1 minute read

Power Point Show – generelle overvejelser

Power Point Show – generelle overvejelser

Undgå at benytte dig af Power Point, hvis du ikke føler dig tryg ved mediet. Hvis du er tryg ved Power Point, og vælger dette medie til din 10-minutters præsentation, bør du overveje nedenstående:

Husk:

• Det er dit eget ansvar at sørge for, at der er teknisk udstyr til rådighed. Hotellet eller restauranten er ikke forpligtede til at stille udstyr til rådighed. • Sørg for at have gennemprøvet showet hjemmefra, gerne et par gange

• Kom i god tid og sørg for, at teknikken virker (senest kl. 06:50)

• Undgå for mange Power Point-sider i dit show. Vis max. 4-5 sider (det er et par minutter pr. side)

• Forbered stikord til det, du vil sige til de enkelte

Power Point-slides.

• Hav en plan B, hvis teknikken skulle svigte (hav derfor meget gerne en hardcopy med).

• Forsøg aldrig at løse tekniske problemer, du ikke helt har styr på foran publikum.

Undgå:

• For meget tekst. Det slører budskabet.

• At dine Power Point-slides ordret gengiver, hvad du oplæser/fortæller.

• Animering af tekster og billeder. Det er unødvendigt og tidskrævende.

• "Farvelade" - medmindre du er professionel grafiker eller lignende.

• Komplicerede tekniske grafer og diagrammer, som kun få forstår.

Formålet med præsentationen er, udover at gøre lytterne til dine ambassadører, også at demonstrere, at du er velorganiseret og har kontrol over alle de ting, du beskæftiger dig med, herunder også forberedelse af en 10minutters præsentation. Husk på KISS (Keep It Simple Stupid) og overhold tiden. Sæt max 8 minutter af til selve præsentation, så der er plads til spørgsmål og kommentarer fra tilhørerne. Bed i den forbindelse deltagerne vente med deres spørgsmål til sidst, eller til jeres næste One-2-One. På den måde er det dig der styrer tiden og ikke tilhørerne og deres eventuelle spørgsmål.

Feedback

Spørg meget gerne et par af dine BNI-kolleger efter præsentationen, hvordan de syntes, du klarede den. Bed om et ærligt svar, men henblik på løbende forbedringer.

This article is from: