Gi' LOS nr. 2 2021

Gi’ LOS

# 2 | 2021

LOS - Landsorganisationen for sociale tilbud

Velfærdsiværksætter

En meningsfyldt dagligdag Glæden ved at erfare at modgang kan overvindes, sker i arbejdslivet

OMSORG ER OMDREJNINGSPUNKTET

”

Bevægelse, sundhedsprofiler og individuelle kostplaner er nolge af redskaberne.”

Uligheden i sundhed kan kun bekæmpes ved en fælles indsats Der er brug for en national handleplan og et koordineret fokus mellem sundheds- og behandlingsindsatserne.

INDHOLD

” UDGIVER LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf: 70 23 34 00 E-mail: los@los.dk www.los.dk REDAKTION Poul-Louis Bøving Larsen Kommunikationskonsulent

Vi kan se mindre udadreagerende adfærd, når borgernes kost er i balance, og de er aktive fysisk. Det hører vi også fra både det pædagogiske personale og fra de pårørende.”

24

Nynne Haarby Web- og Medlemskonsulent Laust Westtoft Politisk- og Strategisk Chef DEADLINE NÆSTE NR. DEN 01.11.2021 ANNONCER OG PRISER Kontakt Poul-Louis Bøving Larsen pbl@los.dk Tlf: 92 82 38 87 FORSIDEFOTO Gua Studio LAYOUT Gua Studio TRYK Jørn Thomsen Elbo Denne tryksag er svanemærket OPLAG 1300 stk ISSN: 2446-032X Titel: Gi LOS (Online version)

SUNDHED HANDLER OM OMSORG Bevægelse i hverdagen, sundhedsprofiler og individuelle kostplaner er nogle af redskaberne på BostedDanmark

2 Gi’ LOS - LOS.dk | # 1 | 2021

56 #2 | 2021

DE FASTE 04 LEDER 46 RÅDGIVER

32

ALLE BRÆNDER FOR AT GØRE EN FORSKEL Det, der knytter LOS sammen er, at vi arbejder med noget af det allervigtigste i Danmark.

06

LANDSMØDEPROGRAM LOS slår dørene op til Landsmøde mandag d. 13. september og tirsdag d. 14. september på Hotel Comwell i Kolding.

51 GÆSTEINDLÆG

NÅR TRÆNING BLIVER TIL MISBRUG

56 KURSER OG ARRANGEMENTER

Doping er ikke længere kun noget for professionelle. Flere unge mennesker bruger præstationsfremmende stoffer i jagten på den perfekte krop og ikke

58 ANNONCER

mindst kontrollen over kroppen.

04

-HJØRNET

36

SLUT FRED MED VÆGTEN OG BLIV SUND "Der forsvinder en masse stress, når jeg beder dem om ikke at fokusere på vægten. Og når jeg siger, at deres sundhed ikke handler om vægten.”

40

GLEM DIN EGEN SUNDHEDSMORAL Sundhed bliver forbundet med en høj grad af moral og evnen til at tage ansvar, og tager vi det syn med ind i arbejdet med udsatte, så risikerer vi at gøre mere skade end gavn.

44

MÅLTIDET ER EN AF NØGLERNE TIL SUNDHED Måltidet kan være en af nøglerne til øget psykisk og fysisk sundhed. Men det kræver, at det bliver prioriteret i hverdagens pædagogiske arbejde.

46

REGLERNE OM MAGTANVENDELSE OG SELVBESTEMMELSESRET … er komplekse emner, der ikke simpelt kan defineres og “sættes på formel”. LOS’ jurister serverer de vigtigste pointer og en FAQ guide med de hyppigst stillede spørgsmål på området.

10

VELFÆRDSIVÆRKSÆTTER: SCOOTERPÆDAGOGIK OG BÆREDYGTIGHED På Tinnetgaard har de vist, hvordan stærke værdier og bæredygtighed kan gå hånd i hånd med at drive en solid virksomhed

TEMA

20

SUNDHED ER EN DEL AF KERNEOPGAVEN Alle har ret til et værdigt liv. Der er brug for et bredere perspektiv på sundhed og en national handleplan for at bekæmpe uligheden i sundhed i Danmark.

#2 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

3

LEDEREN | EN SPÆNDENDE FØRSTE TID VED RORET

EN SPÆNDENDE FØRSTE TID VED RORET Mads Roke Clausen, Direktør i LOS

4 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2021

EN SPÆNDENDE FØRSTE TID VED RORET | LEDEREN

Jeg tiltrådte som direktør i LOS i maj, og det har været enormt berigende at opleve det store engagement, der er hos de medlemmer, som jeg har været ude og møde: Alle brænder for at gøre en forskel og yde hjælp af høj kvalitet til sårbare og udsatte borgere. Det var det, som jeg håbede var tilfældet, inden jeg startede – og mine forventninger er til fulde blevet mødt.

Samtidig har det været en fornøjelse at komme ind og blive en del af et dygtigt og hårdtarbejdende sekretariat, der hver dag leverer en god og kompetent rådgivning til medlemmerne – og som også har gjort det hele vejen gennem det sidste års tids, trods udfordrende perioder med skiftende ledelse og covid-19 lockdown.

DEN KOMMENDE TID En stærk dialog internt skaber en stærk ekstern organisation. Derfor kommer det til at være en af mine prioriteter at komme ud og møde så mange medlemmer som muligt i den kommende tid, på medlemsmøder og i andre sammenhænge.

I LOS får man den bedste kombination af faglighed, medlemsfordele og politisk interessevaretagelse – det gør os til en unik og vigtig organisation for sociale tilbud. For at blive ved med at være det, skal vi til stadighed videreudvikle organisationen og følge med tiden.

Som ny leder vil jeg arbejde for at skabe endnu mere fælles retning i LOS, så organisationen skaber mest mulig effekt for både medlemmerne og borgerne.

Jeg har masser af ideer med i rygsækken til, hvordan vi sammen kan skabe et endnu vigtigere LOS – og jeg glæder mig til at udfolde ideerne og sætte dem

i værk sammen med medlemmerne, bestyrelsen og medarbejderne i sekretariatet. Sammen kan vi gøre en stor forskel!

Samtidig skal LOS blive ved med at udvikle faglige medlemstilbud, der er relevante og som understøtter medlemmernes hverdag. LOS har allerede mange gode medlemstilbud og -services, og vi vil løbende lave nye tiltag, som passer til de behov, som medlemmerne har.

DET POLITISKE OMRÅDE LOS står både for branchens interessevaretagelse på Christiansborg, og også på borgmesterkontorerne i de enkelte kommuner.

Hvad angår denne politiske interessevaretagelse, så kommer LOS fortsat til at spille en vigtig rolle de kommende år.

Der er flere og flere borgere med behov for specialiseret socialhjælp, samtidigt med pressede kommunale budgetter. I det krydspres er det vigtigt, at vi er der og kæmper for den bedst mulige kvalitet til borgeren.

Mange af de medlemmer, jeg har talt med indtil nu, udtrykker en stigende bekymring for bureaukratiseringen, der sker ude hos kommunerne og for den ubalance der er i kravene til sociale tilbud. Socialt arbejde handler om tillid og

gode rammevilkår og tid til at tage sig af de mennesker, som har brug for det. Det udfordres lige nu af et styringsregime, som ikke skaber værdi for borgerne, eksempelvis minutregnskaber.

LOS' rolle er at blive ved med at fortælle, at kommuner og tilsyn ikke får den gode kvalitet ved at lave et minutregnskab eller overdetaljerede kontrakter. God kvalitet skabes via et godt samarbejde og tillid til de sociale tilbud. Anbragte borgere vil ikke bo på en arbejdsplads.

De vil bo et sted, hvor der er varmt og trygt at være og hvor der er tid til den enkelte borger.

VI SES TIL LANDSMØDET D. 13-14 SEPTEMBER Jeg glæder mig til at møde endnu flere LOS medlemmer på Landsmødet d. 13.14. september i Kolding. Det, der driver medlemmerne, er den enorme sociale ansvarlighed og ønsket om hele tiden at gøre det bedre, og derfor vil der være meget fagligt indhold på landsmødet.

Samtidig er Landsmødet også en vigtig mulighed for at dyrke det stærke fællesskab, der er blandt vores medlemmer i LOS. Vi er tæt knyttet sammen af, at vi arbejder med noget af det allervigtigste i Danmark.

Vi ses til Landsmødet!

#2 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

5

LANDSMØDE 2021 | PROGRAM

SES VI TIL LANDSMØDE

13.-14. SEPTEMBER? VELKOMMEN TIL 2 DAGE HVOR JERES FAGLIGHED, HJERTET I ARBEJDET, PROFESSIONALISMEN OG MENINGEN MED DET HELE, GÅR HÅND I HÅND. LOS slår dørene op til Landsmøde mandag d. 13. september og tirsdag d. 14. september på Hotel Comwell i Kolding.

Vi glæder os rigtig meget til atter at byde jer velkommen til landsmødet i fysisk form, som vi kender det.

Vi har sammensat et to-dages-program, hvor jeres faglighed, hjertet i arbejdet, professionalismen og meningen med det hele, går hånd i hånd.

6 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2021

OBS: LOS følger naturligvis situationen vedr.

COVID-19 meget tæt og informerer tilmeldte deltagere i tilfælde af evt. ændringer i gældende retningslinjer.

TILMELDING

Læs mere og tilmeld dig på www.los.dk under ”Aktiviteter”.

PROGRAM | LANDSMØDE 2021

Mandag d. 13. september (indskrivning fra 08:30) 09:30 – 09:45

Velkomst v/ Susan Knage Møller, bestyrelsesformand, LOS – Landsor-

Tirsdag d. 14. september 09:00 – 09:20

Morgenkaffe

09:20 – 09:30

God morgen v/ Mads Roke Clausen, direktør, LOS

ganisationen for sociale tilbud

09:45 – 10:15

Hvad byder dagene på? v/ Mads Roke Clausen, direktør, LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

10:15 – 11:45

Low Arousal Approach v/ Bo Hejlskov Elvén

11:45 – 12:15

Kaffepause - standene er åbne

12:15 – 13:15

Min pandelaps-repræsentant v/ Anette Prehn

13:15 – 14:30

Frokost – standene er åbne

14:30 – 15:30

3 Faglige oplæg

– Landsorganisationen for sociale tilbud

09:30 – 10:30 Socialpolitiske sværdslag Garvede politikere, meningsdannere og organisationsfolk, vil krydse klinger og landsmødedeltagere vil tage ordet og teten.

Det er dansk socialpolitik der er sat til debat, så alle kan og skal være med.

10:30 – 11:00

Kaffepause – standene er åbne

11:00 – 12:00

Branchetendenser, muligheder og udfordringer for sociale tilbud i 2021 v/ Mads Roke Clausen, direktør Laust Westtoft, politisk- og strategisk chef, LOS

- Vælg ét ved tilmelding

▶ Feedback Informed Treatment v. Henrik Vesterhauge-Petersen, Solution

– Landsorganisationen for sociale tilbud

LOS stiller skarpt på markedsvilkår, udbud og efterspørgsel og hvordan vi styrker samarbejdet med den offentlige sektor?

▶ Teoribaseret praksisudvikling med udgangspunkt i vitaliseringspsykologi v. Daniel Frank og Morten Munck, CFVS ▶ Naturens helbredende kræfter v.

Simon Høegmark 15:30 – 16:00

Kaffepause – standene er åbne

16:00 – 17:30

Manipulationens psykologi v/ Niels Krøjgaard

18:30 – 19:00

Velkomstdrink i Receptionen

19:00 -

Middag og fest

12:00 – 12:15

Tak for denne gang! v/ Susan Knage Møller, bestyrelsesformand, LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud

12:15 – 13:00

Frokost

#2 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

7

VELFÆRDSIVÆRKSÆTTER | BIDRAG TIL VELFÆRD

Af Niels Svanborg Journalist

VELFÆRDS

IVÆRKSÆTTER

8 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2021

I vores serie af portrætter af velfærdsiværksættere sætter vi denne gang fokus på FN’s 17 Verdensmål.

Velfærdsiværksætteren i dette nummer af Gi LOS er således ikke kun en iværksætter med fokus på velfærd og udsatte. Men også af bæredygtighed.

Rundt om i Danmark findes der en lang række af Velfærdsiværksættere.

Det er de ikke-offentlige sociale tilbud, der investerer både tid og penge i at udvikle sociale tilbud, der bidrager til at udvikle vores fælles velfærdssektor til gavn for socialt og psykisk sårbare borgere. Mange af dem tager ikke bare et stort socialt ansvar. De tager også ansvar for miljø, klima og natur. Og de er dermed med til at bidrage til arbejdet med FN’s 17 Verdensmål, som LOS netop sætter fokus på i projektet ”Sammen om Verdensmålene”.

På de næste sider kan du læse mere om Tinnetgaard, der særligt arbejder med økologi og biodiversitet.

#2 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

9

VELFÆRDSIVÆRKSÆTTER | TINNETGAARD

Af Niels Svanborg Journalist

OM TINNETGAARD BO- OG ERHVERVSSKOLE Tinnetgaard Bo- og Erhvervsskole er et specialiseret arbejds-, bo- og uddannelsestilbud med muligheder for STU for bogligt svage, følelsesmæssigt ramte eller sent udviklede unge fra 17 år og opefter. Eleverne kommer fra hele landet og har typisk været på specialefterskole.

Den unge bor på Tinnetgaard i flere forskellige boligtyper. Der tilrettelægges for hver elev et individuelt forløb, gerne over flere år. Et ophold på Tinnetgaard varer normalt 3 til 4 år.

Tinnetgaard tilbyder et kombineret undervisnings-, botrænings- og erhvervsforløb.

Der udbydes: STU – særlig tilrettelagt uddannelse Arbejdsafklaring og -afdækning – ressourceforløb Beskyttet beskæftigelse Målsætningen med et uddannelsesforløb og botilbud på Tinnetgaard er, at gøre eleven klar til et godt liv med de muligheder og talenter, som den unge har, at eleven bliver så selvhjulpen som muligt, og at eleven bliver arbejdsafklaret og opnår selvindsigt.

10 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2021

TINNETGAARD | VELFÆRDSIVÆRKSÆTTER

MED VÆRDIERNE SOM DRIVKRAFT Klare værdier har i 22 år været drivkraften i udviklingen af Tinnetgaard. Stifterne Michael og Lone Kaiser har vist, hvordan bæredygtighed kan gå hånd i hånd med at drive en solid virksomhed, der har udviklet sig efter værdierne og de pædagogiske behov.

”

Vi vil gerne skabe meningsfuld beskæftigelse for de unge. Det skal ikke være sådan noget ”som om” beskæftigelse.

”Vi elsker at sætte nye ting i gang,” siger Lone Kaiser, der sammen med sin mand Michael for 22 år siden købte et landbrug på 45 hektar og åbnede Tinnetgaard med målet om at lave et tilbud for unge med særlige behov.

Og ved en rundvisning på stedet er det ikke svært at se, at parret har en særlig passion for at sætte nye initiativer i værk.

Landbruget er forvandlet til et arbejds- og uddannelsestilbud med kombineret bo- og erhvervstræning for unge med særlige behov fra 17 år og opefter. Foruden den økologiske landbrugsdrift med svin, kvæg og høns, er her blandt andet snedkerværksted, autoværksted og som sidste skud på stammen en butik med blandt andet salg af spiselige planter og blomster.

Dem vender vi tilbage til.

Først tilbage til de første tanker om det, der senere skulle blive til Tinnetgaard. Og starten på de tanker begyndte med et spørgsmål fra Lone til Michael. ”Jeg spurgte, hvad Michael allerhelst vil være, hvis han fik frit valg, og så svarede han landmand. Og så skulle det selvfølgelig være økologisk landmand,” siger Lone.

Parret tog til informationsmøde på Den Økologiske Landbrugsskole, og her besluttede Lone sig for, at hun også ville tage en uddannelse her. Og så flyttede parret til Aabybro, hvor skolen ligger. Datteren Anne på 2 år kom i dagpleje, og så tog parret uddannelsen som økologiske landmænd.

Målet var at drive et økologisk landbrug. Men ikke helt som de fleste landmænd. ”Vi vidste, at vi ville tilbage og have noget med unge mennesker at gøre, så på skolen udviklede vi de første tanker om, hvad vi ville,” siger Michael Kaiser, og Lone supplerer:

#2 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

11

VELFÆRDSIVÆRKSÆTTER | TINNETGAARD

Lone og Michael Kaiser

”Vi talte om vi skulle være ansatte eller starte noget selv. Og vi valgte, at vi ville starte selv. Vi ville selv tage beslutningerne,” siger Lone.

Privat var planerne også klare. Parret ville finde et sted, hvor de både kunne bo og drive deres tilbud. Og så skulle der selvfølgelig være jord til landbruget og plads til at udvikle alle planerne for stedet. Og så blev det Tinnetgaard.

EN HOLISTISK TANKEGANG Tankerne om at starte et tilbud for unge mennesker kom ikke helt ud af den blå luft. Lone er seminarieuddannet lærer og har tidligere arbejdet på efterskoler og et socialpædagogisk opholdssted. Michael er uddannet pædagog og har også arbejdet på et socialpædagogisk opholdssted.

Aftalen kom i stand med banken, papirerne underskrevet, og så stod parret som ejere af en gård med driftsbygninger og 45 hektar jord, som skulle omlægges til økologisk drift. Men uden unge mennesker. Og hvor nogle måske ville kalde det modigt eller risikabelt, så var det ikke tankerne hos parret.

”Vi syntes, at der manglede et sted, hvor man kombinerede bosted, uddannelse og jobtræning i samme tilbud. Et sted hvor der var beskæftigelse med mening for følelsesmæssigt ramte eller sent udviklede unge, der ikke kan følge med de krav, som samfundet stiller uden at få støtte og omsorg i et godt, udfordrende og meningsfyldt tilbud. Vi ønskede, sammen med en personale- og elevgruppe, at arbejde ud fra en holistisk tankegang med motivations- og relationspædagogikken,” siger Michael.

12 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2021

”Vi synes ikke, at det var modigt. Vi tænkte, hvad er det værste der kan ske? Og svaret var jo bare, at så måtte vi tage et

”

Motivations- og relationspædagogik er de bærende elementer i dagligdagen

TINNETGAARD | VELFÆRDSIVÆRKSÆTTER

lønarbejde. For det var lige meget, om vi gik stort eller småt på røven. Og så gik vi ”all in”,” siger Lone. Det første år startede parret med bed and breakfast, mens de gjorde stedet klar. ”Det var hårdt arbejde. Vi gik i gang med at kontakte kommuner og gøre opmærksom på vores sted. Men det tager tid. Og her var vi meget bevidste om at holde fast i vores målgruppe.

Så vi måtte sige nej til flere kommuner, selvom banken ringede og spurgte, hvornår der begyndte at komme penge ind,” siger Michael.

VIL SKABE MENINGSFULD BESKÆFTIGELSE I sommeren 2000 flyttede de tre første elever så ind på Tinnetgaard. Og siden er det gået stærkt med udviklingen af Tinnetgaard.

Centralt i udviklingen står det økologiske landbrug. Hver dag producerer landbruget 500 æg, der bliver pakket og solgt i de lokale Brugsforretninger. På de i dag 70 hektar dyrkes der korn, kartofler og græs. Herudover er der 70 stykker kvæg, som bl.a. afgræsser naturarealerne ved Gudenåens udspring. Udover landbrugsjorden og dyrene er der tilkøbt 50 hektar skov.

Og bygningerne omkring driften huser nu 10 forskellige værksteder. Det er blandt andet køkkenværksted, mekaniker- og knallertværksted, smedeværksted, skoleværksted, hesteværksted med assisteret terapi, landbrugsværksted samt skov- og naturværksted.

Beskæftigelsen har da også fra start været helt central for Tinnetgaard ”Vi vil gerne skabe meningsfuld beskæftigelse for de unge. Det skal ikke være sådan noget ”som om” beskæftigelse. Et godt eksempel er vores ægproduktion. Det betyder utrolig meget, at eleverne kan se, at deres arbejde nytter og betyder noget. ”Det er lidt sjovere end at stå og lave fuglekasser,” siger Lone og fortsætter: ”Vores elever skal selv opleve og erfare nytten ved at holde ud, og samtidig erfare glæden ved, at modgang kan overvindes.

Det gør de særligt i beskæftigelsen,” siger hun.

Netop for at skabe en meningsfuld beskæftigelse, har Tinnetgaard valgt at satse på et tværfagligt samarbejde mellem det

#2 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

13

VELFÆRDSIVÆRKSÆTTER | TINNETGAARD

pædagogiske personale og faglærere. Det betyder, at der altid både er en faglærer og pædagogisk personale i beskæftigelsen. ”Vi stiller store krav til den faglige kvalitet på værkstederne og i landbruget. Derfor skal vi have nogle dygtige faglærere. Ellers vil vi ikke kunne drive de forskellige værksteder og landbruget. Samtidig skal vi kunne tage hensyn til eleverne. De kan have brug for at trække sig, og det skal der være mulighed for,” siger Lone.

SCOOTERPÆDAGOGIK Men det er ikke kun i beskæftigelsen, at Tinnetgaard sørger for at der er mange muligheder for at tage hensyn til den enkelte. Også boformen har udviklet sig siden 2000, hvor de første elever flyttede ind på matriklen. Tinnetgaard har inddraget den gamle fodermesterbolig, der ligger 200 meter væk fra Tinnetgaards hovedhus, og i de nærliggende byer Vonge og Thyregode er der også boformer med blandt andet selvstændige lejligheder.

14 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2021

”Man bor altid her på Tinnetgaard, når man kommer som elev.

Men så flytter man længere og længere væk herfra efterhånden, som man udvikler sig. På den måde er der mulighed for, at eleven kan afprøve forskellige boformer inden for vores eget koncept. Vi kan sikre den unge den bedst mulige erfaring og bevidsthed om, hvilken boform og hjælp, eleven har brug for i sit fremtidige voksenliv udenfor Tinnetgaards rammer,” siger Lone.

Det, at støtte de unge i at udvikle deres eget liv med selvbestemmelse og egne interesser, er gennemgående i den pædagogiske tilgang. ”Alle elever på Tinnetgaard har mulighed for at tage scooterkørekort og få deres egen scooter, som stilles til rådighed af Tinnetgaard. Det betyder, at de kan blive helt selvtransporterende og selv tilrettelægge deres dagligdag og fritidsliv. Så kører de en tur til stranden eller ned til byen,” fortæller Michael og viser den store garage, hvor 20 til 30 scootere står på række.

TINNETGAARD | VELFÆRDSIVÆRKSÆTTER

Han fortsætter: ”Det er det, vi kalder scooterpædagogik.

Man får ikke den hurtigste og pæneste scooter med det samme, men hvis man viser, at man kan køre pænt og holde scooteren, så har man mulighed for at få en bedre scooter, mens man er her.

Det betyder rigtig meget for de unge, at de kan få den mulighed. Og det betyder meget for os, fordi de unge ikke er afhængige af, at vi kører dem, hvis de vil noget,” siger Michael.

GÅR ET SKRIDT VIDERE Det at være kreativ og prøve nye løsninger, præger hele Tinnetgaard og Lone og Michaels arbejde med at udvikle stedet.

Og værdierne om bæredygtighed har været gennemgående i de mange løsninger og initiativer, parret har taget gennem årene og fortsætter med.

Tinnetgaard har sit eget halmfyr, der forsyner stedet med varme, og sågar sit eget anlæg til rensning af spildevand.

Vandet bliver ledt til et tæt reservoir, hvor der ovenpå er plantet piletræer, der drikker vandet og renser det. Samtidig binder piletræerne CO2.

Landbrugsproduktionen er desuden 100 procent økologisk, men på Tinnetgaard går Michael og Lone flere skridt videre i bestræbelserne på at gøre driften bæredygtig. Blandet andet ved den metode, der hedder holistisk afgræsning og som øger kulstofbindingen i jorden. ”Vi har altid gået op i økologi. Fra det var noget nyt, til det i dag vel nærmest er blevet mainstream. Men vi vil gerne gå et skridt videre og gøre det endnu mere bæredygtigt. Kan man gøre kødet mere bæredygtigt?” siger Michael.

Sidste skud på stammen i det arbejde bliver man mødt af, når man kører ind på gårdspladsen. Store blomsterkasser pryder med blomster og krydderurter. ”Mange af de blomster, man kan købe i supermarkedet og andre steder har et meget højt C02 aftryk, fordi de kommer langvejs fra. Derfor vil vi gerne lære danskerne at bruge årstidens lokale blomster. Derfor er et af vores nyeste initiativer, at vi har ansat en blomsterbinder og en gartner,” siger Lone, og Michael uddyber: ”Alt det, der står her, er flerårige spiselige planter. Det er planter, der har været her i tusindvis af år og tilpasset vores insekters levevis. Så det er rigtig godt for biodiversiteten. Og der kommer flere bede til i den kommende tid. Det er noget, man kan gå i gang med rigtig

#2 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

15

VELFÆRDSIVÆRKSÆTTER | TINNETGAARD

mange steder. Der er så mange arealer med græs, hvor man kan lade det være vildt med vilje eller plante blomster og urter som her. Så vil man bidrage til det, så er haverne er rigtig godt sted at starte,” siger Michael.

INSPIRATION FREM FOR LØFTEDE PEGEFINGRE Og netop det at inspirere andre betyder meget for Lone og Michaels tilgang til bæredygtighed. ”Vi vil hellere være til inspiration end løfte pegefingrene. Da vi kom her, så var der mange af vores konventionelle naboer, der tænkte, at nu gror det hele til, fordi vi er økologer. Men vi har

16 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2021

også inspireret dem til at gøre ting anderledes. Og på samme måde med dem, der kommer og køber blomster her, så kan de måske blive inspireret til at gøre noget lignende i deres egen have derhjemme,” siger Michael.

I de planter, som Tinnetgaard sælger, er der sat et lille skilt med information om planten, og hvordan den kan anvendes i mad. Blandt andet er planen at sælge en buket med spiselige blomster, så den kan blendes til en pesto, når den er visnet. ”Vi synes, det er rigtig sjovt at lave formidling. Det er en stor del af arbejdet med blomsterne. Mange kender jo eksempelvis forglemmigej, men de ved ikke, at den kan bruges i salater,” siger Lone.

TINNETGAARD | VELFÆRDSIVÆRKSÆTTER

BÅRET AF VÆRDISÆT Eksemplets magt er ikke bare en værdi i arbejdet med bæredygtighed på Tinnetgaard. Også ledelsesmæssigt er det en bærende værdi. ”Vi har fra start haft fokus på at skabe en meget tydelig kultur her på stedet. En kultur og nogle værdier, som er synlige og tydelige ned gennem organisationen. Det handler først og fremmest om ligeværdighed.

Der er behov for alle, og alle skal føle sig velkomne og taget godt imod. Vi opfører os ordentligt. Og det er uanset hvem du er. Og den kultur er Lone dygtig til at få til at fungere,” siger Michael. ”Tinnetgaard er båret af et værdisæt.

Men vi kommer ikke til at holde store temadage, hvor vi skal finde vores værdier. Vi kender dem. Det handler om,

hvordan vi arbejder med vores værdier,” siger Lone, der har titlen forstander på Tinnetgaard. Jeg har det lidt svært med den der direktørtitel. Det kommer til at lyde sådan lidt fjernt. Jeg er ikke typen, der skal have en parkeringsplads med et direktørskilt på. Derfor synes jeg, forstander klinger lidt bedre. Ikke fordi jeg ikke vil bestemme. Det vil jeg gerne. Men vi giver også plads til andre ledere og medarbejdere. Vi ville ikke være, hvor vi er, hvis ikke vi havde gode folk, som også bestemmer. Det handler blandt andet om at give frihed og plads til at lave fejl. For det gør vi alle. Det er en anden værdi hos os. Det er bedre at handle, end ikke at gøre noget. Men når man fejler, så skal man bare huske at overveje, hvad man kan gøre bedre næste gang,” siger Lone.

Selvom Lone og Michael lægger vægt på selvbestemmelse, så er der én ting, som alle skal være fælles om. ”Pædagogikken er vi alle fælles om.

Motivations- og relationspædagogik er de bærende elementer i dagligdagen. Vi ønsker at danne mennesker, så de ved, at der er brug for dem, at de er til nytte og har personlig værdi. Vores medarbejdere skal derfor være omsorgsfulde og gode rollemodeller, som eleverne ønsker et samspil med. Det ligger helt fast. De skal støtte eleven i at udvikle robusthed, gå-på-mod, arbejdsidentitet, udholdenhed, faglighed gennem arbejde, strukturering og ansvar,” siger Lone.



Vi giver fere mennesker øget livskvalitet gennem trygge fællesskaber.

IBG er et digitalt livsstyringsvækrtøj for borgere med funktionsnedsættelser, støttepersoner og pårørende - i én samlet løsning.

Kontakt os for en demonstration af de 15 moduler i IBG.

Borgerguide.dk

#2 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

17

SUNDHED | ULIGHEDEN I SUNDHED SKAL BEKÆMPES FRA FLERE VINKLER

ALLE HAR RET

TIL SUNDH

18 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2021

ULIGHEDEN I SUNDHED SKAL BEKÆMPES FRA FLERE VINKLER | SUNDHED

DHED

LOS mener: Uligheden i sundhed skal bekæmpes fra flere vinkler Alt for mange socialt udsatte borgere lider af alvorlige sundhedsproblemer.

Det hæmmer deres livskvalitet og nedsætter deres levealder markant.

Sundhedsudfordringerne på socialområdet er så komplekse, at der er brug for en national handleplan og et koordineret fokus mellem sundheds- og behandlingsindsatserne. Det er samtidig afgørende, at der bliver afsat flere ressourcer til en langt mere helhedsorienteret individuel indsats.

Enkeltvis kan vi også gøre noget. På sociale tilbud rundt om i landet ved vi, at der allerede nu bliver nytænkt og arbejdet med sundhed på mange forskellige måder. Vi kan med fordel erfaringsudveksle og lade os inspirere Foto: Dose Juice on Unsplash

af hinanden. På den måde kan vi være med til at tage det første og vigtigste skridt mod lighed i sundheden for alle.

#2 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

19

SUNDHED | SUNDHED ER OGSÅ EN DEL AF KERNEOPGAVEN

Af: Niels Svanborg, Journalist

LOS’ MÆRKESAGER FOR AT FORBEDRE UDSATTE BORGERES SUNDHED I DANMARK Der er brug for en national handleplan for at bekæmpe uligheden i sundhed i Danmark, så alle borgere sikres et værdigt liv. Her er et par af LOS’ vigtigste mærkesager på området:

Alle borgere skal sikres et værdigt liv med lige muligheder for somatisk og psykiatrisk behandling Fokus på en helhedsorienteret tilgang, udredning og behandling til mennesker i udsatte positioner Tydeligere ansvarsfordeling mellem sundhedsinstanserne (Stat, regioner og kommuner) til gavn for den enkelte borger Faste og gratis sundhedstjek for udsatte borgere på bosteder Tilstrækkelige sengepladser i akutpsykiatrien Laust Westtoft

20 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2021

SUNDHED ER OGSÅ EN DEL AF KERNEOPGAVEN | SUNDHED

SUNDHED ER OGSÅ EN DEL AF KERNEOPGAVEN Der skal sættes langt mere ind, når det handler om psykisk og socialt udsattes sundhed. Det mener Laust Westtoft, der er politisk og strategisk chef i LOS. Ansvaret ligger hos både stat, kommuner og de sociale tilbud, siger han. Og så kræver det et bredere perspektiv på sundhed og en tydeligere ansvarsfordeling.

sig af. Der er brug for et paradigmeskifte, hvor vi ser den fysiske og mentale sundhed i et samlet perspektiv. Det mentale er fundamentet for, at mennesker kan bruge energi på deres sundhed og finde kræfter til at begynde arbejdet, der skal ændre på dårlige vaner eller afhængighed. Er du ikke i balance mentalt, så er det nærmest umuligt at finde motivation selv.

Og for andre – eksempelvis personale på et socialt tilbud – bliver det meget svært at bakke op og hjælpe den enkelte til en sundere livsstil,” siger Laust Westtoft og fortsætter:

”Vi ved, at der er store udfordringer, når det handler om psykisk og socialt udsattes sundhed. Levetiden for mennesker med psykiske lidelser er 15 – 20 år kortere end mennesker uden. Og den almene sundhedstilstand blandt udsatte er betydeligt dårligere. Alligevel ser vi, at mange mennesker i udsatte positioner ikke kommer ind i sundhedssystemet før meget sent i deres sygdomsforløb. Derfor skal der sættes aktivt ind for at styrke sundheden hos de udsatte grupper,” siger Laust Westtoft, der mener, at både sundhedsvæsen, kommuner og sociale tilbud skal tage langt større del i ansvaret for borgernes sundhed og den koordinering, der ligger i opgaven.

”Vi skal blandt andet have flere sengepladser i psykiatrien.

Alt for mange mennesker med psykiske lidelser får ikke den nødvendige behandling. Og vi ser ikke mindst problemet for de socialt udsatte. De bliver ikke færdigbehandlet, enten fordi der ikke er kapacitet indenfor psykiatrien, eller fordi de har et misbrug og derfor ikke har lov til at være på den psykiatriske afdeling. Der bliver ikke tilbudt en samlet dobbeltbehandling for psykiske lidelser og misbrug, selvom det er det, der er behov for, fordi sygdommene stort set altid er forbundet. Derudover ser vi faktisk også, at socialt udsatte med somatiske sygdomme bliver udskrevet til en dårlig boligsituation eller slet ingen. Det vil sige, at de meget ofte ender på gaden, hvor både deres mentale og fysiske sundhed vil blive endnu mere udfordret,” siger Laust Westtoft.

Det er ifølge Laust Westtoft afgørende at mennesker i udsatte eller sårbare positioner støttes i alle deres udfordringer, og der kan den somatiske- og psykiatriske behandling ikke i alle tilfælde skilles ad.

MERE OPSØGENDE INDSATS NØDVENDIG Kommunerne skal derfor ifølge Laust Westtoft tage langt mere ansvar for udsatte borgeres sundhed.

”Jeg tror, at alle er enige i, at der er et alvorligt problem med ulighed i sundhed. Det er jo veldokumenteret. Men mange har nok alt for længe troet, at det var en opgave, som de andre tog

”For mange udsatte borgere er det jo ikke kun psykiske lidelser eller sociale udfordringer, der præger dem. Det er langt bredere. Derfor skal der styr på, hvem der tager ansvaret for den

#2 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

21

SUNDHED | SUNDHED ER OGSÅ EN DEL AF KERNEOPGAVEN

løbende sundhedspleje af udsatte borgere. Også for dem, der er visiteret til et socialt tilbud. Vi oplever alt for ofte, at ansvaret ikke altid er helt afklaret. Er det den anbringende kommune, eller er det den nye bopælskommune? Og hvad er opgaven for det sociale tilbud? Der skal langt mere klarhed over, hvem der har ansvaret for de forskellige indsatser som skal styrke borgerens samlede sundhed, så der kan iværksættes en tæt koordineret indsats,” siger Laust Westtoft.

MANGLENDE UDREDNING BLANDT SOCIALT UDSATTE Ifølge en undersøgelse fra Rådet for Socialt udsatte, så kommer socialt udsatte i overvejende grad ind på hospitalerne, somatiske såvel som psykiatriske, via akutte indlæggelser. Her bliver der taget hånd om de mest åbenlyse skader og sygdomme, men socialt udsattes samlede sundhedstilstand bliver ikke udredt.

Det betyder ifølge rapporten, at selvom socialt udsatte indlægges fire gange så ofte som den øvrige befolkning, så går alt for mange rundt med smerter. Samtidig er det et problem, at behandling afbrydes, fx fordi den udsatte ikke bliver tilstrækkelig abstinensbehandlet og derfor forlader hospitalet for at skaffe stoffer. ”Vi ved fra flere undersøgelser, at socialt udsatte ikke bruger deres egen læge i det omfang, som deres helbredssituation ellers kunne give anledning til. Sundhedsvæsenet kan være vanskeligt at navigere i. Og når vi nu har den viden, at socialt udsatte ikke kan bruge sundhedsydelserne i de rammer, vi tilbyder dem i dag, så må vi tilpasse rammerne for de socialt udsatte på en helt anden måde, ” siger Laust Westtoft, der mener, at både kommuner og sociale tilbud skal være langt mere aktive i den opsøgende og forebyggende indsats. ”Det handler blandt andet om løbende sundhedstjek, og en mere fremskudt og opsøgende indsats. Vi skal kort sagt gøre barrieren for at komme i kontakt med sundhedsvæsenet mindre. Det kræver også en socialfaglig indsats, fordi det handler om motivation og at skabe relationer. Derfor har de sociale

22 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2021

tilbud en nøglerolle. Vi ser, at flere sociale tilbud begynder at ansætte egne sygeplejersker og ad den vej både integrerer sundhedsindsatsen i den pædagogiske indsats, ligesom de bygger bro til sundhedsvæsenet. Den vej tror jeg, vi vil se flere gå. Alene af den grund, at borgernes mentale og fysiske sundhed er så tæt forbundet. Når borgeren er i balance fysisk med hensyn til blandt andet kost og motion, så opstår der også helt andre muligheder for borgeren, og for mange betyder det en mindre udadreagerende adfærd og færre konflikter,” siger Laust Westtoft.

SUNDHED SOM DEL AF VISITATIONEN Laust Westtoft mener, at et mere helhedsorienteret fokus på sundhed stiller krav til kommunerne i visitationen af borgerne. ”Kommunerne må erkende, at de borgere, som de visiterer til de sociale tilbud, også har brug for en intensiv og håndholdt sundhedsindsats. Når man visiterer en borger, som udover eksempelvis en psykisk lidelse er besværet af massive sundhedsproblemer, så skal det være en del af visitationen,” siger Laust Westtoft og nævner sagen om Lennart fra 2019, som både Gi LOS og Tv2 Lorry har skrevet om. ”Her så vi, at kommunen indskrev en borger med store fysiske sundhedsproblemer på et tilbud, uden at tage ansvar for den sundhedsfaglige indsats, der var nødvendig. Og da tilbuddet måtte sige nej til kommunen, fordi sundhedsplejen var for omfangsrig, så hjemtog man borgeren til et kommunalt tilbud, hvor borgeren døde alene uden den døgnovervågning, som borgeren var visiteret til. Kommunen har siden givet de pårørende en undskyldning, men den dybt ulykkelige sag dækker jo over systemfejl, hvor man ikke ser på borgerens samlede behandlingsbehov. Og hvor kommunen vælger at lade det sundhedsfaglige være sekundært i visitationen. Det er helt afgørende, at kommunerne ser kritisk på det, og at der igangsættes en national handleplan, som kan sikre en mere holistisk tilgang til indsatserne for mennesker i udsatte og sårbare positioner” siger Laust Westtoft. 

Så du kan koncentrere dig om det der er

VIGTIGST

Socialpædagogisk fagsystem GDPR Compliant Kartotek Journal Opgavestyring, mrshjul Mødeplan, timeregnskab og arbejdstidsregler Ledige- og byttevagter

over over

380

Institutioner

mere end mere end

10000

Brugere

Kvalitetsmodel Fillagrinn Adgangsopsætninn Skemaopbygning og evalueringsskemaer Efektmmling og progressionsmmlinn Gratis telefonsupport

Pris fra kun

504 kr

pr mdr ekskl moms

Videomanualer Medi inhmndterinn

info@planner4you.dk

Internt beskedsystem

www.planner4you.dk

Kalender og pmmindelser

Engelsholmvej 33n

Løbende ba ku(

DK-8940 Randers SV

Online løsning, platformsuafhængiC

Tlf: +45 88 13 81 20

... Og meget mere

SUNDHED | SUNDHED HANDLER OM OMSORG

Niels Svanborg, Journalist

OM BOSTEDDANMARK BostedDanmark er et socialpædagogisk bo- og dagtilbud til voksne borgere med diagnose indenfor autismespektrumforstyrrelser, mental retardering, ind- og udadreagerende adfærd og psykiske tillægsdiagnoser. Beboerne har et højt støttebehov og oftest 1:1.

Bostedet ligger uden for Haslev syd for København.

BostedDanmark lægger stor vægt på fagligheden og arbejder tværfagligt i det pædagogiske – og sundhedsfaglige felt.

Personalet består af pædagoger, lærere, sygeplejerske og kost- og ernæringsvejleder.

24 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2021

SUNDHED HANDLER OM OMSORG | SUNDHED

SUNDHED HANDLER OM OMSORG Er det i orden, at en beboer lever af koldskål med kammerjunker? Ja, formelt set, men det er ikke omsorg for beboeren, hvis man ikke aktivt arbejder med at hjælpe beboeren til en mere varieret kost og en sund livsstil. Det mener Marianne Keldorff, souschef for BostedDanmark, der med kun tre års historie allerede er bannerfører for en helt ny og fokuseret tilgang til beboernes sundhed. Bevægelse i hverdagen, sundhedsprofiler og individuelle kostplaner er nogle af redskaberne.

”

Vi kan se mindre udadreagerende adfærd, når borgernes kost er i balance, og de er aktive fysisk. Det hører vi også fra både det pædagogiske personale og fra de pårørende”

”Vi ser ofte, at nye beboere kommer med nogle kost- og motionsvaner, som reelt ikke skyldes borgernes eget valg, men at ingen reelt har taget deres sundhedsproblematikker alvorligt.

Måske har personalet på det tidligere sted ment, at det var at respektere borgerens selvbestemmelse, eller måske har det været af frygt for, at borgeren reagerede negativt på forandringerne. Men begge dele er forkerte. Blot fordi de dårligere vaner er blevet deres hverdag, er det ikke udtryk for, at det er deres valg,” siger Marianne Keldorff.

For tre år siden stiftede hun, sammen med sin mand René Keldorff, BostedDanmark, der ligger tæt på Haslev på Sydsjælland. Målgruppen er voksne borgere med diagnoser inden for autismespektrumforstyrrelser, mental retardering, indog udadreagerende adfærd og psykiske tillægsdiagnoser. Alle beboere har et højt støttebehov, så de hele tiden har en medarbejder tilknyttet.

#2 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

25

SUNDHED | SUNDHED HANDLER OM OMSORG

Hverdagen for beboeren Tugce starter med at samle æg og vande planter og afgrøder.

Udover at være gift, er parret Keldorff uddannet som lærere og har arbejdet i både skole- og institutionsverdenen. Derfor var og er både planerne og ambitionerne også meget klare for parret. ”Vi vil vise, at det kan gøres bedre. At det kan gøres på en måde, hvor vi arbejder med borgerens liv hele vejen rundt.

Ikke kun det pædagogiske, men også det sundhedsmæssige.

For det hele hænger sammen,” siger Marianne Keldorff.

FRA JORD TIL BORD De tre år med opstart har været travle. Men indsatsen har været det hele værd, ifølge Marianne, der dog også virker som en kvinde med både energi og mod på at sætte endnu mere i gang. Mens hun viser rundt, fortæller hun om det ene nye projekt efter det andet. Alle med omdrejningspunktet sundhed, motion og livskvalitet.

Et nyt væksthus er for nylig etableret, og på den store grund er der etableret små haver, og små skilte fortæller at de tilhø-

26 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2021

rer hver enkelt beboer. Det er deres job at passe haverne, hvor udbyttet indgår i den daglige madlavning. En gartner er netop blevet ansat. Han skal både passe den store grund, men han skal også anvise det pædagogiske personale i, hvordan de kan bruge haverne og udbyttet i dagligdagen. ”Det kan være en besked om, at nu skal der høstes rabarber, og de kan bruges på denne måde. Eller det kan være, at nu er det eksempelvis tid til at luge. Så ved personalet, hvordan de kan bruge haverne aktivt sammen med beboerne. Hvis de skulle koncentrere sig om det i løbet af dagen, ville de skulle bruge en masse energi på det. Det handler om at have de rette fagfolk, så personalet kan bruge tiden effektivt sammen med borgerne,” fortæller Marianne Keldorff.

Ideen med væksthus og haver er en del af den ”jord til bord” tanke, som BostedDanmark tænker sammen med både den pædagogiske og sundhedsmæssige indsats. ”Der er god beskæftigelse i at passe haverne. På den måde er der en naturlig bevægelse, fordi beboerne skal luge, vande og

SUNDHED HANDLER OM OMSORG | SUNDHED

gå rundt ude i haven. Men sanserne bliver også aktiveret, når man roder i jorden og dufter til grøntsager og krydderurter.

Det har en meget stor betydning for borgernes trivsel. Og så er der jo noget med, at det er lidt mere spændende at spise noget, man selv har været med til at lave eller dyrke. Sådan er det også her. Så kommer vi ikke bare grøntsager i maden. Vi kommer ”dine” (beboerens) grøntsager i. Så er det lidt nemmere at få ind i den daglige madlavning,” siger Marianne Keldorff.

KRÆVER FAGUDDANNEDE Ud over det pædagogiske personale er gartneren ikke den eneste faguddannede, som BostedDanmark har valgt at ansætte for at styrke sundheden hos beboerne. Stedet har både sin egen kostvejleder, egen sygeplejerske og fast tilknyttet psykiater. Både sygeplejersken og psykiateren er med til behandlingskonferencerne for beboeren. ”Hvis vi skal tage beboernes sundhed alvorligt, så kræver det en indsats, hvor det pædagogiske team om beboeren samarbejder tæt med de sundhedsfaglige. Vi har valgt at have vores egen sygeplejerske, fordi vi herved sikrer en løbende tæt opfølgning på borgernes sundhedsproblematikker. Vores sygeplejerske kan tage sig af den daglige sygepleje, hvis bebo-

eren har et sår eller andet, der kræver pleje. Og så kan hun sammen med det pædagogiske personale og borgeren være med ved læge- eller hospitalsbesøg. På den måde kan det pædagogiske personale have fokus på borgeren, og sygeplejersken kan spørge ind til det sundhedsfaglige på en helt anden professionel måde, end vi andre kan. Det giver en tryghed for alle,” fortæller Marianne Keldorff.

Den individuelle tilgang til borgernes sundhed er således også nøje tilrettelagt i et samarbejde mellem både det pædagogiske personale, kostvejlederen og så den faste sygeplejerske. ”Alle beboere får lavet en sundhedsprofil, når de kommer. Så bliver de målt og vejet, og vi vurderer om der er nogle særlige sundhedsmæssige udfordringer, som vi skal arbejde med. Det kan være, at de er overvægtige og i risiko for diabetes 2. Vi ser på deres aktivitetsniveau, og vi vurderer, hvordan vi kan lægge aktivitet ind i deres hverdag. Og så laver vi en kostplan for dem,” siger Mathias Rasmussen, der er både er ansat som kostvejleder og pædagogisk personale.

Hver beboer har sin helt egen kostplan, der er målrettet borgerens sundhedsudfordringer og de helt særlige forhold, der gælder for den enkelte beboer. BostedDanmark har en mad-

Næste punkt er en tur i haven og grøntplukning.

#2 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

27

SUNDHED | SUNDHED HANDLER OM OMSORG

Fokus på BostedDanmark er glæden ved et ”fra jord til bord” måltid

plan for 14 dage ad gangen. Det er den, der bliver taget udgangspunkt i, når de enkelte beboeres madplaner bliver lavet. ”Vi kan vinkle madplanen til den enkelte borgers særlige udfordringer og ønsker.

Står der Bøf med pommes frites og Bearnaise på madplanen, så skal en beboer måske have en skyrdip til sine pomme frites, og er en beboer særligt glad for fisk, så kan vi skifte kødet ud med fisk.

Det er noget, der tilrettelægges i fællesskab med det pædagogiske personale omkring den enkelte beboer,” fortæller Marianne Keldorff.

EN UDVIDET INDIVIDUEL KOSTPLAN Den individuelle kostplan for hver beboer bliver tilrettelagt af Mathias Rasmussen i tæt samarbejde med det pædagogiske personale. ”Kostplanen handler både om deres kost. Men vi skal også tage stilling til en

28 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2021

lang række andre forhold. Så arbejder vi med den triggeranalyse, der er blevet lavet, så vi ved, hvad vi skal være særligt opmærksomme på. Er der nogle særlige vaner, som vi skal arbejde med? Og skal vi måske sætte mål på noget af den kost, som beboeren spiser i hverdagen. Og så indeholder den også noget om rammerne for måltiderne. Skal beboeren spise alene eller sammen med andre?

Skal maden skæres ud? Hvordan skal de sidde? Alt det der er særligt for rammerne om måltidet. For det betyder også rigtig meget. Og så samarbejder jeg med vores sygeplejerske. Der kan være nogle særlige forhold her, som vi skal tage hensyn til. Det kunne fx være at beboeren får noget medicin, som kan betyde, at de let tager på. Så skal vi være opmærksomme på det” fortæller Mathias Rasmussen, der dog ikke laver forbud for beboeren, når han lægger kostplanen. ”Vi tager fat i det, som de spiser mest af og som måske betyder, at de bliver overvægtige. Vi kan arbejde med at få nogle

alternativer ind. Det handler om at præsentere noget andet for beboeren. Vi fik en beboer, der stort set levede af koldskål morgen, middag og aften. Så går vi ind og arbejder med det. Vi præsenterer nogle andre valgmuligheder og motiverer beboeren. Og lige denne beboer tabte 18 kilo på et år,” siger Mathias Rasmussen, der lægger stor vægt på det tætte samarbejde mellem det pædagogiske personale og de sundhedsfaglige personer på BostedDanmark. ”Jeg kunne da godt sætte mig ned og lave nogle ernæringsmæssige beregninger og så lave en kostplan ud fra det. Men det vil slet ikke fungere, når vi har med det specialpædagogiske område at gøre. Vi er nødt til at se på den enkelte beboer.

Derfor sætter vi heller ikke deciderede mål for hverken kosten eller deres motion. Vi skal finde det, der motiverer den enkelte borger. Om det er at danse, gå ture eller noget helt tredje er ikke afgørende,” siger Mathias Rasmussen, og Marianne Keldorff supplerer:

SUNDHED HANDLER OM OMSORG | SUNDHED

”Vi sørger for, at der er lagt naturlig bevægelse ind i dagligdagen. Bevægelse er en del af alle beboernes dagsplan. Det er tænkt ind på den ene eller anden måde. Men for alle gælder det, at det skal være drevet af, hvad der motiverer dem. Vi havde fx en beboer, der var meget inaktiv, da han kom. Det eneste, han interesserede sig for, var Fortnite. Så måtte vi finde noget, der passede ind i den interesse. Og det var Pokemon Go. Så nu er han hver eftermiddag syv dage om ugen ude for at fange Pokemon Go. Og så går næsten alle til svømning hver lørdag, ligesom mange går til ridning en eller to gange om ugen,” fortæller Marianne Keldorff.

