsyns-, finansierings-, tilbudsportals- og rammeaftalebekendtgørelsen. I bekendtgørelsen om socialtilsynet foreslås det, at socialtilsynet kan fravige de påkrævede vilkår for godkendelse af et tilbud eller plejefamilie inden for en nærmere bestemt periode jf. § 1, stk. 4. LOS ønsker det præciseret, hvorvidt ’den fastsatte periode’ skal fortolkes indskrænkende og dermed være af kortere varighed. Bekendtgørelsens § 16, stk.

1, nr. 2, litra k fastsætter, at omkostningerne til ekstern kompetenceudvikling skal angives. LOS mener, at der opstilles indirekte yderligere krav til tilbuddene om at anvende udgiftskrævende ekstern kompetenceudvikling, hvilket ikke længere kan være udbudt af tilbuddet selv.

Bestemmelsen omfatter hele tilbuddets personalegruppe, hvorfor LOS ønsker en begrundelse for ændringen.

Efter bekendtgørelse om tilbudsportalen § 7, stk. 3 skal et tilbud fjernes fra tilbudsportalen, såfremt en afgørelsen om ophør ikke er blevet påklaget eller stadfæstet af socialtilsynet. LOS påpeger, at ved ophør af botilbuddets godkendelse bliver afgørelser og dertilhørende processuelle dokumenter offentliggjort på tilbudsportalen, hvilket kan have afgørende betydning for botilbuddets videre eksistensgrundlag. LOS opfordrer derfor til, at man tilføjer et nyt lovstykke, hvoraf det skal fremgår, at disse rapporter ikke bliver tilgængelige på tilbudsportalen, indtil sagen stadfæstes af Ankestyrelsen.

Bekendtgørelse om registrering af og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder Forslaget til bekendtgørelsen indebærer krav om registrering af bosteder som private behandlingssteder og Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsbeføjelser. Anvendelsesområdet forslås både at omfatte de private og offentlige behandlingssteder efter § 1. LOS finder dette positivt, da forslaget vil udligne konkurrenceforvridningen og dermed sikre, at patientsikkerheden er tilfredsstillende for alle behandlingssteder. Derudover mener LOS, at det bør præciseres, hvilken tilknytning den pågældende autoriserede sundhedsfaglige person skal have til behandlingssteder samt ansvarsfordelingen ved mangelfulde eller manglende instrukser.

Forslagets § 2, stk. 2 fastsætter, at behandling som bl.a. ’sundhedsfaglig behandling samt forebyggelse og sundhedsfremme’ er omfattet af bestemmelsen. LOS mener, at bestemmelsens anvendelsesområde og personkreds bør præciseres. Derudover bemærker LOS, at den forhenværende registreringsmodel har givet anledning til flere praktiske udfordringer og ikke har været særligt tilegnet bostederne. LOS har opfordret til, at man udfærdiger et registreringssystem, som henvender sig mere direkte til bostederne.

Det følger af forslagets § 9, stk. 3, at behandlingsstederne ikke kan få en reduktion i betalingsgebyret for tilsynet.

LOS mener ikke, at behandlingsstederne skal betale for det fulde registreringsår, idet de først bliver registreret i årets fjerde kvartal. Betalingsgebyret står ikke i rimelig forhold til den ydelse, som behandlingsstederne modtager.

Bekendtgørelse om magtanvendelse og indberetning ved tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling Denne høring vedrører muligheden for at udføre magtanvendelse og tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. Ifølge forslagets § 1 er isolation og fiksering ikke tilladt jf. sundhedslovens § 141 f. Endvidere foreslås det, at den fysiske tilbageholdelse er tilladt i det omfang, at det findes nødvendigt for at afværge en skade på barnet, fosteret eller andre. LOS mener, at det bør tydeliggøres, hvorvidt tilbageholdelsen kræver en begrundet formodning herom. Endeligt opfordrer LOS til, at man indsætter en klageadgang ved overtrædelse af bestemmelserne.

Bekendtgørelse om magtanvendelse og indberetning ved tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling Denne høring omhandler muligheden for brug af magtanvendelse og indberetning ved tilbageholdelse af stofmisbrugere, såfremt pågældende udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for fare. LOS ønsker, at det præciseres, hvorvidt personalet kan tilbageholde stofmisbrugere ved begrundet formodning om, at stofmisbrugeren vil afbryde den aftale behandling, som har været gældende tidligere.

Lovudkast med ændring af undervisningsmiljøloven og folkeskoleloven (Krav om antimobbestrategi, handlingsplan, oprettelse af klageinstans m.v.)

Høringen vedrører ændringen af undervisningsmiljøloven og folkeskoleloven, der har til formål at sikre eleverne en skolegang uden problematikker med det psykiske undervisningsmiljø. Lovforslagets § 1 b, stk. 1 fastsætter et lovpligtigt krav for den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvaret for uddannelsesstedet, til at udforme en antimobbestrategi jf. stk. 2. LOS finder forslaget positivt, men påpeger at specialiserede interne skoler m.v. vil opleve udfordringer i udarbejdelsen, eftersom deres elevers adfærdsmønstre varierer og dermed kan udfordre standardiseringen af en antimobbestrategi. I forlængelse heraf vil LOS have det bekræftet, at forslaget skal fortolkes således, at det er den øverste ledelse på de specialiserede interne skoler, som har det fulde ansvare efter forslagets §§ 1b, 1c og 7a.

Det følger af forslagets § 7 a, at elever, både myndige og underlagt forældremyndighed, har rettighed til at klage over undervisningsstedets manglende varetagelse af sine opgaver jf. § 1b, stk. 1 og stk. 2 samt ledelsens manglende varetagelse af sine opgaver jf. § 1 c, til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). LOS mener, at klagen skal være velbegrundet og indeholde væsentlige bekymringspunkter, således at klagen sikres den retmæssige aktualitet og indhold.

Afgørelser efter DCUM beskrives ikke som forvaltningsretlige afgørelser og kan ikke påse sagsbehandlingsregler, god forvaltningsskik m.v., medmindre det får betydning for sagens udfald. LOS mener, det bør tydeliggøres, hvorvidt afgørelserne er af forvaltningsretlig karakter og dernæst, at klageadgangen skal tilrettelægges herefter.

Vejledning om voksenansvar for anbragte børn eller unge Denne høring omhandler vejledningen til lov om voksenansvar nr. 619 af 8. juni 2016, der fastsætter rammerne for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten for anbragte børn og unge. Forslagets pkt. 22 foreslår, at interne skoler tilknyttet et anbringelsesMARTS 2017

•

LOS.DK

23

Høringssvar fra LOS

sted er omfattet af voksenansvarslovens §§ 6, 8 og 9. LOS mener, at de reglerne om magtanvendelse burde udvides til tilbageførelse ved rømning jf. § 10, eftersom eleverne kan have udadreagerende adfærd på skolen.

Det foreslås i vejledningen, at ved anvendelse af rusmiddeltesten på børn under 12 år, skal forældremyndighedsindehaveren afgive et generelt samtykke til brugen heraf. LOS mener, at det bør præciseres, hvorledes personalet skal forholde sig juridisk og i praksis, såfremt barnet ikke frivilligt ønsker at aflægge rusmiddeltesten. Endvidere fremgår det af vejledningens pkt. 54, at personalet skal gennemføre en samtale med barnet eller den unge, såfremt barnet nægter at foretage en rusmiddeltest. LOS ønsker det afklaret, hvorledes et barn under 12 år kan tilbagekalde sit generelle samtykke, eftersom det er forældremyndighedsindehaveren, som skal afgive det jf. bekendtgørelse nr. 1707 af 20. december 2016 om voksenansvar.

Vejledningen fastslår, at anbringelsesstedet skal sende indberetningsskemaet ved magtanvendelser hurtigst muligt inden for 24 timer, når registreringen har fundet sted jf. voksenansvarsbekendtgørelsen § 22. Det fremgår endvidere af vejledningen, at skemaerne skal sendes ved ”ugrundet ophold”. LOS gør opmærksom på problematikken ved ”ugrundet ophold”, idet lederen ikke har tilstrækkelig tid til at indhente informationer om forløbet, eller at det involverede barn ikke nødvendigvis er klar til foretage indberetning med sin egen redegørelse over episoden.

Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Forslaget til lov om ændring af serviceloven og retssikkerhedsloven udgør udvidelse af reglerne om optagelse til særlige botilbud uden samtykke ved væsentlig fare for andre eller særligt truende eller chikanerende adfærd. Lovforslaget indebærer, at der skabes hjemmel til at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan indstille til Statsforvaltning at træffe afgørelse om, at flytte borgere uden

24

MARTS 2017

•

LOS.DK

samtykke til et bestemt botilbud. Den foreslåede lovhjemmel udgør en yderst indgribende foranstaltning for borgeren, mener LOS, at bestemmelsens ordlyd bør ændres, således at det tydeligere fremgår, at bestemmelsen udelukkende anvendes i yderste tilfælde.

I henhold til forslagets § 131, stk. 3 skal kommunalbestyrelsen udfærdige en redegørelse, hvoraf det dokumenteres, at borgerens væsentlig farlig, særlig truende eller chikanerende adfærd udgør en aktuel og nærliggende trussel for personale eller de øvrige beboere. LOS opfordrer til, at personalet på borgerens bosted kan afgive deres vurdering af den pågældende voldelige episode samt inddrager personalet ydermere, eksempelvis ved udarbejdelse af en overordnet faglig vurdering af borgerens udvikling, udslagsgivende episoder samt generelle adfærdsmønstre.

Bekendtgørelse om prøveterminer og prøvedatoer Denne høring vedrører oplysninger om, hvilke datoer folkeskolens prøver kan afholdes i prøvetermin december/januar 2017/2018 og maj/juni 2018.

LOS har ingen kommentarer til ­udkastet.

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) Denne høring vedrører vejledningens nr.

3 til serviceloven, hvilken eksemplificerer reglerne for anvendelse af støtte til børn og unge samt deres familier. LOS påpeger, at man i pkt. 14 har tilføjet skal i teksten, hvilket skal sikre, at kommunerne skal overveje muligheden for at pårørende eller andre nærtstående personer kan bidrage til løsningen ift. støtte til barnet.

Derudover finder LOS det positivt, at vejledningen har tilføjet et kapitel omhandlende radikalisering, den forebyggende indsats og efterfølgende rådgivning. LOS kommenterer på ændringer af samtykkeregler for mindreårige efter pkt. 624 og 421 og anvendelse af digital post for unge over 15 år efter pkt. 616 m.v.

Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner Høringen omhandler bekendtgørelsen om

momsrefusion, hvilken danner teknisk grundlag for at momsen på bestemte område kan afløstes, således at de private tilbudspriser på tilbudsportalen vil stå med og uden moms. Dermed kan både de offentlige og private tilbud fremvise priser med afløftet indirekte moms, hvilket sikrer sammenlignelighed for kommunens sagsbehandlere. LOS finder bekendtgørelsens grundlag positivt, eftersom den manglende gennemsigtighed har resulteret i misforståelser.

Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, lov om rettens pleje, lov om socialtilsyn, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfælles- skab (Oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger) Denne høring behandler forslaget om oprettelse af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger, hvor kommunalbestyrelsen med indstilling fra et visitationsforum kan visitere borgere til. Afdelingerne vil ikke have tilknyttet en læge, men derimod en anden sundhedsfaglig person.

LOS påpeger, at man i visitationen ved uenighed ikke vægter lægens vurdering af borgeren højere end kommunalbestyrelsen. Endvidere bemærker LOS, at lovens målgruppe ikke er tilstrækkeligt defineret, eftersom udsatte borgere med truende og udadreagerende adfærd allerede er anbragt på bl.a. private sociale bosteder, hvilke varetager opgaven hensigtsmæssigt jf. forslagets § 42 c.

Endeligt fremhæver LOS, at patienter ikke bør tvangsindlægges efter forslagets § 42 d, såfremt der ikke foreligger en lægelig vurdering af patientens psykotiske tilstand jf. psykiatrilovens § 5. Tvangsindlæggelse må antages at være en af de væsentligste indgreb i patienters frihed, hvorfor baggrunden herfor bør være absolut nødvendig. LOS mener, at revurderingen af tvangsindlæggelsen bør være forinden de 30 dage, som det er foreslået i lovforslaget.

Projekt Styrket Indsats

Fonden Clemens har de seneste 24 måneder været på en rejse. En rejse, hvor målet har været at styrke anbragte børns skolegang og livsduelighed.

I dag mærker Fonden Clemens et løft i trivslen hos mange unge samt et stærkere samarbejde mellem Fonden, skolen, sagsbehandlere og forældre.

Måden, det er sket på, er gennem metoden Positiv Afvigelse, som fokuserer på, hvornår man lykkes i arbejdet med de anbragte børn og unge. Hvad kendetegner de historier, hvor de unge finder deres indre motivation, får en uddannelse og bliver livsduelige unge mennesker? I denne artikel hører vi, hvad Fonden Clemens fandt ud af, og vi dykker ned i metoden, som de brugte i projektet Styrket Indsats.

26

MARTS 2017

•

LOS.DK

Clemens og de

positive afvigere

U

AF: INGER WINTHER JOHANNSEN, POSITIVE DEVIANCE ACADEMY APS

ddannelse er en afgørende beskyttelsesfaktor i forhold til at sikre børn og unges fremtidige livsduelighed. Statistikkerne fortæller desværre samtidig, at hele 70% af de anbragte unge ikke har en ungdomsuddannelse som 25-årige, hvilket er langt flere, end hvad gælder for ikkeanbragte unge – herudover er der 40% af de anbragte børn og unge, som heller ikke gennemfører folkeskolens afgangsprøve.

Det er derfor et vigtigt problem. Det er også en kompleks udfordring, hvor vi ikke er sikre på de årsags-virknings-sammenhænge, der kendetegner børnenes trivsel og skolegang, eller på hvordan vi kan løse problemet.

Men hvad gør man så? Hvordan kan man arbejde med en kompleks social og langsigtet problemstilling, som anbragtes børns uddannelse er? Her har Fonden Clemens sammen med 13 andre døgntilbud afprøvet metoden Positiv Afvigelse som en del af projektet ”Styrket Indsats overfor anbragte børn og unge”. Her gik man på opdagelse hos de positivt afvigende unge – dvs. de unge, som faktisk formår at opnå en uddannelse på trods af en lang række udfordringer. Projekt Styrket Indsats er finansieret af Egmont Fonden og har været

Forstå problemets kompleksitet ”Hvorfor er det så svært” Nye indsigter • Interview med unge • Interview med skoler • Interview med sagsbehandlere

i gang siden efteråret 2015 og slutter til marts 2017.

Processen i arbejdet med Positiv Afvigelse bygger på tre vigtige skridt: Forstå, Opdag og Skab.

Forstå ”Hvis jeg havde en time til at redde verden, ville jeg bruge 55 minutter på at definere problemet og 5 minutter på løsningen” – Albert Einstein Første skridt i Positiv Afvigelse-processen er at stille spørgsmålet ”hvorfor er det svært?”. Det er en fast del af metoden, at der systematisk inddrages interessenter, som gennem hele processen er med til at justere indsatsen. Konkret betød det, at Fonden Clemens’ pædagoger har gennemført en lang række dybdegående interviews med børnene – både nuværende og tidligere, skolelærere, forældre og sagsbehandlere.

Mange mennesker har en stærk tendens til at gå i ”løsnings-mode”, når de møder et problem. At arbejde med komplekse sociale problemer, såsom anbragte børns skolegang, kræver imidlertid, at man fordyber sig i problemet, forstår kompleksiteten og udfordrer ens eksisterende løsningsmodeller. Det kræver altså,

Opdag de positive afvigere ”Er der nogen der lykkes på trods? Hvordan gør de?”

Nye indsigter • Interview med unge • Interview med skoler • I nterview med sagsbehandlere

Skab mere positiv afvigelse ”Hvordan gør vi mere af det der virker” Udvikling af nye praksisser • Udvikling af nye koncepter • Planlægning og implementering

at man tør blive i problemet som tilbud og sammen med barnet. At interviewe børn og lærere har været en lærerig proces for pædagogerne i Fonden Clemens. At det var så svært overraskede de deltagende tilbud. ”Det har lidt været vores parole i mange år, at børnene er dem, der er klogest på, hvad de har brug for. Så derfor så skal man lytte. Men det er enormt svært for voksne.

Særligt for pædagoger. Lige at flette næbbet. Og så lytte. I stedet for hele tiden at komme med gode idéer. Vi er sprængfyldt med gode idéer.” – Camilla, souschef på Fonden Clemens I de mange interviews, som Fonden Clemens foretog, stod særligt to temaer frem. Det første omhandler tilbuddets samarbejde med skolen. ”Pædagoger snakker oftest med skolen, når der er noget galt. Når der er et reelt problem med den unge. Enten har den unge forladt skolen, eller der har været en konflikt, eller den unge har ikke hørt efter eller deltaget i undervisningen.” – Tine, afdelingsleder Butterfly (en af de fire afdelinger på Fonden Clemens) Det andet tema tydeliggør vigtigheden af at forstå den unges oplevelse af, hvorfor det er svært. Det kan eksempelvis være de problemer, der er associeret med ADHD, men også et kæmpemæssigt mentalt rod, som forhindrer mange af de unge i at koncentrere sig og prioritere skolen i det hele taget. ”Jeg var ude at interviewe en tidligere anbragt, som nu kunne reflektere og tænke tilbage: ”Jeg havde så meget rod op i mit hoved. Nu var jeg nyanbragt.

Og samtidig skulle jeg gå til 9. klasses afgangseksamen. Alt rodet derhjemme fyldte så meget, at jeg ikke kunne koncentrere mig om skolen”. Hun kunne nu selv MARTS 2017

•

LOS.DK

27

Projekt Styrket Indsats

sætte ord på det, hvorimod da hun i sin tid stod i det, var det ”skolen er bare lort, det gider jeg ikke, det synes jeg ikke er vigtigt.” – Tine, afdelingsleder Da Fonden Clemens’ pædagoger kom ned i de dybereliggende lag og fik afgørende indsigter i børnenes skolegang og trivsel, blev der for alvor rykket ved pædagogernes opfattelse af problemerne. For at nå til dette punkt har pædagogerne sammen med Styrket Indsats’ konsulenterne haft flere workshops i spørgeteknik og trænet dét at forblive nysgerrig og undersøgende på nye sider af deres børn og unge. Det er en af grundsøjlerne i Positiv Afvigelse-tilgangen, at det har været pædagogerne fra Fonden Clemens selv, som stiller spørgsmålene, selv har været ude at opnå indsigter og selv udviklet de koncepter, som skal løfte de unges trivsel og skolegang. Dette er med til at give et fælles ejerskab, hvor pædagogerne er med i hele processen. De opnår på den måde en forståelse for både årsag og formen på den nye praksis, de implementerer.

Samtidig betyder det også, at der igennem hele projektet tales i et tilgængeligt og handlingsorienteret sprog, der formår at inddrage både pædagoger, børn og andre relevante faggruper.

Hos Fonden Clemens har man således identificeret og interviewet de børn og unge, som er lykkes på trods. Her opdagede pædagogerne vigtigheden af tilstedeværelsen af én betydningsfuld voksen i barnets liv, som har gjort en afgørende forskel for barnets lyst til skole. ”Når jeg spurgte videre ind til ”hvad var det så, der gjorde, at du nåede dertil, hvor du kunne afslutte 9. klasse?”, så kunne hun fortælle, at der bare var en lærer, som hun havde mødt meget kort i sit skoleforløb, som der virkelig troede på hende. Som anerkendte hendes følelser og anerkendte hendes rod i hovedet. Og ikke lagde et for stort et pres, men havde nogle krav, ”der er nogle ting, du skal”. Også selvom der er rod i hovedet. Det var én person, der havde gjort udfaldet. Der havde gjort, at hun troede på sig selv. Troede på, at hun kunne klare den opgave.” – Tine, afdelingsleder Det andet tema belyser skoleforløbet.

De børn, der lykkes, er dem, hvor barnet oplever en rød tråd mellem skolen, opholdsstedet, sagsbehandler og forældre. ”Det har været under workshops, hvor vi har hentet de her indsigter [fra vores interviews med børn, forældre og lærere] og hvor det er stort set alle, der nævner, at samarbejdet er vigtigt.” – Camilla, souschef

De børn der lykkes, er dem, hvor barnet oplever en rød tråd mellem skolen, opholdsstedet, sagsbehandler og forældre.

Opdag Når man har kortlagt ”hvorfor det er så svært?” at arbejde med børnenes skolegang og trivsel, har man et fundament for at stille spørgsmålet ”Er der nogen, som alligevel formår at lykkes?”. Positiv Afvigelse bygger nemlig på, at der er i ethvert samfund er grupper eller individer, som med de samme forudsætninger og adgang til de samme ressourcer som deres ligemænd formår at skabe bedre løsninger og resultater.

28

MARTS 2017

•

LOS.DK

Skab Det næste vigtige skridt i Positiv Afvigelse-processen er at gå fra indsigt til praksis. Konkret stilles spørgsmålet: ”Hvordan kan vi gøre mere af det, der virker?”. Her skaber tilbuddene konkrete nye initiativer, der tager udgangspunkt i den kortlagte praksis og nye indsigter om, hvorfor det er svært, og hvad vi har lært, når det lykkes.

Hos Fonden Clemens fandt man ud af, at mange af de positivt afvigende unge taler om den ene betydningsfulde voksen.

Udfordringen i denne fase af projektet var eksempelvis at oversætte indsigten om de unges betydningsfulde voksne til noget, som kunne blive en daglig pædagogisk praksis på opholdsstedet. ”Indsigterne sagde os jo, hvornår man lykkes. F.eks., at der skal én betydningsfuld voksen til. Men er det en voksen, som vi kan finde? Vi kan jo ikke beslutte, hvem der er den betydningsfulde voksne for den unge, men vi kan tænke mere i, at det vi giver de unge, er betydningsfuldt.

Og finde ud af, hvad er betydningsfuldt for den enkelte i det hele taget?” – Tine, afdelingsleder Pædagogerne på Fonden Clemens hæftede sig ved, at de unges betydningsfulde voksne først og fremmest havde en forståelse for barnets oplevelse af skole, hverdag og behov. For at opnå dette fandt pædagogerne det derfor essentielt, at de fik nogle værktøjer til at ”lytte højere” i deres dialog med den unge og deres skolegang. Herved udvikledes en smiley-ordning, hvor børnene på vej hjem fra skole evaluerer dagen med smileyer, men også reflekterer over minimum én god ting ved deres skoledag. Dette for at skabe positive historier som modpol til den negative diskurs, som de altid er i midtpunktet af (se ”Forstå” afsnit ovenfor). ”Hvordan kan vi høre de unge mennesker i vores dagligdag, som er så fortravlet mange gange? Hvordan kan vi høre om det gode ved deres skolegang? Vi udviklede så et koncept og et implementeringsskema, hvor vi startede med at snakke med de unge mennesker om ”hvad har været det gode ved din skoledag i dag?” Det har vi videreudviklet til, at de unge mennesker skal sende en smiley til vores telefon på vej hjem fra skole. Sådan så de kan blive mødt af os i det, som nu har skabt den her smiley.” – Tine, afdelingsleder

1

2

3

”Konceptet med smileyordningen lyder ikke af så stort, men det er det faktisk for de unge mennesker. De skal have tilliden til, at de her smileyer, de bliver brugt rigtigt” – Tine, afdelingsleder Den betydningsfulde voksne og den affødte smiley-ordning er blot en af de koncepter, som er blevet skabt og implementeret i Fonden Clemens. Der er sat flere konkrete initiativer i værk inspireret af positiv praksis, såsom et øget samarbejde med det enkelte barns skole. Eftersom man tager udgangspunkt i det, som virker, bygger man i Positiv Afvigelse på eksisterende ressourcer i den daglige praksis og udfolder de skjulte løsninger. Det i sig selv giver de involverede medarbejdere energi.

Virker det?

De nye initiativer er udviklet og videreudviklet gennem flere workshops, hurtige afprøvninger i praksis samt lokale opfølgningsmøder, hvor der arbejdes med konkrete handlingsplaner. Efter godt 6 måneders arbejde med initiativerne, mærker Fonden Clemens en forskel hos de børn, hvor smiley-ordningen er implementeret. ”Det har givet nogle perspektiver, som vi aldrig ville have opdaget, hvis vi havde gjort, som vi plejede. Med de afprøvninger, vi nåede inden sommer, kan vi godt mærke en forskel. Nogle børn er bl.a.

begyndt at sætte udviklingsmål for dem selv. De oplever, de bliver mødt på en god måde. Det giver også anledning til, at børnene kan snakke om skole med hinanden.” – Camilla, souschef Der opleves tydelige forbedringer i samarbejdet med de skoler, hvor pædagogerne har implementeret nye initiativer såsom ugentlig telefonsamtaler og en åben og helhedsorienteret kommunikation omkring den unge. ”Vi oplever, at de [skolen] ser vores børn i et andet lys. Fordi vi er begyndt at kommunikere på en facon, hvor de faktisk lytter. Og det kan vi se, at det her projekt har været med til at kickstarte.” – Camilla, souschef ”De unge mennesker, de er gladere.

Der er mere overskud i det daglige. Og når de ikke har overskud, så spørger de, om man ikke godt vil fortælle skolen om tingene. De er selv opsøgende på, at vi skal huske at gøre de her ting, for de kan mærke, at det giver dem noget godt. Det

giver dem en tryghed og mindre uro.” – Camila, souschef Positiv Afvigelse som metode er internationalt anerkendt med dokumenteret effekt inden for mange områder, hvor man står over for komplekse sociale udfordringer, såsom underernæring blandt børn og spredning af infektioner på hospitaler, og senest i Danmark er metoden blevet brugt til at reducere frafald og fravær på erhvervsskoler. ”Selvfølgelig skal man holde øje med det, som er svært, og det der ikke virker.

Men det er ikke det, der skal fylde. Det, der skal give fylde, det er faktisk det, der virker, og gøre mere af det… Og det er det, der skaber trivsel. Skaber trivsel blandt de unge, skaber trivsel blandt personalet.

Og skolelærere. Det er det positive, der giver energien. Og lysten til at forny.” – Tine, afdelingsleder Vil du lære mere om Positiv Afvigelse og Projekt Styrket Indsats? Så klik ind på www.styrket-indsats.dk

MARTS 2017

•

LOS.DK

29

Sex hos anbragte

Bliver der

?

KØBT SEX

hos anbragte børn og unge

Det kan være svært som fagperson at vurdere, hvornår man skal gribe ind i unges ret til privatliv – ikke mindst kan det være svært at tage stilling til, hvordan man tager hul på en samtale om emner, der i forvejen kan være svære at tale om.

Men det er nødvendigt juridisk såvel som af hensyn til børn og unges trivsel.

AF: KONSULENTER ANNE WESTPHAL OG TANJA RAHM, LIVAREHAB – CENTER FOR BEHANDLING OG REHABILITERING AF MENNESKER MED SKADEVIRKNINGER FRA PROSTITUTION

H

vor lovgivning er en fast rettesnor, når fagpersoner er vidende om, at køb, salg og bytte af sex hos børn og unge finder sted, så er det helt afgørende for deres muligheder for at gribe ind, at de forstår det spændingsfelt, disse handlinger befinder sig i. Hvis fagpersonalet ikke råber vagt i gevær, når unge udviser bekymrende seksuel adfærd, og hvis de griner med på sidelinjen, når en ung videresender et nøgenbillede, så har institutionen ikke løst sin opgave godt nok. Det kan ganske enkelt få konsekvenser for den unges udvikling og trivsel.

Derfor skal vi handle, når det kommer til seksuel risikoadfærd, men det er ikke nogen let opgave. Især ikke fordi emnet ikke får den opmærksomhed, det fortjener – hverken på pædagoguddannelserne eller i de nationale handleplaner. En af

30

MARTS 2017

•

LOS.DK

de ansatte på et opholdssted på Falster udtrykker det således: ”Det er jo meget sigende, at vi har tydelige retningslinjer for, hvornår vi må tage kæledyr med på jobbet, men ikke et ord om seksuelle grænser”.

Udsatte unge i farezonen Unge mennesker er fra naturens side nysgerrige og skal have lov til både at eksperimentere og afsøge grænser både alene og sammen med samtykkende jævnaldrende. Det er en vigtig del af deres udvikling og identitet. Men særligt med

udsatte unge er der risiko for, at gråzoneprostitution bliver en strategi for hurtig bekræftelse, økonomisk kompensation, mad, husly eller beskyttelse – eller ønsket om at blive optaget i et socialt fællesskab, som vi også oplever er tilfældet.

Navnlig for disse unge kan gråzoneprostitution være med til at fastholde grænseløshed, idet deres egne behov tilsidesættes, når de indgår i seksuelle aktiviteter uden at have lyst. Det kan medføre generel mistillid til andres intentioner, da omsorg og opmærksomhed ikke gives ubetinget, men

USIKKERHED OM HVAD GRÅZONEPROSTITUTION ER ”Nej, det er ikke så udbredt hos os. Vi har måske haft et enkelt tilfælde.” Den sætning hører vi ofte, når vi taler med fagpersoner ude på landets opholdssteder. Men når de i løbet af undervisningen bliver klogere på begrebet, kommer der flere eksempler på bordet. Gråzoneprostitution er netop ikke kun kendetegnet ved en økonomisk transaktion mellem en køber og en sælger, men vedrører ofte andre og mere komplekse faktorer, der, af den unge selv, beskrives som en gensidig udveksling mellem ligeværdige.

Derfor kan det være svært at adressere som en bekymrende aktivitet.

Læs mere om LivaRehab: www.livarehab.dk Center for behandling og rehabilitering af mennesker med skadevirkninger fra prostitution

som en respons på og betingelse af seksuel tilfredsstillelse. I værste tilfælde kan børn og unges køb, bytte og salg af seksuelle ydelser føre til yderligere udsathed, kriminalitet, misbrug og prostitution.

