Bag om Fællesskabsmålingen

Bag om Fællesskabsmålingen Fortællinger om social eksklusion og ønsker til social deltagelse

Indhold 3 Forord 4 På kanten af fællesskabet 7 Undersøgelsens temaer 8

Oplevelser af udsathed – for unge, voksne og ældre

12

Ensomhed og skrøbelige netværk

14

Søges: En meningsfyldt hverdag

18

Støtte og udfordringer i velfærdssystemet

20 Ind i fællesskabet: Potentialer og perspektiver 22 Pointer og inspiration

BAG OM FÆLLESSKABSMÅLINGEN – FORTÆLLINGER OM SOCIAL EKSKLUSION OG ØNSKER TIL SOCIAL DELTAGELSE Forfattere: Seniorforsker Lars Benjaminsen og analytiker Louise Høyer Bom, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd ¶ Hæftet bygger på VIVE-rapporten ”Bag om Fællesskabsmålingen. En kvalitativ undersøgelse af social eksklusion og social deltagelse” af Lars Benjaminsen m.fl. Rapporten kan downloades via vive.dk. ¶ Projekt 301289 ¶ Redaktion: Trine Jørgensen, Summarium ¶ Grafik: Hedda Bank, heddabank.dk ¶ Foto: Hedda Bank, Colurbox og Unsplash ¶ Tryk: Rosendahl as ¶ ISBN: 978-87-7119-673-3 ¶ e-ISBN: 978-87-7119-674-0 ¶ www.vive.dk

Forord Alle bør have mulighed for at blive en del af et fællesskab

Relationer og fællesskaber er afgørende for, om vi trives. I 2017 lancerede Mary Fonden, VIVE og TrygFonden Fællesskabsmålingen. En måling, der som den første af sin art i Danmark gav et indblik i befolkningens egen vurdering af, om de føler sig som en del af samfundets fællesskaber.

Hver femte dansker gav i målingen udtryk for at føle sig på kanten af eller helt uden for fællesskabet. De havde på grund af fysiske og psykiske helbredsproblemer begrænsede sociale relationer og muligheder for at deltage i de aktiviteter, som er almindelige for danskerne generelt.

Det er denne gruppes hverdag, vi gennem 78 interview går i dybden med i denne undersøgelse.

Hvilke udfordringer for at deltage i fællesskabet oplever de? Og hvad skal der til, for at de (og vi) kan vende billedet?

Selvom ikke to historier er ens, og hverdagen for mennesker på kanten af fællesskabet er kompleks, så står en ting lysende klart: Ønsket om at være en del af fællesskabet, om at deltage og bidrage, er enslydende for alle.

Vejene ind i fællesskabet er mangfoldige. Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at få endnu flere med, så kræver det, at vi i højere grad indretter tilbud, så de tager højde for den enkeltes udfordringer og ressourcer og samtidig går på tværs af sociale, sundhedsmæssige og beskæftigelsesrettede tilbud. En sådan opdeling kendetegner nemlig ikke den enkeltes liv og hverdag og er derfor også krævende at navigere i.

Undersøgelsen rummer ikke et konkret svar på, hvordan vi lykkes med at skabe en plads i fællesskabet til alle – men den giver os en indsigt i de komplekse udfordringer, der kendetegner hverdagslivet for dem, som befinder sig på kanten af samfundets fællesskaber. Ikke gennem statistikker, men gennem deres egne unikke fortællinger.

Vi håber, at denne undersøgelse kan bidrage til en konstruktiv debat om, hvordan vi som samfund, med udgangspunkt i borgernes egne stemmer, kan styrke den enkeltes muligheder for at indgå i de fællesskaber og aktiviteter, vi alle har brug for at være en del af.

Vi ønsker jer rigtig god læselyst.

Med venlig hilsen Helle Østergaard Gurli Martinussen Mary Fonden TrygFonden

BAG OM FÆLLESSKABSMÅLINGEN

3

På kanten af fællesskabet Hvordan ser hverdagen ud for mennesker, som oplever at stå på kanten af de fællesskaber, der fylder i de fleste danskeres liv?

Hvilke tanker gør de sig om deres liv, og hvilke ønsker har de til aktiviteter og tilbud, der i højere grad kan bringe dem ind i fællesskaberne?

Det er fokus for denne undersøgelse, som er gennemført af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd for Mary Fonden og TrygFonden.

I denne undersøgelse går vi bag om Fælles-

danskerne i tre grupper: Et flertal med få eller

skabsmålingen, som udkom i 2017. Fælles-

ingen problemer, en risikogruppe med sociale

skabsmålingen tog for første gang temperatu-

eller helbredsmæssige problemer på enkelte

ren på danskernes fællesskaber ved at spørge

livsområder, der i nogen grad gjorde det svært

knap 2.300 danskere mellem 18 og 70 år om

for dem at deltage i fællesskaberne – og en

deres oplevelser med hverdagen, økonomien,

udsattegruppe med så komplekse sociale og

helbredet og det at være – eller ikke være – en

helbredsmæssige problemer, at de ofte var

del af de fællesskaber, hvor vi mødes. Det kan

helt ekskluderede fra de fællesskaber, der fyl-

fx være på arbejdspladser, skoler og uddan-

der i de fleste menneskers hverdag (se figur

nelsessteder, i foreningslivet og blandt familie

side 6).

og venner.

