Ibsen i Skien

IBSEN I SKIEN HENRIK IBSEN SKIEN NORWAY

6 Stockmanngården 8 Altenburggården 11 Ibsenparken 12 Festiviteten 13 Teater Ibsen 15 Ibsenhuset 16 Rottejomfruen 18 Kunstgaven 19 Ibsenfamiliens gravsteder 20 Ibsentrappa 22 Snipetorp 24 Arven etter Henrik Ibsen i dag 26 Venstøp - Henrik Ibsen Museum 31 Kart

Vi vandrer med freidig mot, Vårt sinn er lett og rapp vår fot; i høyden oppad mot fjellet, i dypet til fosseveldet, la veien gå hvor hen den vill, vi vandrer frem med sang og spill.

Vi vandrer med freidig mot, 1853

,tom gidierf dem rerdnav iV i ;tof råv ppar go ttel re nnis tråV tepyd i ,tellejf tom dappo nedyøh rovh åg neiev al ,tedlevessof lit dem merf rerdnav iv ,lliv ned neh .llips go gnas 3581 ,tom gidierf dem rerdnav iV

Henrik Ibsen er en av verdens mest spilte dramatikere. Han ble født i Skien 20.mars 1828 av foreldrene Knud og Marichen Ibsen. Henrik Ibsen hadde hele sin barndom i Skien. På Henrik Ibsens tid var Skien en livlig handelsby med 3000 innbyggere. Både på mors- og farssiden tilhørte han byens mektigste handelsfamilier. En stor bybrann i 1886 la Skien sentrum i ruiner, og det Skien som gjorde så inntrykk på Henrik Ibsen som barn ble borte.

I dag har Skien over 53 000 innbyggere og er en levende kultur- og handelsby. Det eneste autentiske bymiljøet etter Henrik Ibsens tid finnes i dag i Snipetorp. I tillegg er barndoms­ hjemmet på Venstøp museum. I mange av stykkene finnes spor etter oppveksten hans i Skien.

Og det finnes spor etter Henrik Ibsen over hele byen.

5

b

b

b

Stockmanngården Henrik Ibsen ble født i Stockmanngården i 1828 og bodde her fram til 1831.

Faren til Henrik Ibsen, Knud Ibsen, grunnla en forretning i Stockmanngården i 1825. Forretningen var en blandet detaljhandel som solgte alt mulig. Han importerte varer fra fjerne land: Druebrennevin, hvitvin og rødvin fra Bordeaux, bomullsstoffer, ullvarer og garn fra London, og fra Altona i Tyskland fikk han lerretsstoffer. Han solgte også glassvarer, kammer av elfenben og horn, messinggjenstander, speil, kniplinger, blyanter­, optiske instrumenter og silkevarer.

Den opprinnelige Stockmanngården, som lå ved dagens handelstorg – gikk tapt ab

b

b

under bybrannen i 1886.

b

ab

b

b

b b b b b b b b b b b b b b Henrik Ibsens egne b b berindringer i «Fra Skienbtil Rom». 17.01.1881: b b b fik navneb b engang da gaderne i minb fødeby Skien for en del år siden – eller kanske de bare blev b omdøbte – nød jeg den ære at få en Dgade opkaldtbefter mig. Således har ialfaldbaviserne berettet, og jeg harbhørt det samme af troværdige rejsende.

Efter deres forklaring b b b b b 6b b b

b b b

ab

b

ab

b

b

b b

b b

b

b

b b

b b

b

b

b

b b

Stokmanngården, Telemark Museums bildesamling

b

b

skulde denne gade strække sig fra torvet ned imod havnen eller «Muddringen». Men hvis dette opgivende er rigtigt, så skønner jeg ikke af hvilken grund gaden kom til at bære mit navn; thi jeg er ikke født i den gade og har aldrig boet der. Jeg er derimod født i en gård ved torvet, Stockmanns gård, som den dengang kaldtes. Denne gård lå lige imod kirkens forside med den høje trappe og det ansélige tårn. Til højre for kirken stod byens gabestok og til venstre lå rådstuen med arrestrum og «dårekisten».

b

b

b

b

b

b

b

b

b

b

7

b

b

b

b

b

b

b

b

b

b

b

b

Altenburggården I 1831 flyttet familien Ibsen til den herskapelige Altenburggården, moren Marichen Ibsens barndomshjem. Her holdt Marichen og Knud Ibsen staselige selskaper der andre velstående familier­var invitert. Gjestene kom anstigende med hest og vogn, i sine fineste klær, og ble traktert med den beste mat og drikke, servert av husets tjenestefolk. De satt ved pent pyntede bord, og det ble holdt taler, røkt sigar og skålt i champagn­e.

I 1835 mistet familien nesten hele sin formue, Altenburggården med innbo ble ­auksjonert bort, og familien måtte flytte til land­stedet Venstøp, fem kilometer ab

b

b

utenfor byen.

b

ab

b

Den opprinnelige Altenburggården gikk også tapt under bybrannen.

b

b b b b b b b b b b b b b b b Den fjerde side af torvet indtoges af latinskolen og borgerskolen. Kirken ligger frit i midten. Dette prospekt var således den første vue over b b b b b b verden, som fremstillede sig for mine øjne. Altsammen arkitektur; intet grønt; intet landlig frilands-landskab. Men over dette firkantede bså lang dagen var, af dæmpet b drønnendebsus fra Langefos og fra Klosterfossen b og fra de mangebandre rumb af sten og træ fyldtes luften, faldende vande, b og gennem fosseduren skar b fra morgen til kveld noget, b der ligned hvasse, bsnart hvinende, snart stønnende b kvindeskrig. b b b b 8b b b

ab

b

ab

b

b

b b

b b

b

b

b b

b b

b

b

b

b b

b

Altenburggården til venstre.

Telemark Museums bildesamling

Det var de hundrede sagblade, som arbejdede ude ved fossene. Når jeg siden læste om guillotinen måtte jeg altid tænke på disse sagblade.

Kirken var naturligvis byens staseligste bygværk. Dengang Skien en julaften i slutningen af forrige århundrede ved uforsigtighed af en tjenestepige blev stukken i brand, så brændte den daværende gamle kirke også. Tjenestepigen blev, som rimeligt kunde være, henrettet.

Men byen, som genopbyggedes med lige og brede gader i de bakkedrag og dalsænkninger, hvori den ligger, fik ved den anledning en ny

b

b

b

b

b

b

b

b

b

b

b

9

b

b

b

b

b

b

b

b

b

b

b

b

ab

b b

b

ab

b

b

b b b b b b b b b b b b b b b kirke, om hvilken beboerne med en viss stolthed påstod at den var af gul hollandsk klinker, at den var opført af en københavnsk bygmester, b b b b b b samt at den akkurat ligned kirken på Kongsberg. Disse fortrin forstod jeg ikke dengang tilbørligt at skatte; men hvad der magtfuldt bed b b b b ben skål i sig fast i min opmærksomhed det var en hvid, diger, sværlemmet engel, b som til hverdags svæved højt oppe under hvælvingen med b hænderne, menb som om søndagen daled sagtelig skulde døbesb børn. b b ned iblandt os når derb b b b 10 b b b

Ibsenparken 20.mars 1928.

Telemark Museums bildesamling

Ibsenparken Parken ble anlagt i Skien sentrum etter bybrannen i 1886. I anledning Henrik Ibsens 70-årsdag i 1898 fikk parken navnet Henrik Ibsens Plass, og i dag går den under navnet Ibsenparken.

Her står flere skulpturer “Henrik Ibsen 1828–1906” av Dyre Vaa “Bukkerittet­” av Svein Tore Kleppan “Hedvig og Vildanden, Eyolf og Mopsemann” av Svein Tore Kleppan

b

“Herregud, en kan da ikke gjøre noe bedre enn å leke i denne velsignede verden”.

ab

b

b b

b

b

b

b b

b

b

b

b b

b b

b

Foto: Tom Riis

Næsten mere end den hvide engel inde i kirken beskæftiged mig dog den sorte puddelhund, som holdt til øverst oppe i tårnet, hvor ­vægteren råbte om natten. Den havde glorøde øjne; men den kom ikke ofte tilsyne; ja egentlig viste den sig, så vidt jeg ved, bare en eneste gang. Det var en nytårsnat, just som vægteren råbte et ud af gluggen på tårnets fremside. Da kom den sorte puddelhund op af tårntrappen bag ham, stod stille, bare så på ham med de gloende øjne, slet ikke andet, men på hodet stupte vægteren udigennem tårngluggen lige ned