Selvom gråzoneprostitution ikke er noget nyt fænomen, og selvom vi altid har vidst, at risikoen er højere blandt anbragte børn og unge, så er det forholdsvist nyt, at begrebet er klart defineret. Det var først for to år siden, med LivaRehabs undersøgelse af fagpersoners viden om gråzoneprostitution, at det stod klart, at en stor del af det socialfaglige personale mangler konkret viden om, hvordan de skal håndtere mistanke om salg af seksuelle ydelser for penge, bekræftelse, omsorg eller materielle goder blandt børn og unge på landets døgninstitutioner.

Børn og unge er vores alles ansvar Hvis anbragte unges seksuelle adfærd er på kant med loven og kan føre til yderligere udsathed, er det i høj grad et anliggende for de fagpersoner, der er ansat til at passe på dem. Problematikken er dog,

at mange af de fagpersoner, vi har mødt, mangler konkret viden om gældende lovgivning og derfor er usikre på deres underretningsforpligtelse.

Respekten for de unges privatliv gør det ikke nødvendigvis lettere. Det er ikke nemt at spørge ind til den unges seksuelle adfærd uden at stigmatisere eller krænke vedkommende. Det er heller ikke nemt at håndtere det faktum, at den unge kan opfatte en underretning som et tillidsbrud.

Så hvordan skelner man som fagperson mellem naturlig seksuel nysgerrighed og gråzoneprostitution?

Det er vigtigt, at vi ikke lader tilfældighederne råde, når vi skal forebygge gråzoneprostitution blandt anbragte unge.

Vi skal sikre fælles rammer for handling og indgriben, som betyder, at vi må drøfte vores tilgang til unge og seksualitet og indhente mere viden, når det handler om samtykke, grænser og lyst hos de unge.

LivaRehab LivaRehab - Center for behandling og rehabilitering af mennesker med ska-

Undersøgelsen Unge Til Salg, der tog udgangspunkt i kvantitative interviews af 110 fagpersoner på bosteder landet over, viste, at ni ud af ti af de adspurgte havde oplevet eller haft formodning om, at børn/unge indgik i relationer med salg/bytte af sex. Tre fjerdedele oplevede, at deres uddannelse ikke havde givet dem den nødvendige viden til at håndtere udsatte børn og unge, der indgik i disse relationer.

devirkninger fra prostitution tilbyder med støtte fra VELUX FONDEN og i samarbejde med FADD og LOS opholdssteder og døgninstitutioner på Syd- og Midtsjælland et gratis 2-dages undervisningsforløb i bedre trivsel og forebyggelse af gråzoneprostitution blandt anbragte børn og unge. Hvis du vil vide mere om undervisningen, kan du kontakte vores konsulenter for yderligere informationer på mail: annew@livarehab.dk eller viden@livarehab.dk – eller du kan læse mere på hjemmesiden: www.livarehab.dk Du kan møde konsulenterne på Folkemødet, hvor de sammen med LOS vil sætte gråzoneprostitution på dagsordenen.

MARTS 2017

•

LOS.DK

31

Tilsynsbesøg

Tilsynets børnesamtaler

Såfremt andre botilbud, opholdssteder eller andre private organisationer har lignende erfaringer med borgernes oplevelser i mødet med tilsynet, vil jeg, efter aftale med LOS sekretariatet, gerne indstille til, at I sender en mail med jeres historie til los@los.dk

32

MARTS 2017

•

LOS.DK

Denne artikel fokuserer på tilsynets ”børnesamtale” og tager udgangspunkt i nogle unges egne oplevelser.

AF: TOBIAS WITTEN, LEDER PÅ OPHOLDSSTEDET SVERRIG, BESTYRELSESMEDLEM I LOS

J

eg vågner i vintermorgenmørket og står ud af min seng, som så mange gange før. Jeg hører aktivitet og snak nedenunder på førstesalen og den genkendelige duft af frisklavet kaffe spreder sig rundt i hele huset. En ny dag er ved at begynde på det lille opholdssted på Amager.

Der er livlig aktivitet, da jeg kommer ned i stuen/køkkenet og alle myldrer rundt mellem hinanden både unge som voksne, snakken buldrer og beskederne flyver rundt på kryds og tværs.

De unge er ved at gøre sig klar til skole på en ellers helt almindelig torsdag dog med den lille forandring, at socialtilsynet kommer på anmeldt besøg i eftermiddag.

De fleste af vores unge har prøvet et tilsynsbesøg på et tidspunkt med undtagelse af en enkelt ung, som aldrig har oplevet det før, men dette er så dagen, hvor tilsynet skal komme på besøg hos os og snakke med os alle - ledelsen, medarbejdere og de unge beboere på opholdsstedet.

De unges forberedelser til tilsynsbesøg De unge har forsøgt at forberede sig og har i den anledning ryddet op på deres værelser og vasket tøj m.m. I ugen op til har de unge, både uafhængigt af hinanden men også sammen under middage, spurgt ind til, hvordan et tilsynsbesøg forløber.

Spørgsmålene er mange fra de unge og omhandler eksempelvis, om de nu skal til at fortælle om deres anbringelseshistorie igen? ”Skal de nu grave i vores fortid igen?

Har de ret til at se vores værelse? Har de overhovedet krav på at snakke med os?” og etc. Et af de hyppigere forekommende spørgsmål handler om, hvordan den unge skal agere og opføre sig og allermest, hvad der er det ”rigtige” at sige til tilsynet? De ønsker, at vi voksne skal komme med nogle konkrete svarmuligheder i håbet om at føle sig så forberedt som muligt, hvilket jo ikke er muligt ej heller hensigtsmæssigt for troværdigheden i den enkelte samtale.

ske nervøsiteten hos den unge en smule. Desuden lægges megen vægt på, at de unge skal være ærlige omkring deres forhold og tage samtalen, som den kommer. Desuden oplyses de unge om, at såfremt der er oplevelser, de ikke har lyst til at fortælle om, så kan de vælge at lade være, da det ikke er et krav, at de skal tale med tilsynet.

De fleste af de unge på vores opholdssted har prøvet et tilsynsbesøg før og lader til at tage det forholdsvist roligt op til eller udtrykker en mere ligegyldig holdning over for det. De fortæller, at de synes det er okay at tale med tilsynet, men at det er nogle meget mærkelige spørgsmål som de stiller, og at det derfor godt kan være svært at tage det seriøst. De laver som oftest sjov med tilsynet og laver jokes under mødet med tilsynet, da det ellers kan blive en akavet situation, som er svær for den unge at befinde sig i eller tage alvorlig.

Tillid står på spil Der er lagt mange kræfter i at oprette et bæredygtig forhold mellem den pågældende unge og opholdsstedet og skabe den essentielle basale tillid, som en af de vigtigste grundlæggende elementer i den pædagogiske praksis. Dette element er en af grundstenene for at hjælpe den unge til at genvinde eller opbygge troen på andre og ikke mindst sig selv.

Vi har på opholdsstedet en ung som snart har været hos os et år, men som aldrig før har oplevet et tilsynsbesøg. Dette skyldes dels, at han har flyttet meget rundt og boet hos venner og familie samt, at de offentlige institutioner han er blevet anbragt på, ikke har kunnet rumme ham længe nok til, at han har mødt et tilsyn før. Den pågældende unge er derfor mere uvidende om, hvordan det foregår på et tilsynsmøde og er derfor i sagens natur mere usikker på forløbet.

Skal de nu grave i vores fortid igen?

Har de ret til at se vores værelse? Har de overhovedet krav på at snakke med os?

Opholdsstedets forberedelser til tilsynsbesøg Der bruges også mange forberedende timer fra opholdsstedets side i tiden inden tilsynsbesøget, på at snakke med de unge om¨, hvad et tilsyns besøg omhandler, og hvordan det forløber, men der bruges flest kræfter på at forsøge at forberede de unge på den såkaldte ”børnesamtale”.

Der bruges enormt meget energi på at berolige dem til samtalen og særligt understrege, at en af tilsynets fornemmeste opgave jo også er at sørge for, at de unge har det godt og bliver behandlet ordentligt her på opholdsstedet. Denne understregning af tilsynets opgave er som oftest en af de vigtige faktorer, der kan mind-

Første ”børnesamtale” Den unge syntes, at det var ubehageligt, den måde tilsynet snakkede med ham på. Han beskriver, at det var nogle mærkelige spørgsmål, som ikke nødvendigvis var personlige, men som heller ikke gav nogen mening for ham. ”Det er svært at forstå hvorfor de spørger som de gør, men jeg føler mig utryg, fordi det virker som om, de vil have mig til at svare noget bestemt.”

Det beskrives, at de samme spørgsmål ofte bliver gentaget flere gange på forskellige måder, og det opfattes af den unge som om, tilsynet ikke tror på, hvad han har svaret før, eller som om de forsøger at fange ham i en løgn.

Den pågældende unge måtte rejse sig i slutningen af børnesamtalen og måtte gå ud, da han blev bange for, om han kunne styre sig. Han beskrev efterfølgende, at han blev meget vred og MARTS 2017

•

LOS.DK

33

Tilsynets børnesamtaler

Der er dækket op til hyggelig grillaften på opholdsstedet Sverrig.

opvækst, og som netop er det, der bliver arbejdet meget intenst med at bearbejde eller bryde ude på de pædagogiske opholdssteder.

derfor måtte gå sin vej. ”Jeg var nødt til at gå ud fordi jeg havde lyst til at slå dem”. ”Krydsforhørt” Efterfølgende beretter alle vores unge, uafhængigt af hinanden, at det er som at blive krydsforhørt. De unge følte, at tilsynet bevidst prøvede at få dem til at sige noget, der kunne bringe opholdsstedet, medarbejderne eller dem selv i problemer.

Det er sandsynligvis en særlig spørgeteknik, som socialtilsynet er trænet i, men den giver tilsyneladende nogle ubehagelige oplevelser for de unge.

Det er ikke rimeligt, at sætte de unge i sådan en situation. De unge føler en stor forpligtelse over for opholdsstedet og for de pædagoger, de godt kan lide, og som jo er et af de vigtigste pædagogiske mål om tillid, tilhørsforhold og det at føle sig hjemme. De unge bliver sat i en situation, hvor de føler, at de skal beskytte sig selv såvel som opholdsstedet, hvilket man må tro ikke er tilsynets hensigt, men ikke desto mindre er det der sker.

Tilsynet bør møde de unge med respekt for deres ”rygsæk” Det må aldrig ligge på den unge, at de skal beskytte opholdsstedet, da det jo gerne skulle være den anden vej rundt, nemlig at den unge oplever opholdsstedet som en tryg ramme, som udgør den sikre havn, hvorfra de kan udvikle deres selvtillid, selvværd og selvforståelse. Ej heller kan det være meningen, at de unge føler mødet med tilsynet som et angreb på dem selv. Dette kan i mange tilfælde udløse nogle negative forsvars- og overlevelsesmekanismer, som de unge har opbygget igennem deres ofte meget problemfyldte

34

MARTS 2017

•

LOS.DK

”Oprydning” efter tilsynsbesøg Der bruges megen tid og kræfter efter et tilsynsbesøg, på at snakke med de unge om forløbet af børnesamtalen og de konkrete spørgsmål eller spørgeteknik. Der bliver lagt særlig vægt på, at de aldrig skal føle, at de forråder opholdsstedet eller dets medarbejdere.

Endvidere bliver der brugt megen energi på at overbevise de unge om, at tilsynet jo netop er der for at sikre de unges forhold på alle parametre, men dette er en lang og meget sej proces, som de unge rejser en voksende tvivl omkring.

Vores unge føler i særlig grad, at de er usolidariske over for os på opholdsstedet og forsøger derfor nogle gange at svare, det som de tænker, tilsynet gerne vil høre.

De bliver klemt i processen, og det bliver til en dårlig oplevelse, der sætter gang i nogle tidligere symptomer, som kræver massiv pædagogisk støtte efterfølgende.

Der synes entydigt at kunne drages en parallel til en meget stor usikkerhed hos de unge, som kan tangere til mere alvorlige symptomer som angst, depression eller bekymringen for begge dele.

før har haft. Dette hjem skal beskyttes for en hver pris, og de unge gør sig derfor stor umage for at forberede sig på deres bedst tænkelige måde - også ofte til en grad som nogle gange kan være overdrevet og unødvendig.

De unge bruger i min optik alt for meget energi på dette tilsynsbesøg, og det er ikke konstruktivt for den enkelte unge at skulle frygte en samtale med et tilsyn og i den forbindelse overhovedet føle, at en forberedelse er nødvendig. Selve mødet og forberedelserne hertil vækker nogle negative overlevelsesmekanismer hos de unge, som de, grundet deres opvækst, har været vant til at bruge, og som de ofte mestrer rigtig godt, men som også har nogle psykiske eftervirkninger af negative karakterer. Disse overlevelsesmekanismer eller strategier er ofte nogle af dem, som giver de unge store udfordringer for at tilpasse sig samfundets normer/værdier og for at tage ansvar for eget liv. Det er derfor også disse mekanismer som botilbuddene arbejder massivt på at kortlægge, dechifrere og balancere med henblik på at styrke den unges ansvarsfølelse og sikre en nemmere og mere gunstig fremtid i deres efterfølgende voksne liv.

Det er svært at forstå, hvorfor de spørger som de gør, men jeg føler mig utryg, fordi det virker som om, de vil have mig til at svare noget bestemt.

Konklusion De unge vil meget gerne præsentere sig godt og i særdeleshed, at fremstille opholdsstedet som det gode hjem, de unge betragter det som, og som de ofte aldrig

Genovervej spørgeteknik ved ”børnesamtaler” Jeg mener, at vi i disse tider med øget kontrol og tilsyn på det sociale område, er nødt til kraftigt at pointere, at de såkaldte ”børnesamtaler” med de unge i mange tilfælde kan være meget problemfyldte.

Vi professionelle bliver nødt til at gøre opmærksom på, at den anvendte spørgeteknik ikke altid bliver modtaget særligt hensigtsmæssigt, samt hvilke negative konsekvenser det efterfølgende kan have for de unge på botilbuddene.

Psykiatrisk behandling uden ventetid

Ifølge § 215 (pr. 1. januar 2017 213 c) i Sundhedsloven skal alle bosteder, som håndterer medicin registreres i Sundhedsstyrelsen med en overordnet ansvarlig læge.

Skovhus Privathospital er Danmarks største private psykiatriske hospital. Vi tilbyder bosteder pakkeløsninger, hvor de med en overordnet ansvarlig læge fra Skovhus Privathospital bliver registreret i Sundhedsstyrelsen.

Samtidig modtager personalet blandt andet undervisning i medicinhåndtering og får hjælp til udarbejdelse af instrukser, retningslinjer og vejledninger om håndtering og opbevaring af medicin.

Kontakt Skovhus Privathospital for yderligere information.