Fællesskabsmålingen viste, at langt de fleste

Formålet med denne undersøgelse er at uddy-

danskere – cirka fire ud af fem – trives og ople-

be Fællesskabsmålingens statistiske perspek-

ver at være en del af samfundet. Den resteren-

tiv med en kvalitativ analyse af hverdagsnære

de femtedel oplever i større eller mindre grad

erfaringer og oplevelser. På de følgende sider

at stå uden for fællesskaberne, og de døjer ofte

stiller vi skarpt på hverdagen for den femtedel

med fysiske, psykiske og sociale problemer,

af danskerne, som ikke oplever at deltage fuldt

som udgør en barriere for deres deltagelse. På

og helt i fællesskabet.

den baggrund opdelte Fællesskabsmålingen

4

Fra statistisk opgørelse til det levede liv

BAG OM FÆLLESSKABSMÅLINGEN

BAG OM FÆLLESSKABSMÅLINGEN

5

Undersøgelsen bygger på kvalitative interview

at deltagerne tilsammen tegner et kontinuum

med 78 borgere, der alle befinder sig i det,

fra en mindre til en mere udsat position: Fra

Fællesskabsmålingen definerede som risiko-

mennesker, der fx har arbejde og familie, men

gruppen eller udsattegruppen. De fleste har vi

måske kæmper med stress eller fysiske hel-

mødt via tilbud og indsatser til borgere, som

bredsproblemer, og som oplever, at de har nok

på forskellige måder befinder sig i udsathed,

at gøre med at holde sammen på familien – og

mens en mindre del blev udvalgt blandt delta-

til mennesker, der i mange år har kæmpet med

gerne i Fællesskabsmålingen. Alle har deltaget

svære sociale, fysiske og psykiske problemer,

i et individuelt interview på ca. en time.

står uden for arbejdsmarkedet og stort set ikke har noget netværk tilbage.

Virkeligheden er som bekendt langt mere kompleks, end statistiske opgørelser kan indfange,

Undersøgelsen giver stemme til deres oplevel-

og i de 78 interview åbner der sig et væld af

ser, og håbet er, at den kan tjene som inspira-

erfaringer og livshistorier, som vanskeligt lader

tion i arbejdet med at skabe mere inkluderende

sig systematisere i veldefinerede og velaf-

fællesskaber – med afsæt i perspektiver og

grænsede grupper. Man kan snarere tale om,

indsigter fra dem, der står udenfor.

Fællesskabsmålingen: Tre grupper (Andel af den voksne befolkning, 18-70 år)

18 pct.

Flertallet Risikogruppen De socialt udsatte

6

BAG OM FÆLLESSKABSMÅLINGEN

78 pct.

4 pct.

Undersøgelsens temaer

I interviewene træder en række temaer frem, som foldes ud på de følgende sider: FOR DET FØRSTE ser udsathed forskellig ud for unge, voksne og ældre. Hos de yngste deltagere fylder psykisk sårbarhed meget, mens deltagere, der har run-

det 30 år, typisk bruger meget tid på at navigere i velfærdssystemet og savner afklaring og stabilitet. De ældste deltagere er ofte resignerede og har svært ved at forestille sig, at deres liv kan ændre sig. Læs mere om dette tema fra side 8.

FOR DET ANDET fylder ensomhed rigtig meget hos mange af deltagerne – på

tværs af alder. De fleste har skrøbelige netværk, og selv dem, der har familie og venner, har ofte en grundlæggende oplevelse af at stå alene med deres problemer. Læs mere om dette tema fra side 12.

FOR DET TREDJE er længslen efter en meningsfyldt hverdag meget stærk hos

alle deltagerne. Hovedparten af dem står uden for arbejdsmarkedet og vil utroligt gerne have et job eller i hvert fald en funktion, der giver dem en oplevelse af, at andre mennesker har brug for dem. Læs mere om dette tema fra side 14.

FOR DET FJERDE har deltagerne forskellige erfaringer med velfærdssystemet – og forskellige ønsker til, hvordan de i højere grad kunne blive støttet til at bevæge sig ud i fællesskabet. Læs mere om dette tema fra side 20.

BAG OM FÆLLESSKABSMÅLINGEN

7

Oplevelser af udsathed – for unge, voksne og ældre Interviewene viser, at forskellige aldersgrupper oplever udsat-

heden vidt forskelligt. De yngre deltagere fortæller om psykiske problemer, der gør det svært for dem at klare en uddannelse

eller et arbejde. De deltagere, som befinder sig midt i livet, længes efter stabilitet og vil gerne ud af de problemer, der har præget deres liv, mens de ældre deltagere er mere resignerede og ofte har forliget sig med deres situation.

De fleste deltagere har svære oplevelser og vilkår med sig i bagagen, som har sat aftryk i deres nuværende livssituation. Udfordringerne er meget forskellige fra person til person, men der er nogle klare aldersmæssige mønstre i dem.

Unge mellem 18 og 30 år

De fleste unge deltagere oplever ikke helt så massive sociale problemer, som flere af de ældre deltagere gør. De unges problemer udspringer oftest af psykiske lidelser og sårbarheder, og de unge, der fx misbruger hash, gør det ofte for at dulme psykiske symptomer. Psykiske vanskeligheder fylder altså meget i de unges hverdag, selvforståelse og handlemuligheder.

Mange af de unge fremstår ensomme, og mange skammer sig over ikke at være i gang med en uddannelse eller et arbejde som andre unge. Andre er i uddannelse, men har ikke altid overskuddet til at være aktive i de fællesskaber, der opstår på uddannelsesstederne og ender derfor i en marginaliseret rolle. De unge kæm-

8

BAG OM FÆLLESSKABSMÅLINGEN

»

Jeg kunne jo godt tænke mig nogle unge mennesker, men det kan godt være lidt svært i min alder, for det er jo ikke sådan noget med, som det var i gamle

dage, hvor man går hen og spørger: ”Kan vi lege?”. Sådan virker det jo ikke helt

længere, når man er voksen – og det der med at finde hobbyer, hvor der er unge mennesker som mig, det er sgu svært, fordi – igen – så har folk travlt med studiet eller ja, så har man fået børn og så videre. (Martin, 25 år)

per ofte med det dilemma, at de gerne vil have

I denne gruppe finder vi også mennesker, der

’normale’ venner, men samtidig har svært ved

fx har mistet arbejdet på grund af stress eller

at skabe kontakt til unge uden for de sociale

har svært ved at arbejde på grund af en kro-

tilbud, hvor de møder ligesindede. Flere af dem

nisk fysisk lidelse. De befinder sig ikke i massiv

har oplevet at føle sig udenfor eller forkerte

udsathed, men har ofte rigeligt at se til med at

blandt jævnaldrende eller har haft så dårlige

få hjemmet og familien til at hænge sammen,

oplevelser på uddannelser, at de er droppet ud.

mens der er mindre overskud til at pleje venner og netværk eller engagere sig udenfor hjemmet.

De unge giver udtryk for, at det er skamfuldt og stigmatiserende at være ensom, når man

Blandt de meste udsatte voksne fortæller

er i starten af voksenlivet. De har så at sige en

mange, at de gerne vil videre i livet og falde

smallere margen for, hvornår de føler sig uden-

til ro. Efter at have levet en årrække med mis-

for samfundets fællesskaber, end deltagere

brug, psykiske lidelser eller sociale problemer

længere oppe i årene har.

er de nået til et punkt, hvor de gerne vil vende

Voksne mellem 30 og 50 år

skuden, og mange kommer derfor på sociale tilbud for at komme i bedring eller for at komme

De deltagere, der befinder sig midt i livet,

videre. Denne erkendelse af, at tiden er dyre-

ønsker først at fremmest at få en form for sta-

bar, og at der ikke er plads til flere omveje,

bilitet i hverdagen. Mange er på kontanthjælp

forekommer naturligt nok ikke så meget hos

og bruger en stor del af deres hverdag på at

de unge.

navigere i systemet og indgå i forskellige aktiverings- eller ressourceforløb. En mindre del er

Samtidig fortæller mange også, at de begyn-

blevet tildelt førtidspension og skal til at skabe

der at acceptere eller i hvert fald affinde sig

sig en hverdag omkring dette.

med deres livssituation. Flere af de socialt

BAG OM FÆLLESSKABSMÅLINGEN

9

»

Altså jeg har vænnet mig til at se ned på mig selv, fordi jeg har været iblandt meget udsatte mennesker og har skullet identificere mig med dem, uden

egentlig at have følt mig som dem. Og nu skal jeg ud og møde normale mennesker, ikke? Og så til at leve normalt igen. Det synes jeg er tomt. (Peter, 32 år)

meget udsatte deltagere har ikke store forhåb-

ulykker, og mange kæmper også med psykiske

ninger om at ændre deres liv markant, men ved

udfordringer.

at acceptere de betingelser, som livet har givet dem, kan de forsøge at arbejde sig hen imod et

Langt de fleste deltagere over 50 år er enten

mere stabilt liv.

på førtidspension eller folkepension, og derfor

Ældre voksne mellem 50 og 70 år

har de begrænset kontakt med kommune og sagsbehandlere. Mange af dem kommer på

”Ældre voksne” kan være en uvant betegnelse

de sociale tilbud, og de fortæller ofte, at de er

for folk, som for nogens vedkommende blot

ensomme og har hårdt brug for det fællesskab,

er i 50’erne, men med udsatheden følger ofte

de kan finde på tilbuddene.

tidlig aldring, og derfor fremstår mange af de

10

modne deltagere ældre end deres alder. Flere

Mange af de mest udsatte fortæller, at de stort

døjer med kroniske fysiske lidelser, fysiske

set ikke har kontakt til deres familie, enten fordi

mén fra misbrug, nedslidning eller skader og

de aldrig har betragtet dem som en ressource,

BAG OM FÆLLESSKABSMÅLINGEN

eller fordi konflikter har ført til et brud med familien. For de mindre udsatte ældre er familien stadig et vigtigt omdrejningspunkt i hverdagen, og de går meget op i at vedligeholde de nære relationer til børn og børnebørn. Selvom familien eller fraværet af den således fylder meget for de fleste, fortæller mange også, at de ikke vil ’belemre’ familien med deres problemer.

Uanset oplevelsen af deres situation giver mange ældre udtryk for en vis resignation: De kan ikke forestille sig, at deres livssituation ændrer sig, og flere fortæller, at de har ’fundet deres plads’ i tilværelsen og ikke ser de store forandringer i fremtiden.

»

Jeg har nogle mén efter en blodprop, og altså, alt hvad der kommer af dårlige

ting – folk der lige er døde, børn der har det skidt – alle sådan nogle ting bliver forstærket voldsomt psykisk for mig, så nogle gange får jeg sådan en tur, hvor jeg lige er sådan helt deprimeret og ked af det og har meget nemt til at græde,

og så skal jeg faktisk bruge 2-3 dage til at komme over det træthedsmæssigt.

(Kresten, 62 år)

BAG OM FÆLLESSKABSMÅLINGEN

11

Ensomhed og skrøbelige netværk Ensomheden fylder rigtig meget for de fleste deltagere i undersøgelsen. Mange lever relativt isolerede liv med skrøbelige netværk

omkring sig, og de oplever ofte, at de er alene med deres problemer.

I interviewene fortæller deltagerne om en hver-

ikke længere til aktiviteter, fordi helbredet står

dag med få kontakter til andre mennesker og

i vejen.

ofte en mangel på meningsfyldte aktiviteter.

Flere deltagere fortæller, at de føler sig ensom-

Nogle deltagere fortæller, at de føler sig ensom-

me, men ensomheden har meget forskellig

me, selvom de har både venner og familie at

karakter afhængig af deres livssituation.

trække på. De problemer, de slås med, kan give

Begrænsede kontakter

dem følelsen af at være overladt til sig selv, selvom de faktisk har et netværk. Andre forklarer, at

Mange af de mest udsatte deltagere har i en

de ikke har et stort socialt behov og ikke oplever

årrække levet mere eller mindre isoleret, mens

sig selv som ensomme, men blot som menne-

andre sidder fast i sociale miljøer, de selv

sker, der har brug for at kunne trække sig tilbage.

beskriver som usunde. For mange består deres kontakt primært af personalet og de andre brugere på de sociale tilbud, de kommer på.

