Vores LokalAvis · uge 37, 2025

Page 1


Vildt nok: Louise er den eneste kvinde i Danmark med jagttegn til langbue. Side 2

Folkeligt: Liv og glade dage i Give Lystanlæg. Side 4–5

Kaare klar med 2 dage med musik til åbningen af sin store livsdrøm. Side 14

Louise er den eneste kvinde i Danmark med jagttegn til langbue

Louise Hauge fra Thyregod leverede i uge 35 en præstation, der gør hende historisk i danske jagtkredse. I denne uge bestod hun simpelthen buejagtprøven med langbue som den første danske kvinde nogensinde. En unik præstation, som Louise har arbejdet benhårdt på at realisere gennem to års hård og målrettet træning.

Af Jim Hoff

– jimhoff@voreslokalavis.dk

GODT GÅET: Torsdag den 28. august vil blive en dag, som Louise Hauge og hendes mand David altid vil have fast forankret i hukommelsen. Denne dag skrev Louise simpelthen danmarkshistorie, da hun hos Naturstyrelsen i Randers bestod buejagtprøven med langbue – som den første og eneste danske kvinde nogensinde!

For at sætte denne præstation i relief kan vi oplyse, at der ifølge David Hauge er i omegnen af 2200 buejægere i Danmark, og der var tidligere kun 22 mænd, der havde jagttegn til langbue. Nu bliver Louise så medlem nr. 23 i denne eksklusive klub – og som sagt som den eneste kvinde.

Foto: Louise Hauge fra Thyregod leverede er historisk i danske jagtkredse. I sidste uge bestod hun simpelthen buejagtprøven med langbue som den første danske kvinde nogensinde. Privatfoto

Det skal simpelthen være løgn

Denne unikke præstation kommer langt fra af sig selv, for Louise har haft jagttegn til compoundbue siden 2008, og da hun gennem mange år har bevæget sig på allerøverste niveau inden for skivebueskydning og været en del af det danske landshold i mange år, så kommer

Jim Hoff Journalist 4161 2297

Søren Grunnet Salgskonsulent 2346

hun med en masse erfaring med og omkring bueskydning.

På et tidspunkt lå Louise faktisk nr. 1 på verdensranglisten over kvindelige bueskytter, hun har vundet sølv ved EM, og tæller man efter i pokalskabet, kommer man frem til imponerende 20 DM-titler.

- På et tidspunkt fandt jeg ud af, at der var ingen kvinder, der havde jagttegn til langbue. Den slags begrænsninger kan jeg slet ikke med. Man kan da ikke sige, at ’fordi du er kvinde, er det umuligt at få jagttegn til langbue’. Det skal simpelthen være løgn, tænkte jeg, og så satte jeg mit mål og et stort ønske om at få jagttegn i hus, fortæller Louise.

Kræver styrke og god teknik

Kravene omkring jagt med langbue er store: Man skal køre med et træk på 40 joule, langbuen er virkelig stram og dermed hård at håndtere. Og kvinder skal faktisk have flere pund på buen end mænd; den skal simpelthen være strammere for at kunne opfylde samme krav til anslagsenergi som hos mænd.

- Jeg kører nu med 46-47 pund i træk på min langbue – omregnet er det 43 joule. Så det er jo på den pæne side af de lovpligtige 40 joule. Min langbue er en amerikansk model, en 3-delt langbue, en såkaldt stickbow, fortæller Louise. Der her forklarer, hvordan hun overhovedet har opnået at blive den første danske kvinde med jagttegn til langbue.

Trænet 5-6 timer om ugen med langbuen de sidste to år

- Jeg har skudt med langbue til konkurrencer, altså skiveskydning, for at arbejde med det tekniske og min styrke. Jeg har gennem de sidste to år trænet 5-6 timer om ugen med langbuen, og de to år med konkurrencen med langbuen til skiveskydning er gået rigtig godt. Jeg er blevet dansk mester både indendørs

Torvegade 5–7, 7323 Give

og udendørs, har vundet guld i hold-DM og sølv i DM for mix-hold.

- De har stævner og finaler har virkelig hjulpet mig rigtig meget i forhold til, at jeg i dag har bestået langbueprøven og nu står med mit jagttegn. Derfor: Er der andre kvinder derude, der har mod på det her, så er mit råd til jer: Grib langbuen, skyd på skive, lær og dig selv om din teknik. Skiveskydning giver meget mere end 3D-skydning; med skiveskydning får du meget bedre feedback, pointerer Louise.

På fasanjagt til oktober – med langbuen

Hendes mand David var med under hele prøven, og han indrømmer blankt, at han nok var mere rørt end fruen, da det unikke jagttegn var i hus.

- Nu glæder jeg mig bare helt vildt til oktober, hvor jeg skal ud på min første jagt med langbue, og her ser jeg vildt meget frem til at nedlægge min første fasan med langbuen. Det bliver bare det fedeste, lyder det fra Louise med et stort smil.

Vores Lokalavis er online med nyheder på www.voreslokalavis.dk

Der udgives hver mandag en e-avis som kan læses på www.voreslokalavis.dk.

48 gange årligt udkommer den som fysisk avis.

Tryk: OTM Ikast

Deadline annoncer:

Annoncer til korrektur: Onsdag kl.15.00.

Rubrikannoncer: Torsdag kl. 08.00.

Ansvarshavende redaktør: Jim Hoff · Adm. direktør: Søren Grunnet

Vores LokalAvis påtager sig ikke erstatningsansvar som følger af evt. trykfejl i annoncer og tekst, og dækker ikke udgifter der er en følge af forsinkelse og bladleverancen. Erhvervsmæssigt gengivelse af tekst, billeder og annoncer er ikke tilladt.

Find os på Facebook og Instagram

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

TILBYDER

Design:

Få kr. 2.000,for din gamle stol køb af Farstrup

Ring og bestil tid på Tlf. 22 55 53 01 - så kommer stolebussen hjem til dig.

Pr øv ufor plig ten de stole i eget hjem med stolebussen!

Prøv uforpligtende Farstrups stole i eget hjem med stolebussen!

PRINCIPPET

PRINCIPPET

Liv og glade dage i Give Lystanlæg: Sammenholdets musikfestival leverede igen varen

Den 42. udgave af Give Festival blev traditionen tro afviklet den sidste lørdag i august, og inden alle løjerne gik i gang, skulle arrangørerne da lige have en lille bekymrende regnbygehilsen fra vejrguderne tidligt lørdag formiddag. Men så vandt solen frem, og den kunne skinne over en rigtig flot dag i anlægget med flot opbakning fra publikum.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

LIV I GIVE: Give Festival startede i år ud kl. 11.30 med bankospil i teltet, og her mødte de første gæster op allerede kl. 9.30, dels for at sikre sig favoritpladerne, dels for at hygge sig med hinanden over en kop kaffe eller to. Da spillet gik i gang, var det i et propfyldt telt, hvor både de helt unge og de, der var unge i 50’erne og 60’erne, helt i dagens ånd hørte en masse gode numre, smiley!

Med denne fine folkelige start som affyringsraket var man klar til det store musikprogram med hele 16 bands på plakaten på scenen og i teltet. Torsdag eftermiddag inden festivalen løb man dog ind i et

afbud fra bandet 6Pack grundet sygdom, så det betød, at arrangørerne måtte drible lidt rundt med tingene.

Akut programændring

Det endte med, at bandet Rose After Night startede en time før, og Guns’n Roses Tribute gik på scenen en halv

• Friske og tørrede blomster

• Vin & chokolade

• Dit lokale blomsterværksted

• Levering

• Selvbetjening 24/7

• Personlig betjening efter aftale

time før programsat – og de spillede da også lige en halv time ekstra. Dermed gik kabalen op.

- Det er fedt, når folk er fleksible og villige til at hjælpe, når det brænder lidt på. Rose After Night består af nogle gode lokale folk, de var straks med på ideen, og Guns’n Roses Tribute var også særdeles medgørlige og var med til at afhjælpe denne lidt bøvlede situation, fortæl-

ler Henrik Vestergaard, der er formand for bestyrelsen i Give Festival.

Højt musikniveau

Han understreger, at man i år var begunstiget af nogle virkelig dygtige bands, der leverede musikvaren – både i teltet og på scenen.

- Niveauet var højt i år, og det er jo også sådan, at det er utrolig let at skaffe bands

Med omtanke og lokalt nærvær sikrer

Vores Lokalavis, at din døds- eller takkeannonce bliver set af netop de mennesker, der betyder noget i vores område.

I Vores LokalAvis hjælper vi dig med, at nå ud til dem, der kendte og holdt af vedkommende.

Kontakt os eller din lokale bedemand – vi står klar til at hjælpe dig i en svær tid.

Tlf. 2346 6821

E-mail: sg@voreslokalavis.dk

til Give Festival. Folk vil bare gerne her til Give og spille, og det er jeg sikker på handler om, at det er et rigtig hyggeligt sted at spille, og at vi har et topprofessionelt setup omkring lys og lyd – det er noget, musikerne påskønner. Vi har i Allan Strand en topdygtig lydmand, der har været med 26-27 gange, og det er bare vigtigt, at den del af vores setup også er tip-top i orden.

Godt med folk på pladsen hele dagen

Henrik kan berette om et fint flow af folk på pladsen dagen

igennem, og den i 2024 påbegyndende tendens med, at flere unge i 17-18-årsalderen er begyndt at søge med anlægget, når der er festival, fortsatte igen i år.

- Det er dejligt, at den yngre generation har fået øje på os, og børnefamilierne er også virkelig godt repræsenteret. Her har vi i FDF Give en god samarbejdspartner, der sørger for gode og sjove aktiviteter til børnene med træklatring, bål osv. De to hoppeborge var også populære, og alle de her ting er bare med til at give en rigtig god stemning. Folk hygger

Bjarne Løvdal *29. september 1958 er død i hjemmet. Thyregod den 30. august 2025 Familien

Der var flot opbakning til bankospillet, der sparkede Give Festival i gang i år. De første gæster mødte simpelthen op 2 timer før, spillet startede. Foto: Jim Hoff

sig med en kold øl, og der var virkelig run på i Dørken Kiosks store telt, ligesom der hurtigt var udsolgt af tarteletter. Generelt var der run på i alle udskænkningstelte og boder - der blev spist og drukket op, kan man roligt konstatere, lyder det fra Henrik med et stort, men også træt smil.

For de gode folk bag festivalen er i den grad på arbejde i dagene op til og under festivalen – og søndag morgen/formiddag står den på oprydning, uanset hvordan den fysiologiske tilstand måtte være.

Herreværelset - det nye oprydningshold

Apropos oprydning havde Give Festival i år allieret sig med 10 morgenfriske gutter fra ’Herreværelset’, der er en af Gives mest fremadstormende nye foreninger. Her mødte herrerne op kl. 8.00 præcist. Og så gik de ellers i gang med det møjsommelige arbejde med at samle plastikkrus, cigaretskodder og andre efterladenskaber fra festivalfolket.

Og de leverede varen, for i løbet af en stor time havde

de 10 flittige gutter støvsuget plænen og skoven ved scenen, og så var der dømt morgenkaffe med rundstykker, inden de gik ud til 2. halvleg sammen med en lang række andre opryddere og telttømmere, som sammen med staben af frivillige folk med elektrisk snilde fik afmonteret diverse lys- og lydopsætninger.

Husk også folkene bag kulissen

Netop sammenholdet og frivilligheden er nøgleordet bag Give Festival. Her går man gerne en ekstra kilometer for hinanden, og selvom det er benhårdt arbejde, mens det står på, så nyder folkene bag Give Festival at være med til at levere denne store årlige byfest. Den interne stemning i arrangørgruppen er supergod, her kan man tale om værkstedshumor på højeste niveau, og når det brænder på, så smøger man ærmerne op og giver den gas.

- Det er utroligt vigtigt for mig at pointere, at det her ikke kunne gå uden alle de frivillige hjælpere, vi har. De er på dagen særdeles synlige på pladsen, men vi skal også huske, at der er en masse

Give-Egnens Folkeuniversitet i samarbejde med Give bibliotek

hjælp bagved. Folk, der hjælper med at gøre klar, og som leverer varen på mange forskellige måder.

- Her vil jeg gerne takke Benny Karlskov fra BKL, vognmand Flemming Thisgaard, Give Sværgods, Stark, Give El, JK Byg, Give Portmontage, MPS og Dan Cake – og naturligvis også

Kunstig intelligens

– hvad gør det ved os?

Foredrag ved sognepræst Simon Nøddebo Balle

Gør kunstig intelligens os klogere end nogensinde, eller gør det os dummere og mindre medmenneskelige?

Onsdag d. 10. sept. kl. 19.00 i ”HUSET” Rådhusbakken 9, Give

Gerne tilmelding senest d. 3. september til Petra tlf/sms 6049 5525

Entré kr. 50,-

bestyrelsen i Give Lystanlæg. Alle disse gode folk er yderst vigtige for os, og for at vi kan levere sådan en fin omgang Give Festival som her i 2025, konstaterer Henrik.

Flere runners, ja tak!

Han har dog et ønske her på falderebet i forhold til næste år.

- Jeg kunne virkelig godt bruge nogle flere runners på selve dagen. I år var vi tre mand til at tage os af akutte problemer og udfordringer, og det er simpelthen for lidt. Man er total på hele tiden og når jo slet ikke at være med til selve festivalen og nyde den gode stemning og musik, så kan man se sig selv som runner på selve

festivaldagen, er min dør pivåben.

Selvom han ligesom mange af de andre gode frivillige er træt helt ind i knoglerne, kan Henrik på bagkant af endnu en vellykket Give Festival godt presses til at udtale, at det er højst sandsynligt, at vi skal til Give Festival igen i 2026.

2 x JUBILÆUM

I 2025 kan Skulpturby Give fejre 20 års jubilæum for foreningen og 10 års jubilæum for ‘Solhjul’.

I den anledning inviterer vi til markeringen ved HUSET på Rådhusbakken 9, 7323 Give.

INVITATION

FREDAG DEN 12. SEPTEMBER KL. 13-16

Dagens program:

Kl. 13.00 Velkomst v/ fm. Jørgen Lundsgaard

Kl. 13:20 Tale v/ Dan Arnløv, fm. kulturudvalget i Vejle Kommune

Kl. 13:45 Taler omkring de to jubilæer

Kl. 14:15 Give Egns Kor synger aktuelle sange

Kl. 14:50 Fotokonkurrencen afsløres

Jubilæumsbogen afsløres og præsenteres

Kl. 16:00 Afslutning

Hyggeligt samvær med vin, vand og snacks.

Vi ser frem til, at byde velkommen til nogle hyggelige timer sammen.

10 af gutterne fra Herreværelset mødte op kl. 8.00 og gik i gang med oprydningen - og der var nok at se til, skal vi hilse at sige.
Foto: Jim Hoff

Skulpturby Give kan fejre dobbeltjubilæum

– og det bliver behørigt fejret ved Huset

Samlet set kan Skulpturby Give fejre 30-års jubilæum den 12. september. De 30 år skal fordeles med 20 år til selve foreningen og med 10 år til Solhjulet. De to jubilæer bliver fejret og markeret på behørig vis ved Huset på Rådhusbakken i Give med taler, sang og hyggeligt samvær fra klokken 13.0016.00.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

GIVE: I 2005 gik en flok lokale ildsjæle sammen for at danne foreningen Skulpturby Give med henblik på at præsentere kunst for folket i Gives midtby. Klemt inde mellem Legoland i Billund og Givskud Zoo i Givskud kunne man i Give sagtens se byen komme på danmarkskortet med dette tiltag – og det endte jo som bekendt med konceptet ’Danmarks Største

Udendørs Galleri’. Et koncept der i den grad har været med til at markedsføre Give på bedste vis, hvilket også var en væsentlig motivation bag konceptet.

I starten var det skulpturen ’Væksttræet’, der med en central placering midt på Torvet stod som det stærke symbol på byens sammenhold og vilje til at udvikle sig, men i 2015 fik ’Væksttræet’ så baghjul – eller nærmere Solhjul. Og det er jo netop det imponerende mesterværk af kunstner Bo Karberg, Solhjulet, der er dagens anden jubilar. Det var nemlig Solhjulet, der i maj 2025 rejste sig ude i rundkørslen ved Hjortsvangen som Gives nye vartegn.

Her er der gang i hjulene

Undertegnede skrev dengang om selve opstillingen af Solhjulet:

- Det var vel egentlig en slags rejsegilde, da knalddygtige

Røde Kors butikker:

Tøj/nips

Vimmelskaftet 17

Tlf. 5223 9747

Åbningstider: Mandag, onsdag–fredag kl. 10.00–17.00 (tirsdag lukket).

Møbler/nips

Møllevej 18A Tlf. 4013 0270

Vi modtager med tak donationer og dødsboer afhentes.

Udenfor butikkens åbningstid ring tlf. 4018 5510 for afhentning af møbler, nips & porcelæn.

Åbningstider:

Onsdag–fredag kl. 10.00–17.00 · Lørdag kl. 10.00–13.00.

Foto: I maj 2015 blev byens store flotte vartegn, Solhjulet, stillet op i rundkørslen ved Hjortsvangen.

En stærkt begivenhed, der tiltrak en del folk. Foto: Jim Hoff

håndværkere, en lettere bekymret kunstner og smånervøse folk fra Skulpturbyen, lørdag eftermiddag i sidste uge med et nærmest synkront ”yes” kunne konstatere, at det 14 tons tunge ”Solhjul” helt problemfrit klarede van-

dringen og luftturen fra marken ved Give Sværgods hen over hegnet og kørebanen i Hjortsvangsrundkørslen.

Kl. 13.08, ca. 15 minutter efter det var lettet fra blokvognen, satte det store Solhjul

sig med et gedigent ”klonk” på sin nye sokkel, og 90 fastskruede bolte senere, knejsede det imponerende kunstværk ved egen fri vilje hen over Give nordøst som et monumentalt ”Velkommen til Give, her er der gang i hjulene”.

følg os på facebook

Vi glæder os til at hilse på dig og din bil!

Stolt Bilpartner siden 2011

Professionel ser vice og reparation af alle bilmærker

Altid mulighed for lånebil, når din bil er på værksted

Få skræddersyet en ser viceaftale der passer til dig og din bil Express fordelskoncept

Symboler på stærkt sammenhold

Såvel Væksttræet som Solhjulet kunne kun realiseres, fordi en række lokale erhvervsfolk – og borgerne – samlede midler ind til de to projekter, og på den måde viser de to projekter jo meget godt, hvad det er, de symboliserer.

Op til den nye skulptursæson er der placeret hele 91 forskellige skulpturer rundt omkring i Give, hvor det både er danske og udenlandske kunstnere, der har leveret. Disse 91 skulpturer er sammen med et aktivt handelsog erhvervsliv med til at sætte Give på landkortet som ”Danmarks største galleri – i det fri”.

Og det er det, vi skal fejre fredag den 12. september ved Huset!

• Revision

• Årsregnskab

• Bogføring

• Skat

• Budgetter

• Juridisk assistance:

- Selskabsstiftelse

- Ægtepagt

- Bodeling

- Testamente

- Fremtidsfuldmagter

• Rådgivningsydelser

ERHVERV · PRIVAT · LANDBRUG

REGISTRERET REVISOR

Hanne Lund, Cand. Jur.

Vestergade 23 · 7323 Give Telefon 7573 5422

E-mail: erling@revisorlund.dk

Væksttræet har sagt farvel til Torvet:

Gives første vartegn har holdt flyttedag

Skulpturen ”Væksttræet” af Zilvinaz P. Augustenas blev ’plantet’ på Torvet i forbindelse med en renovering af Torvet for omkring 23 år siden. Den 4 tons tunge skulptur skulle signalere vækst og udvikling, og byens borgere var med til at samle penge ind til projektet. Men nu har Væksttræet forladt Torvet!

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

BYUDVIKLING: Fredag den 29. august klokken 9.57 trillede den lokale vognmand Flemming Thisgaard ind på Torvet med sin Scania R500 lastbil med kran. I dagene op til havde gode folk fra Anton Knudsen A/S, der er et entreprenør- og byggefirma fra Egtved, fjernet brosten og flisebelægningen på Torvet, så nu stod byens tidligere

vartegn, Væksttræet, midt i en ørken af sand.

Tilbage til Flemming Thisgaard, for det var ikke for sjov, at den gode vognmand var på plads med kranen denne fredag formiddag. Han havde nemlig fået sig en løfterig opgave, idet Væksttræet skulle fjernes og køres om til sit nye hjem på Bøgetorvet.

Og hvem andre end den rutinerede lokale vognmand kunne løfte denne opgave!

Perfekt udførelse

Sammen med to af folkene fra Anton Knudsen fik Flemming påmonteret bæreseler på Væksttræet, Scaniaen blev solidt placeret i det midlertidige ørkensand på Torvet, og så gik Flemming i gang ved kontrolpanelet med at løfte dette stykke skulpturel symbolik op i himlen over Torvet i Give.

De tre bæreringe beton, der løftede Væksttræet op i højden, blev i første omgang stå-

ende, og efter få sekunders elegant og millimeterpræcist løftearbejde sagde det ’klonk’ oppe fra bunden af lastbilen – mission completed.

