Inspirationsspørgsmål til virksomhederne: 😊Hvad laver de? 😊Hvor mange ansatte har de? 😊Hvilke uddannelser/erhverv er repræsenteret i virksomheden? 😊Har de lærlinge? 😊Hvis ja - inden for hvilke fag? 😊Hvad forventer virksomheden af en lærling? 😊 Hvor ligger den? 😊Brug evt. virksomhedens hjemmeside til at finde flere spørgsmål og svar. Inspirationsspørgsmål til uddannelserne: 😊Hvad hedder uddannelsen og hvad er kendetegnene ved den? 😊Hvor lang tid tager uddannelsen? 😊Hvordan er uddannelsen bygget op? 😊Hvad kan man bruge den til? 😊Hvad skal der til for at komme ind (adgangskrav)? 😊Særligt for erhvervsuddannelserne: Er der mulighed for EUX? 😊Brug evt. UG.dk eller ungdomsuddannelsens hjemmeside til at finde spørgsmål om uddannelserne
Forberedelse til uddannelsesmesse 2023 Kære elev i 8. klasse Der er uddannelsesmesse onsdag, den 22. november i Tennishallen i Nyborg Idræts- og Fritidscenter, som du skal besøge sammen med dine forældre 😊 Kl. 17.30-19.00: 8. klasser med forældre fra Vibeskolen, 4Kløverskolen, Langtved Friskole, Svindinge Friskole, Refsvindinge Friskole Kl. 18.45 – 20.15: 8.klasser med forældre fra Nyborg Private Realskole, Nyborg Friskole, Danehofskolen og Birkhovedskolen
Du kan se, hvilke uddannelser og virksomheder, der deltager på messen her i materialet. Du og dine klassekammerater skal på introkurser i ungdomsuddannelserne til foråret 2024. Dér skal du besøge to forskellige ungdomsuddannelser. Du kan derfor blandt andet bruge uddannelsesmessen til at blive klogere på, hvor du gerne vil hen på introkursus. Som forberedelse til messen skal du formulere nogle spørgsmål til udvalgte virksomheder og uddannelser. Du kan tage udgangspunkt i inspirationsspørgsmålene i dette materiale. Gå sammen med dine forældre rundt på messen og bliv klogere på de mange uddannelsesmuligheder. Vi håber, du får en rigtig god oplevelse. De bedste hilsener fra Marie, Christina, Henrik og Helle - UU-vejlederne i Nyborg