1 minute read

Boligerne i Vodskov fortsat attraktive

BOLIGER: Hos Mæglerhuset har man netop kunne fejre 8-års fødselsdag.

Der må siges at være sket en meget stor udvikling for firmaet, siden man for første gang slog dørene op i en butik i Nørresundby.

Advertisement

Fra 2 personer til nu i alt 29 ansatte i firmaet, og hele 5 butikker fordelt rundt i Nordjylland, er det gået stærkt.

Herudover er Mæglerhuset i Nørresundby i dag den mest sælgende mæglerbutik i både 9310 Vodskov, 9380 Vestbjerg og Aalborg Kommune*, noget som man er både stolte og ydmyge over.

Simon Rye, den ene af de tre indehavere af Mæglerhuset, er selv opvokset i Vodskov og fortæller om det aktuelle boligmarked i byen:

- Vi oplever absolut en stor interesse for boligerne i Vodskov, og det har vi faktisk gjort gennem alle årene. Nogle huse bliver ganske enkelt solgt allerede inden de annonceres, via vores køberkartotek. I denne uge har vi fået fire underskrevne købsaftaler i Vodskov by, så det er jo positivt.

Køberne vælger

Vodskov af mange grunde

Med en placering, der har rigtigt meget at byde på, er

Vodskov en populær by for boligkøberne, især børnefamilierne.

- Med skoven og fjorden tæt på, et meget velfungerende lokalmiljø og ikke mindst den korte afstand til Aalborg, er Vodskov et godt sted at købe bolig. Ligeledes har det meget at sige, at der er gode indkøbsmuligheder, et godt og lokalt sammenhold og den nemme adgang til motorvejen er bestemt også et stort plus, fortæller Simon Rye.

Han fremhæver samtidig, at det er yderst positivt når der sker nye tiltag i og omkring byen med eksempelvis den planlagte cykelsti mellem Vodskov og Vestbjerg, og udviklingen af hele området omkring Kvickly Bouet med nye butikker med mere.

- Disse tiltag gør det kun endnu mere attraktivt at købe bolig i både Vodskov, men også i Vestbjerg og i de andre omkringliggende byer, pointerer han.

Vodskov holder et godt prisniveau

Realkreditrådet har i skrivende stund endnu ikke of- fentliggjort statistik fra 4. kvartal i 2022.

Men hvis man sammenligner priserne i de tre første kvartaler af årene, tegner der sig et billede. Faktisk har priserne i 9310 Vodskov holdt niveauet i 2022, hvis man sammenligner med 2021.

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris i de første tre kvartaler i 2021 var på kr. 11.933, og kr. 11.959 for 2022.

I 2020 var den gennemsnitlige pris kr. 10.789.

- Generelt er priserne cirka 10% højere i 2022 end i 2020, og Vodskov har dermed holdt prisniveauet rigtigt godt. Til gengæld har der været færre handler i markedet. Men vi kan mærke, at der er kommet bedre gang i markedet, og det bevidner de fire handler i Vodskov by i denne uge jo også, slutter Simon Rye med et smil.

This article is from: