Netværk på arbejdspladsen skal skabe værdi
En arbejdsplads er hverken en hyggeklub eller en familie. Men en netvĂŚrksbaseret organisation er langt stĂŚrkere f.eks. i forbindelse med forandringer. Og en ny kollega reprĂŚsenterer en forandring.
Uanset om netværket blandt kolleger er baseret på virtuel eller fysisk tilstedeværelse, så er der meget at vinde både arbejdsrelateret og socialt. Når der er et godt samspil mellem kolleger, er det med til at styrke både arbejdsglæden og produktiviteten – også for nye medarbejdere!
Et stærkt fællesskab på arbejdspladsen hjælper den daglige kommunikation mellem kolleger på vej, og er et godt afsæt for færre misforståelser. Et aktivt netværk på tværs af faggrupper, giver mulighed for at sparre og dele erfaringer. Et stærkt online netværk øger effektiviteten af samme netværk i praksis!
Når et netværk er aktivt, har I et kollegialt værktøj, som kan bruges til hurtigt at søge efter svar. Man kan få kvalificerede input til at løse en udfordring på nye måder. Og foregår det online giver det mulighed for række ud til mange.
Ledelsesmæssig opbakning kan være afgørende for om et netværk i en organisation bliver levedygtigt. Når lederen selv tager aktivt del og bidrager ind i et netværk, er det med til at understøtte vigtigheden og værdien af netværket. Det betyder, at man som leder både skal være aktiv, ‘like’ og ‘dele’ men også selv starte dialogen. Og så er netværket også et udmærket sted til at dele jeres successer.
Hvis I bruger en offentlig online platform, men ønsker at holde den private del adskilt fra det arbejdsmæssige, så kan det være en løsning at have profiler, der udelukkende er dedikeret til de arbejdsmæssige relationer. God fornøjelse med netværksarbejdet!