Bioenergi nov2015

w w w . b i o e n e r g i . d k

Nr. 5 - November 2015 - 9. årgang

■ Landbruget og transportsektoren skal reducere CO2 udledningerne...læs side 3-4 ■ Grøn Gas på dagsordenen...læs side 5-8 ■ Økologisk biogasanlæg indviet...læs side 10-11 ■ Er du tilmeldt til årets Økonomiseminar?...læs side 21

Forsidefoto I sommers kunne New Holland præsentere sin anden generations-prototype traktor med methan som drivmiddel. Læs mere om traktoren samt landbrugets udfordringer med CO2 udledning i bladet.

Udgiver og grafisk produktion Vmarketing Ådalen 7C · 6600 Vejen Tlf. +45 73 84 85 45 kv@vmarketing.dk www.bioenergi.dk Bladudvalg John Pedersen næstformand i Foreningen for Danske Biogasanlæg Bruno Sander Sekretariatsleder i Brancheforeningen for biogas Kris Vetter ansvarshavende redaktør

2015 er ved at gå på hæld.

Vi kan snart kigge tilbage på Abonnement et år, som vil blive husket BioenergiMAGASINET som et af dem, hvor der er udkommer 5 gange årligt sket allermest i dansk biogas og bestilles hos udgiver. gennem de seneste 30 år.

Pris 360.-/år.+ moms.

Vi er i gang med den største udbygning nogensinde.

Tryk og distribution Biogasproduktionen bliver PR Offset fordoblet inden for et år eller to.

Annoncer Gamle anlæg med lang Mailes til udgiver. driftserfaring udvider, og Se pdf af september nr. der etableres mange nye på www.bioenergi.dk biogasanlæg. Etablerede aktører som Bigadan udvider aktiviteterne, og nye spillere som Nature Energy, E.ON og andre, kommer ind.

En branche i vækst og udvikling Vi er en branche i vækst.

Vi ønsker alle læsere Vi er nu i fuld gang med at og annoncører en levere den biogasudbygning glædelig jul og et godt efter den danske biogasnytår! model baseret på husdyrgødning og restprodukter fra industri, servicesektor, husholdninger og landbrug, bioenergi.dk politikerne bestilte gennem Grøn Vækst aftalen fra 2009 biogasdk.dk og Energiforliget fra 2012.

Vi er samtidig en branche i biogasdk.dk udvikling. Der pågår meget betydelige aktiviteter til at effektivisere driften og finde gas2move.dk nye måder til at sikre en

2

rentabel drift på et nyt råvaregrundlag.

Effektivisering og erfaringsopsamling Dette er ikke mindst knyttet sammen gennem den Biogas Task Force i Energistyrelsen, som blev etableret med energiforliget. Der er udarbejdet en lang række udredninger, som giver politikere og praktikere et bedre grundlag at vurdere udviklingen på og pejle os ind på udviklingsmuligheder.

Og så er der ikke mindst igangsat en række projekter til afprøvning og dokumentation af de ting, der er sat gang i rundt omkring.

Hovedresultaterne fra forsøgene bliver præsenteret på Økonomiseminaret i Foreningen for Danske Biogasanlæg den 7. december.

For meget beskedne beløb har Folketinget med Biogas Task Force igangsat en række målrettede udviklingsaktiviteter og en erfaringsopsamling, som vi gennem et tæt samarbejde kan formidle videre i branchen og ud til de enkelte anlæg. Det er hurtig og nyttig videnopsamling og -formidling.

Biogas Task Force har også stået i spidsen for vigtige udredninger, som dokumenterer biogasanlæggenes bidrag til at holde hus med næringsstofferne, mindske kvælstofudvaskningen fra husdyrgødningen og recirkulere næringsstoffer fra affalds- og restfraktioner.

Og der er taget initiativ til sammen med branchen at udvikle et frivilligt måleprogram for tab af metan fra biogasanlæggene. Det er vigtigt i forhold til at fastholde den politiske og folkelige opbakning.

Energiforliget har skabt

BIOENERGI MAGASINET - NOVEMBER 2015

kommentaren

Nr. 5 - November 2015 9. årgang - ISSN 1902-7907

2015 – et godt år for dansk biogas

rammerne for en fornuftig økonomi i biogasproduktionen. Biogas Task force er vigtig i forhold til at sikre, vi kan få en fornuftig drift af anlæggene. Og der er mange opgaver, der fortsat kan og skal tages fat på i forhold til at sikre en effektiv og rentabel drift. Det gælder også i forhold til at sikre, at biogasanlæggenes positive gevinster udnyttes i en kommende ny miljøregulering og i forhold til realisering af ressourcestrategiens målsætning om mere recirkulering.

Og ikke mindst i forhold til fortsat erfaringsopsamling, afprøvning og dokumentation.

Vi behøver ikke opfinde en ny dyb tallerken. Men det kan være meget godt at finde ud af, hvordan vi udnytter det service, vi har i forvejen, optimalt. Som et effektivt og billigt redskab til at udvikle hele samfundet, sikre et sammenhængende energisystem og en bedre sammenhæng mellem land og by.

Fasthold Biogas Task Force Det har vi naturligvis en opgave med i branchen selv at arbejde med. Både i de enkelte bestyrelser og driftsledelse på anlæggene og i branchen som helhed.

Men en fortsættelse af Biogas Task Force vil være et meget vigtigt redskab til at sikre en fortsat udvikling og effektivisering af biogassektoren. Til gavn for biogasanlæggene, men så sandelig også for det øvrige samfund, klimaet, miljøet og det fremtidige energisystem.

Tekst: Aksel Buchholt, fmd.

Foreningen for Danske Biogasanlæg og Brancheforeningen for Biogas.

Vi mangler at få landbruget og transportsektoren med Danmark får svært ved at opfylde EU’s krav om CO2-reduktioner i den ikke-kvotebelagte sektor i 2030 Så skarp var kommentaren fra chefkonsulent Susanne Krawack fra den grønne tænketank Concito ved Driving Green-konferencen i København den 22. oktober.

Der kommer en hammer fra EU på et tidspunkt, lød det skarpe budskab fra chefkonsulent Susanne Krawack, hvis ikke landbruget og transportsektoren gør mere.

- Lars Chr. Lilleholt siger, at der ikke er nogen grund til, at vi skal være så langt foran alle andre, men hvis vi kigger på tallene er det svært at se, at vi ligger foran alle de

andre. Den danske CO2-udledning på 7,8 ton per indbygger om året ligger over gennemsnittet i EU. Samtidig går vi og diskuterer, om vi vil fastholde reduktionsmådet for 2020, og vi har intet mål for 2030, sagde hun, mens hun præsenterede en stribe lande, heriblandt Tyskland og Frankrig, med reduktionsmål på 50 og 55 procent i 2030.

Ved konferencen, der var organiseret af Transportens Innovationsnetværk og kursusvirksomheden IBC Euroforum, udpegede Susanne Krawack især transportsektoren og landbruget som områder, der får store udfordringer frem mod 2030.

Driving Green I den ikke-kvotebelagte

sektor er det især transportsektoren og landbruget, der halter efter med CO2-reduktionerne.

De to så vigtige brancher kan se frem til, at enten den ene eller den anden sektor skal reducere udledningen 100 procent, eller også skal hver af de to sektorer reducere udledningen med 50-60 procent frem mod 2030.

- Så det kan være vi får et battle mellem landbruget og transportsektoren, og her kan vi jo sige, at landbruget i forvejen ikke har det godt, konstaterede hun.

Det tager lang tid at realisere målene i transportsektoren

mulighederne for at nå de CO2-reduktionsmål, som transportsektoren må forventes at blive stillet overfor – og konstaterede, at det bliver svært, selv hvis alle sejl sættes til.

CONCITO har opstillet forskellige scenarier, der afspejler implementering af forskellige virkemidler både med hensyn til infrastruktur, tilskud, skatter og afgifter mm.

- Selv med de mest urealistiske scenarier må vi erkende, at det kommer til at tage lang tid at realisere målene i transportsektoren, så vi kommer til at skulle tænke helt nyt, fastslog chefkonsulenten fra Concito.

Kilde: Gas2move.dk.

Tekst: Kris Vetter, Poul Erik Pedersen.

Hun fortalte videre, at Concito har undersøgt

Fjernvarmebranchens rådgivere Spørg Aon om dine forsikringsforhold Vi har gennem tiden erfaret, at der er et stort behov for forsikringsteknisk rådgivning indenfor energisektoren.

Med specialviden indenfor varme- og kraftvarmebranchen tilbyder Aon al fx • Risikoanalyse • Udarbejdelse af udbud • Løbende forsikringsrådgivning • Rådgivning i skadessituationer • Årlig forsikringsgennemgang • Pensionsrådgivning Vi står naturligvis til disposition ved eventuelle spørgsmål:

Niels K. Pedersen d 3269 7429 m 2938 2506 nkp@aon.dk

Anders Madsen d 3269 7412 m 2810 2638 anm@aon.dk

Margit Nissen d 3269 7417 man@aon.dk aon.dk

BIOENERGI MAGASINET - NOVEMBER 2015

3

Traktorer kører på biogas i fremtiden Flere eksperter påpeger at transportsektoren og landbruget skal i gang med at opfylde EU`s krav om CO2 reduktioner Flere traktorproducenter udvikler netop nu på traktorer, der kan anvende methan som drivmiddel, så mulighederne for biogas som drivmiddel er måske indenfor rækkevidde.

I sommers kunne New Holland præsentere sin anden generations-prototype traktor med methan som drivmiddel.

Traktoren kører fortsat test, men ifølge New Holland kan

traktoren gå i serieproduktion indenfor kort tid!

Gastraktoren model T6 kendes let på sine brede stolper op ad kabinen og den er udstyret med hele ni store tanke, der sammenlagt rummer 300 liter methangas.

Ydelsen er ifølge New Holland 136 hestekræfter, hvilket svarer til en traditionel, dieseldrevet T6.140.

Motorlyden er naturligvis anderledes, og traktoren er

også i stand til at tage flere omdrejninger end en traditionel dieselmotor.

Indsprøjtningstrykket er kun cirka fem bar, altså meget lavere end almindelige dieselmotorer og så rækker de 300 liter methangas jo ikke så langt, som en traditionel traktor.

Men fordelen er jo til at få øje på: Traktoren udleder langt mindre CO2 og kan i princippet få sin energi gra-

tis fra et biogasanlæg, hvis regeringen kiggede lidt på afgiftsændringer!

Som nævnt tidligere er New Holland klar til serieproduktion, dog ønsker man at indsamle flere erfaringer med traktoren, inden man bestemmer sig for en egentlig lancering.

Se også foto på forsiden af dette magasin.

Kilde og foto: New Holland.

Tekst: Kris Vetter

DET ER REN ENERGI

Både private og offentlige investorer foretrækker NIRAS som rådgiver, når der skal etableres eller ombygges biogasanlæg i Danmark.

Vi sørger for forretningsplan, myndighedsgodkendelser og udbudsmaterialer. Vi fører tilsyn med byggeri og idriftsættelse, og vi rådgiver under drift.

Kort sagt – vi er med i hele forløbet. Det giver ren energi. www.niras.dk

NIRAS A/S

Bioenergimagasinet_nr3_08_05_2015_190x130_ASM_VIG.indd 1

4

BIOENERGI MAGASINET - NOVEMBER 2015

05-05-2015 14:54:47

• 

Grøn Gas på dagsordenen

 •   •  • 

To gange om året mødes branchefolk til halvdagsmøder i Grøn Gas Forum, hvor indlægsholdere fortæller om nyeste udviklingsarbejde på området og om nyeste skridt på vejen til et fossilt frit samfund





Chr. Lilleholt kom med i   Grøn gas på nettet eksPolitiken den 12. september panderer i år.

5% af gasmarkedet i 2018 er Her kalder ministeren den nu indenfor rækkevidde og Områderne der bliver argamle regerings delmål nye biogasanlæg tilsluttes bejdet med er: International ”stopklodser” og pointerer, løbende, således hele seks handel, transportsektoren, at vi har et meget velfungenye anlæg er tilsluttet i 2014 andre gasser, robusthed, rende naturgasnet som skal og 10-15 nye projekter er på kommunikation og informaudnyttes også efter 2035  vej. tion pr. certifikat. (udfasningen af naturgasnet E.ON anlæg tilsluttes nu Første punkt på dagsordei 2035, red.).  transmissionsnettet og et nyt nen var opbygningen af Han pointerer også at vi har samarbejde med branchen   bionaturgascertifikater. brug for naturgas helt frem skal resultere i et nyt forum  Den nedsatte arbejdsgruppe mod 2050. for en ny værdikæde om efhar siden sidst arbejdet med Energinet.dk har som strafektive markedsløsninger.

Netselskaberne (DSO og tegi frem mod 2017, at sætte Fælles netplanlægning og TSO), hvor man har drøftet fokus på fremme af vilkåreeuropæisk samarbejde over fælles model for nettilslutne for at udnytte gassens pogrænsen skal understøtte ning og omkostningsfortentiale til at understøtte en den fremtidige handel i deling samt styrket fælles betalbar og systemmæssig markedet. netplanlægning i forhold til bæredygtig grøn omstilling den grønne omstilling. af det danske energisystem.

Fra Biogas Task Force havde Målet er at grøn gas skal man inviteret Bodil Harder Torben Brabo fra Energinet. kunne handles i alle sektorer til at komme med sine input dk fortalte om gassens rolle i via gasnettet (derfor skal certil udviklingen på biogasom-    fremtidens energisystem. tifikaterne udvikles, så der rådet.

Han henledte opmærksomkan handles på et europæisk Hun havde valgt at fokuning og gødningsvirkning heden på en udtalelse Lars marked). sere på kvælstofudvask ved anvendelse af afgasset biomasse, fremskrivning af biogasudbygningen, pilotprojekt om frivilligt emissionsmåleprogram for metantab fra biogasanlæg og projektet biogas og andre VE-brændstoffer til tung transport.     Seneste møde blev afholdt hos Energinet i Fredericia den 23. september.

 

 

       

      

     



       

 • • • • •



     

BIOENERGI MAGASINET - NOVEMBER 2015



Hvad sker der med udvaskningen af N? Ved bioforgasning af organisk gødning omdannes en del af det organisk bundne kvælstof (N) i gødningen til uorganisk N. Det har betydning for gødningens N-virkning og også

5

betydning for N-udvaskningen.

I den nye rapport beregnes N-udvaskning ved anvendelse af ubehandlet eller afgasset organisk gødning med en ny simpel model, idet eksisterende modeller vurderes at beskrive den langsigtede udvaskning fra organisk gødning utilfredsstillende.

eftervirkning i de følgende år, sammenlignet med ube-  handlet gødning.

Måleprogram for metantab

Konklusionerne er klare:

- Udvaskningen fra organisk og uorganisk N er tilnærmelsesvis ens første år efter tilførsel.

- Hvis organisk gødning afgasses reduceres udvaskningen over 10 år med 1,0-2,7 kg N/dyreenhed afhængigt af jordtype og gødningstype.

- Tilsættes energiafgrøder eller ”nyt” affald i biogasanlægget bliver reduktionen ved afgasningen mindre.

- Tilføres der 25% majsensilage til den gylle, der afgasses, beregnes en betydelig merudvaskning set i forhold til ubehandlet husdyrgødning, der ikke tilsættes majs.

- Bioafgasning medfører en  øget gødningsvirkning og dermed et højere høstudbytte i tilførselsåret og en lavere PJ

 

- Det viser med al tydelighed, at der er noget at hente, konkluderede Bodil Harder og opfordrede samtidig andre anlæg at få forhol  dene gået efter i sømmene. 



- Der må gøres noget for at minimere metantab af hensyn til økonomi, klima  og skaffe troværdige tal  drivhusgasreduktionen, for sagde Bodil Harder.

 







Et nyt pilotprojekt 2015 er målet at få synliggjort metantabet ved biogasproduktion og få ”lukket hullerne”.

Projektet gennemføres af Biogas Taskforce, Brancheforeningen for Biogas, Foreningen af Danske Biogasanlæg og Dansk Gasteknisk Center.

16 anlæg meldte sig til pilotprojektet. Undervejs opbygges koncept for frivilligt program, metoder og materialer.

I pilotprojektet, hvor ni biogasanlæg har deltaget, har det vist sig, at være et metantab på 4,3% af den samlede biogasproduktion.

For et anlæg er dette tab så stort som svarende til 1.4 mio. kr.

Efter udbedring var tabet reduceret til 0,8 % til gavn for både anlægsøkonomi og klimapåvirkning.



  

Vi skal jo gerne bevare den positive opbakning og ikke mindst den økonomiske  Udvidelser og anlæg i byggestøtte til biogasproduktiofasen - kilde: Energistyrelsen. nen, hvorfor omdømmet er særdeles vigtigt for branchen.    Proces, transport og I Sverige eksisterer der 16  andet PJ allerede et frivilligt måleOpgradering og rensning  14 PJ  program til bestemmelse af 12 Elproduktion PJ  metantab og man er i fuld  Proces, transport og 10  andet PJ gang med, at undersøge, 8 Opgradering og rensning  hvad vi kan lære af dette PJ  6 Elproduktion PJ program.  17 2018 2019 2020 4 Når den viden er opsamlet 2 må næste trin være, at få mobiliseret en ”dansk mo0 PJ 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 del” for et frivilligt program.

Forgasningsgas indgår her Centralt skøn - fortsat stor usikGas til tung transport kerhed - kilde: Energistyrelsen  

6













Bodil Harder fortalte ligeledes om et projekt om drivmidler til transport foretaget af Ea Energianalyse a/s og Syddansk Universitet.

 



 

Formålet er, at belyse fordele, ulemper og konsekvenser ved at Danmark vælger en udviklingsvej i retning af flydende biobrændstoffer eller gasformige brændsler til den tunge transport.

Fordele og ulemper skal måles med hensyn til ressourceudnyttelse, klima/miljø/ bæredygtighed, systemsammenhæng, teknologisk robusthed, økonomi samt øvrige samfundsmæssige konsekvenser.

Man har som grundlag opbygget to samlede transportscenarier for Danmark.

Scenarie A: Tung transport kører ”overvejende” på gas.

Gas regnes som biogas!!

Scenarie B: Tung transport kører ”overvejende” på flydende biobrændsler.

For begge scenarier gælder at hele vejtransporten er inkluderet og transportarbejde er baseret på landstrafikmodellen.

Gode muligheder for gas til transport med udfordringer forude!

Infrastrukturen til gaskøretøjer er på mellemlang og lang sigt økonomisk konkurrencedygtig overfor flydende brændstoffer.

Hvis efterspørgslen internationalt vokser markant, bliver merprisen på køretøjer sandsynligvis meget lille.

BIOENERGI MAGASINET - NOVEMBER 2015



Der er dog en udfordring  med long-haul lastbiler (ekstra lange lastvognstog).

Termiske biobrændsler i større skala ligger et godt stykke ude i fremtiden og de skal udvikles, såfremt flyindustrien skal overgå til biobrændstof.

De billigste termiske biobrændsel bliver med stor sandsynlighed gasformigt (Bio-SNG), men det er fortsat uklart om det nogensinde bliver konkurrencedygtigt med biogas.

Termiske biobrændsler kræver anlæg i GW-skalaen for at blive konkurrencedygtige og hvis disse anlæg sourcer internationalt, hvad så med de danske biomasseressourcer ?

Samtidig er det kun få byer der kan udnytte spildvarmen og de biologiske processer efterlader uomsatte fibre, hvilket teoretisk giver dårligere virkningsgrader.

Men tilbageførsel af fiber til landbruget kan betyde at de tilgængelige mængder til energi/transportformål øges og at carbon-footprint (fjernelse af kulstof fra jorden) sænkes.

I fremtiden vil man kigge på flere forskellige scenarier og teknologispor, eks.: • Halm til biogas og methanisering af biogas med brint til methan, halm til biogas og methanisering til methanol og halm til ethanol via Maabjerg konceptet.

• Konsekvensvurderingerne handler om samfundsøko-

 

- Vi skal arbejde hurtigt, da alle disse fremtidsanalyser/ scenarier skal være belyst inden julen 2015, sagde Bodil Harder afslutningsvis med et smil.

Fremtiden set med et netselskabs øjne Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen NGF Nature Energy kom i sit efterfølgende indlæg ind på, hvordan et ”netselskab” ser på mulighederne for biogas i fremtiden.

Gas er og vil være et konkurrenceudsat transportsystem. Dagsordenen er ”grøn”, hvorfor naturgas skal halveres og ”grøn gas” skal 20-dobles.

Med mindre naturgasforbrug

vil det for nuværende være de ”sidste” kunder, der må betale (industrien).

  

- Hvis vi udvikler ”grøn” gas kan vi holde omsætningen oppe og tarifferne ned. Her kan biogas være med til at understøtte nettet og der er ingen tvivl om, at vore forbrugere ønsker og har en interesse i, at ”grøn” gas udvikles, sagde Hans Duus i sit indlæg.

Han fastslog også, at vi mangler viden om både teknologien og priserne i fremtiden, men at vi er sikre på, at klima og ressourceproblemerne fortsat vil eksistere i 2050 – og formentlig være skærpet, ligesom verdens befolkning vil blive ved med at efterspørge mere velfærd og dermed mere energi.

Lige nu er væksten koncentreret i nye verdensdele såsom Asien, Afrika og Sydamerika, hvorimod den gamle verden, som vi kender den, er i et lavvækst/ stagnations scenarie.



nomi, systemeffektivitet, betydning for elsystem, herunder ift. udland, ressourceforbrug (biomasse), arealanvendelse og kulstofkredsløb, drivhusgasudledning og miljøforhold (kvalitativ).

    









Køretøjsbestand af lastbiler 2015 - kilde: Energistyrelsen.

56

Det betyder at Nature Energy skal være omstillingsparate og være bevidste om, at fremtidig vækst er knyttet til en grøn dagsorden, hvorved den eksisterende forretning ser ind i et faldende marked.

- Det giver en risiko for dårlig udnyttelse af kapitalapparat (gasnettet) og derfor skal vi se efter nye forretningsområder, der kan øge udnyttelsen af vores investering, sagde Hans Duus.

Han påpegede, at det kan være at servicere kunderne

med de produkter de efterspørger, såsom gasforsyning med f.eks. grøn gas, men det kan også være anden energiforsyning.

Vækst og værdiskabelse vil forudsætte, at geografiske grænser nedbrydes – ultimativt internationalisering.

Dette vil naturligvis medføre et pres på eksisterende ejerstrukturer.

Enkel strategi fra Nature Energy Politikerne vil af med natur-

Landia GasMix  Effektiv forbehandling  Hurtigere gasproduktion  Lavt energiforbrug  Let at servicere  Dokumenteret økonomisk gevinst ny efter pport g n i R sra sitet nterer r e v i e un okum d r e d re

Et banebrydende omrøringssystem til anaerobe reaktortanke samt et effektivt system til forbehandling af biomasser for lettere pumpning og hurtigere omsætning i procestanke.

Landia GasMix er monteret udenfor reaktortanken, hvilket sikrer minimale vedligeholdsomkostninger og intet tab af biogasproduktion i forbindelse med service.

Der er INGEN roterende dele i tanken!

Landia GasMix kan håndtere alle gængse typer råvarer. Systemets helt specielle virkemåde har en positiv virkning på biogasproduktionen.

Landia GasMix kan monteres i de fleste former for reaktortanke.

b

høje uktion prod 4 s a g io 24 734

tlf. 9

1

Landia a/s . Industrivej 2 . 6940 Lem St. . tlf. 9734 1244 . www.landia.dk

BIOENERGI MAGASINET - NOVEMBER 2015

7

gassen, men der skal fortsat være 60-80 PJ gas i systemet efter 2050.

Så lad os udnytte gasinfrastrukturen. Der er investeret ca. 50 mia. kr. i denne så lad os dyrke de markedssegmenter, hvor gas har særlige fordele (industri, transport, fleksibilitet).

Den politiske linie i DK er klar: Vi vil af med naturgassen, derfor er det ikke et godt marked at være i.

- Derfor skal vi naturligvis ændre vores virksomhed så det bliver mere og mere en biogasvirksomhed, sagde Hans Duus.

NGF NATURE ENERGY ANLÆG

Ingen tvivl om, at vi har brug for mere fleksibilitet end den landvind kan give, hvorfor biogas er oplagt, da det samtidig er den billigste løsning til at gøre gassen fossilfri.

Biogas er altså en samfundsøkonomisk billig energikilde, som har store fordele ved anvendelse i affaldssektoren, i landbrugssektoren

• SAMLET PRODUKTION: Op til 45 mio. m³ bionaturgas/år

NE VAARST

I drift 5 mio. m³/år

• SVARER TIL: 1/3 af naturgasforbruget på Fyn • 2-6 nye biogasprojekter under udvikling

NE MAANSON

• FORVENTET LØBENDE UDBYGNING

I proces Økologisk anlæg

STATUS CNG TIL TRANSPORT

NE NORDFYN CNG FREDERICIA CNG ODENSE NE HOLSTED

Er biogas for dyrt?

STATUS BIOGASANLÆG

Q4 2015 13 mio. m³/år

Q1 2016 11 mio. m³/år

• ODENSE: DKs første CNG tank • FREDERICIA: Første projekt med CNG til offentlig bustrafik i DK + første døgnåbne kommercielle CNG-tank

NE MIDTFYN

Q1 2016 9 mio. m³/år

77 77

og i energisektoren. Og så kan gas lagres.

Hvis man taler subsidier er biogas nogenlunde ligestillet med Vattenfalls havvindmøller som får 77 Øre/kWh –

• GOD KVALITET • BREDT PRODUKTSORTIMENT • PROFESSIONEL RÅDGIVNING

dvs. subsidie på 40-60 øre/ kWh. Biogas får subsidie på ca. 40 øre/kWh gas.

- Så det er egentlig meget enkelt: Fyld nettet med ”grøn gas”, afsluttede ud-

viklingsdirektøren fra NGF Nature Energy sit indlæg.

Tekst: Kris Vetter.

VI HAR STYR PÅ ENERGIEN

– Alt i energi til dine behov Vi har bl.a. gode tilbud på • Diesel- og fyringsolie • Smøreolie • Brændstofkort • Træpiller og træbriketter • El Læs mere om produkterne og find din lokale DLG-Forretning på www.dlg.dk/energi

8

BIOENERGI MAGASINET - NOVEMBER 2015

Dansk Fagcenter for Biogas …godt i gang Dansk fagcenter for Biogas har eksisteret i godt et år nu og centret er kommet godt i gang

Det første år har, som - Vi er altid åbne overfor mange organisationer også en dialog og en snak om, oplever, været præget af hvordan vi tilpasser tingene administrative udfordringer bedst til branchen, siger i forbindelse med oprettelse Jakob. og drift af den nye forening.

Biogas på dagsordenen Hersom har økonomien alsninger, kan givesom besparelser i forbindelse med tid spillet en stor rolle, men Et af de mere langsigtede det har dog ikke overskygmål med fagcenteret er at få get fagcenterets formål. biogas ind ived, det atdanske udbesparelsen der er etabTilslutning samlet: Man har arbejdet på at dannelsessystem.

Der findes leret et fælles tilslutningsanlæg. Årlig afsætning ca. 9 mio. Nm³ komme heldigvis allerede kurser på metan. ud og møde biogasanlæg og andre interessante Århus Maskinmesterskole, Anlægsomkostninger – fælles Anslående omkostninger: samarbejdspartnere, udført men fagcentret vil også Opgraderingsanlæg 25,0 mio. kr. tilslutningsanlæg arbejde for Biogas Taskforce have biogas skeÅrlig afsætning ca. 10på mio.

Nm³ modtagestation ........2,5 mio. kr. gerne og gennemført maet metan.på de erhvervsfaglige 7 bar Pe-ledning kurser. og på de korte Opgraderingsanlæg (2 km) ......................0,6 mio. kr. uddannelser videregående uddannelser.

(2 stk.) ....................

29,0 mio. kr.

Injektionsstation Mange spændende Derfor arbejder fagcenteret modtagestationer incl. tilslutning .........1,0 mio. kr. kurser på vej… også med EUC Lil-kr.

(2 stk.)sammen ......................5,0 mio.

Kompressorstation I(100% DFFB,back-up) som fagcentret også lebælt og Erhvervsakademi ......6,2 mio. kr. 7 bar Pe-ledning kaldes, har man gennemført Lillebælt om at få udviklet (6,5 km) ...................1,9 mio. kr. gaschromatografer i nettet kurser for driftspersonale i fagmoduler til en række udInjektionsstation (5 stk.) ......................1,5 mio. kr. pumpeteknik og i økonomi dannelser for .........1,0 procesteknoloincl. tilslutning mio. kr.

Biogas ledninger og afrapportering.

Det har ger og procesoperatører.

(28 km) .................. 15,0 mio. kr. Kompressorstation været nogle interessante Det skal gøre det lettere (100% back-up) ......6,2 mio.forkr.

Biogasblæsere og – kølere kurser, hvor underviserne biogasanlæg at rekruttere de gaschromatografer i nettet (anslået) ...................4,0 mio. kr. både har haft erfaring fra kr. ”rigtige” nye medarbejdere.

(4 stk.) ......................1,2 mio. kr.

I alt excl. moms .55,8 mio. branchen og fra de tekniske Derudover har DFFB i I alt excl. moms .44,3 mio. kr. uddannelsesområder. efteråret modtaget en bevilanlægsbesparelsen ved at samEn af udfordringer har ling fraHmN EU, har somkunnet gør atsamman Ved at mentænke de 3 biogasanlæg været, at der har rimeligt på øko-igenmenkoble de styr to projekter vil således værefaktisk ca. 12 ikke mio. kr. findes undervisningsmanomien de næste 3 år. Det nem et fælles tilslutningsanlæg eller knap 20 % af de samlede teriale indenfor området. skal blandt andet bruges til vurderes, at anlægs ejerne har anlægsomkostninger.

Det gælder f.eks. indenfor at få tilknyttet faglig sparet ca. 4 mio.mere kr. eller knap pumpesystemer. Så fagcente- sparring som 10 % af dei fagcenteret, samlede anlægsomCase – Hjørringer meget medlemmerne ret og 2underviserne kan bruge i kostninger. åbne overfor at få hjælp til dagligdagen, således at forprojektet at forbedre ved at skellige spørgsmål forbinOvenstående to casesi illustreI området sydkurserne for Hjørring få viden fra2anlæggene oprettelse rer, at med ideendrift med og at sammenfindes i dag biogasanlægom LBT- delse pumper. af biogasanlæg kan besvares koble flere biogasanlæg til agro og Rønnovgård Biogas.

IBegge det nye år vil man både af centret. fælles opgraderingsanlæg og anlægsejere har beslutbyde på kurser indenfor tilslutningsanlæg kan reducere tet at lade deres anlæg tilslutte bestyrelsesarbejde, generel -omkostninger Samlet må vi sige at fremved opgradering naturgasnettet. vedligeholdelse af biogasantiden tegner lys for Dansk til naturgasnettet betydeligt.

HmN har arbejdet for at etablæg og kurser, som er komFagcenter for Biogas og vi led lere et fælles opgraderingsanlæg artiklen er udarbejdet som ponentog procesorienteret. håber også at blive mere i grøn gas erhvervsklynges og tilslutningsanlæg, men ejerne Derfor vil fagcenterchef Jasynlige i fremtiden.

Vi takbestræbelser på at fremme invehar besluttet sig for at etablere kob Lorenzen gerne i dialog ker for den opbakning, der steringer i grønne gasser, dette hver deres opgraderingsanlæg med anlæg ometdefælles udforværet til fagcenteret arbejde er støttet af Region men så etablere tilslut- har dringer, som de oplever i det første år og ser frem til midtjylland. ningsanlæg. dagligdagen, så han fremdet fremtidige samarbejde i I det følgende beskrives de adrettet kan udvikle kurser, branchen, siger fagcenterTekst og illustration: HMN v. faktiske anlægsomkostninger som passer til anlæggenes chefen slutteligt.

Carsten Rudmose. og samtidig gives et estimat på Tekst: Jakob Lorenzen behov.

d store besparelser

Hjørring

MR-station Hjørring HMN - 50 bar naturgasledning

Ilbro Hæstrup

Biogasledning

LBT-Agro Opgraderingsanlæg

Hæstrup Mølleby

Fagcenterchef Jakob Lorenzen kan efter det første år, se tilbage på mange udfordringer. Men centret er kommet godt fra start og Biogas er allerede iHarken gang med atRønnovgård tilbyde kurser til biogasbranchen.

Opgraderingsanlæg Oversigt Hjørring projektet Foto: Kris Vetter

BIOENERGI

• • • •

Nøglefærdige biogasanlæg inkl. myndighedsbehandling 30.000 til +300.000 ton biomasse pr. år Økologisk eller Konventionel Biogas til Kraft/Varmeværk eller Naturgasnet

Kontakt Lundsby Bioenergi A/S Tlf.: 9649 4300 eller 316 316 99· Mail: info@lundsby.dk

BIOENERGI MAGASINET - NOVEMBER 2015

9

Opgraderet biogas i Opgraderet biogas i udvalgte EU-lande udvalgte EU-lande

tionen nu vokser og vokser, siger den administrerende Politisk mål: 50 procent af halter Danmark fortsat langt direktør for HmN Naturgas husdyrgødningen skal bruefter nabolandene, når det I/S, Susanne Juhl. ges til biogas Antal opgraderingsanlæg gælder opgradering af bioRegeringen og de øvrige gas til naturgasnettet. HmN - Vi håber, at de projekter, partier (alle Folketingets Danmark 5 Naturgas I/S har indhentet vi nu sætter i gang, kan partier på nær Liberal alStorbritannien 6 data fra gasteknisk Center være med til at fjerne noget liance) bag energiforliget fra Østrig 12 (DgC). Og tallene viser, at af den usikkerhed, som 2012 har som målsætning, Holland 21 lande som Sverige, Tyskland fortsat hersker om biogas at 50 procent af Danmarks Sverige 55 og Holland er langt foran herhjemme, siger Susanne husdyrgødning senest i 2020 Danmark. F.eks. har TyskJuhl. Hun tilføjer, at de nye skal omdannes til biogas.

