Ny præst

Jeg hedder Peter Lynggaard Uth og er den nye sognepræst i Højmark og Lem kirker. Jeg er 45 år gammel, har været præst i 9 år i Østjylland og har også en kort karriere som skovfoged bag mig.
Det er næppe en overraskelse, at en præst syntes, at det, der foregår i kirken, er vigtigt. Den eneste grund til det er dog, at det gode budskab i kirken, gerne skulle være til hjælp og støtte i det helt almindelige liv, vi har med hinanden uden for kirkens rum. Derfor glæder jeg mig meget til at møde alle jer, der bor i de to sogne, enten i kirkerne eller i den hverdag, som indfinder sig før eller siden, når man er flyttet til et nyt sted.

I den del af hverdagen, der ikke består af arbejde, holder jeg af at komme ud i landskabet på to hjul. Det kan være for egen kraft på racercyklen eller på motorcyklen, hvor det ikke betyder noget, om der er medvind eller ej.
Ud over mig selv er præstegården også beboet af min kone Malika, der er sygeplejerske i Gødstrup, og vores tre store børn.
Det betyder meget for mig at have tid til at tale med folk, og enhver er velkommen med stort eller småt. Jeg håber også, at I vil fortælle mig om den egn, jeg er så heldig at være kommet til, så den hurtigt bliver min egen.
Vi ses



Beboervennernes loppesalg er flyttet


Efter næsten 20 års opbevaring af lopper på Hykkelbjergvej hos Else, Kristen, Jens Hykkelbjerg og med afholdelse af loppemarkeder i Lem Hallen to gange årligt, var det vemodigt at slutte denne store opbakning og gode oplevelse med alle frivillige hjælpere. Ind i mellem var det slid og slæb
frem, med åbent hus, og et loppemarked som har været godt besøgt.
Vi holder åbent for Loppemarked igen 3. maj, 14. juni, 23. august,18. oktober fra kl. 10 til 14.
Vi befinder os godt i de nye omgivelser
Tak til alle hjælpere, Lem Hallen, besøgende. I har alle været med til at give os denne oplevelse.
Nu er vi kommet på plads i dejlige lyse lokaler med varme. Først og fremmest er det godt for møblerne med lidt varme. Alle hjælpere bliver aflastet for mange tunge løft, lopperne bliver efter sortering sat på plads og solgt direkte fra loppehallen.
Vi befinder os godt i de nye omgivelser. Vi tror på, at vi i fællesskab kan få bygget et godt solidt loppemarked op, så kunderne/krejlerne fortsat får lyst at besøge os i vores nye omgivelser.
Vi annoncerer på Facebook og i Køb og Salg, 6940 samt mange andre salgsgrupper.
Ud over disse åbningstider er kunder altid velkommen til at kigge forbi.
Kontakt: Irma Andersen Tlf. 41 66 75 19 eller Ove Hansen tlf. 40 74 32 25.
Vi modtager gerne loppeting i vores container på genbrugspladsen. Overskuddet er til gavn og glæde for beboerne på Rosenlunden/Lunden.
Følg os på hjemmesiden »6940. Lem dk«






Højmark Sommerfest 2025
Weekenden i uge 32. 7.-9. august
Glæd dig til 3 dage med fest og hyggeligt samvær.
Sommerfestudvalget har foretaget udskiftninger på flere pladser, så nye hjerner på holdet giver nye ideer til gak og løjer.
I år består udvalget af Hanne Jakobsen, Camilla Rahbek, Lasse lund, Mathis Damgaard, Anne Sofie Hykkelbjerg, Dennis Kongsdal og Jens Grimstrup.
Tøv endelig ikke med at tage fat i dem ved spørgsmål eller hvis du vil give en hånd med.
De har hele foråret været i tænkeboks og der er både de gode gamle på menuen men også nyheder.
• Colorun/familieløb
• Dame Tapas
• Koskidnings konkurrence – Vind en palle øl
• Fællessang med Simon Sig
• Ponyshow
• Bålmad
• Kreativ ringridning
• Høstfest lørdag aften




Sankt Hans i anlægget i Lem
Mandag den 23. juni inviterer
Lem Borgerforening sædvanen tro til Sankt Hans i anlægget.
17.00-18.30
Nisses BBQ sælger lækkert mad, bl.a. buffet og pølser fra grillen.
17.00-21.30
Lem Borgerforening sælger drikkevarer fra Frisk vind vognen.
Der vil være gudstjeneste
i teltet i anlægget den 22 juni kl. 10.30.


18.30
Børnene samles ved Brugsen og går fakkel optog gennem byen.
Ca. 19.00
tændes bålet, Vi synger Midsommervisen og Lem Sangen (Lem Koret synger for) umiddelbart herefter båltale ved sognepræst

Peter Lynggaard Uth. Efter båltalen underholder
Lem Koret med yderligere et par sange.
Vel mødt til en hyggelig aften i vores dejlige anlæg.
Lem Borgerforening


PROGRAM FOR EFTERÅRET 2025
Lem Ældreklub og Højmark Guldalderklub
11. sept. LEM
25. sept. LEM

Generalforsamling.
Randi Ottosen. Nykøbing Mors Spændende fortælling om slaven Hans Jonathan født på Sct. Croix i 1784 som søn at en hvid herre og en sort tjenestepige.
9. okt. HØJMARK Frede Agger, Skjern genfortæller en bog.
23. okt. LEM
6. nov. HØJMARK
20. nov. LEM
Jeanette Søm Munk, København Jeanette fortæller om sin bog »Er du her stadig i morgen« der beskriver hendes adoption fra Iran til Dejbjerg.
Mette Hindhede, Højmark Christina Lange, Ariel Juvinet og Mette Hindhede fortæller om en rundrejse i Paraquay.
Hanne Gasbjerg Hjulmand, Vejle. »Alene I Afghanistan«. En beretning om en solokvindes motorcykelrejse gennem Talibans Afghanistan.
4. dec. HØJMARK Finn Lange. Julekoncert, musik og sang med Finn og 2 damer.
11. dec.
Fælles julefrokost for Højmark, Lem og Velling i Højmark Forsamlingshus kl. 12.00.
LEM BORGERFORENING
»Vi arbejder for sammenhold og liv i byen«
Vores hovedfokus er, at udbrede budskabet om Lem Borgerforening og vores aktiviteter, så det er en attraktiv forening at være medlem af.
- Vi arrangerer bla. Sankt Hans, Julebanko samt Juleoptog og Julemarked med deltagelse af julemand, nisser og juletog, i samarbejde med Støtteforeningen Smedenes Hus og Lem Spejderne.
- Vi anlægger og vedligeholder arealer ved Brugsen, anlægget, samt legepladsen og madpakkehuset, vedligeholder blomsterkummerne i byen, står for julebelysningen igennem byen, holder byportene fine med nye vimpler, samt er ansvarlige for vores fine flag allé gennem byen fra påske til pinse. Vi er også medredaktører på vores sogneblad Suset.
Er du endnu ikke medlem af Lem Borgerforening og ønsker at være med til at støtte vores aktiviteter.

Det koster 400 kr. om året for en husstand og 200 kr. om året for et personligt medlemskab. For at blive medlem, send en mail til kasserer@6940.dk
Brænder du ligesom os for frivilligt forenings arbejde, og ønsker du at være med til at fremme byen og vores aktiviteter, eller har du nye ideer, som du gerne vil være med til at sætte i gang. Kan du se dig selv som en del af borgerforeningen så skriv endelig til os. Eller endnu bedre, kom og mød os i anlægget den 23 juni hvor vi afholder Sankt Hans.
Formand: Helle Ølgaard Jensen
Næstformand: Marianne Christensen
Kasserer: Anton Kirkegaard
Bestyrelsesmedlem: Rasmus Jakobsen
Bestyrelsesmedlem: Christian Rahbek
Bestyrelsesmedlem: Thomas Knudsen

Bestyrelsesmedlem: Alfred Bartholin
Helle Ølgaard Jensen
Sang i kirkerne – for børn og voksne
Babysalmesang
Babysalmesang starter igen torsdag den 4. september kl. 9.30 i Lem Kirke. Babyer i alderen ca. 2-12 måneder er velkomne sammen med deres mor eller far eller en anden voksen. Tilmelding til organisten.
Legestue-salmesang
Legestue-salmesang i kirkehuset i Lem er for børn i alderen 1-3 år sammen med deres dagplejer, mor eller far, eller en anden voksen. Vi mødes følgende onsdage: 10/9, 8/10, 12/11 – alle dage kl. 9.30
Der er ingen tilmelding – man møder bare op.
Børnekoret
Børnekoret begynder igen torsdag den 11. sep tember kl. 16.00 i kirkehuset i Lem. Koret er for alle sangglade børn fra 1. klasse og opefter.
Lem-koret
Lem-koret mødes igen onsdag den 3. september kl. 19.30. Alle kan være med i koret uanset erfaring – og nye sangere er velkomne! Der er ingen tilmelding –bare mød op i kirkehuset (St. Kjærga ardsvej 2, Lem). Har du spørgsmål vedr. koret, kontakt da gerne organisten.




Karen Boye







27. april 2025