b

b

b

b

Lille Eyolf

b b

b

ab

b

b

b

b

b

b

11

b

b

b

b

b

b

b

b

b

Festiviteten ble åpnet den 20. mars 1891 som byens kulturhus. Henrik Ibsen var selv invitert til åpningen, men kunne dessverre ikke komme. I et brev til søsteren skriver han om hendelsen: “Gid jeg så sandt kunde have været tilstede ved den leilighed. Af mine barndomsbekendte vilde jeg vel da kun have truffet meget få. Jeg vilde have stået i kredsen af en ny, for mig fremmed slægt. Men i grunden kanske ikke så ganske fremmed alligevel. Gennem alle de fraværelsens år har det stedse stået for mig som om jeg fremdeles hørte hjemme i fødebyen.” ab

­ estiviteten inneholdt en stor teatersal, en restaurant og mindre møtelokaler.

F Bygget inneholdt også et bad og dampbad. Under krigen ble Festiviteten ­annektert av nazistene og gjort til et hirdus. Teater Ibsen holdt til i Festiviteten fra 1986–2010.

Festiviteten er i dag et privat arrangementshus, og igjen er hovedsalen festsal.

b

b

b

b

b

b

b b b b b b b b b b b b b b b på torvet, hvor de så ham ligge død, alle de a­ ndægtige, som nytårsmorgen tidligt gik til froprædiken. Siden den nat råbte vægteren aldrig b b b b b b et gennem den tårnglug i Skiens kirke. Denne tildragelse med vægteren og puddelhunden foregik nu forresten længe før min tid, og jeg b b begivenheder i gamleb b norske kirker. Men denne bsamme btildraget sig i adskillige andre har senere hørt fortælle at lignende dage skal have tårnglug havdeb for mig, dengang jeg var barn, bvar oppe i den jeg modtogbdet første bevidste og b bnoget særlig mærkværdigt bderved at det b b b 12 b b b

Foto: Telemark Museums bildesamling

b

b

ab

Teater Ibsen er regionteateret for Telemark og Vestfold. Teateret holder til på Klosterøya i Skien. Teater Ibsen spiller forestillinger rettet mot barn og voksne og ønsker å utvikle ny dramatikk i store og små formater. Teateret er et byteater for Skien, og samtidig turnerer de med forestillinger i Telemark og Vestfold.

Hvert år deler Teater Ibsen ut internasjonale Ibsenstipender og arrangerer årlig Ibsenkonferansen.

ab

b

ab

b

b

b b

b b

b

b

b b

b b

b

b

b

Fra John Gabriel Borkman, Teater Ibsen. Foto: Per Maning

b

b b

b

blivende indtryk. Min barnepige bar mig nemlig en dag op i tårnet og lod mig få sidde ude i den åbne glug, fastholdt bagfra, naturligvis, af hendes trofaste arme. Jeg mindes tydeligt hvorledes det slog mig at jeg kunde se folk ned på hattepullene; jeg så ned i vore egne stuer, så vindueskarmene, så gardinerne, så min moder stå dernede i et af vinduerne; ja, jeg kunde se over hustaget og ned i gårdsrummet, hvor vor brune hest stod bundet ved stalddøren og visped med halen. På staldvæggen husker jeg der hang et blankt blikspand.

b

b

b

b

b

b

b

b

b

b

13

b

b

b

b

b

b

b

b

b

ab

b b

b

b

b

b

b b b b b b b b b b b b b b b Men så blev der rend og stimmel og vinken op dernede i vor gadedør og pigen trev mig ilsomt væk og skyndte sig ned med mig. Resten b b b b b b mindes jeg ikke; men siden fortalte de ofte at min moder havde fåt øje på mig oppe i tårngluggen, at hun havde skreget, at hun var b som man dengang brugte, b og at hun siden, da b b og klappet mig. Som gut bgik jeg bhavde grædt og havde kysset besvimet, hun fik mig igen, sidenefter aldrigb over torvet uden at jeg så op b b b btil tårngluggen. b b b b 14 b b b

Foto: Dag Jenssen

b

b

ab

Ibsenhuset ble innviet i 1973 og er byens kulturhus. Kulturhuset har et rikholdig kulturprogram gjennom store deler av året. I og rundt Ibsenhuset finnes skulpturer både av Ibsen selv og hans karakterer. Skien bibliotek ligger også i Ibsenhuset, og der finner du en av Norges største Ibsen-samlinger bestående av Ibsens egen dramatikk. Samlingen består av over 700 titler.

