EN SUCCESFULD FØRSTE ARBEJDSDAG FOR ALLE PARTER 1
Jo flere praktiske ting I har fået styr på i perioden op til, desto mere ro er der på den første arbejdsdag.
2
Skab en ramme uden for mange ups’ere eller hovsa-løsninger.
3
Den nye medarbejder skal opleve, at alt var forberedt, og at man som ny kollega var ventet.
4
Det giver tryghed, hvis man som ny har et overblik over, hvad der skal ske de første dage.
5
Første dag skal være en god oplevelse! Husk at det indtryk, den nye medarbejder går hjem med, efter sin første arbejdsdag, er det, der skal kickstarte hans eller hendes motivation og engagement på dag 2, 3, 4…
6
Sørg for at den nye kollega møder efter kl. 08:30. Så hele huset er ved at være landet på kontoret
7
Alle skal vide, at det er i dag, den nye medarbejder starter. Det kan nemt virke uprofessionelt, hvis der er mange, som spørger, ’hvem er det nu du er?’
8
Følg op på, at receptionen også er opmærksom på, at det er i dag, den nye kollega kommer, og at der ligger ID-kort eller adgangskort, nøgle mm. klar til udlevering.
9
Aftal hvem der tager en tur forbi den nye medarbejders arbejdsstation og sikrer, at der er styr på fx blomster, PC, mobiltelefon, firma-kaffekoppen.
10
Aftal hvem der henter medarbejderen i receptionen, så den nye kollega ikke er overladt til selv at finde sin plads.
11
Tjek at den nye chef er der til at byde velkommen. Det kan være at han/hun er syg eller hænger fast i trafikken.
12
Start måske med fælles morgenmad med teamet. Det er en god uformel måde at møde mange nye ansigter på.
work-live-stay southern denmark • Innovations Allé 3, 7100 Vejle • CVR: 34744971