
1 minute read
Planlægning af dine One-2-One-møder
Planlægning af dine One-2-One-møder
1. Dato, tid og sted 3. Før mødet
Location: • Fortrinsvist deres kontor og ellers dit. • Restaurant eller café. • Zoom
Fastlæg et mødetidspunkt. Det er bedst, hvis I mødes på din One-2-One-partners kontor. Her er vedkommende på hjemmebane, og du kan på den måde lære mere om hans/hendes virksomhed. Næste gang kan I så mødes hos dig. En walk and talk eller et Zoom-møde kan også være udmærkede alternativer.
2. Forberedelse
• Biografiskemaet • GAINS-skemaet • Listen over 10 gode kunder • Kontaktcirklen • BNI Spider Chart
Tag dig tid til forberedelse af ovenstående skemaer op til dine One-2-One-møder. Skemaerne er effektive til at sikre, at du får delt vigtig viden med din One-2-Onepartner på jeres møde. På baggrund af det du deler, lærer din BNI-kollega din virksomhed bedre at kende, og han/hun bliver derved bedre til at skaffe dig relevante forretnings-muligheder fremadrettet. Mail dine fem udfyldte skemaer til din One-2-One-partner forud for mødet. Så kan han/hun bedre forberede sig.
4. Øvrigt relevant materiale
Foruden skemaerne kan du selvfølgelig også medbringe supplerende materiale til One-2-Onemøderne, hvis du synes, det er relevant. Øvrigt materiale kan fx være kundeudtalelser eller lister over dine produkter/ydelser.
5. One-2-One-mødet
Afhold mødet med din One-2-Onepartner. Det gælder om at få så meget som muligt at vide om, hvordan du bedst kan skaffe din One2-One-partner gode, relevante referencer. Tag udgangspunkt i skemaerne til at få gang i snakken. Fordel tiden så I begge kommer lige meget til orde fx 20 min. til hver og 20 min. til punkt 6.
6. Definér fælles mål
Afslut One-2-One-mødet med konkrete aftaler, fx:
• Én reference, der er hurtig at skaffe. • Én reference, der kræver mere arbejde. • Aftal at invitere relevante kandidater ud fra ”top-3” på din One-2-One-partners kontaktcirkel. • Aftal dato for afholdelse af et nyt One-2-One-møde.
Forpligt dig til at hjælpe din One-2-One-partner med referencer – både på kort og lang sigt. Arbejd aktivt for at hjælpe din BNI-kollega med at udvide hans/hendes professionelle netværk. Oplys desuden teamet om jeres fælles definerede mål.