Page 1

Liberalt Besat Medlemsblad for

i Århus Nr. 5, 2005

www.vuaarhus.dk Indkaldelse til generalforsamling d. 28/1-2006 kl. 19 i VU Århus’ lokaler i Rosenkrantzgade 31, 1 Dagsorden: ● Valg af dirigent, referent og to stemmetællere ● Valg af VU’s kandidat til byrådsvalget 2005 ● Formanden aflægger organisatorisk og politisk beretning ● Kassereren fremlægger regnskab til godkendelse ● Indkomne forslag fra bestyrelsen og medlemmerne ● Fastlæggelse af kontingent ● Vedtagelse af arbejdsprogram Valg: a) Valg af formand b) Valg af formand for politisk udvalg c) Valg af formand for aktivitetsudvalget samt suppleant d) Valg af redaktør for bladet samt suppleant f) Valg af øvrige bestyrelse medlemmer og suppleanter g) Valg af repræsentant til backinggruppen h) Valg af IT ansvarlig Bagefter vil der være fest i lokalerne. Der vil blive bestilt mad fra det sted der opnår flertal blandt de fremmødte. Jf. vedtægternes § 7 stk. 5: - Skal forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen,være formanden i hænde senest syv dage før generalforsamlingen. - Er foreningens arbejdsprogram for 2005 vedlagt Se side 20-23 her i bladet.


Liberalt Besat VU-Århus’ bestyrelse efteråret 2005 Formand Max Nørgaard Risdalsvej 44 st 1 8260 Viby J Tlf. 61 65 41 44 max@vu.dk

Næstformand Elisabeth Nyborg Nørre Allé 100, 4tv 8000 Århus C Tlf. 26 13 95 73 elisabeth@vu.dk Kasserer Rune Meldgaard Møllegade 8, 2.th 8000 Århus C Tlf: 86120959

Redaktør Flemming Kaasgaard Universitetsparken 7,1 701 8000 Århus C Tlf. 26 95 29 89 flemming@vuaarhus.dk

PU-formand Martin Pedersen Regenburgs Plads 1, 1th 8000 Århus C Tlf. 26 15 15 98 masterpedersen@hotmail.com

PR-ansvarlig Mette-Katrine Gade Skovvejen 9 st. tv 8000 Århus C 61 74 78 34 mk@vu.dk

Liberalt besat nr. 5 årgang 2005 Redaktør: Flemming Kaasgaard Tryk: VU’s sekretariat

2

AKU-formand Morten Mærsk Tlf. 51 21 32 75 mm@vu.dk

Sekretær Cathrine Reimann Ildervej 9 8270 Højbjerg Tlf. 23 80 77 55 Cath_reimann@hotmail.com

Medlemsansvarlig Allan Callesen Vangvejen 20 8900 Randers Tlf. 23 41 94 07 Mail: alcap@tv2mail.dk


Nummer 5 årgang 2005 Leder Af Flemming Kaasgaard, Redaktør

Kære Læser Som det nok er dig bekendt, er VUÅrhus gået på juleferie. Det er vi efter et kommunalvalg der ikke endte som vi havde håbet, men hvor vi dog må glæde os over det bedste valg for Venstre i Århus nogensinde og Louise Gades flotte stemmetal. Siden sidste nummer har der også været en række arrangementer, herunder et læserbrevskursus og frem for alt VU-Århus’ traditionsrige julefrokost – den kan der læses mere om andetsteds i bladet. Som forsiden gerne skulle vise, så skyder vi det nye år i gang igen med en generalforsamling d. 28. januar, derefter er der lagt op til et forår med spændende møder – der arbejdes på flere ministre, et par MF’ere og også andre spændende personer. En af disse ikke-politikere som helt sikkert bliver interessant at høre, er Thomas Breitenbach fra internetmagasinet Liberator.dk, der er inviteret til d. 20. februar. Det spændende ved Liberator er, at de ikke bare er liberalister, men de er

rendyrkede liberalister i en sådan grad at de også er anarkister – eller anarkokapitalister, som det kaldes for at skelne mellem venstre- og højreorienterede anarkister. Som opvarmning til det møde, og som en markering af at der er ganske lang tid til næste valg, hvorfor vi i VU nu kan tillade os at sige hvad vi lyster, er dette nummer af Liberalt Besat et tema-nummer, med anarkokapitalisme som tema. Hvis nogen skulle være i tvivl, er målet for en anarkokapitalist det statsløse samfund, hvor den eneste grænse for den enkeltes frihed, er der hvor det går ud over andres tilsvarende frihed. Det er samfundet hvor man selv må forsikre sig mod sygdom o.lign., samfundet hvor der ikke skal betales skat, moms og afgifter i en uendelighed, samfundet hvor man bliver beskyttet af private firmaer, der betales for at beskytte ens ejendom og ens person, ikke for at sikre at man ikke skader sig selv ved f.eks. at ryge hash. Et samfund frit for tvang, godkendt af flertallet og dermed legaliseret og institutionaliseret. 3


Liberalt Besat Formandens ord Af Max Nørgaard

Selvom Venstre til kommunalvalget opnåede flere stemmer end nogensinde før, også flere stemmer end til folketingsvalget i februar, var det ikke nok til at genbesætte borgmesterposten. Med et spinkelt flertal på lidt over 1000 stemmer fik socialisterne flertal i byrådet og Århus må nu gennemleve 4 år med en rød borgmester. Valget var i den grad præget af opgøret mellem de to borgmesterkandidater, og vores egen Louise Gade blev valgets suveræne topscorer på personlige stemmer. Desværre betød det også, og det var svært for andre kandidater at bryde igennem. Således fik VU Århus ikke valgt vor egen Casper Henriksen, trods en flot og ihærdig indsats fra VU. Herfra skal lyde tak og anerkendelse for den store indsats Casper og kampagnekoordinator Flemming Kaasgaard har lagt i valgkampen. Venstre og Århus ville have haft godt af en liberal vagthund i byrådet! 4

Med Wammen i borgmesterkontoret ændres den politiske rolle for VU Århus. Som oppositionspartiets ungdomsorganisation er det vores opgave at give de røde kamp til stregen, og vi er allerede i gang. De første læserbreve er sendt til den lokale dagspresse, og med dette nummer af Liberalt Besat er der mulighed for ideologisk inspiration. VU Århus vil være modsætningen til det røde byrådsflertal i Århus, der visionsløst hænger fast i troen på, at de selv skal styre borgernes liv. Vi vil vise, at liberalismen ikke er død og forsvare frihed og frivillige markedsløsninger.


Nummer 5 årgang 2005 Et super tilbud - Smarte Che Guevara t-shirts I VU Århus har vi længe været irriteret over de mange røde der hylder massemorderen Che Guevara som en frihedskæmper. Derfor har vi lavet en t-shirt der udstiller ham som morder. Prisen for denne er kun 100,- og den kan købes til alle VU Århus’ arrangementer. Ønsker man at få den sendt er prisen 120,-. Den kan bestilles hos vores kasserer Rune Meldgaard på morfar@vu.dk.

Har du besøgt VU.dk? Venstres Ungdom har naturligvis også en hjemmeside, hvor der løbende bliver lagt pressemeddelelser, artikler mm op. Derudover findes der også en kalender, hvor du hele tiden kan holde dig orienteret om hvad der foregår i VU, herunder også i VU Århus. Siden inderholder også et debatforum, hvor der er masser af muligheder for at få prøvet sine liberale argumenter af. Siden er helt klart et besøg værd, den bliver opdateret dagligt!

Adressen er selvfølgelig: www.vu.dk 5


Liberalt Besat Kan man være liberal og medlem af Venstre? Af Casper Henriksen Folk der efterhånden har været med i VU igennem flere år, kan sikkert som mig huske den fantastiske stemning der var, da Anders Fogh Rasmussen blev statsminister tilbage i 2001. Forfatteren af ”Fra Socialstat til Minimalstat” stod nu ved roret, og han måtte da styre Danmark på en mere liberal kurs. Der blev indført et skattestop, der var opbrud med mange års evindelige skattestigninger. Vi fik dog at vide, at liberale revolutioner altså ikke var noget man bare lavede fra den ene dag til den anden. Det accepterede jeg, og valgte at fokusere bl.a. på, at skatterne ikke steg længere, faktisk faldt de en smule. Diskussionen om hvorvidt vi havde råd til fremtidens velfærd begyndte ligeså stille og roligt. Anders Fogh nedsatte her en kommission ledet af Torben M. Andersen, Professor i Økonomi ved Århus Universitet. Jeg har selv haft Torben Andersen til Makroøkonomi, og var overbevist om, at han var den rigtige mand til jobbet. Denne kommission fik to 6

år til at arbejde i. I den tid ville Anders Fogh ikke diskutere velfærd, da vi først skulle have kommissionens rapport. Det var nok egentlig meget fornuftigt, man skal jo have et fornuftigt grundlag at kunne diskutere på.

Denne argumentation brugte Anders Fogh meget under Folketingsvalget i 2005, hvor også mange VU’ere sagde, at nu skulle vi have denne rapport, så skulle der nok komme ændringer. Jeg har selv været med til at komme med denne holdning fle-


Nummer 5 årgang 2005 Jeg er fortsat stolt over at være medlem af VU, særlig VU Århus selvfølgelig. Herigennem er der rig mulighed for at fortsætte kampen for at trække Venstre i en mere liberal retning. Både ved læserbreve og debatmøder, men også ved at deltage i arbejJeg havde igennem længere tid det i Venstre bestyrelser som overvejet, om jeg fortsat vil væ- VU repræsentant. re medlem af Venstre. Jeg kunne ikke finde noget politisk alterna- Jeg vil opfordre jer til at stille jer tiv, for grundlæggende er jeg det spørgsmål, om I kan stå inde liberal, og bryder mig derfor ik- for den linie Anders Fogh Raske om De Konservatives ”Gud- mussen står for lige nu? Jeg kan konge-fædreland” parole. Da ikke, men håber da, at jeg inden hele debatten om overvågning længe igen kan melde mig ind i var på sit højeste, var jeg meget Danmarks Liberale Parti. Det tæt på at sende min udmeldelse. sender et signal til Venstre hvis Da Anders Fogh Rasmussen så man aktivt melder sig ud. Så kan afviste store dele af Velfærds- man jo netop også belønnet en kommissionens rapport tog jeg ændret linie, ved at melde sig beslutningen, jeg meldte mig ud ind igen. Er du nået frem til af Venstre. Det var ikke nogen samme konklusion som mig, så nem beslutning, for jeg er som kan en udmeldelse ske ved blot sagt liberal, og ved også, at der at sende en mail til er folkevalgte for Venstre, der venstre@venstre.dk, og skrive at forsøger at trække partiet i en du ikke længere ønsker at være mere liberal retning. Jeg synes medlem. Du kan evt. også skrive blot, at det efterhånden er så netop din grund, så kan man jo svært at finde nogen vision i det håbe at partiet overvejer en ændpartiet laver, at jeg ikke kunne ret strategi. forsvare et medlemskab mere. re gange. Men nu kom rapporten endelig, og store dele af den blev pure afvist af landets Statsminister og Venstres formand. Skat og brugerbetaling har åbenbart ikke noget med Velfærd at gøre mener Anders Fogh.

7


Liberalt Besat Frihedens filosofi Af Ken Schoolland, Oversat af Lasse Birk Olesen og Thomas S. Frihedens filosofi er baseret på princippet om selvejerskab. Du ejer dit liv. At afvise dette medfører, at en anden person har mere krav på dit liv, end du har. Ingen anden person, eller gruppe af personer, ejer dit liv, ligesom du ikke ejer andres liv. Du er til i tid: Fremtid, nutid, fortid. Det Viser Sig i: Liv, frihed og produktet af dit liv og frihed At miste dit liv er at miste din fremtid At miste din frihed er at miste din nutid og at miste produktet af dit liv og frihed er at miste den del af din fortid der producerede det. Et produkt af dit liv og din frihed er din Ejendom. Ejendom er frugten af dit arbejde, produktet af din tid, energi og dit talent. Ejendom er den del af Naturen, som du forvandler til noget værdifuldt.

8

Ejendom er andres ejendom, som du bytter dig til i frivillighed og ved gensidigt samtykke. To mennesker som bytter ejendom frivilligt bliver begge bedre stillet, ellers ville de ikke gøre det. Kun de selv kan retfærdigt afgøre dette. Nogle gange benytter folk tvang eller svindel for at tage fra andre uden frivilligt samtykke. At tage liv er mord. At tage frihed er slaveri. Og at tage ejendom er tyveri. Det gør ingen forskel, om disse handlinger udføres af en person handlende alene, af de mange handlende mod de få eller endda af folk i flotte embeder. Du har retten til at beskytte dit eget liv, frihed og retsmæssigt erhvervede ejendom fra andres tvang. Og du må spørge andre, om de vil hjælpe med at forsvare dig Men du har ikke retten til at benytte tvang mod andres liv, frihed eller ejendom Derfor har du ingen ret til at udpege en person til at benytte tvang på dine vegne.


Nummer 5 årgang 2005 Du har retten til at finde dine egne praktiske og humane grundlag for ledere, men du har ikke retten til at menneskelig handling, det er også det mest etiske. påtvinge andre herskere. Uanset hvordan embedsmænd udpeges, er de kun mennesker, og de har ingen rettigheder eller krav højere end dem andre mennesker har Uanset hvad de bliver kaldt eller antallet af mennesker der støtter dem, har embedsmænd ingen ret til at myrde, at slavebinde eller at stjæle Du kan ikke give dem nogen rettigheder, som du ikke selv har. Siden du ejer dit liv, har du ansvar for dit liv. Du lejer ikke dit liv fra andre, som forlanger din lydighed. Ligesom du ikke er en slave af andre, der forlanger din opofrelse. Du vælger dine egne mål ud fra dine egne værdier. Success og fiasko er begge nødvendige ansporinger for at lære og modnes. Dine handlinger på vegne af andre eller deres handlinger på vegne af dig er dydige kun, når de stammer fra frivilligt, gensidigt, samtykke. For dyd kan kun eksistere, hvor der er frit valg. Dette er grundlaget for et ægte frit samfund. Det er ikke kun det mest

Problemer i verden som stammer fra staters tvang har en løsning. Løsningen er, at jordens mennesker STOPPER med at få statens embedsmænd til at benytte tvang på deres vegne. Ondskab stammer ikke kun fra onde mennesker, men også fra gode mennesker som accepterer tvang som et middel til deres egne mål. På denne måde har gode mennesker gennem historien støttet onde mennesker. At tro på friheden er at have tillid til, at værdier skabes og forædles, når mennesker selv kan vælge. Frem for at fokusere på et påtvungent mål eller vision. At bruge statslig tvang for at påtvinge andre en vision, er åndelig dorskhed og resulterer typisk i uforudsete, perverse konsekvenser At opnå et frit samfund kræver mod til, at tænke, at tale og at handle. Især når det er lettere at gøre ingenting.

9


Liberalt Besat Staten, Den Almægtige Af Helene Haabegaard

Den fede biskop sidder på sit bjerg af klingende guldmønter tæt flankeret af sit harem af unge, skønne kvinder, der kun ligger parat til at betjene ham i hans ønsker. Bag vinduet skimtes den magre bonde i færd med at pløje marken, kun for at blive berøvet sit retmæssige udbytte af håndens arbejde i kirkeskat.

økonomisk såvel som kulturelt. Godt vi er kommet videre, hva’?

Dette kunne umiddelbart lyde som en situation fra middelalderen. Føj, det var jo dengang folk lod sit liv diktere af en stor, gammel, fed bog med mere eller mindre ubrugelige anvisninger for, hvordan man bør leve sit liv. Føj, det var dengang man havde en hel masse teokrater ansat i Det Godes tjeneste til at regulere folks levevis, men som brugte det meste af deres energi på at rage tvangsinddrevne midler ind til sig selv og deres nærmeste. Føj, det var dengang Overmagten (= Kirken) systematisk arbejdede på at forhindre befolkningen i at blive oplyst og tage stilling til samfundsforholdene. Det var dengang samfundet led af kronisk lavvækst,

I middelalderen forbød man visse bøger og udtalelser. I dag stjæler man størstedelen af folks indkomst. Så får de til gengæld en ” gratis uddannelse”, der lærer børnene at blive gode socialdemokrater, men ikke at læse.

10

Lovgivningen kan jo slet ikke sammenlignes med Bibelen. Nej, Lovgivningen er jo blevet vedtaget og forøget og forøget gennem demokratiske beslutningsprocesser, ikke åbenbaret af en almægtig gud. Der er en verden til forskel.

En biskop kan ikke sammenlignes med en embedsmand. Embedsmanden har en demokratisk beføjelse til at administrere, undersåtternes – hrm – jeg mener borgernes liv. Han har, ligesom biskoppen havde, en interesse i at holde liv i det magtapparat, den systematiske udøvelse af vold, der sikrer ham sin indtægt og beføjelse til risikofri vold. Men se, biskoppen var udnævnt af paven i Rom, og embedsmanden har sin


Nummer 5 årgang 2005 legitimitet i demokratiske beslutningsprocesser og der er en verden til forskel. Hvis man hellere selv vil bestemme over sit liv og sin ejendom, kan man jo bare sætte sit kryds et andet sted på stemmesedlen, ikk? Synd, der ikke er en rubrik, der hedder ”Mit liv – mit valg”! De middelalderlige korstoge i 111200 tallet blev brugt på at tilrane sig andre menneskers ejendom og promovere Overmagtens værdier. Man sagde, man skulle redde de beskidte saracenere fra unåden Men krigen i Irak, Afghanistan og hvor der ellers har været gang i den for nylig - det var en kamp for demokratiet. Og det er i sandhed ædelt. Så var der vist også noget med nogle oliereserver, men det er en anden sag. Føj, religionskrige, det ser vi ned på, men kampen for demokrati – det er en pligt! Selv hvis man spørger en hæderlig (læs: selvforsørgende) europæer, hvad der berettiger Staten til at udøve til tider vilkårlig, hæmningsløs vold mod uskyldige individer, stjæle over halvdelen af deres retmæssige indkomst og diktere deres liv, vil dette ellers hæderlige menneske i de fleste tilfælde se ganske lamslået ud.

”Hvad?”, synes de fleste at tænke. ”Hvad skal vi nu bruge en retfærdiggørelse af Staten til?” Tanken om at tage Statens eksistensberettigelse op til diskussion er desværre alt for fremmed i Europa. Hvis man stiller spørgsmålstegn ved Statens eksistensberettigelse, risikerer man ligefrem at blive kaldt ekstremist eller måske ligefrem ”ekstremvulgær-fascistoidantidemokratisk-superliberalist-afen-menneskehader-og-dit-hår-ergrimt-i-dag”. Ja, man kan ligefrem risikere at blive overvåget som en anden forbryder, hvis man stiller sådan et spørgsmål. For staten står jo for Det Gode, for Almenvellet. Og en anfægtelse af denne legitimation ville være absolut uforsvarlig. Men er dette udgangspunkt ikke et udtryk for en ekstrem, ligefrem religiøs holdning? Snarere end en sund, intellektuel nysgerrighed til at spørge efter meningen med voldsudøvelse. Med andre ord: Hvem er det lige, der er rabiat? Man kan spørge sig selv, hvorvidt vi overhovedet er kommet ud af middelalderens passive, doktrinære tankegang. I dag hedder Gud ”Demokrati og Menneskerettigheder” og intet rationelt eller moralsk argument synes at overtrumfe den legitimitet disse institutioner har 11


Liberalt Besat vundet siden 2.verdenskrig. Det enkelte menneskes liv og frihed er stadig lagt i hænderne på en række mennesker, som handler udfra en stor bog fuld af forskrifter for, hvad man må gøre og ikke må gøre, samt hvordan forskellige procedurer skal udføres. I visse tilfælde har disse regler en berettigelse, ligesom de væsentligste bud i Bibelen også har det. Men i langt de fleste tilfælde er det blot en procedureformel for organiseret idioti, hvilket politikerne gladelig indrømmer, når de forsvarer en ny offerløs lov med at ”det er nødvendigt at signalere til befolkningen blabla..”

Det er bemærkelsesværdigt at i en såkaldt sekulariseret og moderne tid, hvor rationalitet hævdes, vælger vi alligevel at overgive vores fulde tillid til en magtinstans uden at kræve en eksistensberettigelse, end ikke en moralsk OG rationel retfærdiggørelse af dennes magtbeføjelser over det enkelte individ.

Hverken en liberal grundlov eller tredeling af magten kan sikre os mod Statens uindskrænkede vold som resultat af åndeligt letargi i befolkningen. Det bør de europæiske stater være rigeligt bevis på. Kun en generel skeptisk holdning til ”The Establishment” kan sikre os mod Vi glemmer i vores iver efter at den nærmest religiøse tro på underkaste os Staten, den Al- Staten som den Almægtige frelmægtige at denne overmagt ikke ser. er støbt af nogen guddommelig kraft, men af mennesker. Lovgi- Vi må blive ved med at bede om verne, Dommerne og Embeds- argumenter for statens eksistensmændene er akkurat så jordiske berettigelse, således at vi ikke som os andre, og har altså ikke falder ned i passivitetens dybe større indsigt, mere viden eller kløft og ender totalt afmægtige en større trang til selvopofrelse som de feudale bønder i middelend os andre. De er ligeså tåbeli- alderen, uden mulighed for at ge som mig – deres fejltagelser blive herre i eget hus. går bare udover langt flere mennesker, der aldrig frivilligt har pådraget dem ansvaret for deres liv og ejendom.

12


Nummer 5 årgang 2005 Anarko-Kapitalisme i det internationale samfund Af Martin Pedersen jeg ændre det danske samfund – men jeg er nu så meget realist, at jeg har opgivet den kamp. Jeg forestiller mig derimod, at en kapitalfond opkøber et landområde. Herefter erklæres områdets selvstændighed i forhold til alle stater, hvorved der altså ikke udråbes en ny stat. Herved er det tanken, at området skal være et privat område, som skal kunne fungere på lige fod med en nationalstat. Allerede i denne fase vil man møde nogle betænkeligheder fra det internationale samfund, skal området høre ind under folkeretten, altså vil man være en illegalkombattant, hvis man forsvarer området imod fremmed aggression fra en nationalstat uden at kæmpe under en fane? Skal man kunne få en plads i FN (Det hedder jo Forenede Nationer)? Jeg tvivler stærkt på, at ejeren af dette landområde vil kunne blive repræsenteret i FN – og jeg tror nu heller ikke, at særlig mange lande vil anerkende området som selvstændigt. Men dette var første fase, hvor en enkelt fond ejer hele området, hvad sker der så når området sælges til enkelt personer – og alle disse udråber deres ejendom, som værende suveræn. Hvordan Mange tror, at når jeg taler for et skal de så repræsenteres i et internatianarko-kapitalistisk samfund, så vil onalt fællesskab? Skal de have et En tilfældig vinter dag tænkte endnu engang på etableringen af et anarkokapitalistisk samfund. Jeg kom til at tænke på hvorledes det internationalesamfund ville forholde sig til et frit samfund, og jeg blev skræmt, da jeg tænkte et par scenarier igennem. Det internationalesamfund er skruet sådan sammen, at man skal have et minimalt sæt af grundværdier tilfælles, før man kan være med i legen. Mange ville på stående fod tro, at jeg henførte til menneskerettigheder, ejendomsret eller andre frihedsorienterede rettigheder – men nej, jeg tænker på det fælles værdigrundlag om tvang og undertrykkelse. Før man kan blive anerkendt, som spiller i det internationale samfund, skal man have en stat – hvilket f.eks. manifesteres i kravet om, at man skal have diplomater (læs: offentligt ansatte), før man overhovedet kan få anerkendt et områdes suverænitet. Herved er den grundlæggende spilleregel, at man bygger et tvangskollektivistisk samfund op omkring en stat, hvorefter den kan få suverænitet. Mennesker er per definition underlagt en stat.

13


Liberalt Besat sætter deres militær ind i mod dette individ. Hvad vil der ske hvis man forsvarede sig imod aggressionen ved brug af våben og metoder der strider imod Genéve-konventionen? Jeg forestiller mig, at hvis et NATO-land indleder et angreb på en enkelt person, hvorefter denne forsvarer sig med biologiske våben, ville de resterende NATOlande støtte voldelige sanktioner mod denne person, hvis eneste forbrydelse Jeg tænkte også på, hvordan landet var at forsvare sin egen ejendom. ville blive accepteret, som en spiller på Skræmmende, når det påstås at NATO markedet. Hvordan ville man forholde skal forsvare frihed. sig til told, importkvoter og lignende hos et område bestående af privatejen- Desuden giver den danske lovgivning dom? Ville man nægte at handle med danskere flere rettigheder i dette landområdet? Jeg tror, at man generelt fra område – fordi det er strafbart at yde det internationalesamfund side vil næg- handlinger imod personer bosat i Dante at handle med området, når det ikke mark eller med dansk indfødsret på et er underlagt en stat. Et skib skal sejle ikke anerkendt statsområde. Det vil under flag, en person skal have et pas sige, at hvis et privat retsvæsen dømfor at kunne komme ind i et land, for- mer en sådan dansk person i dette omsendelser skal markeres med afsender råde – så gør de sig skyldige i brud på land for at kunne gå igennem tolden. den danske lovgivning. Sådan er der Man vil simpelthen ikke kunne accep- eksempler i mange lande på, hvordan tere begrebet omkring et statsløst områ- med sin lovgivning ikke acceptere skade. Skræmmende når vi sagtens kan belsen af et anarko-kapitalistisk samacceptere næsten alt fra sindssyge de- fund. Herved må vi ikke bare kæmpe spoter– så længe de kalder det for en imod en nationalstat for at skabe frihed, vi skal kæmpe imod hele det internatiostat. nalesamfund – for at kunne skabe et frit Hvis vi nu forestiller os, at en ejer af et område. Jeg har ingen endelig sandhed enkelt landområde ønsker at dyrke nar- på hvordan et frit samfund vil blive kotiske stoffer, handle med organer, modtaget, men jeg har bange anelser udvikle atomare-, biologiske- eller ke- for, at man aldrig vil kunne acceptere at miske våben osv., hvad ville konse- mennesket er frit, og ikke blot er en kvens være? Vil FN tillade, at lande ussel skatteyder… talerør i FN? Nej, de vil højst sandsynligt blive betragtet, som et tag selvbord for nationalstaterne. Disse små selvstændige områder, opstået ud fra et ideal om frihed og respekten for den enkeltes ejendomsret, vil altså have væsentligt ringere vilkår i det internationale samfund end tyranniske militærdiktaturer, da disse sagtens kan få en plads i FN etc.

14


Nummer 5 årgang 2005 Statens uundgåelige vokseværk Af Rune Selsing, PU-formand Temaet i dette blad er anarkokapitalisme, men da jeg ikke er ekstrem-vulgær, vil jeg nøjes med at tage teten op fra sidste gang, hvor Martin Pedersen skrev i Den Sorte Boks, om at demokratiet måske ikke altid er så fantastisk endda. Men inden da vil jeg sige tak for at blive inviteret til at skrive i jeres fine blad. Det er jo det eneste tilbageværende blad i VU med en smule historie, og til Liberalt Besat’s historie er der tilknyttet kendte mennesker som Christopher Arzrouni og Ole Birk Olesen. Det mest liberale blad er det dog ikke. Førstepladsen tilhører HørsholmKarlebos gamle blad, Anarkokapitalisten, hvor nuværende filminstruktør (har blandet andet lavet filmen Reconstruction) Christoffer Boe engang var redaktør. I dag er Christoffer Boe apolitisk. Han læser ikke aviser, og ser ikke nyheder. Han er kommet til den erkendelse, at der ikke er noget at gøre. Jeg har skrevet en artikel om demokratiets indbyggede mekanismer, og jeg forestiller mig, at Christoffer Boe har gjort sig de samme tanker.

Demokrati er ikke nogen helt simpel størrelse at forholde til. Rent faktisk er der mange folketingsmedlemmer, der ikke helt har forstået, hvad det går ud på. Både fra medlemmer af folketinget til højre og til venstre for midten, er det ikke ualmindeligt at høre betragtninger om, at det vigtigste ved demokratiet er retten til at stemme. Ret beset er det en retfærdiggørelse af det ultimative diktatur – nemlig flertallets – men det har de pågældende personer næppe tænkt over. De vil formentlig tilføje nogle betragtninger om, at debat også er meget vigtigt, at man skal diskutere sig til rette, og det bliver det ikke meget bedre af. Det afgørende ved demokratiet er ikke hvad demokratiet beskæftiger sig med, men hvad det ikke beskæftiger sig med. Det mest centrale er, at det enkelte menneske er omfattet af en række rettigheder. Frihedsrettigheder som skal sikre borgerne mod undertrykkelse fra andre mennesker og især staten. Det er rettigheder, som eksempelvis privatlivets ukrænkelighed, den personlige friheds ukrænkelighed, ejendomsrettens ukrænkelighed og 15


Liberalt Besat ytringsfrihed. Til at beskytte disse rettigheder har vi en forfatning, Grundloven, hvor frihedsrettighederne er nedfældet. Derudover er magten tredelt i regeringen, folketinget, og domstolene. De tre parter skal holde hinanden i skak, og forhindre de andre i at tilrane sig for meget magt. I princippet burde en demokratisk forfatning være indrettet således, at de forskellige magthavere på intet tidspunkt opnår en fælles front, for med en fælles front, er det muligt at tilrane sig yderligere magt. På dette punkt er den danske Grundlov temmelig dårlig, og eksempelvis den amerikanske forfatning betydelig bedre. Spørgsmålet er om forfatningen og magtdelingen reelt kan beskytte borgerne fra magthavernes ønske om at tilrane sig mere magt. Ser vi tilbage på 1849 og spørger, om det reelt er lykkes at opretholde frihedsrettighederne, og forhindre staten i at tilrane sig magt, må svaret være nej. Staten bestiller ikke andet end at blande sig i mere og mere af vores liv. Statens magt over individet er enorm. Staten blander sig i hvad vi skal ryge, drikke og spise. Den opdrager os med oplysningskampagner, der fortæller, hvordan vi skal opføre

16

os. Den bestemmer, hvilke skoler vi skal gå på, holder styr på os alle sammen i et omfattende personregister og blander sig i det hele taget i alle mulige detaljer i vores liv. Alt sammen er det kommet snigende. Man kan diskutere om ikke indkomstskatten, der blev indført i 1903 var en krænkelse af ejendomsretten. Dengang blev man ikke så bekymret over en progressiv beskatning, hvor den højest trækprocent var på 2,5 pct. Men man kunne jo heller ikke vide, at den senere ville nå op på 68 pct. Det er ikke meget beskyttelse Grundloven har leveret på dette område. Det er mange områder, hvor man kan spekulere på, hvordan det lykkes magthaverne at tilrane sig mere magt. Hvordan de fik ulovliggjort den første offerløse forbrydelse til i dag, hvor man har forbudt energidrikken Red Bull. Hvordan det lykkes dem at opkøbe al kirkens jord efter 1. verdenskrig, og reelt set gøre kirken til en del af staten. Hvordan det lykkes dem at indføre omvendt (omvendt) bevisbyrde i forbindelse med skattesager. Fra den første opdragelseskampagne til det cirkus vi har i dag. Og hvordan det lykkes dem at tvinge alle borgere til at optræde i et register.


Nummer 5 årgang 2005 hvorfor stemmer man så? Med fare for at forvirre eventuelle statskundskab- og jurastuderende, vil jeg introducere en lille ligning: R = BP - C + D Hvor: R = forventet nytte af at stemme B = fordele ved at ens foretrukne alternativ vinder P = sandsynligheden for at éns stemme er udslagsgivende C = omkostningerne ved at stemme Som liberal kan man undre sig over, D = eventuelle private gevinster ved at flertallet ikke har benyttet sin at deltage i afstemningsprocessen magt til at stoppe statens ekspansion, og hvorfor befolkningen ikke Som Nozick illustrerede, er P nærstemmer sig til et mere liberalt sam- mest lig 0. Ved folketingsvalget var fund, der vil sikre mere frihed og den 0 for alle. Ved kommunalvalvelstand til alle. Som Århus’ spids- get, var der ikke et eneste sted, hvor kandidat til regionsrådet Ask Møller nogen fik indflydelse på mandatforNielsen spurgte i sidste nummer af delingen. Måske var der et sted eller Liberalt Besat, »Hvorfor overhove- to, hvor de personlige stemmetal afgjorde, hvem der inden for et parti det stemme?«. blev valgt ind, og det er de tilfælde, I et nummer for et stykke tid siden, hvor B er lavest eller måske ligebragte Liberalt Besat et uddrag fra frem negativ. D må tydeligvis være den amerikanske Harvard-filosofs, meget stor. Det er nok noget med, Robert Nozick, bog Anarchy, State at det er hyggeligt at gå ned at stemand Utopia. Det var ”Historien om me. Og at det i almindelighed er en slave”, og i denne lille historie irriterende at forklare folk, hvorfor illustrerede Nozick, hvordan indivi- man ikke har stemt. dets indflydelse ved valg begrænsede sig til, den meget sjældent for- Det fører hen til et problem, som komne situation, hvor præcist lige man kan kalde den rationelt uvidenmange vælgere havde stemt på to de vælger. Pointen er, at det mest forskellige valgmuligheder. Og det fornuftige for en vælger er at være er jo egentlig ganske logisk. Men uinteresseret i politik. Viden opnås Det er tydeligt at Grundloven ikke har formået at begrænse statens magt, og at frihedsrettighederne i dag i betydeligt omfang er kompromitteret. Uanset de gode intensioner og de mange år, hvor Grundloven og magtens tredeling rent faktisk virkede, gælder det til syvende og sidst, at staten er ét monopol på magt. Og staten har benyttet sig af sin monopolstatus.

17


Liberalt Besat nemlig ikke uden omkostninger. Når jeg bruger tid på at læse tykke bøger om politik, er der en alternativomkostning, nemlig alt det andet jeg ikke lærer. Nytten ved at lære om politik og politisk filosofi er stærkt begrænset for andre end dem, der har en professionel interesse i området, og det er de færreste. For langt de fleste kan det bedre betale sig at gøre sig klog på hvordan man snyder i skat, hvordan man laver god mad, indhenter offentlige støttekroner, finder gode tilbud i Netto osv. Tilegnet viden inden stemmeafgivelsen strækker sig måske lige til at høre hvilke parti, der vil bestjæle resten af befolkningen mest, for at give til lige præcis den målgruppe man selv tilhører. En opgave hvor interesseorganisationerne fungerer som vælgernes forlængede arm. Det er besværligt, at gøre sig klog på, hvordan man med liberaliseringer kan opnå små gevinster. Tag sådan noget som landbrugsstøtten og ældrechecken. Det meste af befolkningen og samfundet som helhed taber en lille smule på de tåbelige ordninger, men for interessegrupperne er der tale om massive gevinster. I stedet for at man som vælger går løs på de utallige væksthæm18

mende ordninger, kan det bedre betale sig, at sikre sig en ordning, der gavner lige præcis én selv. Og jo flere ordninger jo mere forstærkes incitamentet til at deltage i dette spil. Det er ikke overraskende, at en undersøgelse fra Århus Universitet af Martin Paldam, viser at danske vælgere i modsætning til amerikanske er karakteriseret ved at stemme udfra privatøkonomiske interesser. Et stort egoistisk ræs efter velfærdsydelser. Det er praktisk at vide hvilke mekanismer man slås med, når man vil skabe et mere liberalt samfund. Det kan virke håbløst, og det er det måske også. Men man bør udvælge sin strategi nøje, og denne strategi kan kortfattet udtrykkes med ordet kulturkamp. Kampen for et friere samfund består ikke i at gennemtrumfe en bestemt teknokratisk ændring med snedige politiske strategier og studehandler. Skal samfundet bevæges i en mere liberal retning, kræver det en kultur- og værdikamp, hvor friheden og det personlige ansvar sættes i centrum. VU skal bidrage til denne kulturkamp ved ikke at gå på kompromis med vores værdier, og vi skal fremsætte principielle forslag. Her kan vi gøre en forskel.


Nummer 5 årgang 2005 Bliver I mon klogere af det? Af Ikke mer’, www.liberator.dk/brog Kære Fjende Således indledte min bRog kollega Brokkemand Bob for omkring et år siden et indlæg her, i jeres blad. Jeg vil følge hans eksempel. For han havde jo ret. I er politikerspirer, og dermed ganske givet fjender af den ægte liberalisme. I sidder her med et blad, med flere artikler om afskaffelse af staten så vi i sandhed kan blive frie fra flertallets diktatur - men bliver I mon klogere af det? Næppe. I skal nok finde på en måde, hvorpå I overfor jer selv kan retfærdiggøre staten, på trods af at den virker ved vold. Den er jo også god, den sørger for at I kan komme på sygehuset. Sådan noget er folk ganske givet for dumme til at klare selv, med en privat forsikring. Staten er også så flink, når den beskytter jer mod jer selv - hvordan skulle I nogensinde selv kunne administrere at gå over vejen, uden at blive kontrolleret af statens bødeudskrivere? Eller hvad med uddannelse? Tænk bare på alt det staten gør for os, den er nu nok ikke så slem alligevel..? Jo den er! Staten gør det for den

lave pris på omkring 80-90 % af folks indkomst. Her tænkes ikke blot på skat, hvor noget af det laveste man kan slippe med er omkring 50 %, men også på moms, grønne og røde afgifter og hvad de kreative blodsugere på Christiansborg ellers har fundet på. Tænk over det, hvis du i sidste ende skal aflever f.eks. 82 % af din arbejdsindkomst til staten, hvem er det så egentligt der ejer det du tjener? Hvem er det, der ejer dig? Kan du overhovedet kaldes fri? Som en hver god liberal, mener jeg at man bliver en slave af sin herre, i det øjeblik mere end 50 % skal afleveres - så er det sådan set underordnet om det kommer en selv til gode senere, det bliver frataget en, givetvis fordi man skønnes for dum til selv at administrere sin egen ejendom. Staten vil altid vokse. Det er iboende mekanisme, fejlen ved hele systemet. Det er altid lettere at forklare hvorfor lige præcis den gruppe man selv tilhører, bør få et tilskud, der betyder en 19


Liberalt Besat lille merudgift for alle, end at forklare hvorfor alle tilskud til specialinteresser bør forsvinde. Selv den bedste forfatning kan ikke beskytte mod statens lyst til at vokse sig større - og staten har altid magten til det. Eneste løsning synes at være en total afskaffelse af staten. Dette sidste nægter I ganske givet at anerkende, og det er den sande årsag til at vi er fjender, og ikke venner. I tror staten kan tæmmes. I mener ikke staten og dermed den institutionaliserede vold - er ond i udgangspunktet. I bør lære at hade staten, først da kan vi blive venner. Indtil den dag, vil jeg blot sige:

"Kære Fjende, politik og liberalisme er hinandens anti-teser. Socialisterne har længe haft et mål om at politisere så meget som muligt, for at lukke staten og kollektivet ind på individets domæne. Som liberal bør du modsætte dig dette. Kæmp for mindre politik, kæmp for at få indskrænket det område der er genstand for politik. Kæmp for at staten bliver mindre, meget, meget mindre. Så kan vi måske være allierede, men venner, det bliver vi først når du vender politikken ryggen, erkender at staten er født ond og arbejder for en afskaffelse af politik, stat og tvang."

Arbejdsprogram for VU Århus 2005 Bragt jf. vedtægterne Venstres Ungdom i Århus skal i sit politiske arbejde sætte mennesket frem for systemet – der må gøres op med lighedstyranniet. Der skal være plads til, at unge mennesker med specielle evner og talenter kan udvikle og dygtiggøre sig. Den personlige frihed er det vigtigste element for et liberalt tænkende menne-

20

ske og dermed også for Venstres Ungdom i Århus. Den organisatoriske del VU Århus skal i 2005 opnå mindst 175 medlemmer VU Århus skal i 2005 gentegne minimum 70 % af medlemmerne


Nummer 5 årgang 2005 VU Århus skal afholde et medlemsmøde om ugen, januar, juli og august undtaget, og deraf skal mindst et af dem være et pr. halvår være et intromøde for nye medlemmer. VU Århus’ hjemmeside skal fortsat være Danmarks førende lokalforeningshjemmeside med ugentlige opdateringer. VU Århus skal udsende bladet ”Liberalt Besat” til alle medlemmer 6 gange om året. Bladet sendes desuden til Venstres byrådsmedlemmer, VU’s lokalformænd i Østjylland, VU’s Landsstyrelse og andre der vil have gavn af nyt fra VU Århus. VU Århus skal arbejde for en bred medlemstilslutning fra alle grupper af unge. VU Århus skal deltage aktivt i Venstres bestyrelser og hjælpe Venstre til fremgang. VU Århus skal nøje følge udviklingen i Århus Byråd og i Venstres byrådsgruppe. Dette sker bl.a. gennem VU’s medlem af den udvidede byrådsgruppe og VU’s byrådsmedlem.

vitetsniveauet kræver det. Dog mindst 2 udsendelser. Hjemmesiden og udsendelser via e-mail udgør et supplement hertil. Der skal dog sendes en informationsmail med månedens program ud i begyndelsen af hver måned.

Medlemsinformation Kernen i VU Århus’ skriftlige information til medlemmerne vil fortsat være de 6 årlige numre af ”Liberalt Besat”, og medlemsudsendelserne i det omfang akti-

Udvalgene Opfyldelsen af målene for år 2005 sker bl.a. ved at nedsætte Aktivitetsudvalget, Politisk Udvalg og Bladudvalget. Hvert udvalg har en formand,

Bestyrelsesweekend I det første halvår arrangeres en arbejdsweekend for bestyrelsesmedlemmer og tilknyttede personer (udvalgsmedlemmer, ITansvarlig etc.). Weekenden har til formål at styrke og forbedre samarbejdet i VU Århus’ bestyrelse. I løbet skal der arbejdes videre med arbejdsprogrammet og målsætninger for år 2005 og realiseringen af det. Det daglige bestyrelsesarbejde diskuteres og p lanlægges, o g en go d ”sammenrystning” skal tilstræbes. Det sociale sammenhold styrkes gennem hele året ved afholdelse af socialt betonede arrangementer. Arbejdsmæssig succes opnås bl.a. ved gode sociale relationer.

21


Liberalt Besat samt min. to medlemmer, der er udpeget af bestyrelsen. Derudover kan formændene selv trække yderligere folk ind. Herudover nedsættes der udvalg efter behov. Udvalgene er for alle medlemmer af VU Århus, og det skal tilstræbes, at så mange medlemmer som muligt deltager i udvalgene. Aktivitetsudvalget (AKU) Aktivitetsudvalget er ansvarlig for de ugentlige medlemsmøder samt for fester m.m.. Et varieret program skal tilstræbes, der skal lægges vægt på både det sociale og politiske aspekt. De ugentlige møder ligger fortrinsvis om mandagen kl. 19.00. Program over medlemsmøderne udarbejdes for et halvår ad gangen og kommunikeres effektivt til medlemmerne. Politisk Udvalg (PU) PU kan selv rejse sager i Venstres Byrådsgruppe gennem forarbejde i udvalget. Med den nye politiske virkelighed i Århus Byråd er det PU’s opgave at udstikke stærke liberale pejlemærker i den offentlige debat. PU kan være AKU behjælpelig med ideer til politiske arrange22

menter. PU kan efter eget ønske nedsætte udvalg, der arbejder med et politisk emne. PU skal udarbejde resolutioner til Landsstævnet. PU skal arbejde med de oplæg der skal til behandling i Landsstyrelsen. Det skal tilstræbes at hver PUmøde udmunder i et læserbrev. Bladudvalget Det er bladets opgave at informere om aktiviteter, være centrum for debat, samt sørge for en vis portion underholdning i hvert nummer. Bladudvalget skal indgå i tæt samarbejde med den IT-ansvarlige, så Liberalt Besat også kan læses på hjemmesiden. Udvalget skal tilstræbe et samarbejde med Venstre-Posten, for derigennem at øge kendskabet til VU i Venstrekredse. Udover de nævnte opgaver står udvalget selv for sammensætning, opsætning, trykning og distribution af bladet til alle VU Århus’ medlemmer, abonnenter og andre relevante personer. Alle er velkomne til at komme med indlæg til bladet.


Nummer 5 årgang 2005 IT-ansvarlig VU Århus skal være i front på IT-området. Dette mål har den IT-ansvarlige ansvaret for at opfylde. Det skal ske gennem en løbende og hyppig ajourføring af hjemmesiden. Hjemmesiden skal reklamerer for arrangementer, promovere kandidater og opfordre til diskussion. Hjemmesiden skal også indeholde de nyeste og vigtigste beslutninger i bestyrelsen, amtsbestyrelsen og landsstyrelsen. Det er ikke den ITansvarliges opgave selv at lave indlæg.

Liberalt Oplysnings Forbund (LOF), Venstres Kredse og bestyrelser m.m.. Repræsentanterne er forpligtede til at holde bestyrelsen orienteret om relevante beslutninger, aktiviteter o.l.. Den politiske profil VU Århus skal i foreningsåret 2005 markere en stærkere politisk profil. Dette skal ske ved at markere sig i pressen med pressemeddelelser, læserbreve o.l..

Forholdet til amts- og landsorganisationen Bestyrelsen skal i 2005 arbejde for, at VU Århus får størst mulig Århus VU og omverdenen indflydelse i såvel amts- og Eksterne samarbejdspartnere landsorganisationen. Det bør Bestyrelsen udpeger repræsen- derfor være oplagt, at foreningen tanter til Politiske Ungdomsor- yder støtte til og fra amtsgeneganisatio ner s Samar b ejd e ralforsamlinger og landsstævnet. (PUS), Magistratsudvalgene,

23


Liberalt Besat Fart på VU Århus Advarsel: Læsning af dene sladderspalte kan være stærkt vanedannende, og kræver i nogle tilfælde forudgående kendskab til diverse VU’ere. Redaktøren og VU Århus påtager sig intet ansvar for bivirkninger i forbindelse med læsning af denne sladderspalte, ligesom vi ikke vil hænges op på sandheden i historierne, der udelukkende af baseret på rygter og dybdeborende undercover arbejde.

Siden sidste sladderspalte er skrevet, er der sket ting og sager, der har været en fredagsbar, Venstre har holdt landsmøde med tilhørende fest og frem for alt har der været julefrokost i VU-Århus! Fredagsbaren var ikke kun for VU-Århus, den var for hele Århus amt, så der var deltagere fra nær og fjern – faktisk så fjernt som sjælland, da en delegation fra VU-Gladsaxe havde anmeldt deres ankomst. Delegationen fra Gladsaxe ankom først lidt sent, da de undervejs måtte lave et stop for at få flere øl med – to kasser rækker ikke langt til syv mand. Og det var udpræget, at det kun var fyre der kom fra sjælland, selv i Århus var den stodderstemning de bragte med sig næsten overvældende. Men nu var stodderstem-

24

ning så afgjort ikke det eneste de bragte med sig, godt humør og generel feststemning var også pakket i bagagen, så festen fik endnu et gear at køre på. Inden vi forlader indvandrer aspektet af festen helt, for at belemre enkelte udvalgte medlemmer med en offentlig udhængning i sladderspalten for intim omgang med personer af det modsatte køn, så skal det bemærkes, at VU-Gladsaxe forsøgte sig med en navneændring af Mini, da de mener han for fremtiden bør kaldes JFK – en ændring den evige dart-champ DC er stor tilhænger af, men ikke noget vi her på den traditionsrige sladderredaktion umiddelbart vil tage til os. For så at bevæge os videre til den omtalte udhængning, så skal det jo også nævnes at en unavn-


Nummer 5 årgang 2005 given tilrejsende formentligt fandt ud af om sekretæren har et sekretær outfit klar til brug derhjemme… Det skal heller ikke have lov at passere ubemærket, at et ganske ungt kvindeligt medlem endnu engang fik en god portion alkohol indenbords og endnu engang herefter i mild grad udnyttede en uskyldig fyr – ”offeret” kendes også som C. Formann. Når man nu næsten er for gammel til at udnytte de små piger, så kan man ligeså godt skræmme dem væk. Dette lod til at være morfars motto, da han på et tidspunkt fandt en cigar frem, der vakte udtalt afsky blandt de mere feminine deltagere i festlighederne. Når november måned går på hæld, er det tid til Venstres Landsmøde, hvor der som bekendt er en ganske udmærket fest om aftenen – en kærkommen lejlighed til at drukne sorgerne over det totale fravær af visioner og liberale taler til Danmarks Liberale Partis landsmøde. Når festtøjet er hevet på skal maden som bekendt ind. For at kunne foregå under civiliserede former kræver dette ritual dog et bord og en stol, noget sådan er

normalt ikke et problem når der skal holdes landsmøde, men når Odense Kongrescenter har stået for planlægningen, så kan det blive et problem at finde den rette plads – meget langt fra professionelt. Dette og andre problemer gjorde dog at der blev skænket mere gratis vin op, hvilket vi fra redaktionens side ikke vil klage over. Et medlem – af de lidt ældre – der ganske givet heller ikke vil klage over dette, er tidligere folketingskandidat Hans Kargaard. Fortrolige kilder vil vide at han ganske sjældent indtager stimulanser i en grad så han bliver synligt påvirket, dette var med andre ord en ganske, ganske, ganske sjælden aften. HKT var hvad man kan betegne som ”festligt påvirket”, det er altid rart at se at man ikke behøver blive kedelig bare fordi man er lidt ældre end den gennemsnitlige VU’er. Knap så rart var det at konstatere at blot fordi man er blevet lidt ældre og har fået en ordførerpost i folketinget, så har man ikke nødvendigvis lært at kontrollere sit indtag. Således var den eneste der fik det akut dårligt i en grad så han ikke nåede toilettet Troels Lund, ikke videre befordrende for styrkelsen af respekten for en person, der 25


Liberalt Besat ellers godt kunne trænge til en smule i den retning. Alt i alt, dog en fantastisk aften, på trods af at vi fra sladderredaktionens side vil udtale skarp kritik af fraværet af skandaler – det er ikke godt nok, drik noget mere, tænk noget mindre og gør dumme ting! En fest om året bliver sjældent overgået i skandaler og underholdning, og det er den fest hvor indtag af snaps er obligatorisk, naturligvis den storslåede julefrokost! Den eneste pålidelige kilde til sladder fra denne aften er den ædruelige vaskebjørn, men da denne ikke fandt det muligt at føre meningsfyldte samtaler forsvandt han på et ikke specielt sent tidspunkt – men pyt, vi tager også de upålidelige kilder med! Aftenen forløb fantastisk, den startede med Bornholmersnaps, mad og sang (ikke skønsang), fortsatte med det et par runder, gik derefter over i mere normale væsker og dans, og sluttede på en måde meget få erindrer klart. I mellemtiden påstås det blandt andet at Mini skulle have udtalt ”skal du eller jeg score hende?” – et spørgsmål der fik et negativt svar, hvorfor Mini efter sigende selv skulle have gjort det 26

i en vis grad. Det forlyder også at Morfar uden cigar rent faktisk godt kunne gøre sig lidt til overfor de kvindelige medlemmer… De der ikke skulle forsøge at gøre sig til overfor det modsatte køn kunne i stedet forsøge at indtage alkohol i utrolige mængder. Dette demonstrerede oraleksperten ved at blive så tilpas påvirket at hun fik problemer med at bevæge sig selv rundt uden kvalificeret hjælp. Da festen endeligt lakkede mod enden demonstrerede den tidligere byrådskandidat hvorledes man kan tillade sig at opføre sig, når man ikke skal samle folkelig opbakning. Dette gjordes ved at gå gennem de århusianske gader, mens der blev sunget FCK slagsange, med bl.a. linjen ”vi hader GF!!” der blev råbt meget, meget højt… Med årets sidste fest sikkert bag os vil vi fra sladderredaktionen godt takke for i år. Vi undskylder på ingen måde til de der er blevet hængt ud, men takker dem for velvilligt at stille op til fest og ballade, så vi har noget at skrive om - og det er ikke så få vi har fået hængt ud… God jul, godt nytår, og på gensyn til sladder i 2006


Nummer 5 årgang 2005

Information VU-Århus’ lokaler: Rosenkrantzgade 31,1. 8000 Århus C Tlf: 86193538

Foreningskonsulent: Sanne Holm Nygade 11, 1 9700 Brønderslev Tlf. 20 68 42 16 nord@vu.dk

Husk at du også kan læse om VU-Århus på www.vuaarhus.dk

Amtsformand Mette Møller Pedersen Vestergade 54, 1 8000 Århus C Tlf. 28 74 62 49 mettemp@gmail.com

Fritvalgt LS’er: Casper Henriksen Vestre Ringgade 152 st th 8000 Århus C Tlf. 51 21 38 64 Casper.henriksen@vu.dk Amtsvalgt LS’er: Flemming Kaasgaard Universitetsparken 7,1 -715 8000 Århus C Tlf. 26 95 29 89 flemming@vuaarhus.dk

27


Hot

Not

Ca. 43.000 århusianere - Godt valg

Odense Kongrescenter - Amatører

Den Bornholmske Spritfabrik - God snaps!

Troels Lund Poulsen - Lær at styre dit indtag

VU Århus’ julefrokost - Sådan skal en fest være

Nicolai Wammen - Fordi vi kan

Velfærdsreformer og Velfærdskommissionen

Anders Fogh Rasmussen og Røde Rohde

Liberator.dk

Politiken.dk - Når man ser bort fra de seje Dolph-striber

B.S. Christiansen for at redde Dolph

DR for at forsøge at dræbe Dolph

LB: 2005-5 (Liberalt Besat)  

Medlemsblad for Venstres Ungdom i Århus. Redaktør: Flemming Kaasgaard Tryk: VU’s sekretariat

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you