Tyskland 144 land 144 opgraderingsanprojekter bl.a. er med til at Ifølge Brancheforeningen for Kilder: Naturgasfakta.dk v. Dansk Gasteknisk Center (DGC) og HMN Naturgas I/S læg. Sverige og Holland har opfylde politikernes mål om, Biogas udnyttes der pt. ca. 7 henholdsvis 55 og 21, mens at biogas delvist skal erstatte procent af husdyrgødningen. hænger i høj grad sammen Danmark – inklusiv det nye diesel som brændstof til busmed, at der i kølvandet på projekt i Balling vest for ser og lastbiler. energiforliget fra 2012 er Skive – nu kommer op på 5 givet en lang række tilskud fungerende anlæg. til nye 30. biogasprojekter. produktion, og over 150 get er født med en teknik, dybstrøelse og anden fast Den oktober Danmark bliver mere grøn gæster fra nær ogvifjern delder håndterer faste biomasbiomasse sker via den 40 - I Danmark har ellers blev der holdt på en måde, der er til fordel tog i indvielsen af at anlægget, ser enkelt og effektivt ved m3 store indfødningsboks netop den fordel, vi har for samfundsøkonomien, herunder i rundvisninger ’Vielfrass’, som fyldes én et vidt forgrenet naturgasnet. indfødning og omrøring, officiel indvielse af forklarer Susanne Juhl. foretaget af både værten og de to mest kritiske punkter, gang dagligt. Et hydraulisk Det betyder, at der de fleste en ny type gårdbio- hans samt når biogasanlæg skal bruge stempel presser boksens stederfamilie, i Jylland og JH på BioFyn energi Aps., nu somkan harsenleveret fast biomasse. Anlægget skal indhold mod tre vandrette og Sjælland gasanlæg i Danmark Danmark halter fortsat anlægget. afgasse gylle, dybstrøelse og valser, der løsner biomasdes opgraderet biogas ud i efter nabolande er første gang, at et det lidt ensilage fra både værtssen op og drysser det ned naturgasnettet, hvorefter Hos økologisk mælkeprodu- Det men Hans selv om biogasprodukanlæg virksomheden i en snegl (40 cm Ø), der havnerfra ude hos forbrugerne, ejendommen, men også fra cent Martin WestergaagriKomp er blevet instal3-4 andre ejendomme, økoskubber det ind i reaktoren ard, ved Kliplev, Aabenraa, logiske og konventionelle. under væskeoverfladen. har der siden maj måned i år leret og idriftsat i Danmark.

Relevant information At valget er faldet på netop agriKomp har leveret over Omrøringen foregår med to været heftig byggeaktivitet. energistyrelsens nye fakta-ark:agriKomp hænger dels 800 anlæg, heraf over 500 i omrøringsmoduler med navI begyndelsen af august http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/undergrund-forsyning/el-naturgas-varmeforsyning/energianalyser/faktaark_biogas.pdf sammen deres meget lange Tyskland. net ’Paddelgigant’, som er blev gasmotorgeneratoren Læs mere påfuld HmN referenceliste, Naturgas’ side dels om grøn gas: http://naturgas.dk/grongas/gronenergi/ at anlægIndfødning af ensilage, langsomtgående skovle, der startet og er om nu biogas oppe på COLORBOX

En milepæl for biogas i økologisk landbrug

CATERPILLAR GAS-MOTORER Med Caterpillars opdaterede 2012 produkt program tilbyder Pon Power gas-motorer i hele produktspekteret fra 400kWe til 6500 kWe i den velkendte, høje Caterpillar kvalitet.

Bliv optimeret på: • Driftsomkostning • Driftssikkerhed • Virkningsgrad • Levetid

T NATURGA S & BIOGASTørstofprodu3

3 35,0

Med motoren følger naturligvis Pon Powers 24-timers service, autoriserede Caterpillar teknikere samt originale reservedele af særlig høj kvalitet. Vores anlæg lever op til fremtidens krav og muligheder. 30,0

2

2

Endnu bedre driftssikkerhed - endnu lavere driftsomkostninger.

25,0

www.pon-cat.com

20,0

1

www.catelectricpowerinfo.com/gas

1 15,0

10 16

BIOENERGI Bioenergi MAGASINET MagaSinet - NOVEMBER noveMBer 2015 2014 10,0

14,7

drejer om en vandret aksel og trækker flydelaget ned i væsken. I den sekundære reaktor er der bare én ’Paddelgigant’ og en neddykket propelomrører.

Gasmotorgeneratoren er af mærket Schnell, som har introduceret et særligt indsprøjtnings- og tændingssystem til biogas (Blue-Rail), så der opnås en højere effektivitet end hidtil set.

Motoren, der er på 250 kW, er i laboratorietest målt til en elektrisk effektivitet på 44,5 %, hvor man ellers normalt kun forventer ca. 38% for denne motorstørrelse.

Det øger derfor indtægten fra elektricitet med 17 % med den samme biomasse.

Den 20. november indvies et tilsvarende anlæg fra agriKomp hos økologisk mælkeproducent Jens Krogh, Ølgod, og her er motoren på 340 kW, altså et lidt større anlæg, men ellers næsten ens.

Begge anlæg har fået tilsagn om tilskud fra Biogaspuljen fra 2012. Af forskellige individuelle grunde har det

først været muligt at realisere anlæggene i år. Det er dog et meget vigtigt skridt for økologisk landbrug, at der nu er igangsat biogasanlæg, som kan håndtere fast biomasse og ikke mindst, at de økologiske kvægbrug får et værktøj til at mindske udledning af metan fra husdyrgødning. Endelig er der store forventning til, at det også giver en effekt på udbytterne, når gødningen får en højere første års kvælstofvirkning.

Det er utroligt vigtigt for landmænd generelt, at de kan besøge et landbrug med et moderne og fungerende biogasanlæg, og se hvordan det fungerer og hvad det kræver økonomisk, pasningsmæssigt m.v. samt hvad ejeren af anlægget får ud af det økonomisk både for biogasanlægget isoleret set, men også effekten på landbruget. Derfor kan man håbe, at det nu bliver nemmere at udbrede biogasanlæg i økologisk landbrug, da det er et vigtigt værktøj til både at mindske drivhus-

Gasmotorgeneratoren er af mærket Schnell, som har introduceret et særligt indsprøjtnings- og tændingssystem til biogas (Blue-Rail), så der opnås en højere effektivitet end hidtil set.

gasudledning OG få en mere effektiv kvælstofhåndtering, så produktiviteten kan øges.

Netop nu er det muligt at få regnet på økonomien i et biogasanlæg idet Økologisk Landsforening i samarbejde med AgroTech tilbyder at regne på biomassepotentialerne og økonomien hos økologiske og konventionelle landmænd, der overvejer at etablere biogasproduktion. Det sker i regi af EUprojektet BioEnergyFarm2: http://www.bioenergyfarm. eu/da/ Læs mere om mulighederne for dette på den angivne hjemmeside.

Projektet har fået tilskud fra

EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Selve anlægget består af • Reaktortank på 1200 m3 • Eftergæringstank på 1520 m3 • Overdækket lagertank til afgasset gylle på 2800 m3 • Gasmotorgenerator 250 kW • Plansilo • Jordarbejde, transformator og elnet-tilslutning m.v.

• Samlet budget ansøgt på ca. 9 mio. kr.

• Tilskud på 2,7 mio. kr.

Tekst og foto: Michael Tersbøl, Faglig udviklingschef og biogasrådgiver i Økologisk Landsforening.

KØB MARKEDETS MEST SOLGTE GYLLETRAILER

VM Tarm a/s kan tilbyde en standard gylletrailer med en volume på henholdsvis 36.000 liter eller 39.000 liter produceret i rustfast stål med bl.a. 10” rustfast krananlæg, 6” rustfast omrøring, radiostyring via PLC-styring og en egenvægt fra 7.950 kg.

Vi har stor fokus på at producere en gylletrailer med lang levetid og små vedligeholdelsesomkostninger, der giver dig den bedste løsning på kort og lang sigt. Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte salgskonsulent Jan Johansen (jj@vmtarm.dk) på tlf. 40 38 50 33.

SCAN KODEN OG LÆS MERE VM Tarm a/s • info@vmtarm.dk • www.vmtarm.dk

BIOENERGI MAGASINET - NOVEMBER 2015

11

Aktivt formandsmøde i B Den 6. oktober satte 30 formænd, næstformænd og bestyrelsesmedlemmer hinanden stævne i Lemvig til et inspirerende formandsmøde i Foreningen for Danske Biogasanlæg Det var en glad og stolt formand for Foreningen for Danske Biogasanlæg, Aksel Buchholt, der bød velkommen til formandsmøde den 6. oktober på restaurant Luna i Lemvig.

- Vi bliver 30 deltagere, og der er repræsentanter fra

15 biogasfællesanlæg og to gårdbiogasanlæg. Det er meget tilfredsstillende. Om det bliver en god dag er i øvrigt helt op til jer selv, understregede Aksel Buchholt i sin velkomst.

Dermed lagde han op til, at der ikke ville blive tale om et møde fyldt med envejskommunikation. Derimod var der lagt op til, at deltagerne i mindre grupper fik lejlighed til drøfte de udfordringer, man har i de enkelte anlæg. Og i en efterfølgende runde drøfte, hvordan udfordringerne kan afhjælpes.

Tænk på fremtiden Aksel Buchholt understregede i sin velkomst også vigtigheden af ikke at blive lullet i søvn af de gode vil-

kår branchen har i øjeblikket takket være energiforliget fra 2012, som sikrer den største udbygning i biogassens historie.

- Det er jo også nu, hvor vi har økonomiske muligheder for det, at vi skal tænke på fremtiden. Ikke kun dem, der tænker i nyetablering, men i høj grad også vi gamle anlæg skal tænke på, hvordan vi ruster os til den fremtid, der kommer med mange flere aktører på markedet, sagde Aksel Buchholt.

Formanden understregede vigtigheden af at blive dygtigere på de enkelte anlæg.

Men påpegede samtidig, at han var af den opfattelse, at alle havde en interesse i at hjælpe hinanden med at blive dygtigere sammen.

Han påpegede desuden,

Formandsmødet blev afsluttet med et besøg på Lemvig Biogas, som blandt andet er i gang med en større udskiftning af de gamle reaktorer.

¬ Biogasproduktion og -opgradering ¬ Tankstationer og gas til transport ¬ Offentlige og private partnerskaber www.natureenergy.dk

1223411_NGF_Biogas_annonce_400x60mm.indd

1

BIOENERGI MAGASINET - NOVEMBER 2015

at det enkelte bestyrelsesmedlem har et ansvar for, at biogasanlægget drives som en effektiv virksomhed, og at der tænkes langsigtet i forhold til biomassegrundlaget. Det skal sikres, at der er en kompetent driftsledelse, og at der er fokus på at køre en afløser på banen, hvis en driftsleder skifter job eller går på pension.

Inspirerende gruppedrøftelser I forlængelse af formandens velkomst og provokationer gik drøftelserne i gang ved seks mandsbordene.

Der var mange emner i spil: Det fremtidige biomassegrundlag, varmeforsyningsloven, bestyrelsesansvar

Snakken og erfaringsudvekslingen gik mandsmødet i forlængelse af formand

Biogasforeningen og kildesorteret organisk dagrenovation som løsning og udfordring. Men også generationsskifte af formænd og driftsledere og samarbejde mellem anlæg, herunder stordriftsfordele blev drøftet.

Afsætning af afgasset biomasse og biogas, organisationsformer, sikkerhed for stabile rammevilkår og rekruttering var også emner der blev diskuteret og bearbejdet.

Endelig blev spørgsmålet om bestyrelseskompetencer, herunder sammensætning og aflønning debatteret.

Arbejdsulykken i Hashøj Bestyrelsesformand Hans Chr. Dahl gav en grundig orientering om den arbejdsulykke, der skete i Hashøj i begyndelsen af august i

k lystigt i gruppedrøftelserne på fordens velkomst

forbindelse med aflæsning af affald. Der var stadig ikke en fuldstændig afklaring af årsagssammenhængen, men der var truffet beslutninger om ændrede rutiner. Arbejdstilsynet havde udstedt straks påbud om at åbne portene ved aftipning af affald, installering af gasmålere og evakueringsudstyr.

Hans Chr. Dahl understregede, at det i forbindelse med sådanne hændelser var tydeligt, hvilket ansvar man har som bestyrelse, og vigtigheden af at tage hånd om de involverede via psykologhjælp og samtaler.

Det sværeste var i forhold til den tilskadekomne chaufførs pårørende.

- Læren er, at gas er farligt, og det er vigtigt, der er klare retningslinier for ansatte og gæster, understregede Hans Chr. Dahl. Han opfordrede til, at der blev sat fokus på det på det kommende driftsledermøde.

Bestyrelsesformand Hans Chr. Dahl var tydeligt berørt, da han gav en orientering om arbejdsulykken i Hashøj i starten af april, hvor en chauffør faldt om på grund af svovlbrinte

Kompetenceudvikling Bestyrelsesmedlem i Dansk Fagcenter for Biogas, Sigurd Andersen, gav afslutningsvis en orientering om det nyetablerede Fagcenter. Der var afholdt to succesrige kurser, og nye kurser var under udvikling med henblik på at styrke kompetenceudviklingen i biogasbranchen.

Han understregede, at Fagcentret er en forening, som skal understøtte biogas-

udviklingen i Danmark, så den bliver kendetegnet ved succesfulde og professionelt drevne biogasanlæg til gavn for klima, miljø, vækst og beskæftigelse. Gennem opstartsmidler fra bl.a. Vejen Kommune, UdviklingVejen, Trekantområdet, Brancheforeningen for Biogas og LinkoGas var det økonomiske grundlag for opstart af Fagcentret sikret.

BIOENERGI MAGASINET - NOVEMBER 2015

Det fremtidige økonomiske grundlag skulle tilvejebringes via brugerbetaling for kurser, efteruddannelse og projektdeltagelse samt øvrige kommercielle ydelser i form af fx konsulentbistand til virksomhedsudvikling, strategisk arbejde, hjælp til anlæg til ansøgninger.

Tekst og foto: Bruno Sander Nielsen.

09/09/14 11.51

13

Biogas går i blodet…!

Når man spørger medlemmer i den nye seniorklub om, hvorfor den er stiftet er svaret eentydigt; Vi kan simpelthen ikke undvære det sociale og faglige miljø Når man kigger på de foreløbige medlemmer, kan man jo godt se, at vi er i den ældre generation.

Men gejsten og viljen for, at ville arbejde for biogas er stadig intakt og i den grad tilstede hos medlemmerne.

Hvorfor en seniorklub?

I første omgang blev ideen skabt for at styrke sammenholdet, hos branchefolk der gennem mange år har

arbejdet indædt for fremme af biogas.

Biogas er som bekendt ikke et nyt fænomen og mange har været med lige fra begyndelsen, hvorfor de samlet set besidder en stor mængde knowhow og viden om udfordringer og muligheder for biogas.

- Formålet er, at vi kan mødes under uformelle former og snakke om oplevelser og

Dansk Fagcenter for

Biogas - vi understøtter biogasudviklingen

Bliv medlem... - og få følgende medlemsfordele: • Kursus og seminardeltagelse til favorabel medlemspris.

• Adgang til faglige netværk med fokus på optimering af biogasproduktion i Danmark.

• Mulighed for trække på faglig viden i fagcenteret og lave erfaringsudveksling.

• Mulighed for matchmaking.

• Direkte invitationer til arrangementer afholdt af Dansk Fagcenter for Biogas.

• Mulighed for at markedsføre jeres ydelser i fagcenterets nyhedsmail.

fremtiden, samtidig med, at vi har det sociale i højsædet, siger kontaktperson og mangeårig bestyrelsesmedlem og formand for Thorsø Biogas Kurt Sørensen.

Målgruppen for seniorklubben er typisk 60 plus og opefter og første møde blev afholdt i sommeren/efteråret 2014 hos Thorsø Biogas.

Sidste møde var en arrangeret tur til Mandø, men på grund af springflod havde man lige pludselig kun en time til besøget, hvorfor tidligere formand for Ribe Biogas Andreas Andresen foreslog en hyggepils i egen have ved Ribe. Derfra gik turen til LinkoGas landbrug, med besigtigelse og grillhygge. 10 medlemmer deltog på denne tur.

Flot fremmøde, hvor flere gerne havde deltaget, men var forhindret.

Allerede nu er man oppe

på i alt 12 medlemmer, men der er selvfølgelig plads til mange flere.

Til næste møde inviteres interesserede med til biogasgeneralforsamlingen den 31.1. 2016.

Kontakt Kurt Sørensen ved interesse for deltagelse, tlf. 86 96 64 39 - Vi ønsker ikke, at planlægge for meget, men aftaler fra gang til gang, hvad vi skal se og hvor det skal foregå, siger Kurt Sørensen og fortsætter: Men vi er dog allerede nu, ved at snakke om, hvad der skal ske i sommeren 2016.

- Jeg vil gerne slutteligt opfordre andre interesserede seniorer til at melde sig på banen, siger han.

Tekst: Kris Vetter.

Foto: John Pedersen formand for Blåbjerg Biogas.

- se priser og yderligere information på www.dffb.dk Sdr. Tingvej 10 6630 Rødding T 25 76 71 78 M jl@dffb.dk H www.dffb.dk

14

Den nye seniorklub for biogasfolk, har som formål at styrke sammenholdet gennem faglige og sociale besøg landet over.

BIOENERGI MAGASINET - NOVEMBER 2015

Lokale landmænd i området kan få en vigtig rolle for den grønne omstilling af Sønderborgområdet, når det nye biogasanlæg ved Blans står færdigt.

Biogas i Blans Et samarbejde faciliteret af ProjectZero mellem NGF Nature Energy, lokale landmænd, Sønderborg Kommune og Sønderborg Forsyning (SONFOR) skal sikre etableringen af et biogasanlæg i Blans Biogasanlægget vil omdanne husholdninger til grøn gas. lokal husdyrgødning og afDet er godt nyt for SønderBioenergiMagasinet_190x130mm_300dpi_med_skæremærker.pdf 1 fald fra landbrug, industri og borg-områdets ProjectZero-

vision om et CO2-neutralt område.

12/01/15 Lokale20.21 landmænd i området

kan få en vigtig rolle for den grønne omstilling af Sønderborg-området. Mål-

Dybstrøelse i biogasanlægget?

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Xergi har udviklet og leveret en samlet løsning til problemfri automatisk indfødning af besværlige biomasser.

X-chopper® fra Xergi sikrer en homogen og velneddelt biomasse.

Dette giver øget pumpbarhed, mindre krav til omrøring og minimerer risiko for flydelag.

X-chopper® kan ved hjælp af en specialudviklet kædeneddeler sikre optimalt gasudbytte for alle typer af besværlige biomasser som dybstrøelse, kløver og frøgræs, enghø, kant- og græsklip, roer, dækafgrøder og grøntsagsaffald.

Indføring og udføring er belastningsstyret og sker optimalt og kontinuerligt. Der er tale om en robust, enkel og driftssikker maskine, designet og bygget til nem og billig vedligeholdelse samt lavt energiforbrug.

Det samlede system er opstillet og i drift i Danmark og i udlandet. Kontakt for besøg på nærmenste referenceanlæg.

Systemet består af:

der modtager, lagrer og opriver

der føder ind i neddeleren

der neddeler biomassen effektivt

Tlf. 99 35 16 00 eller mail@xergi.com xergi.com

BIOENERGI MAGASINET - NOVEMBER 2015

15

!

FAKTA

ProjectZero er er Sønderborg-områdets vision med målet om senest i 2029 at blive et CO2-neutralt vækstområde.

Indsatsen involverer både borgerne, kommunen og erhvervslivet.

I 2015 skal CO2-udledningen være reduceret med 25% i forhold til 2007, og i 2020 skal den være reduceret med 50%.

ProjectZero er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at vise, hvordan man i praksis gennemfører en markedsdrevet og vækstbaseret energi- og klimaomstilling til et CO2-neutralt samfund.

sætningerne om at blive helt CO2-neutral i 2029 kræver nemlig, at områdets store biogaspotentiale bringes i spil.

Anlægget skal producere biogas af gylle fra landbruget og af affald fra industri og husholdninger i Sønderborg, og de op mod 13 mio. m3 grøn gas vil herefter blive sendt på naturgasnettet.

- Biogasproduktion er en oplagt mulighed for at nærme os vores mål om at blive CO2-neutral senest i 2029.

- Vi får en effektiv håndtering af lokalt affald, vi sikrer et bedre gødningsprodukt for landmændene, som får en afgasset og mindre lugtende gylle retur. Samtidig sluttes ringen ved at bruge en del af gassen i de nye gas-bybusser, vi indsætter fra 2017.

- Et biogasanlæg vil være godt både for vores landbrug og for Sønderborg-områdets CO2-regnskab – og

så er der også gode grønne arbejdspladser i sådan et anlæg, siger borgmester Erik Lauritzen, som er glad for det nye projekt.

Solidt koncept fra NGF Nature Energy Med i samarbejdet er gasselskabet NGF Nature Energy, som i øjeblikket arbejder med flere biogasprojekter, men kigger med stor interesse på projektet i Blans.

læg i drift og driver desuden naturgasnettet på Fyn. Alle NGF Nature Energys nuværende biogasanlæg drives i fælleseje med lokale landmænd, og NGF Nature Energys erfaringer fra etablering og drift af de øvrige anlæg vil kunne trækkes direkte ind i projektet. Og det er en ubetinget fordel, vurderer Ole Hvelplund.

- Den kommunale opbakning og engagementet fra de øvrige partnere tegner til en rigtig god proces, men vi skal selvfølgelig sikre os, at der er en forretning for os her. Til gengæld er det sådan, at når vi beslutter at gå med i et anlæg, så har vi finansieringen på plads og kan bygge projektet færdigt, siger Ole Hvelplund, som er adm. direktør for NGF Nature Energy.

- Vi har et solidt koncept med gennemskuelige aftaler, hvor både landmænd og øvrige partnere har en andel og dermed mulighed for at opnå et afkast. Desuden vil den synergieffekt, vi har mellem vores nuværende anlæg, kunne spare mange penge på administration og udvikling, og den storskalafordel kan naturligvis også komme et anlæg i Blans til gode, fastslår han.

Hvis alt går planmæssigt, kan et biogasanlæg i Blans stå klar fra 2018.

Selskabet står ved årsskiftet med fire moderne biogasan-

Kilde: Nature Energy Tekst: Kris Vetter







    

   

16

BIOENERGI MAGASINET - NOVEMBER 2015

Danmarks største biogasanlæg en realitet Der er en hård kamp om titlen som Danmarks største biogasanlæg i disse måneder Efterhånden som der bygges nye anlæg landet over, som alle bliver større end de forrige, vil denne udvikling med garanti fortsætte.

Planerne om at bygge et stort biogasanlæg ved Korskro ved Esbjerg er nu ifølge Nature Energy som står bag anlægget en realitet.

- Vi håber på første spadestik allerede til foråret 2016, siger NGF Nature Energys adm. dir. Ole Hvelplund.

Den synergieffekt, vi har mellem vores nuværende anlæg, kan spare mange penge på administration og udvikling, og den storskalafordel kan naturligvis også komme et anlæg i Blans til gode, fastslår adm. dir. NGF Nature Energy Ole Hvelplund.

Anlægget har været hele syv år undervejs og planen er, at det skal være et visuelt vartegn, der skal opfattes som en energi-skulptur i landbrugslandskabet.

Anlægget skal have en stærk signalværdi om produktion af vedvarende energi, i lighed med eksempelvis vindmøller.

Den udvalgte grund sydøst for motorvejskrydset ved Korskro er på omkring 130.000 m2.

Landskabet er et relativt fladt morænelandskab med spredt bebyggelse samt intensivt dyrkede marker. Skalaen i landskabet er stor, med vide udsigter og åbenhed.

Anlægsomkostningerne vil løbe op i 240 mio. kr. og forventes at skabe 30 nye arbejdspladser.

Kilde: NGF Nature Energy.

Tekst: Kris Vetter.

Rullende værksted giver fleksibel service - til konkurrencedygtige priser..!

Mere end 15 års erfaring som smed og servicemontør sikrer kunderne kvalitet i enhver henseende, uanset om det gælder reparation, montering eller service.

Nedbrud sker oftest ubelejligt om natten eller udenfor normal arbejdstid, hvorfor hurtig udrykning, fejlfinding og reparation skal ske hurtigt og effektivt.

Virksomheden har speciale i gyllepumper og omrørere, lige fra renovering og reparation til montering og opsætning samt vedligehold af disse.

Men også opgaver indenfor udmugningsanlæg herunder linespilsanlæg over og under spalter, kædeanlæg og hydrauliske anlæg mm.

Kontakt Espen Johansen for en god aftale, så er du sikret en god betjening i fremtidige opgaveløsninger.

Hvis du siger gyllehåndtering, siger du også BiogasTeknik!

- vi er Danmarks eneste importør og forhandler af Stallkamp...

BIOENERGI MAGASINET - NOVEMBER 2015

17

Vi skal tænke intelligent og fremadrettet Nyansat driftsleder på Hashøj Biogas er en ung mand med ambitioner Fredrik Wendel Madsen er ny driftsleder på Hashøj Biogas.

Han er 25 år og har en baggrund som industritekniker, inden han læste til maskinmester.

Fredrik blev ansat på Hashøj biogas d. 1. juni 2015, og havde inden da, været ansat i DONG Energy som driftsmester.

Uddannelse er et must Fredrik er kommet godt fra start på Hashøj Biogas og har desuden deltaget i to kurser afholdt af Dansk Fagcenter for Biogas.

- Det er ikke et uddannelsesforløb, jeg deltager i, men uafhængige kurser målrettet de områder, jeg mangler specifik viden på og skal opdateres på, siger Fredrik.

Han har foreløbig deltaget i kurserne Pumpe- og anlægsteknik og Økonomi.

- Jeg synes det fungerer utrolig godt. Et kursus har jo to formål: Ny faglig viden og opdatering samt opbygning af netværk, fastslår han.

Fredrik´s indtryk af det foreløbige forløb er positivt.

- Jeg synes især det fungerer godt, med to dags kurser, hvor man arbejder koncentreret, med et eller to emner og derfor kan gå i dybden på netop de områder, hvor man måske ikke er stærkest, siger han.

- Interaktionen og erfaringsudvekslingen med kollegaerne på kurset er i top. Vi får rig lejlighed til at drøfte aktuelle og konkrete udfor-

18

dringer, hvorfor jeg varmt kan anbefale andre et kursusforløb på Dansk Fagcenter for Biogas, siger han.

Visionerne for Hashøj Biogas er store Visionen er, at udvide med en ny reaktor på 8000m3, en ny modtager tank på 6001200m3 med tilhørende luftbehandlingsanlæg, et anlæg til håndtering af biomasse og en hal til opbevaring, et opgraderingsanlæg der kan behandle 1500m3 gas i timen og en ny lagertank på 3000m3.

- Det er den fremtidig plan for udvidelse og for at udleve den, kræver det at bestyrelsen og jeg, hele tiden tænker mange år frem og forsøger at gøre det intelligent og innovativt, ligesom det ville være tilfældet for enhver anden virksomhed, der bliver drevet professionelt, siger driftslederen.

- For mig at se, er de største udfordringer viden, netværk, systemer og ikke mindst erfaring og derfor er det netop vigtigt, at vi sammen i netværk udnytter de erfaringer som er bygget op over en årrække, siger Fredrik.

Han understreger også, at han naturligvis ikke har den erfaring og knowhow som mange af de andre driftsledere har, hvorfor han går ydmygt til opgaven og gerne lytter til gode råd fra kollegaerne i Foreningen for Danske Biogasanlæg.

- Mit foreløbige indtryk af mine driftslederkollegaer er godt. Vi samles til erfamøder henover året, hvor vi får lejlighed til at få ny faglig viden og samtidig muligheden for at udveksle synspunkter og problemstillinger fra ”hjemmefronten”.

Det er godt for den enkelte og anlæg og ikke mindst helheden, påpeger han.

Formanden bakker op Formand for Hashøj Biogas Hans Chr. Dahl er enig med sin nye driftsleder omkring vigtigheden af, at man arbejder sammen på tværs af biogasanlæggene.

- Vi skal huske på at de ”gamle” anlæg er pionerer på en helt række områder og har opbygget en viden omkring drift af et biogasanlæg som er uerstattelig.

En viden som ikke må gå tabt og som med fordel kan udnyttes af de nye og kommende anlæg, fastslår Hans Chr. Dahl.

- Det må ikke blive en sovepude og derfor skal vi sammentænke og stå sammen i branchen for derigennem at løfte det fælles vidensniveau til gavn for de enkelte anlæg og branchen som helhed, siger formanden.

Der er mange nye biogasanlæg på vej og flere vil blive bygget i de næste år.

Derfor opfordrer Hans Chr. Dahl til mere samarbejde og benchmarking, så man kan drive såvel nuværende som kommende biogasanlæg mere professionelt.

BIOENERGI MAGASINET - NOVEMBER 2015

- Der er ingen tvivl om, at vi som bestyrelsesmedlemmer vil opleve et stigende pres, mod mere professionel håndtering af opgaver, ligesom driftslederne skal dygtiggøres til at modstå og imødekomme fremtidige udfordringer, konkluderer han.

- Det kan vi ved, at vi mere åbent samarbejder på en helt række områder på tværs af anlæggene, så al tilgængelig viden og knowhow udnyttes til fælles gavn. Her tænker jeg også på benchmarking på eksempelvis nøgletal i produktionen, siger Hans Chr. Dahl.

- Med al den registrering af in og output vi skal udføre, samt registrering af nøgletal fra produktionen burde vi jo med fordel kunne sammenligne nøgletal på tværs i Foreningen af Danske Biogasanlæg.

- Hvis man tør åbne lidt op for sine produktionstal, kunne resultatet jo være at man kunne spejle sig i et tilsvarende anlæg andetsteds i landet og derigennem optimere egen produktion ud fra konkret viden om aktuelle forhold, fastslår han.

- Jeg tror tiden er inde til, at vi gør op med fortiden og åbner lidt mere op for posen til gavn for både enkelte, men især for helheden. Vi har gode solide biogasanlæg med højt vidensniveau og nu skal i gang med en professionalisering, så vi er godt rustet til fremtiden, siger Hans Chr. Dahl afslutningsvis.

Tekst: Kris Vetter.

ENGINEERED TO WORK ENGINEERED TO WORK ENGINEERED TO WORK

ENGINEERED ENGINEERED TO WORK ENGINEERED TO WORK

se mulighederne. Optimer processen se mulighederne. Optimer processen

se mulighederne. Optimer processen

HøjERE yDElsE HØJERE YDELSE PÅ HøjERE yDElsE HøjERE HØJERE PÅ DIT DITBIOGASANLÆG BIOGASANLÆG HØJEREYDELSE YDELSEyDElsE PÅ DIT BIOGASANLÆG PÅ DITdriftbIOGasaNlæG Den mest økonomiskePÅ og effektive af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr.

DIT bIOGasaNlæG

Den mest økonomiske og effektive drift af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr.

Den mest økonomiske og effektive drift af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr. se mulighederne. Optimer processen Rotationspumper Den mest økonomiske og effektive drift mulighederne.

Optimer processen l Den økonomiske løsning til mange forskelligese pumpeopgaver Rotationspumper se mulighederne.

Optimer processen Rotationspumper Den økonomiske og effektive drift af ditmest biogasanlæg kræver det rigtige udstyr.

Den mest økonomiske og effektive drift l Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver l Den økonomiske løsning til mange forskellige af dit biogasanlæg kræver detpumpeopgaver rigtige udstyr.

RotaCut® Macerator af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr.

Rotationspumper l Sikrer homogen flydense væske og optimerer processen RotaCut® Maceratorog Den økonomiske til mange forskellige pumpeopgaver Rotationspumper RotaCut® Macerator l Sikrer homogen og flydense væske ogløsning optimerer processen Rotationspumper BioCrack® eletrokinetisk disintegration Den økonomiske til mange forskellige pumpeopgaver l Sikrer homogen og flydense væske ogløsning optimerer processen RotaCut® Maceratorløsning l Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger Den økonomiske til mange forskellige pumpeopgaver BioCrack® - eletrokinetisk disintegration sikrer homogen væske og optimerer processen RotaCut® Maceratorog flydende l Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger BioCrack® - eletrokinetisk disintegration Den mest økonomiske og effektive drift PreMix og EnergyJet indfødningsystemer sikrer Macerator homogen og flydende væske og optimerer processen RotaCut® l Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger Den økonomiske og effektive drift af ditmest biogasanlæg kræver det rigtige udstyr. bioCrack® – elektrokinetisk disintegration l Op tilog 8% mere biogas og op til 40% mindre energiforbrug på dine rørværker* PreMix EnergyJet indfødningsystemer sikrer homogen og flydende væske og optimerer processen af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr.

Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger bioCrack® – elektrokinetisk disintegration *Resultater fra EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt l Op til 8% mere biogas og op til 40% mindre energiforbrug på dine rørværker* Den mest økonomiske og effektive drift PreMix og EnergyJet indfødningsystemer Rotationspumper Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger *Resultater fra EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr. bioCrack® –og elektrokinetisk disintegration QuickMix indfødningsystemer l Op til 8% mere biogas og op til Energyjet 40% mindre energiforbrug på dine rørværker* Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver Rotationspumper Op til 8% mere biogas og op til 40% mindre energiforbrug på dine rørværker* QuickMix og Energyjet indfødningsystemer Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger Tilførsel af væskedel (gylle/recirkulat) *Resultater fra EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver RotaCut® Macerator * Resultater fra EU-aGRO bIOGas forskningsprojekt Rotationspumper Op til 8% mere biogas og op til 40% mindre på dine rørværker* Tilførsel af energiforbrug væskedel (gylle/recirkulat) QuickMix og Energyjet indfødningsystemer sikrer og optimerer processen RotaCut® Maceratorog flydende * Resultater fra EU-aGRO bIOGas forskningsprojekt Denhomogen økonomiske løsningvæske til mange forskellige pumpeopgaver sikrer homogen og flydende væske og optimerer processen Op til 8% mere biogas og op til 40% mindre energiforbrug på dine rørværker* Tilførsel af væskedel (gylle/recirkulat) Kontakt: bioCrack® – elektrokinetisk disintegration RotaCut® Macerator *Vogelsang Resultater fra bIOGas forskningsprojekt a/sEU-aGRO • Tel.: +45 97 bioCrack® 37 27 77 •gasudbytte, info@vogelsang-as.dk Kontakt: Højere laveredisintegration energiforbrug og lavere driftsomkostninger – elektrokinetisk sikrer homogen og flydende væske og optimerer processen Vogelsang a/s • Tel.: +45 97 37Højere 27 77 •gasudbytte, info@vogelsang-as.dk lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger QuickMix og Energyjet indfødningsystemer Kontakt: bioCrack® –Energyjet elektrokinetisk disintegration Op til 8%ogmere biogasindfødningsystemer og op til 40% mindre energiforbrug på dine rørværk QuickMix Vogelsang a/s • Tel.: +45 97 37*Højere 27 77 • info@vogelsang-as.dk Resultater fra EU-aGRO bIOGas lavere og lavere driftsomkostnin Op til 8%gasudbytte, mere biogas og opforskningsprojekt tilenergiforbrug 40% mindre energiforbrug på dine rørværk

PÅ DIT bIOGasaNlæG

HøjERE yDElsE HøjERE yDElsE HøjERE yDElsE PÅ DIT bIOGasaNlæG PÅ DIT bIOGasaNlæG

• • •• • •• • • ••

PÅ DIT bIOGasaNlæG

• • •• • •• • • ••

•

* Resultater fra EU-aGRO bIOGas forskningsprojekt

Tilførsel til reaktor Industry Tilførsel til reaktor Industry

Tilførsel til reaktor

Industry Kontakt: Vogelsang Kontakt: A/S . Tel.: +45 9737 2777 info@vogelsang-as.dk Vogelsang A/S . Tel.: +45 9737 2777 info@vogelsang-as.dk

Waste water

QuickMix og Energyjet indfødningsystemer Kontakt: Op til 8% og27 op77til• info@vogelsang-as.dk 40% mindre energiforbrug på dine Biogas Railway Vogelsang a/smere • Tel.: biogas +45 97Agriculture 37 Kontakt:

•

* Resultater fra EU-aGRO bIOGas Biogas Vogelsang a/sRailway • Tel.: +45 97Agriculture 37 27 forskningsprojekt 77 • info@vogelsang-as.dk Tilførsel af biomasse/ organiskafmateriale Tilførsel biomasse/ organisk materiale Kontakt:

Waste water

Waste water

Biogas Vogelsang a/sRailway • Tel.: +45 97Agriculture 37 27 77 • info@vogelsang-as.dk

Tilførsel af biomasse/ organiskIndustry materialeWaste water

Biogas

Railway

Agriculture

Waste water

Biogas

Railway

Agriculture

Industry

Kontakt: BIOENERGI MAGASINET - NOVEMBER 2015 Vogelsang . Tel.: +45 9737 2777 Vogelsang HøjereA/S ydelse 4x270.indd 1

19 17-04-2015 14:23:39

Produktionsdata fra biogas (Foreningen for Danske Biogasanlæg) AUGUST 2015 Fællesanlæg Blaabjerg Filskov

Reaktorstørrelse m3

Husdyrgødning m3

Anden biomasse m3

Opholdstid dage

Gasproduktion m3

Gas/biomasse m3/m3

Elproduktion kWh

10000 3400

12622

941

23

382517

28,20

1034431

5584

1550

16

201839

28,30

823003

Varmeproduktion kWh 454000

Hashøj

7400

7560

2656

20

576818

56,70

1519

1772

Lemvig

14300

16514

1921

26

774.121

41,99

1524000

1876000

Lintrup

14600

26893

3985

15

1067000

35,00

2196

1878000

Ribe*

12800

16558

1362

22

753049

41,70

374604

446400

2800

2973

671

192146

52,79

476698

5550

10600

11524

3269

433564

29,30

Gas Solgt

Gas Solgt

5000

7141

1037

435298

53,00

600600

400200

Snertinge Thorsø Vegger** Biokraft**** I alt

SEPTEMBER 2015 Fællesanlæg Blaabjerg Filskov

22

9000

10441

562

26

457967

41,62

807000

750000

89900

117810

17954

170

5274319

408,60

5644051

5811922

Reaktorstørrelse m3

Husdyrgødning m3

Anden biomasse m3

Opholdstid dage

Gasproduktion m3

Gas/biomasse m3/m3

Elproduktion kWh

Varmeproduktion kWh

10000

15682

1410

17,6

456876

26,70

1220311

3400

5430

1604

16

223311

31,74

921145

564900

Hashøj

7400

7262

2551

21

569835

58,66

1434

1741

Lemvig

14300

15634

2086

26

769886

43,45

1434000

1778000

Lintrup

14600

26893

3985

15

1067000

35,00

2196

1878000

Ribe*

12800

16154

1606

23

722075

40,60

362520

432.000

192132

57,55

469870

5294

438538

29,80

Gas Solgt

Gas Solgt

425964

54,00

523100

453200

Snertinge Thorsø Vegger*** Biokraft**** I alt

2800

2796

543

10600

11642

3094

5000

6971

911

28

9000

9930

520

26

383720

36,72

636800

586000

89900

118394

18310

166

5249337

414,22

5571376

5699135

*Ribe: Varmeproduktion kun på generator **Vegger: solgt til ARLA 172236 m3 ch4 (metan) ***Vegger: solgt til ARLA 198349 m3 ch4 (metan) ****Biokraft: Den lave produktion skyldes renovering af gasmotorer og generatorhavari. Det gælder primært september i hvert fald. Generator havariet var i september. Renovering af gasmotorerne blev påbegyndt i august.

Følgende biogasanlæg har ikke indsendt produktionsdata: Blåhøj, Fangel, Nysted, Bionaturgas Vaarst, Sinding-Ørre, Studsgård, Limfjordens Bioenergi

Skil dig ud fra mængden!

Ring til os, når det gælder professionel markedsføring og tryksager...

- eller en ny hjemmeside!

Kig ind på www.vmarketing.dk - mail på kv@vmarketing.dk eller ring

73 848 545

Vi ved noget om bioenergi... - det er os der producerer bioenergiMAGASINET

20

BIOENERGI MAGASINET - NOVEMBER 2015

Der er gang i biogassen

foreningen for danske biogasanlæg afholder

Økonomiseminar for biogasanlæg Mandag d. 7. december 2015 på Koldkærgård Konferencecenter

Igennem året har vi i hver eneste bioenergiMAGASIN skrevet om nye biogasanlæg på vej eller under opførelse.

Ligesom magasinet har været præget af åbent hus arrangementer vedrørende udvidelser mm

Agro Food Park 10, 8200 Århus N

Derfor er konklusionen, at der er en voldsom aktivitet i biogasbranchen netop nu!

Arrangørerne af det årlige tilbagevendende økonomiseminar ser derfor med spænding på om tidligere års rekorder med hensyn til deltagere skal slås i år? Økonomiseminaret rammer jo plet, når det handler om fagområder af interesse for anlægsejere, producenter, leverandører, konsulenter og andre fra branchen.

Dagen er igen i år et godt mix af faglige og politiske input, som giver deltagerne et dybere indtryk, hvor udviklingen er på vej hen og hvilke udfordringer branchen står overfor.

Lige nu er der megen fokus på biomasse og især anvendelsen af halm som råstof til biogasproduktion fylder meget.

Derfor er de to eksperter Karl Jørgen Nielsen PlanEnergi og Henrik B. Møller Århus Universitet inviteret til, at give deres bud på de foreløbige erfaringer og muligheder med halm og dybstrøelse som biomasse til biogasproduktion.

Også de ledelsesmæssige udfordringer på stadig større anlæg og flere ansatte berøres af centerleder på det nye Fagcenter for Biogas.

Om eftermiddagen er der en stor pakke af spændende

09.00-09.45

Registrering, kaffe og morgenbrød

09.30-09.40

Velkomst, v/Aksel Buchholt, Foreningen for Danske Biogasanlæg

09.40-10.00

Aktuelle sager og udfordringer v/ Bruno Sander Nielsen, Brancheforeningen for Biogas

indlæg som især koncentrerer sig om udviklings potentialet for biogas, hvis alle parametre giver maksimalt input.

Der er derfor god grund til, at anlægsejere, virksomheder, nye projektgrupper, rådgivere, forskere og almindeligt interesserede branchefolk og nye interessenter møder op for, at få nyt fra branchen og for at møde kollegaer og få nye input.

- Vi glæder os virkelig til, at møde gode kollegaer til en spændende og oplysende dag, hvor det handler om biogas. Det er en tid, hvor udviklingen går ufattelig stærk og vi skal hele tiden huske på, at bevare overblikket og ikke mindst handle intelligent. Det stiller stor krav til management og overblik, siger Aksel Buchholt formand for Foreningen for Danske Biogasanlæg og Brancheforeningen for Biogas.

10.00-12.00

Biogas Task Force: Udvikling og effektivisering af biogasproduktionen i Danmark



Introduktion og teknik til iblanding af halm og dybstrøelse v/ Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi



Gas af halm og dybstrøelse, hvordan kan det gøres i praksis? v/ Henrik B. Møller, Aarhus Universitet



Økonomi – optimering og nye muligheder v/ Kurt Hjort Gregersen, AgroTech



Ledelsesmæssige erfaringer og udfordringer v/ Jakob Bro Lorenzen, Dansk Fagcenter for Biogas



Mere gas på anlæggene med forbedret miljø- og klimagevinst v/ Henrik B. Møller, Aarhus Universitet

12.00-13.00

Frokost

13.00-13.20

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse v/ Peter Sørensen, Aarhus Universitet

13.20-13.40

KOD – et godt og sikkert produkt, v/ Leif Bach Jørgensen og Lone Mikkelsen, Det Økologiske Råd

13.40-14.00

Frivilligt måleprogram for tab af drivhusgasser fra biogasanlæg v/ Torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center

14.00-14.10

Ny i biogasbranchen – hvor bliver man dygtigere? v/ Fredrik Madsen, Hashøj Biogas

- Vi har gjort alt hvad vi kan for at sammensætte et spændende og indholdsrigt program for dagen, så jeg håber vi kan slå rekorden med deltagerantal i år, siger Aksel med et smil.

Se mere i programannoncen her på siden og tilmeld dig direkte på bs@lf.dk senest den 27. november.

14.10-14.35

Kaffe

14.35-14.55

Biomassegrundlaget for yderligere biogasudbygning v/ Torkild Birkmose, SEGES

14.55-15.15

Bæredygtighedsvurdering af biogas – hvordan i praksis? v/ Niels Bahnsen, Niras A/S

15.15-15.35

Økologisk biogas – hvorfor og hvor langt er vi? v/ Michael Tersbøl, Økologisk Landsforening

15.35-15.55

Hvordan overvåger og styrer vi biogasprocessen? v/ Kim Paamand, EnviDan Energy

15.55-16.00

Afrunding og tak for i dag v/ Aksel Buchholt

Tekst og foto: Kris Vetter

Pris kr.:

1.000,-

Tilmelding til Belinda Stummann + moms (bs@lf.dk) senest den 27. november 2015 med oplysning om navn og fakturaadresse hhv. EAN nr. på alle deltagere.

Yderligere oplysninger: Bruno Sander Nielsen, (bsn@lf.dk / 2724 5967).

BIOENERGI MAGASINET - NOVEMBER 2015

21

Biogasanlæg tæt ved Asnæsværket Novozymes, Novo Nordisk, DONG Energy og Bigadan undersøger mulighederne for at lave biogas baseret på biomasse af restproduktionen i Kalundborg.

Forundersøgelsen ventes at vare godt et års tid.

Hvis resultaterne fra forundersøgelsen bekræfter de foreløbige analyser, har parterne til hensigt at realisere biogasproduktionen.

I Kalundborg har Novo Nordisk og Novozymes en stor fabrikspark, hvor der bliver produceret enzymer og insulin, som bliver solgt over hele verden.

Biomassen er et restprodukt fra produktionen og genanvendes allerede i dag som gødning på marker og af Novo Nordisk

også til biogas i anlæg på Sjælland.

Men nu går et projekt, der undersøger muligheder for også at bruge biomassen til en produktion af biogas i Kalundborg, over i en ny fase.

Bigadan og DONG Energy er udvalgt som samarbejdspartnere i undersøgelsen.

- Det er et spændende projekt, der skal undersøge, om det er en god idé at udnytte biomassen fra vores produktion her i Kalundborg som en kilde til at producere biogas i stor

stil. Dét ville kunne betyde, at biomassen både bliver brugt til gødning på marker - og så til grøn energi. Det er ikke kun sund fornuft for miljøet, men også godt rent økonomisk for vores produktion, siger Gerrit Liebgen, chef for Novozymes’ produktion i Kalundborg, og Michael Hallgren, produktionsdirektør for Novo Nordisk i Kalundborg samstemmende.

erfaring inden for biogasindustrien er jeg overbevist om, at Bigadan er i stand til at leve op til sine nye partneres forventninger, siger Karsten Buchhave adm. direktør i Bigadan A/S. For koncerndirektør Morten Buchgreitz, DONG Energy, repræsenterer planerne et skridt i en ny retning i samarbejdet mellem Novo Nordisk, Novozymes og DONG Energy.

Parterne gennemfører nu mere detaljerede analyserer af potentialet og søger godkendelse af et nyt anlæg hos relevante myndigheder. Hvis projektet realiseres, skal Bigadan og DONG Energy opføre og eje biogasanlægget, som planlægges placeret tæt på Asnæsværket. Novo Nordisk og Novozymes leverer biomasse fra deres fabrikker i Kalundborg og på Fuglebakken i København.

- Vi har et mangeårigt og godt samarbejde. Via vores klimapartnerskaber har vi eksempelvis fundet energibesparelser, der har reduceret virksomhedernes energiomkostninger med millionbeløb. Jeg glæder mig over, at vi kan videreudvikle samarbejdet og gå nye veje, siger han.

- Jeg er stolt af, at Novo Nordisk og Novozymes har valgt Bigadan som samarbejdspartner. Med mere end 30 års

På et nyt biogasanlæg vil biomassen kunne blive omdannet til biogas, der efterfølgende kan opgraderes til bionaturgas, som

Biogas til 4000 husstande

Halm i alle kvaliteter leveres

Levering i hele landet.

Vi har 30 års erfaring med halm til energi.

Tlf.: 20 19 77 52 · www.halm80.dk

22

I Kalundborg har Novo Nordisk og Novozymes en stor fabrikspark, hvor der bliver produceret enzymer og insulin, som bliver solgt over hele verden.

BIOENERGI MAGASINET - NOVEMBER 2015

Ny medejer af Ribe Biogas

Biomasse som restprodukt fra produktionen af insulin og enzymer genanvendes allerede i dag og sendes til biogasanlæg på Sjælland

NGF Nature Energy fortsætter sin udbygning på biogasområdet og har erhvervet en ejerandel af biogasselskabet Ribe Biogas A/S. for i dag, grundet den øgede konkurrencesituation.

Behandlingskapaciteten øges til 240.000 ton/år, hvorfor udvidelserne er gennemført/ gennemføres netop nu. målet er at den forlængede opholdstid skal give en øget gasproduktion svarende til 20% mere end tidligere. man kan under de nye forhold tilføre en større mængde gylle og nedsætte opholdstiden, hvis det ønskes og dermed opnå en endnu større gasproduktion. anlæggets rør- og elinstallationer er ændret og udbygget for at udvidelserne kunne gennemføres.

energiselskabet NgF Nature energy overtager en andel på 17 % i biogasanlægget Ribe Biogas fra Danish Crown.

NgF Nature energy har gennem de seneste år gjort sig bemærket som en aktiv spiller i opbygningen af den danske biogassektor.

Senest er der taget første spadestik til tre nye anlæg i hhv. Holsted (midtjylland), Heden og Bogense (Fyn), og selskabet driver desuden et anlæg i Nordjylland. alle anlæg, NgF Nature energy er hovedejer af.

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen ser frem til også at få det optimale ud af - med ovennævnte udvidet nye medejerskab. er denogmest miljøvenlige gas. som gødning på Sjællandske delse investering er Ribe Den opgraderede detsamsker i - landbrug, Vi glæderligesom os over Biogas godt rustetbionaturgas til fremtivil blive afsat til naturgasnettet. dag. arbejdet med Ribe Biogas. den og vores mål er at øge Foreløbige analyserfrapeger på, Parterne forventer at være gasproduktionen nuvæanlægget er veldrevet og klar har at der 5.500.000 vil kunne produceres til at træffe den endelige inverende m3 biogas gennem mange år bevist, millionerm3 m3biogas, gas om siger året, atsteringsbeslutning i løbet af et man med en fornuftig tilseks 8.000.000 svarende for til forbruget i cirka års tid, og kan sker få det,envilganske anlægformand Ribe Biogas erik indstilling 4.000 husstande, hvilket svarer sund get tilforretning produktionud af af biogas Husted. et fra til næsten halvdelen af husstan- biogasanlæg. biomasse kunne være klar til andelen i Ribe og foto: Kris Vetter Biogas dene i Tekst Kalundborg. produktion starten af led 2018. er eti naturligt i Når biomassen har været igen- vores engagement på det Kilde: DONG. nem biogasanlægget, vil den Tekst: Kris Vetter. fortsat kunne blive anvendt

danske biogasområde, og vi forventer, at kunne drage fordel af synergieffekter fra anlægget her til vores øvrige anlæg, siger han.

Ribe Biogas under udvidelse For bestyrelsesformand i Ribe Biogas, erik Husted, er ændringerne i ejerstrukturen en helt naturlig del af den udvidelse, anlægget er i fuld gang med.

udvidelse, som har sikret øget kapacitet.

- Vi arbejder samtidig på at sikre vores rolle som producent af vedvarende energi.

Vi ser derfor frem til samarbejdet med NgF Nature energy, som kan bidrage med vigtig knowhow på gasområdet og understøtte den fortsatte udvikling af anlægget, siger erik Husted.

Læs også artiklen ”Ting tager tid, især når det gælder biogas” her i bladet.

- Biogassektoren er under stor udvikling i disse år. Ribe Biogas ønsker fortsat at være blandt flagskibene på det danske biogasområde. Vi har arbejdet med en større ann. 93x130 BiogasMa._Layout 1 11/01/13

Tekst: Nature Energy/ Kris Vetter Foto: Vmarketing 11.49 Side 1

DIN VEDVARENDE ENERGIPARTNER Varmeplanlægning Biogas- og biomasseplanlægning Vindmølleplanlægning Energibalance- og CO2 beregninger Udarbejdelse af energistrategier

Placer en annonce her i magasinet og ram målgruppen 100% Vidste du at BioenergiMAGASINET udkommer til alle medlemmer af Foreningen for Danske Biogasanlæg og Brancheforeningen for Biogas samt alle øvrige interessenter indenfor biomasse og bioenergi?

73 84 85 45

Kontakt os på eller kv@vmarketing.dk og få et godt tilbud på et af Danmarks billigste fagblade at annoncere i..!

PlanEnergi · Jyllandsgade 1 · 9520 Skørping · Tlf. 96 82 04 00 Mail: planenergi@planenergi.dk · Web: www.planenergi.dk ER ET RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA MED 30 ÅRS ERFARING OG SPECIALE I VEDVARENDE ENERGI

BIOENERGI MAGASINET - NOVEMBER 2015 Bioenergi MagaSinet - noveMBer 2014

23 7

Målingi og i ogomkring omkringbioenergi biogas Måling Stationær gasanalysator Stationær gasanalysator Fuldautomatisk måling Fuldautomatisk Udgang for SRO måling anlæg Udgang for SRO anlæg Op til 4 målepunkter Op til 4 målepunkter

Bærbar gasalarm Bærbar gasalarm målinger Op til 6 samtidige Op til 6 samtidige målinger Farvedisplay og datalogger Farvedisplay datalogger Kraftig lyd ogog lysalarm Kraftig lyd og lysalarm

Stationær gasalarmcentral Stationær Til giftig oggasalarmcentral eksplosiv gas Til giftig og eksplosiv gas Kraftig lyd og lys alarm Kraftig lyd og lys alarm Op til 32 målepunkter Op til 32 målepunkter

Håndholdt Gasanalysator Håndholdt Gasanalysator Stort letlæseligt display Stort letlæseligt display Indbygget datalogger Indbygget datalogger ATEX godkendt ATEX godkendt Gasflowmåler Gasflowmåler Til ekstreme miljøer Til ekstreme miljøer Robust instrument Robust instrument 3 års fabriksgaranti 3 års fabriksgaranti

GasDetect ● Stensgårdvej 2 ● 5500 Middelfart GasDetect ● Stensgårdvej 2 ● 5500 Middelfart Tlf. 42425070 ● info@gas.dk ● www.gas.dk Tlf. 42425070 ● info@gas.dk ● www.gas.dk