Gi' LOS Dec. 2007

NR. 4 • 14. ÅRGANG • DECEMBER 2007

Gi‘ LOS LOS – LANDSFORENINGEN AF OPHOLDSSTEDER, BOTILBUD OG SKOLEBEHANDLINGSTILBUD

TEMA: Botilbud til voksne side 20-28

Mettes uheldige møde med systemet side 4

For mange vanskeligt stillede børn får ikke nogen undervisning

Hallo... er der nogen? side 15

side 18

Gi’ LOS • 4-2007

1

Geert Jørgensen, direktør i LOS

M

angfoldighed står øverst på listen over LOS’ værdier, og sikring af mangfoldigheden har været en af de vigtigste parametre under udviklingen af akkrediteringsordningen i LOS. Det er derfor med stor glæde, at jeg kan konstatere, at de 46 indkomne ansøgninger om akkreditering netop kendetegnes af en meget stor forskellighed i indholdet, selv om ansøgningerne selvfølgelig er bygget op efter den samme skabelon – de samme standarder.

AKKREDITERINGSPROJEKTET STÅR foran sin afslutning og skal nu tilrettes i henhold til de erfaringer, som vi har gjort gennem arbejdet med de indkomne ansøgninger og dialogen med ansøgerstederne. Herefter går akkreditering fra 2008 ind i en implementeringsfase. På de nylig afholdte regionale netværksmøder rundt om i landet var der stor interesse for akkrediteringsprojektet. Der var en rigtig god debat, både af omkostningerne ved at gennemføre en akkreditering ude på stederne, men også af udbyttet for de deltagende steder.

DET ER KENDETEGNENDE for tilbagemeldingerne fra deltagerne, at de anser, at gevinsten ved akkreditering er større end omkostningerne. De oplever hele processen frem til indsendelsen af ansøgningen om akkreditering som en styrkelse og udvikling af kvaliteten i deres indsats over for de udsatte børn, unge og voksne.

MANGE MELDER tilbage, at de oplever at styrkelsen af den pædagogiske tilgang og viden i hele medarbejdergruppen betyder bedre forhold for de børn, unge eller

2

Gi’ LOS • 4-2007

Leder

»

Det er kendetegnende for tilbagemeldingerne fra deltagerne, at de anser, at gevinsten ved akkreditering er større end omkostningerne.

voksne, de arbejder med. Den større fælles bevidsthed om opgaven og stedets pædagogiske virkemidler og organisation betyder langt større tydelighed om rammerne på stedet hvilket igen giver større sammenhæng i indsatsen. I praksis medfører det større tryghed og mindre uro for de anbragte børn, unge og voksne. For LOS, medlemsstederne og de berørte børn, unge og voksne vil en fortsat udvikling og implementering af akkreditering i LOS være af stor betydning for kvaliteten i indsatsen, og jeg håber derfor, at flest muligt vil bakke op om og støtte det fortsatte arbejde.

REGERINGEN HAR i forslaget til kvalitetsreformen anført, at der skal etableres akkreditering af alle sociale tilbud inden 2015, hvilket LOS bakker op om. Erfaringerne fra LOS’ akkrediteringsprojekt understreger betydningen af, at akkrediteringsmodellen udvikles i tæt dialog med ledere og medarbejdere på de tilbud, der skal akkrediteres og ikke som en top-down styret proces, hvor akkreditering bliver en akademisk disciplin uden kontakt med den virkelighed, der skal lægge krop til. Der tales meget om sammenhæng i indsatsen. Hvis det skal realiseres, skal der også etableres sammenhæng mellem de forskellige interesser, der har indflydelse på indsatsen.

Især når det gælder praksisfeltet og det politisk/administrative lag, men også uddannelse og forskning skal inddrages.

Der er nok at tage fat på, LOS er klar til at tage sin del af opgaven.

Læs i dette nummer 4

Mettes uheldige møde med systemet

6

Mette er desværre ikke alene

8

En god chance forpasset

9

Kommune afviser kritik

10

Kort nyt

12

Juranyt

13

Nye tiltag på arbejdsmiljøområdet

14

Flot akkrediteringsindsats

15

Hallo... er der nogen?

16

Elevplaner – et værktøj, der kan bruges

17

Skolelederkursus

18

For mange vanskeligt stillede børn får ikke nogen undervisning

4

18

Tema: Botilbud for voksne 20

Fra konkurrent til konkollega

21

Praktikpladser med Mentorordningen

23

Jeg bliver ikke træt af problemerne, for jeg fokuserer på mulighederne

26

Her dyrkes loyaliteten med udviklingshæmmede

29

Betaler kommunerne til tiden?

30

Nej tak til straf og ja tak til forebyggelse

31

Konkurrence

32

Klumme

33

Annoncer

23

31

26

GI‘ LOS • NR. 4 • 14. ÅRGANG • DECEMBER 2007

Forside: Hans Henning Holst, Søholm (se side 26).

Layout Peder Hovgaard, www.ph7.dk Tryk Scanprint Denne tryksag er svanemærket.

MILJØMÆR SK

NOR DI

Udgiver LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Sekretariatet Skindergade 23, st. • 1159 København K Tlf. 70 23 34 00 • Fax 70 23 54 00 E-mail: los@los.dk

ING KN

Redaktion Geert Jørgensen, ansvarshavende Tlf. 70 23 34 00 • 40 63 67 09 Deadline næste nr.: 10. februar 2008

ISSN 1398-3539

006

541 Tryksag

Gi’ LOS • 4-2007

3

SVIGT

Mettes uheldige møde med systemet I sommer fik 14-årige Mette og hendes familie akut brug for hjælp fra det offentlige, da Mette ikke ville bo hjemme længere. I dag – fem måneder senere – bor pigen stadig midlertidigt på den tredje institution i løbet af perioden og får det ifølge sin mor værre og værre. Her er den triste historie om Mettes møde med systemet.

Af journalist Marianne Bom

D

et offentlige har svigtet en 14-årige pige og hendes familie. Det mener både pigens forældre og lederen af opholdsstedet Plantagen, Birte Pawlik, som nåede at have pigen boende otte kaotiske dage i oktober. Deres kritik af det offentliges evne til at udrede og hjælpe en teenagepige, som det hele kokser for, kan du læse på de følgende sider af Gi’ LOS. Det samme gælder et svar fra pigens hjemkommune, Fredensborg.

I denne artikel får du beskrevet pigens uheldige møde med systemet. Et møde, eller en mangel på samme, som har fået Birte Pawlik til at spørge: »Hvem vil egentlig hjælpe Mette, er der overhovedet nogen hjælp at hente i det offentlige for en pige som hende?« Historien bygger på informationer fra moderen og Birte Pawlik.

Redaktionen har af hensyn til pigen, som vi kalder Mette, og hendes familie valgt at bringe historien anonymt.

Men familiens identitet er redaktionen bekendt.

Mettes baggrund Mette er midterste barn i en søskendeflok på syv. Fra børnehaveklassen og indtil for halvandet år siden gik Mette i specialklasse på grund af nedsat intelligens. De sidste halvandet år indtil de skelsættende

4

Gi’ LOS • 4-2007

begivenheder i sommer går hun i en almindelig folkeskoleklasse.

Det er ikke problemfrit at være Mette, der beskrives som en pige med lavt selvværd, og som føler sig isoleret. Heller ikke derhjemme er det nemt, og i juni måned i år har Mette et sammenstød i hjemmet, som er så afgørende for hende, at hun ikke vil hjem igen. Hun bliver akut anbragt i en døgninstitution.

I løbet af sommeren siger opholdsstedet Plantagen på Lolland ja til at tage imod Mette. Men selv om Plantagen er klar med det samme, og Mette og hendes familie er parat, så flytter Mette ikke fra døgninstitutionen foreløbig. Ifølge Plantagens oplysninger skal Mette blive i døgninstitutionen, fordi kommunen vil have fuld valuta for de penge, den skal betale for de oprindeligt aftalte tre måneder. Derfor skal Mette først flytte til Lolland til oktober.

Ulykkelig ventetid Det bliver en ulykkelig ’ventetid’. Kun de første 14 dage i døgninstitutionen forløber nogenlunde harmonisk.

Derefter er der mange højtråbende konflikter med de voksne. Der er tidspunkter, hvor Mette truer med at springe ud foran bilerne og blive kørt ned. Humøret svinger på et ’splitsekund’ fra trist og grædende til vred og afvisende. Skolegang bliver der heller ikke meget af. Men hun når at begynde på undervisning med de

anstrengelser, som skoleskift kræver – selv om alle ved, at hun snart skal skifte igen.

En dag drikker Mette sig fuld samme med to jævnaldrende og lægger sig ud på en befærdet vej.

Hun stikker nogle gange af fra døgninstitutionen, og der er flere rapporter om magtanvendelse.

To gange ryger Mette på psykiatrisk afdeling, voksenafdelingen. Politiet må på et tidspunkt tilkaldes til hjælp, og Mette beder en politimand om at skyde hende.

En vagtlæge ordinerer et sted i forløbet det antipsykotiske præparat Truxal, som Mette får at vide, at hun skal tage ’efter behov’. Men hverken moderen eller Mette mener, at hun kan administrere at medicinere sig selv på den måde, og realiteten er, at Mette ofte nægter at tage sin medicin.

Oven i købet udskydes en planlagt psykiatrisk udredning, fordi Mette står foran flytning.

Plantagen totalt uforberedt Alt dette ved Plantagens leder ikke noget om, da oktober oprinder, og Mette følges til Plantagen af far og mor og personale fra døgninstitutionen. Plantagens leder, Birte Pawlik, har flere gang bedt hjemkommunen om at få Mettes papirer og viden om den udredning, som hun forventer har fundet sted. Men svaret har hver gang været, at papirerne ikke var klar.

Da flyttedagen oprinder, vises Mette og hendes familie rundt, og i sidste øjeblik før ledsagerne drager af, får Pawlik stukket papirerne i hånden med den – for hende – rystende nye viden.

MODELFOTO

SVIGT

Hun vidste intet om politiledsaget indlæggelse på psykiatrisk afdeling, om ordination af antipsykotisk medicin eller om selvmordsforsøg.

Hun anede ikke, at den pige, hun – uden beregning – havde ladet en plads stå tom til i to måneder, mens hun sagde nej til andre, havde så massive problemer. Hun havde ikke haft en chance for at forberede hverken sig selv eller personalet på den kommende beboer. Hun havde heller ikke haft en chance for at sige fra, hvis Plantagen ikke havde det rette at tilbyde en Mette i dén tilstand.

Amok efter en uge Den første uge på Plantagen forløber uden nævneværdige problemer.

Mette er almindeligt nysgerrig og usikker. Men efter en uge, en søndag, snitter Mette sig i armen. Måske som en reaktion på, at hun føler sig valgt fra af en anden ung. Mette siger også, at hun vil lægge sig ud foran en bil, og at hun ikke vil være på Plantagen.

Dagen efter vil Mette ikke tage sin medicin. Hun vil ikke i skole og cykler rundt sammen med en anden ung pige. Da de kommer tilbage kalder de højrøstede medarbejderne for »bøsserøve« og »klamme ludere«. Cyklerne låses inde for at holde pigerne hjemme. De bliver

vrede og smadrer låsen til rummet, hvor cyklerne står – og mange andre ting i nærheden af dem. Mette truer med at snitte sig, at begå selvmord, at slå medarbejderne og at smadre opholdsstedet.

Plantagen beslutter i samråd med Mettes forældre, at Mette skal indlægges på psykiatrisk afdeling.

Det lokale politi bedes om hjælp, men har hverken tid eller personale.

Børne-unge psykiatrisk afdeling i Næstved melder pas, fordi de kun indskriver efter visitation. Psykiatrisk skadestue i Vordingborg oplyser, at de kun tager patienter, der selv ønsker at kommer der. Vagtlægen tilkaldes, men Mette vil ikke tale med ham. Vagtlægen undersøger, om Mette kan komme i politiets detention til ’afkøling’. Men politiet oplyser, at det er en social sag for de sociale myndigheder. Mettes hjemkommune har dagen igennem og aftenen med ikke noget bud på, hvad der kan gøres.

Farvel efter otte dage Dagene efter fortsætter Mette med at smadre ting omkring sig. Hun truer de andre unge, nægter at tage sin medicin og skælder medarbejderne ud. Plantagen må sige fra, og Mette flytter efter bare otte dage

på Lolland tilbage til en institution i hjemkommunen. Hendes tredje adresse på fire måneder.

Her er Mette endnu i dag – midlertidigt. Der er pt. ingen konkrete planer om, hvor Mette skal bo. Der er stadig ingen udredning af hendes psykiatriske tilstand. Der er ingen plan for fremtiden, men kommunens sagsbehandler arbejder ifølge moderen på en. Måske skal Mette bo i en institution for svagt begavede og handicappede unge, der ifølge moderen er markant anderledes end Mette. Et sted, hun ifølge moderen ikke passer ind.

Moderen har på det seneste set sin datter blive ’dårligere’. Hun nægter nu ofte at spise, og moderen frygter, at hun er ved at udvikle en spiseforstyrrelse oven i alt det andet.

Findes der hjælp?

I løbet af de fem måneder, der er gået siden Mette flyttede hjemmefra, er livet blevet stadig mere surt. Mette har oplevet, at hverken politi, læger, psykiatriske afdelinger, institutioner, opholdssteder, sagsbehandlere eller forældre for alvor har kunnet hjælpe hende. Det er på den baggrund, Birte Pawlik fra Plantagen spørger: »Er der overhovedet nogen, der kan hjælpe en teenagepige som Mette? Er der nogen, der vil?«

Gi’ LOS • 4-2007

5

SVIGT

Mette er desværre ikke alene Mettes sag er desværre ikke enestående. Mette er den fjerde temperamentsfulde teenagepige, som er flyttet ind og ud af Plantagen i år.

Alle kom til uden at være afdækket ordentligt af socialforvaltningen i hjemkommunen

Af journalist Marianne Bom

J

eg spørger tit socialrådgiverne, om de har set sig selv i spejlet om morgenen – og om de smilede. Så siger jeg: Det burde du ikke have gjort, for du har simpelthen ikke gjort dit arbejde godt nok.« Den svada kommer Birte Pawlik med. Hun er godt træt af, at socialrådgiverne i kommunerne ikke sætter hælene i og kræver flere ressourcer og et mere professionelt niveau på det arbejde, kommunerne udfører. I dag er Birte Pawlik leder af opholdsstedet Plantagen på Lolland, men hun er selv socialrådgiver og har forladt faget, fordi hun ikke syntes, standen levede op til sit ansvar.

Socialrådgiverne må kræve, at børn og unge, som skal anbringes uden for eget hjem, bliver ordentligt afdækket. Og de må sige stop, når kommunens økonomiske hensyn går forud for barnets tarv, mener Pawlik. »Man må få standen forklaret, at den har et fagligt ansvar,« siger hun i telefonen fra Lolland.

Dårligt håndværk

MODELFOTO

Birte Pawlik ser sagen om Mette, der

6

Gi’ LOS • 4-2007

er omtalt på de foregående sider, som »dårligt kommunalt håndværk«.

Kommunen ville ifølge Pawlik ikke lade Mette flytte til Plantagen i sommer, selv om Plantagen var parat til at åbne dørene med det samme.

Kommunen foretrak at vente til tre måneder efter, Mette akut flyttede på døgninstitution. Ifølge Pawliks oplysninger, fordi kommunen hang på regningen til døgninstitutionen og ikke ville betale dobbelt. »Når man har en aftale om den unges fremtid, må man ikke trække tiden ud af økonomiske grunde. Det er ikke at varetage den unges behov,« mener Birte Pawlik, der havde håbet på, at Mette kunne være flyttet ind i sommerferien og have vænnet sig så meget til at være på Plantagen, at hun kunne begynde i Plantagens skoletilbud efter sommerferien.

I stedet blev det oktober, før Mette kom. Hun nåede at begynde på en anden skole i ventetiden – samt at gå amok og blive passiviseret med magtanvendelse flere gange, at true med selvmord og at blive indlagt to gange på psykiatrisk afdeling. Alt sammen noget, Plantagen først fandt ud af, da Mettes papirer – omsider

SVIGT

Birthe Pawlik ser sagen om Mette som »dårligt kommunalt håndværk«.

og efter flere efterlysninger – blev afleveret ved indflytningen.

Et uheldigt mønster Desværre står Mettes forløb, med en ufuldstændig afdækning inden anbringelse, ikke alene. Mette er teenagepige nummer fire, der er flyttet ind – og ud – fra Plantagen i år. Pawlik kender ikke alle pigernes skæbne. Men hun ved, at én røg direkte videre til en sikret institution, og en anden kom hjem til en stærkt alkoholiseret far. Fælles for deres sager var, at Plantagen ikke på forhånd var informeret om, hvor aggressive og udad reagerende de var.

Pigerne var ikke psykiatrisk afdækkede, og Plantagen var ikke gearet til at modtage piger med så massive problemer.

På den baggrund synes Pawlik, at der tegner sig et mønster, hvor systemet svigter den ’nye type’ udad reagerende teenage-piger.