KOSTEN HAR STOR BETYDNING Ligesom Marianne Keldorff oplever Mathias Rasmussen, at mange beboere både er inaktive og har dårlige ensformige kostvaner, når de kommer til BostedDanmark. Men han oplever også en enorm forandring hos beboerne. ”Det er virkelig dejligt at se. Man kan se udviklingen hos mange af beboerne. Vi har en beboer, der vejede 90 kilo, da hun kom.

Nu har hun på et år tabt 28 kilo på nogle ændringer i kosten, og så har hun faktisk også trænet. Det er så tydeligt at se, at hun har det bedre. Hun er i bedre humør, og nu danser hun rundt.

Før vrikkede hun hele tiden om,” siger Mathias Rasmussen.

Mathias Rasmussen, Kostvejleder

#2 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

29

SUNDHED | SUNDHED HANDLER OM OMSORG

Tugce og Forstanderparret René Keldorff og Marianne Keldorff i baggrunden

Han er ikke i tvivl om, at kosten har en stor betydning for, hvordan beboerne trives i deres hverdag. Særligt med de udfordringer, som mennesker med autisme kan have. ”Vi ved, at mennesker med både autisme og ADHD er mere følsomme over for udsving i blodsukkeret. Det er det, der gør os alle irritable, når blodsukkeret kommer for langt ned. Sådan har mennesker med autisme og ADHD det i forstærket grad.

Så hvis vi kan være opmærksomme på det og give nogle gode mellemmåltider, der holder blodsukkeret stabilt, er det en stor fordel for borgerne,” siger Mathias Rasmussen, der også underviser det pædagogiske personale i netop dette.

DET GIVER MENING Marianne Keldorff er da heller ikke i tvivl om effekten af sundhedsindsatsen. Både for beboerne og for BostedDanmark. ”Vi har nogle beboere, der har tabt sig rigtig meget. Men sundhedsindsatsen betyder også rigtig meget for deres trivsel. Vi kan se mindre udadreagerende adfærd, når borgernes kost er i balance, og de er aktive fysisk. Det hører vi også fra både det

30 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2021

pædagogiske personale og fra de pårørende, som bemærker den forandring, der sker,” siger Marianne Keldorff.

Hun har en klar opfordring til andre botilbud om at prioritere sundheden hos borgerne. ”Det kan godt være, at det koster lidt ekstra, når vi skal ansætte både vores egen kostvejleder og sygeplejerske. Det behøvede vi jo ikke. Men jeg er overbevist om, at det kan betale sig. Vi har nogle borgere, der trives bedre, og som er langt mindre udadreagerende. Har du konflikter og uadreagerende adfærd, så koster det også. Så jeg vil anbefale, at man investerer noget i det. Ansæt folk der har en specialviden så de kan samarbejde med personalet,” siger Marianne Keldorff, der har et andet godt råd til steder, der vil sætte sundhed på dagsordenen. ”I det omfang, man kan, så vil jeg anbefale at begynde at dyrke jorden og arbejde med fra "jord til bord". Der er både mening for beboerne, det giver naturlig bevægelse, og så aktiverer det sanserne. Så har I en have eller et andet stykke jord, så begynd at dyrke det,” slutter hun. 

K R A P

ognitiv essourcefokuseret nerkendende ædagogik

KURSUS: KRAP – MED FOKUS PÅ UDFORDREDE UNGE Få et fælles sprog, en fælles retning og en fælles værktøjskasse som ramme om jeres pædagogiske arbejde med udfordrede unge

Den unges tænkning og oplevelse er omdrejningspunktet i KRAP, og sammen skaber vi nye narrativer med udgangspunkt i den unges ressourcer.

- Ida Kortbæk, underviser på KRAP kurset

1.+ 22. NOVEMBER 2021 SCANDIC AARHUS VEST KR. 4.995 EKSKL. MOMS BE SØG WWW . G EN ER AT OR P P . D K FOR F LE RE D E TAL JER .

SUNDHED | NÅR TRÆNING BLIVER TIL MISBRUG

Af: Niels Svanborg, Journalist

NÅR TRÆNING BLIVER TIL MISBRUG Doping er ikke længere kun noget for professionelle. Flere unge mennesker bruger præstationsfremmende stoffer i jagten på den perfekte krop og ikke mindst kontrollen over kroppen. Anti Doping Danmark ser tendenser til, at nogle udsatte unge har en særlig risikovillighed, når det handler om at gå efter de hurtige og nemme veje til kropsidealet. Derfor iværksætter man nu en undersøgelse af forbruget blandt udsatte unge. ”Det at opbygge den store muskuløse krop er en vej til følelsen af mestring. At man kan tage kontrol over sit liv. Samtidig er det en vej til at få anerkendelse. Derfor ser vi også, at nogle udsatte unge bruger træningen til, i bestemte livssituationer, hvor de har særligt brug for at mestre noget, at få succes og være en del af et fællesskab,” siger Malene Radmer Johannisson, der er seniorkonsulent med fokus på fitness og folkesundhed i Anti Doping Danmark.

Umiddelbart kunne det jo lyde positivt, at de unge tilbringer tid med træning. Men bagsiden af fokus på træning og kropskontrol kan være knap så positiv, ifølge Malene Radmer Johannisson. ”De idealer, som de unge spejler sig i, er ofte ikke realistiske. De kan ikke opnås uden, at de kaster steroider ind i pakken. Og vi kan se tendenser til, at nogle udsatte unge er mere påvirkede af disse idealer og samtidig har en særlig risikovillighed, når det handler om at gå efter de hurtige og nemme veje til kropsidealet,” siger Malene Radmer Johannisson.

32 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2021

HURTIG AFHÆNGIG Det er særligt anabolske steroider og andre muskelopbyggende og fedtforbrændende stoffer, der bliver brugt i jagten på den perfekte krop med de markerede muskler. Det store problem i forebyggelsen er ifølge Malene Radmer Johannisson, at stofferne nærmest er en forudsætning for at komme til at ligne nogle af de idealer, som nogle af de unge tilstræber. ”Virkningen viser sig ret hurtigt. Musklerne begynder at vokse, og man forbrænder fedtet. Men hvor nogle måske tror, at de kan styre det, så bliver de meget hurtigt afhængige af det. Når de stopper med at tage dem, så påvirker det kroppens testosteronindhold. De kan følge sig energiforladte, og kroppen forandrer sig. Den følelse af at være alfahan, som steroiderne skaber, forsvinder, og samtidig har de måske ikke lyst til deres træning. Det er dog meget individuelt, hvordan det påvirker.

Nogle oplever ikke afhængigheden, mens andre vil opleve den meget stærkt,” siger Malene Radmer Johannisson, der også nævner fællesskabet som et element i både det at begynde med fitnessdoping og stoppe igen.

Foto: John Fornander on Unsplash

NÅR TRÆNING BLIVER TIL MISBRUG | SUNDHED

”De er blevet afhængige af den krop, og deres fornemmelse af normalitet rykker sig. De ser ikke sig selv som en freak, selvom deres krop i andres øjne vil se markant ud. Når de er i deres træningsfællesskaber, er det blevet normaliteten. Og det gør det ekstra svært at komme ud af misbruget,” siger Malene Radmer Johannisson.

DET SMITTER Træning har ifølge Malene Radmer Johannisson mange gode egenskaber, men det er værd at være opmærksom på risikoen, når kropidealerne og kravene til udseende bliver urealistiske, mener hun. Hendes råd til personalet på botilbud med unge, der allerede træner eller udtrykker interesse for at træne, er at interessere sig for deres idealer og mål med træningen. ”Når det først kommer inden for dørene, så smitter det.

Fordi man jo spejler sig i hinanden. Så vær opmærksom på, hvordan de taler om deres træning, og interessér jer for deres træning. Tag gerne med til træning og lyt til den snak, der foregår. Tal med de unge om, at de idealer, som de spejler sig i, måske ikke er dem, de skal stræbe efter,” siger Malene Radmer Johannisson, der også råder personalet til at holde øje med de forandringer, der sker, når de unge begynder at træne. ”Hvis der sker store forandringer på få måneder, er der grund til at være opmærksom. På samme måde, hvis de træ-

#2 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

33

SUNDHED | NÅR TRÆNING BLIVER TIL MISBRUG

ner meget uproportionelt og måske kun træner arme eller bryst for at leve op til et bestemt kropsideal. Et klassisk tegn på steroidbrug er akne på skuldrer, rygg og brystet,” fortæller hun.

NY UNDERSØGELSE PÅ VEJ I øjeblikket findes der ikke noget behandlingstilbud målrettet fitnessdoping. Og behandlingen kan ifølge Malene ikke sammenlignes med andre typer af misbrugsbehandling, fordi afhængigheden er så individuel og ikke på samme måde som med rusmidler indeholder en afrusningsperiode. Det kan være meget individuelt, hvor længe afhængigheden er i både kroppen og psyken. ”Start med en samtale. Henvend jer eventuelt til en læge, der har forstand på

misbrug af steroider. Og hvis man har brug for det, så kan man altid tage fat i Anti Doping Danmark,” siger Malene Radmer Johannisson.

Anti Doping Danmark går nu sammen med en forskergruppe i gang med en større undersøgelse af omfanget af fitnessdoping blandt udsatte unge. Ambitionen er blandt andet at blive klogere på metoder til forebyggelse.

Hos OK har vi alt det, du har brug for.

Og vi har altid et godt tilbud. Ring og bestil på 70 12 12 33 eller ok.dk – døgnet rundt.

34 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2021

Malene Radmer Johannisson.

”Vi iværksætter undersøgelsen, så vi ikke bygger vores arbejde på fornemmelser og teser. Vi skal have lavet en afdækning af problemets omfang, som skal vise, om vi skal lave en målrettet indsats på området. Er det tilfældet, vil vi derfor også tage fat i fx fagpersonale på botilbud for både at blive klogere på, hvordan vi kan forebygge og hvordan vi,

Alt den energi du har brug for – samlet ét sted

ok.dk/erhverv

der arbejder med dette, kan blive bedre til at hjælpe de unge,” siger Malene Radmer Johannisson. 

Få tilbud på Fyringsolie Smøreolie Diesel El Naturgas Varmepumper

Bestil på 70 12 12 33

Gå aldrig på kompromis med dit værdifulde arbejde Med Pleos intelligente firmakortsløsning får du overskud til det, der virkelig betyder noget.

Få en nem og digital løsning ved hånden, så du slipper for at bøvle med kontantkassen, krøllede kvitteringer og delte betalingskort.

“Før Pleo brugte jeg 18 timer på noget ligegyldigt. Det gjorde, at jeg var meget bagefter. Nu bruger jeg 2 timer. Vi har været skufferne igennem efter opgaver til mig, fordi det går så hurtigt med Pleo.”

LINE PEDERSEN, OPHOLDSSTEDET YGGDRASIL

Medlemmer af LOS får Pleo til 69 kr. om måneden per bruger (normalpris: 90 kr.). Prøv Pleo i dag

SUNDHED | SLUT FRED MED VÆGTEN OG BLIV SUND

Niels Svanborg, Journalist

SLUT FRED MED VÆGTEN OG BLIV SUND Drop fokus på vægten, når I skal hjælpe borgerne til et mere sundt liv. Det gør kun skade i form af lavere forbrænding, dårligere appetitregulering, stigmatisering og heraf skyld og skam. Det er budskabet fra diætist Inger Bols. I stedet for at sætte fokus på vægttabet, vil hun have mere fokus på, at borgerne lærer at spise i tæt kontakt til kroppens behov. Det skal ikke handle om, hvad borgerne skal spise for at tabe sig, men hvad de skal spise for at blive sunde, få mere energi og bedre velvære.

Hun har selv været der. Rådgivet om hvordan klienterne kunne tabe sig. Og hun har selv været turen igennem et vægttab som ung. Alligevel har hun nu gjort det til sin mission at gøre rådgivning om sundhed og kost til et spørgsmål, der ikke handler om vægt. Nærmest tværtimod. ”Hvis en klient kom til mig i dag og specifikt bad om hjælp til et målrettet vægttab, så ville jeg sige nej. Men jeg ville tilbyde at hjælpe klienten med at lære at samarbejde med sin krop og herigennem leve sundere, få mere energi, et langt bedre velvære samt slippe af med sukkertrang og overspisninger,” siger Inger Bols, der er autoriseret klinisk diætist.

36 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2021

Men sådan har svaret ikke altid lydt hos Inger Bols, der i mange år var klassisk vægttabsdiætist. ”Der gik ikke mange år, før jeg som diætist begyndte at tænke, at vi arbejder meget restriktivt. Og jeg troede selv på, at hvis du lever sundt, så ville du tabe dig og blive slank. Men jo mere viden jeg fik, jo mere blev jeg overbevist om, at den antagelse er forkert,” fortæller Inger Bols.

Særligt en oplevelse satte gang i hendes fokus på den negative side af fokus på vægt.

SLUT FRED MED VÆGTEN OG BLIV SUND | SUNDHED

”

Vi er nødt til at starte et andet sted, og vi er nødt til at fokusere på alle – både tykke og tynde – når vi iværksætter en sundhedsindsats. Og for alle handler det om at hjælpe borgerne til at få et naturligt forhold til mad, mere stabilt energiniveau og bedre velvære - uanset om de tager på af det eller ej”

”Jeg kunne se, at nogle af mine klienter kom med en spiseforstyrrelse. Andre kom fordi de syntes, at de vejede for meget.

Men hvad skulle jeg sige, som gav mening for begge grupper.

Jeg oplevede også, at børn jeg havde hjulpet med et vægttab, kom tilbage til mig som unge, voksne og havde fået en spiseforstyrrelse. Det fik mig til at ændre mit fokus på vægten,” fortæller Inger Bols.

KALORIEUNDERSKUD ER IKKE SUNDT Hun er forfatter til bogen, ”Intuitiv spisning – Vejen til vægtneutral sundhed”, som hun i dag også kalder sin rådgivning.

Grundlaget er ifølge Inger Bols en grundig tværfaglig research i studier og forskning om vægt. ”Rigtig meget forskning tyder på, at vores vægtudvikling er påvirket af faktorer i - og endda før - fostertilstanden. Nogle vil fra naturens hånd have en meget lav normalvægt, mens den for andre vil være meget høj. Selvfølgelig kan vægten svinge op og ned, men vi har alle en normalvægt, som den traditionelle forståelse for såkaldt normalvægt (BMI 20-25) slet ikke rummer. Det betyder, at tykke personer skal leve et liv i kronisk kalorieunderskud, hvis de skal veje mindre end deres normalvægt. For det er den eneste måde at tabe sig på. Og at leve i et konstant kalorieunderskud er bestemt ikke sundt,” sige Inger Bols, der er indædt modstander af slankekure. ”De fleste er i stand til at udholde kalorieunderskuddet i en periode, men før eller siden kommer trangen til at spise meget og spise kalorietæt mad, som f.eks. chokolade og andre søde sager. Uvidende om de kræfter man er oppe imod, udløser det meget nemt en kaotisk spisning. Som et pendul spiser man skiftevis meget mere, end det er rart, skiftevis forsøger man

igen og igen at begrænse sin spisning og overhører kroppens signaler for sult. Man kommer længere og længere væk fra kroppens naturlige appetitregulering og begynder måske også at skjule for sine omgivelser, når man spiser,” siger Inger Bols og fortsætter: Ifølge selv den mest optimistiske vægttabsforskning, så får 80 procent ikke et blivende vægttab af en slankekur. Men vi ved til gengæld, at jo flere vægttabsforsøg, folk har haft, des mere vejer de. Kritisk vægttabsforskning, som ser på effekten af vægttab efter mindst 3 år, konkluderer at mindre end 5 procent opnår et varigt vægttab. Men det er altid dem, vi hører om”.

BLIVER TIL ET NEDERLAG Årsagen til at det varige vægttab oftest ikke lykkes, er ifølge Inger Bols, at vi dybest set forlanger en spiseforstyrret adfærd, og i det mindste et livslangt kalorieunderskud. ”Det kan de naturligvis ikke holde, og mange vil opleve det vi kalder en yoyo-vægt, hvor vægten hopper op og ned.

Det, der sker ved det, er bl.a. at de taber knoglemasse, og deres daglige kalorieomsætning falder. Når kroppen udsættes for underskud af kalorier, så reagerer den ved at øge sultfornemmelse, sænke mæthedsfornemmelse, mindske det fysiske overskud og sætte forbrændingen ned.