Unges flygtige venskaber

En del af de yngre deltagere fortæller om flygtige og skiftende venskabsrelationer til jævn-

Næsten alle de mest udsatte deltagere fortæl-

aldrende. Man får nye venner, som hurtigt

ler om brudte eller problematiske forhold til

mistes igen på grund af forskellige konflikter,

deres familie. Blandt de yngre er forholdet til

og mange har også mistet venner og venin-

forældrene ofte præget af konflikter eller brud,

der, som de har kendt fra barndommen eller

mens de voksne og ældre fortæller om pro-

gennem skolen. De beskriver, at mens deres

blematiske forhold til deres børn og søskende

problemer tog til i takt med, at voksenlivets krav

eller om savnet af afdøde forældre.

trængte sig på, gik deres venner videre i livet og startede fx på videregående uddannelser,

Også en del af de mindre udsatte deltagere har

og så gled relationen ud.

en hverdag med begrænset kontakt til andre

12

mennesker ud over den nærmeste familie. Det

Mange af de unge med psykiske lidelser og sår-

er fx mennesker, der døjer med fysiske syg-

barheder beskriver deres hverdag som kedelig

domme som KOL, gigt eller nedslidning. De

og fortæller, at de egentlig ikke rigtig laver noget

bruger ofte størstedelen af deres tid hjemme,

eller har faste aktiviteter. De fleste af de unge

enten alene eller med familien. Nogle deltager

med psykiske lidelser er meget ensomme, og

i fritidsaktiviteter eller foreningsmiljøer, hvor de

flere fortæller, at når de er hjemme, sidder de

kommer lidt ud, men de får sjældent nye ven-

for det meste blot og ser fjernsyn – eller spiller

ner ad den vej. Særligt en del af de ældre går

computer for de unge mænds vedkommende.

BAG OM FÆLLESSKABSMÅLINGEN

» »

Når jeg har haft en lang dag i skolen og kommer hjem, så er jeg bare derhjem-

me, og jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bestille mig, hvad jeg skal lave. Altså så sidder jeg der og ville ønske, at jeg havde nogle venner. Altså, jeg har venner fra skolen, men der har jeg meget, meget svært ved at skulle tage kontakt til folk

og sige: ”Hey, skal vi ses, skal vi mødes, skal vi whatever?”. Sådan noget har jeg svært ved. (Mathias, 23 år)

I weekenderne, fordi det er der, hvor de fleste fra min omgangskreds har deres

familier, børnebørn og jeg ved ikke hvad, der kan jeg godt føle mig lidt ensom.

Også søndag aften efter kl. 21, der siger min storesøster og moster: ”Du skal

ikke ringe efter kl. 21”, og så siger jeg: ”Nej, det gør jeg sgu heller ikke”, men det

kan godt være det tidspunkt, hvor jeg føler allermest trang til lige at sludre med

en, og vi har sådan en regel i familien, at vi ikke ringer efter kl. 21, medmindre det er noget alvorligt. (Britta, 69 år)

Venskaber – og manglen på dem – fylder såle-

Omvendt er ønsket om tætte venner eller en

des rigtig meget for de unge.

kæreste en drivkraft for mange, både unge og voksne – og noget, som forbindes med håbet

Savner nære relationer

om at komme ud af ensomheden. Uanset gra-

Mange af deltagerne ønsker sig et stærkere

den af deres udsathed fortæller mange af del-

netværk, men at finde nye venner kræver res-

tagerne, at de savner at have tætte relationer i

sourcer og overskud og kan være svært at finde,

hverdagen. Flere har både familie og social kon-

når man slås med problemer i sit liv. Frygten

takt i hverdagen i kraft af et arbejde, uddannelse

for at blive afvist af andre, fx fordi man har en

eller et socialt tilbud, hvor de kommer, men de

psykisk lidelse, fylder meget hos især de unge.

mangler ofte de helt nære venskabsrelationer.

Fællesskabsmålingen: Ensomhed 2 pct.

Flertallet

35 pct.

Risikogruppen

86 pct.

De socialt udsatte

… føler sig i nogen eller høj grad ensomme.

BAG OM FÆLLESSKABSMÅLINGEN

13

Søges: En meningsfyldt hverdag Længslen efter indhold og mening i hverdagen fylder rigtig

meget i deltagernes fortællinger. Deres ønsker kredser om at få

et arbejde eller i hvert fald blive del af et fællesskab, hvor de har en funktion og oplever, at de bidrager med noget. Disse ønsker fylder mere end ønsker til fritidsinteresser og foreningsliv.

Spørger man deltagerne, hvad de kunne tænke

sig praktisk arbejde som fx pedel, lagermand,

sig at lave med andre mennesker, så handler

ufaglært håndværker eller lignende. Kvinder-

svarene ofte om savnet efter noget menings-

nes ønsker går ofte i retning af serviceopgaver

fyldt at tage sig til i hverdagen – det vil sige i

i fx kantiner, restauranter eller frisørsaloner.

det tidsrum, hvor de fleste danskere går på

Nogle ønsker går på tværs af køn, fx gart-

arbejde. Hvis et almindeligt lønarbejde ikke er

ner- og havearbejde, udendørs renhold og

muligt, så i hvert fald nogle arbejdsmæssige

renovation, at dyrke grøntsager eller arbejde i

aktiviteter, hvor de kan bidrage med noget,

økologisk landbrug. Og endelig har nogle del-

som er til nytte for andre mennesker.

tagere – både mænd og kvinder – ønsker om

Ønsker til beskæftigelse

kreativt arbejde og aktiviteter, fx kunst, keramisk arbejde eller maling og tegning.

Deltagerne har rigtig mange ønsker og drømme til, hvad de gerne vil, og hvordan de kunne

En mindre del af deltagerne er allerede på

bidrage i samfundet.

arbejdsmarkedet. De fortæller ofte om, hvor svært det har været at få et job, og om udfor-

Ønskerne spænder vidt, men med nogle klare

dringerne med at fastholde det, de har fået.

temaer: Mange af mændene kunne godt tænke

Nogle deltagere har mistet tilknytningen til

» 14

Jeg er faktisk begyndt at arbejde hos en frisør oppe i byen. Der er jeg to gange

om ugen, du ved, hvor jeg hjælper lidt til og gør rent. (…) Jeg er jo blevet førtids-

pensionist på grund af mit misbrug, så på arbejdsmarkedet, der kommer jeg jo ikke i den forstand mere. Men jeg vil jo stadig gerne kunne lave et eller andet, for

det kan jeg godt nu. (…) Jeg er megaglad for at være deroppe, fordi de er jo også glade for mig, og de er glade for den hjælp, jeg giver. Det giver mig meget, at

jeg kan give noget og gøre nogle mennesker glade på den måde. (Bente, 46 år)

BAG OM FÆLLESSKABSMÅLINGEN

»

Der er egentlig ikke så meget, der holder mig tilbage [fra at gå til en sport], det

er mest min hjerne, tror jeg, der ikke lige kan få presset det ind. Men det bliver der forhåbentlig lavet om på, håber jeg. Nu må vi se. (Anna, 27 år)

arbejdsmarkedet på grund af fx stress, depres-

ligesindede. Blandt de øvrige deltagere nævnes

sion eller fysiske lidelser, og endelig er nogle i

sport og fysiske aktiviteter som eksempler på

virksomhedspraktikforløb, hvor de venter på at

ting, man kunne tænke sig at gå til, mens det

se, om de har en chance for at blive ansat, når

øvrige foreningsliv fylder relativt lidt.

praktikken udløber.