Men har opholdsstederne ikke også et ansvar for at undersøge,

hvad det er for nogle børn og unge, de siger ja til? »Jo, vi kan sørge for at spørge grundigt ind til sagen hos kommunen. Vi kan bede om flere oplysninger, når vi ikke har tilstrækkelige, og lade være med at lade os feje af med en bemærkning fra en sagsbehandler om, at «jeg har 25 års erfaring«. Vi må skaffe faktuel viden om et barn, der skal anbringes.« Birte Pawlik funderer i dag på, om Plantagen skulle have sagt nej til at tage imod Mette, da der ikke forelå ordentlige oplysninger. »Men det er altså en svær beslutning, fordi man har en aftale om at tage sig af den unge, og fordi man har et ansvar over for sit personale.

Jeg har ikke lyst til at gå ud at fyre to medarbejdere, fordi jeg bliver presset på økonomien af sådan en sag,« siger Pawlik, der holdt Mettes plads ledig i to måneder uden beregning.

Hvorfor krævede du ikke betaling fra kommunen i ventetiden – burde jeres aftaler ikke være sådan? »Jo, det kan du mene. Men det ville

de aldrig betale. I stedet ville de bare finde et andet opholdssted, som var parat til at vente uden betaling. Hvis vi skal til at afregne på den måde, så kræver det i hvert fald, at vi opholdssteder er enige om det. Og det får vi svært ved at blive,« mener Birte Pawlik.

Gi’ LOS • 4-2007

7

SVIGT

»

Det er altså en barsk oplevelse for en mor

En god chance forpasset Dårlig kommunikation er skyld i, at Mette ikke faldt til på opholdsstedet Plantagen. Det mener Mettes mor, som ikke føler, at hun får hjælp i det offentlige.

Af journalist Marianne Bom

H

MODELFOTO

vis bare opholdsstedet Plantagen var blevet forberedt ordentligt på Mettes problemer, så ville Mette have fået den hjælp dér, som hun har behov for. Det mener Mettes forældre, der i dag mest af alt føler afmagt. »Jeg ville gerne have haft, at hun skulle have fortsat på Plantagen. Jeg er sikker på, at hvis Plantagen havde haft de rigtige oplysninger, så havde de kunnet tackle Mette. Hvis bare Birte (Birte Pawlik, Plantagens leder, red.) på forhånd havde fået de rigtige oplysninger, så kunne hun have klædt sit personale godt nok på. De

8

Gi’ LOS • 4-2007

skulle have vidst, at man skal holde lidt øje med Mette,« siger Mettes mor til Gi’ LOS. Plantagen fik først Mettes papirer den dag, hun flyttede ind. Det var mere end to måneder efter, der var indgået aftale om indflytningen – og en uge før, Mette gik amok og smadrede meget af det, hun kom i nærheden af og truede med selvmord.

Vagt i gevær Mettes mor er rystet over, at der i dag – fem måneder efter familien i sommer råbte ’vagt i gevær’ – stadig ikke er nogen plan for Mettes fremtid, og at Mette på den tid har nået at bo tre steder og at være indlagt to gange på psykiatrisk afdeling. »Det tager lang tid at få hjælp i det offentlige, og tingene kører i ring. Jeg synes, at vi bliver ’blæst på’ af kommunen. Jeg kan ikke bruge det offentlige system til noget. Jeg synes, at systemet har svigtet. Nu skal vi snart til vores egen læge, så

håber jeg, at han kan hjælpe,« siger moderen, som er frustreret over, at Mette ikke er psykiatrisk udredt, og at der ikke er nogen, der kan sige, hvor længe hun skal tage antipsykotisk medicin.

Familien har seks andre børn at tage sig af. Heraf fem hjemmeboende, som forældrene er nødt til at tage hensyn til. Derfor kan de ikke tage Mette hjem, forklarer moderen og understreger, at forældrene er enige i synet på sagen. »Jeg håbede i sommer på, at man hurtigt kunne finde et godt sted at bo for Mette, og at hun så kunne komme på nogle gode besøg derhjemme i weekenden,« siger hun.

Den værste oplevelse Den værste oplevelse for moderen i forløbet var at besøge Mette på en voksenpsykiatrisk afdeling. Der var ikke plads på børne-unge afdelingen.

Et generelt problem i Danmark.

Mette blev indlagt af personalet på den første døgninstitution, hun var på. Da moderen om aftenen ville besøge Mette, måtte hun ikke komme ind. Næste dag fik hun lov. »Dér sad Mette krummet helt sammen i en stol for enden af et langt rum. På sengen lå stadig de seler, hun havde været spændt fast med. Hendes tøj var beskidt, og hun havde menstruation. Jeg spurgte hende, hvornår hun sidst havde skiftet bind. Hun svarede i går eftermiddag, for hun havde ingen bind med,« fortæller moderen og summerer op: »Det er altså en barsk oplevelse for en mor.«

MODELFOTO

SVIGT

Kommune afviser kritik M

ettes hjemkommune, Fredensborg, er normalt meget grundig i sin udredning af børn og unge, siger lederen af familieafdelingen, Bente Hovgaard.

Fredensborg Kommune sørger generelt for at udrede børn og unge grundigt, inden de anbringes uden for eget hjem, siger lederen af familieafdelingen Bente Hovgaard til Gi’ LOS. Hun afviser, at kommunen prioriterer økonomi før barnets tarv, som den kritiseres for i sagen om Mette, der er omtalt i dette blad. »Jeg vil afvise, at vi arbejder på den måde, som bliver præsenteret i artiklerne,« siger Bente Hovgaard, som har tavshedspligt og ikke kommenterer den konkrete sag. »Når vi placerer et barn uden for eget hjem, gør vi det efter en grundig afdækning, som vi skal ifølge Servicelovens paragraf 50. Udredningen er meget vigtig for at undgå svingdørsanbringelser, og ’vores’ børn er altid godt udredt. Under udredningen fortrækker vi, at barnet er det samme sted. Gerne hjemme, hvis forholdene er til det. Alternativt bruger vi oftest vores egen døgninstitution Farvergården, hvis der er

plads, og hvis institutionen er ’gearet’ til det.« Hvis Farvergården ikke anvendes, laver kommunen en aftale med en anden døgninstitution. Her kan for eksempel aftales en periode på tre måneders udredning. Bente Hovgaard afviser, at kommunen vælger at lade et barn blive tiden ud af økonomiske årsager – fordi den vil undgå at betale både til døgninstitution og et blivende sted. »Selvfølgelig har vi en økonomisk ramme, som vi skal handle indenfor, og hvis vi kan undgå dobbelt betaling, så gør vi det. Men hvis det er nødvendigt for barnets tarv med en periode med dobbelt betaling, så betaler vi. Det handler ikke først og fremmest om økonomi for os, men om at få en opgave løst,« siger hun og tilføjer:

»

»Men jeg vil ikke sige, at der ikke kan ske fejl hos os. Det kan der for eksempel, hvis der opstår en akut situation på et tidspunkt, hvor vi er nedbemandet f.eks. på grund af ferie – eller hvis den person i kommunen, der kender familien godt, ikke er til stede.« Det var midt i sommerferien, Mettes akutte problemer opstod. Ifølge Plantagens leder, Birte Pawlik, var der stor udskiftning af personale omkring Mette på døgninstitutionen og i kommunen, og det var en medvirkende årsag til, at sagen gik skævt. bom

Det handler ikke først og fremmest om økonomi for os, men om at få en opgave løst

Gi’ LOS • 4-2007

9

NYT FRA LOS

Kort nyt Center for Konfliktløsning sætter fokus på unge De tilbyder følgende uddannelser: Konfliktarbejder: En uddannelse med fokus på den voksnes rolle som konfliktløser og rollemodel for unge mennesker. Kursusstart: 3. marts 2008 Ungemægler: En uddannelse hvor deltagerne bliver trænet i at bruge mægling som et middel til fredelig kon-

fliktløsning. Kursusstart: 26. februar 2008.

Flere oplysninger om centret og deres uddannelser på www. konfliktloesning.dk

KALENDER 2008

Nyt om Lønsumsafgift

JANUAR: 24.-25. Skolelederkursus 28.

Dialogmøde i Region Sjælland NV, Hotel Strandparken, Holbæk 29.

Dialogmøde i Region Sjælland SØ, Klinten, Rødvig 30.

Dialogmøde i Region Hovedstaden, Metalskolen Jørlunde

Af regeringens lovkatalog ved Folketingets åbning den 2. oktober 2007 fremgik det, at regeringen i november ville fremsætte et lovforslag om ændring af lov om afgift af lønsum m.v. (Afgiftsmæssig ligestilling af offentlig og privat virksomhed m.v.)

Forslaget vedrører en afgiftsmæssig ligestilling mellem offentlig og privat virksomhed i lønsumsafgiftsloven og er af stor betydning for interne skoler og dagbehandlingstilbud.

Desværre kom valget i vejen, men det må forventes, at forslaget fremsættes når det nye Folketing starter arbejdet efter valget. Medlemmerne vil blive informeret nærmere om lovforslagets gang i Folketinget.

FEBRUAR: 4.

Dialogmøde i Region Midt, Sabro Kro 5.

Dialogmøde i Region Nord, Hotel Scheelsminde, Aalborg 6.

Dialogmøde i Region Syd, Hejse Kro, Fredericia 25.-26. Konflikthåndteringsforløb, Viborg MARTS: 6.

Temadag: Uddannelse til unge med særlige behov 10.

Juridisk værksted for botilbud – Sjælland 12.

Juridisk værksted for botilbud – Jylland 25.

Konflikthåndtering – Afslutning 26.

Temadag: Medicinhåndtering 31.

Personalejura 1 – Sjælland APRIL: 3.

Temadag: Borderline 7.

Temadag med Preben Brandt m.fl.

8.

Personalejura 1 – Jylland MAJ: 19.

Temadag for botilbud: Drevet til vanvid 20.

Personalejura 2 – Sjælland 29.

Personalejura 2 – Jylland JUNI: 3.

Temadag for sikkerhedsrepræsentanter 9.

I gang kursus Se i øvrigt kalenderen på www.los.dk for opdaterede aktiviteter

10

Gi’ LOS • 4-2007

Belåning af bygninger Har I plan om belåning af bygninger, vær opmærksom på nye belåningsregler fra 2008

Af Per Andersen, Den Almennyttige Andelskasse Merkur, Århus Hvis I skal købe, renovere eller ønsker at få hjemtaget yderligere lån i bygninger til institutioner efter udgangen af 2007, skal I inden 31/12 overveje, om der allerede nu skal tages kontakt til et realkreditinstitut. Årsagen er, at reglerne for vurdering af institutionsejendomme bliver ændret ved årsskiftet, og det kan indebære reducerede lånemuligheder ved optagelse af lån i realkreditinstitutter.

Indenfor kort tid vil Den Almennyttige Andelskasse Merkur i samarbejde med LR Realkredit og LOS uddybe ændringerne og deres konsekvenser på LOS’ hjemmeside.

LR Realkredit, der ikke bliver omfattet af de nye regler, yder realkreditlån til institutioner, der driver opholdssteder og samtidigt selv ejer bygningerne. Institutionsbygninger, der eksempelvis er ejet af opholdsstedets leder, belånes ikke i LR Realkredit.

NYT FRA LOS

Kort nyt Kommunerne kan få momsrefusion på opholdsbetalingen til opholdssteder og botilbud Socialministeriet har over for Konkurrencestyrelsen oplyst følgende: Tilbudsportalen og momsproblematikken for private tilbud Momsudligningsordningen Sociale private tilbud er fritaget for moms, jf. momslovens § 13. De skal altså ikke beregne en takst for deres ydelser og derefter lægge 25 % moms oveni.

Det betyder, at den indgående moms, disse tilbud betaler, ikke kan afløftes via den udgående moms.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har derfor, for at sikre konkurrencemæssig ligestilling mellem kommunernes egenproduktion og køb af ydelser hos private leverandører, fastsat regler om udligning af udgifter til merværdiafgift, jf. bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner.

Bekendtgørelsen indeholder en såkaldt positivliste over tilbud, som er omfattet af momsfritagelsesreglerne. For hvert enkelt tilbud er beregnet, hvor stor en del af tilbuddets hhv. driftsudgifter og anlægsudgifter, der er momsbelagt.

Hvis et tilbud fx koster 1000 kr. og den momsbelagte andel udgør

25%, ser beregningen for, hvor meget kommunen kan få refunderet via momsudligningsordningen således ud: 1000 kr. x 25 % x 25/125 = 50 kr.

Kommunen kan få refunderet 50 kr. svarende til 5 %.

Momsandelprocenten er ikke den samme for forskellige sociale tilbud. Fx er procenten for døgninstitutioner for børn og unge 25, mens den for botilbud til længerevarende ophold kun er 15.

Den tilsvarende beregning for et botilbud ville se således ud: 1000kr. x 15 % x 25/125 = 30 kr.

I dette tilfælde vil kommunen kunne få refunderet 30 kr. svarende til 3 %.

Løsning i Tilbudsportalen Kommuner og private tilbud kender og laver selv disse beregninger, men med Tilbudsportalen, som synliggør taksterne på en helt ny måde, er de private blevet bekymrede for, at deres tilbud umiddelbart fremstår som dyrere end de kommunale, og derfor vil blive fravalgt af den kommunale sagsbehandler.

Vi har derfor bedt styrelsen om

at indsætte følgende tekst ved de private tilbud i Tilbudsportalen: »Bemærk, at takster for kommunale tilbud er fratrukket udgifter til moms, mens dette ikke gælder takster for private tilbud. Læs mere her.« Linket henviser til følgende tekst: »Momslovens § 13 fritager bl.a. botilbud og opholdssteder for moms. Det betyder, at leverandører af momsfri ydelser ikke kan fratrække den indgående moms, som vedrører den momsfri ydelse.

Disse momsudgifter indregnes i taksterne for den ydelse, kommunerne køber af private Det bevirker, at taksterne for private tilbud gennemsnitligt er en smule højere (ca. 6 %) end taksterne for kommunale tilbud.

Denne forskel udlignes imidlertid via momsudligningsordningen, som skaber mulighed for refusion for kommunen af indirekte betalt moms. Hermed opnås der konkurrencemæssig ligestilling mellem kommunale og private tilbud.«

LOS er i færd med at undersøge, hvorvidt interne skoler og dagbehandlingstilbud også er omfattet af momsrefusionsordningen

ANTAL STEDER MED LEDIGE PLADSER NOVEMBER 2007

Opholdssteder Botilbud Familiebehandlingstilbud Skoletilbud I alt

Medlemstal 384 127 6 34

Heraf med ledig plads(er) 85 25 2 5

Ledig plads i % 22 % 20 % 33 % 15 %

551

117

21 %

Gi’ LOS • 4-2007

11

NYT FRA LOS

Juranyt Af Anna Marie Carstens, jurist i LOS

Ansættelsesbevisloven

Æ

ndringen af ansættelsesbevisloven, som tidligere er omtalt her på siden, betyder, at der endnu ikke foreligger retspraksis, som kan fastlægge godtgørelsesniveauet. Men LOS forventer, at der snart vil komme afgørelser, da sagerne opstår nu. Indtil da er det vigtigt, at man stadig husker at medtage alle væsentlige vilkår i ansættelseskontrakten, herunder regler om sygdom, barsel, opsigelse, timeantal, løn, ferie, stillingens indhold med videre. Og at disse vilkår skrives tydeligt, så der ikke kan opstå tvivl. Derved kan man undgå at betale godtgørelse op til 23 ugers løn.

Magtanvendelse Magtanvendelsesbekendtgørelsen for børn og unge området hedder nu nr. 893 af 09.07.2007. Vedr. magtanvendelser på både voksen og børn og unge området er det vigtigt at understrege, at man som arbejdsgiver har en pligt, både moralsk og efter Ansættelsesbevisloven til at instruere sine medarbejdere i reglerne. Det vil være en fejl at formode, at medarbejderen ved at gennemlæse Bekendtgørelsen fuldt ud forstår, hvordan han/hun skal anvende reglerne. Ved at instruere sine medarbejdere opnås en præceptiv virkning samt endvidere, at man som arbejdsgiver oplyser grundigt om et væsentligt vilkår, så der undgås tvivl, jævnfør afsnittet ovenover.

lerne, og den uddyber reglerne om betaling. Især punkt 178-181 er anvendelige. Denne vejledning er god at have liggende, så medarbejderne og måske også beboerne kan kigge deri, da den klarlægger, at der skal være forsørgelsesgrundlag for beboeren samt at udgangspunktet er, at beboeren selv står for egenbetaling til botilbuddet, for at beboeren får oplevelsen af ydelse mod ydelse. Andet kan dog aftales.

Tilføjelse i Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud I Bekendtgørelsen er tilføjet følgende ændring, så der i § 3 efter stk. 1 som nyt stykke 2 indsættes: »Andre aktiviteter i form af specialrådgivning eller udredning, som et godkendt opholdssted eller botilbud udfører efter aftale med Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service, kan uden kommunalbestyrelsens godkendelse indgå i opholdsstedets eller botilbuddets organisation med fælles økonomi.« Denne specificering gør det jo unægtelig nemmere for stederne at lave aftaler med Styrelsen, da der ikke kræves en godkendelse fra kommunalbestyrelsen.