Den lave forbrænding kan vare ved i årevis, efter du har taget på igen. Det vil sige, at nu har de et mislykket vægttab, og de forbrænder nu endnu dårligere kalorierne. Yoyovægt er desuden forbundet med en højere dødelighed sammenlignet med en konstant, høj vægt,” siger Inger Bols. >>

#2 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

37

SUNDHED | SLUT FRED MED VÆGTEN OG BLIV SUND

Inger Bols.

For Inger Bols er det dog ikke kun de fysiske konsekvenser af fokus på vægttab som metode. Også den stigmatisering, som fokus på vægt giver, kan have nogle betydelige sundhedsmæssige konsekvenser. ”Fokus på vægttab og overvægt fører for utrolig mange til en lang række negative psykologiske konsekvenser. Det er i sig selv meget stigmatiserende at opfordre til vægttab, når vægttabet er umuligt at fastholde. Så bliver det til et nederlag. Og mennesker på et botilbud har jo haft nederlag nok i deres liv.

Men det kan også betyde en overoptagethed af mad, krop og vægt. Det kan føre til spiseforstyrrelse, overspisning, lavt selvværd, øget kropsutilfredshed, depression eller stress.

Fordi vægten står stille, så holder vi måske op med at fokusere på de sunde ting, vi ellers gør. Og vi ved fra en nyere WHO-rapport, at den vægtstigmatisering kan være forbundet med overdødelighed,” siger Inger Bols, der ikke står alene med sin kritiske holdning til fokus på vægt.

38 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2021

Hun er en del af gruppen Ligevægt, der er en tværfaglig sammenslutning af forskere og klinikere, som på forskellig vis beskæftiger sig med krop, vægt og sundhed. Gruppen ønsker at gøre opmærksom på, som de selv kalder det ”alvorlige begrænsninger og risici, der er ved at lade vægt tage en central placering i samfundet og i sundhedssystemet”.

ET NATURLIGT FORHOLD TIL MAD Men når nu ikke Inger Bols længere vil rådgive sine klienter til vægttab, og hun mener, at fokus på vægttab er decideret skadeligt, hvad er så hendes råd til at øge sundheden?

"Der forsvinder en masse stress, når jeg beder dem om ikke at fokusere på vægten. Og når jeg siger, at deres sundhed ikke handler om vægten. Det betyder ikke, at mine klienter ikke må tabe sig, men at det ikke er vægten vi fokuserer på. Og det vil også gælde for borgere på et bosted. I stedet arbejder vi med, hvordan de kan finde frem til deres naturlige signaler for sult

SLUT FRED MED VÆGTEN OG BLIV SUND | SUNDHED

og mæthed. De skal lære at turde stole på kroppen og lære at mærke hvad og hvor meget mad, kroppen har brug for. Det er det, der hedder intuitiv spisning, som også handler om at lære af håndtere sine følelser i stedet for at trøstespise samt arbejde med kropsaccept” fortæller Inger Bols, der har skrevet en bog om netop intuitiv spisning.

mere slik, chips sodavand og chokolade, når lejligheden byder sig. Særligt hvis de går rundt i et kalorieunderskud, og bliver begrænset i deres frihed til at bestemme selv. Helt som du selv ville reagere, ” siger Inger Bols, der efterlyser mere fokus på egenomsorg i sundhedsindsatsen og særligt en forståelse for, hvad vægtstigmatisering er, og hvordan vi kommer det til livs.

”Det er en evidensbaseret metode, som bygger på mere end 25 års forskning verden over. Jeg har lært metoden af en af grundlæggerne af intuitiv spisning, en diætist i USA. Jeg har også været i Australien for at få undervisning af en diætist, der forsker i vægtneutral sundhed på universitet”, siger Inger Bols, der udover at rådgive klienter om metoden holder foredrag og underviser sundhedsprofessionelle.

”Mit fokus er at hjælpe klienten til at behandle sig selv med egenomsorg. Det resulterer i sidste ende i langt mere varig sundhed, end fokus på vægttab. Og det samme kan det være i forhold til borgerne på et botilbud. Man skal turde starte et andet sted end vægt. Sunde adfærdsvaner (ikke-rygning, kun moderat alkohol, moderat fysisk aktivitet samt dagligt frugt og grønt) er langt mere afgørende for din sundhed, end hvad du vejer. Og for at nå dertil med klienten, kan vi f.eks. starte med at hjælpe borgeren til at undersøge: Hvordan kan du lide at bruge din krop? Hvad giver dig nydelse? Hvad giver dig velvære? Og er du sulten – så spis! I tillæg hjælper vi samtidig til en langt bedre mental sundhed,” slutter Inger Bols. 

Der er ifølge Inger Bols ingen regler i intuitiv spisning. Tværtimod handler det om at lære at lytte til kroppens signaler og følge din intuitive lyst. ”Du skal lære at have et naturligt forhold til mad og spise det, du har lyst til. Vi arbejder med, at man skal kunne mærke sig selv. Hvornår er jeg sulten? Hvornår er jeg mæt? Hvad har jeg lyst til at spise? Og hvilke følelser og situationer får mig til at spise? Mange har svært ved at mærke sulten, før den er meget voldsom, og så har de fleste svært ved at stoppe med at spise.

Det skaber en ubalance, der er dårlig for kroppen. Og det er ikke vægten, der afgør, om du er sund eller usund,” siger hun.

FOKUS PÅ EGENOMSORG Inger Bols forstår godt, at sociale tilbud gerne vil sætte ind og hjælpe borgerne til bedre sundhed. Men hun opfordrer dem til at droppe fokus på vægt i indsatsen. ”Du kan sagtens have en gruppe borgere, hvor det er de tynde, der lever mest usundt. Men fordi vi har så stor fokus på vægt, så er det ofte dem med en høj vægt, der er i fokus i sundhedsindsatsen. Vi er nødt til at starte et andet sted, og vi er nødt til at fokusere på alle – både tykke og tynde – når vi iværksætter en sundhedsindsats. Og for alle handler det om at hjælpe borgerne til at få et naturligt forhold til mad, mere stabilt energiniveau og bedre velvære - uanset om de tager på af det eller ej,” siger Inger Bols og fortsætter: ”Vi ved jo, at du ikke kan holde mennesker – heller ikke borgere på et bosted – i et konstant kalorieunderskud ved at sætte en masse forbud op for, hvad de må spise. De handler jo også selv, og så spiser de måske endnu

I INTUITIV SPISNING ARBEJDER MAN PÅ AT STØTTE BORGEREN I AT: Respektere sin her-og-nu-krops behov for f.eks. mad, bevægelse, nyt tøj, socialt samvær – i stedet for at udsætte det til, man er tilfreds med sin krop.

Lære at stole på kroppens signaler for sult og mæthed og reagere på dem.

Håndtere sine følelser uden mad Blive bevidst om sin egen, dømmende internaliserede vægtstigmatiserende stemme.

Fokusere på indre velvære i stedet for forandring af kroppens ydre – både når det gælder mad og bevægelse.

Spise alt slags mad uden dom eller dårlig samvittighed, men med nydelse og velvære.

Kilde: Inger Bols

#2 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

39

SUNDHED | GLEM DIN EGEN SUNDHEDSMORAL

Af: Niels Svanborg, Journalist

GLEM DIN EGEN SUNDHEDSMORAL Se kritisk på dine egne holdninger til sundhed, når du arbejder med udsatte borgere og deres sundhed. Det mener Iben Charlotte Aamann, der forsker i, hvordan samfundets sundhedssyn præger sundhedsprofessionelles tilgang til udsatte borgere. Sundhed bliver forbundet med en høj grad af moral og evnen til at tage ansvar, og tager vi det syn med ind i arbejdet med udsatte, så risikerer vi at gøre mere skade end gavn.

”Sundhed er blevet en ideologi, der rummer en stærkt moraliserende tilgang. Vi går for meget op i hinandens sundhedsadfærd, og vi bruger det til at vurdere, om vi er ordentlige mennesker. Derfor glemmer vi at se på alle de andre faktorer, der spiller ind i, at der er så stor ulighed i sundhed. Vi skal have øjnene op for, at sundhed også handler om andet end livsstilsvalg,” siger Iben Charlotte Aamann, der er cand.mag. i dansk og kulturstudier. I både en ph.d. og andre forskningsprojekter har hun forsket i, hvordan moral og individuelt ansvar præger den måde, de fleste tænker sundhed på i dag.

Iben Charlotte Aamann arbejder som ekstern lektor på RUCs Center for Sundhedsfremmeforskning og er postdoc i Region Sjælland, Det nære sundhedsvæsen, Forskning og klinisk kvalitet. I arbejdet med sin ph.d har hun som feltstudie fulgt forældre til forældremøder, sociale familiearrangementer, legegrupper, trivselsmøder, skole-hjem-samtaler og indskolingssamtaler med skolesundhedsplejerskerne. ”Det, jeg kunne se, var, at særligt sundhedsplejerskerne i meget høj grad vurderede familierne og forældrene ud fra deres sundhedsadfærd. Og meget i relation til de såkaldte KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion). Det var det, de spurgte ind til, og det var det, de vurderede forældrene ud fra frem for 40 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2021

de andre omstændigheder i deres liv,” fortæller Iben Charlotte Aamann, der nævner et konkret eksempel fra sit feltarbejde. ”Den seksårige dreng Nick (opdigtet navn) var overvægtig.

Men han var også en alvorligt syg dreng - det man vil kalde et lungebarn. Nick havde derfor været indlagt et utal af gange. Og han havde fået en lang række medicinske præparater og deltaget i et forskningsprojekt om overvægt som bivirkning til den store mængde medicin, han fik. Forældrene var skilt, og moren var invalidepensionist. Hun forklarede, at da Nick var spæd, boede de i en lejlighed, hvor der var skimmelsvamp – og det kunne spores i lungerne. Men hendes forklaringer gjorde kun ringe indtryk på sundhedsplejersken. I stedet kom Nicks vægttab til at være i fokus. Og samtalen kom til at handle om hans kost og motion og om forældrenes tobaks- og alkoholvaner,” siger Iben Charlotte Aamann.

FÅR MED DEN MORALSKE HAMMER Eksemplet illustrerer ifølge Iben Charlotte Aamann, at de individuelle faktorer meget hurtigt kommer i fokus, når det handler om sundhed - også når det handler om andres sundhed. Og det betyder, at vi glemmer at se på den situation, som de mennesker, som vi gerne vil hjælpe, står i.

GLEM DIN EGEN SUNDHEDSMORAL | SUNDHED

Foto Brooke Lark on Unsplash

”Der er siden 70’erne opstået en sundhedsideologi, der kaprer flere og flere områder af dagligdagen. Vi ser flere ting gennem et sundhedsfilter. Sundhed er individuelt, og det handler om at tage ansvar. Og hvis du ikke gør det, så får du med den moralske hammer. Det betyder en ekstrem stigmatisering af dem, som ikke fremstår ansvarlige og er på den måde blevet et nyt styringsredskab,” siger Iben Charlotte Aamand, der mener, at det individuelle syn på sundhed er forfejlet. ”Det giver en enorm skævhed. Fordi den gængse opfattelse er, at adfærden og KRAM-faktorerne er det eneste, der har betydning for borgernes sundhed nu og i fremtiden. Men det er ikke alle, der har frit valg på alle hylder.

Uligheden i sundhed afgøres af så mange andre faktorer end KRAM-faktorerne. Det handler blandt andet om fattigdom, boligforhold og andre sociale forhold,” siger Iben Charlotte Aamann.

NYT SYN PÅ SUNDHED En af konklusionerne i hendes forskningsprojekt er, at forebyggelsessamtalerne i sig selv ikke gavnede de udsatte familier. Snarere tværtimod. Heller ikke i eksemplet med Nick. ”Moderen gentog flere gange, at Nick både var begyndt til svømning og fodbold, og var stoppet med medicin. Alligevel fastholdt sundhedsplejersken sin opfattelse af, at forældrene ikke opførte sig ansvarligt, og at de ikke evnede at give ham en balanceret hans kost og motion. Og selvom det er et ekstremt eksempel, så var det i store træk billedet, at det handlede om livsstil, når det handlede om de udsatte familier,” siger Iben Charlotte Aamann. >> #2 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

41

SUNDHED | GLEM DIN EGEN SUNDHEDSMORAL

”

Sundhed er individuelt, og det handler om at tage ansvar. Og hvis du ikke gør det, så får du med den moralske hammer. Det betyder en ekstrem stigmatisering af dem, som ikke fremstår ansvarlige og er på den måde blevet et nyt styringsredskab

Hun mener desuden, at sundhedsbegrebet og forebyggelsen i dag er præget af et somatisk syn. ”Det handler meget om det biomedicinske, og at man kan måle forbedringerne. Man screener borgerne og familierne ud fra nogle livsstilsvalg, der er meget simple og entydige. Det passer som fod i hose det individualiserede sundhedsbegreb. Og politikkerne bakker op om det.

Men selvom man godt kan effektmåle værdien af at spise et måltid sammen, mener jeg, at vi også skal have et mere kvalitativt og humanistisk syn på sundhed for at hjælpe disse borgere, siger Iben Charlotte Aamann, der gennem sin forskning håber at kunne flytte nogle opfattelser hos både politikere og praktikere.

RIGELIGT MED BRÆNDENDE PLATFORME ”Det er ikke fordi, vi ikke skal have fokus på sundhed i udsatte grupper. Men jeg tror, at der er meget at hente i at se kritisk på vores sundhedsbegreb. Og at man i samarbejdet med borgeren er opmærksom på ikke at reproducere det moralske sundhedsstigma i samfundet, som man selv er en del af. Det gør vi fx, når vi samler alle de tykke og udstyrer dem med en skridttæller, eller når vi tæller kalorier,” siger Iben Charlotte Aamann. ”Vi er så vant til, at kommunikation om sundhed handler om, at der er en brændende platform. At vi gennem vores livsstil risikerer et eller andet. Men udsatte og måske svært psykisk syge mennesker har rigeligt med brændende platforme. For nogle er problemerne så komplekse, at det ikke giver mening at sende dem på et rygestopkursus eller på kursus i at lære at lave sund mad. De er måske mere optagede af at kunne trappe ud af deres medicin. Og for nogle handler det måske bare om overlevelse,” siger Iben Charlotte Aamannd, der opfordrer personalet til at tænke mere kvalitative perspektiver ind, når det handler om sundhed.

42 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2021

”Vi er generelt for dårlige til at rumme andre sundhedsperspektiver end vore egne. Den skyld og skam, der hersker omkring sundhed gør det kun værre. Det er svært at snakke om livsstil uden, at der handler om moral, fordi sundhed er blevet kapret af det individualiserede. Men det handler om, at vi skal udvide sundhedsbegrebet, og at personalet skal træde lidt tilbage og gøre sundhed til noget sekundært. Det kan måske mere handle om at gøre noget sammen, end om at nu skal vi være sunde. Der er et kæmpestort potentiale i at tage udgangspunkt i borgernes drømme. Hvad vil de gerne?” siger Iben Charlotte Aamann.  Iben Charlotte Aamann.

”Der er altid hjælp og hente ” Med overfaldsalarm og dørlåse med positionering fra IntelligentCARE, har vi fået en større sikkerhed hos den enkelte medarbejder. Vi har skabt tryggere arbejdsgange for vores personale.

Da overfaldsalarmerne fra IntelligentCARE har indbygget GPS og samtale, er det bl.a. blevet mere trygt og sikkert at tage på tur med vores beboere. Skulle vores personale slå alarm, kan det øvrige personale hurtigt se på Google Maps hvor alarmen er gået samt tale med sin kollega.

Vores samarbejde med IntelligentCARE har været godt, de har afholdt informative workshops, og løbende ringet eller kommet forbi for at se om alting var, som det skulle være. De gange vi har ringet til support har de også altid været imødekommende - så der er altid hjælp at hente.

Klaus Iversen Socialpædagog og arbejdsmiljørespræsentant på udviklingscenteret Hørgyden & Rønnevang bosted

DANMARKS FØRENDE I SIKKERHED PÅ BOSTEDER! Overfaldsalarm med indbygget batteri

Overfald med samtale & GPS

Kan både bæres i sikkerhedssnor rundt om halsen, som armbånd eller via clips i tøjet

Kan både bruges inden- og udendørs

Kan anvendes både ude og inde

Holder strøm op til 48 timer

Er vandtæt (IP67) Har indbygget batteri som ikke skal skiftes

Automatisk besked om lavt batteri

HK@intelligentcare.com

Har indbygget samtale

www.IntelligentCARE.com

Telefon: +45 70 27 66 45

SUNDHED | MÅLTIDET ER EN AF NØGLERNE TIL SUNDHED

MÅLTIDET ER EN AF NØGLERNE TIL SUNDHED Måltidet kan være en af nøglerne til øget psykisk og fysisk sundhed. Men det kræver, at det bliver prioriteret i hverdagens pædagogiske arbejde, mener Ghita Parry, der er formand i Kost- og ernæringsforbundet. ”Måltider kan være nøglen til bedre psykisk og mental sundhed hos socialt udsatte. Vi kan se, at de bosteder, der tager fællesskabet omkring måltidet alvorligt, opnår en langt bedre trivsel hos brugerne. Derfor bør mad og måltider være en kerneopgave og en kompetence for alle, der arbejder med sociale indsatser”, siger, Ghita Parry, der mener, at måltidet skal ses som mere end blot ernæring. ”Vi ved, hvor vigtig den rette ernæring er for sundhed og trivsel. Men det handler ikke kun om at lave sund mad for den enkelte. Der er en stor fordel i at se på måltidet, og hvad det kan i en social sammenhæng. Det er en samlende aktivitet, der skal prioriteres både i planlægningen og arbejdet med selve måltidet,” siger hun.

GIVER RO OG RYTME Ghita Parry mener, at arbejdet med måltidet kan styrkes mange steder. Det handler blandt andet om, at det bliver prioriteret som en del af den pædagogiske indsats. ”Mad og måltidet fylder en stor del af alles liv. Og det bør det også gøre på et socialt tilbud. De praktiske opgaver omkring maden, samtalerne i køkkenet og det fælles måltid kan give ro

44 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2021

og rytme i en hverdag, der ellers kan opleves som kaotisk. Måltidet er det, der samler og skaber ro. Samtidig kan arbejdet med maden og måltidet måske bidrage til at lære borgerne i et botilbud at mestre deres eget liv. De får både vaner og kompetencer, som vil styrke deres sundhed på længere sigt,” siger Ghita Parry og fortsætter: ”Når man pludselig bliver introduceret til andre retter, andre smage og prøver nye ting af, så kan det være med til at ændre vores vaner. Måske spiser borgerne det samme, fordi de ikke kender andet. Og der skal man kunne hjælpe dem til at finde nye alternativer til vaner, der måske ikke er så sunde,” siger hun.

VIDEN FREM FOR VANER Ghita Parry opfordrer derfor bosteder til at prioritere de rigtige kompetencer i arbejdet med måltidet. ”Nogle steder er de godt i gang. Men der er også steder, hvor der er langt fra de gode intentioner til en hverdag, der sikrer bedre liv gennem sund mad og gennemtænkte måltider. Hvor maden tilberedes af socialpædagoger uden køkkenfaglige og ernæringsmæssige kompetencer. Det betyder ofte, at det bliver personalets vaner, frem for viden om ernæring, der styrer måltiderne. Og det bliver ikke en del af kerneopgaven og det pædagogiske arbejde, men måske snarere er en praktisk foranstaltning, fordi der er andre og mere akutte opgaver, der skal løses i en travl hverdag. Derfor er det også en ledelsesopgave at sørge for, at måltidet får den nødvendige plads og prioritet i hverdagen,” siger Ghita Parry. 

KUNNE DU TÆNKE DIG AT ANNONCERE I Gi’ LOS? Nu har du mulighed for at gøre reklame for dit tilbud, dit produkt, dit kursus eller noget helt fjerde i Gi LOS

DU KAN LÆSE MERE OM Gi’ LOS OG PRISER PÅ WWW.LOS.DK KLIK HVAD ER LOS KLIK PÅ MEDLEMSFORDELE KLIK PÅ GI’ LOS MEDLEMSMAGASIN

Du er også velkommen til at kontakte annonceansvarlig fra LOS, Marcus, på mhb@los.dk eller på 2260 6230

Bliv supervisor

Supervisoruddannelse For alle faggrupper

Undervisere/ supervisorer er: Jacob Mosgaard, psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi

Ønsker du at dygtiggøre dig inden for supervision, så er her uddannelsen, som klæder dig på såvel teoretisk som praktisk og metodisk. Uddannelsen tilbyder en unik blanding af teori og hands-on træning med feedback fra erfarne supervisorer.

Rikke Horsgaard, kandidat Bruno Vinther, psykolog i pædagogisk psykologi, og Certificeret FITnarrativ terapeut, diplom træner i psykologi

Hvor Vinther og Mosgaard Kurser Adolphsvej 43B 2820 Gentofte Hvornår Modul 1: 15.-17. september 2021 Modul 2: 25.-27. oktober 2021 Modul 3: 15.-17. november 2021 Modul 4: 13. december 2021

2021

Pris 21.500 kr. ekskl. moms inkl. forplejning.

Tilmelding vinthermosgaard.dk/kursus/ supervisoruddannelse-2021 vinthermosgaard.dk

Jacob Mosgaard og Bruno Vinther Kurser for psykologer

Af André Façon og Majbritt Heegaard, juridiske konsulenter i LOS

RÅDGIVERHJØRNET Selvbestemmelsesret, magtanvendelse og omsorgspligt Gennem de senere år har der været stort fokus på selvbestemmelsesret, magtanvendelser og omsorgspligt. Først og fremmest handler det om borgerens retssikkerhed, og at der ikke foregår unødvendige overgreb på borgeren.

Selvbestemmelsesret og magtanvendelser er komplekse emner, der ikke simpelt kan defineres og “sættes på formel”. Vi oplever, at vores medlemmer oplever mange dilemmaer i hverdagen, som især handler om hvordan borgeren får den bedst mulige omsorg, uden at overtræde borgerens selvbestemmelsesret.

Lovgivningsmæssigt er der ikke en entydig definition af, hvornår en handling er en magtanvendelse.

Men lovgivningen opstiller rammer for, i hvilke situationer der undtagelsesvis kan bruges magt.

LOS’ juridiske konsulenter afholder jævnligt kurser i reglerne om magtanvendelse, hvor emner indenfor borgerens selvbestemmelsesret og omsorgspligt også berøres. Her er en guide til et par af de væsentligste hovedpointer, det som socialt tilbud er afgørende at være orienteret om.

HOVEDPOINTER OM SELVBESTEMMELSESRET, MAGTANVENDELSE OG OMSORGSPLIGT Selvbestemmelsesretten og andre grundlæggende rettigheder hænger tæt sammen med magtanvendelsesreglerne, da enhver anvendelse af magt på en eller anden måde, griber ind i menneskers grundlæggende rettigheder, herunder typisk selvbestemmelsesretten.

MAJBRITT HEEGAARD- JURIDISK KONSULENT

ANDRÉ FAÇON - JURIDISK KONSULENT

Majbritt er juridisk konsulent i LOS og sidder med den daglige juridiske rådgivning til medlemmerne særligt inden for serviceloven og lov om voksenansvar.

André er juridisk konsulent i LOS og sidder med den juridiske rådgivning til medlemmerne.

Majbritt afholder desuden medlemskurser rundt om i landet om magtanvendelse. Majbritt har tidligere arbejdet som jurist og leder inden for børne- og ungeområdet i kommunalt regi.

Kontakt: mah@los.dk - telefon 9282 3892

46 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2021

André har tidligere arbejdet som jurist i socialtilsynet. André står for kursusafholdelser, og han underviser i f.eks. magtanvendelsesregler.

Kontakt: af@los.dk - telefon 9282 4901

LOS-KONSULENTERNE | RÅDGIVERHJØRNET

SELVBESTEMMELSESRET Alle menneskers selvbestemmelsesret kommer af de grundlæggende rettigheder i fx Grundloven og internationale konventioner. Udgangspunktet er, at der ikke kan gøres indgreb i dem uden borgeren ønsker det, eller der er en hjemmel i lovgivningen.

Vores grundlæggende rettigheder er: Respektfuld behandling Respekt for den personlige integritet og til selvbestemmelse Personlig frihed og bevægelsesfrihed Forbud imod frihedsberøvelse Privatliv Familieliv Klage Retssikkerhed Boligens ukrænkelighed

Alle mennesker har selvbestemmelsesret og kan frit bestemme deres politiske stilling, varetage deres egen økonomiske, sociale og kulturelle udvikling. Børn og unge har ligesom voksne ret til selvbestemmelse, men barnets/ den unges modenhed, funktionsniveau og alder skal indgå i vurderingen af om omsorgspligten vejer tungere end de grundlæggende rettigheder.

Eksempler på omsorgspligt kan være: Fysisk guidning i forbindelse med tandbørstning Kortvarigt fastholde, mens barnet får tilstrækkeligt med tøj på Sikre, at barnet bliver spændt fast i sikkerhedssele under en køretur Hvis borgeren ikke selv ønsker at medvirke til at der gøres indgreb i hans/ hendes selvbestemmelsesret, betyder det, at det ikke altid er muligt at give den omsorg for borgeren, som man som pædagogisk personale ønsker.

Indgreb i selvbestemmelsesretten mod borgerens vilje er ikke tilladt, uagtet at de er begrundet i en omsorg

for borgeren. Her vægter borgerens selvbestemmelsesret højere, og situationen kan kun løses via pædagogik.

Man skal være opmærksom på, at indgreb i selvbestemmelsesretten for nogle borgere kan resultere i at de reagerer fysisk eller verbalt. Hvis man gentagne gange laver indgreb i borgerens selvbestemmelsesret bør man stoppe op reflektere over egen praksis. Hvad er årsagen til at det er nødvendigt at bruge magt, og hvad er der på spil for borgeren?

Det er vigtigt at der er opmærksomhed på, om borgeren reelt er indforstået med indgreb i sin selvbestemmelsesret. I mange tilfælde er borgeren meget afhængig af det pædagogiske personale, som er dem, der sørger for at de får mad, hjælper og støtter dem pædagogisk.

Derfor kan det for nogle borgere være svært at sige fra, hvis der gøres indgreb i selvbestemmelsesretten.

Borgeren skal kende sine rettigheder, og både kommunens sagsbehandler og det pædagogiske personale skal vejlede borgeren om sine rettigheder

MAGTANVENDELSE Magtanvendelse er ikke et præcist definerbart begreb. Det beror især på den enkeltes personlige grænser for, hvornår motivation, overtalelse, guidning og et let pres går over til at være et fysisk overgreb. Den enkeltes subjektive opfattelse af at gå over stregen kan være en udmærket rettesnor.

Reglerne om magtanvendelse giver undtagelsesvist adgang til at bruge magt i helt særlige og pludseligt opståede situationer, hvor alt andet er prøvet og der ikke er andre muligheder.

Alle magtanvendelser skal indberettes til socialtilsynet og den kommune, som har ansvaret for borgerens sag.

Indgreb i selvbestemmelsesretten udgør også en magtanvendelse, som skal indberettes af tilbuddet.

Mange af de dilemmaer og problemstillinger man som pædagogisk personale står i med en borger, kan og skal ikke løses gennem reglerne om magtanvendelse, men kan udelukkende løses med pædagogiske metoder og redskaber.

I nogle tilfælde kan brug af magtanvendelse være et symptom på, at tilbuddet har vanskeligt ved at rumme en borgers udfordringer og muligvis ikke har den rette pædagogiske viden og redskaber til at kunne støtte og hjælpe borgeren på den bedst mulig måde.

Enhver brug af magt bør give anledning til opfølgning både med borgeren og i personalegruppen for at forebygge yderligere magtanvendelser i forhold til borgeren

Magt må aldrig erstatte omsorg og pædagogik og brug af systematisk magt er aldrig tilladt.

#2 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

47

GENERELLE PRINCIPPER FOR BRUG AF MAGT

– (LOV OM VOKSENANSVAR § 7 OG LOV OM SOCIAL SERVICE § 124) GÆLDENDE FOR BÅDE BØRN, UNGE OG VOKSNE Hjemmelskrav – magtanvendelse forudsætter der er en hjemmel i loven Magtanvendelsen må kun undtagelsesvist benyttes og må ej erstatte omsorg og socialpædagogisk bistand Frivillig medvirken til nødvendig foranstaltning skal afsøges først Proportionalitet og mindst indgribende foranstaltning (kun strengt nødvendige magtanvendelser)

Magtanvendelsen skal ske skånsomt og kortvarigt – med størst mulig hensyntagen til beboeren og til andre tilstedeværende (unødig krænkelse eller ulempe er ikke tilladt) Mindsteindgrebsprincippet Formålet med reglerne om magtanvendelse er at beskytte borgere mod unødvendige indgreb og overgreb, og at sikre at borgerne har ret til selvbestemmelse, også selvom borgerne har psykiske eller fysiske lidelser, som betyder, at de har brug for socialpædagogisk støtte i deres dagligdag.

SKABER JERES BESTYRELSE VÆRDI? En moderne bestyrelse skaber værdi – for ledelsen, for medarbejderne og for brugere og pårørende.

Evidentia tilbyder kurser, seminarer og workshops for bestyrelser i sociale tilbud. Fokus afhænger af behov, men kan for eksempel omhandle bestyrelsens opgaver og ansvar, kompetencer, strategi, bestyrelsens årshjul eller det gode bestyrelsesmøde.

Tag en uforpligtende snak med os om behov og muligheder. Kontakt organisationskonsulent, Jes Jessen, jej@evidentia.dk eller ring på 20 14 41 77 PS: Lige nu er der også stor interesse for vores workshops om god dokumentation. Kontakt os for at høre mere.

Læs mere på www.evidentia.dk

48 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2021

LOS-KONSULENTERNE | RÅDGIVERHJØRNET

FAQ - 11 AF DE HYPPIGST STILLEDE SPØRGSMÅL TIL LOS OM SELVBESTEMMELSESRET- OG MAGTANVENDELSE 1 – (Børn- unge og voksne) Må det skrives ind i en husorden, at alkohol og euforiserende stoffer ikke må indtages?

6 – (Voksne) Må personalet bestemme borgerens kostvalg, køb af cigaretter, slik eller lignende?

Ja, det er dog vigtigt at være opmærksom på, at husordener kun gælder på tilbuddets fællesarealer, og at der ikke kan sanktioneres ved overtrædelse af de vejledende regler i husordenen.

Nej. Voksne borgere må selv bestemme, hvilken mad vedkommende vil spise og hvilke varer de ønsker at købe. Hvis mad er et problem for borgeren af hensyn til overspisning, vægt, sygdom mv., bør der dog arbejdes med dette pædagogisk. Det samme gør sig gældende i forhold til indkøb/økonomi.

2 – (Børn og unge) Må man fastholde, tilbageholde eller og føre en person væk i forbindelse med selvskade?

Nej, ved mindre selvskade (hvor barnet ikke er til fare for sig selv).

Ja, ved selvskade, hvor barnet eller den unge bringer enten sig selv eller andre i fare.

3 – (Børn, unge og voksne) Må man lave magtanvendelse (fastholde, tilbageholde eller føre) ved trussel om at gøre fare på sig selv eller andre?

Hovedreglen er nej. Man må ikke anvende magtanvendelse som forebyggelse – der skal være en reel trussel eller fare, når magt anvendes.

Undtagelsen er i ekstreme tilfælde, hvor der har været gentagende fortilfælde, fx hvis en ung har udsat sig selv for flere selvmordsforsøg.

4 – (Børn og unge) Må man inddrage mobiltelefoner?

Nej, ikke med magt/tvang.

Ja, hvis det er ”frivilligt”: I situationer, hvor der er udarbejdet frivillige kontrakter/ samtykkeerklæringer med de unge ift. inddragelse af mobiltelefoner (samtykkeerklæring kan til en hver tid ophæves af den unge, hvilket skal fremgå af dokumentet).

I situationer, hvor der er en husorden (hvor unge og pårørende er inddraget) kan det fx præciseres, at mobiltelefoner afleveres på et angivet tidspunkt om aftenen. En husorden præsenteres for den unge og den unges pårørende ved indflytning (det er ikke er tilladt at håndhæve en husorden med magt).

Hvis mobiltelefoner inddrages, skal tilbuddet sikre, at de unge har adgang til at kunne ringe på anden vis (fx via tilbuddets telefon). Det kunne være, at den unge havde brug for at kontakte fx forældre, socialtilsyn eller sagsbehandler – dette må tilbuddet ikke forhindre.

7 – (Børn og unge) Må tilbuddet foretage ransagninger/ rumundersøgelser?

Ja, hvis der er konkret mistanke om, at et barn eller en ung opbevarer effekter, der kan være til fare for sig selv eller andre (fx våben eller stoffer).

Det er kun leder eller medarbejder, der er bemyndiget af leder, der kan godkende en rumundersøgelse.

Det er ikke tilladt for tilbuddet at foretage randomiserede ransagninger/ rumundersøgelser. Der skal altid være en konkret mistanke.

8 – (Børn og unge) Må man lave rusmiddeltest uden samtykke?

Nej, barnet eller den unge skal have givet et generelt samtykke, og barnet eller den unge skal deltage frivilligt. Hvis barnet er under 12 år, skal forældrene give samtykke, men barnet skal stadig deltage frivilligt.

Rusmiddeltest skal være med udgangspunkt i en konkret mistanke.

9 – (Voksne) Er det OK for et tilbud at have en universalnøgle til borgernes boliger?

