Staby Efterskole 2019

2019 1

Budstikken 2019 Det levende ord Når kærlighedens funklende stjerne gir strejf af virk'lig magi åbner verden sig op, og alting begynder som træer i skov, som barnet i maven. Et liv, der folder sig ud.

På livets eventyr, under himmel, over skyer.

Vi leger med det levende ord. Vi skriver i fremtidens bog.

Vi graver, hvor historierne gror, sætter fodspor på den vej, vejen vi skaber, dig og mig…

En solopgang, en gryende morgen, byen vågner igen Når rådhusklokkerne ringer, børnene nynner For det er her, vi lærer om verden, hvorfra vi drager afsted På livets eventyr, under himmel, over skyer.

Vi leger med det levende ord. Vi skriver i fremtidens bog.

Vi graver, hvor historierne gror, sætter fodspor på den vej, vejen vi skaber, dig og mig...

En skattekiste fuld af historier, et sted der giver os mod.

Mod og styrke til altid at følge hjertet.

En drøm får plads og bliver til handling. Et venskab spirer og gror..

På livets eventyr, under himmel, over skyer.

Vi leger med det levende ord. Vi skriver i fremtidens bog.

Vi graver, hvor historierne gror, sætter fodspor på den vej, vejen vi skaber, dig og mig...

Sangeren Mads Langer er vokset op med fællessang. Han har derfor midt imellem alle sine pophits også lavet en folkelig fællessang - sammen med sin søster. Den hedder ”Det levende ord”.

Det er en god titel. For udtrykket ”Det levende ord” stammer jo fra højskolens fader N. F. S. Grundtvig, og hvis der er et sted, man synger fællessange, så er det på højskole og efterskole.

Men hvad er det levende ord egentlig? De to Langer-søskende synger: Vi leger med levende ord. Vi skriver i fremtidens bog. Vi graver, hvor historierne gror, sætter fodspor på den vej, vejen vi skaber…

Her er det levende ord noget, man leger med. Noget kreativt. En vej, man skaber. Netop fortællinger kan den slags. ”Vi graver, hvor historierne gror”, synger de. Fortællinger har en evne til at gøre livet levende. De indgyder lyst til livet, så vi kigger fremad: ”Vi skriver fremtidens bog”.

1

Julehilsen Kære BUDSTIKKEN læsere

Endnu et år er gået med mange nye oplevelser på efterskolen. I november fyldte Staby Efterskole 96 år – vi glæder os til at den fantastiske efterskole skal fejre sin 100 års fødselsdag i 2023.

Vi forsøger til stadighed, at udvikle skolen med respekt for skolens ånd og historie. Tiden ændrer sig – og det samme gør eleverne. Vi er meget opmærksomme på, at udvide skolens rekrutteringsområde og forsøge at tiltrække flere elever fra det østlige Danmark. Vi har fokus på skolens alsidige tilbud – holder samtidig fast i at være en ordentlig skole, med stærk organisation med flotte faciliteter og høj kvalitet på alle dele.

Vi glæder os til de næste mange år i samvær med dygtige medarbejdere og dejlige elever.

Du og din familie ønskes en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår!

Udgivet af Staby Efterskoles elevforening Redaktion Anders Boll Mikkelsen Layout og tryk www.arastryk.dk

En julehilsen sender vi til hver og en vi kender et lille vers til nær og fjern med post til vore læsere.

Vi håber at I hygger jer og varmer jer i Julen lidt lys her i den mørke tid lidt nærhed midt i kulden.

For julen det er ”Lysets Fest” vendt er de mørke dage og inden længe mærker vi at lyset er tilbage Mange kærlige jule- og nytårshilsner

Maria (6. kl.), Mathias (9. kl. på Dejbjerglund Efterskole), Mads (i lære som anlægsstruktør), Jette Holst Conradsen & Anders Boll Mikkelsen

Indhold Velkomstsang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Julehilsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Velkomsttale skoleåret 2019-2020 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Billeder af vores nyrenoverede gårdhave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 En hilsen til Budstikken og dens læsere 2019 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 10. kl. linjetur i musik til Færøerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Staby Efterskole for 50 år siden – 1969 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 10 år på STABY . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Verdensholdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 10. kl. linjetur i fodbold til Amsterdam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Fun4all – en dag for alle 5. klasser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Bæredygtighed og efterskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Næsten 40 år på STABY . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 10. kl. linjetur i gymnastik til Budapest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Triathlon – sådan gik det til VM på Hawaii . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Copenhagen Marathon 2019 – 40. udgave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 10. kl. linjetur i outdoor til Tjekkiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Årsafslutningstalen 2019 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Skolens bestyrelser – Invitation til gammel elevdag + jubilardag . . . . . . . 53 Præsentation af nye medarbejdere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Skolens medarbejdere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Elevforeningens bestyrelse og regnskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Jubilarbilleder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 Elevbilledet 2018-19 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Elevholdet 2019-20 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64

3

Velkomsttale skoleåret 2019-2020 Af forstander Anders Boll Mikkelsen

Velkommen til Staby Efterskole – velkommen til elever og forældre. Vi har glædet os rigtig meget til at møde jer alle og byde jer velkommen. Det er altid med en vis spænding og nervøsitet, at man skal starte på en efterskole. Det er helt naturligt. Har selv lige afleveret barn nr. to på efterskole. Vi satser på, at intet nyt – forhåbentligt er godt nyt.

Vi har i sidste uge varmet op med 155 dejlige børn på vores 10. Camp Staby. Det var nogle forrygende dage på Staby Efterskole sammen med tidl. elever, lærere og 10. kl. linjeelever fra sidste års hold. Dagene gik med masser af efterskoleaktiviteter såsom lege, gymnastik, boldspil, musik og masser af udfordringer. Meget imponerende så meget energi, glæde, kammeratskab – med 155 energiske børn. Rigtig god opvarmning til I skulle komme. ”Den virkelige verden er derude – ikke her hos os”. Sådan kunne ordlyden godt være på en efterskole, hvor man er opslugt af idræt, aktiviteter, boglige fag og hinanden i en form for osteklokke.

Man kan vente på det virkelige liv hele sit liv! Da jeg var barn, sagde min mor, at du kan altså ikke opføre dig på den her måde, når du kommer i børnehave, for da begynder det virkelige liv – og så er der jo ingen kære mor.

4

Det sidste havde hun ret i, men i børnehaven sagde de, at når vi begyndte i skole, så begyndte det virkelige liv. Og så fremdeles: På efterskolen, I gymnasiet begynder det virkelige liv, på uddannelsen, seminariet, universitetet, når du bliver færdig, får børn, får en bedre stilling – så begynder det. Ja, nogen tror endda, at det først begynder hinsides – at det virkelige liv er det evige liv. Men det er jo noget længe at vente – og spørgsmålet er jo også, hvilken udgave af det virkelige liv, der så venter en!