Mange deltagere føler ikke, de passer ind i det Drømmen om nyttig beskæftigelse fylder meget

almindelige foreningsliv og oplever, at de skal

hos de allerfleste. Deltagerne oplever selv at

have mere overskud, før de kan gå til noget,

have mange ressourcer at byde ind med, og

endsige tilbyde sig som frivillige. De giver udtryk

føler at de nemmere kunne finde en plads i fæl-

for, at de ikke kan bidrage med så meget og

lesskabet, hvis disse ressourcer blev bragt i spil.

udelukker muligheden på forhånd, fordi de ikke kan se sig selv i rollen som frivillig. Andre ople-

Foreningsliv kræver tryghed

ver, at de først selv skal få det bedre eller fx slip-

De deltagere, der allerede nu er aktive i for-

pe et misbrug, før de kan bidrage med noget.

eningslivet, går ofte til en form for sport, men der er også deltagere, der fx går til kor, i strikkegrup-

En del kunne dog godt tænke sig at være akti-

pe eller en madklub. Det er først og fremmest

ve, hvis de kunne føle sig trygge og taget godt

nogle af dem, der har mindre komplekse pro-

imod i foreningslivet med det, de nu engang

blemer i deres liv, som går til sådanne aktiviteter.

kan bidrage med. Det handler ikke kun om at

Blandt de mest udsatte er næsten ingen aktive

vide, at man bliver taget under armen og hjul-

i idrætsforeninger og lignende, og de benyt-

pet i gang med selve aktiviteten, men også at

ter sig i højere grad af aktiviteter på de sociale

man kan se sig selv i det pågældende fælles-

tilbud, hvor de kan føle sig trygge sammen med

skab, og at man er sikker på at blive accepteret

Fællesskabsmålingen: Ønsker et arbejde 92 pct.

Flertallet

92 pct.

Risikogruppen

79 pct.

De socialt udsatte

… af de arbejdsløse og sygemeldte deltagere ønsker at komme i arbejde.

BAG OM FÆLLESSKABSMÅLINGEN

15

»

Jeg synes selv, jeg kan mange ting. Så det havde været nice at være et sted, hvor det handlede mere om de ting, jeg lavede, end at jeg havde det hårdt. (...)

Der er ligesom ikke nogen mellemvej. Enten så er du velfungerende, er der til

tiden, du græder aldrig, og du har det godt, og du er mega fly, eller også er du

hernede [på aktivitetstilbud], hvor måske har du et misbrug eller måske – du ved, der er ingen mellemting af, hvad jeg har opfattet. Så af de to vil jeg hellere

være sådan et sted her. Altså det andet [et alment uddannelsestilbud] kunne slet ikke lade sig gøre for mig. (Christine, 24 år)

som den, man er. Flere af de ældre efterspør-

– både brugere og frivillige – som de kan møde

ger fx frivillige opgaver, som ikke skal være for

på tilbuddene. Her kan de deltage i aktiviteter

omfangsrige eller fysisk krævende. Mange af

som madlavning, spil, filmaftener og lignende

dem har tidligere været aktive i foreningslivet,

med de andre unge. Det er tilbud, der er drevet

men har måttet melde sig ud af på grund af

af civilsamfundets organisationer og beman-

kroniske fysiske lidelser og frygten for at være

det af frivillige, og for de unge spiller det en

til besvær. De mest udsatte deltagere fortæller,

stor rolle, at de netop møder frivillige på deres

at hvis de skulle finde nye aktiviteter, så ville de

egen alder og ikke lønnede medarbejdere, der

snarere søge i retning af de sociale tilbud end

får penge for at levere samvær og social støtte.

ud i foreningslivet. Her føler de bedst, at de kan deltage og bidrage på lige fod med andre.

Der er derfor et stort behov for målrettede sociale tilbud til denne gruppe af unge – vel at

Noget tyder altså på, at der for den enkelte er

mærke tilbud, hvor de føler sig som deltagere

et potentiale i foreningslivet og i civilsamfundet

snarere end klienter. Det er også vigtigt for de

i bredere forstand, men det er svært at indfri,

unge, at stedet holder åbent om aftenen eller i

før andre behov er dækket. Venner, en kæreste

weekenden, hvor andre unge normalt mødes

og en meningsfuld beskæftigelse fylder helt

og hygger sig.

klart mest i deltagernes fortællinger og ønsker.

Unge søger jævnaldrende

Selvom de unge har stor glæde af tilbuddene, så fortæller mange af dem også, at de helst vil

En del af undersøgelsens deltagere er unge

have et netværk blandt andre unge uden for de

med forskellige former for psykiske lidelser

sociale tilbud. Det er imidlertid svært for dem at

og sårbarheder. De har et spinkelt netværk og

skabe relationer til mere ressourcestærke unge,

føler sig ofte meget ensomme.

og mange af dem har dårlige erfaringer med de sociale fællesskaber på bl.a. uddannelsesste-

16

Mange af dem har haft stor glæde af at benyt-

derne. De kan føle sig forkerte og udenfor blandt

te samværstilbud for unge med psykiske og

jævnaldrende, og en del er endt med at droppe

sociale sårbarheder eller andre tilbud specifikt

ud. Her peger undersøgelsen på et behov for at

henvendt til unge. For nogle af dem er deres

styrke rummeligheden og understøttelsen af de

eneste kontakt til jævnaldrende de andre unge

psykisk sårbare unge i uddannelsessystemet.