Tilbuddet må gerne have universalnøgler, fx til brug i nødstilfælde. Der skal dog være fokus i tilbuddet på borgenes rettigheder, herunder om borgeren er i stand til at give et informeret samtykke til, at tilbuddet i visse konkrete situationer kan anvende en universalnøgle. Hvis et tilbud går ind i en borgers bolig uden samtykke, skal de i udgangspunktet registrere og indberette dette, som en magtanvendelse uden hjemmel.

10 – (Børn- unge og voksne) Må sikkerhedsvagter, pedeller eller lign. anvende magt efter lov om voksenansvar eller servicelovens regler på delegation fra kommunalbestyrelsen/ botilbudslederen?”

Hvis en ung ringer på en mobiltelefon, tilbuddet har stillet til rådighed, må tilbuddet ikke overvåge/overhøre den unges samtale, medmindre den unge giver samtykke til dette.

Nej. Det fremgår tydeligt af lovbemærkningerne, at det alene er det personale, der er ansat til at varetage omsorgen over for borgerne, der kan anvende magt efter bestemmelserne. Pedeller, rengøringspersonale, sikkerhedsvagter o. lign. er således ikke omfattet.

5 – (Børn- unge og voksne) Må der være låse på skuffer med knive, skabe, køleskabe, afbrydere på vandhaner?

11 – (Børn- unge og voksne) Må man stoppe et barn, ung eller voksen i at ødelægge ting og sager?

Ja, i udgangspunktet.

Undtagelse: Det skal dog være muligt for borgeren at få mad og drikke og i sammenhæng hermed adgang til køkkenudstyr. Det betyder, at der skal være mindst ét køleskab uden lås, adgang til vandhane med vand samt ulåste skabe, hvor borgerne kan få fx et glas, en (uskarp) kniv eller en tallerken.

Ja, hvis det, der ødelægges, enten har høj økonomisk værdi eller affektionsværdi. Personalet må både fastholde og føre personen væk. Og personalet må stoppe ødelæggelsen, når tingene er i overhængende fare for at blive ødelagt. Ved børn må personalet både fastholde og føre barnet væk, hvis der er tale om gentagen ødelæggelse af mindre værdifulde genstande.

#2 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

49

GÆSTEINDLÆG | ERHVERVSCENTER FOR GOD ARBEJDSLYST

Af Ellinor Pedersen Erhvervscenter for God Arbejdslyst

5 GODE GRUNDE TIL AT TAGE EN GAIS-MÅLING: 1. GAIS UDGØR DEN PSYKISKEDEL AF DEN LOVPLIGTIGE APV Det er et lovkrav, at alle virksomheder, der har ansatte skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV) hvert tredje år. APV’en har til formål at undersøge en virksomheds arbejdsmiljø både fysisk og psykisk.

En GAIS-måling kan udgøre den psykiske del af en APV.

2. LEDEREN FÅR INDSIGT Med en GAIS-måling er man sikker på, at der bliver stillet de rigtige spørgsmål, og der bliver skabt et rum, hvor der kan sættes ord på trivslen sammen med lederen. Det betyder, at trivslen kommer tættere på for lederen – i stedet for kun at være antagelser.

3. GAIS SKABER MEDANSVAR Trivsel er noget, man skaber sammen – det er ikke kun lederens ansvar. En GAISmåling hjælper til, at kollegerne får italesat udfordringer overfor hinanden, og sammen kan finde frem til, hvordan de skaber det bedste arbejdsmiljø hos lige netop jer.

4. DANSK FORSKNING GAIS bygger på mange års forskning i danskernes arbejdslyst, og det er en valid, efterprøvet model, der identificerer de vigtigste faktorer for arbejdslysten.

5. TILPASSET OG BRUGERVENLIGT Med GAIS får man et intuitivt, brugervenligt og validt værktøj. I kan tilpasse jeres brug af GAIS til lige præcis de behov, I har i jeres organisation.

50 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2021

ERHVERVSCENTER FOR GOD ARBEJDSLYST | GÆSTEINDLÆG

FOKUS PÅ TRIVSEL:

”ALLE BURDE PRØVE DET Trivslen har været i fokus på bostedet Elevkollegiet i Aarhus, hvor alle ansatte og ledere har været igennem et forløb, der har givet plads til fordybelse, dialog mellem kolleger og et nyt indblik for forstanderen.

En forårsdag i slutningen af maj samles alle 11 ansatte på Elevkollegiet til personalemøde. Det er noget, de ofte gør, hvor der bliver vendt praktiske udfordringer og lægges behandlingsplaner og snakkes pædagogik og metodetilgange. Men i dag er der noget lidt andet på tapetet. Nemlig medarbejdertrivsel.

Derfor sidder Vibeke Follmann, der er arbejdslystkonsulent i Krifas Erhvervscenter for God Arbejdslyst, med ved bordet.

For hvordan får man talt om trivsel? Hvad betyder trivsel for arbejdsmiljøet? Hvordan kan man forbedre den eller fastholde de gode takter, man allerede har? Og hvad er trivsel egentligt?

Sådan kan mange ledere og medarbejdere måske tænke. Forstanderen på Elevkollegiet, Birgit Larsen, var ingen undtagelse.

Vibeke Follmann

- Jeg tænkte, at det nok var meget omfattende og ville kræve meget tid fra os. Tid som jeg måske ikke syntes, vi havde, forklarer hun.

EN ANALYSE, EN SNAK OG 3 TIMER SENERE Tre timer til et personalemøde. Det var alt, hvad det tog at få sat ord på trivslen, betydningen og at få vendt de ting, man nok sjældent får talt om i dagligdagen.

- Det er et kæmpe plus for mig, at det rent faktisk ikke tog længere tid end dét, men alligevel får man kigget det hele godt og grundigt i gennem. Det er vigtigt, at de ansatte møder glade ind på arbejdet og går glade hjem igen, siger Birgit Larsen.

Lotte Harbo

Birgit Larsen

#2 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

51

GÆSTEINDLÆG | ERHVERVSCENTER FOR GOD ARBEJDSLYST

Forud for personalemødet havde samtlige medarbejdere udfyldt en såkaldt ”GAIS-måling”. GAIS står for God Arbejdslyst Indeks Score. Det er et spørgeskema, som spørger ind til i alt syv faktorer, der betyder allermest for arbejdslysten: Kolleger, mening, resultater, mestring, medbestemmelse, ledelse og balance.

- Jeg synes, alle burde prøve det! Vibeke kommer udefra og kan derfor skabe et andet rum, end vi selv kan. Der bliver sat ord på tingene, og fordi vi også har lavet undersøgelsen på forhånd, så kan folk se, at der er flere, der mener det samme som dem, uddyber hun.

Alle besvarelser er anonyme, men til sammen danner det et meget præcist billede af, hvordan det står til med trivslen på Elevkollegiet. Det er derfor, at Vibeke Follmann er til stede ved mødet. Hun har på forhånd analyseret alle svarene, gennemgået resultaterne med forstanderen og udvalgt emner, der kunne trænge til at blive vendt.

LIDT AT GRIBE FAT I Medarbejderne scorede omkring gennemsnittet i de fleste arbejdslystfaktorer. Men faktoren ”mening” lå et godt stykke over normalen.

- Der blev skabt et rum, hvor medarbejderne fik talt om nogle ting, de måske ikke får talt om i hverdagen, siger Birgit Larsen.

ALLE BURDE PRØVE DET! Selvom trivselsmålingen viste, at der generelt er god trivsel på Elevkollegiet, og at der ikke var noget, der havde brug for akut handling, var eftermiddagen godt givet ud for de ansatte også.

En af dem, der sad med ved bordet, er Lotte Harbo. Hun er pædagog og har arbejdet på Elevkollegiet i 3,5 år, og hun er helt sikker:

HVAD ER ET TRIVSELSFORLØB MED GAIS? GAIS er et online trivselsværktøj, der bygger på mere end fem års forskning i danskernes arbejdslyst.

Trivselsforløbet sætter tal på medarbejdernes arbejdslyst og faciliterer dialogen, der kan sætte gang i de rigtige tiltag og være med til at fastholde det fremtidige fokus på trivsel.

Læs mere om GAIS på www.gais.dk eller kontakt antropolog og arbejdslystkonsulent Vibeke Follmann på vefn@krifa.dk, hvis du vil høre mere om, hvordan et trivselsforløb kan hjælpe jer med at forbedre arbejdsmiljøet.

52 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2021

- Vi arbejder jo med mennesker her. Så det var rigtig dejligt at se, at alle de ansatte oplever stor mening med deres arbejde, siger Birgit Larsen. Til gengæld lå faktoren balance en smule under gennemsnittet. Det handler om det dokumentations-arbejde, der følger med, når man arbejder på et bosted, hvor der blandt andet dagligt skal skrives dagbog for hver beboer samt udarbejdes halv årlige statusrapporter.

- Vi går rigtig meget op i det, og det forstår de ansatte også godt. Men de kan føle, at det er udfordrende. Dels fordi de kan opleve, at det er en svær opgave, men nok i særdeleshed fordi, de hellere ville bruge tiden med beboerne, forklarer Birgit Larsen. Det kan pædagogen Lotte Harbo også nikke genkendende til.

- Vi vil jo så gerne bruge så meget tid som muligt med beboerne.

Men det var netop sådan et punkt, der var gavnligt, at vi fik vendt sammen med Vibeke fra Krifa. Vi kunne se, at balancen mellem tid til beboerne og dokumentation haltede lidt for flere af os. Efterfølgende har vi været langt mere opmærksomme på at bruge den tid, der er sat af til dokumentation, siger hun.

Et andet emne, der også fyldte meget, var faglighed. Ikke nok med, at der er mange fagligheder blandt de ansatte på Elevkollegiet, så er der også mange måder at være pædagog på og lige så mange måder at håndtere udfordringer med beboerne på.

- Vi er ikke altid enige om, hvordan vi skal løse opgaverne. Tidligere har det måske ført til frustration, men efter, at vi fik lavet vores GAIS-måling, og vi talte om hinandens svar, så har jeg fået en anden forståelse for, hvorfor mine kolleger gør, som de gør, siger Lotte Harbo.

ERHVERVSCENTER FOR GOD ARBEJDSLYST | GÆSTEINDLÆG

Stort velbeliggende sommerhus i Begtrup Vig på Mols KAN EN TRIVSELSMÅLING HJÆLPE? Det kan være rigtig klogt at få udført en trivselsmåling. Det kan hjælpe lederne med at gennemskue hvor problemerne ligger.

Oplever man f.eks. at personalet har svært ved dokumentation, så kan en trivselsmåling og efterfølgende workshop kaste lys over hvorfor, det er sådan. Drejer det sig om manglende kompetencer?

Manglende tid? Hjælp til prioritering?

Det samme gælder, hvis der er tværfaglige udfordringer.

Her kan der med en trivselsmåling åbnes op for en dialog.

Kort sagt så kan en trivselsmåling hjælpe med at finde hullerne i osten. Hvor er den gal henne? – hvis der altså ér noget galt.

Kongslejren ligger på Begtrupvig Strandvej 47, Knebel med direkte adgang til stranden og på en 5000 kvm stor grund.

Huset er meget velegnet til kurser, personaledage osv. for en personalegruppe (max. 17 personer) eller ferietur for en mindre gruppe børn.

Yderligere information, priser, billeder og booking kan findes på Kongslejrens hjemmeside:

Kongslejren.dk

Det er et styringsværktøj for en ledelse, der kan se, hvor de skal sætte ind henne. Man kan også se, om der er særlige afdelinger, der har behov for en ekstra indsats.

Den sidste fordel ved en trivselsmåling fra GAIS er, at den også udgør en psykisk APV.

KONSTRUKTIV FEEDBACK PÅ PROGRAMMET Det er også de forskellige opfattelser af fagligheden, som Birgit Larsen særligt tog med sig fra GAIS-målingen.

- Efter mødet med GAIS og Vibeke Follmann har vi besluttet at bruge nogle timer på at gå i dybden med konstruktiv feedback, så de ansatte kan blive endnu bedre til at tale med hinanden, om hvordan, hvornår og hvem, der udfører de forskellige opgaver, siger hun.

De har derfor hyret en konsulentvirksomhed ind, der har flere års kendskab til GAIS-målingen og de syv faktorer for God Arbejdslyst, som skal forestå en workshop på et par timer med medarbejderne.

Noget andet, der også har været vigtigt for Birgit Larsen, er, at GAIS-målingen faktisk udgjorde den psykiske del af den lovpligtige APV. - Det er kanon, at man kan kombinere en grundig gennemgang af trivslen og samtidig få udarbejdet en psykisk APV, slutter hun. >>

#2 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

53

GÆSTEINDLÆG | ERHVERVSCENTER FOR GOD ARBEJDSLYST

FAGKONSULENTEN OM »TRIVSEL« 3 skarpe til fagkonsulenten HVAD BETYDER DET FOR ET SOCIALT TILBUD, AT DER ER HØJ TRIVSEL? Det betyder rigtig meget! Der er langt mindre udskiftning af personalet på steder, hvor trivslen er høj – og de steder har samtidig også langt nemmere ved at tiltrække de kompetente og dygtigste medarbejdere.

Det højner også livskvaliteten for borgerne, når trivslen er høj. Helt konkret kan vi f.eks. se, at der ikke benyttes magtanvendelse særlig ofte, hvis perso-

nalet trives. Jeg tænker, det simpelthen er fordi, de har bedre overskud til at rumme borgernes behov.

Jens Bjerre Konsulent i LOS

Sidst men ikke mindst så udviser personalet meget større engagement i deres arbejde, når trivslen er høj. De tager mere ansvar, de yder mere og sidst men ikke mindst, så er de ikke så ofte syge.

Det kan være rigtig klogt at få udført en trivselsmåling. Det kan hjælpe lederne med at gennemskue hvor problemerne ligger.

HVAD KAN SÆRLIGT UDFORDRE TRIVSLEN I DENNE BRANCHE? Der er mange forskellige ting, der kan udfordre trivslen, men jeg oplever særligt, at det er dokumentationskravet og det tværfaglige arbejde, der udfordrer – fuldstændig som på Elevkollegiet.

Dokumentationskravet er til stede på alle institutioner og bosteder. Det er rigtig, rigtig vigtigt for både borgerne og personalet, at det bliver udført, og at det er gennemarbejdet og ordentligt.

Det kan udfordre personalet. Det er ofte fordi, de ikke føler, at de har kompetencer til at dokumentere, de føler måske heller ikke, at de har tid til det, og så føler de nok ofte, at de bruger tiden bedre, når de er sammen med borgerne.

Det er et kæmpe problem, synes jeg.

Det er nemlig så vigtigt et element i arbejdet. Borgerne har krav på, at deres journaler er i orden, det er også gennem dokumentation, at man kan se, hvad

54 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2021

KAN EN TRIVSELSMÅLING HJÆLPE?

der virker, eller hvad der kan forbedres og dermed følge hele forløbet.

Et andet stort problem kan være tværfagligt arbejde. Det drejer sig om, at kommunikationen kan være dårlig mellem kollegaer. Man er måske ikke helt klar over, hvilke tilgange eller værdier ens arbejdsplads har, og man har måske svært ved at få taget hul på en konstruktiv og faglig dialog med sine kollegaer – nok allermest fordi man ikke ved, hvordan man gør. I stedet går de så og bliver irriteret på hinanden i dagligdagen.

Det er også problematisk. Det går naturligvis både ud over personalet, men det går også ud over borgerne. De kan måske sidde tilbage med en oplevelse af, at der ikke er enighed, og at tingene derfor udføres på flere forskellige måder – og de har altså brug for struktur og gennemskuelighed.

Oplever man f.eks. at personalet har svært ved dokumentation, så kan en trivselsmåling og efterfølgende workshop kaste lys over hvorfor, det er sådan. Drejer det sig om manglende kompetencer?

Manglende tid? Hjælp til prioritering?

Det samme gælder, hvis der er tværfaglige udfordringer. Her kan der med en trivselsmåling åbnes op for en dialog.

Kort sagt så kan en trivselsmåling hjælpe med at finde hullerne i osten.

Hvor er den gal henne? – hvis der altså ér noget galt.

Det er et styringsværktøj for en ledelse, der kan se, hvor de skal sætte ind henne.

Man kan også se, om der er særlige afdelinger, der har behov for en ekstra indsats.

Den sidste fordel ved en trivselsmåling fra GAIS er, at den også udgør en psykisk APV.

BLIV EN DEL AF VERDENSMÅLENE | SAMMEN OM VERDENSMÅL

BLIV EN DEL AF VERDENSMÅLENE - OG FÅ DE GODE HISTORIER FREM I LYSET FN’s Verdensmål bliver en stadig mere integreret del af arbejdet i mange danske virksomheder.

PROJEKT "SAMMEN OM VERDENSMÅL" Projektet har fået navnet "Sammen om Verdensmål". For lige som velfærd er noget, vi skaber sammen, så er bæredygtighed det samme.

I LOS ser vi også et stort potentiale for de enkelte sociale tilbud i at arbejde strategisk med samfundsansvar og Verdensmål. Og vi tror på, det er en god måde for LOS medlemmer at fortælle om jeres hverdag, faglighed og styrker som socialt tilbud.