Men det virkelige liv er vores liv, som vi lever det her og nu. I al banalitet. Og det gælder også på efterskolen. Det virkelige liv er ikke det, der kommer bagefter. Det virkelige liv er ikke engang forbeholdt erhvervslivet. Det er fint, at vi ruster vore elever til det, de skal videre med, men vi må ikke undervurdere efterskolen som det virkelige liv. At bo og leve, græde og holde af, debattere, lave gymnastik, bruge sine hænder, spille musik, pjatte, grine, lege eller lære tysk er så fuldstændig lige så virkeligt på efterskolen som udenfor.

Efterskolen handler om meget mere end faglighed, valg af ungdomsuddannelse og karakterer. Børn og unge går også i skole, for at blive dannede mennesker.

Efterskoleformens hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Og det er ikke kun ord, vi bruger i undervisningen i samfundsfag. De er mærkbare i hverdagen, og det er integreret i skoleformen også at tage ansvar for rengøring, køkkenarbejde, undervisningen, hinanden og fællesskabet.

Dannelse handler altså ikke bare om at kunne holde rigtigt på kniv og gaffel, have læst de rigtige bøger og kende de rigtige mennesker. Dannelse handler også om at have viden, holdninger og perspektiv på livet. For nutidens børn og unge skal overtage mange af de problemstillinger, der udspiller sig i fremtidens verden. De skal kunne tage lederskab i en kompleks verden med afsæt i de værdier, vi giver dem med hjemmefra – som forældre og som skole.

Vi skal vise eleverne livet imellem dem – og omkring dem – give dem oplevelser og energi, så de aldrig går i stå. Og turde bruge det klassiske formål – ja, at være efterskole classic!

Morten Albæk, filosof, forfatter og erhvervsmand siger: »Hvis vi er heldige, er der et halvt talent tilstede her i dag. Langt de fleste af os er helt almindelige og slet ikke så unikke, som vi går og tror. Og heldigvis for det.«

Man kan sige, at en »ualmindelighedsepidemi« har ramt os. Det er ikke nok, at vi bare er os. At du er dig, fordi du er dig, og jeg er mig, bare fordi jeg er mig. Vi skal være noget særligt. Vi skal stikke ud. Vi skal være »yunikke«.

Som forældre kappes vi om at hælde superlativer ned i halsen på vores børn og unge og fede dem op med hovedløs anerkendelse. »Åh, min skat.

Du er noget helt specielt!« Vel er de ej.

De er ganske almindelige. Ja, faktisk ualmindeligt almindelige. Og gennemsnitlige, ifølge Morten Albek, som har skrevet bogen ”Det gennemsnitlige menneske”.

“Sandsynligheden taler stærkt for, at man ikke har særlige evner. At man ingen særlige talenter besidder. At man slet ikke er noget særligt” siger han.

“Op igennem 1990’erne og 00’erne har vi skabt en kultur, der alene har opfordret mennesket til at definere sig selv ved sine ambitioner, drømme og fantasier. En kultur, der reproducerer folks manglende evne til nøgternt at vurdere egne evner ved at anspore dem til konsekvent at overvurdere dem”.

For efter Albæks mening er de fleste af os helt gennemsnitlige, fejlfyldte mennesker, som skal arbejde flittigt og gøre vores bedste hver eneste dag, hvis vi skal opleve succes og bidrage positivt til verden.

Jeg håber, at I er klar til at kaste jer ud i en helt almindelig, spændende hverdag, hvor du mest af alt blot skal være dig selv – en helt almindelig ung, som gør dig umage, gør det så godt du kan, er en god kammerat – og er klar på nye muligheder og udfordringer.

Noget af det som jeg er MEGET optaget af er hvordan gør vi jer unge ROBUSTE – giver jer ROBUSTHED. Generelt kan man sige, at den pludselige interesse for ”robusthed” falder sammen med ”stressbølgen”, hvor vi spørger os selv, hvorfor vi er stressede.

Vi lever ALLE med stor forandringshastighed.

Selvledelse og ”ansvar for egen læring”: Både elever, studerende og os på arbejdsmarkedet skal i langt højere grad end før lede os selv, planlægge, reflektere over, udføre og evaluere vores egen skolegang/studier/arbejde.

Men med denne moderne ”selvledel-

se” følger ofte usikkerhed, uklare krav og manglende succeskriterier.

Det grænseløse og digitaliserede liv – kendetegnet ved ”altid online”: Vi kan døgnet rundt kommunikere, søge information, købe ind, spille, arbejde, lære nyt og blive underholdt. Vi løber afsted i hamsterhjulet”: vi løber og løber, fra den ene platform og aktivitet til den anden, fra den ene belønning til den anden, fra det ene fix til det næste.

Præstation og målbarhed: Alt skal måles, sammenlignes og kvantificeres. Vi har fået en præstationskultur, hvor det perfekte næsten er blevet normalt. Vi går efter det ydre, det målbare. Belønninger er i centrum, og det, der tæller, er karakterer, løn, resultater, eksamenskarakterer, mærkevarer, statussymboler og likes.

Jeg hørte sidste år et foredrag af Tommy Krabbe – som gav dette billede på robusthed: ”Robusthed handler ikke om hvor meget du kan bøje en gren, før den knækker – men hvor meget du kan bøje den – så den kan folde sig ud igen”

5

Robusthed skal sikre jer unge, - at I ikke blæser omkuld – eller vælter når I møder forandring.

- at I lærer at håndtere modstand og evt. konflikter - at kunne klare sig i sorger og modgang - at sige ja – og nej – at træffe valg – og tage vare på sig selv - at hvile i sig selv og være glad for sig selv - at turde blive begejstret – og nyde hverdagen Lige netop nu starter udfordringerne med at leve sammen dag og nat på skolen, hvor alt er fremmed for jer. I tænker sikkert allerede på, om I kan klare det? Får jeg gode venner? Hvordan kommer jeg i gang med at gå på efterskole? Lad mig med det samme afsløre hemmeligheden for jer om alt det her… Det kommer helt af sig selv!

Hvis I giver jer selv lov. Hvis I tør tage

6

ansvar, har tillid og engagere jer i hinanden og skolens hverdag. Dag for dag bliver I mere og mere modige og sultne på efterskolelivet. Det hele slutter med, at I alle forhåbentlig har fået et helt andet syn på det at gå i skole.

Det bedste du kan gøre, når du nu her starter på efterskolen, er at huske at være dig selv, give så meget af dig selv som muligt. Vær åben og ærlig fra starten - og drop alt om at blære dig eller fortælle vilde historier om, hvor sej du er - så vil du få den samme ærlighed tilbage fra de andre. Og snart har du fået nye venner for livet!

Kære elever - Jeg håber I har valgt STABY med hjertet. At beslutningen om at tage på efterskole, virkelig er noget I brænder for. For I vil opleve at det ikke kun bliver let, men at der vil være dage, hvor det er svært, dagene er lange, hvor værelseskammeraterne er trælse, eller lærerne ekstra krævende og forstanderen håbløs. Men vores

håb er, at I alle holder ud og kæmper, for gør I det, vil I lære meget om mange ting – ikke mindst om jer selv.

Det kan godt være du har liiidt ondt i maven lige nu, men bare tag det roligt - alle de andre, der er her sammen med dig, er lige så nervøse og lige så ivrige efter at få nye venner. I er alle sammen i samme båd. Så tag en dyb indånding, og prøv bare at nyde det hele.

Er det svært at blive en del af fællesskabet? Fællesskab handler om sammenhold og tillid blandt elever og medarbejdere på STABY. Kronprinsesse Mary sagde for nylig i en tale til Mary Fondens jubilæumsmiddag: "..i det øjeblik, vi tør blande os i hinandens liv og spørge ind – også til det, der er svært, så vokser vi som mennesker og som fællesskab."

I mine øjne er der mange ting, der gør sig gældende for at man trives i et fællesskab og føler sig som en del af en gruppe. En selv. Og så alle de andre. Dig selv kan du arbejde med.

Alle de andre omkring dig, kan du ikke rigtig kontrollere.

Hvis du skiller dig ud fra gruppen ved f.eks. ikke at “leve op til de interesser eller normer”, der er i fællesskabet, kan du få følelsen af ikke at høre til, især hvis der ikke er en accept fra andre. To veje til at blive en større del af fællesskabet kan være at tage ja-hatten på og gå mere med, selvom du er genert og usikker. Eller det modsatte; Nemlig at stå fast ved den du er og samtidig vise omverdenen, at du hviler i dig selv. Vis din styrke.

Smalltalk er også en uhyre vigtig måde at skabe et succesfuldt fælles-

skab på. Er du i stand til at tage initiativ til smalltalk og stille nysgerrige og undrende spørgsmål, så forbinder du dig til andre. Og er du imødekommende, når andre henvender sig med store som små ting, så viser du, at du vil andre og derved også fællesskabet.

Når du har følelsen af at være en del af fællesskabet, så er det ofte, når du selv gør en indsats. Du kan øve dig i at være dig selv, ved at være så naturlig som muligt. Så start med dig selv - også selvom det er svært. Hvad kan du gøre i morgen for at bidrage positivt til fællesskabet? Og hvordan kan du vise det på en selvsikker måde?

På en efterskole findes der mange forskellige fællesskaber – lige fra det lille fællesskab på værelset, i kontaktgruppen eller gangen til det store fællesskab blandt alle elever og medarbejderne på hele efterskolen. Fællesskaber er vigtige – for mennesker er sociale væsner, der har brug for at være sammen med andre.

Det kan være en stor styrke i et fællesskab, at vi er forskellige som mennesker, men det giver naturligvis også en række udfordringer. På efterskolen, kan du ikke frit vælge alle de fællesskaber, som du indgår i, og det er godt. For du kan lære mange vigtige ting om både dig selv og andre mennesker, når du skal få tingene til at fungere sammen med andre elever, der måske er anderledes end dig selv.

Selvom du indimellem vil opleve, at fællesskaber er frustrerende og nogle gange meningsløse, så kan de også give dig nogle af de bedste og mest lærerige oplevelser i løbet af året og i livet.

Det er det fælles, der er det fede, men samtidig også det svære, fordi det man er fælles om hver dag hele tiden skal forklares og diskuteres. Samtidig skal I indordne jer under et sæt regler som ikke er til løbende debat. Det er en pakkeløsning som indeholder lige dele pligter og rettigheder, som I har sagt ja til ved jeres fremmøde i dag. Vi tilbyder jer nogle trygge rammer som bygger på tillid, men essensen og indholdet skabes i høj grad af jeres lyst til sammen at tage et ansvar for jer selv og hinanden. Gør I det, får I som belønning en masse frihed til gengæld.

Kære forældre!

Først og fremmest vil jeg gerne på skolens vegne sige jer tak fordi vi må låne jeres unge menneske.

Et par gode råd og opfordringer: Lyt, men pas på med at blande dig.

Hvis eleven ringer hjem med problemer, bekymringer eller brok, så lyt, men undgå at tage part i konflikten. Involvér kontaktlæreren hurtigst muligt. Jo tættere en kontakt vi har med hjemmet, des nemmere er det for os at være hurtigt og præcist ude, hvis noget trykker.

Der er mange hensyn at tage i konflikter og det er vigtigt, at vi får lov til at inddrage alle involverede parter – og se udfordringerne fra alles perspektiver, ikke kun dit barns.

Stol på kontaktlæreren! Vi er vant til at modtage en stor flok unge mennesker, som vi ikke kender i forvejen. Vi bruger meget energi på at ”se” eleverne allerede fra første dag – og lægge mærke til deres trivsel. Væn dit barn til at det skal

7

tage kontakt til sin kontaktlærer med sine spørgsmål eller udfordringer i hverdagen, i stedet for at ringe hjem. Det er en vigtig del af modningsprocessen, at hjemmet tør give slip og stole på skolens system.

Stol på processen! Kriserne skal være der, og stort set alle efterskoleelever vil opleve at møde udfordringer. Det kan være i form af hjemve, problemer på værelset eller at mange ting måske bliver helt anderledes, end eleven eller familien havde en forventning om. Det er i kriserne vi udvikles og bliver klogere på os selv. Det er her vi lærer noget – og et succesfyldt efterskoleophold er ikke proportionelt med udeblivelsen af kriser, men derimod, at vi får dem løst hurtigt og godt. Nogle gange kan en løsning også være at lade tiden gå. Man kan ikke altid handle sig ud af uoverensstemmelser, men i stedet må man stå nogle ting igennem og lade det lange seje træk bevise sit værd – for det tror vi på er en kompetence, som det moderne menneske har brug for at kunne mestre i en konstant foranderlig verden.

En efterskoleuge er faktisk 7 dage – så prioriter at din søn/datters efterskoleophold er det allervigtigste for dem de næste 10 måneder. Det kræver en stor indsats – og at man er på skolen så meget som muligt også gerne i weekenderne.

Undgå at fritage eleverne til andet end meget vigtige familiebegivenheder. Eleverne skal i gang med at skabe en ”ny” familie…. Så undgå gerne at lave fester, hvor kun nogle fra ”familien” deltager.

Tag I trygt hjem igen, vel vidende at jeres søn eller datter selv har valgt at bli-

8

ve tilbage. Som forældre opstår mange spørgsmål, som I ikke hidtil har været vant til at skulle tackle. Det er for mange af jer nyt at have et barn der ”flytter hjemmefra” til en skole, hvor der kan gælde andre regler og samværsformer og hvor de møder en hverdag fyldt med nye indtryk, holdninger, oplevelser og udfordringer.

Jeres unge mennesker er med valget af et år på STABY med sikre skridt på vej til at blive voksen, for på en måde er efterskoleopholdet et af vor tids overgangsritualer fra barn til voksen. Det betyder, at I som forældre først og fremmest skal bakke op og være til stede, når der er brug for jer. Ikke sådan, at der bare skal ringes og SMS’ i tide og utide, men de skal vide, at I er der. Så I skal give lidt slip og lad jeres unge menneske opleve og udfordres i de nye omgivelser.

Følg med på de sociale medier såsom Facebook, Snapchat og instagram - på Viggo vil vi ikke som i folkeskolen lave daglige opdateringer fra skolen – men via facebook, har I chancen for, på behørig afstand ganske vist, at se billeder - og følge med i hvad der sker under opholdet.

HUSK – I er naturligvis ALTID velkommen til at kontakte os, hvis I har spørgsmål til vore pædagogiske løsninger og beslutninger eller får øje på ting, som I mener, vi kan gøre anderledes.

Afslutningsvis en lille reminder om tid!

Forestil dig, at der er en bank, der hver morgen sætter 86.400,- kr. ind på din konto.

Men saldoen overføres ikke fra dag til dag.

Hver aften slettes alt, som du ikke fik brugt i løbet af dagen.

Hvad ville du gøre? Hæve hver en øre selvfølgelig.

Hver af os har sådan en bank. Dens navn er TID. Hver morgen sættes 86.400 sekunder ind på din konto. (så mange sekunder er der faktisk i et døgn).

Hver aften afskriver det som tab alt det, du ikke fik investeret i et godt formål. Der overføres ingen saldo.

Der tillades intet overtræk. Hver dag åbner den en ny konto for dig. Hver aften brændes dagens rester.

Hvis du undlader at bruge dagens indestående, så er tabet dit.

Du skal leve i nuet med dagens indskud.

Invester det på en måde, så du får det bedste afkast i helbred, lykke og glæde.

Kære alle - Nyd hvert sekund! – for det går bare så hurtigt! Pludselig er året omme – og alle de gode oplevelser er blevet til minder for livet. Nyd hver gang i besøger skolen og ser jeres dreng/pige i fællesskabet. Nyd at se jeres barn udvikle sig – og nyd, at det barn I sendte afsted, kommer hjem som et modent ungt menneske med fornyet mod på livet og tro på sig selv og verden!

Tiden iler. Så husk det virkelige liv er nu – uanset hvor du er – få det bedste ud af hver dag.

Med håbet om at alle må lykkes og få det mest fantastisk efterskoleår - ønsker jeg jer endnu en gang hjertelig velkommen på STABY EFTERSKOLE.

GÃ¥rdhaven

99

En hilsen til Budstikken og dens læsere 2019 Af tidl. forstander Thorkild Sønderskov

Om at leve videre. Om at leve med indhold, med mening, med livsglæde, med optimisme, med positive forventninger til morgendagen o.s.v.???!!!

Den 8. august 1970 blev jeg i Ringkøbing Kirke af pastor Hillersborg spurgt, om jeg ville elske og ære Britta og leve med hende i medgang og modgang ……. indtil døden skiller Jer ad. Og jeg svarede med glæde i stemmen, JA. Den lykkelige dag, omstændighederne og måske det højtidelige øjeblik gør sit for de fleste brudepar, tror jeg – man hører ikke rigtig den sidste del af præstens spørgsmål – til døden skiller Jer ad. Ikke desto mindre er det den barske virkelighed for halvdelen af alle danske ægtepar – altså den halvdel, som ikke lader sig skille af den ene eller anden grund.

For mig trådte den del af præstens spørgsmål i kraft St. Bededag den 27. april 2018.

Som jeg spørger ovenfor. Hvordan kommer man videre? Hvordan undgår man en konstant følelse af, at livet og dets mening er noget, der VAR? Hvordan bliver mit nutidige liv meningsfyldt? Hvordan kan morgendagen måske igen blive lys og fyldt af glæde?

Jeg er ikke indehaver af det endegyldige svar. Det er en kæmpe udfordring – en livsopgave. Måske er det, som vi synger i Kaalunds sang. ”Kamp må der til, skal livet gro…..”

At hele mit familieliv og mit professi-

10

onelle skoleliv blandt tusinder af børn og dejlige unge mennesker er gået på, at skabe læring og dannelse, at skabe positive relationer, at fortælle – ”at livet det er livet værd”, som Jens Rosendal skriver, gør absolut ikke udfordringen mindre.

Nu er tiden en anden. Nu skal der tænkes anderledes – nu skal der kæmpes på en anden og ny måde!

Med familiens, med venners og mange gode menneskers hjælp – også mennesker, som selv har mistet - forsøger jeg ved megen aktivitet og motionssport at komme videre og at skabe hverdage, hvor livet ER, og ikke, hvor livet VAR. I denne proces har sommeren budt på bl.a. to gode og frugtbare oplevelser, som jeg her kort vil omtale.

Det er blevet til en tur til Ungarn med mit gymnastik- og rejsehold, Vestjyske Seniorgymnaster. Britta og jeg har tidligere været med samme hold i Skotland og i Canada. I 2020 er målet Irland. Selv synes alle deltagere på dette hold, at kombinationen med fysisk udfoldelse og almindelig turisme med interessante og lærerige indslag er unik. Hjemme har vi stor glæde af vort gymnastikprogram med træninger og opvisninger. I udlandet får vi vist, hvad folkelig gymnastik kan være for 50+-ere. Og vi kommer med vore aktiviteter og vore guider endnu tættere på befolkningen i udlandet.

Bl.a. dette oplevede vi i Ungarn denne sommer – på trods af uoverstigelige sproglige vanskeligheder, hvor en mulig kontakt kun lod sig etablere gennem tolk. Der er absolut intet sprogligt fællesskab mellem ungarnsk og dansk.

Alligevel fik vi ved vidende og gode guiders hjælp et godt indtryk af det ungarnske samfund nu her ca. 30 år efter murens og jerntæppets fald.

Og sammenlignet med det danske

samfund kan der være muligt mange fremmede og kritisable forhold, der gør sig gældende. Blot skal man huske landets historik som et land midt i Europa med alvorlige konflikter i forhold til Tyrkiet, to tabte verdenskrige og sidst men ikke mindst – en del af den kommunistiske østblok med folkets opstand til frihed i 1956. Denne opstand knuste Sovjetunionen på det grusomste, ligesom man efterfølgende forsøgte at styre Ungarn i et jerngreb som besættelsesmagt.

Ikke mindst fysiske rester af det kommunistiske system og åg ses rundt i landet – måske mest uden for de lidt større byer – med triste og forladte simple bygninger / gårde eller kollektivbrug. Og alligevel og måske netop derfor spores der hos ungarerne en national stolthed og en udtalt trang til at ville bestemme selv i udvikling mod et vestligt og frit Europa. Vores dygtige guide havde i 13 år været direktør for den danske kulturinstitution i Ungarn i byen Kecskemet, hvorfor han havde stor erfaring i kulturformidling begge veje.

Med åbenhed og et stærkt ønske hos det ungarnske folk om at etablere et frit Ungarn med demokratisk styreform vil det forhåbentlig lykkes.

Den anden oplevelsestur gik mod nord. I egen bil, hvor kun færgeafgange til og fra Norge var forudbestemt, havde vi mulighed for i total frihed at suge oplevelser til os fra Norges helt enestående natur i den sydvestlige del med de dybe fjorde.

I min tidlige ungdom var jeg også på tur til Norge sammen med jævnaldrende kammerater. Det var i begyn-

delsen af 60-erne. Og det var dengang et åbenlyst materielt fattigt Norge, vi besøgte. I nutiden - små 60 år senere og efter olieeventyrets indtog - sender Norge som samfund helt andre velstandssignaler. Politisk synspunkt: Som udenforstående kan man undre sig over og samtidig beundre, at man i det norske samfund er i stand til at holde inflationen i ave i disse år, hvor den ”økonomiske vind i den grad blæser i ryggen”. Den tidligere norske udenrigsminister, Stoltenberg, gav for nogle år siden udtryk for sin bekymring i retning af, om det ville være muligt, at fastholde den nye generations – de unge menneskers – rigtige og ydmyge samfundssind i en tid, hvor den

økonomiske vækst er så stor. Hvis der findes et svar på denne bekymring, vil den vise sig i løbet af næste generation.

Tilbage til nogle af rejsens højdepunkter. Det meste af en dag gik med vandringen til og fra Preikestolen, som er en lodret klippe på 604 meter over havet i Lysefjorden. Før vandringen, som varede 4-5 timer, måtte vi lige betale 250 kr. for at parkere bilen i en skov en del kilometer før opstigningen. Alt i alt er oplevelsen uforglemmelig og samtidig uhyre populær. Det årlige besøgstal skal skrives med 6 cifre og består af turister fra alverdens lande.

Og – Preikestolen er med sin højde

11

(uden gelænder på de øverste kanter) udtryk for, at naturen er stor og stærk, mens mennesket er umådelig lille. Et besøg kan anbefales.

Et andet og interessant besøg skal her nævnes. I Vestnorges olieeventyrsby nummer 1, Stavanger, besøgte vi det norske Oliemuseum. Igennem filmforevisning, iagttagelse af modeller, plancher, billeder m.v. fik vi et godt og stærkt indtryk af det norske olieeventyr, men samtidig også af

12

eventyrets pris – økonomisk og menneskeligt.

Som det sidste blandt mange gode naturoplevelser vil jeg nævne et besøg i Hemsedal Skicenter. Fra første færd ved planlægningen af turen var et sådant sommer-besøg et stort ønske. Jeg måtte på en eller anden måde i tankerne have genopfrisket de hundredvis af nedkørsler på de forskellige løjper. Det lykkedes. Her var det, vi i sneen og frosten flyttede vore grænser og om muligt blev endnu bedre på ski. Her var det, vi i leg og med forbløffende få uheld og blå mærker gjorde erfaringer i et fremmed element. Her blev der vundet sejre i sneen, ligesom der blev spist og hygget i lejlighederne.

Det var fantastiske uge 6 oplevelser, vi der havde sammen. Ja, måske er der enkelte, der endnu husker hjemturens aftensmåltid på Krøderen, hvor vi spiste den lækre sammenkogte ret af rensdyrkød – i øvrigt efter opskrift og udviklet af den danske vært.

Alligevel skal det her noteres, at skiturene til Hemsedal måtte afsluttes. Økonomien ”løb” fra nordmændene. Og de vidste det godt, da jeg talte med dem om det. I stedet tog vi til Østrig – til Zell am See. Allerede det første år sparede Staby Efterskole 75.000-100.000 kr. ved i stedet at lade busserne køre os mod syd. Tiden på ski og sneoplevelsen var den samme – endog ofte vejrmæssigt under mildere omstændigheder.

Hemsedal en sommerdag i 2019 i småregn. Det overrasker ikke nogen her, når jeg fastslår i klare vendinger – stedet skal opleves i sneen med ski under fødderne i leg og i konkurrence

om at komme sikrest og hurtigst ned for igen at tage en ny tur og en ny tur og en……..

Til slut vil jeg udtrykke min store glæde over den fortsatte positive udvikling på vores ”gamle” skole. Det glæder mig at høre om og se skolen – at fornemme den stolthed og ansvarlighed mange personer der føler med Jette og Anders i spidsen.

For andet år i træk har jeg på cykel over 25 km lige deltaget i motionsdagen op mod efterårsferien sammen med medarbejdere og elever. Et eller andet sted bliver jeg ung igen – som en gammel cirkushest i manegen. Tak for disse gode oplevelser!

Til alle, som endnu er med på linjerne her – glædelig jul og godt nytår!

Musical

13

Musiklinjens tur til Færøerne Af Julie Højgaard og Emilie Krogh

En rejse med musik, kultur og ikke mindst natur Den 29. april 2019 fløj vi mod nordvest med Færøerne som destination.

Medbragt af musikinstrumenter var kun en lille ukulele, som gjorde ventetiden til fællessang og god stemning.

Forude ventede fem dage fyldt med fællesskab og oplevelser.

Ikke længe efter vi forlod Vágar lufthavn, oplevede vi vores første kulturchok. Bussen mod Thorshavn kørte nær en lille havn, hvor vi var vidne til årets grindefangst. For ikke kun naturen var anderledes fra det danske, kulturen var i den grad også.

14

En musikalsk bid af den færøske kultur er den færøske kædedans, som er en tradition, der stammer fra middelalderen, og eftersom vi er musiklinjen, skulle sangen synges og dansen danses. Vi havde øvet os hjemmefra og udførte den naturligvis på vores vandretur helt oppe i fjeldene. Det var en smuk vandretur, og vi sluttede den af i en lille by på den anden side af fjeldet. Herfra tog vi bussen hjem til Teitur Lassen, der er sangskriver og har turneret det meste af verden rundt.

Han bød os på te og fortalte os om sin “musikrejse” samt fremviste sit hjemmestudie. Derefter gav han en lille in-

timkoncert og fortalte os om, hvordan forholdet til musik på Færøerne havde forandret sig drastisk gennem de sidste årtier. Hos Teitur kunne man bestemt mærke færingernes ydmyghed og gæstfrihed.

Vores lille linjehold mindede mest af alt om en lille familie. Vi handlede ind sammen, lavede aftensmad sammen og planlagde den næste dags forløb sammen. Vores program var nemlig helt bevidst med fleksibilitet og både en plan b, c og d. Det var grundet det meget omskiftelige vejr og den færøske kultur. Det var med til at give os en frihed til at lave om i programmet,

hvilket også blev tilfældet flere gange.

For hvis vi elever fandt noget, vi synes var mere interessant, så blev der lyttet, det blev diskuteret og det blev prioriteret - på den måde havde vi meget medindflydelse på programmet.

Det førte bl.a. til en hyggelig, spontan jazzkoncert på en af havnens cafeer, hvor vi sad og hyggede en hel aften.

Vi stødte også på nogle danskere, som havde lagt til land med skoleskibet St. George, hvor vi efterfølgende blev inviteret på en rundvisning på skibet.

Vi var også så heldige at få et indblik i de færøske unges hverdag. Vi besøgte Glasir, som er et færøsk gymnasium og erhvervsskole i én. Her blev vi vist rundt, var med i undervisningen, og så hvordan de blev undervist i dansk, engelsk, musik og meget andet. Gennem hele besøget var vi meget betaget af den smukke skole, som stod fær-

digbygget i 2017. Også på gymnasiet mødte vi en utrolig gæstfrihed og følelsen af, at de var interesserede i at snakke med os.

Turen bød også på en sejltur til øen Nólsoy. Her var vi på kulturelt besøg, hvor vi med egen guide drog ud på udforskning, hvor vi lærte om øens fortid og spændende historier.

Vi søgte varme på en lille café, hvor der til vores held stod et klaver, som vi benyttede til lidt fællessang og hygge. Vi sluttede af på øens skole, som

på nuværende tidspunkt kun rummer fire elever. Det stoppede den ikke fra at have et veludstyret musiklokale, hvor vi naturligvis spillede et par numre.

Alt i alt en uge med mange spændende og forskellige indslag, men også tid til at udforske Thorshavn på egne ben.

Vi ønsker og håber for fremtidige musiklinjeelever, at turen må gå mod Færøerne en anden god gang. Det var en oplevelse for livet.

15

BUDSTIKKEN 1969

Tal og talenter Af tidl. forstander Kresten Hagsten

Gennem årtusinder har menneskene benyttet talstørrelser ved vurderinger og målinger. Tallene var meget anvendelige ved angivelse af værdi, størrelsesorden og udtryk for mål. Vi læser da også i bøgernes bog, at en mand, der skulle ud på en længere rejse, delte nogle talenter ud til sine tro tjenere.

De fik ikke lige meget at forvalte. En fik fem, en anden fik to, mens den sidste kun fik et talent.

Med talenterne – dengang og nu – fulgte en opgave at forvalte dem ret.

Med enhver gave af værdi følger næsten altid en opgave.

Vi læser da også, at da husbonden kom hjem, meldte tjeneren med de fem talenter sig pligtskyldigt hos sin herre og sagde: ”Du gav mig fem talenter. Se, jeg har med dem vundet fem andre til dig”. Husbonden svarede

16

forståeligt nok hertil: ”Vel, du tro tjener, du har vist, at du kunne forvalte betroet gods. Jeg vil senere sætte dig over mere”.

Manden med de to talenter berettede også med en vis stolthed i stemmen, hvordan også han havde formået at fordoble de ham betroede talenter, så han nu kunne aflevere fire. Også han fik stillet større opgaver i udsigt som tak for troskab og omhu.

Anderledes stillede det sig, da manden med den ene talent kom frem og fortalte, at han af frygt for sin strenge husbond havde gravet sit eneste talent ned i Jorden for at forsvare den nøje til senere retmæssig aflevering.

Til ham sagde husbonden: ”Du onde og lade tjener. Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte.” Til de andre sagde

han derfor: ”Tag det ene talent fra ham og giv den til ham med de 10 talenter; thi den, som har, skal gives, så han får overflod, men den, der intet har, fra ham skal endog det tages, som han har.” …Ud i mørket med ham, og der skal være gråd og tænders gnidsel….”

Man kan synes om denne beretning eller ej, men den er livsnær og rummer udstrakt menneskelig erfaring.

Den taler om forskellige mennesker tager samme situation, meget afhængig af det stof, vedkommende er sat sammen af. Endelig fortæller beretningen os også, at der så længe, der har været mennesker, har de været lige som delt i to lejre: de ledende og de ledede, de sparsommelige og de ødsle, de rige og de fattige, de, der har bygget broerne, husene, skibene og de andre, der bare har arbejdet dag

for dag efter anvisning eller ordre. Nogen leder, andre ledes. Sådan var det, sådan er det, sådan bliver det fortsat.

Alle dage har man vurderet og sorteret – er blevet vurderet og sorteret, ofte lader disse iagttagelser sig notere med tørre tal. Sådan var det og er det endnu i dag.

Staby Efterskole har i lighed med andre efterskoler de sidste år befundet sig i vadestedet mellem den gamle hæderkronede skoleform ved vinterskole for drenge og sommerskole for piger, hvert semester på fem måneder. Det var en fabelagtig god skoleform i forbindelse med landbrugsbedrifterne.

Man kan vel næsten sige, at det var verdens bedste skoleform i sin tid, til sit formål: De unge kunne frit søge den skole, de ønskede – i de helt unge år på efterskole, senere kunne de efter behag konsultere den højskole og landbrugsskole, de havde mest tillid til.

Gennem et sekel har unge fra landdistrikterne hentet megen lærdom og livsnæring på nævnte skoler i deres fejreste vår og gennem ungdomsårene for så senere at deltage i landets styrelse i sogneråd, i amtsråd, i bestyrelser for verdens bedste andelsvæsen og inde i folketinget – endog i nogle tilfælde som ministre. Sikke tider for den enkeltes initiativ og for liberalisering og udnyttelse og fremhjælpning af folkets intellektuelle afgrøde.

Det var grotid og såtid. Det var nytid og vår. Det er passé. Vi er på vej ind i en tid, hvor vi ikke taler om 1 eller 2 eller 5 talenter, men hvor de unge vurderes i talstørrelser.

Man betror os, at det skal være så meget bedre på den anden side vade-

stedet. Vi får se. Ingen ved det. Men vi ved, at den jordbund, vi forlod, gav ypperlige vækstbetingelsr for mange gode karakteregenskaber, mens de unge lærte arbejdsomhed, flid, nøjsomhed, troskab, ædel tankegang – lærte at lyde for senest at kunne byde – lærte at administrere og organisere – lærte at arbejde på fortiden i nutiden for fremtiden.

Der er intet nyt under solen, og dog synes dagen og tiden os ny.

Jeg holder med Hostrup, når han siger: Men med det bedste frelst, følges vi allerhelst af en slægt, der selv har ild og kræfter --- hold igen på kraften, den rebelske… lær ham blot, hvad der er værd at elske….

Ja, hvis de har id og ild og kræfter og vil bruge det til noget godt, så gør det vel ikke så meget, om de noterer visse ydre resultater med tal, hvor vi fordum brugte bogstaver…

Tallene er bare udtryk for ydre præstationer og evne til at forvalte betroet gods.

Tallene kan i nogen måde blive bestemmende for, hvor meget der fremtidig vil kunne betroes den pågældende under husbondens udrejse. Ikke tallene, men mennesket bag tallene er afgørende. Man kan vel godt ved en talskala, en aftalt kode, give udtryk for visse normer og præstationer. Det egentlige ved denne skoling er stadig det hele menneske i såvel underviser som discipel – det, der gives, og det der modtages, om det falder i den gode jord eller på stenbroen. Om afsender- og modtagerapparatet er i orden og styres af god vilje og forståelse for helheden.

Ser man det i sligt perspektiv, er tallene kun et udvendigt middel til undervejs at måle indlært stof, men vi holder os stadig for øje, at det egentlige, det centrale, det afgørende for den enkelte unge og for hele samfundet er helt anderledes umåleligt; thi egenskaber som pålidelig, ubestikkelig troskab, inderlighed, følsomhed m.fl. kan ikke tælles, men er realiteter bag alt virke.

For yderligere at understrege dette

17

sidste over for gamle elever kunne jeg vel anføre følgende fra vort folks historie: En ung islænding havde fået i opdrag, at sejle til kongen i Danmark med et pragteksemplar af en isbjørn.