Voksne og egenbetaling

12

Gi’ LOS • 4-2007

Det kan være en fordel at sætte sig ind i reglerne om voksne og egenbetaling, hvis man er leder af et botilbud.

FOTO: MARILYN NIEVES

Når det drejer sig om voksne og egenbetaling, kan det som botilbudsleder være en fordel at have sat sig ind i reglerne herom, så beboerne kan støttes i denne forbindelse. Reglerne kan findes i Socialministeriets bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108. Vejledning nr. 4 om Serviceloven, der omhandler botilbud, er en virkelig god håndbog, hvad angår reg-

ARBEJDSMILJØ

Sikkerhedsrepræsentanter og andre var på kursus i Vejle i efteråret.

Nye tiltag på arbejdsmiljøområdet Af Jørn Ellgaard, konsulent i LOS, je@los.dk

I

september og oktober har WorkLifePartners i samarbejde med LOS gennemført et Arbejdsmiljøkursus for sikkerhedsrepræsentanter og andre medlemmer af sikkerhedsgrupper på Transportcenter Vejle. På baggrund af deltagernes evaluering af kurset, må man sige, at kurset var – som sædvanligt for disse kurser – særdeles vellykket.

Det er altid frugtbart at bringe folk fra botilbuds- og opholdsstedsverdenen sammen også om arbejdsmiljøet ude på stederne.

Dialogen med deltagerne på kurset har medført et par ændringer af LOS indsats på området.

APV-temadage Da det har været gældende lov på arbejdsmiljøområdet, at alle virksomheder med ansatte, siden 1996, har skullet have en Arbejdsplads-

vurdering, og da vi har gennemført et antal temadage om emnet, går vi i Sekretariatet ud fra, at det har alle vore medlemmer fået på plads. Så hvis der ikke kommer direkte henvendelser om dette emne, vil vi ikke gennemføre flere APV-temadage.

Arbejdsmiljøtemadage Da der jo hele tiden sker nye udviklinger på arbejdsmiljøområdet, vil vi i stedet for APV-temadagene gennemføre 1-2 temadage til opdatering af sikkerhedsrepræsentanter og andre medlemmer af sikkerhedsgrupper med det sidste nye på området.

Debatforum på LOS’ hjemmeside

hovedmenuen. I debatforummet vil vi forsøge, dels at besvare spørgsmål på området, gøre opmærksom på nye lovændringer, AT-vejledninger m.m., der måtte komme fremover.

Vi har etableret et debatforum for sikkerhedsrepræsentanter og andre medlemmer af sikkerhedsgrupper på LOS’s hjemmeside. Debatforummet er placeret på www.los.dk som sikkerhedsgrupper under netværk i

Gi’ LOS • 4-2007

13

AKKREDITERING

Flot akkrediterings-indsats 3 års arbejde med akkreditering er afsluttet med succes Af Jan Alder, kvalitetschef, ja@los.dk

E

n stor indsats fra mange 1. bølgesteder er ved at være afsluttet. 46 ansøgninger om at blive akkrediteret i prøveperioden fra både botilbud, opholdssteder og skolebehandlingstilbud illustrerer, at 1.bølgestederne yder en kæmpeindsats for at udvikle kvaliteten og få kvalitetsstemplet: akkrediteret.

Akkrediteringsnævnet har behandlet de første konkrete ansøgninger – og med et positivt udfald. Vi vil overrække akkrediteringscertifikater på den afsluttende samling i projektet sidst i november, og det er fantastisk.

Akkrediteringsnævnet På mødet den 2. november havde nævnet sit første møde med konkrete ansøgninger. Nævnet er den besluttende instans i akkrediteringsordningen og tager konkret stilling til ansøgninger. Udover behandlingen af de fem første ansøgninger, udtalte nævnet stor ros til både projektet og til de konkrete ansøgninger.

Akkrediteringscertifikatet Certifikatet er det formelle bevis på et stort arbejde, der er gået forud.

Certifikatet er på papir og vil med rette nok blive hængt op på væggen de fleste steder. Vi skal alle huske, at certifikatet blot er et udtryk for det

væsentligste i akkrediteringsarbejdet, nemlig at vi gør det for at blive bedre, og for at kunne yde en bedre hjælp til de børn, unge og voksne, der er på vores steder.

2005-2007 – ændrede standarder Den treårige prøveperiode udløber i år. Vi fortsætter ufortrødent arbejdet med akkrediteringsordningen, og skal i december aflevere en revideret model som en del af afrapporteringen til socialministeriets satspuljesekretariat. Vi har gennemført en række evalueringsaktiviteter blandt de deltagende steder, hvor de konkrete erfaringer med standarderne ude i praksis er blevet samlet op – det samme har vi gjort i følgegruppen. Vi vil derfor revidere og ændre i nogle af standarderne. Vi forventer, at der bliver færre og mere fokuserede standarder, som vil gøre akkrediteringsordningen endnu mere enkel og stærk. De foreløbige resultater af arbejdet med standarderne vil blive præsenteret på den afsluttende samling sidst i november, og vil blive endeligt godkendt af CAU i december.

Hvad sker der nu og i de kommende måneder Nævnet behandler de 46 1.bølge ansøgninger under prøveperiodens bestemmelser, og vi forventer at være færdige i februar 2008.

2. bølge i januar 2008 I januar 2008 åbner vi for tilmelding

akkreditering danmark 14

Gi’ LOS • 4-2007

til 2. og 3. bølge af sociale tilbud, der ønsker at blive akkrediteret efter de reviderede standarder. 2. bølge begynder arbejdet i februar 2008, og 3. bølge begynder arbejdet i september 2008.

www. Akkreditering.dk Det er akkrediteringsordningens officielle hjemmeside, som indeholder mange informationer – både om de steder, der er ved at blive akkrediteret og om selve modellen.

Arbejdet fortsætter – kvalitetsnetværket »Akkreditering Danmark« Arbejdet med at udvikle kvaliteten på stederne er jo ikke slut, når man som ansøger (forhåbentlig) får certifikatet. Akkrediteringscertifikatet gælder for 3 år, hvorefter der skal ske en ny akkreditering.

Samtidig sker der rigtig meget på det sociale område, hvor ministerier og kommuner stiller krav til både forbedrede ydelser, bestemte former for dokumentation, effektmålinger og meget andet. Det er vores faste vurdering, at sociale tilbud (=jer) vil stå rigtig stærkt, hvis vi kan matche de fornuftige af disse krav, og samtidig fortløbende forbedre kvaliteten af arbejdet ude hos jer.

Derfor laver vi kvalitetsnetværket, der både bliver en forening for akkrediterede steder, der gennem deres årlige kontingent til netværket får spredt udgifter til ny akkreditering hen over 3 år, og som samtidig får indflydelse på udviklingen og indholdet i akkreditering. Herudover vil kvalitetsnetværket blandt andet afholde en række attraktive og relevante seminarer om kvalitetsudvikling til en fornuftig pris for medlemmer.

VOKSENUDVALGET

Hallo…

er der nogen???

Det er ved at være tid til at få et overblik over, hvordan de nye kommuner forvalter tilsynet med opholdsstederne. Man kan med en vis berettigelse forvente, at der nu har været indledende tilsynsbesøg, og at der foreligger en fælles forståelse og begyndende konsensus omkring indhold, struktur og omfanget af tilsynet mellem opholdssteder og kommuner Af Birgitte Bille Hansen, cand.pæd.psyk/leder af Dueslaget og medlem af børne- og ungeudvalget

V

ed en gennemgang af de fire opholdssteder repræsenteret til børne- og ungeudvalgets møde den 7.11.07 viste der sig et broget billede, lige fra at tilsynet fører deres egen journal over de enkelte indskrevne børn og unge ud fra grundige og lange møder, og til at der end ikke er en navngiven tilsynsperson ej heller kontakt til myndigheden på et overordnet niveau.

Gad vide hvordan situationen ser ud på landsplan???

For ca. ti år siden var vi i LOS´ bestyrelse meget tilfredse med at tilsynet overgik fra de små kommuner til amterne. Vi forholdt os proaktivt til det samarbejde, vi ønskede, der skulle etableres mellem stederne og tilsynsmyndigheden.

Som de efterfølgende år så ud i Roskilde, sneglede vi os igennem en periode med forbilledlig nidkærhed når det gjaldt tilsynets indgriben i den del af tilsynet, der angik økonomi. Men set i bakspejlet gennemgik tilsynet dog en udvikling i en mere progressiv retning. Viden blev indsamlet, og man opdagede at det også var værd at få indsigt og yde med-og modspil i forhold til den pædagogisk og behandlingsmæssig

indsats… at der kort sagt var andet væsentligt, at forholde sig til end regnskaber og mursten. Det er mit indtryk, at de amtslige repræsentanter, der markerede sig i forhold kvalitet og det levede liv på opholdsstederne kom tiltagende til orde, når der afholdtes koordinerende møder for tilsynsmyndighederne i amtråds-regi på landsplan.

Men tiderne skifter og lige nu sidder vi i en tidslomme i ‘no-where’ Jeg repræsenterer et sted, hvor vi ikke ved andet om det endnu ukendte tilsyn end, at den politisk valgte har udtalt, at kommunens tilsyn med opholdsstederne skal foregå i form af uanmeldte besøg… Vi har ventet med kaffen meget længe!

Mon der finder bare lidt erfaringsudveksling og videns-overdragelse sted fra den gamle kompetencebank til de nye tilsynsansvarlige?

Mon der er koordinerende møder på landsplan?

Hvis man anskuer erfaringer fra vores lille udvalg lidt analytisk og tager det som udtryk for en tendens, så må konklusionen være, at tilsynet lige nu går i alle mulige retninger!

Måske er nogle kommuners tilsyn faret helt vild, mens andre dyrker deres private opfattelse og praktiserer tilsynet ud fra en meget privat forvaltning. Der er meget langt fra en tilsynspraksis, hvor en tilsynsførende på det nærmeste er en del at staben på et opholdssted og involverer sig

på individniveau, og til det jeg i den midtsjællandske muld går og erfarer, nemlig : • At tilsynet i april overraskes over at modtage et årsregnskab…og ved den personlige overdragelse siger: »Skal vi have det?« • At der ikke er givet nogen tilbagemelding på regnskabet.

• At tilsynet ikke har taget kontakt til opholdsstedet.

• At der ikke findes en navngiven tilsynsførende.

• At der ikke svares på henvendelse fra bestyrelsen og ledelsen, hvor der inviteres til en introduktion til stedet og en dialog om tilsynet.

• At det er meget spændende, hvorvidt vi får tilbagemelding på det fremsendte budget i tide, således at den ny opholdsstedspris kan meldes ud.

Vi sidder i LOS inde med rigtig megen erfaring og holdninger til, hvordan tilsynet både kan være offentlig kontrol samtidig med at det forvaltes på en måde, som både bliver respektfuld og befordrende for vores udvikling og kvalificerer os til at honorere de krav, som der er til anbringelsesområdet netop nu.

Skulle vi tage initiativ til at afholde en konference med nye tilsynsførende?

Lad os prøve at være på forsinket forkant! Det ser ud til vi stadig kan nå det.

Gi’ LOS • 4-2007

15

ELEVPLANER

Elevplaner – et værktøj der kan bruges!

Af Arne Rasmussen, skoleudvalgsformand

S

koleudvalget har indledt en lille kampagne, hvor vi samler beskrivelser og skabeloner ind fra medlemsskolerne til brug for opbygningen af et inspirationskatalog. Kataloget bliver tilgængeligt på LOS’ hjemmeside > netværk > skoleforum, eller du kan linke direkte fra skoleudvalgets side.

I første omgang har skoleudvalget taget fat på elevplaner. Alle skoletilbud opfordres derfor til at indsende en lille beskrivelse af deres elevplaner vedlagt en skabelon til skoleudvalget, så vil udvalget systematisere og opsætte det indkomne på hjemmesiden.

Skoleudvalget er også meget interesseret i en kort beskrivelse af ’sorger og glæder’ ved elevplaner.

Som et eksempel på elevplaner vises herunder et eksempel taget fra hverdagen på Skoleafdelingen ved Karise Ungdomshus:

Elevplaner Karise Ungdomshus: På Karise Ungdomshus’ skoleafdeling er elevplaner implementeret i den overordnede planlægning af skoleåret. Dels som led i aftaler med den enkelte elev vedrørende hans/ hendes egne faglige mål, dels som led i skolens forpligtelser over for de respektive forvaltninger omkring den enkelte elevs faglige og sociale udvikling på stedet.

Den enkelte elevplan udarbejdes i samarbejde med eleven gennem først en indledende og derefter 3 årlige samtaler.

For nye elever afholdes den første samtale, når eleven har gået på skolen i ca. 3 måneder. Ellers finder samtalerne sted sidst i august (som led i skolens opstart), sidst i november (som led i evalueringen af skolens første halve år) og sidst i april/maj måned (som led i evalueringen af skoleåret som helhed). Sidste samtale er placeret, så den ikke forstyrrer

ELEVSAMTALE – ELEVPLAN FØRSTE DEL. For nye elever: Første elevsamtale og elevplan skal udarbejdes efter 3 måneders skolegang.

I denne periode afprøves, testes og observeres eleven samtidig med at relevante oplysninger indhentes og eventuelle løse ender samles.

ANDEN DEL. På Skolen ved Karise Ungdomshus hænger elevsamtale og elevplan uløseligt sammen.

August: Første elevsamtale Med udgangspunkt i elevplanen tilrettelægges elevens mål for næste periode (ca. 3 mdr.)

Herunder elevens kompetencer (hvad kan eleven) og potentia-

16

Gi’ LOS • 4-2007

Arne Rasmussen eventuelle eksamenselever.

Selve elevplanen består af to elementer. En generel beskrivelse af den enkelte elev og en beskrivelse for hvert enkelt fag.

Den generelle beskrivelse omhandler eleven i skolens sociale verden, eksempelvis fremmøde, fremtræden, forhold til skolens øvrige unge, opførsel osv.. Denne del udarbejdes af den enkelte kontaktlærer, dels ud fra egne observationer, dels ud fra samtalen med eleven.

Den anden del udarbejdes af de enkelte faglærere ud fra samtalerne med eleven. Heri gives først en generel beskrivelse af elevens fremmøde, motivation, deltagelse og koncentration inden for det enkelte fag.

Herefter opstilles en række af elevens kompetencer (det eleven kan) og

ler (hvad skal/kan eleven udvikle i næste periode) samt hvordan potentialerne kan opnås.

Derudover samtales der omkring elevens trivsel i skolen.

November: Anden elevsamtale Med udgangspunkt i første elevsamtale evalueres kompetencer og potentialer.

Herefter aftales nye mål for næste periode (ca.4 mdr.)

December/januar: Elevplan For hvert fag udarbejdes en skriftlig udtalelse med udgangspunkt i elevsamtalerne samt lærerens bedømmelse af eleven.

Elevplanen gennemgås med eleven, hvorefter den fremsendes til forældre, opholdssted og sagsbehandlere.

April: Tredje elevsamtale Med udgangspunkt i de to første samtaler evalueres kompetencer og potentialer.

SKOLEUDVALGET

potentialer (det eleven skal arbejde med).

Sluttelig beskrives, hvordan der arbejdes for at opnå de opstillede potentialer samt hvilke materialer, der benyttes.

Elevplanens formål er at opnå en kontinuerlig evaluering af elevens fremskridt. De relativt korte intervaller mellem evalueringerne hjælper både elev og lærer med at holde fokus samtidig med, at eventuelle fejldispositioner kan rettes i tide.

Elevplanerne er udformet på en måde, der overordnet set fokuserer på elevens positive sider, selvom de mindre heldige aspekter naturligvis også vendes, dog hele tiden med fokus på forbedring frem for fejl og mangler.

På Karise Ungdomshus har vi i mange år arbejdet med begreberne kompetencer og potentialer som omdrejningspunktet i elevplanerne. Elevplanerne skal være et nyttigt værktøj i dagligdagen for både elever, samarbejdspartnere og lærere.

Derfor skal de være korte, velovervejede, kvalitative, overskuelige og let tilgængelige. Elevplaner må aldrig blive kvantitative afhandlinger uden nytteværdi.

Efterfølgende vises en oversigt over, hvordan Karise Ungdomshus p.t. har indlagt elevsamtaler / elevplaner i årsplanen:

Der aftales nye mål for resten af skoleåret samt en overordnet plan for det kommende skoleår.

Maj/juni: Elevplan Fremgangsmåden som december/januar.

Kontaktlærer: Hver faglærer sørger for sit fag, men kontaktlæreren samler ’den røde tråd’ og beskriver eleven generelt.

Kontaktlæreren deltager til statusmøder og er også den, der sørger for, at forældre, opholdssted og sagsbehandlere får udleveret/tilsendt elevplanen.

Bilag af ELEVSAMTALE – ELEVPLAN vedlægges Har du lyst til at se et eksempel på handleplan fra Skolen ved Karise Ungdomshus, skal du gå ind på LOS` hjemmeside > netværk > skoleforum.

Skolelederkursus på Sørup Herregård i januar 2008 Kære skoleledere. Så er det med at komme til Ringsted den 24. og 25. januar og høre nyt fra skoleverdenen

S

koleudvalget i LOS har lavet et kursus for skoleledere med et fagligt indhold for området. Et par dage der byder på spændende oplæg fra såvel Undervisningsministeriet samt KL og fra den mere praksisnære verden som Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Ungdommens Uddannelsescenter.

Du kan også høre mere om Børnesagens Fællesråds skoleundersøgelse for anbragte børn – den er gengivet i dette nummer af Gi’LOS – men her får du mulighed for at spørge ind til undersøgelsen og kommentere samt inddrage undersøgelsen i debatten med Undervisningsministeriet og KL. Vi håber også, du vil bidrage til gode debatter med vores oplægsholdere, så de bliver udfordret og forstyrret i passende mængde – så vi alle kan tage derfra beriget og klogere.

Og hvad med skoleudvikling og undervisning af sårbare elever? Hvordan fastholder og videreudvikler vi den gode undervisningspraksis? – Det håber vi, Niels Peter Rygaard vil fortælle os alle meget mere om.

Vi har forsøgt at skaffe kompetente folk fra de forskellige områder, så vi alle kan blive klogere, dygtigere og mere opmærksomme på de udfordringer, der hele tiden dukker op i undervisningsverdenen.

Der bliver også tid til at ’netværke’, tid til at høre nyt fra andre og til selv at fortælle om, hvad du er optaget af lige nu. Hvad sker der af gode tiltag hos dig, og hvordan ser det gode undervisningsmiljø ud i din optik – på din skole?

Vi glæder os i skoleudvalget til et par spændende dage i dit selskab, og vi håber fremover, at det kan blive et årligt tilbageværende arrangement i LOS skolelederkreds.

Vel mødt på Sørup Herregård.

Gi’ LOS • 4-2007

17

SKOLEUNDERSØGELSE

For mange vanskeligt stillede børn får ikke nogen undervisning En stor del af de vanskeligt stillede børn og unge, der af myndighederne blev anbragt uden for hjemmet i 2006, har ikke modtaget undervisning i op til halvandet år inden anbringelsen. Det viser en ny undersøgelse af anbragte børn og unges undervisning, som Børnesagens Fællesråd har udarbejdet Af Geert Jørgensen, LOS

I

følge FN’s Børnekonventions § 18 har alle børn ret til undervisning, og Anbringelsesreformen understreger da også vigtigheden af anbragte børns undervisning.

Børnesagens Fællesråd besluttede, at anbragte børns undervisning skulle være et fokuspunkt i rådets arbejde i 2007. Fællesrådet besluttede derfor, at lave en undersøgelse af en række forhold omkring undervisningen af anbragte børn. Af ressourcemæssige hensyn blev undersøgelsen afgrænset til børn og unge anbragt på opholdssteder og døgninstitutioner i 2006.

Man skal her være opmærksom på, at det er sandsynligt, at forholdene omkring familieplejeanbragte børn og unge i denne sammenhæng kan adskille sig væsentligt fra den undersøgte gruppe på grund af familieplejens tættere integration i nærmiljøet, i hvert fald i forhold til de større opholdssteder og døgninstitutioner samt forskelle i de målgrupper, der modtages. Undersøgelsen siger således kun noget om børn og unge anbragt på opholdssteder og døgninstitutioner, og da der kun er to døgninstitutioner, der har deltaget, beskriver notatet primært forholdene omkring opholdsstederne.

Undersøgelsen bygger på 117 indsendte spørgeskemaer. Der blev

18

Gi’ LOS • 4-2007

ifølge Ankestyrelsens statistik for 2006 anbragt 2.983 børn og unge i 2006, hvoraf omkring 2.000 er undervisningspligtige. Det er kendetegnende for de børn og unge, der anbringes på opholdsstederne, at de hører til gruppen med de største personligheds- og undervisningsmæssige problemer. Undersøgelsen kan derfor ikke bruges til autoritativt at sige, hvordan forholdene er generelt for alle anbragte børn og unge.

Desuden skal man være opmærksom på, at undersøgelsen belyser hvad den der udfyldte skemaet ved omkring indskrivningen og den unge m.v., og at der godt kan foreligge materiale, den pågældende ikke har fået kendskab til.

Med disse forbehold giver denne lille undersøgelse alligevel et billede af en række forhold omkring anbragte børn og unges skolegang, der bør give anledning til yderligere undersøgelser og forbedring af indsatsen.

Et kort sammendrag I de sager, der indgår i undersøgelsen opgives det, at der kun er udarbejdet handleplan i 77 % af sagerne.

Af disse er undervisning kun inddraget i 2/3. Det betyder, at der kun i halvdelen af sagerne ligger skriftligt formulerede krav eller forventninger til de anbragtes undervisning.

Der er også problemer med at få

videregivet materiale om elevernes tidligere skolegang, især for elever, der overgår til intern undervisning på anbringelsesstedet.

På positivsiden tæller, at hvor kun 79 % af børnene/de unge går i skole inden anbringelsen lykkes det at give 98 % et undervisningstilbud efter anbringelsen. På negativsiden er det et stort problem at hele 21 % af dem, har gået mellem 2 og 18 måneder uden undervisning inden anbringelsen, samt at det for 20 % af dem, efter de er blevet anbragt, varer op til 5 måneder, før de får et undervisningstilbud.

Der er en tydelig bevægelse fra undervisning i normalområdet til specialområdet i forbindelse med anbringelsen. Udover elevernes adfærdsmæssige og psykologiske problemer siger det også noget om Folkeskolens evne til at rumme disse elever. Samtidig understreger det betydningen af, at der er et bredt udvalg af specialundervisningstilbud til rådighed for udsatte børn og unge.

I denne undersøgelse er de interne skoler den kvantitativt største garant for, at disse børn og unge modtager undervisning, især når det gælder unge, der i kortere eller længere tid har været uden undervisningstilbud.

Der går i gennemsnit 6 skoledage inden undervisningen iværksættes.

For elever i Folkeskolen går der i gennemsnit 11 skoledage. For 80 % af eleverne iværksættes undervis-

SKOLEUNDERSØGELSE

NOTE 1)

Alle børn har ret til undervisning ifølge FN’s Børnekonvention. ningen inden for en rimelig tid, men for 20 % går der mellem 2 uger og 5 måneder, hvilket er problematisk.

Anbefalinger På baggrund af erfaringerne og tilbagemeldingerne fra opholdsstederne må det anbefales, at der gøres en indsats for at styrke og opkvalificere samarbejdet mellem anbringelsesstederne og det lokale skolesystem.

Når det gælder elever, der skal deltage i undervisningen på den lokale folkeskole, har man flere steder gode erfaringer med at lave aftale om en tidsplan fra anbringelsesstedet kontakter beliggenhedskommunen om en kommende anbringelse til eleven starter i et undervisningstilbud, typisk inden to til tre uger.

I de sager, hvor der ligger indstillinger fra anbringende kommune om alternativ skoleplacering (i forhold til folkeskolen) kan beliggenhedskommunen også i højere grad tage udgangspunkt i disse og så efterfølgende evaluere om eleven har fået det relevante skoletilbud. Hvis man finder, at der er andre og bedre løsninger har man jo efterfølgende kompetencen til at flytte eleven. Dette er i øvrigt i fuld overensstemmelse med intentionerne i Undervisningsministeriets vejledning om indgåelse af undervisningsoverenskomst af 10.6.1999 og Anbringelsesreformen.1 Generelt visser undersøgelsen, at der er behov for at udvikle kvaliteten i handleplanerne, og at der skal sættes mere fokus på undervisningselementet i handleplanerne. I det hele taget er der behov for at anbringende kommune i højere grad dokumente-

rer elevens undervisningspotentiale og -behov. Dette stiller krav om et bedre samarbejde mellem skole- og socialforvaltningerne.

Det er under alle omstændigheder vigtigt for anbragte børn og unge, at de ikke i modstrid med intentionerne i Anbringelsesreformen og Undervisningsministeriets vejledning bliver genstand for forskellige forvaltningers indbyrdes uenighed, men på linje med alle andre børn og unge tilbydes et passende undervisningstilbud så hurtigt som muligt.

Det kan også anbefales, at man i højere grad knytter de interne skoler tættere til normalsystemet for at udnytte disses viden og erfaringer i arbejdet med de mest udsatte elever. De interne skoler – og dagbehandlingstilbuddene – har jo netop demonstreret, at de ikke blot kan rumme, men også undervise de elever, Folkeskolen må give op over for. I de fleste kommuner er der fora for skolelederne i kommunen. Her bør lederne for de interne skoler og dagbehandlingstilbud, kommunen har undervisningsoverenskomst med, deltage.

Det er også vigtigt, at man styrker samarbejdet og dialogen med henblik på, at eleverne på de interne skoler kan få undervisning på de lokale folkeskoler i de fag, som de interne skoler ikke kan tilbyde. Et sådant forpligtende samarbejde mellem Folkeskolen og de interne skoler vil være af uvurderlig betydning for disse elever.

Rapporten kan downloades fra Børnesagens Fællesråds hjemmeside www.boernesagen.dk.

Hvis barnet er anbragt i en foranstaltning i en anden kommune end den anbringende forudsættes det, at der etableres et samarbejde mellem de sociale myndigheder og skolemyndighederne i den anbringende kommune og skolemyndighederne i beliggenhedskommunen. Udgifterne til undervisningen vil endvidere endeligt påhvile den anbringende kommune efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 308 af 22. april 1994. Hvis børnene overvejende kommer fra en bestemt kommune, kan det eventuelt være hensigtsmæssigt at forelægge overenskomsten for den pågældende anbringende kommune, inden beliggenhedskommunen/amtet og institutionen underskriver overenskomsten.

Undervisningsministeriet, Vejledning nr 83 af 10/06/1999.

Det forslås endvidere, at der skal tages stilling til barnets eller den unges skolegang i forbindelse med valg af anbringelsessted. Valget af skoletilbud kan have stor betydning for, hvilket anbringelsessted der vælges. Ved valg af anbringelsessted skal kommunen således sikre sig, at barnet eller den unge, der anbringes, kan få dækket behovet for undervisning, helst på en lokal folkeskole eller hvis det er nødvendigt på anbringelsesstedets interne skole. Det er derfor vigtigt, at valg af anbringelsessted finder sted på grundlag af en tværfaglig vurdering, hvor også Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) inddrages. Stillingtagen til spørgsmål om skolegang må ikke medføre, at anbringelse forsinkes. Det betyder, at kommunen om nødvendigt må træffe afgørelse om valg af anbringelsessted, selvom skolemyndighederne ikke har taget stilling til, hvilket skoletilbud barnet eller den unge skal have under anbringelsen.

Håndbog om anbringelsesreformen – publikation udgivet af Styrelsen for Social Service, sidde 247.

Gi’ LOS • 4-2007

19

BOTILBUD FOR VOKSNE: TEMAMØDE

Fra konkurrent til konkollega Af Frank Lund Pedersen, konsulent i LOS, flp@los.dk

F

redag den 26.10.07 havde tovholderne for netværksgruppen af botilbud for Sjælland, Solveig H. Andersen og Lars Bo Petersen, fra hhv. Egholt og Bofelt, arrangeret en temaformiddag med efterfølgende frokost på Hotel Kirstine i Næstved.

Dagens tema have tovholderne valgt at kalde, »fra konkurrent til konkollega«. Af det fremsendte program for dagen fremgik det, at Lars Bo Petersen ville gøre brug af sine øvrige kvalifikationer som teambuilder, og at dagens længst varende punkt var »opgaveløsning i skoven i mindre grupper«! De fremmødtes spænding var stor, og der blev i spøg gættet på, om der skulle svinges i lianer over åen, laves bål med en våd avis eller tilberedes et eller andet levende over åben ild. Det viste sig dog hurtigt, at Lars Bo havde udtænkt noget mindre dramatisk men absolut underholdende og udfordrende for de fremmødte.

Før gruppen blev sat i gang med de konkrete opgaver, bad Lars bo gruppen om at finde frem til mindst 10 kvali-

fikationer som gruppen anså som vigtige i en hvilken som helst arbejds- og beslutningsproces. Da gruppen havde fundet ca. 12-14 kvalifikationer, bad Lars Bo gruppen om at udvælge de kvalifikationer, gruppen anså som særlig anvendelige i forhold til en konkret praktisk opgave.

Første opgave, eller måske rettere øvelse, gik ud på at kaste en ganske almindelig tennisbold mellem gruppens medlemmer, der var opstillet i en cirkel. Reglen var, at alle skulle huske, hvem de fik bolden kastet fra, og hvem de kastede den videre til, samt at ingen i gruppen måtte modtage bolden mere end én gang. Da gruppen, efter kun et par omgange kast til og fra hinanden, havde fået styr på rækkefølgen, bad Lars Bo gruppen om at gøre det så hurtigt som muligt. Uanset hvor hurtigt gruppen selv syntes det gik, blev Lars Bo dog ved med at stresse gruppen ved at påpege, at boldens rundtur ikke gik hurtigt nok. Da Lars Bo var meget vedholdende i hans påpegning af, at bolden ikke kom hurtig nok rundt, blev gruppen klar over, at de stod overfor et presserende behov for nytænkning, hvorefter div. forslag blev stillet og muligheder

Da netværksgruppen af botilbud for Sjælland havde temamøde var et af punkterne »opgaveløsning i skoven«.

20

Gi’ LOS • 4-2007

BOTILBUD FOR VOKSNE: MENTORORDNING

afprøvet. Det lykkedes gruppen, i en bestemt rækkefølge, at sende en alm. tennis bold rundt mellem en gruppe af otte personer på mellem 2 og 3 sekunder! Hvordan det rent praktisk lader sig gøre, skal ikke afsløres her.

Anden opgave var at slå én knude præcis på midten af et ca. 15 m langt reb. Det vanskelige bestod i, at fire personer for hver ende af rebet ikke måtte give slip på rebet når de først havde taget fat i det, og at alle otte personer havde bind for øjnene. Det lykkedes rent faktisk, selvom ingen af deltagerne fik set hvordan.

Heller ikke tredje opgave fik deltagerne lejlighed til at overvære ved selvsyn. Lars Bo havde i forvejen opstillet en interimistisk rektangulær indhegning på ca. 8 x 12 meter. Deltagerne blev stillet op på en række uden for hegnet med bind for øjnene, hvorefter hele gruppen skulle gå ind i hegnet og finde midten af indhegningen.

Når gruppen mente de havde fundet midten skulle de ligge et trillebør dæk præcis på midten. Efter at have lagt dækket som markering af midten skulle gruppen forlade indhegningen og til sidst stå i samme rækkefølge som de var kommet ind.

Da gruppen efterfølgende så hvor dækket var lagt, måtte det indrømmes, at dækket kun var lagt på midten, hvis det blev vurderet ud fra en kommunalt inspireret anskuelse af begrebet præcision…

Fjerde og sidste opgave gik med stænger, tovværk, balancekunst og meget grin og morskab ud på at flytte en person over en given afstand ved hjælp af tre stolper og en hel del reb. Personen måtte ikke røre jorden. Også denne opgave fik gruppen løst ved fælles hjælp og opfindsomhed.

Efter hver opgave bad Lars Bo deltagerne om at overveje, hvilke af de kvalifikationer gruppen indledningsvis havde fundet frem til, som hver i sær havde oplevet, at netop de havde brugt i forhold til den konkrete opgave.

Disse spørgsmål gav deltagerne en form for ’rød tråd’ gennem hele forløbet.

Alle opgaver kaldte på både dialog, nytænkning, formidlingsevne deltagerne i mellem og ikke mindst en hel del morskab. Ved den efterfølgende opsamling og evaluering var samtlige tilbagemeldinger meget positive, og der var entydig ros til tovholderne for at have lavet et anderledes og meget inspirerende program. Flere fremhævede det behagelige i, at lave noget praktisk sammen frem for, f.eks. at høre på et oplæg eller andet mere stillesiddende. Der var entydig ros til tovholderne for voksenområdet for et godt og velgennemført arrangement, der på bedste vis forenede det underholdende med det lærerige.

Skabelse af praktikker på arbejdsmarkedet med Mentorordning, gældende for unge med særlige behov Af Henrik Bjarnskov, Leder Fuglsang/Harlekin

M

it navn er Henrik Bjarnskov. Jeg er næstformand i Voksenudvalget i LOS regi. I den egenskab er jeg blevet opfordret til at skrive et indlæg til Gi`LOS. Jeg er Leder af Dagsbeskæftigelsen Harlekin i Mariager, som er et jobtrænings- og dagbeskæftigelsestilbud for op til 15 unge.

De unge vi har på Harlekin, er unge med særlige behov/sent udviklede, der ofte drømmer om uddannelse, arbejde, venner og en mening i tilværelsen.