BAG OM FÆLLESSKABSMÅLINGEN

deres vigtigste sociale kontakt. De er generelt meget glade for værestedernes mulighed for omsorg og samvær, men har også mange ønsker til værestedernes tilbud – ikke mindst om flere udflugter og arrangementer ud af huset. Mange fortæller om hyggelige ture til andre væresteder – fx i nabobyen, hvor de har fået mulighed for at møde nye mennesker.

Dem, der har deltaget i aktiviteter som ferielejre og stævner for socialt udsatte, som fx arrangeres af Landsforeningen af Væresteder, taler meget positivt om oplevelsen.

Forslag som filmklub, madklub og spilleaftener bliver også nævnt, og på flere af tilbuddene findes disse aktiviteter allerede. Flere deltagere fortæller dog, at de begrænsede åbningstider gør det svært for dem at deltage.

Værestedernes åbningstider passer ikke altid til brugernes døgnrytmer og behov – og aftener og weekender er ofte det tidspunkt, hvor brugerne føler sig mest ensomme og savner

Flere tilbud på de sociale væresteder

værestedets fællesskab.

Nogle af deltagerne er meget udsatte menne-

Meget tyder altså på, at der et stort potentiale

sker, der gennem længere tid har mistet fod-

for at styrke værestedernes aktiviteter og funk-

fæstet i tilværelsen og i vid udstrækning står

tioner, så de i højere grad bliver i stand til at

uden for fællesskaberne. De fleste har brudte

tilbyde brugerne gode oplevelser, der bryder

relationer bag sig, både til familie og tidligere

den ofte svære og problemfyldte hverdag, som

venner, og for dem er de sociale væresteder

mange af disse mennesker oplever.

»

Jeg har meldt mig ind i LVS – Landsforeningen af Væresteder, hvor jeg er med [på LVS’ feriecamp] i Randers. Vi var der en hel uge, og der gik det rigtig godt,

fordi der holdt jeg mig sgu egentlig væk fra bajere og sådan noget. (…) Man

møder nogle andre fællesskaber på kryds og tværs, og det er meget sjovt at møde nogle nye hele tiden. (…) Det løfter mig at være sammen med nogle men-

nesker. Altså det er sgu værd at leve, og jeg gider heller ikke sidde hjemme. Jeg har behov for at komme ud og snakke med mennesker. (Leif, 54 år)

BAG OM FÆLLESSKABSMÅLINGEN

17

Støtte og udfordringer i velfærdssystemet Mange af deltagerne har mødt velfærdssystemets indsatser

og tilbud gennem et langt liv i udsathed. De fortæller om svære forløb og om problemer med at navigere mellem de forskellige

dele af systemet, men også om medarbejdere, der har hjulpet og støttet dem til et bedre liv.

Mange af de problemer, som deltagerne frem-

også denne undersøgelse på, at der fortsat er

hæver i deres møder med velfærdssystemet,

brug for at skabe mere sammenhæng i indsat-

er velkendte og velbeskrevne i tidligere under-

serne på tværs af sektorer og for den enkelte

søgelser. Det drejer sig fx om ikke at få hjælp

borger.

og støtte nok i hverdagen, at den psykiatriske behandling primært har fokus på medicin

Der er dog også en del af deltagerne, der

mere end de sociale behov, eller at det kan

fortæller om gode forløb. Det kan fx være

være svært at følge regelmæssige behand-

bostøttemedarbejdere, som giver dem god

lingsforløb i misbrugsbehandlingen, når man

hjælp og støtte i det daglige og hjælper med at

har det skidt. Ikke mindst fortæller mange om

tage kontakt til nye tilbud, eller som har hjulpet

frustrationen ved at møde skiftende sagsbe-

nogle af de borgere, der er flyttet i egen bolig

handlere og igen og igen skulle krænge trau-

efter en periode i hjemløshed. Flere har også

matiske, svære og skamfulde følelser ud over

haft god glæde af mentorer, der har støttet

for nye medarbejdere, der hver gang vil høre

dem til at deltage i beskæftigelsesindsatser og

historien fra borgeren selv. På den måde peger

behandlingstilbud.

» 18

Det handler om at kunne snakke med den samme hver gang, om alle tingene.

Og ikke alle mulige mærkelige hele tiden. (…) Så man ikke skal sidde og sige:

Jamen, jeg bruger det her (alkohol og hash). Så siger de: ”Hvorfor”? Og nogle

gange kan man fortælle det til dem, og andre gange så er man sådan: ”Ej, glem det”. Så skrider jeg videre, jeg kan ikke overskue det. (Uffe, 51 år)

BAG OM FÆLLESSKABSMÅLINGEN

» »

Jeg ved ikke, om du nogensinde har været på en psykiatrisk afdeling, det er så

trist. Det er gardiner, der hænger i laser, det er videobånd, I kid you not, rækker af videobånd under et fjernsyn, som for længe siden har mistet den der video-

maskine. Men de står der bare endnu, som sådan et levn fra fortiden, hvor man bare sådan føler sig glemt. (Jeanette, 39 år)

Lige da jeg blev færdiguddannet, blev jeg næsten sygemeldt 3-4 måneder efter

og har været sygemeldt lige siden. Jeg afventer en afklaring på fleksjob. Det har så snart taget 7 år. (Lasse, 36 år)

Ønsker sættes under pres

en virksomhedspraktik, der giver særlig mening

Arbejde og meningsfuld beskæftigelse fylder

for dem og passer ind i de ønsker og drømme,

som nævnt meget i deltagernes ønsker for

de har til et arbejde. Disse borgere venter ofte

fremtiden. I mødet med velfærdssystemets

spændte og nervøse på, om de bliver ansat på

beskæftigelsesindsatser oplever mange dog,

arbejdspladsen efter deres praktikforløb.

at deres ønsker – og dermed også deres ressourcer – ikke i tilstrækkelig grad understøttes af de beskæftigelsesmæssige og sociale

Savner meningsfulde aktiviteter

Mange af deltagerne har erfaringer fra psy-

indsatser, der ofte slet ikke opleves sammen-

kiatrien eller misbrugsbehandlingen. Der er

tænkt.

meget forskellige beskrivelser af disse tilbud.