Annebergparken 14 | 4500 Nykøbing Sj. | Telefon: 5996 1590 kontakt@skovhusprivathospital.dk | www.skovhusprivathospital.dk

MARTS 2017

•

LOS.DK

35

Det sundhedsfaglige tilsyn

Risikobaseret

sundhedsfagligt tilsyn Det nye risikobaserede tilsyn, som udføres af Styrelsen for Patientsikkerhed, trådte i kraft 1. januar 2017. Bostederne, som udfører behandling, er underlagt denne tilsynsform jf. bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016 af sundhedsloven (herefter sundhedsloven) og registreringsforpligtigelse efter sundhedslovens § 213 c.

AF: ANNE RUGHOLT, JURIDISK KONSULENT, LOS

Bekendtgørelse om tilsyn og registrering Bekendtgørelse om registrering af tilsyn med offentlige og private behandlingssteder var i høring inden årsskiftet, men trådte ikke i kraft den 1. januar 2017 grundet tekniske udfordringer. Det forventes, at bekendtgørelsen og dertilhørende vejledning sendes i høring over foråret, således at de kan træde i kraft 1. juli 2017.

Registrering Det er ikke muligt at lade sig registrere på Patientsikkerhedsstyrelsens hjemmeside på nuværende tidspunkt, da styrelsen skal anvende en ny behandlingsstedsdatabase. Det forventes, at behandlingsstedsdatabasen er færdigudviklet senest den 1. juli 2017, hvorefter bostederne kan

36

MARTS 2017

•

LOS.DK

registrere sig. Det er fastsat af lovgiver, at bostederne skal lade sig registrere senest den 31. december 2017. Alle bosteder, der er registrerede inden den 1. januar 2017, skal lade sig genregistrere, eftersom det nye datasystem ikke kan overflytte gamle oplysninger.

Målepunkter for bosteder Til anvendelse ved de sundhedsfaglige tilsynsbesøg, udført af Styrelsen for Patientsikkerhed, anvender tilsynsførende ’målepunkter for bosteder’. Materialet indeholder alle de fokuspunkter, som de tilsynsførende vil gennemgå for at sikre, at alle områder er bliver behandlet.

Målepunkterne indeholder bl.a. krav om journalføring, instrukser omkring diverse områder m.v.

Risikobaseret tilsyn Styrelsen for Patientsikkerhed har kunne afholde tilsynsbesøg fra den 1. januar 2017, hvilke de vil varsle med ca. 4 uger.

Tilsynet vil afholde planlagte tilsyn ud fra årlige temaer samt eventuelle reaktive tilsyn, hvilke foretages ud fra specifikt kendskab til potentiel far for patientsikkerhed. I år er temaerne: ”Medicinhåndtering” og ”Prøvesvar i patientforløb”.

Informationsmøder Styrelsen for Patientsikkerhed afholdt informationsmøder om det riskobaserede tilsyn i landets regioner i samarbejde med LOS. Her fik alle deltagende mulighed for at stille spørgsmål til styrelsen omkring udvælgelsen af risikoområder og temaer, kriterierne for afholdelse samt den praktiske udførelse. Charlotte Hjort,

TILSYN OG RÅDGIVNING ØST KØBENHAVN S Kontorchef: Anette Lykke Petri Tlf.: 72 22 79 29 E-mail: alp@sst.dk

TILSYN OG RÅDGIVNING NORD RANDERS ’Kontorchef for Tilsyn og Rådgivning Nord’, som deltog i informationsmøderne i Jylland, har udtalt følgende: ”Der var en god dialog på informationsmøderne og vi fik præsenteret nogle problemstillinger af deltagerne, som vi har taget med hjem. De tilsynsførende har anvendt og delt eksemplerne med deres kollegaer“. LOS vil være behjælpelig med at videregive information og fortolke den kommende lovgivning, når den træder i kraft. Find mere information på LOS’ hjemmeside eller kontakt os på tlf.: 33 18 10 13 eller ar@los.dk. „På informationsmøderne mødte jeg åbenhed og imødekommenhed, og det lover godt for dialogen ved tilsynene, hvor tilsyn og læring skal gå hånd i hånd“ „Der er snitflader mellem serviceloven og sundhedsloven, som vi i fællesskab skal rede ud“.

Telefon: 72 22 74 50 E-mail: seost@sst.dk

Kontorchef: Charlotte Hjort Tlf.: 72 22 93 31 E-mail: chhj@sst.dk Tlf.: 72 22 79 70 E-mail: senord@sst.dk

TILSYN OG RÅDGIVNING SYD KOLDING Kontorchef: Henrik L. Hansen Tlf.: 72 22 93 75 E-mail: hlh@sst.dk Telefon: 72 22 79 50 E-mail: sesyd@sst.dk

MARTS 2017

•

LOS.DK

37

Spiseforstyrrelser

Modelfoto, Shutterstock

Det kan være svært for personen at mærke noget som helst ønske om at blive rask, det kan være svært at tro på en fremtid og tro på, at man fortjener et bedre liv.

38

MARTS 2017

•

LOS.DK

Med ambivalens som medspiller Antallet af mennesker der rammes af spiseforstyrrelser er voksende, og det er samtidig den sindslidelse, der koster flest mennesker livet. Alligevel skæres der fortsat i ressourcerne til området og samarbejdet omkring behandlingen af spiseforstyrrelser er ofte præget af for stort pres på alle parametre, behov for større viden og bedre koordinering af samarbejdet omkring en meget kompleks størrelse.

AF: ADDIE NORS MADSEN, KVALITETS, SALGS- OG PROJEKTMEDARBEJDER, STOA GRUPPEN

N

år vi f.eks. står med en borger, der er blevet så lav­ vægtig, at der er behov for en indlæggelse der kan stabilisere hende, og hospitalsafdelingen – som vi har en aftale med, som en del af hendes behandlingsforløb ­­ – så pludselig ikke kan modtage hende, fordi der ikke er nok sengepladser, så tænker vi jo, at der er skåret for meget ind til benet,” siger Heidi Sørensen, leder af Stoa Botilbud, som er specialiserede i behandlingen af mennesker, der lider af meget svære spiseforstyrrelser.

Hun beskriver det at behandle mennesker med moderate til svære spiseforstyrrelser som en kompleks opgave, der kræver en bred vifte af specialiserede kompetencer, heriblandt en grundig indsigt i hvordan en spiseforstyrrelse udspiller sig psykologisk, en viden om hvilken behandling der har effekt, samt tid – til at lade behandlingen virke.

Ambivalens ”Ambivalens er en stor del af sygdomsbilledet, når man er ramt af en spiseforstyrrelse og hermed også en kompliceret med- og modspiller,” siger Heidi Sørensen. ”For mennesker som er svært syge af en spiseforstyrrelse, kan ’den syge side’ fylde næsten det

hele. Det betyder, at det kan være svært for personen at mærke noget som helst ønske om at blive rask, det kan være svært at tro på en fremtid, at tro på, at de fortjener et bedre liv osv.” ”I arbejdet med personer som er ramt af en spiseforstyrrelse, bruger man ofte eksternalisering af spiseforstyrrelsen, som et redskab til at tale om spiseforstyrrelsen som noget ’der er kommet ind i en’. På den måde kan man forsøge at styrke den raske side af personen og sammen med personen prøve at tale om ’hvad spiseforstyrrelsen vil’ og ’hvad den raske side af personen vil’,” supplerer afdelingsleder i Stoa Gruppen, Jeanette Skjold. ”Især i begyndelsen af et behandlingsforløb er det ofte svært for personen at mærke, om det er anoreksien der ytrer sig, når hun oplever et behov, eller om det er personen selv der, har dette behov,” fortæller Heidi Sørensen videre. ”Det kan f.eks. være, at personen siger, at hun ikke vil have et kram af et personale, som hun kender rigtig godt og hun godt kan lide. Optimalt vil den trænede medarbejder automatisk have overvejelser som f.eks. ’er det fordi den spiseforstyrrede tænker, hun er klam og fed og ikke fortjener et kram’, ’tør hun ikke have nogen mennesker tæt på sig’, eller ’er hun vred på den pågældende medarbejder’, ’er det udtryk for at hun har det svært’ eller noget femte.”

MARTS 2017

•

LOS.DK

39

Spiseforstyrrelser

Leder Heidi Sørensen, stoa gruppen

Behandling med effekt I forhold til hvad der virker behandlingsmæssigt, beskriver Heidi Sørensen, at der helt overordnet er brug for et recovery fokus. ”Hvad fremmer den spiseforstyrredes recoveryproces mest? Noget ved vi er generelt, andet er individuelt. Der skal være fokus på begge dele,” forklarer Heidi Sørensen. ”I den daglige praksis er der først og fremmest brug for et tilpasset miljø, som understøtter spiseforstyrrelsesbehandlingen. Konkret betyder det en struktur med faste måltider på bestemte tidspunkter, samværstid efter måltidet, monitorering af fødeindtag, opkastning, motion, vægt, blodprøver og lignende.

Men det er lige så vigtigt at arbejde med de psykologiske mekanismer, der ligger bag spiseforstyrrelsen,” tilføjer hun. ”Hos os lægger vi vægt på relationerne, fordi vi mener, at det er i samspil med andre, at vi udvikler os og har mulighed for at have korrektive erfaringer. Det betyder, at de gode relationer mellem medarbejdere og beboere er centrale og bruges aktivt.

Når jeg skal til frisør, vælger jeg jo også en som jeg svinger med, og som forstår, hvad det er, jeg gerne vil have. Når det gælder behandling af spiseforstyrrelser er det jo endnu vigtigere, at der er tillid, og at kemien er i orden,” siger Heidi Sørensen.

Mentaliseringsbaseret miljøterapi I Stoa Botilbud arbejder de derfor med mentaliseringsbaseret miljøterapi. Mentalisering udspringer af den psykodynamiske teori og er en måde at træne sig i at se

40

MARTS 2017

•

LOS.DK

sig selv udefra og andre indefra. Metoden øger din forståelse for dine egne og andres tanker, følelser, motiver og handlinger. ”Med mentaliseringsbaseret miljøterapi ønsker vi en undersøgende og nysgerrig tilgang til hinanden i miljøet. Vi bruger denne tilgang både i individuel terapi, kropsterapi og gruppeterapi, men også i de daglige gøremål, såvel som i personalemøder, supervision m.m.” siger Jeanette Skjold.

Mentaliseringsbaseret behandling er udviklet til behandling af mennesker med personlighedsforstyrrelser, men er også en meget anerkendt og gennemprøvet behandlingsform til mennesker, som lider af spiseforstyrrelser. I Norge har psykiater

FAKTA OM STOA GRUPPEN Stoa Gruppen er et socialpsykiatrisk tilbud bestående af botilbud, bostøtte og udgående team og er specialiserede i behandlingen af svære spiseforstyrrelser, samt komorbide lidelser, som depression, personlighedsforstyrrelser, angst, ADHD og selvskade, som ofte er en del af sygdomsbilledet. Leder Heidi Sørensen har været med til at udvikle KOKuddannelsen, en uddannelse der skal styrke koordinering, opkvalificering og kvalitetssikring af behandlingen af mennesker med spiseforstyrrelser.

Finn Skårderud og professor i psykiatri, Sigmund Karterud, specialiseret sig i denne sammenhæng. ”Herudover er vi i fuld gang med at implementere den neuroaffektive udviklingspsykologis tilgang, som supplerer behandlingen, der hvor ”skaderne” er sket før udviklingen af den mentaliserende funktion hos barnet,” tilføjer Heidi Sørensen.

Et komplekst samarbejde Heidi Sørensen beskriver, hvordan behandlingen af spiseforstyrrelsen ofte kompliceres af ambivalensen og af det, at det er svært at gennemskue, om det er ’sygdommen der taler’ eller den raske side.

Den kan både komplicere samarbejdet internt på et bosted, men også samarbejdet eksternt med pårørende, hospitaler, sagsbehandlere m.fl. ”På et bosted kan ambivalensen udspille sig som splitting i personalegruppen, hvor der måske er nogle i gruppen, som altid kan få pigen til at spise, og andre som altid bøvler med hende. Det bliver nemt til ballade i en gruppe, hvis ikke vi prøver at forstå, hvad der er på spil, og hvad der kommunikeres mellem linjerne,” forklarer hun. ”På samme måde kan det mellem samarbejdende instanser være svært at rumme og forstå det split, der kan opstå,” fortæller Jeanette Skjold. ”Eksempelvis kan den spiseforstyrrede let være ramt af håbløshed og opgivenhed under en indlæggelse og f.eks. tænke og måske italesætte, at bostedet ikke er gode nok eller giver den

På et bosted kan ambivalensen udspille sig som splitting i personalegruppen, hvor der måske er nogle i gruppen, som altid kan få pigen til at spise, og andre som altid bøvler med hende. Det bliver nemt til ballade i en gruppe, hvis ikke vi prøver at forstå, hvad der er på spil, og hvad der kommunikeres mellem linjerne.

der kan hjælpe denne borger. At vi som bosteder presses til at ”levere” behandling på kortere tid, eller har mennesker boende, som for år tilbage ville være på et hospital i den somatiske dårlige tilstand,” fortæller Heidi Sørensen. ”Der kan det være svært at have det tidsmæssige overskud til den ’udsøgte luksus’ det kræver at have et tæt samarbejde.

Vi ved alle, hvad der sker, når systemerne presses. De bliver mere ’firkantede’ og mister fleksibilitet og kreativitet, ” fortsætter Heidi Sørensen. ”Disse forløb betyder så også, at patienternes patologi med at tænke sig som dårlige mennesker, som ikke har betydning i denne verden, som ikke fortjener hjælp og som burde være døde, ofte forstærkes. Vi ved, at jo længere tid patienterne er lavvægtige, des større er risikoen for skader og mén. At jo flere gange en patient har været somatisk truet pga. lav vægt, des ringere er prognosen for betydelig bedring.

I det lys bliver det en rigtig dårlig forretning at forsøge at spare på den korte bane,” understreger Heidi Sørensen.

rigtige behandling. Opgaven bliver i denne sammenhæng at undersøge, hvad der egentlig siges? Er det de pårørende, som bliver bange, frustrerede og håbløse og har brug for at placere skylden på nogen? Er det pigen, som er opgivende og ikke kan holde ud at have ”fejlet”, og dermed blive indlagt igen? Er det en berettiget og reelt kritik af bostedet? Er det et dårligt match eller noget helt andet?” ”Denne undersøgelse kræver et tæt, tillidsfuldt samarbejde mellem i dette tilfælde hospital og bosted,” supplerer Heidi Sørensen. ”Fra begge instanser kræver det en åbenhed i forhold til eventuelle kritikpunkter, samt en fælles forståelse for, at ambivalensen er noget, vi skal undersøge og forstå sammen – mentalisere – så den bliver en kilde til øget viden og forståelse frem for splitting mellem instanserne.”

presset af udefrakommende krav om øget produktivitet, både på de specialiserede hospitalsenheder og de almenpsykiatriske afdelinger, ligesom der også er økonomisk pres på kommunerne omkring, at skulle visitere borgerne til hurtige og billige indsatser, og dermed også et pres på økonomi og effektivitet på bostederne” siger Heidi Sørensen.