Skulpturene Sundby, Nina: “Nora”, bronseskulptur på sokkel Sundby, Nina: “Henrik Ibsen”, bronseskulptur på sokkel Visdal, Jo: “Henrik Ibsen”, bronsebyste på sokkel

b

b

ab

b b

b b

b

b b

b b

b

b

b b

b b

b

Jeg syntes at den glug ligesom særligt vedkom mig og kirke­puddelen. Bare et eneste minde til har jeg beholdt fra disse mine første år. Til vuggegave havde jeg blandt andre ting fåt en stor sølvpenge med et mandshoved på. Manden havde en høj pande, en stor kroget næse og en fremstående underlæbe; derhos var han barhalset, hvilket jeg fandt besynderligt. Barnepigen belærte mig om at manden på pengen var «kong Fredrik rex» og engang tog jeg mig til at trille med den på gulvet med det ulykkelige udfald at pengen trilled ned i en sprække.

b

b

b

b

Sundby, Nina: “Mor Aase og Peer Gynt”, bronseskulptur på sokkel

b b

ab

b

b

b

b

b

b

15

b

b

b

b

b

b

b

b

b

Rottejomfruen Skulpturen Rottejomfruen av Marit Benthe Norheim og 2318 elever fra skiensskolene ble avduket 20. mars 2006. Skulpturen i betong er smykket med porselensøyne laget av elevene.

ab

b

b

b

b

Tante, er det ikke underlig, du, at hun heter Rottejomfruen?

Folk kaller henne bare så, fordi hun reiser rundt land og strand og fordriver alle rottene.

Egentlig skulle hun nok hete frøken Varg, tror jeg.

Varg, det betyr jo ulv det.

Vet du det også, du, Eyolf?

Så kanskje det kan være sant allikevel, at hun er varulv om natten. Tror du det, pappa?

b

ab

b

b b b b b b b b b b b b b b b Men vi gutter færdedes ikke meget inden døre. Torvet, hvor jo de to største skoler lå, var den naturlige samlingsplads og slagmark for b b b b b b byens ungdom. I latinskolen herskede dengang den gamle fornemme og højst elskværdige rektor Ørn; første mand i borgerskolen var nok b Iver Flasrud, også enbstadselig gubbe, der tilligeb bbyens hårskærer og barbér.bMellem gutterne i disse tob pedellen, forrettede som skoler blev der ført mangen hidsig kamp nede omkring kirken; men da jeg ikke hørte til nogen af disse skoler, var jeg for det meste kun t­ilstede b b b b b b b b b 16 b b b

Foto: Dag Jenssen

b

b

Eyolf:

Asta:

Allmers:

Eyolf: Allmers: Eyolf:

Fra Lille Eyolf, 1894

ab

b

ab

b

b

b b

b b

b

b

b b

b b

b

b

b

b b

b

Foto: Dag Jenssen

b

som ­iagttager. Forresten var jeg i min barndom overhovedet slet ikke stridslysten. For mig lå der en langt større tiltrækningskraft i den før ­omtalte gabestok og i rådstuen med alle dens formodede skumle gådefuldheder. Gabestokken var en rødbrun stolpe på omtrent ­mandshøjde; oventil havde den en stor rund knap, der oprindelig havde været sortmalet; nu så denne knap ud som et velvilligt indbydende menneskeansigt, lidt på skakke.

b

b

b

b

b

b

b

b

b

b

17

b

b

b

b

b

b

b

b

b

b

b

b

Kunstgaven Til sin 70-årsdag i 1898 og 75-årsdag i 1903 mottok Henrik Ibsen kunstgaver fra samtidige kunstnere. Ledende norske kunstnerne fra denne perioden er ­representert i samlingen, som Frits Thaulow, Christian Krogh, Harriet Backer, Kitty Kielland og mange flere. At alle disse kunstnerne ønsket å hedre Ibsen, sier noe om hans posisjon i samtiden og blant sine kunstnerkolleger.

Samlingen består av 54 kunstverk, og er i Skien kommunes eie. Bilder og kunstnere er presentert i boka Kunstgaven, utgitt i 2006. ab

b b

b

b

ab

b

b b b b b b b b b b b b b b b Jeg tror, mine forældre så et ondt varsel heri, siden det var en v­ uggegave. Gulvet blev brudt op og der blev søgt og gravet både vel og b b b b b b længe, men kong Fredrik rex kom aldrig for dagens lys mere. Det var ikke frit for at jeg længe bagefter holdt mig for en slem forbryder bPeter Tysker, komme udb bså løb jeg alt hvad jeg kunde bind i b ogb når jeg så byens politibetjent, fra rådstuen og stile over imod vor gadedør, barnekammeretb og gemte mig under sengen. b b b b b b b b 18 b b b

Ibsenfamiliens gravsteder Henrik Ibsens foreldre, Marichen og Knut Ibsen, ligger gravlagt på Lie kirkegård.

Gravene ligger på hver sin side av kirkegården. Det kan forklares med at de to levde atskilt mot slutten av livet.

Ibsens søster, Hedvig Stousland og hennes familie, ligger også gravlagt her. Henrik Ibsen er gravlagt på Vår Frelsers gravlund i Oslo. ab

b

ab

b

b

b b

b b

b

b

b b

b b

b

b

b

b b

b

Foto: Dag Jenssen

b

I gården nede på torvet blev vi forresten ikke længe boende. Min far købte et større hus, hvor vi flytted ind da jeg vel kunde være så omtrent fire år gammel. Dette mit nye hjem var en hjørnegård, som lå lidt højere oppe i byen, lige ved foden af «Hundevadbakken», således kaldet efter en gammel tysktalende doktor, hvis stadselige frue kørte i «glaskaret», der om vinteren blev omgjort til slædevogn. I dette hus var mange og store stuer både nedenunder og ovenpå og her blev ført et meget selskabeligt liv.

b

b

b

b

b

b

b

b

b

b

19

b

b

b

b

b

b

b

b

b

b

b

b

Hvilken vei bør jeg velge! Mangen vei står meg åpen; Og i valget kjenner man ­vismannen fra tåpen.

Fra Peer Gynt, 1867

Ibsentrappa Ibsentrappa stod ferdig i april 1995. 32 av de 127 trappetrinnene er prydet med kjente sitat fra Ibsens ”Peer Gynt”, og du kan her følge hele dramaet fra åpningsreplikken i første akt, ”Peer - du lyver”, til Solveigs replikk ”-i mitt håb og i min kærlighed.” i femte akt. Trappa er i betong og kledd i granitt og fører ab

opp til Telemark Museum Brekkeparken. Ved trappa står bysten av Henrik

b

b

Ibsen, laget av Håkon Anton Fagerås. En tilsvarende byste er reist i Sorrento i

b

b

ab

Italia, der skrev Henrik Ibsen dramaene Peer Gynt og Gjengangere.

b

b b b b b b b b b b b b b b b Foran på stolpen hang en jernlænke og i denne en åben bøjle, der for mig tog sig ud som to små åbne arme, som med den allerstørste for- b b b b b b nøjelse var rede til at klamre sig om min hals. Den havde forøvrigt ikke været brugt på mange år; men jeg husker godt at den alligevel blev b al den tid jeg var i Skien. bOm den står der endnub btrappe. bså var det rådstuen. Denb stående ved jeg ikke. Og havde ligesom kirken en høj Nedenunder varb arrestkældere med tilgittrede b b b bvinduer ud imod torvet. b b b b 20b b b

ab

b

ab

b

b

b b

b b

b

b

b b

b b

b

b

b b

b b

b

Foto: Tom Riis

Indenfor de gittere har jeg set mange blege og skumle ansigter. Et rum længst nede i rådstukælderen blev kaldt «dårekisten» og skal virkelig, så utroligt det nu forekommer mig, i sin tid være bleven brugt til at indespærre vanvittige. Dette rum havde et vindusgitter som de andre; men indenfor gitteret var hele den lille vindusåbning udfyldt af en massiv jernplade, der var gennemboret af utallige små runde huller, så den så ud som et dørslag.

b

b

b

b

b

b

b

b

b

b

21

b

b

b

b

b

b

b

b

b

Snipetorp Høsten 1843 flyttet familien Ibsen til Snipetorp. Første etasje ble leid ut for å gi inntekter til familien. I bakgården drev Knud Ibsen med hønseavl, det også for å spe på inntektene. Han hadde på denne tiden ikke noe fast arbeid, men jobbet litt her og der. Blant annet hjalp han folk som ville reise til Amerika. Gaten utenfor huset er det eneste autentiske bymiljøet som er igjen fra Henrik Ibsens tid i Skien.

Det er vanskelig å vite med sikkerhet om Henrik Ibsen selv bodde i Snipetorp, han var blitt 15 år, konfirmert og måtte klare seg selv. 16. november 1843 reiste han med skipet ”Lykkens prøve” til Grimstad. Han var hjemme på ferie fra Grimstad noen ab

sommeruker i 1845, og han var innom på vei til studier i Christiania i 1850.

b b

b

b

b

b

b b b b b b b b b b b b b b b Denne hule sagdes forøvrigt også at have tjent til opholdssted for en dengang meget omtalt forbryder ved navn Brandeis, som var bleven b b b b b b brændemærket; og ligeledes tror jeg den var bleven beboet af en udbrudt og igen fakket livsslave, der blev kagstrøgen oppe på Li-torvet. bdenne sidste fortalte øjenvidner b at da han førtes til exekutionsstedet, b bigen, b Om havde han danset, men dab han skulde tilbage i arresten måtte han drages b b b b b bpå en kærre. b b b 22b b b

Foto: Dag Jenssen

b

b

ab

Bygget er i dag bolig for kunstnere som mottar Skien kommunes kunstnerstipend.

ab

b

ab

b

b

b b

b b

b

b

b b

b b

b

b

b

b b

b

Foto: Dag Jenssen

b

Skien var i mine barneår en overmåde livsglad og selskabelig by, ganske modsat af hvad den senere skulde blive. Mange højt dannede, velstående og ansete familjer bode dengang dels i selve byen, dels på store gårde i omegnen. Et nærmere eller fjernere slægtskab forbandt de fleste af disse familjer indbyrdes, og baller, middagsselskaber og musikalske sammenkomster afløste hverandre både vinter og sommer i tæt rækkefølge.

b

b

b

b

b

b

b

b

b

b

23

b

b

b

b

b

b

b

b

b

Arven etter Henrik Ibsen i dag Som Ibsens barndomsby er Skien opptatt av å forvalte arven etter en av verdenslitteraturens aller største diktere. Henrik Ibsens fødselsdag i mars markeres hvert år med egne arrangementer i sentrum av byen.

Hvert år deler Skien kommune ut landets eneste dramatikerpris: Den nasjonale Ibsenprisen. Prisen deles ut til en norsk dramatiker som har fått oppført et nytt verk for barn eller voksne ved et profesjonelt teater det siste året, eller for et samlet dramatisk forfatterskap. Ibsenprisen ble første gang delt ut i 1986. ab

b

b

Skien kommune jobber spesielt med ibsenformidling til barn og unge, og dette

b

b

b

b

b

b b b b b b b b b b b b b b Mange rejsende kom der også til byen og da der ingen egentlige hoteller fandtes dengang, så tog man ind til venner og slægtninge. b b b b b Vi havde næsten altid fremmede på besøg i vor store rummelige gård og i jule- og markeds­tiden især var huset fuldt og åbent bord fra b til aften. Skiens markedbholdtes i Februar månedb b allerede et halvt år i f­orvejen b morgen og det var en b særlig lyksalig tid for os gutter; begyndte vi at samle linedanserne og at kunne b«hesteberiderne», og for b bfå se taskenspillerne ogb b på skillinger for at kunne b b b 24 b b b

Barn i Skien kroner Ibsen i mars hvert år. Foto: Skien kommune

b

ab

arbeidet kalles StøpeSkien.

b b b

Som Ibsens barndomsby er Skien opptatt av å forvalte den litterære arven etter Ibsen. Dette handler om synliggjøring og formidling av god litteratur, og å skape møteplasser hvor dette løftes frem.

Appelsinia litteraturfestival arrangeres årlig, og har hovedmålgruppe barn og unge.

Navnet på festivalen - Appelsinia - er hentet fra Henrik Ibsens Byggmester Solness.

“Fruen fra havet” for barn.

Foto: Hans Petter Eliassen

Litteraturhuset i Skien er en viktig bidragsyter når det gjelder å sette nyere litteratur på dagsorden. Litteraturhuset har en rekke arrangementer, og er en arena for debatt og kunnskapsformidling. Skien bibliotek har en egen samling av Ibsen litteratur. ab

b

b

ab

b

b

b

Henrik Ibsens rike. Fornøyelige Ibsen-produkter selges flere steder i byen.

b

b b

b

b

b b

b

b

b

b

b b

Ibsenvandring i Skien. Foto Telemark Museum

b

b

købe ­honningkager nede i markedsboderne. Om dette marked havde nogen videre betydning for forretningslivet, ved jeg ikke; for mig står det nærmest som en stor folkefest, der vared omtrent en hel uge tilende. Syttende Maj blev der i de år ikke gjort synderlig stads af i Skien.

Nogle unge m ­ ennesker skød med nøglebøsser ude på Blegebakken eller brændte «troldkærringer» af; det var omtrent det hele. Jeg tror nok at denne t­ilbageholdenhed i vor ellers så livsglade by nærmest iagttoges af hensyn til en viss meget højtbetroet mand, som havde sit

b

b

b

b

I sommer­sesongen inviteres det til Ibsen-vandringer, mat- og kulturopplevelser i

b

b

b

b

b

b

25

b

b

b

b

b

b

b

b

b

Venstøp - Henrik Ibsen Museum Langt på landet, fem kilometer nord for Skien sentrum, hadde familien Ibsen lystgården Venstøp.

Da Knud Ibsen måtte selge alle eiendommene sine i Skien sentrum, flyttet familien hit permanent. Året var 1835. Henrik var sju år. Den ab

lille gutten trivdes best i eget selskap. Ofte gjemte

b

b

b

b

b

b

han fred til å lese og tegne. b b trappa. Der fikkb b b b b b b b b b b b b ­herresæde i byens omegn og hvem man af forskellige grunde ikke gerne vilde støde for hodet. Men desto lystigere gikk det til Sankthans- b b b b b b aften. Den blev ikke fejret af alle i fællesskab, men gutterne og byens voksne ungdom slog sig sammen i fem, seks eller flere forskellige b som hvert arbejdede forbsig for at skaffe materialier btil sit eget bål. b vi i flok og følge at b bAllerede fra pintsetid begyndte samlag, gå omkring på skibsværfterne eller i kramboderne for at «tigge» tomme tjære­ t ønder. b b b b b b b b b 26 b b b

Foto: Telemark Museum

b

b

ab

han seg for småsøsknene sine i et kott under

Allerede som gutt var Henrik opptatt av teater, og eksperimenterte både med tablåer og komedier. Nabobarna fortalte senere om hans figurteater i papp, og at han inviterte de andre barna til forestillinger med marionetter.

Han opptrådte også med imponerende trylletriks under farens mange selskaper på gården.

I åtte år bodde familien Ibsen på Venstøp. Deres økonomiske situasjon gikk fra vondt til verre, og i 1843 ble Knud Ibsen tvunget til å selge gården.

Gården Venstøp er i dag Henrik Ibsen Museum. Hver sommer ønskes

b

publikum velkommen til å høre om Henrik Ibsens barndom, besøke

b

ab

b b

b b

b

b b

b b

b

b

b

b b

b

Foto: Telemark Museum

b

En ejendommelig skik havde holdt sig fra umindelige tider. Hvad vi ikke godvilligt fik, blev stjålet uden at hverken ejermanden eller politiet nogensinde tænkte på at påtale den slags forgribelse. Et samlag kunde således efterhånden forskaffe sig en hel stabel af tomme ­tjæretønder. Den samme hævdvundne rettighed havde vi lige over for gamle pramme. Kunde vi overkomme sådanne optrukne på land, kunde det lykkes os at slæbe en eller anden bort i al stilhed og holde byttet vel gemt, så var vor ejendomsret derved erhvervet, eller blev

b

b

b

b

mørkeloftet og se stuen der familien Ibsen inviterte til festlige lag.

b b

ab

b

b

b

b

b

b

27

b

b

b

b

b

b

b

b

b

b

b

b

1. Stockmanngården 2. Altenburggården 3. Ibsenparken

4. Festiviteten 5. Ibsenhuset

6. Teater Ibsen

7. Rottejomfruen 8. Ibsentrappa

9. Snipetorp 10. Lie kirkegård

11. Venstøp 12. Langbrygga i Skien

ab

b

Henrik Ibsens hjem fra 1828 til 1831 Henrik Ibsens hjem fra 1831 til 1835 ”Henrik Ibsen 1828 – 1906” av Dyre Vaa “Bukkerittet” av Svein Tore Kleppan ”Hedvig og Vildanden, Eyolf og Mopsemann” av Svein Tore Kleppan Åpnet som kulturhus i 1891 Skiens kulturhus “Nora” av Nina Sundby “Henrik Ibsen” av Nina Sundby “Henrik Ibsen” av Jo Visdal “Mor Aase og Peer Gynt” av Nina Sundby Regionteater for Telemark og Vestfold “Rottejomfruen” av Marit Benthe Norheim Kulturtrapp med sitat fra Peer Gynt “Henrik Ibsen” av Håkon Anton Fagerås Henrik Ibsens hjem i 1843 Ibsenfamiliens gravsteder Henrik Ibsens hjem fra 1835 til 1843 Henrik Ibsen dro fra Skien med båten ”Lykkens prøve” i 1843

b

b

ab

b

b

b b b b b b b b b b b b b b i alle fald ikke bestridt af nogen. P ­ rammen blev da, dagen før sankthansaften, båret i triumf gennem gaderne til brandstedet. b b b b b Oppe i prammen sad en spille­mand. Jeg har flere gange været vidne til og selv en gang deltaget i et sligt optog. b b b b b b b b b b b b b b 28b b b

b b b

b

b b

b b

b b b

b b

b

b

b

Utsnitt fra JĂŚgerkorpsets kart over Skien anno 1796. Henrik Ibsen ville kjent igjen dette bybildet.

Kartet er brukt med tillatelse fra Skien Historielag.

b

.tedlibyb etted nejgi tnejk elliv nesbI kirneH .6971 onna neikS revo trak stesprokregĂŚJ arf ttinstU .galeirotsiH neikS arf esletallit dem tkurb re tetraK

Brekkeparken

8

9

Snipetorpgata

Ø

Kongensgate

N

Konge

V

S

nsgate

Torggata

11

3

Kirkegata

10 Venstøp 5 km

ndal

2

sgata

ta iega

1

L

ta

Liega

Torggata

Telemarksgata

4

Kver

12

Henrik Ibsens gate

Bryggevannet

Handelstorget

Prinsessegata

Prinsessegata

Øv

re

5 Lundegata

Hj

ell

Ne

6 dre

eg

ate

Hj

ell

ega

te

Hjellevannet

Bakkestranda

31

7

1850: flytter til Oslo for å ta eksamen artium

1835: familien Ibsen flytter til Venstøp

1850: historiens første Ibsenpremiere: Kiæmpehøien på Christiania Theater

1843: familien flytter til Snipetorp 1843: Henrik drar fra Skien til Grimstad 1849: gir ut sitt første skuespill, Catilina

1851: flytter til Bergen for å bli sceneinstruktør 1858: gifter seg med Suzannah Thoresen 1859: sønnen Sigurd født

1891: flytter til Christiania

1862: får stipend og legger ut på en reise i den norske fjellheimen

1894: gir ut Lille Eyolf

1864: får stipend og forlater Norge, blir utenlands i 27 år 1866: slår gjennom med Brand, får livslang dikterlønn av Stortinget 1867: gir ut Peer Gynt, skrevet ferdig i Sorrento 1879: gir ut Et dukkehjem, skrevet ferdig i Sorrento/Amalfi

1910

1905

1900

1895

1890

1885

1880

1875

1861: gir ut diktet Terje Vigen

1899: Når vi døde vaagner blir Henrik Ibsens siste skuespill 1900: rammes av slag første gang 1906: dør 23.mai 1906: begraves 1. juni i Æreslunden på Vår Frelsers gravlund i Oslo

1884: gir ut Vildanden

SKIEN KOMMUNE Kulturkontoret

www.telemarkmuseum.no

ww w.skien.kommune.no

Layout/trykk: Reklamehuset Wera 2015

1828: født 20.mars i Stock­ manngården i Skien sentrum

1870

1865

1860

1855

1850

1845

1840

1835

1830

1825

1820

Henrik Ibsen