De to gutter fra Anton Knudsen havde i forvejen gjort klar til Væksttræet på Bøgetorvet lige foran den desværre tomme og spøgelseshusagtige pølsevogn, og efter endnu en stilsikker omgang med kranen sagde det igen ’klonk’, og Væksttræet var landet på sit nye midlertidige hjem.

Betyder det så vækst til Bøgetorvet?

Lad os alle håbe, at det, at Væksttræet nu står på Bøgetorvet, foran det forladte og ensomme pølsevognshus, er et gennemtænkt kommunalt signal om, at nu skal der også skabes vækst på Bøgetorvet, læs: at nu sker der snart noget konstruktivt med det forladte pølsevognshus. Skal vi ikke bare formulere det således, at vi har spøgelseshuse nok i byen i forvejen!

Hvem skal være din stemme

i Vejle Spildevands bestyrelse?

Helt konkret ved vi, at Skulpturby Give arbejder benhårdt med kommunen på at få lov til at bruge lokalet til et slags turistkontor for Skulpturbyen ….. men lad os nu se!

Selve flytteprocessen varede 14 minutter og 31 sekunder, stærkt og professionelt arbejde af Flemming, og superfint at man hyrede en god lokal mand til dette job.

Får byen nu et lille hyggeligt ’turistkontor’?

Efterfølgende tog Flemming da også lige opgaven med at flytte de tre betonringe, der dannede fundamentet for Væksttræet på Torvet – og det gik lige så perfekt som den første flytning.

Nu ligger der så et nyt lille projekt og venter på

Bøgetorvet, samtidig med at Torvet i bymidten skal renoveres og shines op. Her er Jørgen Lundsgaard, der er formand for Skulpturbyen Give, i dialog med Vejle Kommune, både om den føromtalte brug af den gamle pølsevogn og den nye placering af Væksttræet.

Strategisk godt tidspunkt her op til det forestående kommunalvalg, smiley!

Processen med at flytte Væksttræet fra Torvet til Bøgetorvet tog små 15 minutter, og det gik fuldstændig gnidningsløst. Foto: Jim Hoff

gennem mere end 65 år

Skal De bygge om, bygge til eller bygge nyt?

Vi kan rådgive og hjælpe med myndighedstegninger samt byggeansøgning til Deres projekt – hvad enten De selv skal stå for projektet eller har håndværkere til at udføre det.

Byggeansøgning til skur/havehus/shelter fra kr. 5.000,- inkl. moms

Skitser af Deres nye tilbygning fra kr. 7.500,- inkl. moms

Myndighedstegninger og ansøgning af Deres tilbygning fra kr. 25.000,- inkl. moms

Myndighedstegninger og ansøgning af Deres nye bolig fra kr. 45.000,- inkl. moms

Foto:

De gik ud af realen i 1975

de igen efter 50 år til en fin hyggedag

I sommeren 1975 gik en flok på 23 unge håbefulde mennesker ud af realklassen på Ikærskolen i Give. 50 år senere mødtes 16 af dem igen til reunion på Ikærskolen, hvor det blev en god dag i gensynets tegn med en masse gåture down memory lane.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

GIVE: Ud af de 23 realister, der i 1975 tog realeksamen på Ikærskolen i Give, er der i

dag 21 tilbage, og 16 af dem mødtes igen fredag den 29. august på Ikærskolen til 50års jubilæet for deres afsked med Ikærskolen.

Dengang var det naturligvis en flok lokale unge mennesker, der vis flid og dygtighed hev en realeksamen hjem, men i dag er de spredt for alle vinde, selvom en del dog stadig bor her i lokalområdet.

Flokken mødtes også til 25års jubilæum, og nu her 25 år senere, var der som sagt 16 ud af 21, der havde mulighed for at mødes igen. Flokken startede op på p-pladsen ved Ikærskolen, hvor de fik besøg

af de to pensionerede lærere Vita og Bjarne Hyldgaard, der med lidt hjælp godt kunne huske de fleste af deres tidligere elever.

Rundvisning på skolen med ægteparret Hyldgaard som guider Efter en fotosession med avisen i det smukke augustvejr fik de 16 fremmødte ’elever’ en rundvisning på skolen anført af Vita og Bjarne Hyldgaard.

Her har vi de 16 deltagere i fredagens reunion sammen med de to nu pensionerede lærere, Vita og Bjarne Hyldgaard. Foto: Jim Hoff

_ Vita og Bjarne Hyldgaard fortalte om Ikærskolen igennem tiden, imens vi fik en rundvisning. Vi havde en rigtig hyggelig dag med mange snakke om ”gamle dage”, imens vi nød en lækker frokost på Give Golfklub. Ester Nygaard Røen var med noget af tiden via en iPad. Hun

fortæller Lisbeth Christensen, en af 1975-realisterne, og som bor i Farre i dag.

Dagens deltagere var: Steen Åmand Olesen, Jacob Rosenhøj Jørgensen, Kristian Henrik Therkelsen, Jørgen Johnsen, Johnny Pedersen, Bente Rostgaard Nissen, Annie Dyrvig Clement, Gitte Larsen, Margit Bjerregaard, Birgit Vindbjerg, Helle Kristensen, Inger Rundin, Inge Lise Karlsen, Anne-Lise Pedersen, Anette Lak Rasmussen og Lisbeth Christensen.’

Det oprindelige klassefoto af realklassen fra 1975 - det var dengang drenge kunne gå med langt hår og stadig se hamrende godt ud. Privatfoto

Nu inviterer Vejle Kommune til ”Åben Dør – hele familiens dagtilbud”

- og det sker også her i Give!

’Hele familiens dagtilbud’ er et nyt projekt, som Vejle Kommune har fået støtte til fra Social- og Boligstyrelsen. Projektet går ud på, at der i syv udvalgte daginstitutioner er ”åben dør”, hvor familierne i området kan få tværfagligt råd, støtte og vejledning fra fagfolk. Og her er Give udvalgt med to destinationer.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

GIVE: Tilbuddet skal være lettilgængeligt, og hjælpen skal være der, når behovet opstår hos familierne. Størstedelen af småbørnsforældre har deres børn i et dagtilbud, derfor skal hjælpen være placeret fysisk i daginstitutioner. Det er desuden der, familierne har deres daglige gang.

Sparring omkring alt vedrørende familielivet

Set ud fra et lokalt perspektiv betyder det, at der fremover i Give vil være mulighed for forældre at komme forbi ”Åben dør” og få sparring omkring alt, hvad der handler om børn, familier og trivsel.

- Fordelen ved, at vi sidder en pædagog, en socialfaglig rådgiver og en sundhedsplejerske, er, at vi kan supplere hinanden i de forskellige temaer. Det er muligt at tage en pædagog med fra den stue, barnet går i, hvis man har behov for det, eller blot gøre det selv, fortæller Anita Brodersen, der er socialfaglig rådgiver ved Vejle Kommune.

Mange relevante temaer

Anita kan derudover oplyse, at de, der sidder med ved bordet i tilbuddet, ikke opretter sager, og at de selvfølgelig har tavshedspligt. Man har mulighed for at tilbyde yderligere samtaler eller forløb med familien, hvis der er behov for det.

Åben Dør foregår helt

- Tilbuddet retter sig til alle familier, der på et tidspunkt i deres liv har behov for sparring udefra, som vi alle sammen har. Temaerne er mangeartede: Behov for at forstå sit barns adfærd, søvn, rutiner, familiedynamikker, skilsmisse, samarbejde, trivsel, økonomi og meget mere. Man kan ikke komme med

et forkert emne, så at sige, forklarer Anita.

Rent praktisk foregår det nedenfor beskrevet:

Åben Dør foregår helt lavpraktisk i Søndermarkens Børnehus, Teglværksvej 15, 7323 Give hver tirsdag kl.

8.15-10.15. Her kan man komme forbi i det tidsrum eller på forhånd bestille tid ved en af pædagogerne i huset. Målgruppe: Forældre til børn i Søndermarkens Børnehus eller i dagplejen i Give, samt gravide/kommende forældre.

Desuden er der også Åben Dør i Dagplejens Legestue,

Birkevej 5, 7323 Give, hver den første onsdag i måneden kl. 13-15. Her er det samme princip, at man kan dukke op eller bestille tid på forhånd via sin dagplejer eller dagplejepædagogen. Målgruppe: Forældre til børn i dagplejen i Give, samt gravide/kommende forældre.

Foto:
lavpraktisk i Søndermarkens Børnehus, Teglværksvej 15 i Give hver tirsdag kl. 8.15-10.15. Desuden er der også Åben Dør i Dagplejens Legestue, Birkevej 5, i Give, hver den første onsdag i måneden kl. 13-15. AI Grafik

14-årige Anton er Danmarks næstyngste klubmester i herreseniorrækken

Anton Haurvig Rasmussen! Det navn skal man til at holde øje med fremover i golfkredse, efter at den 14-årige Giveknægt i forbindelse med klubmesterskaberne i Give Golfklub simpelthen gjorde rent bord og vandt klubmesterskabet – i herreseniorrækken. Dermed blev det lokale golftalent historisk i klubben som yngste klubmester nogensinde - og på landsplan er han kun overgået af den professionelle golfspiller Rasmus Højgaard.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

Det er et ungt golftalent ud over det sædvanlige, som i disse dage kan kalde sig klubmester i herreseniorrækken. 14-årige Anton Haurvig Rasmussen besejrede den tredobbelte klubmester

Steffen Jepsen ved de lokale klubmesterskaber i golfklubben i Give, og dermed er han klubbens yngste klubmester nogensinde.

Kigger vi på golfens historik, bliver Anton fra Give kun overgået af den i dag professionelle Rasmus Højgaard, der var et par måneder yngre, da han blev klubmester i herreseniorrækken i Gyttegård Golfklub for en del år siden.

Ud af en klassisk golffamilie

Nu tænker man nok, at det er ret unikt, at Anton stiller op i herreseniorrækken til klubmesterskaberne, men den unge mand er klubmester i 2022 og 2023 i juniorrækkerne, og i 2024 testede han sig selv af, da han som blot 13-årig (!) for første gang stillede op i herreseniorrækken. Her blev det til en flot 5. plads, og det skabte blod på

tanden hos det unge golftalent, der kommer ud af en familie, hvor både mor Mette, far Kristian, bror Magnus og bror Pelle også kan finde ud af at bruge golfkøllen.

- Det var en fed oplevelse at være med i herreseniorrækken i 2024. En rigtig god udfordring, som gav mig en masse positivt. At være med der var med til at bygge mig op golffagligt og mentalt, og derfor havde jeg da også et klart mål om at komme på podiet i herreseniorrækken her i 2025, lyder det fra den sympatiske unge mand med et genert smil.

Startede på golf som 5-årig

Avisen møder Anton en mandag eftermiddag i klubhuset i golfklubben, og med til ’pressemødet’ er Antons far, Kristian, hans bror og gode wingman på golfbanen, Magnus, samt Morten Løvstad, der er formand for juniorudvalget i klubben, samt to af Antons gode sponsorer, Finn Eskildsen fra Give Elementer og Claus Karlskov fra Tørring VVS.

Anton er just hjemkommet fra en turnering i Skander-

borg for spillere op til 21 år i U22-rækken, et 2-runders slagspil, hvor Givetalentet vandt. Endnu en god oplevelse for den unge mand, der for øvrigt kan præstere et flot golfhandicap på +2,5.

Han startede op med at komme ud på golfbanen og spille lidt med sin far som 5-årig, og Anton har også spillet en del fodbold som yngre.

- Anton var ikke så interesseret i golf i starten, og når vi var ude til fodbold, var han mest interesseret i at vide, hvor cafeteriet lå. Men efterhånden blev han mere og mere bidt af golf, nok også fordi vi tit var afsted med hele familien og hyggede os med det, fortæller Kristian.

Stærk opbakning

Omkring år 2022 begyndte Anton for alvor at gøre mere ud af sin golftræning, og det var også på det tidspunkt, at han begyndte at spille kampe. Fodbolden var gledet i baggrunden – det job lader han sine to brødre, Pelle og Magnus, om at udføre. Den øgede træningsmængde gjorde noget godt, både teknisk og mentalt, for den unge mand, og i 2023 besluttede Anton sig for at tage ud at spille mod andre klubber.

- Jeg har et supergodt team omkring mig. Mine forældre bakker mig flot op, min bror Magnus hjælper mig rigtig meget både til kamp og træning. Martin Lauridsen fra Lido Fitness/Eliteklinik

Vejle er også en god støtte i min fysiske træning. Han er specialiseret i golfspillere, og så er der vores klubtræner her i klubben, Johannes Odderskjær Jensen, fortæller Anton.

Nu på Facebook med golfprofil

Hertil føjer Kristian, at da golf jo også er et spil, der ud over de tekniske færdigheder bestemt også foregår mellem ørerne, så går man med seriøse overvejelser i forhold til at få tilknyttet en mentaltræner til Anton, mens storebror Magnus med et stort smil konstaterer, at lillebror Anton også skal til at steppe op med den fysiske træning, så hans slag kan nå længere ud!

I forbindelse med at Anton er blevet et navn, man skal tage seriøst i golfsporten, har han lavet en profil på Facebook ved navn Anton Rasmussen – Golfspiller, hvor man kan følge hans meritter.

Golfhandicap på + 2,5

I forbindelse med at Anton både i 2024 og her i 2025 i den grad har vist sit store potentiale, er han også blevet interessant for sponsorer fra lokalområdet.

- Det har været superfint, at folk så hurtigt har budt sig til som sponsorer for Anton. Det er også vildt og positivt overraskende, hvor hurtigt hans udvikling er gået. I starten af 2024 havde han et handicap på 9, da året slutte-

Her ser vi Anton i midten sammen med sin fra Kristian og storebror Magnus, der begge spiller en vigtig rolle i Antons karriere som golfspiller. Foto: Jim Hoff

de hed det 0, og nu er han så på plus 2,5, og det er virkelig flot, fortæller Kristian.

De to sponsorer, der er til stede denne dag, Finn og Claus, pointerer, at de gerne støtter et ungt lokalt golftalent som Anton, både fordi han naturligvis er et stort talent, men også fordi han kommer med en stor likeability, han er jordnær og ydmyg og i det hele taget bare en guttermand. De to udgør sammen med Carletti en stærk sponsortrio.

Træningsnarkoman

Anton sender da også nogle stærke signaler om, at han vil det her. For udover at råde over et godt golfteknisk råmateriale, så udviser den 14-årige unge mand ifølge de gode folk omkring ham en masse vilje, han leverer en stor og fin træningsindsats, han spiller golf hver dag, og træner 6-7 gange om ugen plus ture i fitnesscentret.

- Og så har Anton en helt speciel egenskab rent mentalt. Han ’overtænker’ ikke tingene. Han tænker ikke så meget over konsekvenserne, han har meget stort fokus på den foreliggende opgave: Han går lige direkte ind i opgaven, og det kan sagtens være en fordel, at man ikke tænker alt for meget over tingene, når man er i stand til at handle intuitivt. Anton ved, hvad han kan, og ud fra det bruger han sine styrker i spillet, fortæller Kristian og Magnus.

Flot opbakning fra Give Golfklub

En spiller med det potentiale, og i den unge alder, skal naturligvis matches rent

golffagligt, gerne presses til at yde sit bedste, så derfor er Anton sammen med 3 andre dygtige golfspillere en del af et golfakademi i Brande, hvor spillerne ligger meget tæt niveaumæssigt. De andre spillere er fra 19 til 21 år, og det er Johannes, der også er golftræner i Give, der står for træningen.

- Golfklubben her i Give bakker rigtig flot op omkring Anton. De betaler hans greenfee, når han er ude at spille, og generelt er der virkelig en flot opbakning til ham. Give Golfklub er jo en meget social klub, hvor man ikke rigtig har et elitemiljø, så det er ret unikt for klubben, at en spiller med Antons potentiale pludselig dukker op, siger Kristian.

- Golfklubben er mit andet hjem

Anton er også rigtig glad for Give Golfklub, som han uden tøven gerne kalder for sit andet hjem.

- Klubben her er virkelig god til at hjælpe mig, og jeg er som sagt heroppe rigtig meget for at træne. I sommerferien i år slog jeg telt op herude, så jeg kunne træne ekstra meget, og når jeg er hjemme, bliver jeg ret hurtigt rastløs, og så er det bare afsted herop. Det er da også min helt store drøm, at jeg på et tidspunkt kan blive så god til golf, at jeg kan leve af det, lyder det fra det unge golftalent, der har legendariske Tiger Woods som sit forbillede.

Han har fået kortlagt sin psyke af den tidligere professionelle fodboldspiller, Alex Nørlund, og han pointerer, at man her har med en selvsikker ung mand at gøre, der går på

banen for at vinde hver gang. Han kan have momenter, hvor han ikke er modtagelig for råd og input udefra, så her skal man som Antons coach lige være meget skarp på, hvornår ’det mentale vindue’ er åbent for vejledning.

2026 – her skal den unge mand udfordres endnu mere

I forhold til sæson 2026, så skal Anton ifølge Kristian endnu mere i ilden for at blive udfordret og presset til sit yderste.

- Anton er selv klar til større udfordringer nu. Han har været oppe mod landsholdsspillere og har set, at han godt kan være med, og han kan også se, at jo bedre modstand han møder, desto bedre bliver han. Det er Antons mål at blive den 3. bedste i sin årgang, og her blev han da også nr. 3 ved årgangsmesterskaberne.

På U16-ranglisten for hele året ligger Anton nr. 1, og det er hans klare mål, at han ender på 1. eller 2. pladsen, når de sidste kampe er spillet – og det er der klare indikationer på, vil ske.

Spiller golf juleaften og nytårsaften

I forhold til at komme på landsholdet handler det ganske simpelt om ranglister plus at gøre sig bemærket over for de relevante scouts. Nu er Anton ikke økonomisk begrænset, fordi han har de her gode sponsorer, der bakker ham op, så han kan deltage i mange stævner, han kan købe nyt udstyr, når det er nødvendigt, uden at familien går fallit.

- Vi er som familie jo nye i det her elitegolfmiljø, og det er en dyr sport både mht. udstyr, kørsel osv. Men som familie støtter vi 100 procent

op om Anton – vi er jo en rigtig golffamilie. For eksempel har vi en fast tradition med, at vi uanset vind og vejr spiller golf både juleaften og nytårsaften - det er en god, sjov og hyggelig tradition, som vi ikke laver om på, fortæller Kristian med et stort smil.

Teamet omkring Anton:

Manager: Kristian Rasmussen (far)

Golftræner: Johannes Odderskjær Jensen (protræner - Give, Brande)

Programlægning af fysisk træning: Martin Lauridsen (MotusFit, Vejle)

Ansvarlig for fysisk træning: Magnus Rasmussen (storebror)

Ansvarlig for sociale medier: Magnus Rasmussen.

Anton har flot støtte af tre lokale erhvervsvirksomheder, der støtter ham. Det er Give Elementer, her repræsenteret ved Finn Eskildsen, Tørring VVS, her med Claus Karlskov, og så er det Carletti. Sidstnævnte kunne på dagen ikke sende en repræsentant. Foto: Jim. Hoff

Nu åbner Musikmejeriet dørene: Kaare klar med 2 dage med musik til åbningen af sin store livsdrøm

Tilbage i maj 2025 satte instrumentmekaniker Kaare Nygaard sin underskrift på en købsaftale for mejeriet i Borgergade 17 i Thyregod. Hvor det tidligere var mælkeprodukter, der blev produceret på stedet, vil det 1600 m2 store mejeri fremover komme til at rumme et helt nyt musikalsk kulturmekka med stor koncertsal, musikalsk værksted og øverum.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

THYREGOD: Det gamle mejeri i Borgergade i Thyregod fik ny ejer i maj 2025, hvor

Kaare Nygaard fra Bredballe skrev under på en købsaftale. Kaare er instrumentmekaniker og driver sammen med sin makker Therkel Bromand virksomheden ’Musik Mekanikeren’ i Hedensted.

Men nu har den 34-årige musikmand solgt sit hus i Bredballe, og han er i disse dage i gang med at gøre en lejlighed klar i det gamle herskabelige og smukke mejeri

med henblik på indflytning omkring 1. oktober, hvor der også gøres plads til Kaares 7-årige søn, Anker.

Drømmen om at samle musikverdenen under én paraply

Kaare er selv fiks på fingrene, og han laver selv en hel del, men det er klart, at der også skal hentes professionel håndværkerhjælp ind i forhold til at få styr på samtlige 1600 m2 i det gamle mejeri.

- Det samlede projekt kommer til at rumme en koncertsal/spillested med scene, diverse øvelokaler, et værksted til reparation af diverse musikinstrumenter, en lejlighed til mig og Anker samt et showroom, der vil få et lidt butiksagtigt præg, og hvorfra vi også vil kunne sælge instrumenter. Overordnet set er det min drøm at samle musikverdenen her under én paraply.

- Rent jobmæssigt vil det primært handle om reparationer af guitarer, klaverer, trommer, forstærkere, højttalere osv. Ja, vi har endda for nyligt repareret noget så unikt som en gammel lirekasse for en kvinde fra København – det var en fantastisk sjov opgave,

lyder det med begejstring i stemmen fra Kaare.

Ser masser af muligheder i de 1600 m2 i Borgergade Og begejstring er lige netop nøgleordet i mødet med den unge musikinstrumentmekaniker. Man mærker tydeligt, at Kaare brænder for det her projekt, som han ikke tøver med at kalde for en livsdrøm, der nu kan gå i opfyldelse.

- Jeg har af en eller anden grund altid været fascineret af de her gamle, store flotte mejeribygninger – og bygningen her i Thyregod var i god stand, modsat mange andre nedlagte mejerier, så da det kom på markedet, var jeg ikke i tvivl: Det er her, jeg skal skabe det her nye musikmekka, hvor en masse musikere kan mødes og være med til at give folk en masse gode oplevelser.

- Der er rigtig meget, der skal laves, der er lang vej igen i forhold til renoveringen, men for at give folk et indblik i, hvad det er, der sker her i Musikmejeriet, og hvem jeg er, så har jeg valgt at holde åbent hus i weekenden den 13. og 14. september. Jeg har lejet en mobilscene hos

DGI, og via mit store netværk i musikbranchen har jeg fået en masse gode bands og kunstnere til at komme og spille her helt gratis.

- Vi spiller også med mit eget band, Inverted, og det ser vi meget frem til. Der vil være gratis entré, og derudover en tombola plus en god bar med salg af øl, så der også kan komme lidt penge ind på kontoen til det her store drømmeprojekt, oplyser Kaare.

Nu skal der penge på kontoen

Der er i forbindelse med oprettelsen af Musikmejeriet dannet en frivillig forening ved navn Troubadour med en 7 mand høj bestyrelse, bestående af folk, der alle er i musikbranchen. Som lydmand har man den topprofessionelle Martin Boesvang fra Vejle.

Overordnet set vurderer Kaare, at de næste par år vil komme til at gå med at gøre Musikmejeriet færdig. Her skal der bygges om, renoveres og laves nye rum osv., og inden man for alvor kan komme i gang med de helt tunge opgaver, skal der penge på kontoen.

- Der skal søges fondsmidler mange steder, og der skal søges midler hos Vejle Kommune. Det er en lang proces, men også spændende, og da dette projekt jo bare er min livsdrøm, så er jeg fuld af optimisme og gåpåmod. Om 1-2 år vil der her stå et flot og attraktivt spillested for både musikere og musikglade gæster, konstaterer den unge driftige musikentusiast med et stort smil.

Program – lørdag d. 13. september

12.00 – Dørene åbner

12.30 – Velkomst

Kaare, ejer af det gamle mejeri, byder velkommen og fortæller om visionen for stedet.

14.00 - Groundstone

Hård rock med lækre toner og inspiration fra 80’erne og 90’erne.

16.00 – Sons of Sasha

Et melodisk rockband med energisk lyd og fængende melodier, som skaber en stemningsfuld koncertoplevelse.

17.30 – Ild-show

To gøglere indtager gårdspladsen med et spektakulært show fyldt med ild, rytme og dramatik.

19.00 – Inverted - Et band med intens og melodisk rock, der garanteret sætter gang i publikum.

Program – søndag d. 14. september

12.00 – Dørene åbner

12.15 – Velkomst

Kaare, ejer af det gamle mejeri, byder velkommen og fortæller om visionen for stedet.

12.30 – Lonesome Grass - Et lokalt bluegrass-band, der leverer smittende akustisk musik med banjo, guitar og flerstemmig sang. Bluegrass har rødder i amerikansk folkemusik og er kendt for sin varme og livlige energi.

14.00 – Jørgen Scharling Band - Dansksproget poprock med nærværende tekster og fængende melodier, der rammer både hjerte og dansefod.

16.00 – Jacob - Singer-songwriter med base i melodisk rock. Har netop været spillet på DR P5 og leverer en stærk og personlig koncertoplevelse.

18.00 – Witchfang - Okult horror-rock med tunge riffs og dramatisk atmosfære –musik, der både fascinerer og forfører.

19.30 – Ildshow - To gøglere indtager gårdspladsen med et spektakulært show fyldt med ild, rytme og dramatik.

20.00 – Perry Stenbäck & Dekadans - Prisbelønnet musiker med sit band. De spiller egne viser og fortolkninger med stor musikalitet, nerve og spilleglæde – en perfekt afslutning på weekenden.

- Hele weekenden kan der købes drikkevarer og snacks, Entré er gratis begge dage, og jeg vil gerne sende en stor tak til alle sponsorer, som har gjort arrangementet muligt, lyder det anerkendende fra Kaare.

Badmintontalenterne

Mithi og Milea fra Gadbjerg

er inde i en rivende udvikling

I sommeren 2024 meldte de to badmintonpiger Milea og Mithi fra Gadbjerg sig til sommertræningen i GLIF Badminton under træner Flemming Alexandersens vinger. Det, der dengang var en hyggesport for de to piger, er nu blevet en seriøs og målrettet affære med træning op til 4 gange om ugen – og hvor begge piger har rykket sig så meget, at de er udtaget til Badminton Midtjyllands kredstræning.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

DE SEJE UNGE: Nogle gange er det tilfældighedernes spil, der gør, at dygtige sportsfolk lige pludselig bliver opdaget og kommer i de rigtige sammenhænge i forhold til udvikling af deres talent. Sådan var det også med de to søstre, 9-årige Milea og 14-årige Mithi Ranaivo Bjerremand fra Gadbjerg.

Da de var henholdsvis 8 og 13 år, besluttede de sig for at gå til sommertræning i badminton i regi af GLIF Badminton i Elkjærhallen i Grønbjerg med badmintontræner Flemming Alexandersen som tovholder. Og her viste det sig ret hurtigt, at de to Gadbjergpiger var et par uslebne badmintondiamanter.

- Vi havde faktisk spottet dem begge to ved Give Egnsmesterskaberne i badminton i foråret og kunne godt se, at der her var noget at bygge på, og vi blev kun bekræftet i den opfattelse, da Milea og Mithi kom med til som-

mertræningen her i GLIF. De rykkede sig lynhurtigt og blev bedre og bedre for hver træning. De gik til sagen med ildhu og seriøsitet, og den udvikling, de har gennemgået på det år, er tæt på sensationel, fortæller Flemming Alexandersen, der også kan oplyse, at pigerne til kredstræningerne er under kompetent supervision af elitetrænere som Michael Kjeldsen og Rasmus Bonde.

- Lige nu fylder badminton det hele

Avisen har talt med de to piger og deres far, Rune, og at familien nu råder over to så dygtige badmintonspillere med så stort udviklingspotentiale, er også noget, der udover at vække stor stolthed i familien, også stiller krav til familiens hverdag, hvor der nu skal gøres plads til en hel masse træning, en masse kørsel til diverse træningssteder samt til stævner og turneringer i weekenderne.

- Pigerne træner i Gadbjerg, Grønbjerg og Kolding, og nu

hvor de begge er kommet med ind under Badminton Midtjyllands kredstræning, så skal de afsted til træningssamlinger i Silkeborg, Grindsted og Hammel. Derudover ligger der også en kredsmatch den 31.10 på et sted, vi ikke har fået oplyst endnu. Dertil kommer en masse andre stævner og turneringer, som pigerne skal ud til. Så der er nok at se til som badmintonfamilie, og her er det vigtigt, at vi også er opmærksomme på at skabe nogle åndehuller til pigerne, så de ikke kører træt i det, konstaterer Rune.

9-årige Milea spiller i dag i U11A-rækken, som er det højeste niveau for denne aldersgruppe. Hun ligger nr. 6 på ranglisten på landsplan, virkelig flot at rykke sig så meget på blot ét år. 14-årige Mithi spiller i U15 A-rækken, hvor hun eksempelvis lige har hentet en flot bronzemedalje i en benhård række med mange virkelig dygtige spillere.

Signe væsentligt

medvirkende til Mithis flotte udvikling

Mithi er i GLIF Badminton begyndt at træne fast med 18-årige Signe Pahus Pedersen, der selv er en knalddygtig og målrettet badmintonspiller. De to piger har fundet hinanden i et godt samarbejde, og ifølge både

Rune og Flemming har Mithi virkelig rykket sig meget under Signes trænervinger.

Og Signe synes da også, at det er fedt at være med til at bruge sine egne stærke evner som badmintonspiller til at udvikle et ungt lokalt talent. Hun har senest været med Mithi ude til turnering som head coach, og det var en rolle, hun gik op i med liv og sjæl! At Signe har en stor aktie i Mithis flotte udvikling, skal der hermed ikke herske den mindste tvivl om.

Fra hyggebadminton til serious business

Milea er under Flemming Alexandersens kompetente vinger, ligesom hun også modtager coaching fra Steen Thomsen, der er badmintontræner i Kolding BK. Far Rune er også med på trænerholdet, og det er klart, at der jo også skal lægges bil til, når der skal køres til træning i Grønbjerg, Kolding og Gadbjerg.

- Det er noget af en rejse, de to har været på. For halvandet år siden var det hyggebadminton med veninderne, hvor de gik og slog nogle bolde for sjov. Nu træner de mindst 4 gange om ugen, og nu i et elitesetup med dygtige trænere og dygtige medspillere ved kredstræningen – og det finder begge piger meget spændende og motiverende, fortæller Rune.

Drømmer begge om at blive professionelle

Adspurgt om deres mål og drømme med badminton er begge pigerne klar med denne seje udmelding:

- Det er drømmen at blive professionel. Det kunne bare være så fedt. Vi er jo begyndt at vinde en masse kampe, og vi har også vundet både guld, sølv og bronzemedaljer ved nogle A-stævner, lyder det med brede smil fra de to herlige piger.

At Milea og Mithi har rykket sig så meget på 1 ½ år, skyldes ifølge Rune flere faktorer.

- De har begge et særligt talent for badminton, ingen tvivl om det. Derudover er de begge to meget lærenemme, og så kan de lide at være fysisk aktive. De har begge spillet fodbold og gået til gymnastik, og så er det også utroligt vigtigt, at de begge to kommer med en rigtig god viljestyrke. De har et stort drive, de er gode til at motivere sig selv, og de sætter sig hele tiden nye mål.

- Derudover har de samtidig med den øgede træningsmængde på det høje niveau også været gode til at finde sammen med de andre spillere, så de har det socialt godt sammen, hvilket jo også er vigtigt, når man som 9- og 14årig bruger så meget tid på sin sport, konstaterer Rune.

Her har vi Mithi og Milea sammen med Signe Pahus Pedersen, der er træner for Mithi i GLIF Badminton. De to Gadbjergpiger har virkelig rykket sig eksplosivt det sidste halvandet års tid, og Signe har en stor aktie i Mithis flotte udvikling. Foto: Jim Hoff

Landsbyhygge når det er bedst:

Masser af aktive borgere til Aktive Dage i Grønbjerg-Langelund

Den årlige by- og sportsfest i GrønbjergLangelund, også kendt under navnet Aktive Dage, levede fint op til sit navn, for der var hen over de tre dage, som festen varede, masser af aktiviteter med masser af gode borgere involveret i alt fra guldgravning over tombola til diverse sportsaktiviteter og diskodans.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

GRØNBJERG-LANGELUND:

De to landsbysamfund Grønbjerg og Langelund kan se tilbage på tre fine dage med sommerfest, hvor der var en masse fine tiltag på plakaten. Og Aktive Dage fik en superfin start torsdag aften, hvor GLIFs damehold i håndbold gennembankede Hauge GIG 1941 i en testkamp. Dermed var den gode stemning på plads, inden fredagens mange festlige events og tiltag.

Her skal vi lige fortælle om noget af en rekord. For da Birte åbnede tombolaen, var det med et kæmpestort smil og en fortælling om, at hun og andre gode folk havde skaffet lidt over 500 præmier – absolut rekord, og virkelig godt gået af tombolaholdet.

Der var da også ’lange rækker af køer’, inden tombolaen åbnede, for folk er bare vilde med at støtte det gode projekt – og som bivirkning kunne der jo falde en fin præmie af.

Landsbyhygge

når det er bedst

De lokale spejdere, som er en velfungerende enhed med flot opbakning i området, var på plads med kreative aktiviteter, og nede i hallen var der godt gang i sagerne med aktivitetsbaner og badminton ad libitum.

Her blev der slået saltoer og sendt kuglelyn af smashes afsted, alt imens der oppe i kantinen kom flere og flere folk til, der sad og storhyggede med en kop kaffe, en ristet med det hele, og der sneg sig da også en lille kold pilsner og et godt glas vin ind i ny og næ. Folkeligt samvær og landsbyhygge, når det er allerbedst!

2 sejre til lokale sportshold på 2 dage

en sejr over ’den gule fare fra Filskov’ også pynter på GLIF-gutternes selvværd.

Bobmester

uden at stille op

Aftenen blev fint rundet af med et arrangement med Kældervin, og i hallen kørte den klassiske åbne bobturnering – hvor det ifølge løse humoristiske rygter lykkedes for Helge Rude Kristensen at blive mester – helt uden at stille op. Det er det, man kalder lokal goodwill, når det er allerbedst, smiley!

Dagen efter fortsatte de mange fine aktiviteter, igen med hovedvægten på de idrætslige events. Her var der igen badminton, der var bordtennis, petanque og orienteringsløb – og i den kulturelle, eller snarere kulinariske, ende af sportsaktiviteterne var der en kagekonkurrence.

Ulkind gjorde det igen

Og så til dagens helt store sportslige begivenhed: Den årlige rundboldkamp mellem de forskellige lokaliteter på egnen. En sand tilskuermagnet, og en disciplin, hvor små børn, unge, voksne og ældre kan deltage på lige fod med og mod hinanden. Inden kampene gik i gang, var der en klar favorit, nemlig Ulkind, og de leverede da også varen, tog sejren hjem og forsvarede dermed titlen med bravour.

NY TAND PROTESE

Der var også åbnet op for en gang diskodans i et af

hallens tilstødende lokaler, og her gav en stor håndfuld tøser den fulde bundgas anført af Lea fra Lokalrådet og GLIF. Apropos bundgas,

Vi finder altid den bedste løsning, hvis du skal have ny

www.marina-tandteknik.dk

så var der dømt lokalbrag i fodbold, da GLIF og Filskov traditionen tro tørnede sammen på Green Hill Mountain Stadium.

PROTESEN

Book tid til en GRATIS konsultation nu: på tlf. 97 18 17 19

Op til 7 års garanti

Op til 85% i tilskud

Vi hjælper dig gerne med ansøgningen

Her blev det til en stensikker 2-0 sejr til GLIF’erne på mål af Frank Pedersen og Jacob Holmbo Hansen. Du kan læse et særskilt referat fra kampen i en flot og skidesjov kamprapport fra Martin Sølund andetsteds i avisen.

Dermed sejr til GLIF både i håndbold og fodbold – et statement, der i den grad klæder konceptet ’Aktive Dage’. Og mon ikke sådan

I et område, hvor beboerne sagt med glimt i øjet jo er fulde af numre, skal der selvfølgelig også afvikles et bankospil for børn og voksne, og da klokken hoppede over på 18.00, gik den store aftenfest i gang med dertil hørende fin menu, drikkelse og godt socialt samvær til den lyse morgen – eller i hvert fald deromkring!

I år var der over 500 præmier i tombolaen ved Aktive Dage i Grønbjerg-Langelund. Her ser vi en tovholderne, Birte, i gang med de første ekspeditioner. Foto: Jim Hoff
Der var også plads til en god gang ungdomsdisko. Her er det det Lea Kyed, der giver den gas sammen med en håndfuld unge danseglade tøser. Foto: Jim Hoff

Velbekomme...

Så kom der gang i den gratis madordning på Karlskov Friskole

I forbindelse med opstarten af det nye skoleår er Karlskov Friskole en af de 5 skoler i Vejle Kommune, der er blevet begunstiget med midler, så de kan levere en gratis madordning for skolens elever. Ordningen fik debut mandag den 1. september, hvor der stod surdejspizza med sæsonens frugt og grønt på menuen.

Af Jim Hoff

– jimhoff@voreslokalavis.dk

DET GODE SKOLELIV: Nu skal forældrene til børnene på Karlskov Friskole ikke længere tænke over, hvad de skal give deres børn med i madkassen til den store spisepause ved middagstid. Skolen er nemlig kommet med i en gratis madordning, hvor samtlige elever på skolen kan få gratis mad hver dag de næste 3 år.

Skolen i Karlskov er en ud af fem kommunale skoler, den eneste friskole for øvrigt, der er blevet udvalgt til at deltage i ordningen, og det er skoleleder Rebecca Press Byrner rigtig godt tilfreds med. - Det er for det første dejligt, at vi blev udvalgt, og nu helt gratis de næste 3 år kan tilbyde vores elever skolemad. For det andet er det supergodt, at det gælder for alle vores elever lige fra 0. til og med 9. klasse. Vi har indrettet to klasseværelser til spisesal, og her er det elever fra fortrinsvis 7. klasse, der stiller med 4 ’bordhelte’ hver dag, som står for de praktiske ting.

53 kroner pr. elev pr. dag

- Vi får maden leveret fra ØJN Skolemad fra Hedensted, der ligger inde under Årstiderne, og når maden så er leveret, går to elever fra 7. klasse sammen med de to voksne, Emma og Susanne, i gang i vores skolekøkken med at tilberede maden til deres skolekammerater. Vi spiser fra 11.45 og cirka 20 minutter frem, hvor der også er voksent personale til stede i spisesalen, 4 stk. pr. gang. Så står den på oprydning, og så kan eleverne smutte ud og lege, fortæller Rebecca. Hun kan ydermere oplyse, at der er bevilget 53 kr. pr. elev pr. dag til skolemad og andre dertil knyttede udgifter. Kriterierne for maden er, at det skal være ’økologisk, og at der skal være grøntsager med til de respektive menuer.

Obligatorisk ordning

Ugens menu sendes ud til forældrene fredag før, og Rebecca understreger, at ordningen her i den store spisepause er obligatorisk,

så her skal alle mand altså til bords og spise sammen. Den hjemmelavede madpakke kan børnene så muntre sig med i det første frikvarter, hvis de er sultne der.

- Vi ved jo, at det smitter positivt, når man spiser sammen. På den måde kan vi, det tror og håber vi i hvert fald, få børnene til at spise alt, hvad der måtte komme på menuen. Vi oplever ofte, at det er de mindste elever, der er madmodige, mens de større elever er lidt mere i tvivl, inden de kaster sig over maden. Men det er take it or leave it, og vi skal nok med pædagogisk kærlighed som krydderi sørge for, at de får maden spist, konstaterer Rebecca med et stort smil.

Klokken bestemmer

Denne nye for skolen så fantastiske spiseordning er blevet talt igennem med eleverne i flere omgange, så de ved, hvordan de skal forholde sig til tingene rent praktisk,

når der kommer mad på bordet. Begrebet madro har da også været oppe at vende, Eleverne sidder ved 10-mandsborde, og her sørger de føromtalte bordhelte fra 7. klasse for, at maden kommer på bordet. Inden børnene går til bords, er det en betingelse, at de har va-

sket fingrene, og de må først begynde at spise, når Rebecca eller en anden voksen har ringet med madklokken.

Det er også madklokken, der signalerer, når spisepausen er slut, så man går først fra bordet, når klokken har lydt.

Løbende justeringer

Rebecca fortæller, at der vil blive foretaget en løbende evaluering af det nye gratis spisekoncept, og at såvel forældre som elever er velkomne til at byde ind med ideer og forslag. Der er mulighed for løbende justeringer, så længe det hele falder inden for det grundlæggende koncept om sund mad og gode råvarer.

Forældrene vil også senere hen på efteråret blive inviteret ind til en spiseaften, hvor de kan teste maden, og apropos forældre, så er der

også bud efter dem i forhold til at levere frivillige hænder i forhold til etableringen af den nye legeplads, der er på vej.

Menuen i uge 36 får du lige her:

Mandag: Surdejspizza med sæsonens frugt og grønt

Tirsdag: Byg-selv-sandwich med kyllingefrikadeller, spidskål, cremefraiche-dressing og sæsonens frugt og grønt.

Onsdag: Lunt rugbrød med fiskefrikadeller, makrel i tomat og sæsonens frugt og grønt.

Torsdag: Pitabrød med plantekebab, spidskål, cremefraiche-dressing og sæsonens frugt og grønt.

Fredag: Lunt rugbrød med rødbedefrikadeller, små fiskenuggets og sæsonens frugt og grønt.

• Byggeri

• Tilbygninger

• Renovering af tag

• Hovedentrepriser

• Fagentrepriser

• Renoveringer

• Udskiftning af vinduer

• Diverse tømreropgaver

Her har vi så dagens fem bordhelte fra 7. klasse. De sørgede for, at der kom mad på bordet, og at ingen manglede noget. Foto: Jim Hoff
Mandag i uge 36 var der sæsonpremiere på den nye gratis madordning for eleverne på Karlskov Friskole, og her lagde man ud med en lækker gang surdejspizza med frugt og grønt. Foto: Jim Hoff

Liganedrykkerne fra Kolding IF

var for stor en mundfuld for oprykkerne fra Give

Vestjysk Bank Arena var fyldt til bristepunktet, da Give HK debuterede i 1. division i sæsonpremieren mod ingen ringere end Kolding IF. Og det blev som forudset en svær opgave for hjemmeholdet mod en modstander, der træner dobbelt så meget, og som har spillere i truppen af meget stor kvalitet og med erfaring fra håndboldligaen og Champions League.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

DIVISIONSHÅNDBOLD: Så kom dagen, hvor Give HK kunne slå hul på klubbens første sæson i 1. division, og det mod en modstander, der i danske håndboldsammenhænge kommer med en meget flot historik. For det var selveste Kolding IF, der er nedrykkere fra Ligaen, der kom på besøg – den mest vindende klub i historien med 14 danske mesterskaber.

På trænerbænken har KIF også en håndboldhistorisk personlighed i skikkelse af Anders Eggert, der har spillet 140 landskampe og scoret 514 mål. Så det duftede gevaldigt af håndbold, da de røde KIF’ere løb på banen mod dagens underdogs fra Give.

Flot start af Give – førte 8-5

Men Give, der desværre måtte stille op uden en fingerskadet Mads Høj, gik frisk til sagen og leverede en virkelig fin start på kampen, hvor de bød gæsterne godt op til dans. Efter 10 minutter førte Give således 8-5, og det fik Eggert på KIF-bænken til at skride ind med det taktiske greb – at spille 7 mod 6.

Dette sammenholdt med KIF’ernes bedre fysik og høje kvalitet bevirkede, at gæsterne fik styr på kampen og kunne gå til pause med en 17-13 føring. I halvlegens slutfase havde Give dog flere store muligheder for at score yderligere 3-4 mål, men der manglede kvalitet i afslutningerne, og i keeper Thorsten

Fries havde KIF en herre, der virkelig gav Givespillerne rynker i panden med et hav af flotte redninger.

Læg dertil at klassespillere som Kristian Stoklund, Benjamin Pedersen, Markus Bugge og Cornelius Kragh virkelig havde en flot dag på håndboldbanen. Det gjorde bestemt ikke livet lettere for Givespillerne.

KIF suveræne efter pausen – men god fight af Give Efter pausen udbyggede de fysisk overlegne gæsterne sikkert forspringet, og KIF var oppe at føre med 10 mål, inden Give fik sat en helhjertet slutspurt ind og fik bragt nederlaget ned på 34-27. Og selv om Give i dag tabte klart til en åbenlyst bedre modstander, så skal Torben Sørensens tropper have stor ros for at levere alt, hvad de havde i sig. Der blev virkelig fightet igennem, og samtlige vundne tacklinger mod KIF’erne blev fejret, som havde man vundet DM-titlen.

KIF-træneren noterede sig, at hans mandskab startede nervøst og sløsede lidt i kontrafasen, men med det taktiske 7-mands greb i håndboldværktøjskassen fik man vendt billedet og kunne dermed notere sig for to meget vigtige point i kampen om hurtigt at vende tilbage

til håndboldligaen, hvor man i Kolding og omegn nok føler, man hører hjemme.

Konstant på overarbejde fysisk og mentalt

Givetræner Torben Sørensen var rigtig godt tilfreds med det, han så fra sine spillere i kampens indledning.

- Vi får en rigtig fin start på kampen. Vi spiller godt, og de gode præstationer var delt ud på flere af spillerne. Men så rammer vi en fase, hvor vores returløb ikke er konsekvente nok. Og den slags koster på

det her niveau. KIF går over i 7 mod 6, og det er udslagsgivende i deres favør, for de får momentum, og her bliver det tydeligt, at vi mangler kvalitet i forhold til dem – og at vi stille og roligt løber tør for kræfter.

- I en kamp mod en modstander af denne her kaliber er vores spillere jo også overloaded hele tiden. Konstant på mentalt og fysisk overarbejde, og når man så også skal forholde sig til de her klassespillere som Stoklund, Kragh og Fries i målet, som KIF har med, jamen så er det svært. Kolding havde tydeligt

et gear mere end os, og det er bare sådan, det er mod nogle hold i denne her række – det er det, vi skal blive dygtige til at manøvrere i, konstaterer Givetræneren.

Emil Pil Man of The Match I suveræn stil

På søndag går turen til Tåstrup, hvor Give HK skal op mod en af rækkens andre oprykkere, TIK Taastrup, der vandt deres første kamp 3532 på udebane mod Rækker Mølle. En kamp, man må formode, at begge hold vil gå benhårdt efter at vinde!

Gives Man of The Match blev Emil Pil, der virkelig viste, at han godt kan være med på det her høje niveau i 1. division. Med sine 8 mål stod Pil flot ud mod en virkelig svær modstander.

Mål for Give: Victor Lyngsø 2, Jakob Frederiksen 3, Esbern Panduro 1, Tobias Lykkeskov 2, Emil Pil 8, Magnus Sadova 3, Kristian Nederby 1, Mikkel Molbech 2, Ludvig Gallefoss 1, Noah Sørensen 3 og Sune Skovsen 1.

Her ser vi Mikkel Molbech score Give HKs første mål overhovedet i 1. division, og så stod der 2-2 på tavlen. Foto: Jim Hoff

Grønne sadler og mystiske beskeder: Velgørende cykelpranks på stationen i Give

Har du også stået og spejdet forvirret efter din cykel de seneste dage? Så er du ikke alene. Over hele landet har cyklister oplevet ikke at kunne finde deres cykel, for så at få øje på den, men ikke helt som de efterlod den. Pludselig stod den der med en grøn sadel midt i mylderet af cykler –og med en kryptisk besked. Og det har mange også oplevet på stationen i Give.

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

GIVE: Har du for nylig fundet din cykel med en grøn sadel og en kryptisk QR-kodebesked? Jamen så velkommen i klubben af mange undrende cyklister her i byen. Lad os med det samme få varedeklareret, at der er tale om en god gerning i en god sags tjeneste, ikke ondsindet hærværk.

Og det er gjort på en sjov og hyggelig måde. I Give har hundredvis af borgere nemlig fundet deres cykel med et lysende grønt sadelovertræk med teksten: ”Vi har holdt din sadel tør. Til gengæld kan du hjælpe os den 14. september” og en QR-kode, hvor cyklisterne kunne blive klogere på, hvorfor.

Lokale Susanne på spil med grønne sadelovertræk

Det er Susanne Fredslund fra Give, der er frivillig i Scleroseforeningen, der har været på spil i Give. Hundredvis af cyklister er som sagt vendt

tilbage til deres cykel og har fundet den med et grønt sadelovertræk, en gådefuld besked og en QR-kode.

Bag initiativet står Scleroseforeningen, der med kampagnen ”Byt en tjeneste” vil skabe opmærksomhed om, hvordan små handlinger og indbyrdes tjenester kan styrke fællesskabet. Samtidig er det håbet, at kampagnen vil give flere lyst til at bidrage til årets landsindsamling.

- Vi har alle så meget at vinde ved at blive bedre til at give –og tage imod – hjælp. Vi ved, at mange synes, det er svært at række hånden op og bede om hjælp – selv til noget så vigtigt som at gå en indsamlingsrute for en sygdom, som vi i Danmark er særlig hårdt ramt af, siger Camilla Randlev Camacho, der er ansvarlig for kampagnen.

Et stærkt symbol

Hun uddyber her meningen med budskabet.

- Med ”Byt en tjeneste” vil vi gerne starte en samtale om, hvordan vi alle er med til at bidrage til fællesskabet og

styrke sammenhængskraften, når vi ser hinandens behov og giver hinanden en hånd i hverdagen, men også når vi beder hinanden om hjælp. Et grønt sadelovertræk kan virke som en lille ting, og det er det jo også, men det er også et stærkt symbol på, at vi sammen kan hjælpe hinanden, og at små gode gerninger og tjenester gør en

kæmpe forskel i en konfliktfyldt verden, som den vi oplever lige nu.

Samler ind den 14. september i hele landet Kampagnen handler ikke kun om hjælpsomhed i hverdagen, men også om at samle ind til forskning i sclerose.

Danmark har verdens højeste forekomst af sygdommen, som især rammer unge voksne – dobbelt så mange kvinder som mænd. Årsagen er endnu ikke kortlagt, og den invaliderende sygdom kan ikke helbredes. Den 14. september samler Scleroseforeningen derfor ind til mere forskning i sygdommen. Og her kan en lille indsats fra

TAK TIL VORES SPONSORER

til vores tombola til sommerfesten i Farre d. 7. - 9. august

I gør en kæmpe forskel - TAK!

Agro land Brande

Allan Pedersen – Stald Kærlund

Aqua d'Or

Billeskovs PC

Boesenbæk

Buffalo

Birkebæk

Carsten Mikkelsen

Chicken & burger

Center Thyregod

Cathrines naturbørn

Dan Cake

Danpo

Den Gamle By i Aarhus

Diagonalkroen Lindberg Dining

Din Tøjmand / SPORTIGAN

Det gamle apotek - Give Expert/Punkt 1

Fancy

Fary Lochan Destilleri

Filskov kro

Give Apotek

Give El / kop og kande

Give Elementer

Give Steel

Give Tandlægehus

Give Tøjcenter - Factory Outlet

Garniture Give Givskud EL

HK Mølvang

Hedeby Enterprise

Klunz by Ilsøe

K9 - Biathlon for alle

Kældervin v/Johnny

Landal Greenparks

Mariette Jul Woer

Merci

Middelfart sparekasse

Mettes natur børn

mange mennesker gøre en stor forskel.

Fakta om sclerose i Danmark

• Danmark har verdens højeste forekomst af sclerose.

• Over 19.000 danskere lever i dag med sygdommen.

• Hvert år får ca. 700 nye danskere diagnosen.

• Scleroseforeningen arbejder for at støtte patienter og pårørende og finansierer mere end halvdelen af al scleroseforskning i Danmark. For yderligere info: Gitte Rudbeck, presseansvarlig: gru@scleroseforeningen.dk, tlf. 2273 2318.

Min garnbutik - Givskud

MidtjyskEVENT

MJ Invest

Nytorvs bageri

Realmæglerne

Restaurant Yang

Salon 1400

Salon Sofie

Salon Lindberg

Ser hegn

STARK

Super Brugsen

Sydbank Billund

De kolde laks

S.Ø. Cykler Give Vægtbalancen v Sandra

Tøttrup Guld-Sølv-Ure

Tiptop fod og krop

Vestjysk bank

Yding smedie og maskiner A/S

Winnies salon

WOW park

Har du også oplevet at komme tilbage til din cykel på stationen i Give og fundet den med grønt sadelovertæk? Så er du en ud af mange hundrede. Privatfoto

Karl Eriks jubilæumsfest endte med en donation

20.000 til julemærkehjemmene

Da rockwool-isolatør og tømrermester Karl Erik Lund den 15. august kunne fejre 50-års jubilæum, havde han frabedt sig de klassiske vingaver og gavekurve. I stedet opfordrede han gæsterne til at donere penge til Julemærkehjemmene – og det blev en succes!

Af Jim Hoff – jimhoff@voreslokalavis.dk

GIVE: Det blev en på alle måder superfin dag, da den lokale rockwool-isolatør og

tømrermester, Karl Erik Lund, fredag den 15. august, havde inviteret til hyggelig jubilæumsreception hjemme ved privaten på Troldmosevej.

Anledningen var den, at Karl Erik nu har blæst rockwool ind i folks huse i 50 år, og denne milepæl skulle naturligvis fejres på behørig vis.

EFTERÅR I BOLIGEN

Inspiration, trends, klargøring og forbedring af boligen ude & inde

I uge 38 + uge 41 stiller Vores LokalAvis skarpt på boligen ude og inde – fra kælder til kvist!

Efteråret er højsæson inde i boligen, hvor det er tid til ombygning, nyindretning og generelle forbedringer. Samtidig skal boligen udvendig klædes på til det kommende halvår med rusk, regn, frost og sne, og ligeledes skal haven vinterklargøres og plantes til.

Redaktionen tager temaet under kyndig bearbejdning, hvor det handler om både nyheder, indretningstrends, energi, havetips, køkken, bad og meget mere, og vi giver garanti for stor læseværdi.

Vi er sikre på, at du har et spændende annoncebudskab i relation til boligen ude eller inde, og du får med garanti ikke bedre forum at præsentere budskabet i end i dette tema.

Kontakt Søren for et godt tilbud i temaet og få uforpligtende snak om DINE muligheder for annoncering.

KONTAKT SALGSAFDELINGEN

Søren Grunnet, Salgskonsulent Tlf. 2346 6821 eller sg@voreslokalavis.dk

Som altid, når Birthe og Karl Erik holder fest for folket, var de flotte veteranbiler kørt ud på plænen, og der var lækker mad og drikke ad libitum til de mange gæster, der denne dag kunne hygge sig sammen i det smukke augustsommervejr.

Hvad skal vi med 187 flasker vin?

Karl Erik havde opfordret folk til at donere penge til Julemærkehjemmene i stedet for at fylde gavebordet med vin, gavekurve osv.

- Der er jo ingen grund til, at folk bruger en masse penge på vin osv. Hvad skal vi med 187 flasker rødvin? Nej, så er det bedre, at pengene går til et godt formål, og derfor bad vi folk om at donere penge til Julemærkehjemmene, som tjener et rigtig godt formål, og som er med til at gøre noget godt for børn, der mistrives af den ene eller den anden årsag.

I forbindelse med sin 50-års jubilæumsreception havde Karl Erik Lund bedt folk om at donere penge til Julemærkehjemmene - og det endte såmænd med en donation på knap 20.000 kroner til det glimrende formål. Foto: Jim Hoff

- Og jeg blev da rigtig glad, da jeg forleden fik en mail fra Julemærkehjemmene, hvoraf det fremgik, at der var blevet samlet 19.980 kroner ind via jubilæumsreceptionen. Det synes jeg er utrolig flot, og hvor er det dejligt, at folk respekterer mit ønske om, at de donerer penge til Julemærkehjemmene frem for at bruge penge på vin og spiritus, lyder det fra en glad Karl Erik, der også kvitterer for en rigtig flot dag med fint fremmøde i det dejlige vejr.

Har tidligere doneret til andre velgørende formål

Da den gode isolatør i 2024 fyldte 35 år for anden gang, bad han om, at man donerede til De Danske Hospi-

talsklovne, og det indbragte såmænd godt 15.000 kroner til det fine formål.

Ved tidligere lejligheder har han og fru Birthe også fået samlet ind til Kræftens Bekæmpelse, så det er blevet en flot tradition i familien Lund, at man ved de her milepæle i livet kigger ud over egen næsetip og er med til at støtte velgørende formål.

Vedhæftet den dejlige mail fra Julehjemmene var der også en stor tak fra Jeanette Stigaard, der er administrativ koordinator hos Julemærkehjemmene. - Endnu engang et stort tillykke i anledning af din reception, og 1000 tak for at betænke Julemærkehjemmene. Vi sætter meget stor pris på din støtte, og du gør en reel forskel for

børn på Julemærkehjem. Der er doneret i alt 19.980 kroner; det er så smukt og helt fantastisk, lød den flotte anerkendelse fra Julemærkehjemmene.

Om

Julemærkehjemmene

Hvert år får cirka 1.000 børn i alderen 7-14 år et ophold på et af Danmarks fem Julemærkehjem for at få hjælp til at håndtere mistrivsel, ensomhed og mobning.

Opholdet varer 10 uger og er et gratis tilbud til børn, der har brug for en ny start med styrket selvværd og bedre trivsel, og det er muligt takket være donationer fra privatpersoner, virksomheder og fonde.

Morgensang hos Birthe og Karl Erik Lund

I anledning af Birthe og Karl Erik Lunds Guldbryllup den 20. september vil det glæde os at se venner og familie til morgensang på Troldmosevej 12. Kl. 8.00. Kom gerne i god tid.

Der er efterfølgende kaffe og morgenmad på Troldmosevej. Vi glæder os til at se jer alle med godt humør. Mange hilsner fra Børn, svigerbørn og børnebørn.

Birthe og Karl Erik Lund fejrer guldbryllup den 20. september. Privatfoto

Nyhed

Sagsnr. 501-5689

Thyregod Skovlunden 140

Skøn og moderne ejendom beliggende i udkanten af hyregod

Enestående liebhaverejendom med udviklingspotentiale og parklignende have. En ejendom i høj kvalitet og med moderne stil. Gode muligheder for at drive egen virksomhed.

Smukt og attraktivt hus

Et arkitektonisk spændende hus, tæt på Give midtby og som nabo til både skov og Give Lystanlæg med sø, legeplads og grønne arealer. Huset har igennem årene gennemgået en gennemgribende totalrenovering. En lækker og stor, lys stue, ot køkken, 2 badeværelser og værelser med mulighed for opdeling af soveværelset. På grunden er der en stor, dejlig træterrasse, med udsigt over byen og den smukt anlagte have. Her er også et charmerende orangeri med store vinplanter. Den rummelige dobbelt garage, har også har et værksted.

Ejendom med mange muligheder og skøn beliggenhed Sagsnr.

mgivet af naturen, fred og ro, nder du denne ejendom. Stor grund med egen skov, marker, sø og gode bygninger. bl.a. stald med bokse, dobbelt garage og en velholdt bolig.

Give Snevolden 1

Hyggelig villa i Give med nem have og central beliggenhed

En højt beliggende og velindrettet villa i t plan. En stor indkørsel, nem have med en skøn terrasse. Huset rummer bl.a. værelser, en stor stue og et velholdt køkken.

Guldkøber

® søger

1-plans villa i Give by, på omkring 120-140m². Må gerne skulle laves lidt men rammerne skal være gode.

Guldkøber D: 6D5C47

Max pris: 1.800.000 kr.

Guldkøber® søger

Lille murstenshus med god lu t omkring. Omkring 100m² og maks. 4 min. kørsel ra Vejle by.

Guldkøber D: DAEB81

Max pris: 700.000 kr.

Farre Nøddevænget 4

Velholdt

Solgt lignende søges

Sagsnr.
Sagsnr.
Sagsnr.

Vind et eksklusivt ophold for 2 på Great Northern i Kerteminde!

2 x entré til Great Northern eksklusive Spa

* Gælder kun hos danbolig Give 1/8-2025 til 10/10-2025. Gaven kan ikke ombyttes til kontanter.

Signature Stay med en værdi på ca. 7.100 kr. inkluderer:

Morgenmad Frokost Sæsonens 3-retters menu

Overnatning i dobbelt værelse

Sådan deltager du:

Mulig hed for at spille på en naturskøn golf bane

Sæt din bolig til salg hos danbolig Give i perioden 1. august - 10. oktober 2025 og du er automatisk med i lodtrækningen.

Give

Hovedgaden 10, Grønbjerg

I et naturskønt område mellem Give, Billund og Grindsted ligger Grønbjerg, og her kan I nu overtage denne villa, der fordeler sig over halvandet plan. Der venter jer fem værelser, to badeværelser, et køkken-alrum, en stue og et bryggers. Jeres kommende adresse på Hovedgaden 10 placerer jer med gåafstand til Firkløverskolen Elkjær, hvor I også finder en legeplads samt Elkjær Hal og Multihus. I byen er der et godt foreningsliv, og I bor også tæt på Grønbjerg-Langelund Idrætsforening.

Gadbjerg

Refshaven 32

I skal til Refshaven 32 – et sted med plads til jord under neglene og kig til rådyr i horisonten. Grunden er på 1.084 m² og rummer både blomster, frugttræer, drivhus og lækroge nok til hele familien – og så ligger det hele lige ud til marker, hvor udsigten aldrig bliver kedelig. Inde venter 170 veludnyttede m² i en fuldmuret villa fra 1998. Klassisk udenpå, moderne indeni – med opdateret køkken-alrum, to badeværelser, fire værelser og en rummelig stue, hvor det gode liv får plads.

Give

Ringivevej 50

Velholdt, velplaceret og vidunderlig! Villaen på Ringivevej 50 fremstår i klassisk stil og rummer alt det, man ønsker sig af en nydelig bolig med karakter. Den solrige have folder sig ud bag huset og inviterer til afslapning på den læfulde terrasse, mens et stort parkeringsareal og en rummelig garage tilbyder et væld af muligheder. Indenfor venter en stueetage med både rummelig stue, hyggeligt spisekøkken og praktiske faciliteter, mens førstesalen byder på to lyse værelser.

Villa Give Hærvejen 240A, Kollemorten Du skal til Kollemorten! Her venter 75 m² i to etager, klar til at blive piftet op. Du får to værelser, en stue, køkken, bad og en hyggelig udestue – og som bonus: tre disponible rum i kælderen, hvor vaskemaskinen sagtens kan finde sig til rette. Haven er på 352 m², så der er plads til udeliv uden det bliver et fuldtidsjob – og der er både skur og indkørsel med. Det hele ligger i et hyggeligt lokalmiljø med købmand, børnehave og natur i baghaven – og kort køretur til både Give og Tørring.

*kilde: Danmarks Statistik

Billeskovs PC

Punkt1

SuperBrugsen Give

Kortet kan bruges i alle butikker nederst i annoncen

BYENS BEDSTE GAVEIDÉ

GAVEN DER IKKE SKAL BYTTES

DET ELEKTRONISKE GAVEKORT

Med et gavekort til 30 butikker i Give by, har du en nem gave, som aldrig slår fejl.

Gavekortet er et elektronisk kort, der fungerer på helt samme måde som et Dankort.

Kortet købes med et valgfrit beløb, dog min. kr. 100,- + oprettelsesgebyr på kr. 10,og kan derefter bruges gang på gang indtil det er tømt.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.