
2 minute read
24/7/30 opfølgningssystemet
24/7/30 opfølgningssystemet Alt hvad vi kan sætte i system og i vores kalender får vi gjort. Resten gør vi MÅSKE, en gang i mellem, eller nok mest aldrig… og i hvert tilfælde ikke konsekvent og konsistent. Derfor er det en god idé at lave en række rutiner for dit arbejde generelt og dit netværksarbejde i særdeleshed og ikke mindst opfølgningen herpå.
Det er i den forbindelse anbefalelsesværdigt at følge denne simple formel:
Step 1) Efter max 24 timer send dem et takkekort eller email
Step 2) Efter max 7 dage send dem en artikel
Lav et opslag på sociale medier
Connect med dem der hvor de er, og ikke der hvor du gerne vil være.
Spørg hvilke sociale medieplatforme de er på og foretrækker.
Step 3) Efter max 30 dage kontakt dem pr. telefon, afholder et nyt One-2-One, et Zoom-møde, walk and talk...
Få yderligere indblik i hvad de laver, og giv dem indblik i hvad du laver.
Sælg IKKE til dem!
Opbyg relationer, og find ud af hvordan du kan hjælpe dem – og gør det.
Hvor mange One-2-One-møder skal jeg holde?
BNI Danmark anbefaler, at du som BNI-forretningspartner holder minimum ét One-2-One-møde om ugen. I store teams på 40-50+ forretningspartnere vil det dog være hyppigere, da det ellers kan tage op til ét år at komme hele vejen rundt om teamets forretningspartnere. Et effektivt One-2-One-møde må derfor ikke tage mere end én time.
Når du har afholdt et One-2-One-møde med en BNI-kollega, så slutter jeres møder ikke her. One-2-One-møderne er en konstant proces og skal ses som en effektiv måde at opbygge gode, tillidsfulde relationer til de øvrige partnere i dit team på. Planlæg derfor allerede et nyt møde inden du og din One-2-One-partner skilles. På den måde kan I sammen gøre status og følge op på jeres fælles definerede mål. Et nyt One-2-One-møde giver derudover mulighed for yderligere at opbygge dine BNI-relationer.
”Et effektivt One-2-One-møde må ikke tage mere end én time.”
Ved næste BNI-forretningsmøde
Når du refererer til dit afholdte One-2-One-møde på det efterfølgende forretningsmøde i teamet, skal du nævne, hvad du og din BNI-kollega i fællesskab har sat som mål i forhold til udveksling af referencer. Det er fint for dit team at få oplyst, at I har haft et hyggeligt møde, men det er langt mere konstruktivt og værdifuldt at få oplyst, hvilke forretningsmuligheder One-2-One-mødet har givet jer.
Planlæg dine One-2-One-møder
Planlæg dine One-2-One-møder i god tid. Sørg gerne for altid at have én til to møder i kalenderen. Du kan holde styr på afholdte møder via din profil i BNI Connect, lige som du kan registrere dem online.
”Et godt One-2-One-møde vil føre én til fem referencer med sig i de kommende uger.”
På de følgende sider finder du desuden øvrige relevante skemaer, som du med fordel kan benytte og tage udgangspunkt i til One-2-One-møderne.
• Planlægning af dine One-2-One-møder • GAINS-skemaet • Kontaktcirklen • 10 gode kunder • Biografiskemaet • BNI Spider Chart
Alle omstående kan med fordel udfyldes online via BNI Connect. Særligt vigtigt er det at du udfylder dit Biografiskema online. Derved fremgår skemaet af din BNIprofil, og dine BNI-kolleger kan dermed automatisk udtrække skemaet.
Rigtig god fornøjelse med dine One-2-One-møder!