Behov for bedre koordinering Selvom Sundhedsstyrelsen allerede i 2005 udkom med en rapport, hvori de anbefalede en øget kapacitet og behandlingskompetence samt bedre organisation af behandlingen af spiseforstyrrelser, og Socialstyrelsen i november 2015 udsendte nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser, hvori der også anbefales en koordineret indsats, har samarbejde og koordinering stadig svære vilkår. ”Vi afholdt en temadag om spiseforstyrrelser i efteråret, hvor der kom op mod hundrede deltagere - både kommunale og private aktører indenfor området. Det siger noget om, at mange oplever et behov for større viden om feltet. Og gennem vores evalueringer kunne vi se, at mange efterspurgte et øget samarbejde på tværs af sektorer,” fortæller Jeanette Skjold. ”Det er min oplevelse, at det samarbejde, som er så vigtigt for at få etableret en koordineret indsats for behandlingen, hvor alle trækker samme vej, i disse år er

Temadag om spiseforstyrrelser i efteråret, hvor der kom op mod hundrede deltagere - både kommunale og private aktører indenfor området

En dårlig forretning ”I praksis betyder det, at patienterne udskrives tidligere end for år tilbage – ofte på lavere vægt end før eller før, der har været en stabiliseringsperiode. At tidspresset på personalet på hospitalsafdelingerne er enormt, at presset på sengepladserne er enormt. At sagsbehandlere står med borgere, der svæver mellem liv og død, men ikke kan få en bevilling igennem,

Der findes flere typer af spiseforstyrrelser, hvoraf anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning (BED) er de mest almindelige. Du kan læse mere om spiseforstyrrelser på Videnscenter om Spiseforstyrrelser og Selvskade på www.vioss.dk

MARTS 2017

•

LOS.DK

41

DGIs idrætsfællesskaber

DGI tror på, at udsatte unge har kompetencerne og lysten til at være en del at et positivt fællesskab. DGI Storkøbenhavn har de seneste år arbejdet målrettet med at udvikle tiltag, der øger inklusionen af udsatte unge i idrætsfællesskaber.

DGI

styrker udsatte unge ved hjælp af idrætsuddannelse

D

AF: IDA NYHUUS KRISTOFFERSEN, PROJEKTLEDER, UNGE STYRKER UNGE.

GI Storkøbenhavn søsatte i 2014 projektet ”Fra Ungdomsklub Til Sportsklub” (FUTS), som har fokus på unge, særligt drenge i alderen 14-18 år.

Projektet bygger på samarbejde med ungdomsklubber og foreninger i klubbernes lokalområde. Målet er at uddanne unge som hjælpetrænere, så de kan undervise børn og unge i klubben eller i den lokale forening. På den måde får de unge positive oplevelser og erfaringer med idræt, en ny rolle i forhold til andre børn og unge, samt kompetencer de kan bruge i andre af livets sammenhænge.

Ideen til projektet opstod efter udsagn fra pædagoger og andre fagfolk med tilknytning til boligområdet Urbanplanen på Amager. De udtaler at de unge stadig har behov for støtte og bliver ved med at dukke op i klubberne, selvom de er fyldt 18 år, og egentlig ikke længere tilhører en ungdomsklub.

FUTS åbner op for, at de unge uddannes til at være hjælpetrænere og rollemodeller i klubberne. På denne måde har de stadig en relation til klubben efter de er fyldt 18, som kan skabe tryghed for den unge voksne. I FUTS introduceres de unge til andre idrætsfællesskaber gennem brobygning mellem ungdomsklubben og en lokal idrætsforening. Denne brobygning har blandt andet til formål at vise de unge et alternativ til ungdomsklubbens fællesskab.

42

MARTS 2017

•

LOS.DK

En ny rolle I FUTS arbejder DGI med en ung til ung model, hvor de unge uddannes som hjælpetrænere i en specifik idræt. Idrætten vælges med udgangspunkt i, hvilke muligheder der er i det pågældende område samt ønsker og muligheder hos de unge. Foruden at uddanne de unge i det idrætstekniske, som foregår i samarbejde med en lokal forening, undervises de unge i formidling, konflikthåndtering og idrætspædagogik.

Det seneste FUTS-forløb er sat i gang i ungdomsklubber i ydre Valby, hvor fire unge og en klubpædagog er blevet uddannet som boksehjælpetrænere. Som en del af metoden uddannes ikke kun de unge, men også 1-2 pædagoger sammen med de unge, så de voksne kan støtte og hjælpe på sidelinjen, når de unge selv skal stå for undervisningen. Uddannelsen indebærer 24 timer med boksetræning i den lokale bokseklub. Ingen af de unge havde inden forløbet nogen særlig erfaring med boksning. Men lige netop boksning giver de unge mulighed for at komme af med nogle af deres aggressioner og følelser i trygge omgivelser og under ordnede forhold. Ungdomsklubben har efter FUTS-forløbet fået oparbejdet et godt samarbejde med den lokale bokseklub, der efter endt uddannelse skal være med til at igangsætte idrætsaktiviteter i ungdomsklubben. På denne måde får de unge en anden rolle, så de stadigvæk kan være tilknyttet ungdomsklubben selv

Projektet bygger på samarbejde med ungdomsklubber og foreninger.

MARTS 2017

•

LOS.DK

43

DGIs idrætsfællesskaber

DGI om de er for gamle til at være bruger af ungdomsklubbens tilbud.

FUTS i tal Projektet FUTS startede primo 2014 og udløber sommeren 2017. Projektet er blevet muliggjort med donationer fra TrygFonden, Lauritzenfonden, Kulturstyrelsen og Ole Kirks Fond.

Selvom projektet endnu ikke er færdigt, viser foreløbige tal og udsagn fra de unge, der har været med i et forløb, at 83% er blevet bedre til at tage ansvar og hele 92% føler, at de er blevet bedre til at lære fra sig.

På spørgsmålet om de har fået mere selvtillid, svarer 72% af dem, der har fuldført forløbet, at de har fået mere selvtillid.

I forhold til spørgsmål om det sportslige, svarer 72% af de unge, at de er kommet i bedre form, og 44% giver udtryk for, at de er begyndt at dyrke mere sport.

DGI har i de forskellige FUTS-forløb arbejdet med mange forskellige unge med forskellig baggrund, men fælles for dem alle er, at deres tilknytning til idrætsfællesskaber er meget begrænset. IDAN’s undersøgelse Danskernes motionsvaner 2016 bekræfter at unges idrætsdeltagelse afspejler deres familie og omgangskreds’ idrætsdeltagelse. Derfor er det positivt, at de unge beskriver, at de er blevet mere aktive og kommet i bedre form, da det kan være med til at bidrage til en positiv ændring for børn, unge og voksne i deres nærmiljø.

Flere muligheder FUTS lever videre i de klubber som har været med i forløbet, hvor pædagogerne nu er klædt på til at kunne starte en ny generation af unge hjælpetræner. Klubberne har fået oparbejdet et godt samarbejde med lokale idrætsforeninger, og fået viden om hvordan, samt hvad der skal til for at skabe brobygning til lokalsamfundets foreninger.

Når FUTS’s projektperiode slutter til sommer, betyder det ikke, at DGI stopper

44

MARTS 2017

•

LOS.DK

På spørgsmål om det sportslige, svarer 72% af de unge, at de er kommet i bedre form, og 44% giver udtryk for, at de er begyndt at dyrke mere sport.

arbejdet med at udbrede idrætsdeltagelsen blandt de mest udsatte grupper i samfundet. Vi har fornyeligt fået en bevilling fra TrygFonden til den nye indsats ”Unge Styrker Unge”, som vil arbejde målrettet med udsatte unge piger, samt unge der er anbragt uden for hjemmet.

Ligesom målgruppen i FUTS, bokser DGI’s nye satsning udsatte piger og anbragte unge også med at finde vej ind i voksenlivet, når de træder ud af de rammer, de har været en del af i ungdoms-

klubberne eller på anbringelsesstedet.

Samtidigt er det også en gruppe, der er kendetegnet ved lav idrætsdeltagelse, samt lav frivillighed. DGI har erfaring med, at det at være frivillig og gøre noget for andre, kan udvikle ens sociale kompetencer samt skabe glæde og medbestemmelse i eget liv, hvilket kan være til gavn for især udsatte unge.

Hvis I har fået interesse, så kontakt Projektleder, Ida.nyhuus.kristoffersen@dgi.dk

Opvaskeløsninger som opfylder Fødevarestyrelsens krav til god hygiejne Mieles professionelle friskvandsopvaskemaskiner giver dig den hjælp i køkkenet, der sikrer, at hygiejnen altid er i orden omkring opvasken - og de opfylder Fødevarestyrelsens- og Levnedsmiddelkontrollens krav til minimumstemperatur på 80°C.

80

⁰

De mest anvendte opvaskemaskiner i danske institutioner.

Miele PG 8059 – en hurtig, sikker og hygiejnisk opvaskemaskine. Til dig, der vasker op mere end 3 gange pr. dag.

Miele PG 8080 – en effektiv og hygiejnisk opvaskemaskine. Til dig, der har få opvaske pr. dag • Korte programtider – det korteste program er 33 min.

• Fritstående opvaskemaskine – kan også indbygges • 3 standardprog. med det lovpligtige slutskyl på over 80°

• • • •

Skyller af, vasker op og tørrer i ét programforløb Effektiv opvask fra 14 min. pr. vask ekskl. tørring Fritstående opvaskemaskine – kan indbygges Elektronisk dørlås – børnesikring, så du ikke kan åbne døren, før programmet er afsluttet

Lad vores dygtige specialister hjælpe dig med at finde den optimale opvaskeløsning.

Kontakt os på:

43 27 15 10

eller besøg vores stand på LOS Landsmødet.

Fagudvalget

Fra fagligt til tværfagligt samarbejde

Bagerst fra venstre: Jeppe Holmboe Juul, Kanonskolen, Ken Heddinge, Clemens Michael Christensen, Fonden Cortex Jon Skriver, Tagkærgaard Jørgen Aabye, Startskuddet Jacob Schiøtt, ConCura Forrest fra venstre: Robert Stuhr, Produktionsskolen Biavleren Susan Møller, Soranahus, Lyngbo, Kalleshus Majbritt Degrauwe, Købmandsgården

– et år efter

For et år siden så Fagudvalget dagens lys. En nyskabelse i LOS-regi.

Baggrunden var og er et ønske om at udvikle kvaliteten af fagområderne gennem en tværfaglig videndeling, sparring og rådgivning i LOS.

I

AF TOINI S. FLORIS, PRESSE- OG KOMMUNIKATIONSCHEF, LOS

dag, et år efter beslutningen om at oprette Fagudvalget, fortæller udvalgsformand Jørgen Aabye, Startskuddet, og to af udvalgsmedlemmerne Jon Skriver, Tagkærgaard, og Majbritt Degrauwe, Købmandsgården, om, hvordan det er gået.

Godt fra start ”Vi er kommet godt fra start,” siger Jørgen Aabye. ”Jeg oplever, at det er lykkes meget godt at dække alle områder – både geografisk og fagligt – og vi har samlet stærke og gode kapaciteter. Det giver en rigtig god indsigt og arbejdsenergi.”

Fagudvalget har holdt tre møder siden sommer med en fyldig dagsorden. Nok så vigtigt har været både at afklare udvalgets rolle indbyrdes og set i forhold til LOSsekretariatet.

Jørgen Aabye siger: ”Det er et helt nyt koncept og nye mennesker. Vi har brugt tid på at diskutere: Hvad er udvalgets rolle, og hvad er sekretariatets rolle?

Hvem bestemmer hvad?” Han oplever for eksempel: ”Det faglige niveau, når vi

46

MARTS 2017

•

LOS.DK

har en debat om et emne, er øget og blevet mere præcist. Det er sundt og godt. Øget fokus. Også samspillet med sekretariatet er rigtig godt.”

Både Jon Skriver og Majbritt Degrauwe tilslutter sig og siger: ”Vi har blandt andet været meget optaget af at lære hinanden at kende og finde vores ben i udvalget.” Majbritt Degrauwe uddyber: ”Det gør man ikke hen over en nat. Jeg sad for eksempel før i Voksenudvalget og vidste ikke noget om de andre områder.

Men vi er kommet godt fra start.”

Faglige årsmøder og tværgående konferencer Fagudvalget har blandt andet til opgave at planlægge og afholde de tre faglige årsmøder: Voksenfagligt, børne-og ungefagligt samt skolefagligt årsmøde.

Om det arbejde siger Jon Skriver: ”Der har selvfølgelig været meget at følge op på fra de tidligere udvalg og få landet årsmøderne.” Han fortsætter: ”Og her i 2017 ser jeg meget frem til den afhængigheds- og misbrugskonference, som sekretariatet er

langt i planlægningen af. Det er et vigtigt fokusområde, som går på tværs af vores traditionelle fagområder.”

Afhængigheds- og misbrugskonferencen afholdes torsdag den 27. april 2017 i Odense og handler om en problematik, som er en del af hverdagen hos mange LOS-medlemmer.

Fagudvalget har derfor bedt sekretariatet om at overveje, hvordan LOS kan rejse og italesætte misbrugsproblematikken bredt politisk.

Majbritt Degrauwe peger særligt på det voksenfaglige årsmøde: ”Det blev en kæmpesucces. Noget var allerede forberedt, men det var Fagudvalget, som stod bag og afholdt det. Det var en god faglig dag, og der var rigtig god opbakning fra medlemmerne.”

Hvad mener LOS? Ny skolepolitik Jørgen Aabye fortæller om Fagudvalgets indsats på det skolepolitiske område: ”Jeg vil pege på LOS’ nye skolepolitik som en af de større bedrifter i udvalget. Vi har brugt mange timer på det skolepolitiske område. Det har været gode faglige debatter, og beslutningsoplægget til LOS-be-

FAGUDVALGET • består af ni medlemmer, som udpeges for et år ad gangen • har mindst tre møder årligt • rådgiver LOS-direktør og bestyrelse • planlægger og afholder faglige årsmøder • drøfter emner af principiel karakter og praktisk betydning for LOS-medlemmer • formidler relevant viden og nyheder til LOS-medlemmerne.

DU KAN OGSÅ STILLE OP styrelsen har været godt gennemarbejdet – selv de enkelte formuleringer.”

Input og oplæg til skolepolitikken, der beskriver de indsatser, som LOS vil arbejde for de kommende år, har været drøftet blandt medlemmerne på dialogmøder. Skolepolitikken er besluttet af LOS-bestyrelsen, og Jørgen Aabye ser det som et stærkt udtryk for, at LOS-organisationen spiller godt sammen.

De kommende år – virkeligheden i spil En helt central opgave for Fagudvalget er at bringe input og viden om, hvad der sker blandt LOS-medlemmerne rundt om i landet i spil. Populært sagt: Hvad rør sig? ”Det kan for eksempel være på det helt konkrete plan, når børne- og socialminister Mai Mercado nedsætter et knivudvalg. Her er der behov for hurtige input til LOS-sekretariatet,” siger Jørgen Aabye.

Jon Skriver og Maibritt Degrauwe er også meget optaget af, hvad der sker ”ude i virkeligheden” – blandt medlemmerne.

Jon Skriver ser gerne, at Fagudvalget de

kommende år kan blive mere synligt for medlemmerne: ”Jeg har ikke fået én henvendelse som medlem af Fagudvalget. Det vil være fedt med mere opland.”