Problemet for dem, er at de ikke har de samme muligheder, som andre unge.

Ofte gælder det, at de har en lav boglig og social status og at de oftest er uden reel erfaring med arbejdsmarkedet. Målgruppen har bl.a. store vanskeligheder med at blive tilknyttet arbejdsmarkedet på grund af f.eks. manglende kvalifikationer, psykiske og sociale problemer og medfødte handicaps så som hjerneskade.

Med en Dagbeskæftigelse som Harlekin, har vi alle muligheder for at kunne gøre en forskel målrettet mod den enkelte.

Den første periode er et såkaldt afklarings forløb, hvor vi målretter indsatsen, efter det den unge viser: Hvor udholdende er den enkelte, hvor mange delelementer skal opgaven præsenteres med, hvad kan den unge overskue (Det kan f.eks. være at svejse en grill-rist: opleves der en sammenhæng fra at jernet skæres op og til det færdige produkt), læse og regne færdigheder (Hvordan omsættes en skriftlig beskrivelse af en arbejdstegning med tilhørende mål), hvordan fungerer det sociale (Kan den unge indgå med de andre på arbejdspladsen og ydes der til fællesskabet).

Derudover trænes de i både døgn- og dagdelen i følgende: • At kunne møde til tiden.

• At møde udhvilet op/dagsrytme.

Gi’ LOS • 4-2007

21

BOTILBUD FOR VOKSNE: MENTORORDNING

• • •

At møde soigneret /gode vaner i alm. daglig levevis.

At vægte sunde kostvaner.

Vi måler på de hårde og bløde værdier, for at få et så nuanceret billede som muligt.

Selve Dagbeskæftigelsen rummer fire værksteder: Butik & Cafe Harlekin, hvor omverdenen kommer til de unge, med de krav og stressmomenter f.eks. kundepleje og talbehandling kan give. Træ & Metal samt Kreativt værksted, laver produkter der skal sælges i butikken.

Vi har som et mål at alle skal rundt på de forskellige værksteder, for dermed at kunne opnå de færdigheder og discipliner, der hører til dem. I praksis kan det være svært da enkelte opleves for svagt funderede til at ville kunne klare kravet om f.eks. at skulle være en måned i butikken.

Hvis den unge er klar til yderligere udfordring, så er en praktik næste mål: Først får vi afklaret indenfor hvilket fag, praktikken skal afvikles.

Når det er klaret, så kontakter vores praktikansvarlige en egnet virksomhed. I denne fase skal der trækkes på et udvidet kendskab til oplandet samt virksomhedernes velvilje og sociale ansvar.

For os er det yderst vigtigt at være troværdige i denne fase. Hvis forarbejdet ikke er gjort ordentligt, skal der meget lidt til for at praktikken fejler.

Derfor: Forberedes virksomheden/kontaktpersonen på de vanskeligheder, der kan opstå med den specifikke unge.

Det gøres for at undgå misforståelser og de klassiske bratte brud, som de unge har oplevet for ofte.

Der udfærdiges en kontrakt hvor de gensidige forventninger formuleres: Praktikkens varighed, hvornår der skal evalueres på forløbet, hvilke opgaver praktikanten stilles, arbejdstider, aftaler om sygdom/fravær o.s.v.

Der aftales en ambulance tjeneste,

22

Gi’ LOS • 4-2007

der skal skride til handling ved problemer, uoverensstemmelser og fravær.

Hvad kendetegner en god mentor?: •

Skridtet videre mod ordinær beskæftigelse eller ansættelse på særlige vilkår: Hvis de unge skal have chancen for at få et stabilt fodfæste på arbejdsmarkedet, så skal alle sejl sættes.

Det drejer sig om at tro på den unge og om at bevare fokus på den basisviden, vi har opnået. – Hvad virker for den unge, og hvor skal der sættes ind med særlig støtte og vejledning?

Vi arbejder på at være så erhvervsrettet som overhovedet muligt med udgangspunkt i målgruppen.

Men det er svært at opnå et retvisende billede af den unges reelle formåen over en kortere praktik, så vi har længe søgt efter andre muligheder og det er her mentorordningen kommer ind i billedet.

En mentor er en person på en given arbejdsplads, der bliver frikøbt af kommunen for at kunne varetage den unges særlige støtte behov. Eller en støtteperson, som kommunen betaler for at følge med den unge på arbejde.

•

• •

Hvad har mentor især været glad for i samarbejdet med Jobkonsulenter, sagsbehandlere samt private aktører: •

•

De indledende øvelser: Hvis der skal skabes en god mentorordning på den enkelte arbejdsplads, så gælder det om at have alle medarbejderne med.

Det skal ikke kun være ledelsen, der syntes det er en god ide.

• Der skal allerede, når ideen skal sælges, være en forståelse for at »Arbejdet med den unge bærer lønnen i sig selv«. De timer, der fra kommunens side gives til dækning af lønomkostninger til frikøb, er godt, men det kræver også følgende fra mentor: 1. At der er et socialt engagement.

2. At det nødvendige sociale sindelag er der til at ville gøre en forskel.

3 Man skal se mentee (Den unge) som en mulig kommende ny kollega. (Ikke bare som en ’håbløs’).

Mentor skal turde sige f.eks. at det er galt med hygiejnen, og at den unge lugter.

Støtte med det sociale, hvordan agerer man f.eks. i en kantine, hvad er der af normer, uskrevne og skrevne regler på arbejdspladsen, rygepolitik o.s.v.

Det skal være en person, der vil bruges af mentee.

Vil holde et vågent øje med den unge, så denne aldrig føler sig overladt til sig selv i sær i den svære start på en arbejdsplads.

•

•

Når det er lykkedes at få en god indkøring, hvor alle de nødvendige oplysninger er kommet på bordet. F.eks. er det ubehageligt for mentor, hvis denne ikke ved at mentee faktisk er ordblind og ikke bare kan læse en ordreseddel.

Når det sammen lykkedes at få det bedste ud af mentee, så denne kan vise sig fra sin bedste side.

(F.eks. opsøge mentee på bopælen i opstarten og få vendt det ikke at kunne komme op om morgenen).

Den coaching/sparing der er givet, da det ofte giver en anden synsvinkel på problemet.

Som I kan læse af vores erfaringer med at skabe praktikker for vores unge, så er det altafgørende for, hvor vellykket praktikken har været, om der har været et godt samarbejde med arbejdspladsen/mentor.

Vi har på baggrund af praktikkerne fået en ung i et Flex Job, samt fået tilbud om at flere arbejdspladser vil give den konkrete unge et Flex Job.

BOTILBUD FOR VOKSNE: STAINAGAARD

Inger Lise Nors har i 25 år beskæftiget sig med mennesker med sociale og psykiske problemer. Med »Stainagaard« har hun skabt det sted, hun som ung havde visioner om.

Jeg bliver ikke træt af problemerne, for jeg fokuserer på mulighederne Og de er mange, siger Inger Lise Nors. Hun er leder af »Stainagaard« ved Ejer Bavnehøj, hvor beboerne bor, fordi de lider af skizofreni eller anden psykisk skrøbelighed. Stedet er et af de private tilbud til mennesker med et svært liv Af Stig Andersen, journalist

P

å toppen af Danmark med udsigt over det meste af store dele af den jyske højderyg er der masser af plads, vidder og fri natur.

Og netop det er noget, Heidi Christoffersen kan bruge. Her, et stenkast fra Ejer Bavnehøj, kan hun ind imellem gå sig en tur og ’skråle i vilden sky’ og synge på livet løs. Og hun har det godt med det.

Sine gåture tager hun, fordi det er god motion, og fordi det hjælper hende til at få styr på sig selv, sin verden og sin hverdag på »Stainagaard«, et bofællesskab for unge med psykiske problemer. »Stainagaard« er deres hjem for en kortere eller længere årrække. Oftest har deres foregående opholdssted været en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Og havde de ikke fået et ’hjem’

her på ejendommen, hvor Jylland er højest, havde disse unge måske været henvist til gaden, måske havde de stadigvæk været indlagt på en psykiatrisk afdeling, eller måske havde de haft deres egen lejlighed eller værelse – og haft det rigtig skidt.

En stor del af de unge, som bor her, lider af skizofreni, fortæller Inger Lise Nors, stifter af og daglig leder af »Stainagaard«. Det er en psykisk sygdom, hvor man lider af angst og får angstanfald, som giver sig mange forskellige udslag lige fra, at de skærer i sig selv for at fjerne den smerte, de har i sjælen, til aggressivitet eller indadvendthed. Ingen ved præcis,

Gi’ LOS • 4-2007

23

BOTILBUD FOR VOKSNE: STAINAGAARD

hvad der fører til skizofreni, men det er en meget belastende sygdom, som for de fleste betyder, at de kan have svært ved at strukturere og overskue deres tilværelse og deres dagligdag.

25 år med psykisk syge »Stainagaard« er et af de private tilbud, som udgør en væsentlig del af de behandlingsmuligheder, som samfundet kan tilbyde disse mennesker. Inger Lise Nors er pædagoguddannet og fik ideen til stedet, mens hun tog uddannelsen. Hun fik visionen om at etablere et sted, hvor man levede, og hvor man brugte sig selv. I starten havde hun en enkelt i familiepleje på »Stainagaard«, senere kom flere til, og næste år har stedet i 25 år været opholdssted for mennesker i social og psykisk krise.

Skizofreni er en sygdom, der fylder utrolig meget i den enkeltes tilværelse, fortæller Inger Lise Nors.

Men nej, jeg bliver aldrig træt af andres problemer. I hverdagen fokuserer jeg slet ikke så meget på deres problemer som på deres ressourcer og på deres muligheder. Og oplever dermed glæden i tingene.

– De unge, der bor her, er jo et langt stykke ad vejen helt almindelige mennesker, meget ofte endda særdeles intelligente og kreative mennesker, der får rigtig mange ideer, og som er i stand til at argumentere for dem på en måde, så man altså skal være både ganske stærk og tålmodig for at være medarbejder her. De har blot deres sygdom, som ganske vist er ’usynlig’, men som altså fylder utrolig meget, og som derfor kan gøre livet meget, meget svært for dem.

At få styr på tilværelsen – Her kan vi tilbyde dem en ramme for deres liv, vi kan give dem den

24

Gi’ LOS • 4-2007

rytme i tilværelsen, som de ikke selv magter at skabe, og vi kan hjælpe dem med at tage ansvar for deres liv.

Vi kan ikke helbrede dem for deres skizofreni, men vi kan sætte system i deres hverdag og være med til at sætte nogle mål for den enkelte, både i det helt små i hverdagen, hvor det måske blot drejer sig om at have overskud og energi til at stå op om morgenen, og i det mere overordnede, hvor målet naturligvis er, at den enkelte får så meget styr på sin tilværelse og sin hverdag, at »Stainagaard« ikke længere er nødvendig, men hvor disse unge kan få deres egen tilværelse i deres egen bolig, fortæller Inger Lise Nors.

Alle beboere på »Stainagaard« er over 18 år og dermed personlig myndige. Sammen med personalet på stedet, der bl.a. består af pædagoger og psykologer, laves der handlingsplaner for hver enkelt af beboerne, hvor udgangspunktet er, hvad den enkelte kan magte – og har mod på.

I dette arbejde er hver enkelt beboer involveret til mindste detalje. På den måde kommer der struktur på deres tilværelse.

Det er normalt, at Inger Lise Nors og de øvrige medarbejdere har kontakt også til beboernes familier. Men det er altid en balance, for centralt i arbejdet med disse beboere er netop, at de er personligt myndige, og at der hverken kan eller skal trækkes noget ned over hovederne på dem.

Egen biograf Hverdagen på stedet er bygget op omkring ADL-træning, træning i Almindelig Dagligdags Levevis.

Der er arbejdstid fra kl. 9-16, og arbejdsopgaverne er fordelt mellem at passe hus og have, kreative ting, og motion. Der er også tilbud om at arbejde terapeutisk med sine pro-

blemer, via massage, kognitiv terapi og stemmehøring, hvilket de fleste benytter sig af.

Flere af stedets beboere forlader hver dag gården for at tage på arbejde ude i ’det rigtige’ samfund, det kan være i en børnehave, i en nærliggende genbrugsforretning eller på en restaurant. Målet med det hele er at finde ud af, hvad disse unge mennesker kan magte. Og at få dem i gang igen, og helst så godt, at de kan forlade »Stainagaard« igen og klare sig selv.

– Der er ikke tvivl om, at det for den enkelte her er et mål at blive så selvstændig, at det vi kan tilbyde, ikke længere er nødvendigt for dem.

At de alle sammen har et ønske om at forlade »Stainagaard«, jo hurtigere jo bedre. Men det er ofte nogle lange processer, siger Inger Lise Nors. Man skal have et stort målebånd for at være her. Og man skal have stor tålmodighed..

Der er altid en medarbejder til stede på »Stainagaard«. Men om aftenen lever beboerne i princippet deres eget liv på gården, deltager måske i klubliv i de nærliggende byer eller besøger hinanden på værelserne. På »Stainagaard« bor de fleste på værelser på gården, men en enkelt af beboerne har ’eget hus’ et stykke fra selve hovedhuset, og netop denne bolig er et populært samlingssted og fungerer som den lokale ’biograf’.

Livet på stedet går netop ud på at træne dets beboere til et normalt socialt liv og til at træffe egne beslutninger – til at blive selvstændige mennesker. Det er det, hver enkelt ønsker. Det er ikke altid, de magter det.

Man skal selv ville Netop fritimerne er dem, Heidi Christoffersen bl.a. ofte bruger til at gå sine ture og ’skråle’ sine sange

BOTILBUD FOR VOKSNE: STAINAGAARD

for fuld hals i den jyske natur. Efter en turbulent tilværelse er hun efter 3 år på »Stainagaard« faldet til ro på stedet.

– Det tog to år for mig at acceptere stedet her, fortæller hun. Det er kun det sidste år, jeg selv har været villig til at blive hjulpet. Man skal selv være åben, hvis man vil mærke fremskridt, konstaterer hun. Efterhånden er det blevet klart for mig, at jeg er her, fordi det er nødvendigt for mig at finde trygheden ved at være mig selv, ved at være alene.

Lige som de andre beboere er det også hendes mål at blive et selvstændigt menneske med eget liv, bolig og omgangskreds.

– Det er det, der er målet for mig, siger Heidi. Jeg skal ikke være i psykiatrien resten af mit liv. Her får jeg

udfordringerne, her får jeg mere og mere ansvar for mit eget liv. Jeg ved ikke præcist, hvornår jeg kan flytte i egen lejlighed. Men jeg tror ikke, jeg bor på »Stainagaard« om et år.

STAINAGAARD »Stainagaard« er et pædagogisk-terapeutisk opholdssted for mennesker i psykisk og social krise. Stedet har i øjeblikket 7 beboere, der tilbydes bofællesskab, social træning og lettere arbejdstilbud med det formål at skabe et ’normalt liv’.

Stedet er et af de LOS-medlemmer, der udelukkende arbejder med voksne klienter.

Beboerne kommer fra alle egne af landet. Typisk vil opholdet strække sig over 3 år, men det kan være af både kortere eller længere varighed. »Stainagaard« er beliggende i Bjødstrup ved Ejer Bavnehøj mellem Skanderborg og Horsens. Stedet er etableret af Inger Lise Nors, der er daglig leder.

»Stainagaard« ligger i Bjødstrup, et stenkast fra Ejer Bavnehøj på toppen af Danmark. Staina er det islandske ord for sten.

Gi’ LOS • 4-2007

25

BOTILBUD FOR VOKSNE: SØHOLM

Her dyrkes loyaliteten med udviklingshæmmede En ikke helt almindelig bondegård i Kr. Såby danner rammen om en række udviklingshæmmedes liv. Det er blevet til en succeshistorie om livsglæde, engagement og en mening med tilværelsen Af Stig Andersen, journalist

G

anske vist hører der omkring 50 tønder land jord til gården Søholm i Kr. Såby mellem Roskilde og Holbæk. Alligevel overraskes man over så meget livsglæde på det trods alt begrænsede område.

Søholm er heller ikke nogen helt almindelig bondegård. Ganske vist er der både gris og høns og kaniner og geder, og der drives økologisk landbrug på de omkringliggende marker.

Men dermed hører ligheden med et normalt dansk landbrug også op.

Det mest karakteristiske ved gården er to længer, den ene nyopført, indrettet med hver seks toværelses lejligheder. Her bor de

mennesker, som det hele drejer sig om på landejendommen Søholm, nemlig udviklingshæmmede voksne i alle aldre. Og aktiviteterne på og omkring gården indgår i det, der er med til at give disse mennesker en meningsfuld tilværelse på et sted, som de åbenlyst er både stolte og glade over, og hvor de har fundet den tryghed i tilværelsen, som for udviklingshæmmede er afgørende, men som kan være svær at finde.

Startede som smed Ideen til det hele er Søren Olsens.

Han er leder af Søholm, men det var en anden løbebane, han oprindelig havde tænkt sig. Han er uddannet smed, senere prøvede han kræfter

med den finansielle verden, men det var arbejdet med mennesker, der trak i ham, og det fik han mulighed for, da han i 1992 fik tilbudt et vikarjob i Ungdomshuset i Greve.