Deltagerne forbinder naturligvis ofte de psy-

Nogle deltagere fortæller, at deres ønsker om

kiatriske afdelinger med en periode, hvor de

rent faktisk at indgå i arbejdsfunktioner i det

havde det meget dårligt. Mange har også

omfang, de kan, modarbejdes og sættes under

erfaringer med, at der ikke var tid nok til den

pres af jobcentrenes krav om arbejdsprøvning

enkelte, eller at der manglede meningsfulde

og afklaring. Her kommer fokus i højere grad til

aktiviteter.

at ligge på timeantallet end på at imødekomme det behov for social støtte, som borgeren sta-

I misbrugsbehandlingen er der deltagere, der

dig har, selvom han eller hun nu er kommet

ikke har kunnet komme i døgnbehandling og

ud på en arbejdsplads. Omvendt er der også

har fået at vide, at de ikke var motiverede

eksempler på, at den sociale indsats mangler

nok. Der er dog også eksempler på deltagere,

en kobling til beskæftigelse, så der netop ikke

der går på misbrugsbehandlingstilbud, hvor

er fokus på at få borgeren i gang med arbejds-

de sideløbende med behandlingssamtalerne

mæssige aktiviteter, som kan give en mere

også får tilbud om at arbejde kreativt på fx

meningsfyldt hverdag.

værksted. Deltagernes erfaringer peger på et fortsat behov for at tænke behandlingstilbud-

Endelig er der – heldigvis – også eksempler på

dene, de beskæftigelsesrettede aktiviteter og

borgere, som har fået mulighed for at komme i

den sociale støtte bedre sammen.

BAG OM FÆLLESSKABSMÅLINGEN

19

Ind i fællesskabet: Potentialer og perspektiver Undersøgelsen peger på en række potentialer og perspektiver for at hjælpe borgere i udsathed tættere på fællesskaberne.

Deltagernes ønsker og drømme om aktiviteter

På trods af disse systemiske udfordringer kan

og netværk står i skærende kontrast til den

der ud fra deltagernes erfaringer og ønsker

isolation og ensomhed, som de fleste af dem

peges på forskellige afsæt for tiltag og indsatser.

faktisk lever i. De psykiske lidelser og sårbarheder er en væsentlig grund til, at mange af deltagerne har svært ved at indgå i fællesskaber. Det

Sæt borgeren i centrum

De fleste mennesker har mange ønsker og

skaber en ond cirkel, hvor følelsen af ensomhed

drømme om, hvad de gerne vil i deres liv. Det

igen forstærker den psykiske lidelse.

gælder også udsatte borgere. På trods af psykiske, sociale og helbredsmæssige problemer

Det er afgørende at bryde denne onde cirkel.

har deltagerne i denne undersøgelse mange

De mange ønsker og drømme, som deltagerne

idéer til, hvordan de kunne bidrage i samfun-

beskriver, udgør her en stor, uforløst ressour-

det og hverdagen. Hvis velfærdssystemet og

ce. Midt i al udsatheden, vanskelighederne,

civilsamfundet kan understøtte borgerne i at

ensomheden og isolationen oplever deltager-

realisere bare nogle af disse idéer og ønsker, vil

ne selv, at de har meget, de kan bidrage med.

det formentlig højne chancerne for, at borgerne

Samtidig er det tydeligt, at ønsker og præfe-

får det bedre, får mere mening ind i hverdagen

rencer er individuelle. Nogle vil helst arbejde

og finder plads i fællesskabet. Det er vigtigt

med mekanik, mens andre helst vil lave mad,

at sætte borgernes egne ønsker og behov i

stå i en butik eller lave keramik.

centrum for indsatsen, da det giver det bedste udgangspunkt for forandring og recovery.

Der er dog et stykke vej til at indfri potentialerne.

For de fleste deltagere i denne undersøgelse vil det formentlig kræve en tæt, håndholdt og

20

Skab flere beskæftigelsesmuligheder

Der er behov for at udvikle nye tilbud og ind-

integreret indsats på tværs af beskæftigelses-

satser, som kan hjælpe borgerne i arbejde.

systemet og det sociale system at hjælpe dem

De fleste deltagere i denne undersøgelse vil

til at finde egnede arbejdspladser og at støtte

meget gerne have meningsfyldt beskæftigelse,

dem til at fastholde arbejdet – både beskæf-

og selvom dette behov måske kunne indfries

tigelsesmæssigt og socialt. Det kræver en

på flere af den type værkstedsrettede aktivi-

samtænkning af indsatser, der kan være svær

tetstilbud, som allerede findes i dag, så efter-

at tilvejebringe i velfærdssystemet i dag. Dertil

lyser deltagerne i høj grad at komme videre

kommer snitfladen til det psykiatriske behand-

fra de skærmede tilbud og ud på det ordinære

lingssystem, der ofte har svært ved at give en

arbejdsmarked. Udfordringen er, hvordan vejen

tilstrækkelig specialiseret og integreret indsats

derud kan understøttes, så deres interesser,

til borgere med komplekse støttebehov.

ressourcer og kompetencer bevares i proces-

BAG OM FÆLLESSKABSMÅLINGEN

sen, og der samtidig tages højde for, at de fortsat har brug for social støtte.

Det ligger uden for denne undersøgelses ramme at afdække, hvordan sådanne tilbud kunne se ud, men der kunne fx tænkes i nye medarbejderfunktioner mellem jobcentrene og det sociale system, der i højere grad kunne have et helhedsorienteret fokus på at understøtte borgernes ressourcer i et forløb. Der kunne også tænkes i sociale virksomheder eller i at udbygge afdelingerne med særlig fokus på inklusion.

Styrk tilbud til psykisk sårbare unge

nye mennesker. Der kan også bygges bro mellem væresteder og lokalsamfund, fx gennem aktiviteter som markedspladser og deltagelse

Det har stor værdi for unge med psykiske lidel-

i renoverings- og istandsættelsesprojekter i

ser og sårbarheder at have adgang til tilbud,

lokalområdet.

hvor de kan få rådgivning, støtte og ikke mindst kontakt til andre unge. Der er behov for flere af disse indsatser og tilbud, der kan afhjælpe den

Brug foreningslivet med omtanke

Mange af de udsatte deltagere har mere fokus

svære ensomhed og isolation, som de unge

på at få hverdagen til at hænge sammen og

oplever allerede helt i starten af deres voksen-

få opfyldt andre centrale behov, før de kan

liv. Set i lyset af den kraftige stigning i antallet

forestille sig at blive frivillige eller deltage i en

af unge med psykiatriske diagnoser, der sker i

fritidsaktivitet. Mange vil egentlig gerne og er

disse år, er der tale om et stort behov, der retter

ikke afvisende, men kan ikke forestille sig det

sig både mod det offentlige velfærdssystem og

i deres nuværende livssituation og hverdag.

civilsamfundets organisationer.

Derfor dukker frivillighed og foreningsliv ikke så

Aktiviteter på sociale væresteder

tit op blandt deltagernes ønsker til aktiviteter.

Nogle unge efterspørger fitness eller sports-

Undersøgelsen peger også på behovet for at

aktiviteter, men oplever økonomiske barrierer.

udvikle tilbuddene på de sociale væresteder

Her kan et fripas være en vej til at gøre det

for de allermest udsatte borgere, så de i højere

muligt at gå til træning eller andre aktiviteter.

grad kan danne ramme om aktiviteter, der

For den enkelte borger er de primære barrierer

bringer borgerne ud af isolationen. Besøg på

for øget civilsamfundsdeltagelse dermed følel-

værestedet i nabobyen, udflugter, fisketure og

sen af underskud på livets andre områder – og

deltagelse i sommerlejre for værestedsbru-

i nogle tilfælde økonomi. For de mest udsatte

gere og andre udsatte kan give mulighed for,

handler det også om, at de først og fremmest

at brugerne får nye oplevelser og kan møde

opsøger aktiviteter og tilbud for ligesindede.

BAG OM FÆLLESSKABSMÅLINGEN

21

Pointer og inspiration • Ensomhed er et fællestræk for undersøgelsens deltagere. For mange er der

stor skam forbundet med at opleve, at man står uden for fællesskabet – og langt de fleste deltagere ønsker sig en hverdag, hvor de bidrager til fællesskabet og oplever, at der er brug for det, de er og kan. Derfor er der brug for meningsfyldte aktiviteter, hvor de kan møde andre mennesker.

• Udsatheden antager forskellige former i forskellige faser af livet. Blandt de

unge under 30 år er psykisk sårbarhed en vigtig faktor, mens deltagere over

30 år typisk bruger meget tid på at navigere i velfærdssystemet og savner afklaring og stabilitet. De ældste deltagere er ofte resignerede og har svært

ved at forestille sig, at deres liv kan ændre sig. Derfor skal tilbudte aktiviteter tage hensyn til forskellige målgruppers og aldersgruppers behov.

• Meningsfuld beskæftigelse er de fleste deltageres største ønske, og de har

mange idéer til, hvad de gerne vil lave. Hvis de kan understøttes til at realisere bare nogle af disse idéer, vil det formentlig højne chancerne for, at de finder plads i fællesskabet. Det er derfor behov for fortsat at udvikle nye tilbud og ind-

satser, som kan hjælpe borgerne i arbejde – herunder at styrke samskabelsen på tværs af beskæftigelsessystemet, det sociale system og civilsamfundet.

Borger

22

BAG OM FÆLLESSKABSMÅLINGEN

Netværk

• Det er svært for udsatte mennesker at se sig selv i rollen som frivillige eller aktive i foreningslivet. En del af deltagerne vil gerne bidrage, men deres over-

skud og fremmøde kan svinge, og de kan derfor være nervøse for, om de bliver accepteret med det, de kan. Her kan organisationer og foreninger tænke i at etablere fleksible roller og opgaver, som også udsatte borgere kan påtage sig.

• Mange af de interviewede opsøger fællesskaberne på samværstilbud og være-

steder, og de savner, at disse tilbud bliver styrket og udbygget. Det gælder fx psykisk sårbare unge, der finder stor værdi i samværs- og rådgivningstilbud

med deltagelse af frivillige unge. Også for de mest udsatte deltagere betyder

sociale væresteder meget, og de efterlyser flere aktiviteter på værestederne, der bringer dem i kontakt med lokalsamfundet. Her spiller civilsamfundets organisationer en afgørende rolle.

• Blandt de yngste deltagere er mange droppet ud af uddannelser, ofte fordi de

mangler overskud til det sociale fællesskab. Her er der brug for at skabe rammer på uddannelserne, der også kan rumme unge med psykiske sårbarheder.

• Deltagernes udfordringer med at navigere i velfærdssystemet viser, at der fortsat er behov for at skabe bedre sammenhæng på tværs af behandlingsindsat-

ser og sociale indsatser, fx mellem psykiatrisk behandling, misbrugsbehandling og bostøtteindsats.

Civilsamfund

Velfærdssystem

BAG OM FÆLLESSKABSMÅLINGEN

23

Hvordan ser hverdagen ud for mennesker, som oplever at stå på kanten af de

fællesskaber, der fylder de fleste danskeres liv? Hvilke tanker gør de sig selv om deres liv, og hvilke ønsker har de til aktiviteter og tilbud, der i højere grad kan bringe dem ind i fællesskaberne?

Det kan du læse om i dette hæfte, som opsummerer resultaterne af VIVE-

undersøgelsen ”Bag om Fællesskabsmålingen”. I 2017 tog Fællesskabsmålingen for første gang temperaturen på danskernes fællesskaber ved at spørge 2.292

danskere mellem 18 og 70 år om deres oplevelser med hverdagen, økonomien, helbredet og det at være – eller ikke være – en del af de fællesskaber, hvor vi mødes.

I dette hæfte uddyber vi Fællesskabsmålingens statistiske perspektiv med en

kvalitativ analyse af hverdagsnære erfaringer og oplevelser. Undersøgelsen bygger på interview med 78 borgere, der på forskellige måder har fysiske, psykiske

eller sociale udfordringer i hverdagen, der gør det svært for dem at være en del af fællesskabet. Undersøgelsen giver stemme til deres oplevelser, og håbet er,

at den kan tjene som inspiration i arbejdet med at skabe mere inkluderende fællesskaber – med afsæt i perspektiver fra dem, der står udenfor.