Maibritt Degrauwe siger: ”Jeg vil gerne bidrage med noget af det, der sker i virkeligheden og gøre vejen til LOS en smule kortere; Hvad er vigtigt, at LOS tager sig af på overordnet plan? Noget af det vi kan, er jo at bringe vigtige emner i spil - for eksempel ændring inden for medicinering på voksenområdet.”

Af emner for Fagudvalget i de kommende år nævner de tre Fagudvalgsmedlemmer for eksempel: • Udviklingshastigheden på området – konsekvenser for ordentlighed • Konkurrenceudsættelse – hvilke metoder er i brug • Prisfastsættelse – anstændighed og forhandling • Medlemsundersøgelser – opbygning af viden til brug for interessevaretagelse • Misbrugsområdet – tværgående viden og indsats • Lederkompetencer og ledernetværk

Alle ledere fra medlemmer af LOS har mulighed for at blive medlem af Fagudvalget.

Udpegningen sker for et år ad gangen.

I praksis udsender Sekretariatet et nyhedsbrev og beder om en tilkendegivelse, hvis du ønsker at blive medlem af Fagudvalget og bidrage til at udvikle kvaliteten af relevante fagområder i LOS-regi.

Ved udpegningen lægger bestyrelsen vægt på, at udvalgsmedlemmerne repræsenterer de relevante fagområder og er fordelt geografisk over hele landet. Møderne i udvalget tilrettelægges under hensyn til medlemmernes transportafstand.

Udgifter til transport refunderes efter gældende regler.

Så hold øje med LOS-nyhedsbrevet – måske har du lyst?

MARTS 2017

•

LOS.DK

47

SAFEhouse

To nye

Safehouse-tilbud til unge under 18 år

Med hjælp fra satspuljen løfter to LOS-opholdssteder nu en højt prioriteret samfundsopgave. De tilbyder en række sikre og højt specialiserede døgnpladser til unge, der står midt i en æresrelateret konflikt med et højt trusselsniveau.

D

AF: KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST

a social- og integrationsminister Karen Hækkerup i 2012 fremlagde sin nationale strategi mod æresrelaterede konflikter, var et af punkterne at få etableret en række sikre døgnpladser til unge under 18 år. Unge, der stod – og står – i problemer til halsen, fordi de trues med at blive sendt på ”genopdragelsesrejse” i forældrenes hjemland, er udsat for en massiv social kontrol, frygter for eller allerede har oplevet vold fra familien eller forsøges presset til tvangsægteskab.

I dag – godt fire år senere – har to opholdssteder løftet denne opgave, så der nu eksisterer mindst 8 af den slags § 66-pladser på de to steder. Her kan unge under 18 år bo i en periode og tilbydes både konkret fysisk sikkerhed via nogle gennemtænkte fysiske rammer og medarbejdere, der er efteruddannet i alt fra at håndtere en fysisk truende situation til de psykiske dilemmaer hos unge, der forsøger at bryde ud af et massivt pres fra familien.

Pladserne figurerer af sikkerhedsgrunde ikke på Tilbudsportalen med opholds-

48

MARTS 2017

•

LOS.DK

stedernes navn. Ingen af stederne må heller nævnes ved navn i denne artikel.

Stederne ligger i Jylland og kommuner fra hele landet placerer unge her.

Overvågning og overfaldsalarmer Begge opholdssteder forklarer, at de og deres medarbejdere har været gennem en lang proces for at blive kvalificerede til opgaven.

Pædagogisk chef for det ene opholdssted, Mogens, fortæller, at det nye Safehouse er udstyret med overvågning udenfor og overfaldsalarmer i alle rum, der er koblet op til alarmcentralen. Derudover er opholdsstedet udstyret med et ”safe room” med specielle vinduer og konstruktioner i væggene, så man har mulighed for at trække sig tilbage og vente på, at politiet kommer.

- De unge udstyres med dæknavne og dækhistorier. Vi taler med dem om deres Facebook-profil og om, hvordan de skal håndtere deres netværk, fortæller Mogens.

Opholdsstedet havde tidligere haft unge piger anbragt, hvor

Det er unge, der har været udsat for en anden type omsorgssvigt end andre unge. Overvågning, slag, konflikter og et højt trusselsniveau fra forældrene for at beskytte familiens ære.

PER

kommunen havde haft behov for at placere dem i relativ sikkerhed. Men man var godt klar over dengang, at den fysiske ramme ikke var optimal – så da puljen til de nye sikre pladser blev udbudt, søgte man om at være med og var et af de to opholdssteder, der blev valgt.

En anden slags omsorgssvigt Satspuljemidlerne, der løber fra 2015 til 2017, kan ikke bruges til almindelig drift. Det er gået til sikkerhedsmæssige foranstaltninger og til at opkvalificere ledere og medarbejdere med både en del kurser om det særlige felt ”æresrelaterede konflikter” og supervision til den særlige målgruppe, de unge udgør.

- Det er unge, der har været udsat for

en anden type omsorgssvigt end andre unge. Overvågning, slag, konflikter og et højt trusselsniveau fra forældrene for at beskytte familiens ære. Det er unge, der har et ønske om at bryde ud af dette, de er ofte fagligt stærke og udstyret med gå-på-mod, men de er samtidig i tvivl om, hvorvidt de kan stå distancen, siger lederen, ”Per”, fra det andet opholdssted, der også gerne vil være anonymt.

Det særlige ved pladserne på de to safehouses er, at der ikke er noget forældresamarbejde. Medarbejderne taler meget med de unge om, hvilke relationer, der kan bygges videre på i netværket. Er der en veninde, de kan mødes med på neutral grund? Hvordan ser de selv deres fremtid? Hvordan ser de på det, de har MARTS 2017

•

LOS.DK

49

SAFEhouse

været udsat for? Medarbejderne benytter mentalisering og traumeforståelse i deres daglige arbejde med de unge.

Med og uden etnisk danske unge De to opholdssteder har valgt to forskellige strategier for placering af deres sikre pladser. Det ene – der kalder deres sikre satellit for Safehouse - har indrettet et tilbud, der er fysisk adskilt fra det eksisterende opholdssted. Det andet opholdssted har valgt at etablere de sikre pladser i direkte tilknytning til det eksisterende opholdssted, og målgruppen er på mange måder den samme både på de to forskellige afsnit af opholdsstedet og på den dagskole, som de unge er knyttet til.

- For os har været vigtigt, at de unge med etnisk oprindelse skal være sammen med nogle danske unge, og det, synes de unge også selv, er perfekt. Sådan som samfundet stempler de unge med anden etnisk baggrund, foretrækker de at være sammen med danske unge, siger ”Per”.

Han er ikke bekymret for, at der skulle ske en afsmitning af problemadfærd fra de danske unge til de unge på de sikre pladser.

- Det kan da godt være, at det forekommer. Men det er vores opgave hele tiden at vise, hvad der er godt, og hvad der ikke er godt. Og min oplevelse er, at der på et opholdssted er mindre hash og mindre drikkeri end i så mange andre unge-miljøer, siger han.

Efterspørgsel og fagligt netværk Opholdsstedet oplever en konstant efterspørgsel efter de 4 pladser, der er fyldt op

50

MARTS 2017

•

LOS.DK

hele tiden. ”Per” fortæller, at opholdsstedet overvejer snarest at åbne en afdeling til for unge med æresrelaterede konflikter. Stedet skal ligge fysisk adskilt fra det andet – det er ikke godt med for mange unge med den type problemstillinger det samme sted, siger han.

En anbringelse på ”Pers” sikre opholdsstedspladser er ikke en korttidsanbringelse. En enkelt af de unge er udsluset til en plejefamilie.

Men ellers giver to-treårige forløb (mindst) et langt bedre resultat ifølge ”Per”, og målet er en 9. eller 10. klasses afgangsprøve.

Samtidig tænker han MICHAEL i, om opholdsstedet også kan etablere en række udslusningslejligheder, som på længere sigt kan være næste skridt for unge fra opholdsstedet.

Safehouse’s erfaringer er noget anderledes. Midt i 2016 stod de fire pladser klar, men efterspørgslen har været træg. To unge har været anbragt kortvarigt, men i begge tilfælde er anbringelsen løbet ud i sandet. Mogens ser nogle fællestræk i processen, som er særlige for denne type sager.

- Det er sager, hvor der handles hurtigt – og med rette – fra en kommune. Vi får en ung ind akut, hvor der er behov for maksimal sikkerhed. Alle er oppe i det røde felt. Men så sker der det, som vi også

ser i forhold til andre traumatiserede voldsofre. Trusselsbilledet begynder at ændre sig hos den unge, og måske er der ikke længere basis for at opretholde en tvangsanbringelse, siger han.

Begge de to opholdssteder er med i et fagligt netværk, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration under Udlændinge- og Integrationsministeriet står for. Her mødes opholdsstederne med både forskere og andre aktører på området, fx Etnisk Ung, RED Safehouse, politiet og Etnisk Konsulentteam.

- Vi er i proces.

Vi er i gang med at oparbejde viden og blive klogere.

Vores ambition er at hjælpe kommunerne med beskyttelse, når der er et akut behov for at få trusselsbilledet ned. Så er der ro på til at vurdere, hvad der skal sættes i stedet på længere sigt, siger Michael.

Vores ambition er at hjælpe kommunerne med beskyttelse, når der er et akut behov for at få trusselsbilledet ned.

Her kan man kontakte de to steder Sted nr. 1 mbr@safehouse.email 23 31 10 70 Sted nr. 2 anders@northzea.org 40 17 34 73

Mange aktører

rundt om de unge

Inden en ung i en æresrelateret konflikt kommer på et opholdssted, kan der have været mange øjne på hendes situation.

AF: KIRSTEN HOLM-PETERSEN, JOURNALIST

E

tnisk Ung, VISO, politiet, kommunen… I sager med unge, hvor de fagprofessionelle kan have mistanke om, at der er en æresrelateret konflikt på spil, er der en række aktører, der kan inddrages, og som samarbejder både før, under og efter en anbringelse.

Når kommunen er blevet opmærksom på, at en ung har problemer – enten fordi den unge selv henvender sig eller som resultat af en underretning fra fx en sprogskole, et integrationscenter eller en folkeskole – er det sagsbehandlerens opgave at finde ud af, om kernen i problematikken er æresrelateret eller om der er tale om ”almindelig” omsorgssvigt, herunder konflikter omkring opdragelse eller overgreb/misbrug. Sagsbehandleren kan rådføre sig med rådgivningsteamet Etnisk Ung, Etnisk Konsulentteam (Københavns Kommune) eller – i særlige sager – VISO. Her kan man også få råd om, hvorvidt det bedste er en anbringelse på en sikret plads.

Etnisk Ung oplyser, at de sidste år havde 350 henvendelser, der drejede sig om sager med unge under 18 år. Til sammenligning fik VISO 16 henvendelser sidste år fra kommuner, som ønskede rådgivning og/eller udredning fra VISO i sager om æresrelaterede konflikter (både børn og voksne). Som oftest ønskede kommunerne hjælp til at få foretaget en

risikovurdering af de faktorer, der er tilstede i sagen, i forhold til beskyttelses/ sikkerhedsaspektet overfor den unge.

Intet nationalt overblik over behovet Også politiet spiller en aktiv rolle i mange af sagerne, fortæller kriminalassistent Birgit Noer Larsen fra Nordjyllands Politi. Siden 2006/7 – og det meget omtalte såkaldte æresdrab på Ghazala Khan i 2005 – har alle politikredse haft udpeget kontaktpersoner, der samarbejder tæt med sagsbehandlerne i kommunen om blandt andet en trusselsvurdering. Politiet kan også være behjælpelige med at formidle kontakt til et opholdssted eller et krisecenter, hvis sagen er akut.

De to opholdssteder, der har fået satspuljemidler til at etablere sikrede pladser til unge under 18 år, råder i dag

over i alt 8 pladser – og udvider måske snart med 4 pladser. Desuden har et andet safehouse – der tidligere primært har taget sig af de over 18-årige i æresrelaterede konflikter – sidste år åbnet for 8 pladser til 16-18-årige piger og drenge.

Herudover er der ifølge Socialstyrelsen en række plejefamilier, der er uddannede i at håndtere denne målgruppe.

Der findes ikke et nationalt overblik over, hvor mange §66-døgnpladser til unge under 18 år, der er behov for i alt – og derfor heller intet overblik over, hvorfor nogle pladser står tomme.

- Men der er altid en ret lang indkøringsfase, før nye tiltag på det sociale område er kommet på lystavlen de relevante steder. Så mit råd er at have is i maven, der er behov for de her pladser, siger projektleder i Etnisk Ung, Susanne Fabricius.

MARTS 2017

•

LOS.DK

51

LOS SEMINAR:

DEN 27. APRIL 2017 KL. 9:00-16:00, ODIN HAVNEPARK, ODENSE

Fra forbrug over afhængighed til misbrug

V

i ser i disse tider, at behandlingen af misbrug og afhængighed er under forandring. Først og fremmest kan nævnes debatten og beslutningen om legalisering af cannabis til medicinsk forbrug, hvor der i debatten også identificeres perspektiver om at afkriminalisere cannabis til privatforbrug.

Derudover lever vi i et komplekst samfund i hastig vækst og udvikling, hvilket tilsyneladende udvikler eller bringer nye afhængighedsformer frem til overfladen, der tillægges vores bevidsthed næsten dagligt såsom afhængighed af skærme, afhængighed af computerspil og gaming, købemani, træningsafhængighed, afhængighed af sex og porno og listen kunne med fordel være meget længere.

Definitionerne ”misbrug” og ”afhængighed” kan endvidere være to svære begreber at skille ad. Definitionen af misbrugere af euforiserende stoffer, alkohol eller medicin er klart defineret i lovgivningen, og danner ligeledes grundlaget for de dertilhørende behandlingsformer. Afhængighedsbegrebet er derimod mere diffus i sin definition, eftersom begrebet favner bredere end misbrugsbegrebet. Med legaliseringen af cannabis til medicinsk forbrug, rykker begreberne nu tættere på hinanden, og muligvis åbnes der op for andre måder at behandle og støtte afhængige og mis’brugere’. Fra dele forskerverdenen ses også kritisk på forståelsen af termerne misbrug

52

MARTS 2017

•

LOS.DK

og afhængighed og måden termerne anvendes, og hvad de egentlig dækker over.

Sidst råber praktikere også op om arbejdsvilkår, der i stigende grad søger forenklede løsninger på komplekse misbrugs- og afhængighedsproblemer, og at der er en stram styring fra de omkringliggende systemer.

Alt i alt ses flere forsøg på at omtænke misbrugs- og afhængighedsbehandlingen som den ser ud i dag med en masse forskelligartede trends.

LOS ser netop dette som en mulighed for at kunne påvirke beslutningstagere og give faglige indspark fra praksis, der kan hjælpe med at forme misbrugs- og afhængighedsområdet til det bedre, og derfor inviterer LOS til nærværende seminar.