Det førte til flere vikarjobs indenfor børn og unge sektoren, og specielt arbejdede han med drenge i 14-18 års alderen. Ved at få dem interesseret i at arbejde med deres hænder, bl.a. ved at få gamle knallerter til at køre, lave værksted, knallertbane og andre ting, der interesserede dem, blev det muligt at komme så tæt på drengene, at der kunne arbejdes med dem.

Det var dette engagement i at arbejde med mennesker, der førte til, at han fik ansættelse på et beskyttet værksted i Svogerslev. Hvilket igen udviklede sig til, at Søren Olsen blev ansat som jobkonsulent for udviklingshæmmede i Roskilde Amt. Det var i arbejdet som jobkonsulent, ideen til Søholm udviklede sig. Søren Olsen oplevede, at mange af de udviklingshæmmede klienter manglede helt basale kompetencer som f.eks. at tage sig sammen til at stå op om morgenen, til at rengøre både dem selv og deres bolig, rent ud sagt levede mange af de klienter, han havde med at gøre, i skidt og møg til op over ørerne.

I 1997 fandt han frem til den smukt beliggende Søholm lidt uden for Kr. Såby. Hans projekt begyndte at tage form, og i løbet af 1998 accepterede foreningen LEV at købe ejendommen og lade den indrette som bosted for udviklingshæmmende, drevet af den selvejende institution Søholm, hvor Søren Osen blev ansat som leder.

Ikke noget at skjule

Søholm ligger i naturskønne omgivelser ved Kr. Såby mellem Roskilde og Holbæk.

26

Gi’ LOS • 4-2007

– Jeg havde fra starten den holdning, at jeg hverken ville bo på eller eje stedet, fortæller Søren Olsen. Hovedsagelig for at undgå nogen form for mistanke om, at jeg på denne måde opbygger en personlig formue for skatteyderbetalte penge. Åbenhed

BOTILBUD FOR VOKSNE: SØHOLM

Det var Søren Olsen, der fik ideen til Søholm, og som er ansat som forstander på stedet. Det ejes af foreningen LEV.

og rene linier er et kernebegreb for Søren Olsen, både i forhold til det daglige arbejde med de udviklingshæmmede på Søholm som til myndigheder og offentlighed.

– På sådan et sted her skal der ikke være noget at skjule, og hver 5-øre skal der kunne gøres rede for.

Vores økonomi skal være i orden.

Dermed er man også med til at sikre og synliggøre, at det private område er i stand til at styre den økonomiske side af at drive en institution, fastslår Søren Olsen.

Søholm havde i starten kun seks lejligheder, men hurtigt blev det klart for Søren Olsen og hans medarbejdere, at seks klienter var for lille en gruppe rent socialt. Det førte til en ny, moderne indrettet lejlighedsfløj, som LEV også finansierede.

I dag er Søholm et velfungerende bosted for i alt 12 udviklingshæmmede, men også et aktivitetssted, både for de faste beboere og for udviklingshæmmende fra egnen, der kommer til Søholm om morgenen og går hjem igen til fyraften. Og stemningen er høj, arbejdsglæden stor og gå-på-modet i arbejdet med jorden,

med dyrene, med brændet og skoven og med kreative projekter i maleværkstedet nærmest smittende.

I alt 23 udviklingshæmmede er lige nu indskrevet i Søholms aktivitetscenter.

Beboerne ansætter 22 fastansatte medarbejdere er i dag beskæftiget på Søholm med aktiviteterne med de udviklingshæmmede.

I Bostedet er der 8 pædagoger, rengøringsfolk, køkkenpersonale, administrationsfolk og et lederteam.

I det aktivitetssted, som Søholm også er, er der 5 fastansatte, hvor den ene er daglig leder og indgår i Søholms lederteam. Alle fastansatte på Søholm er ansat efter funktionærlovens regler. Det er ifølge Søren Olsen nødvendigt at kunne tilbyde gode arbejdsforhold, hvis man vil tiltrække mennesker med et højt fagligt niveau.

Samtlige medarbejdere på Søholm er udvalgt af de udviklingshæmmede beboere selv. Ingen bliver ansat uden at have været til samtale med stedets brugerråd, der består af Søholms beboere, og de er også

med, når det endelige valg af nye medarbejdere træffes.

– Vi, der er ansat her, ser på det rent faglige i en sådan ansættelsesproces, fortæller Søren Olsen.

Beboerne, de er gode til noget, som vi ikke har nær så godt styr på, bl.a. kropssproget. Derfor er der også ansøgere, som vi har sagt nej til, men som vi ville have ansat, hvis ikke de

SØHOLM Søholm er et bosted og et aktivitetssted for voksne, udviklingshæmmede.

Stedet er bygget op omkring en landbrugsejendom ved Kr. Såby mellem Roskilde og Holbæk.

Søholm har 12 faste, udviklingshæmmede beboere. Til aktivitetscentret er der knyttet 23 udviklingshæmmede, dels stedets beboere, dels borgere fra det omkringliggende samfund.

Stedet ejes af foreningen LEV, men drives af den selvejende institution Søholm, hvor Søren Olsen er ansat som forstander for stedet og dets aktiviteter.

Gi’ LOS • 4-2007

27

BOTILBUD FOR VOKSNE: SØHOLM

udviklingshæmmede havde været med i processen. De kan noget, som vi ikke er så dygtige til i sådan en proces. Til gengæld betyder det også, at de både har fået og føler et medansvar overfor de medarbejdere, som er her.

Vi er lidt barske Beboerne på Søholm kommer fra alle egne af landet. Men ingen kommer ind, før de har været 14 dage i praktik i aktivitetscentret. De mennesker, der kommer her, er voksne mennesker, der kan bestemme selv, og vi vil ikke have nogen, som bare bliver anbragt på Søholm, fortæller Søren Olsen. Efter de så er flyttet ind, tager det typisk nogle måneder for dem at ’lande’ rigtigt. Men så er de trygge, og så udvikler de sig også helt utroligt.

– Vi er lidt barske ved dem, og har den holdning, at de ikke er kommet her for at blive pakket ind, men for at blive pakket ud. Det vil sige, at de selv skal lære at tage ansvar, og det er for mange en rigtig svær proces.

Men alle lærer det, og derefter kommer der en forrygende udvikling, ligesom der ofte kommer kompetencer frem, som ingen anede, at den pågældende var i besiddelse af.

– En væsentlig del af forklaringen på den positive udvikling, vi ofte oplever hos beboerne, fortsætter Søren

Olsen, skyldes et efter min opfattelse formidabelt dygtigt personale, der bl.a. er i stand til at arbejde på 12 forskellige måder, altså arbejde med hver enkelt beboer ud fra den enkeltes forudsætninger, adfærd og muligheder. Det betyder en stor loyalitet overfor den enkelte og det arbejde, vi laver med dem.

I arbejdet med beboerne bliver hver enkelt ’kortlagt’ af dels en neuropsykolog, dels af Søholms personale. Ud fra det lægges der en køreplan for den enkelte. Disse udviklingshæmmede, hvoraf en del har en psykiatrisk overbygning, kan være svære at udrede, og de kræver megen støtte og opmærksomhed.

Bl.a. for også at give dem mulighed for at trække sig tilbage, være sig selv, hvis de bliver angste, hvis de provokeres.

– De har brug for frirum, fortæller Søren Olsen. Det, jeg oplever, er, at hele systemet herhjemme er for dårlige til at diagnosticere denne gruppe mennesker. Når en beboer flytter ind på Søholm, modtager vi ofte, men ikke altid, en handleplan samt mange års beskrivelser af den enkelte. Når vi læser de rapporter, der følger med, oplever vi ofte, at vi ganske enkelt ikke kan genkende den person, vi står overfor, som den person, der er beskrevet i papirerne.

Efter min mening er det problematisk, at der ikke er mere fokus på at lave mere objektive og kortfattede beskrivelser af disse mennesker, og jeg kan kun opfordre til, at der sker en væsentlig forbedring i arbejdet med at beskrive disse borgere. Bl.a. er det et ledelsesansvar rundt omkring på institutionerne, at personalet bliver i stand til at skrive nogle objektive rapporter.

Alt for få pladser Hans Henning Holst, 53, flyttede ind på Søholm for et år siden. Det var første gang, han flyttede hjemmefra.

28

Gi’ LOS • 4-2007 3-2007

Blandt Søholms beboere er der en enkelt, som har boet der siden stedet startede. For nogle er det urealistisk

at komme videre i form af en mere selvstændig tilværelse, og det er derfor ikke nødvendigvis et mål for de udviklingshæmmede at komme væk derfra igen. Men der er også beboere, som udvikler sig så meget, at de kan magte et mere selvstændigt liv, kan være uden døgnvagt osv.

– Problemet er snarere, at der slet ikke er pladser nok til disse mennesker, konstaterer Søren Olsen. Når man er udviklingshæmmet og fylder 18, ja så er mange på Herrens mark.

Så får de en pension, og hvad så?

Mange af dem må blive i hjemmet.

Vi har en beboer her på Søholm, som kom her som 55-årig. Indtil da havde han aldrig været flyttet hjemmefra.

Også nederlag Livsglæden, engagementet og hele stemningen på Søholm fortæller om et sted i Danmark, hvor meget lykkes, og hvor mange finder en mening med og en værdi i tilværelsen. Men selvfølgelig oplever også Søholm nederlag i arbejdet med de mennesker, stedet gerne vil være noget for.

– Der er da eksempler på beboere, vi ikke magter, fortæller Søren Olsen. Det kan være voldelighed, som overrasker os, eller andre sider, som viser sig hos en udviklingshæmmet. Vi har haft nogle episoder, hvor vi af hensyn til personalegruppen er nødt til at gøre noget. Men vi smider ikke bare folk ud. Ingen forlader Søholm, før vi har fundet et andet sted til dem at være.

Søren Olsen bor privat med sin familie i København, hvortil de flyttede for et års tid siden. Indtil da have de haft bopæl i det nærliggende Hvalsø.

– Som leder af sådan et sted her, er man i princippet på job 24 timer i døgnet, og man skal også passe på sig selv. Men min telefon er altid åben. Også i ferierne, siger Søren Olsen.

BETALING

Betaler kommunerne til tiden?

Af Henrik Ranch, datalog & HD, NET-Revision.dk

S

iden overgangen til elektronisk fakturering og kommunernes sammenlægning, oplever vores kunder oftere, at opholdsbetalingerne kommer for sent. Har man i forvejen en anstrengt økonomi, kan det være meget frustrerende.

Alligevel kvier de fleste steder sig ved at kræve renter og rykkergebyrer af kommunen. Måske mener man ikke, det er besværet værd, eller også frygter man at skade det gode forhold til kommunen. Det hensyn behøver vi som revisorer ikke at tage, og vi har derfor sat os for at undersøge, hvor slemt det egentlig står til med kommunernes betalingsvilje.

Vi har gennemgået alle vore kunders opholdsbetalinger for 2. kvartal 2007. I alt indgår 182 fakturaer fra 32 kommuner i undersøgelsen, naturligvis med et varierende antal betalinger pr. kommune.

Hver 3. faktura betales for sent Undersøgelsen viser, at det ikke står for godt til, idet 35% af alle betalinger falder for sent. Hele 20% betales mere end én uge efter forfald.

Der kan være mange forklaringer på, hvorfor en faktura ikke er betalt til tiden, ligesom det antal betalinger, der indgår i undersøgelsen, naturligvis er forsvindende lille i forhold til kommunernes samlede antal betalinger. Opgørelsen af de bedste

BETALING I FORHOLD TIL FORFALDSDATO Mindst 1 uge for sent Under 1 uge for sent Til tiden Under 1 uge for tidligt Mindst 1 uge for tidligt

20% 15% 54% 5% 6%

DE BEDSTE BETALERE

DE DÅRLIGSTE BETALERE

Herning alle fakturaer (3) betalt før tiden

Viborg 12 af 16 betales gns. 2 uger for sent

Assens alle fakturaer (10) betalt til tiden

Gladsaxe 4 af 5 betales gns. 1 måned for sent

Helsingør alle fakturaer (4) betalt til tiden

Gribskov 2 af 5 betales gns. 1½ måned for sent

Der er stor forskel på, hvor gode de enkelte kommuner er til at betale til tiden.

og dårligste betalere blandt de kommuner, der indgår i undersøgelsen, skal derfor tages med forbehold.

fast på aftalen, hvis der betales for sent. Præcis som det offentlige gør, når vi skylder dem penge.

Tab på 5 mio. om året

God offentlig revisionsskik

Når pengene ikke kommer til tiden koster det, ud over almindelig irritation over at skulle rykke, stederne mange penge i form af renteudgifter til træk på kassekredit mv. I undersøgelsen betales 20% af regningerne i gennemsnit 20 dage for sent. For en opholdsbetaling på 50.000 kr. er tabet omkring 350 kr. pr. for sent betalt faktura, hvis man regner med 1 % om måneden i rente. Overføres tallene for vores kunder til alle landets opholdssteder og botilbud er der tale om over 10.000 væsentligt forsinkede opholdsbetalinger om året. Den sløve betaling koster samlet branchen omkring 3,5 mio. kr. om året alene i renter. Medregnes rykkergebyrer når det samlede årlige tab op i nærheden af 5 mio. kr!

Efter god offentlig revisionsskik skal vi som revisorer påse, at vores kunder forvalter pengene på en forsvarlig måde. Herunder at der er etableret en rykkerprocedure til håndtering af for sene betalinger. Findes eller anvendes en sådan procedure ikke, skal revisor gøre opmærksom på det i revisionsprotokollatet. Også i forhold til revisionen er det således i stedernes interesse at gøre noget ved de forsinkede betalinger.

Bedre tider forude?

At få styr på betalingerne er blot en af de mange udfordringer kommunerne har skullet tackle i forbindelse med sammenlægningen. Vi vil senere følge op på, om de har oppet sig på dette område.

Kræv renter af kommunen Kun få af vores kunder har vovet at kræve rykkergebyr og renter af kommunen ved for sen betaling, og det kan da også være svært, særligt hvis der ikke er nævnt noget herom i anbringelseskontrakten. Prøver man, er svaret ofte, at det kan systemet ikke håndtere eller »det bruger vi ikke«.

Vores anbefaling er derfor, at man tager dette forhold med i aftalerne med kommunerne og holder dem

OM NET-REVISION NET-Revision er et registreret revisionsanpartsselskab, der drives fra en landbrugsejendom ud til Roskilde Fjord. I kraft af det netbaserede koncept betjenes kunder i hele landet.

Største kundegrupper er opholdssteder samt yngre virksomheder, der ligeledes anvender Internettet aktivt.

Gi’ LOS • 4-2007

29

DEBAT

Nej tak til straf og ja tak til forebyggelse Af Ahmet Demir

J

eg vil indledningsvis starte med at byde justitsminister Lene Espersens initiativ velkomment, idet hun har nedsat en kommission, der skal arbejde på at komme med nogle anbefalinger og nye sanktioner, således at hun kan forholde sig til, hvad man kunne gøre med de kriminelle unge i 12-13 års alderen.

Jeg går ud fra, at dette initiativ er taget på baggrund af, at vi i den seneste tid har været vidne til, at unge helt ned til 12-13 år er involveret i grov kriminalitet. Det sidste var midt i september, hvor en 14-årig knægt fra Århus slog en 42-årig mand ihjel med knivstik.

Som sagt, velkommen til ungdomskommissionen. Det, jeg har mest lyst til at kommentere i forbindelse med kriminelle unge er, at jeg ikke håber, at den kommission, som ministeren nu har nedsat, kun fremkommer med sanktioner i form af straf, men også med nye behandlingstilbud eller andre ideer til, hvordan man kan tage hånd om de unge kriminelle på 12-13 år.

Mit forslag til dette vil jeg beskrive på baggrund af mine erfaringer fra arbejdet med denne aldersgruppe, hvor unge har udvist stor interesse for det hårde kriminelle miljø og også har været meget tæt på at begå kriminelle handlinger.

Mine erfaringer siger mig, at det der skal til, for at man kan arbejde med denne gruppe og derved minimere den, er følgende: 1. Helhedstænkning.

2. Forebyggende indsats.

3. Fokus på familien.

30

Gi’ LOS • 4-2007

4. Professionelle, der arbejder med denne målgruppe, skal have specielle personlige og faglige forudsætninger.

Helhedstænkning Sådan som jeg ser det, har fokus hidtil meget været på de meget unge, mens man ikke har tænkt på, at disse unge hører til en familie, og her synes jeg, at familien er blevet svigtet.

Hvis man skal bryde den onde cirkel hos nogle af dem, synes jeg, at man skal gøre det med en parallelindsats, dvs også tage fat på forældrene, og målet må være at se på årsagerne til, at forældrene ikke kan tage hånd om deres unge. Vi må prøve at give forældrene nogle redskaber, således at de kan være med til at samarbejde med alle de andre, der arbejder med deres unge, for at fastholde dem i en positiv udvikling.

