1 minute read

Leg i det grønne

Måske er børnene lidt lettere at overtale til en vandretur, hvis slutdestinationen er en legeplads? I kan udforske de udfordrende aktiviteter og legemuligheder i naturen, og der er garanti for, at børnene får brændt krudt af. Det er med til at skabe rammerne for en god sommerdag.

Løvbakkerne, Herning Her kan I bruge en hel dag på at lege på naturlegepladsen, forhindringsbanen, lede efter dyrenes tabte gevirer og gå tur i dyrehaven tæt på Herning by. I den 53 hektar store dyrehave holder både dåer, hjorte og kalve til. Den 1,7 kilometer lange asfaltsti gør det nemt at besøge dyrehaven med klapvogne, kørestole eller løbehjul. I den røde bygning ved legepladsen finder I den åbne udstilling ”Skovens Hemmeligheder og Naturens Dagligstue” med de mange forskellige dyr, der findes i området. Der er ligeledes et opholdsrum med borde/bænke-sæt og toiletfaciliteter. Der er adgang alle dage klokken 8.00 - 21.00.

Søndre Anlæg, Herning Kan du klare tarzan-banen? Midt i Herning i den sydlige del af Søndre Anlæg finder du denne legeplads.

Løvbakke Naturcenter

Løvbakke Naturcenter

Svanholm Sø, Herning En gammel brunkulssø, hvor der blandt andet er en afmærket sti til vandring, shelters og en lille legeplads.

Præstbjerg, Herning 20 kilometer fra Herning finder du Præstbjerg Naturcenter, hvor der er legeplads, flotte udsigtspunkter, hede, egekrat og skov.

Momhøje, Kibæk Det 80 hektar store naturcenter byder på natur - og fritidsaktiviteter for alle med blandt andet denne legeplads. Harrild Hede, Brande Skovelegepladsen har bålplads, borde og bænke samt legeredskaber i naturmateriale.

Kibæk børnesø

Kibæk børnesø

Skelhøje Plantage, Ikast Tag madpakken med og lad børnene prøve forhindringsbanen. Hvis der er mere tid, så nyd naturen i plantagen.

Børnesøen, Kibæk Ved børnesøen i Kibæk finder du en hyggelig legeplads med rutsjebane, vippe, gynge. Når vejret er godt, kan I bade i den børnevenlige sø, som ikke er særlig dyb. Ejstrupholms Anlæg, Ejstrupholm I det store grønne anlæg ved siden af hallen finder I legeplads, multibane, udendørs fitness og en stor klatrevæg, hvor børn i alle aldre kan udfolde sig og afprøve egne kræfter.

Du kan læse mere, finde adresser og se legepladsernes præcise lokationer på www.visitherning.dk/naturlegepladser

This article is from: