
2 minute read
Ugens film i KINO HJALLERUP
Bytte bytte baby
TIL OG MED 26. MARTS
Advertisement
Cecilie og Andreas skal være forældre, og det skal Liv og Malte også. Forude venter ni måneders sød ventetid med den perfekte graviditet, lige indtil de opdager, at fertilitetsklinikken har ombyttet de befrugtede æg. Den alternative Liv er gravid med kontrolfreaken Cecilies baby, og babylykken bliver med ét vendt på hovedet. Den umiddelbare løsning er at bytte babyer ved fødslen, men dilemmaet sætter gang i en lavine af absurde konflikter.
The Whale
TIL OG MED 26. MARTS
I Darren Aronofskys film spiller Brendan Fraser, Charlie, en engelsklærer hvis tid er ved at løbe ud. Alt imens han gør et sidste modigt forsøg på at forsone sig med sin opløste familie, må Charlie med sit store hjerte og skarpe hoved konfrontere sine for længst begravede traumer og undertrykte kærlighed, der har forfulgt ham i årtier. Men The Whale byder på meget mere end bare mørke.
Empire of Light
FRA 27. MARTS TIL 2. APRIL.
Filmporten
Det romantiske drama ’Empire of light’ er sat i 1980’ernes England i den lille kystby Margate. Under stigende arbejdsløshed holder den deprimerede Hillary fast i sin daglige rutine som manager for Empire, en gammel klassisk biograf på randen af konkurs.
I takt med at Hillarys mentale helbred langsomt bliver værre, bliver den unge Stephen pludseligt ansat hos Empire, og med hans funklende øjne, brede smil og positive sind, får han ændret Hillarys tilværelse for altid.
Ustyrlig
FRA TORSDAG 30. MARTS
I dette danske drama er året 1933 og den 17-årige Maren elsker fest, farver, kærlighed og eventyr. Dog bliver hun af sin mor dømt vild og uregerlig, hvilket fører til at myndighederne erklære hende ’lettere åndssvag’. Maren bliver sendt til kvindeanstalten på Sprogø med det formål, at hun skal lære at opføre sig ordentligt. Maren gør dog stærk modstand, og gør alt hvad hun kan for at modstride behandlingen på Sprogø. Det eneste hun vil, er at komme hjem. En dag møder hun Sørine, der efter at have tilbragt 6 år på anstalten, har tilpasset sig den virkelighed der er blevet opsat for hende, i den tro at hun snart kan komme hjem. De to piger får hurtigt opbygget et tæt og fortroligt venskab, men Marens ustyrlighed fører hurtigt dem begge i unåde. ’Ustyrlig’ er en fortælling om håb og retfærdighed og er baseret på virkelige hændelser fra kvindehjemmet på Sprogø, der var aktivt i årene 1923-1961.
Spilletiderne til de forskellige film kan variere fra dag til dag. De nøjagtige tider kan ses på Kinos hjemmeside: hjallerup-kino.dk
FORTSAT FRA FORSIDEN:
300 til Grindsted-Uggerhalnegymnasternes forårsopvisning
Alle børnegymnasterne fik medaljer for deres flotte indsats.
I næste uge takker de fleste hold af for denne sæson.
Cheer-leading-holdet træner dog videre, da ser frem til at skulle deltage i en konkurrence til sommer.
Formand Line Hundebøl Nielsen sluttede forårsopvisningen af med at rette en stor tak til alle de frivillige instruktører, der arbejder hårdt og dedikeret for gymnastikafdelingen i GIF. Det gjaldt tillige alle de frivillige, der hjælper med til at gøre den store forårsopvisningen mulig.