Forebyggende indsats Jeg vil sige, at problemerne i relation til de mest kriminelle 12-13 årige er noget, både ministeren og også mange af os andre kan være med til at eliminere allerede i børnehavealderen. Vi skal starte på et meget tidligt tidspunkt med at være gode til at fange signalerne, som de unge sender, og så diskutere signalerne, beskrive signalerne, forholde os til signalerne, og i sidste ende skride til handling i relation til disse forskellige signaler.

Fokus på familien Ud fra min personlige erfaring vil jeg bruge et konkret eksempel: En 12½-årig ung, som var meget tæt på alvorlig kriminalitet og var meget interesseret i det mere hårde miljø.

Han var bl.a. narko- og hashkurer.

Det gode i dette tilfælde var, at socialforvaltningen, skolen og ikke mindst familien sammen fandt ud af, at det krævede en meget intensiv arbejdsindsats. Det lykkedes for alle parter at få iværksat en indsats, og de nåede til den erkendelse, at hvis man skulle arbejde med denne unge, krævede det et helt specielt behandlingstilbud. Og da jeg kom ind i billedet, lavede jeg i samarbejde med socialforvaltningen en helhedsplan omfattende såvel familien som den unge. Planen gik ud på intensiv kontakt til den unge og intensive samtaler med forældrene.

Det viste sig, at når der skete noget, hvor forældrene kunne se det gik galt for dem og også se, at det gik rigtig galt for deres unge, som var tæt på at havne i det hårde kriminelle miljø, så vågnede forældrene op, når de blev konfronteret med deres manglende ansvar. Og de kunne se, at de havde svigtet deres unge, og at de nu måtte tage ansvar som forældre. Da forældrene nåede så vidt som til at erkende dette, fik det meget positive konsekvenser for den unge, således at den unge i stedet for at opsøge det kriminelle miljø gradvist vendte tilbage til familien.

Den unge nåede også til erkendelse efter den positive udvikling i familien i forbindelse med mit meget intensive arbejde med den unge. Han indrømmede, at han begik kriminelle handlinger. Han gik selv til politiet for at tilstå alt, hvad han havde været med til, og han besluttede sig for at vende tilbage til familien.

Denne unge er i dag en aktiv del af familien.

DEBAT

Professionelle der arbejder med denne målgruppe skal have specielle personlige og faglige forudsætninger Jeg tror ikke på, at vores nuværende forskellige foranstaltninger i forhold de mest kriminelle unge er særligt effektive. Dette er der mange årsager til, f.eks. at personalet ikke er gearet til det. Men jeg kan kun tale ud fra mine erfaringer og sige, at hvis man skal arbejde med denne gruppe, skal man være en meget bestemt personlighed, have meget overskud og have en positiv indstilling i forhold til denne gruppe. Hvis man er moraliserende og kommer med en løftet pegefinger, tror jeg ikke, at de mest kriminelle unge kan nås.

Jeg tror ikke, at disse kriminelle unge er født som kriminelle, men at de pga omsorgssvigt skriger efter en voksenkontakt. Men jeg stiller spørgsmålstegn ved, om dem der nu arbejder med disse unge er i stand til at give den omsorg, er i stand til at skabe kontakt og relation.

Hvis man skaber et miljø for denne gruppe, giver dem omsorg, kontakt og relation, viser mine erfaringer mig, at man kommer rimeligt langt med de fleste. Det vil sige, man skal forebygge og iværksætte en resocialiseringsproces f.eks. i skolen eller i det lokale miljø. Hvad angår faglige forudsætninger for at kunne varetage dette arbejde, så skal man kende meget til disse unges handlemønster og familiebaggrund. Her tænker jeg på f.eks. etniske familier, hvor man skal kende meget til deres tænkning og handlemønster. Man kan sagtens gå på lærerseminariet eller universitet og studere det, men jeg tror, hvis man selv kommer fra disse miljøer, vil man bedre kunne tyde nogle af de usagte kulturelle ting og handlemønstre, og man vil derved kunne være meget mere konfronterende. Det har jeg i hvert tilfælde været i ovennævnte sag, men nogle gange tror jeg, det er meget svært for mine danske kolleger, det være sig lærere, pædagoger, psykologer eller socialrådgivere. Det

er vanskeligt for dem at kunne sætte en finger på, hvad det er forældrene gør galt, hvad det er der konkret bevirker, at etniske unge har svært ved at tage imod den hjælp. Det kan bl.a. skyldes en kulturbarriere. Og derfor, når jeg snakker om faglige forudsætninger, er det noget med at man skal kende tilstrækkeligt til deres kultur, således at man kan gå ind og arbejde med det.

Mit budskab er ikke straf – tværtimod så gør straf denne gruppe endnu mere kriminelle. Mit budskab er hurtigst muligt at iværksætte en tidlig forebyggende indsats ud fra en helhedstænkning. Og fokus skal ikke være på symptombehandling på de unges handlinger, men især på deres netværk, dvs familien. Vi ,som arbejder i front med disse unge, skal lære at arbejde sammen med de andre faggrupper, det kan være skole, psykolog, forvaltning. Men husk at familien også er vigtig i samspillet. Jeg tror på, at forebyggende arbejde kan minimere de unges kriminelle handlinger.

KONKURRENCE • KONKURRENCE • KONKURRENCE • KONKURRENCE Vær med i konkurrencen om at lave en graffiti-væg (240 cm x 440 cm) i LOS’ sekretariat Når LOS’ sekretariat pr. 1. februar 2008 flytter i nye lokaler, er der planlagt et KREA-rum, hvor der skal være plads til at tænke en masse kreative tanker, skrive nye idéer osv. I dette rum kunne vi rigtig godt tænke os en graffiti-væg; og da vi gerne vil have nogle af vores medlemssteders beboere til at lave den, udskriver vi hermed en konkurrence.

Alle beboere – både enkeltpersoner og grupper – fra vores medlemssteder kan deltage.

I skal blot lave et forslag til graffiti-væggen i størrelsen 24x44 cm og sende det til LOS’ sekretariat inden den 15. januar 2008, så er I med i konkurrencen om at udsmykke væggen og få en pengepræmie, som I kan bruge på stedet til fælles glæde.

1. PRÆMIEN: Vinderen får æren af at skulle dekorere væggen i LOS’ sekretariat i begyndelsen af februar 2008 og 5.000 kr.

2. PRÆMIEN: 2.000 kr.

3. PRÆMIEN: 1.000 kr.

Præmierne udbetales til medlemsstedet, der skal bruge pengene efter aftale med beboerne

LOS’ sekretariat, Skindergade 23, st., 1159 København K

Gi’ LOS • 4-2007

31

KLUMME

Ledelse inden for det offentlige jens bundgaard nielsens perspektiv

D

er er i de senere år kommet betydeligt mere fokus på betydningen af god ledelse indenfor det offentlige.

Fint nok. God ledelse har stor betydning for ikke mindst det faglige ambitionsniveau blandt medarbejderne. I dag- og døgninstitutioner, på skoler og opholdssteder med videre.

EN AF DE vigtige ledelsesopgaver for de decentrale ledere er således også at tydeliggøre udgangspunktet for de faglige ambitioner, som leder og medarbejdere i fællesskab skal søge at realisere. Så man sammen har noget konkret at have de faglige ambitioner i, så at sige.

DET FAGLIGE ambitionsniveau skal først og fremmest tage udgangspunkt i den virkelighed, som kendetegner de børn og unge, på hvis vegne ambitionerne dybest set skal kunne realiseres. Det betyder samtidigt, at man som leder skal have tilstrækkelig føling med denne virkelighed til, at de faglige ambitioner kan formuleres og formidles tilstrækkeligt realistisk og vedkommende. Både i forhold til personalet og i forhold til børnene og de unge.

PARADOKSALT NOK synes det markant forøgede fokus på ledelse ikke i sig selv at have gjort det tydeligere, hvordan den fremtidige profil for god decentral ledelse egentlig skal se ud. I de senere år er det således blevet beskrevet, hvordan ganske mange decentrale ledere oplever, at de i stigende grad er kommet på mellemhånd.

Mellem rollen som fagligt nærværende leder, der er tæt på daglig praksis på den ene side og så rollen, som nogle af dem har kaldt for »systemets forlængede arm«

32

Gi’ LOS • 4-2007

på den anden side. Underforstået, at man fra personalets side ikke længere oplever, at ens leder er tæt nok på den daglige virkelighed til at kunne påtage sig ansvaret for at konkretisere det faglige ambitionsniveau i forhold hertil.

SÅLEDES BLIVER spørgsmålet om ledelse i realiteten i ligeså høj grad et spørgsmål om, på hvilket grundlag man som leder skal kunne konkretisere de faglige ambitioner, der kan være afgørende for kvaliteten i de ydelser, som børnene og de unge skal modtage. Skal det være med udgangspunkt i en konkret og praksisnær viden fra det daglige arbejde med børnene og de unge. Eller skal det, i højere grad, være med udgangspunkt i nogle mere generelle og ’oppefra kommende’ udviklingsstrategier.

Begge dele, vil mange formentlig sige.

DET BETYDER imidlertid også, at man i forhold til fremtidens decentrale ledere bliver nødt til at identificere nogle hensigtsmæssige skæringspunkter mellem realiseringen af de faglige ambitioner, som naturligt opstår på baggrund af den daglige realitet med børnene og de unge.

Og så realiseringen de mere generelt funderede, faglige ambitioner, som man som leder bliver bedt om at administrere fra anden side.

I VIRKELIGHEDEN bør vi måske gøre lidt mere ud af at konkretisere det faglige ambitionsniveau, som fremtidens ledere skal kunne folde ud. Det handler jo ikke om ledelse for ledelsens skyld. Men derimod om ledelse for børnenes og de unges skyld!

Gi’ LOS • 4-2007

33

Priser og deadlines for annoncering i Gi’LOS 2007 Annoncestørrelse 1/1 side 1⁄2 side 1⁄4 side

Mål H:230mm, B:150mm H:110mm, B:150mm H:110mm, B: 70mm

Pris Kr. 1.800,Kr. 1.060,Kr. 580,-

Annoncering i LOS’ medlemsblad er ikke pålagt moms.

Faste deadlines Nummer 1 2 3 4

Deadline 10.02.

10.05.

10.08.

10.11.

Udgivelse 1.3.

1.6.

1.9.

1.12.

Annoncer er i s/h og afleveres i pdf-format (høj opløsning / press optimized).

Ved andre formater bedes dette aftalt først.

Akkreditering i LOS Vi takker for den interesse der har været for at benytte Fonden PRO når der har været brug for hjælp til udarbejdelse af akkrediteringsstandarder som lever op til CAU og LOS’ krav til akkrediteringsmodellen.

Vi er af Dansk Standard og akkrediteringssekretariatet i LOS blevet udnævnt til officielle assessorer og stopper derfor med at tilbyde ydelser der er tilpasset det enkelte opholdssteds arbejde med akkrediteringsstandarder.

Vi står fortsat til rådighed med vores øvrige ydelser.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Fonden PRO ved Anders Christiansen 20 81 21 12 og/eller Gitte Blume 40 86 21 10 www.fondenpro.dk

34

Gi’ LOS • 4-2007

Gi’ LOS • 4-2007

35

Rådgivning i forbindelse med · Dokumentation · Akkreditering · Værdiafklaring · Etiske dilemmaer · Stress og jag

Vi har arbejdet med social virksomhed siden 1983 og har bl.a. uddannelser som socialrådgiver, assessor i LOS og EQRM, Master in Ethics and Value in Organisations.

Se mere på www.stoa.dk/raad Heidi Sørensen & Anders Madsen Tel. 86520784

www.stoa.dk

36

Gi’ LOS • 4-2007

Kvalitetssikring ISO 9001 og akkreditering Vi rådgiver virksomheder omkring opbygning, implementering, styring og vedligeholdelse af ledelsessystemer.

Vi udfordrer jeres forretningsgange med henblik på forbedringer og større gennemsigtighed.

Vi hjælper med projektstyringen, så I fastholder ”den røde tråd” – værdier og visioner – og får alle medarbejdere med i processen.

Få kvalitet og struktur til at gå hånd i hånd med jeres værdier og visioner

ISO 9001 ISO 14001 OHSAS 18001 APV og trivsel LEAN Dokumentstyring Kundemeningsmåling

Feilberg Consult ApS har mere end 10 års erfaring som konsulentvirksomhed inden for kerneområderne kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og procesforbedringer.

Vi har netop ISO 9001 certificeret Startskuddet i Mern (artikel i Gi’ LOS 3-2007).

De kan kontaktes på telefon 55 93 03 05.

Feilberg Consult ApS • Slotsherrensvej 241B, 2610 Rødovre 36 72 02 38 • 60 12 72 73 • info@feicon.dk • www.feicon.dk

Gi’ LOS • 4-2007

37

Livshistoriebøger - en hjælp til livsmestring Et tre-dagskursus i en pædagogisk metode i forhold til mennesker med mange tidlige brud og svigt i deres nære relationer.

Følgende elementer indgår: teorier bag metoden, livslinietegning, netværkstegning, udarbejdelse af genogram, ideer til struktur og indhold i livshistoriebøgerne Underviser: Ingrid Strøm, socialpædagog, psykoterapeut, og forfatter, og med mangeårig erfaring inden for familiepleje- og døgninstitutionsområdet.

Tid og sted: den 23, 24 og 25 april 2008 på Tornøes Hotel, Kerteminde Nærmere oplysninger om kurset: www.ingridstroem.dk , telefon nr. 48390607 eller mobil nr.

21844140 Tilmelding: ingridstroem@hotmail.com Kursuspris: kr. 3200 incl. overnatning i enkeltværelser og fuld forplejning Indbetales på bankkonto nr. 5064 114081-4, girokort fremsendes efter ønske.

Sidste frist for tilmelding og betaling den 15 marts 2008

Teamcoaching Find ud af hvad der skal til for at rykke sammen – det giver dobbelt energi til teamet og den enkelte.

Teamcoaching er at åbne op for et teams fælles potentiale, samtidig med at den enkelte tager ansvar i teamet. Et team er ikke et team, før alle tilknyttede er klar på det fælles formål og på opgavefordelingen. Teamcoaching handler om at finde den fælles vej, der får teamet til at løse sine opgaver på bedste vis. – Følgende temaer bruges ofte i teamcoaching: • • • •

Balance mellem arbejdsliv og familieliv Hvordan får vi gejst og glæde i arbejdet Hvordan kan det lykkes os at certifisere Hvad kan vi gøre for at samarbejde bedre ect, ect.

Mange års erfaring med opholdssteder ring for eller mail for yderligere oplysning.

Eksamineret og certificeret Coach Familieterapeut og afspændingspædagog Kjeld Andersen 86890383, 30248689 Kja8680@yahoo.dk, www.psynergi.com Pris pr. Teamcoaching session 7500 kr. + moms + kørsel * Coachinganalysen 2004 fra DJØF/Copenhagen Business School, viser at der, i danske virksomheder, er et uudnyttet potentiale (tid, salg, ressourcer m.m.) på 30 %, og at 2 ud af 3 mener deres resultater forbedres via integrering af coaching.

38

Gi’ LOS • 4-2007

online

Vagtplan Overskuelig og brugervenlig online vagtplan Med Deltaplan er det lettere og hurtigere at styre arbejdspladsens vagtplan.

Både ledelse og medarbejdere får et bedre overblik over arbejdsopgaver, overarbejde, afspadsering, ferie m.m.

Deltaplan bruges bl.a. af flere opholdssteder.

• Altid opdateret online vagtplan • Brugervenligt system • Beskedcentral med sms & e-mail • Adgang fra alle computere med internetadgang • Giver overblik og sparer tid

Tlf.: 46 93 39 04 www.deltaplan.dk kontakt@deltaplan.dk

Gi’ LOS • 4-2007

39

Gi' LOS Tegn abonnement

Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

Microsoft Dynamics C5 Finans

Debitor Budget

Kreditor Lønmodul

Offentlig fakturering

Et effektivt og fleksibelt program Den bedste løsning til administrative opgaver Se også www.datasign.dk

- din tilfredshed er vores succes!

Kontakt os på telefon 70 20 49 60 og hør mere

40

Gi’ LOS • 4-2007

Gryderup - Grønhøjvej 19, 4242 Boeslunde - Smukt beligg. ejendom m/mange anvendelsesmuligheder

Mellem Korsør og Skælskør ligger denne fantastiske ejendom, tæt på smuk natur og centralt i forhold til motorvej, station osv. Ejendommen har bl.a. mulighed for benyttelse til: Dagbehandlingstilbud, opholdssted, familiebehandling, specialinstitution, udslusningsinstitution og meget mere.

udgang til gården, stort lokale (benyttes til undervisning) med udgang til haven, stort edb lokale, mindre rum.

Ejendommen består af delvis beboelse på 177 m2 og erhverv på 243 m2.

Erhvervsdelen benyttes på nuværende tidspunkt til skole. Derudover fore¿ndes udhus/lagerbygning på 500 m2. Denne bygning er i dårlig stand.