Seminariet vil bl.a. søge at få indsigt i, hvordan behandlingssteder, kommuner og ikke mindst borgere forholder sig til forandringer i behandlingen af misbrug og afhængighed.

Programmet byder på flere oplæg, der indbyder til faglig refleksion. Derefter arbejdes der i grupper med at lave fagpolitiske udspil, LOS kan tage med videre i det politiske arbejde for at fremme de bedste betingelser for udsatte borgere med misbrug eller afhængighedsforhold.

Tilmelding: los.nemtilmeld.dk

Jorun Magnussen og Michala Scriver i Nyborg efter uddeling af årets Hanna Pris

Læs mere: Opholdsstedet Home www.homely.nu

Lokal ildsjæl

tildeles fornem pris på Børneårsmødet Jorun Magnussen fra Opholdsstedet Home i Hundested er den stolte - og meget overraskede - modtager af årets Hanna Pris, der blev uddelt på Børneårsmødet i Nyborg den 25. oktober. Hanna Prisen er indstiftet af Huset Zornig, og tildeles en person, „der gennem sit vedholdende og kærlige engagement er rollemodel og fyrtårn for udsatte mennesker“. Bag indstillingen stod en af Homes unge beboere og hendes far.

J

AF: OPHOLDSSTEDET HOME FOND

orun Magnussen anede på ingen måde uråd, da hun tidligt tirsdag morgen kørte mod Nyborg sammen med Michala, som er en af de unge beboere på opholdsstedet Home. Sammen glædede de sig blot til en spændende dag på Børneårsmødet i Nyborg - en dag arrangeret af Huset Zornig og med en agenda, de begge er dybt engagerede i; nemlig udsatte børn og unges vilkår. Hvad Jorun ikke vidste, var at Michala og hendes far Mikkel Scriver havde indstillet Jorun til dagens store pris; Hanna Prisen. „Klappen gik faktisk ned, da mit billede tonede frem på storskærmen“, fortæller en glad og stolt Jorun Magnussen. „Kun langsomt fik jeg stykket ordene fra Mikkel og Michala sammen med, hvad der rent faktisk foregik i salen. Og så kom tårerne!“ Hanna Prisen tildeles årligt en person, der gennem sit vedholdende og kærlige engagement er rollemodel og fyrtårn for udsatte mennesker. Prisen er opkaldt efter Hanna Andresen, leder af Gademix i Kolding, som utrætteligt siden 1999 har insisteret på, at hvert enkelt barn og ung er unikt og har krav på at få den omsorg, kærlighed, opmærksomhed, kontakt, opdragelse, kontinuitet og stabilitet, der er afgørende for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed.

I indstillingen til Huset Zornig fortæller Mikkel Scriver om, hvordan mange års frustrerende oplevelser med andre opholdssteder, blev afløst af noget helt andet, da datteren Michala kom til Home: „Efter to år, hvor Michala har været på Home, er der sket en fuldstændig forandring. Jeg har fået min datter tilbage!!!!!!!

På rette kurs. Hvad Jorun og hendes team ikke har haft brugt af timer, dage, nætter på min datter er langt fra lidt! Jorun har haft kæmpet og kæmpet for Michala, hvad der bestemt ikke har været nemt på nogen måde. Og alligevel møder man altid Jorun med smil og knus og kram. Det er mig uforståeligt, hvor hun får de kræfter fra. Hun er et meget kærligt menneske med et stort hjerte.. [..] - ja, det hele er så ubeskriveligt. Uden tvivl burde Jorun have denne pris!“ Og prisen gik til Jorun, der er glad på hele Homes vegne: „På Home har vi siden 1988 arbejdet med at skabe, hvad vi kalder „det næstbedste hjem“ for unge, der af den ene eller anden grund ikke kan bo hjemme, og denne pris er en anerkendelse af alle os, der arbejder her. Vi er stolte af prisen, og endnu stoltere af, at det er en familie, der kender os indefra, der har taget initiativ til indstillingen. Det er dobbelt op på ære.“

MARTS 2017

•

LOS.DK

53

LOS Landsmøde

2017

Fællesskaber og relationer skaber forandring

Til Landsmødet 2017 er sammensat en buket af indslag, der alle har til formål at understøtte fagligheden, så vi kan sætte sejl og sejle for forandringens vinde. Der er ligeledes lagt vægt på at give rum for, at fællesskabet kan vokse og at der kan skabes nye relationer under landsmødet.

Mandag d. 27. marts 09:30 – 10:15

Velkomst

10:15 – 10:30

En hilsen fra Kolding

10:30 – 11:30

Socialt udsatte og sårbare personer

11:30 – 12:00

Kaffepause - standene er åbne

12:00 – 13:00

Workshops

13:00 – 14:30

Frokost – standene er åbne

14:30 – 15:30

Et kig ind i krystalkuglen

15:30 – 16:00

Kaffepause – standene er åbne

16:00 – 17:00

Workshops

18:00 – 19:00

Velkomstdrink i Teaterlobbyen

19:00 -

Middag

54

MARTS 2017

•

LOS.DK

(indskrivning fra 08:30)

v/ John Anderskou, bestyrelsesformand, LOS – De private sociale tilbud v/ Jørn Pedersen, borgmester, Kolding Kommune v/ Poul Nyrup Rasmussen

v/ Anne Skare Nielsen, Chief Futurist, Future Navigator

Tirsdag d. 28. marts 09:00 – 09:20

Morgenkaffe

09:20 – 09:30

God morgen

09:30 - 10:30

Hvad har danskerne egentlig gang i?

10:30 – 11:00

Kaffepause – standene er åbne

11:00 – 12:00

Nødvendigheden af vækst og af udvikling i form af specialisering.

12:00 – 12:15

Tak for denne gang!

12:15 – 13:00

Frokost

v/ Laust Westtoft, sekretariatschef, LOS – De private sociale tilbud v/ Christine Feldthaus, livsstilsekspert, kommunikationsrådgiver og foredragsholder

v/ Martin Ågerup, direktør for tænketanken CEPOS samt forfatter og debattør v/ John Anderskou, bestyrelsesformand, LOS – De private sociale tilbud

Alt omkring os forandres hurtigere end vi tidligere har set. Vi skal bruge denne forandringskraft positivt og konstruktivt til hele tiden at være på forkant.

Workshop 1

Få grebet om løbende budgetopfølgning/ økonomistyring Workshop 2

Patientsikkerhed Workshop 3

Kvalitet i anbringelsen – fra national kvalitet til internationale anbringelsesformer Workshop 4

Kom helt bag facaden på et menneske med spiseforstyrrelse!

Workshop 5

Når fremtiden forstyrrer – hvordan leder vi stabil drift under konstant forandring?

Workshop 6

Introduktion til miljøterapi med børn og unge/ Forskellige miljøterapier og andre metoder Workshop 7

Anerkendende pædagogik – en ikke-vidende praksis Workshop 8

Styrket indsats – hvordan løser vi de mest komplekse problemer?

Workshop 9

Lykkes sociale virksomheder med deres kerneopgave?

Og er virksomhedernes organisation indrettet, så de gør det optimalt?

Tilmelding: los.nemtilmeld.dk MARTS 2017

•

LOS.DK

55

Gi’ LOS annonceafsnit

TEMADAG: Udfordringer med skizofreni og psykoser Vil du vide mere om, hvordan du kan arbejde med borgere, når psykosens overvældende kræfter er på spil, så der ikke opstår vold, magtanvendelser og eller overmedicinering?

PÅ DAGEN TALER VI OM: } Hvordan en psykose viser sig, og hvordan det opleves – indefra og udefra } Vigtigheden af den brede behandling: 3-benet skammel med beskæftigelse, behandling og medicinering } Gode råd til hvad du skal undgå at gøre og hvad du med fordel kan gøre i relation til denne gruppe } Hvordan vi kan skabe tillid og tryghed

} Hvordan vi kan skabe klare rammer } Den narrative tilgang i behandlingen: ●

At skabe flere historier end problemhistorien

●

At få en fornemmelse af at have kontrol i sit liv

●

At tale om problemet på en måde, der skaber samarbejde

Underviser Susanne Bruggisser Cand.psych. Aut., specialist i psykopatologi Susanne har bl.a. en 2-årig uddannelse i psykosebehandling, og mangeårig erfaring fra sygehuspsykiatrien, Holbæk sygehus.

WORKSHOP: Håndtering af borderlinelignende adfærd Vi arbejder praktisk med mentalisering og narrativ terapi som en måde at lave behandling og vedvarende fremskridt hos denne gruppe, og samtidig afhjælper nogle af de udfordringer, vi som behandlere kan stå i.

Underviser Helle Black Narrativ psykoterapeut Helle er afdelingsleder på Granhøjen, og hun har mere end 20 års erfaring i psykiatrien, hvor hun primært har arbejdet med personer, der har en borderlinediagnose.

www.commuto.info NARRATIV OG SYSTEMISK PRAKSIS - UDDANNELSE

56

MARTS 2017

•

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

En særlig løsning Særlige behov kræver særlig juridisk rådgivning. Den får I hos HjulmandKaptain.

V I E R E T højtspecialiseret team af jurister, som står klar til at rådgive virksomheder, kommuner og privatpersoner i offentligretlige spørgsmål – f.eks. ansøgnings- og klagesager indenfor det sociale område.

Kontakt os for en uforpligtende snak på telefon 7015 1000 eller læs mere på hjulmandkaptain.dk

9343_HK_Ann_150x230_EnSaerligLoesning_COATED_CMYK.indd 1

M A R T S 2 14.40 017 • 17/09/15

LOS.DK

57

Gi’ LOS annonceafsnit

Dagbogsprogrammet System i anbringelsen

Dagbogsprogrammet gør det muligt for døgninstitutioner, opholdssteder og dagbehandlingstilbud at håndtere alt skriftligt arbejde, kommuDagbogsnikation og dokumentation vedrørende anbragte børn, unge og voksne prograMMet – helt enkelt. gør dokumentation Dagbogsprogrammet er et webbaseret program, der kan tilgås via internettet fra alle computere og samtidig overholder bestemmelserne i persondataloven og dertilhørende bekendtgørelser.

og effektmåling for institutioner helt enkelt og overskueligt.

systemet er så enkelt, fagligt logisk og brugervenligt, at tre timers gratis undervisning er alt, det kræver at komme godt i gang – også for medarbejdere, der ikke føler sig it-kyndige. stigende krav fra bl.a. det nye tilsyn og kommuner gør det ekstra vigtigt at kunne dokumentere den pædagogiske praksis. med Dagbogsprogrammet kan I omsætte jeres nuværende praksis og effektmåle på denne.

Med Dagbogsprogrammet kan institutionen: a sørge for dokumentation og effektmåling på en enkel og overskuelig måde, som skaber sammenhæng i hverdagen. a Nemt opsamle og dele viden. a sikre medicinhåndtering. a Efterleve tilsynskrav om at dokumentere pædagogisk praksis. a Spare tid foran computeren og få mere tid til børnene/de unge/ personaleledelse. a skabe sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætningerne for børn og voksne med særlige behov ved hjælp af Udviklingsprofilen, som er skabt i samarbejde med VIa University College i aarhus.

”

Vores tilsynskonsulent tilkendegav, at vi i høj grad opfyldte kravet om dokumentation og beskrivelser af vores pædagogiske praksis, blandt andet på grund af vores systematiske og professionelle brug af Udviklingsprofilen.

Anette, forstander på opholdstedet Nord-Basen, Brønderslev

www.dagbogsprogrammet.dk - kontakt: Martin Lyngby Hansen tlf. 60 22 53 32 - martin@dagbogsprogrammet.dk 58

Dagbogsprogrammet_GiLos_230x150mm.indd 1 MARTS 2017

•

LOS.DK

30-04-2015 10:50:21

Gi’ LOS annonceafsnit

ET STÆRKT FUNDAMENT GIVER STØRRE OVERBLIK

Få styr på de løse ender med et enkelt klik PFA Kundeprogram gør det nemt for dig at holde styr på pensionen, så du altid er opdateret på din situation i dag og i fremtiden. Du tilmelder dig ved at udfylde din profil på mitpfa.dk og klikke ja til, at vi må kontakte dig. Så får du en mail otte gange om året med dine personlige tal, gode råd og anbefalinger.

Ann Kundeprogram_150x230mm_V2.indd 1

11/09/15 09.45 MARTS 2017

•

LOS.DK

59

Gi’ LOS annonceafsnit

OPHOLDSSTED eller

BOSTED i drift købes Evt. partner.

HENV.: Ring eller sms for yderligere oplysninger på Mobil 6053 1268.

Al henvendelse vil blive behandlet fortroligt.

MindResult

Uddannelse som Mentaliseringspraktiker Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.

Ring og få en uforpligtende snak.

Bliv klædt på til at forstå og møde komplekse problemstillinger hos de brugere du arbejder med, ved hjælp af mentalisering, miljøterapi, mindfulness og recovery.

Kursusopstart sept. 2017 Vi mødes en fredag om måneden kl. 9-16 Pris: 22.500 kr. for 15 gange.

GODKENDT REVISIONSVIRKSOMHED

R E G I S T R E R E D E STOREGADE 1

4780 STEGE

MAIL@REVIVISION.DK

60

MARTS 2017

•

LOS.DK

R E V I S O R E R TLF. 55 81 54 60

WWW.REVIVISION.DK

For information og tilmelding kontakt Anders Madsen • 40278385 • am@mindre.dk

Læs mere på www.mindresult.dk

Gi’ LOS annonceafsnit

Få frihed til at tage jer af det vigtigste... Øernes Revision har gennem mere end 20 år løst mange af de opgaver, som bosteder og opholdssteder mangler tid til i hverdagen: budgetter til godkendelse hos tilsynet, bogføring, lønadministration, årsregnskab, revision og øvrig rådgivning.

Vores arbejde foregår altid i tæt dialog med dem, der har deres daglige gang på stedet. For os handler revision nemlig lige så meget om mennesker, som det handler om kolde nøgne facts...

Græsted AdministrAtion

BettinA

ZAnGenBerG revisor

Larsensvej 6

3230 Græsted

Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

www.oernes.dk . tlf. 5538 1234

Lønafstemning.

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. har vi løsningen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

MARTS 2017

•

LOS.DK

61

Gi’ LOS annonceafsnit

Har du tid til ledelsesopgaven?

Gør dine medarbejdere mere selvkørende med en uddannelse Ledere på private bo- og opholdssteder er på hårdt arbejde i dag for at sikre stedets overlevelse med stadig større krav til dokumentation og kvalitetsudvikling.

Det kræver meget - og der er brug for dygtige selvkørende medarbejdere.

På Commutos grunduddannelse giver vi medarbejderne et fælles fagligt fodfæste og viden om det specialiserede socialområde.

Afsættet er deltagernes praksis, og tilgangen er systemisk og narrativ.

FÅ VÆRKTØJER TIL AT: } håndtere konflikter så de ikke udarter

} arbejde med at gøre beboerne

} hjælpe til at løse handleplansmålene

} skabe en motivation til beskæftigelse

sig til vold eller magtanvendelser

} kunne konfrontere og sætte krav

uden at konflikte

til aktører i eget liv

og uddannelse – der holder

} skabe forandring og nye historier om

beboeren

Find mere information på

www.commuto.info

NARRATIV OG SYSTEMISK PRAKSIS - UDDANNELSE

62

MARTS 2017

•

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

Et revisionsfirma med branchekendskab inden for behandlingsområdet Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi gennem mere end 30 år opnået stort kendskab inden for det sociale område.