Projektet skal udvikle værktøjer, der hjælper sociale tilbud til at komme godt i gang med arbejdet med Verdensmål. Og så skal det inspirere med historier, ideer og eksempler. Det hele samlet på en hjemmeside.

Vi har - som skrevet i efteråret 2020 - fået et særligt til skud fra Erhvervsstyrelsen til at udvikle et brancheværktøj til at medlemsvirksomhederne kan arbejde med Verdensmål.

Det arbejde er vi nu i gang med, og i næste GI LOS kommer vi til at sætte endnu mere fokus på verdensmålene.

BLIV EN DEL AF PROJEKTET ALLEREDE NU Jeres tilbud kan være med i udviklingen. Projektet har fået sin egen Facebookgruppe - Sammen om Verdensmål - Inspiration og værktøjer til arbejdet som du kan blive medlem af ved at finde den og ansøge om medlemskab.

Her vil projektgruppen inddrage jer som medlemmer i arbejdet og fortælle mere om projektet. I vælger selv, hvor meget I vil engagere jer.

Så meld jer til, hvis I er nysgerrige og ønsker at høre mere.

Vi glæder os til "Sammen om Verdensmål" med jer.

#2 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

55

LOS 2021 | ARRANGEMENTER OG KURSER

LOS KURSER & ARRANGEMENTER Arrangement

Hvor

Hvornår

Kursus i GDPR

Webinar

27. august 09:00 til 13:00

Magtanvendelse

Lystrup - LOS

2. september 09:00 til 15:00

Var I klar til en coronapandemi?

Få uddannet en hygiejneansvarlig til jeres bosted

Zleep Hotel - Høje Taastrup

7. september 8. september 5. oktober 10:00 til 16:00

Ansættelsesret

Vejle

8. september 09:30 til 15:00

GDPR for sociale tilbud (begynder) GRATIS

Webinar

8. september 10:00 til 11:00

Medicinhåndtering

Taastrup - LOS

9. september 09:00 til 15:00

Comwell - Kolding

13. september start 09:30 14. september slut 13:00

LANDSMØDE 2021

I kan desuden se frem til en række andre interessante kurser. Disse kurser vil løbende blive tilføjet på Nemtilmeld. Så hold øje med kursuskataloget under ’Aktiviteter’ på vores hjemmeside.

56 Gi’ LOS - LOS.dk | # 2 | 2021

ARRANGEMENTER OG KURSER | LOS 2021

*VI FORBEHOLDER OS RETTEN TIL AT FLYTTE OG AFLYSE ARRANGEMENTER.

Arrangement

Hvor

Hvornår

Magtanvendelse

Taastrup - LOS

21. september 09:00 til 15:00

Bestyrelsesarbejde og samarbejde

Odense

22. september 17:00 til 20:00

Medicinhåndtering

Lystrup - LOS

23. september 09:00 til 15:00

Konflikthåndtering

Taastrup - LOS

28. september 09:00 til 15.00

Medlemsmøde

Sorø

4. oktober 13:00 til 15:30

Arbejdsmiljøuddannelse

Taastrup - LOS

6. oktober 7. oktober 11. noember Alle dage 08:30 til 16:15

Ansættelsesret

Odense

13 oktober 09.30 til 15.00

Ansættelsesret

Lolland

25 oktober 09.30 til 15.00

Bestyrelsesarbejde og samarbejde

Taastrup - LOS

27 oktober 17:00 til 20:00

I kan desuden se frem til en række andre interessante kurser. Disse kurser vil løbende blive tilføjet på Nemtilmeld. Så hold øje med kursuskataloget under ’Aktiviteter’ på vores hjemmeside. #2 | 2021 | LOS.dk - Gi’ LOS

57

ANNONCEAFSNIT

ADVOKATFIRMAET LENE DIEMER Med en fortid i det offentlige, suppleret med et bredt netværk, har jeg indsigt i, hvordan man på det specialiserede område sikrer en sund drift og bedst muligt møder myndighedernes krav med respekt for virksomhedens eget værdi­ grundlag.

Advokat og mediator LENE DIEMER Mail Ldi@cphlex.dk Tlf. 29 25 40 17

Kontakt mig derfor i forbindelse med opstart, organisationsudvikling, generationsskifte og varetagelse af sikker drift.

CPH LEX ADVOKATER NY VESTERGADE 17 • 1471 KØBENHAVN K TLF. 33 12 79 13 • WWW.CPHLEX.DK

Advokatfirmaet Karin Høier Til kontorets klienter og samarbejdspartnere

Økonomisk og ledelsesmæssig sparring Mød en konsulent, der kender din hverdag og forstår dine udfordringer

Advodan Lyngby

Ny adresse

Virksomhedsrådgivning og ledelsessparring ISO 9001:2015 Advokatfirmaet Karin Høier flytter fra Værløse Det er med stor glæde, at jeg kan Kvalitetsledelse orientere • driftsledelse, optimering og udvikling til next level Jeg gør din forretning klar til certificering. til Lyngby og vil fra 1. august 2009 have om, at jeg pr.

1. august 2009 indgår sam• virksomhedskonstruktion og klargøring til generationsskifte Gennem dialog, sparring og interviews, sikrer kontor sammen med og kunne træffes på arbejde med Advodan Lyngby.

• salg og markedsføring via SoMe og hjemmeside jeg den nødvendige kvalitetsdokumentation, følgende adresse: • Interim ledelse. så du går godt igennem audit.

En større helhed

Workshops i Rekruttering, Employer branding Bestyrelsesudvikling og Onboarding • bestyrelsesseminar - ansvar, og opgaver Advodan Lyngby Jeg roller glæder mig meget til samarbejdet, som Effektfulde workshops for ledergrupper, der • strategiworkshop bliver en styrkelse af Advokatfirmaet Karin Toftebæksvej 2, • vil have flere kvalificerede ansøgere • search og udvælgelse af nyt bestyrelsesmedlem Høier, da kontoret – og jeg - bliver• en del af en udvælge og ansætte de2800 bedste Kgs.Lyngby, medarbejdere Udviklingsprocesser med personlighedstest større enhed og helhed, som vil betyde bedre tlf.45 88via05onboarding.

55 og fax 45 88 51 81 • skabe organisatorisk socialisering • for dit medarbejderteambetjening af kontorets klienter inden for flere mail: kaho@advodan.dk • om egen ledelsesstil Kontakt mig og andre fagområder, herunder bl.a. køb og mobilnummer 21 81 18 96 • lederteamets relationer og samarbejde. for en uforpligtende snakuændret om et samarbejde eller

salg af fast ejendom, ejendomsadministration, udviklingsforløb på mobil 4058 8557 eller mail: lejeret, ansættelsesret, selskabsret,Jakob@SchiottManagement.dk entreJylland priseret, erhvervsrådgivning mv.

Ca. hver anden uge arbejder jeg i Jylland og vil derfor bedre og i større omfang kunne Lederuddannelse IME Henley, FinansErfaring fra ledelse af Social Fond, egen Opholdssteder og botilbud diplom og Merkonom i Markedsføring samtbetjene kontorets jyske klienter. virksomhed med Markedsføring og Interim bestyrelsesuddannelse.

Samtidig mig mulighed for i ledelse af brancheforeningen LOS. giver samarbejdet Skyhøj - Holbæk Certificeret Kvalitetsledelse Mere end 10 års erfaring med professionelt mobil 4058 8557 endnu videre udstrækning at i udvikle mit og i persontest. jakob@schiottmanagement.dk bestyrelsesarbejde. speciale og servicere klienter inden for

opholdssteds-, botilbuds- og projektområdet.

Med venlig hilsen Karin Høier advokat

ANNONCEAFSNIT

Kompetent og engageret advokatrådgivning Jeg har mange års erfaring med rådgivning af private opholdssteder, botilbud, interne skoler, dagtilbud, STU-virksomhed og og andre private, der løfter sociale, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige opgaver.

Jeg sætter stor pris på at samarbejde med mennesker, der driver sådanne tilbud, da de typisk er engagerede, påhitsomme og dygtige og desuden har hjertet på rette sted. Det prøver jeg at leve op til.

Jeg repræsenterer desuden børn og unge i Børn og unge-udvalget, Ungdomskriminalitetsnævnet, Ankestyrelsen og retten i sager om blandt andet tvangsanbringelse, begrænsning af samvær og kontakt og ændring af anbringelsessted.

Jeg lægger vægt på et tæt samarbejde og på at yde en personlig, engageret og kompetent rådgivning.

Birgitte Brøbech ADVOKATFIRMA

Jægergårdsgade 14, 3. sal DK-8000 Aarhus C

T +45 60 18 77 27

Advokat, ph.d. og mediator bb@bbadvokat.dk www.bbadvokat.dk

Anno

Dagbogsprogrammet er et enkelt og brugervenligt redskab til dokumentation og effektmåling af den pædagogiske praksis.

Systematik, overblik & sammenhæng Dagbogsprogrammet er jeres enkle redskab til at sikre håndteringen af alt skriftligt arbejde, kommunikation og dokumentation vedrørende de børn, unge eller voksne, som I har ansvaret for.

Via dagbogsprogrammet kan I effektmåle og dokumentere jeres praksis på en nem, overskuelig og brugervenlig måde.

NYT! Nu er det også muligt at lave sundhedsfaglig dokumentation til brug ved det risikobaserede tilsyn.

Alle medarbejdere – uanset IT-færdigheder – vil hurtigt kunne oplæres, og Dagbogsprogrammet er meget enkelt at bruge. Dermed kan I bruge mere af jeres tid på de mennesker, som I gør en forskel for i hverdagen.

Fordele for

Døgn- eller dagtilbuddet Dokumentation og effektmåling sikres på en enkel og overskuelig måde, som skaber sammenhæng i hverdagen Nem indsamling og deling af viden Medicinhåndtering sikres Sundhedsfaglig journalføring

Tilsynskrav om dokumentation af pædagogisk praksis efterleves Sparer tid foran computeren Sikrer sammenhæng mellem kommunens handleplan og målsætninger for børn og voksne med særlige behov Fælles sprog og kompetenceforståelse

Sikkerheden lever op til alle krav – også den nye dataforordning for 2018

Sofus har 4.098 brugere i 58 Kommuner

Kontakt os for yderligere informationer www.sofus.dk | 28 26 87 00 | kim@sofus.dk

Annonce_GiLos_213x276.indd 1

02-03-2018 09:47:11

ANNONCEAFSNIT

Undgå at smitte hinanden via servicet

Fjerner jeres opvaskemaskine alle vira og bakterier?

Et slutskyl på 80 grader fjerner al smitte

En husholdningsopvaskemaskine har typisk et slutskyl på mellem 50-70 grader afhængig af det valgte program. Det fjerner IKKE alle bakterier og vira, og der kan derfor forekomme krydskontaminering, hvor smitte overføres via servicet efter endt opvask.

Hvis du helt vil undgå smitte, skal du benytte en opvaskemaskine med et slutskyl på 80 grader.

Det fjerner med sikkerhed al smitte.

Kontakt os på 4327 1510 og hør mere om vores forskellige professionelle opvaskemaskiner - alle med et slutskyl på over 80 grader.

Læs Fødevarestyrelsens anbefalinger på deres hjemmeside.

Miele Professional. Immer Besser.

Miele_bofllesskaber 213_5x276.indd 1

26.02.2021 12.34

2021 12.34

For dig og jer, der ønsker udvikling og fornyelse i det sociale arbejde

Supervisionshuset har samlet en gruppe erfarne og højt specialiserede supervisorer i København og Fredericia. De er klar til at hjælpe dig, dine kolleger og din organisation med at skabe kvalitet og trivsel i arbejdet med menneskelig velfærd og udvikling.

Vi superviserer enkeltpersoner og grupper – både inden for og på tværs af fag, og vores supervisorer møder dig med professionel indsigt og et godt overblik. Vi tilbyder også online supervision til enkeltpersoner og grupper, så du kan få supervision lige dér, hvor det passer dig bedst, og den geografiske afstand til supervisor ikke har nogen betydning.

Ring til Jakob Hassing på 88 93 00 01 eller læs mere på supervisionshuset.dk

P R O F E S S I O N E LT OG MENNESKELIGT OVERSKUD

ANNONCEAFSNIT

- revisionsfirma med branchekendskab Trekroner Revision A/S Universitetsparken 2 4000 Roskilde Tlf. 46 36 11 99 www.trekronerrevision.dk

Få specialiseret juridisk rådgivning Når man driver et opholdssted, er der mange juridiske forhold at holde styr på.

HOS HJULMANDKAPTAIN møder du et højtspecialiseret team af jurister, som står klar til at rådgive i forbindelse med bl.a. ansøgnings- og klagesager, retssager, generel erhvervsdrift og forholdet til offentlige myndigheder og Socialtilsynet.

Kontakt Niels Vase eller Martin Holmgaard Thomsen for en uforpligtende snak på telefon 7015 1000 eller læs mere på hjulmandkaptain.dk

ANNONCEAFSNIT

Næstegenerationskærlighed fra dig til mig - og til alle dem efter os

Nu kan du gøre din pension endnu mere klimavenlig. Så sparer du ikke alene op.

Du bidrager også til en mere bæredygtig fremtid for dine børn og børnebørn.

Dét er næstegenerationskærlighed. Tak.

Se hvordan på pfa.dk

ANNONCEAFSNIT

De nyoprettede pladser er fordelt på: Fonden Familiecentret LL. Nørremark - §66.2 og §107 og Bostedet Oasen - §108

NYH

7 nyo ED prette pladse de r

Neuropædagogikhuset

Målgruppen MÅLGRUPPEN er børn, unge og unge voksne, der har brug for en specialiseret indsats på grund af omfattende dysfunktioner i hjernen. Årsagerne til denne dysfunktion kan være mange:

Neuropsykologi og neuropædagogik NEUROPSYKOLOGIEN klarlægger hjernens forskellige centres betydning for vores færdigheder samt, hvad der kan føre til skader i hjernen: iltmangel under fødslen, stærk omsorgssvigt, trafikulykker etc.

Højresidede hjerneskader på grund af for tidlig fødsel, føtalt alkoholsyndrom, bilulykker eller tidlig sygdom.

NEUROPÆDAGOGIKKEN siger, at man skal træne det, et hjerneskadet menneske oplever succes med. Ved at træne de stærke sider, kompenseres for de svage.

Diffuse hjerneskader på grund af grov omsorgssvigt.

Diagnosticerede, psykiatriske lidelser, herunder ADHD og autisme samt udviklingshæmning.

Leder Vibeke Monnick 21 44 92 67

NEUROPÆDAGOGIKHUSET har en bred vifte af tilbud i Odsherred.

Opholdssted, undervisningstilbud for børn og unge, STU, dagtilbud, §103 og §104 beskæftigelse og aktiviteter, skærmet tilbud, botilbud efter §107 og §108 og kurser i neuropsykologi og (praktisk) neuropædagogik.

Vibeke og Leif Monnick Nielsen plus deres store familie udgør fundamentet i organisationen.

Sammenhold, kærlighed og omsorg er koblet med professionalitet og neuropædagogisk faglighed.

På tværs af ”huset” er der en fælles ånd, fleksibilitet og vilje til forandring – og en ihærdighed, der betyder, at man aldrig giver op.

Målet er at hjælpe hver enkelt til at finde sin plads i livet.

53232 dec 2020

Alle har brug for nogen at holde i hånden.

Som medlem af LOS gør I en positiv forskel for udsatte børn og voksne i Danmark, men I kan også selv få brug for en hjælpende hånd – efter en brand, indbrud eller andre uheld.

Sammen har LOS og Topdanmark udviklet en forsikringsløsning, der passer til jeres særlige behov. Vi dækker blandt andet jeres beboeres private ting.

Kontakt os allerede i dag og få del i fællesskabet og fordelene – ring 70 15 85 85.

LOS Pension

Firmapension målrettet medarbejdere og ledere hos LOS´ medlemsvirksomheder

RTM A/S

RTM er pensionsmægler for LOS , og RTM er eksklusiv pensionsmægler for LOS’ rammeaftale om firmapension til LOS’ medlemsvirksomheder.

LOS’ rammeaftale med PFA om LOS Pension sikrer og giver mulighed for, at LOS’ medlemsvirksomheder kan opnå storkundefordele og attraktive vilkår om pensionsopsparing og pensionsrelaterede forsikrings ydelser til medarbejderne.

Hvis du ønsker at høre med om LOS Pension, er du meget velkommen til at kontakte det særlige LOS Team hos RTM.

Kontakt LOS-teamet: Greve Centervej 90 DK-2670 Greve Telefon: +45 43 53 14 44 Email: MAIL@RTM.DK WWW.RTM.DK RTM samarbejder med KA - Annonce ud af huset.indd 2

Tlf. +45 4353 1444  Mail: LOS@RTM.DK

04-03-2021 07:53:33