Ejendommen opvarmes med nyt pillefyr, der bruges for ca. 20.000 kr. årligt.

Vandet varmes op fra solfanger fra april til november ellers via pillefyr/el.

Den velbeliggende grund med en fantastisk udsigt ud til åbne marker er på 13.000 m2.

Boligdelen indeh.: Entré, badeværelse med gulvvarme, brus og kar, mellemgang med opgang til 1. sal stor stue med udgang til haven, nyere køkken med gulvvarme og stor spiseplads, bryggersrum med inst. til vaskemaskine og tørretumbler. 1 sal: Stor repos, 2 store værelser og et mindre værelse alle med indbyggede skabe.

Erhvervsdelen indeh.: Stort lokale med Àot nyere køkken og alt i hårde hvidevarer, fordelingsgang med udgang til haven, 2 badeværelser med gulvvarme og brus, kontor/værelse, fordelingsgang, snedkerværksted med

Sorø Slagelsevej 1 Tlf. 5783 4477

Slagelse Skt. Mikkelsgade 1 Tlf. 5852 4047

Skælskør Næstvedvej 7 Tlf. 5816 0660

Kontantpris kr. 3.900.000,-

Sagsnr: KOVI1005 Ringsted Nørregade 41 Tlf. 5761 8515

Skælskør tlf. 5816 0660

Gi’ LOS • 4-2007

41

GRANHØJEN 2008 Fra praksis til praksis Grundkursus i systemisk og narrativ teori og praksis Kurset for ”os praktikere” der ved hvor skoen trykker

Kursusstart den 22. januar 2008 Årets tema: ”Hvordan du opretholder ligeværdet i svære relationer” Grundkurset er første del af en 3-årig uddannelse.

Undervisningen tager sit udgangspunkt i din og vores praksis (som er 20 års erfaring i arbejdet med psykiatriske problemstillinger).

Normalt taler og forstår man ligeværd, som noget der fungerer oppefra og ned, og ikke nedefra og op, så hvordan opretholder du ligeværdet, hvis det er dig der, der er nederst??????????????????

13 undervisningsgange, á 1 til 2 dage ad gangen, 1 gang om måneden, fordelt på hele året.

Inkl. undervisningsmaterialer.

Pris for Grundkurset 17.500,00 kr.

Sted: Hotel du Vest, Algade 1, Nykøbing Sj. Se flere oplysninger på www.granhojen.dk Tilmelding til kurset sker ved henvendelse til Margit på tlf. 59 93 23 01 SENEST 30.11.07

Totalløsninger inden for narkotikatestning Pilgrim Medical / Security ApS Overfladetest, sved-, spyt- og urinprøvetest Strandsegaardsvej 1D • 3310 Ølsted Tlf. 70 22 11 70 • Fax 47 77 75 32 e-mail: pilgrim@tdcadsl.dk Se vores hjemmeside: www.drugtest.dk

42

Gi’ LOS • 4-2007

Hjemmesider og præsentations-materiale

me

dle LOSms rab

at

Trænger jeres hjemmeside til et nyt design – eller vil I gerne have en løsning, I meget nemt selv kan opdatere?

Kom hurtigt og nemt på nettet med Dynamicweb (Danmarks mest udbredte CMS-system). Få et design, der er lavet netop tilil jeres sted. Alt sammen med LOS-medlemsrabat!

Har I brug for en præsentationsfolder, som fortæller om jjeres institution?

Eller skal I have lavet brevpapir, visitkort og kuverter?

Få et design med LOS-medlems-rabat samt tryk til meget rimelige priser.

Se mere på www.ph7.dk/los – eller ring og få et uforpligtende tilbud.

Tlf. 86 76 04 16 Mail: ph@ph7.dk • www.ph7.dk

PARTNER

ph7 • kommunikation

Hjemmesider til alle medlemmer af LOS LOS har indgået en indkøbsaftale med click-a-site, der sikrer, at I kan komme i luften med en god hjemmeside til en fornuftig pris.

I kan få en hjemmeside, som er let at vedligeholde med tekst og billeder. I kan selv styre hjemmesiden i det daglige og bruge den aktivt til oplysning, jobannoncering, nyheder, profilering, mv.

I kommer hurtigt i gang med en løsning, der fungerer og har et pænt design.

Med click-a-site kan I også få rådgivning om kommuniktion på internettet, så jeres hjemmeside kommunikerer med jeres målgrupper.

Se mere om muligheder og økonomi på LOS medlemsside og på www.loshjemmesider.dk, hvor I også kan se eksempler på løsninger.

Kontakt click-a-site for en uforpligtende snak.

click-a-site Læderstræde 9 1201 København K tel. 333 84 111 www.cas.dk

Gi’ LOS • 4-2007

43

Mogens Daarbak alt til kontoret

r ikle t r ra nto llage o K ba Em fisk r er a y Gr -udst askin ted AV ntorm ærks Ko vicev ing r Ser lantn øble tand s p Be ntorm gsbi n Ko retni r vice ger Ind dese snin ø n Ku istikl g Lo

daarbak.dk 96333333

Stadig på banen som leverandør efter 12 forrygende år.

Mere end 300 opholdssteder / ungdomsskoler / klubber / efterskoler har Bocart som aktivitet i Danmark, nu også Sverige, Norge med.

Har I Bocart som aktivitet?

Hvis ikke, måske I også skulle overveje Bocart som fremtidig aktivitet.

Bocart A/S Bo Sørensen • Marsvej 3A 7430 Ikast • tlf: 7577 3777 mail: info@bocart.dk • www.bocart.dk

44

Gi’ LOS • 4-2007

Mere end 500 elever fra institioner besøger Bocart fabrikken hvert år, I er også velkomne.

AKKREDITERING = DOKUMENTATION = PLANNER4YOU Planner4You er et netbaseret systemværktøj, der sikrer din virksomheds mest fortrolige oplysninger.

Planner4You opfylder kravene i personoplysningsloven, og du skal ikke tænke på virusinfektioner, back-up og andre sikkerhedsbrist. Vores server er i sikre hænder hos Verinet, som yder maksimal beskyttelse, samt en sikker og den mest stabile forbindelse på markedet.

Om Planner4You Planner4You hjælper med at skabe helhed, giver overblik og strukturerer dine iagttagelser omkring det enkelte barn, i form af tydelig markering af social, emotionel, intellektuel udvikling m.m.

Planner4You er medarbejderens direkte hotline ”24 timer” i døgnet, hvor det er muligt at ajourføre sig. Man kan til enhver tid se i mødeplanen, hvornår man skal møde ind og hvilke aftaler der er i kalendersystemet.

Annemette Lyngesen, Tillidsmand, Valdemarhus

MØDEPLAN JOURNAL KARTOTEK INTERNT BESKEDSYSTEM KALENDERSYSTEM FILHÅNDTERING Et sikkert og prisstærkt produkt.

Eks. ved 1-15 medarbejdere: Kr. 500,- excl. moms pr. md. - intet oprettelsesgebyr

www.planner4you.dk Image Data ApS Solsortevej 13, Assentoft, 8900 Randers Tlf. +45 86 78 47 77, Fax. +45 86 78 47 70, e-mail: planner@imagedata.dk

Gi’ LOS • 4-2007

45

FOTOS FRA BOTILBUDET SØHOLM I KR. SÅBY. FOTOS: STIG ANDERSEN

Dette nummer af Gi’LOS har botilbud for voksne som tema.

Læs side 20-28

46

Gi’ LOS • 4-2007

X Systems er Danmarks førende leverandør af specialartikler til ledere og institutioner

Fordelsaftalen med LOS giver dig adgang til markedets mest innovative og nyskabende produkter.

Vi tilbyder LOS medlemmer, at være blandt de første til at opleve vort stærke sortiment på nærmeste hold.

Aftalen giver dig højkvalitetsprodukter til markedets bedste priser.

Glæd dig til at se blandt andet:

s %RGONOMISKE SKRIVEREDSKABER s 3IDDEPUDER OG L NDEST TTER s Ergonomiske IT-produkter til undervisning s CopyBoards – Whiteboard med direkte print-to-paper funktion. Erstatter tavler og whiteboards

s Eksklusive PP-bokse til arkivering og opbevaring s Casio Labelling Program, markedets største udvalg og Danmarks eneste aut. forhandling s Patenterede løsninger til dokumenthåndtering og ophæng

For at booke tid med en af vore konsulenter ring 86 85 43 43 eller mail til salg@xsystems.dk For spørgsmål til aftalen – kontakt LOS Konsulent Jørn Ellgaard tlf. 22 60 62 33 eller X Systems, Jakob Korsgaard tlf. 25 24 38 11

Holmbladsvej 15 – 8600 Silkeborg

Gi’ LOS • 4-2007

47

• Fyringsolie • Oliefyr og service • Smøreolie • Diesel • Træpiller • El • Træbriketter • Pejsebrænde Ring eller klik dig ind på www.ok.dk og bestil din energi. Vi er altid klar med et godt tilbud - 24 timer i døgnet.

Køge Tlf. 70 10 20 33

48

Gi’ LOS • 4-2007

Krav til annoncer i Gi’LOS Ă˜nsker du at aflevere en trykklar annonce til Gi’LOS, skal du bl.a. vĂŚre opmĂŚrksom pĂĽ følgende for at annoncen fremtrĂŚder pĂŚnest muligt i bladet, og for at den kan trykkes uden problemer.

Foto i 300 dpi: Farver Gi’LOS trykkes i sort/hvid, sü annoncer skal ogsü vÌre i sort/hvid Opløsning Bladet trykkes i 300 dpi. Dvs. fotos og grafik, som ligger i annoncen, skal vÌre i 300 dpi. Fotos, som er hentet fra internettet ligger normalt i 72 dpi, og bliver gnidrede, hvis de trykkes. Se eksemplet til højre.

Grafik kan med fordel ligge som vektorgrafik.

Størrelse Annoncen skal have det rigtige mül (se formater og priser side 34).

Foto i 72 dpi:

Pdf Gemmer du annoncen som pdf, skal den gemmes i høj opløsning / press optimized.

Spørgsmül Har du spørgsmül, er du velkommen til at kontakte redaktionen.

GI LOS X MM SH PDF

Gi’ LOS • 4-2007

49

1,4 mia. kroner ekstra til PFA’s kunder PFA er et kundeejet pensionsselskab. Derfor kan vi lade det meste af overskuddet gå direkte tilbage til kunderne - og det er noget, der kan mærkes.

I 2004 betød det, at PFA’s kunder fik 1,4 mia. kroner mere, end hvis vi ikke havde været kundejet.

Det taler for sig selv!

Kontakt Trine Andersen, hvis du vil vide mere om dine muligheder for en attraktiv pensionsordning i LOS. Du kan også finde mere information på www.los.dk under menupunktet “Om LOS” og “Medlemstilbud”.

Kontakt til Trine Andersen Telefon

39 17 56 31

Mobiltelefon 20 11 98 76 tjn@pfa.dk

PFA Pension Telefon 39 17 50 00 kundecenter@pfa.dk www.pfa.dk

Kirstine.indd 1

50

Gi’ LOS • 4-2007

22-08-2005 14:05:06

PDG-REVISION v/ registreret revisor Preben Gjelstrup Birkevadsvej 14, Assendløse, 4130 Viby Sjælland telefon 46 36 53 10 telefax 46 37 02 10 mail pdg@revisor.dk Assistance til: Opstart og bogholderimæssig assistance Årsrapporter for selskaber, fonde, interessentskaber og private Budgetter, herunder prisfastsættelsesbudgetter Personlige indkomst- og formueopgørelser Desuden ydes assistance til andre forekommende regnskabs- og bogholderiopgaver Erfaring indenfor området gennem de sidste 15 år.

Specialist i revision og udarbejdelse af regnskab/budget for opholdssteder.

“Faktisk hurtigere at bogføre selv på nettet end at lave kassekladde”

NET-Revision anvender moderne, netbaserede systemer til bogføring/løn.

Det sparer tid for os og penge for jer samtidig med, at I får et bedre overblik over økonomien.

“Gode muligheder for at trække aktuelle rapporter og lave sammenligninger til budgettet”

Vores Gør-Det-Selv løsning giver mulighed for en fleksibel fordeling af adm. opgaver mellem jer og os.

“Ud over et bedre overblik over økonomien har dét, at vi selv bogfører, medført en pæn besparelse” Vi har kunder over hele landet.

NET-Revision

4750 3080 - www.net-revision.dk

Gi’ LOS • 4-2007

51

Gi' LOS

REVISORERNE HAGES GAARD Stor erfaring i regnskaber og rådgivning for bl.a. opholdssteder.

Tegn abonnement

Ring og få en uforpligtende snak.

Henvendelse til sekretariatet: tlf. 70 23 34 00 • los@los.dk

Registrerede revisorer FRR Storegade 4, Stege. Tlf. 55815460 Fax 55814560 . www.hagesgaard.dk

Revisionsfirmaet

JOHN SCHANTZ A/S registrerede revisorer For de institutioner der gerne vil være fri for selv at bogføre, lave løn mv. er vi sagen. Vi kommer overalt i landet og laver naturligvis også årsregnskabet og hjælper gerne med budgettet.

Ring til John Schantz eller Mik Nielsen og få en uforpligtende snak.

Telefon 86 92 75 66 Solbjerg Hovedgade 24, 8355 Solbjerg, telefax 86 92 84 22 E-mail: revisor@john-schantz.dk

52

Gi’ LOS • 4-2007

GRÆSTED ADMINISTRATION

Larsensvej 6 3230 Græsted Tel 3526 4599

BETTINA HØGFELDT revisor

Fax 3526 4399 Mobil 4075 4243

Slip for besværet med den daglige bogføring.

Regnskabs- og bogføringsassistance.

Lønafstemning.

EFFEKTIV ASSISTANCE Vi yder effektiv rådgivning og udfører revision og regnskabsassistance samt prisfastsættelsesbudgetter.

Vi betjener et stort antal opholdssteder og botilbud.

VI SKABER OVERBLIK

Kontakt:

Per Haller - Haderslev Tlf. 74 52 18 12 E-mail: pha@hlb.dk

Susanne Sørensen - Aalborg Tlf. 98 18 72 00 E-mail: sus@hlb.dk

Hjørring · Frederikshavn · Dronninglund · Aalborg · Farsø · Hobro Hadsund · Viborg· Århus · Haderslev· København · Haslev· Næstved

www.hlb.dk

Gi’ LOS • 4-2007

53

TREKRONER

REVISION A/S

STATSAUTORISEREDE REVISORER

Som mangeårig revisor for LOS, opholdssteder, botilbud, familieplejeforeninger, special- og friskoler, andre fonde, foreninger og projekter har vi igennem mere end 15 år opnået stort kendskab indenfor det sociale område. Vi er 26 engagerede medarbejdere, heraf 20 revisorer med bred faglig og teoretisk baggrund, der betjener kunder over hele landet.

Vi tilbyder stor kapacitet og ekspertise inden for: • Møder med kommune, pengeinstitut og bestyrelse • Opstart og budgetter • Regnskab og revision

• Bogføring • Skatteplanlægning • Generationsskifte • Pensionsplanlægning

Kontakt John Cubbin (tlf. 4634 0215) eller Linnea Weinreich, (tlf. 4634 0219) for et uforpligtende møde.

www.trekronerrevision.dk Universitetsparken 2, 4000 Roskilde, Telefon 46 36 11 99

54

Gi’ LOS • 4-2007

Advokatfirmaet Lene Diemer Rådgivning af: Opholdssteder for børn og unge, botilbud for voksne, dagbehandlingstilbud, foreninger og plejefamilier eller andre, der varetager opgaver for det offentlige i privat regi.

Rådgivning om: Det sociale lovgivningskompleks, forvaltningsret, organisatoriske forhold, personalejura, lejeret, skatteret, virksomhedsoverdragelse og generationsskifte samt deltagelse i forhandlinger med kommuner og regioner om bl.a. overenskomster, godkendelser og tilsyn. Desuden tilbydes kurser/undervisning indenfor områderne.

Advokat Lene Diemer Hovedgaden 45, 1. sal • DK-2970 Hørsholm Tlf. 70 27 08 44 • Fax. 45 79 21 12 ld@lenediemer.dk

Advokat for LOS

!DVOKATER FOR ,/3

Gi’ LOS • 4-2007

55

LOS Skindergade 23,st.

1159 København K

Magasinpost B

PFA Pension og Merkur tilbyder i samarbejde:

LOS pension

Pensionstilbuddet med de fleste muligheder Kontakt:

Merkur, René Anning, tlf 70 27 27 06 eller

PFA-Pension, Lars Hjelmqvist, tlf 39 17 50 00

LOS-Pension er en fleksibel pensionsordning, der kan tilgodese både de, der ønsker at få tilgodeset deres holdninger om hvad pensionsmidlerne skal bruges til som de, der i højere grad fokuserer på afkastet, ligesom der eksempelvis kan vælges dækning for erhvervsevnetab ved 1/2 invaliditet eller ved 2/3 invaliditet.

PENGEINSTITUT MED HOLDNING

48

Gi’ LOS • 1-2007