Vi er 28 engagerede medarbejdere, heraf 23 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet - også inden for alle andre fagområder.

Vi tilbyder assistance inden for:

Udarbejdelse og lovpligtig revision af årsrapporten, herunder udførelse af offentlig

revision/forvaltningsrevision, udtalelser i henhold til revisionsbekendtgørelsen m.v.

Deltagelse i bestyrelses- og regnskabsmøder

Udarbejdelse af budgetskema til Tilbudsportalen

Løbende telefonisk rådgivning

Regnskabsmæssig assistance, herunder assistance med afstemning af bank, løn

m.v.

Udarbejdelse af detaljerede resultat-, balance- og likviditetsbudgetter

Rådgivning i forbindelse med overvejelser omkring omstruktureringer m.v.

Deltagelse i møde med bank, socialtilsyn m.v.

Assistance i forbindelse med opstart

Bogføringsmæssig assistance

Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, tlf. 46 36 11 99 E-mail: info@trekronerrevision.dk - hjemmeside: www.trekronerrevision.dk

MARTS 2017

•

LOS.DK

63

Gi’ LOS annonceafsnit

ADVOKATFIRMAET LENE DIEMER Det har altid inspireret mig at give virksomheder, der arbejder med at løse vigtige samfundsopgaver for mennesker med særlige behov, de bedste rammer at arbejde indenfor.

Jura, organisation, administration og økonomi er alle grundlæggende og fundamentale redskaber, der skal fungere for at løse opgaven.

Min opgave som advokat er at sørge for at disse redskaber bliver anvendelige i en dagligdag med relationsbaserede problematikker. Det er vigtigt, at det sker i en god og konstruktiv dialog med de myndigheder både ledelse og bestyrelse skal have samarbejde med – uden at der sælges ud af tilbuddets værdigrundlag.

Jeg rådgiver med udgangspunkt i min viden og erfaring fra ansættelse i det offentlige og de seneste 15 år som advokat med Advokat og mediator speciale i rådgivning af private, der varetager opgaver på vegne LENE DIEMER, Ldi@cphlex.dk af det offentlige.

CPH LEX ADVOKATER NY VESTERGADE 17 • 1471 KØBENHAVN K

Advokatfirmaet Karin TLF. 33 12 79 13 • FAX 33 93 Høier 03 13 • WWW.CPHLEX.DK 64

MARTS 2017

•

LOS.DK

Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

Gi’ LOS annonceafsnit

PROFESSIONEL RÅDGIVNING MED HJERTET PÅ RETTE STED

RIND ADVOKATFIRMA: • Lokalt forankret advokatfirma med speciale inden for rådgivning til blandt andet opholdssteder, botilbud og socialøkonomiske virksomheder • Flere års erfaring inden for rådgivning til erhvervsvirksomheder samt til virksomheder og fonde med socialpædagogiske og socialøkonomiske formål

Advokat Ann Christina Rindom Sørensen Ahlgade 3F, 1. sal, 4300 Holbæk 60 10 37 40 / ac@rindadvokat.dk / www.rindadvokat.dk

kr. kr. kr.

*21.850,-

*27.313,-

kr.

1.533,-

1.916,-

I alt år 1:

kr.

43.746,-

54.055,-

I alt de følgende år:

kr.

20.896,-

25.492,-

ICERET • CE TIFO M R Å D E I D A N RTI R M E LE A

A

m/moms 2.500,1.250,-

E

Kontingent FADK pr. år: (momsfri) Standarder Indmeldelsesgebyr/opstartsgebyr Bureau Veritas Driftomkostninger Bureau Veritas pr. mdr.

u/moms 2.500,1.000,-

IFICER ERT D ET • • CR I N G P Å E T S O C I C

Pris eksempel for et opholdssted med 1 standard (+ organisatorisk, som er gratis):

U

Kvalitet i arbejdet, gør det nemmere at møde Socialtilsynet og styrker jeres tilbud. Bliv en del af FADK og bliv Certificeret.

M

Foreningen Akkreditering Danmark

R

CERTIFIC T • I O N O G E ERET VA RE E N T A T L

Bliv en del af FADK

T • CERT EREV A L I T E T , D IFIC E O FICK • K KU

* vINedTEinTdmGeEldBeYlsR e

til FADK/Bure

au Veritas

inden 30. juni 2

017

Velkommen til et fagligt kvalitetsnetværk.

Skriv til: info@akkreditering.dk

Dertil kommer deltagelse i netværksmøder 2-3 gange pr. år.

MARTS 2017

•

LOS.DK

65

Gi’ LOS annonceafsnit

Personlig og engageret advokatrådgivning Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholdssteder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og andre private, der løfter sociale, udannelses- eller beskæftigelsesmæssige opgaver.

Jeg sætter stor pris på samarbejdet med mennesker, der driver sådanne tilbud, da de typisk er engagerede, påhitsomme og dygtige og desuden har hjertet på rette sted. Det prøver jeg at leve op til.

Jeg lægger vægt på et tæt samarbejde og på at yde en personlig, engageret og kompetent rådgivning.

Birgitte Brøbech ADVOKATFIRMA

Jægergårdsgade 14, 3.

DK-8000 Aarhus C

T +45 60 18 77 27

Advokat, ph.d. og mediator bb@bbadvokat.dk www.bbadvokat.dk

Pengeinstitut for dem, der gør en forskel Merkur Andelskasse arbejder for en fremtid, der er bæredygtig for mennesker og natur. Derfor er vi blandt andet pengeinstitut for en række plejetilbud, bo- og opholdssteder og behandlingstilbud, der giver det enkelte individ de bedste betingelser for at udvikle sine evner.

Vi har mange års erfaring på området. Vi kan blandt andet levere en velkvalificeret økonomisk rådgivning, ejendomsfinansiering og en kontoform, der er tilpasset de fleste institutioners behov og meget mere.

Læs mere på merkur.dk eller ring på 70 27 27 06

66

MARTS 2017

•

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

Specialister i

SOCIALPÆDAGOGISKE OPHOLDSTEDER Advokat Karin Høier ApS er specialiseret i socialpædagogiske opholdssteder, botilbud og projekter, herunder i de helt særlige driftsvilkår, der gælder på området.

Vi har indgående kendskab til reglerne, der gælder på området, og derudover indsigt i og overblik over ”magtstruktuer”, udfordringer og muligheder.

Derudover kender vi langt de fleste aktører på området, herunder de sociale tilsyn, kommunerne, Socialstyrelsen, Ankestyrelsen, kommunerne, fagforeningerne m.fl., og har dermed også indgående kendskab til de forskellige kulturer, og hvordan de ”tackles” bedst, hvilke hensyn, der ”driver” dem m.v.

samarbejde, udvikling, kvalitetssikring, tilsynsreform, ledelse, ansættelser og afskedigelser, bestyrelse og afvikling.

Hos os vil du få rådgivning og hjælp på højt fagligt og specialiseret niveau samtidig med, at du kan være sikker på, at tilgangen, til den situation du står overfor, vil være baseret på en grundig analyse af alle aspekter og dele af din sag.

Kontakt os for en uforpligtende snak.

Ring på telefon 2181 1896 eller send en mail til kaho@karinhoier.dk og se i øvrigt mere på www.karinhoier.dk.

Det gælder alle dele af området og i alle situationer bl.a.: Opstart, sædvanlig drift, krisesituationer, godt samarbejde, problematisk

Advokat Karin Høier ApS Emdrupvej 115 A, 4.

DK-2400 København NV www.karinhoier.dk

Læs mere på www.karinhoier.dk 150615_KarinHoier_annonce_150x230.indd 1

15/06/15 15.33 MARTS 2017

•

LOS.DK

67

Gi’ LOS annonceafsnit

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33 68

MARTS 2017

•

LOS.DK

Gi’ LOS annonceafsnit

aftale

Overblik betaler sig

Har du fuldstændig overblik over jeres pensionsordning?

-­‐ Hvordan er du forsikret?

-­‐ Hvordan bliver dine penge investeret?

Dette er blot et par af de gode spørgsmål, der knytter sig til den pensionsordning, du og dine medarbejdere har valgt.

Som LOS medlem får du nu lettere adgang til løbende personlig rådgivning og sparing, så du sikrer, at du og dine medarbejdere har den løsning der passer bedst til jer.

Vi har i samarbejde med LOS og PFA indgået en aftale om, at servicere alle de medlemmer af LOS, der ønsker at være en del af denne solidariske pensionsaftale, som udover øget fokus på rådgivning, også sikrer meget attraktive priser og vilkår.

Ring eller skriv til:

ensure pensionsmægler Tlf.: 6611 8834 Mail: info@ensurepension.dk www.ensure.dk

MARTS 2017

•

LOS.DK

69

Gi’ LOS annonceafsnit

Hjemmesider og præsentationsmaterialer

VIS MIG DIT MEDICINSKAB

Få en tjekket hjemmeside, der er let at opdatere!

ER I KLAR TIL DE SUNDHEDSFAGLIGE RISIKOBASEREDE TILSYN I HENHOLD TIL § 213? + Medicinhåndtering + Sundhedsfaglige risikobaserede tilsyn + UTH + Egenkontrol + instrukser indenfor området og målgruppen Selvstændig Sundhedsfaglig konsulent og sygeplejerske tilbyder hjælp til opkvalificering af det sundhedsfaglige område i en socialpædagogisk kontekst.

Erfaring indenfor undervisning i medicinhåndtering og sundhedsfaglig dokumentation, samt i de specielle implementeringsprocesser, der forefindes i den socialpædagogiske kontekst.

Erfaring er høstet på børne/unge afdelinger, i § 66, § 85, § 107 og § 108 i socialfagligt regi i socialforvaltningen i KBH og i Fredensborg kommune. Mini-audit med efterfølgende rapport pris: 5000 kr. ex moms.

Ring/sk riv få et til i dag og bud ...

Få jeres præsentationsbrochure i et flot design – Og få en pdf, I selv kan printe, eller en stak færdigtrykte materialer klar til uddeling.

ph7 • kommunikation

NARKOTIKA! NARKOTIKA!

WWW.PH7.DK • MAIL@PH7.DK • TLF. 24 21 24 68

Kontakt: Bettina Jensen, 4085 2281, tina@qualicare.dk

ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. ET STIGENDE PROBLEM I DET DANSKE SAMFUND. VIL VI ACCEPTERE DET? VIL VI ACCEPTERE DET? Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

Vi tillader os at skrive til dig, da vi har et tilbud, som måske kan have din interesse.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er to danske firmaer, derog er DANMINAR gået sammen i kampen om atfirmaer, bekæmpe narkotikaen.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE A/S er to danske

der er gået sammen i kampen om at bekæmpe narkotikaen.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.

Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

Vi tilbyder afsøgning med Narkotikahunde.

Tilrettelæggelse og omfang af søget afstemmes efter kundens behov.

JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S er godkendt af Rigspolitiet til at arbejde Narkotikahunde.

Arbejdet udføres efter Dansk JYDSK VAGT- & HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S ermed godkendt af lovgivning. Arbejdet udføres efter Dansk Rigspolitiet til at arbejde med Narkotikahunde. lovgivning.

Vi støtter allerede nu flere institutioner og diskoteker i hele landet. Her har man kunne problemerne narkotika er faldet markant eller helt Vi støtter allerede nu flere institutioner ogkonstatere, diskoteker iat hele landet. Hermed har man (Måskeerhar du set diverse indslag kunne konstatere, at problemerne ophørt. med narkotika faldet markant eller helt om vores arbejde, der på det seneste været på TV og i dagspressen).

Se indslag på jvh.dk ophørt. (Måske har du set diverse har indslag omvist vores arbejde, der på det seneste har været vist på TV og i dagspressen). Se indslag på jvh.dk Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette Hvis I måtte have interesse i eller behov for denne assistance af JYDSK VAGT& HUNDETJENESTE og DANMINAR A/S, er I meget velkomne til at rette henvendelse for nærmere oplysninger. henvendelse for nærmere oplysninger.

Med Venlig Hilsen Med Venlig Hilsen

DANMINAR Tlf.: 43 53 08 70 www.DANMINAR.dk

70

MARTS 2017

•

LOS.DK

DANMINAR jyDSK VAGT- & Tlf.: 43 53 08 70 hUNDETjENESTE www.DANMINAR.dk Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

jyDSK VAGT- & hUNDETjENESTE Tlf.: 86 10 46 44 www.jvh.dk

Forsikring er da kedeligt ?!

LOS og Topdanmark har i samarbejde lanceret en online kampagne, der skal hjælpe unge med forsikringerne, når de flytter fra opholdsstederne.

Bliv bl.a. klogere på : • Hvad er en forsikring ?

• Hvad kan man forsikre ?

• Hvad koster en forsikring ?

• Hvordan fungerer en forsikring ?

På hjemmesiden finder du også en kort video om forsikringer.

Se mere på www.topdanmark.dk/toplos

52904

PS. Husk også, at du kan kontakte os omkring jeres erhvervsforsikringer — ring 70 15 85 85 og hør mere.

Eksempler på LOS’ kurser og arrangementer

i foråret 2017 24.04

MEDICINHÅNDTERING - AALBORG

UCN, Mylius Erichens Vej 137, 9210 Aalborg SØ kl. 10:00-16:00 Målet med undervisningen er at skabe forståelse for opgavens kompleksitet, opmærksomhed på hvor fejl og utilsigtede hændelser kan opstå og løsningsmuligheder både i dagligdagen, og når uheldet sker.

27.04

FRA FORBRUG OVER AFHÆNGIGHED TIL MISBRUG Odin Havnepark, Mødecenter Fabrikken Lumbyvej 17F, 5000 Odense C kl. 09:00-16:00 Vi ser i disse tider, at behandlingen af misbrug og afhængighed er under forandring. Først og fremmest kan nævnes debatten og beslutningen om legalisering af cannabis til medicinsk forbrug, hvor der i debatten også identificeres perspektiver om at afkriminalisere cannabis til privatforbrug.

18.05

BESTYRELSESARBEJDE OG SAMARBEJDE - SORØ

Comwell Sorø, Abildvej 100, 4180 Sorø kl. 17:00-20:00 LOS afholder et aftenkursus i bestyrelsesarbejde og samarbejde.

15.-18.06

BORNHOLM - DELTAGELSE PÅ FOLKEMØDET

Folkemødet 2017, Kæmpestranden, 3770 Allinge LOS - De private sociale tilbud deltager igen i 2017 med vores store debat telt på Kæmpestranden. Som medlem af LOS, er det muligt at købe tid i teltets program for de 4 dage. Det er helt op til dig som medlem om du ønsker at arrangere en 60 min debat, om du arrangerer et spændende foredrag eller du har fået en helt anden idé til kreativ indragelse af gæsterne i teltet.

LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ LOS.NEMTILMELD.DK

Tilmelding: los.nemtilmeld.dk