På vej til Danmark lagde han ind til en norsk havn, hvorfra det snart rygtedes, at en ung mand var landet med denne vældige isbjørn. Kong Harald af Norge kom ned til skibet og ville købe bjørnen.

Da han fik at vide, at den unge mand skulle til Danmark at sælge den til kongen der, blev han endnu mere ivrig efter at købe den. Han bød den dobbelte pris, ja, endog den tredobbelte pris, men islændingen ville ikke sælge, idet han fastholdt, at han havde lovet at sejle til Danmark med den. ”Du er da ikke sådan en tåbe, at du tror, du kan få lov at rejse ned til min fjende med så smuk en gave? hvortil islændingen frejdigt svarede: ”Det råder du for, men jeg råder for bjørnen, så længe jeg har min frihed.”

Dette frejdige svar af denne kække yngling tiltalte kong Harald i den grad, at han lod islændingen drage til Danmark, hvor han afleverede bjørnen til kongen. Man siger, rygtet kommer til byen før manden. Inden han kom til Danmark, var hans møde med kong Harald nået dertil, og det var måske medvirkende til, at Danmarks konge tog den unge mand i sin tjeneste og flere gange forfremmede ham til ansvarsfulde poster, så han ofte kunne sende penge hjem til sin fattige mor på Island.

Det, der navnlig gør indtryk på mig i denne historie, er den unge mands pålidelighed og ansvarsbevidsthed.

18

Han skulle sejle til Danmark med bjørnen. Dette var opgaven. Aftalen var klar. Et løfte var givet, og løftet blev holdt trods vanskelighederne.

Læg mærke til, at også han blev fristet, fik i Norge løfte om meget guld for dyret, hvis han bare ville svigte sin opgave, hvis han bare ville gøre sig selv ussel. Hver af os kan komme i den situation, at vi kan blive budt mange penge, hvis vi bare ville svigte en påtaget opgave. Vi læser daglig om dette i avisen. Oftest bliver det opdaget, og så følger svie og smerte. Videre skal vi nok lægge mærke til dette faktum: Hvis den unge islænding havde ladet sig friste til at sælge bjørnen til kong Harald, var historien om ham aldrig blevet kendt; thi bjørnens værdi er jo let at måle i tal. Historien drejer sig jo slet ikke om, at der med denne bjørn blev tilført Danmark så usædvanlig store værdier. Værdien ligger slet ikke i dette ydre, men netop i den omstændighed, at den unge islændings indre, hans sind, hans ånd, om man vil, var af en sådan lødighed, en så ubestikke-

lig karakterstyrke, at det tiltalte begge implicerede konger og tjente ham selv til ære. Meget i vor tid synes usikkert.

Vi ligger alle i fare for at fristes til at lade os rive med i den almindelige iver efter at komme med i kapløbet om sommerhus, fjernsyn, bil, lystbåd osv. i flertal. Hvis vi ikke opbyder indre styrke, bliver vi let til et hæsblæsende, stress- og nervelidende lille væsen uden mål, uden vilje, uden tro, uden ståsted i tilværelsen, der så ensidigt blev bygget op i tal på konto – med minus til fortegn, så en lille detalje i spillet kan vælte alle kegler, hele mennesket, hele samfundet. Vi bevæger os da i det grænseløse, det meningsløse. Vi er på vulkaner i udbrud. Det centrale i hele handlingsforløbet, såvel når talen er om talenter som om islændingen og vor egen hverdag, er og bliver – uanset skiftende tider – sindelaget, selve ånden.

10 år på Staby Efterskole af lærerne Mette Libergren Nielsen og Dorthe Maan Katborg

Som bandet “Inside the whale” synger, “hvor er tiden, der tager os?” 10 år er fløjet afsted på Staby Efterskole, og vi vil mene, at vi har indfriet ønsket fra ansættelsessamtalen om, at vi skulle blive en del af den nye kerne, som er med til at holde hjulene i gang på Staby Efterskole.

Vi har begge gået på Holstebro Gymnasium og til gymnastik i flere år i Holstebro, men begge steder på forskellige hold, så det var først, da vi mødtes på Gymnastikhøjskolen i Ollerup i 2002, at vi blev gode veninder.

Dorthe gik herefter direkte på lærerseminariet i Silkeborg, og Mette kom to år senere i 2004. Vi havde to gode år i Silkeborg, hvor vi blandt andet også havde gymnastikhold sammen indtil 2006, hvor Dorthe flyttede tilbage til Idom-Råsted. Da Mette var færdiguddannet, flyttede hun ligeledes tilbage til det vestjyske.

I foråret 2009 var vi begge ansatte på andre efterskoler, men når man som os to tøser, begge er lokale fra Mejdal og Idom/Råsted, så har Staby Efterskole ofte været et sted, man har hørt meget positivt omkring, og det er da nok også blevet til et par gymnastiktræninger eller kurser på stedet i årenes løb.

Vi var derfor begge ret spændte, da vi i 2009 så opslaget med drømmestillingerne være ledige på Staby

Efterskole. Det var heldigvis to vidt forskellige stillinger som dansk-/fysik- og gymnastiklærer, så det var ikke nødvendigt med intern splid mellem os som veninder. Det var dog en mærkelig fornemmelse, at have sendt en ansøgning afsted og derefter blive indkaldt til samtale uden at vide, om den anden også blev udvalgt. Vi blev derfor positivt overraskede, da vi mødte hinanden på skolen foran forstanderkontoret, hvor vi skiftevis var til samtale og på rundvisning. Sommerfuglene blev herefter ikke mindre i maven, TÆNK - at vi begge var nået så langt, og det var da også en vild følelse, først at blive ringet op af Anders Mikkelsen, og at vi derefter kunne ringe til hinanden med den gode nyhed, at vi som veninder også skulle til at dele arbejdsplads med hinanden.

Til samtalerne blev der ytret et ønske om, at man fra efterskolens side ønskede at have en varieret lærerflok i forskellige aldersgrupper, så man også kunne have et fællesskab i fritiden med hinanden. Der var en rigtig god stemning, og der blev lavet vittigheder omkring, at man i ansættelseskontrakten også indskrev, at man ved ansættelse var stavnsbundet til skolen i minimum 10 år.

VUPTI, hvor tiden flyver afsted, når man er i godt selskab. Vi har nu indfriet vores “gæld”, men vi har ikke travlt

med at finde en ny arbejdsplads, da vi er rigtig glade for vores rammer med skønne elever og gode kollegaer, samtidig med at der også er plads til hele familien i skolens hverdag, så som på skitur, julemiddag og andre sociale arrangementer.

Hvis vi skal slutte med sangen fra “Inside the Whale”, så har vi en dagligdag, der er enormt afvekslende og udfordrende, på den gode måde, både med mange forskellige arbejdsopgaver i løbet af et skoleår udover faglig undervisning, og forløbet med at lære så mange, skønne, unge mennesker at kende i deres allermest sårbare periode i deres liv. Her, hvor de skal begynde at lære sig selv at kende og stå ved det både i op- og nedture. Vi får heldigvis ikke stjålet “ungdommen fra os”, de er i vores dagligdag med vores arbejdsliv, og de er bestemt også med til at motivere, udfordre og holde os i live.

Med tak for de første 10 år på Staby Efterskole, så ser vi frem til mange flere.

19

En rejse for livet af tidl. gymnastiklærer Niels Hamborg Pedersen

Torsdag d. 22. februar 2018 kl. 17.45, Nørrevej 2a, Ulfborg.

Her sad jeg med min skolecomputer på skødet i min lille lysegrå topersonerssofa. Egentlig havde jeg aftenvagt på Staby Efterskole og næste programpunkt for aftenen var aftensamling kl. 18.30.

Jeg havde i weekenden forinden været til udtagelse på DGI´s 12. verdenshold. Udtagelsen var gået godt og jeg var kommet i bruttotruppen, der bestod af 20 drenge og 20 piger. Nu skulle seks af hvert køn sorteres fra og det endelige hold ville blive offentliggjort kl. 18. Jeg sad og ventede på en mail med svaret på, om jeg var kommet med – og det var jeg!

Jeg hoppede og skreg efter, at jeg havde læst mailen – det var SÅ surre-

20

alistisk. Tænk, at jeg – Niels fra Velling – skulle verden rundt med det gymnastikhold, jeg havde drømt om at rejse med, siden jeg var helt lille.

Efter et par telefonopkald til forældre og venner, kunne jeg gå over i foredragssalen og overbringe de gode nyheder til elevflokken. Jeg tror ikke, at jeg var meget til stede den aften.

Hvis ikke min krop vibrerede meget den aften, så gjorde min telefon det i hvert fald.

Holdet blev samlet og vi tilbragte hele sommerferien sammen. Vi trænede ti timer om dagen i 2 måneder og havde ikke mange dage fri. Det var virkelig intenst og jeg husker det som noget af det hårdeste jeg har prøvet nogensinde – både for kroppen og hovedet. Efter en vellykket takeoff-turné

i september måned drog vi ud i verden. Jeg havde pakket min røde kuffert, sagt på gensyn til min familie og afmeldt en masse abonnementer til diverse tv-serier. Nu var jeg klar og glædede mig til at komme afsted og få set verden.

Det første stop på turen var dog ikke så eksotisk. Et kæmpe antiklimaks faktisk. Tyskland.

Heldigvis, så fik vi også besøgt De Forenede Arabiske Emirater, Sydkorea, Taiwan, Colombia, Argentina, Mexico, USA, Skotland, Spanien, Schweiz, Belgien, Frankrig og Østrig.

Efter en tur rundt i verden med de samme mennesker hele tiden, har jeg konkluderet, at det er meget lig et efterskoleår. Måske en smule mere intenst – man kan jo ikke bare tage hjem

på weekend. Snart opdager man, at de værste ting og de bedste ting går hånd i hånd. F.eks. de tre uger i Taiwan, hvor vi sov i en sovepose på en træplade. Det var de værste tre uger i mit liv – men samtidig, så er det også noget af det, jeg ikke ville være foruden.

Eller de 2 uger i Colombia, hvor vi blev vækket hver morgen kl. 5 af militærbasens hornorkester, og hvor vi fik kedeligt mad og ikke havde toiletbrætter – det var en prøvelse, men også en kæmpe oplevelse i dag.

Man kan altid finde noget at brokke sig over, men i sidste ende, så betyder det ikke noget. Vi havde det fantastisk sammen som hold og som venner.

DGI´s Verdenshold har rejst ud i verden i 25 år med en mission om at bevæge verden. Mange af turens dage gik derfor med shows og workshops for alle aldersgrupper. Vi har i alt lavet ca. 150 shows og ca. 250 workshops.

Så sidder du sikkert og tænker ”jamen, kan det ikke blive lidt trivielt?”. Til det er svaret ”jo, indimellem”. Men så er der heldigvis også de gange, hvor man

virkelig føler, at man har gjort en forskel. Hvor det rigtig batter og, hvor det virkelig sætter gang i nogle tanker og følelser. Der, hvor hårene rejser sig på kroppen. En workshop på et børnehospital i USA med kræftsyge børn.

En workshop juleaftensdag for fattige børn i Colombia. En workshop for fysisk handicappede børn og voksne i Mexico. Tit gav det bare totalt mening og jeg gik derfra og tænkte ”det her er meningen med turen”.

Nu er jeg hjemme, og det er blevet hverdag igen. Jeg har fået set en masse, dannet mig enormt mange indtryk af den verden vi lever i, og lært meget om mig selv på godt og ondt.

Med turen lagt lidt på hylden, har jeg haft tid til at danne mig et overblik over alle de oplevelser, jeg har fået.

Der skal gå lidt tid, før man kan se det hele i fugleperspektiv. ”Hvad har været fedt?”, ”Hvad har været knap så fedt?” og ”Hvorfor gav turen mening for mig?”. Jeg har grublet lidt og fundet frem til de vigtigste ting jeg har lært undervejs og efterfølgende.

1) Vi har det godt i Danmark. Vi har et velfungerende system, der hjælper dem, der har det svært. Danmark er et sikkert land, og vi skal ikke være nervøse for at handle ind efter mørkets frembrud.

2) Foreningskulturen og de frivillige i Danmark er helt unik og speciel. I USA koster det vildt mange penge at have sine børn til gymnastik.

3) Børn og unge trives godt i Danmark.

Sydkorea har verdens højeste selvmordsrate blandt unge grundet det stigende pres fra skole, uddannelse og forældre.

4) Jeg har fået venner for livet. Venner, jeg allerede savner. Det er mærkeligt, at der snart bliver udtaget et nyt hold verdensholdsgymnaster.

Så er vi det gamle verdenshold….

5) Jeg er blevet rimelig god til at navigere i en lufthavn.

Jeg håber, at I har nydt at læse med, og jeg håber, at jeg har tændt en gnist i en kommende verdensholdsgymnast. Det er i hvert fald det hele værd, hvis I spørger mig.

21

Fodboldlinjen på tur til Amsterdam Af tidl. fodboldlærer Jonas Husted Sønderby

Som noget nyt skulle 10. klasses elever i foråret 2019 på linjefagstur. For alles vedkommende for første gang, hvilket gjorde det muligt, som underviser at sætte sit eget præg på turen, da der ikke kunne trækkes på erfaringer fra tidligere linjefagsture. Hvor mon turen skulle gå hen?

På fodboldlinjen - hvor jeg underviste - begyndte eleverne at spørge indtil turen, og da de andre linjefag for 10. klasse havde offentliggjort deres destination begyndte nysgerrigheden for alvor at melde sig. Det forblev dog hemmeligt for eleverne i en rum tid endnu, for det helt perfekte program skulle skræddersyes og de mange spændende ting skulle falde i hak. Der var diverse europæiske fodboldbyer

22

oppe at vende, men valget endte med at falde på Hollands hovedstad Amsterdam, hvor storholdet Ajax Amsterdam besidder et af verdens bedste akademier. Udover ”voetbal” byder Amsterdam og Holland på en masse andre spændende oplevelser, hvilket vi også fik mulighed for at nyde.

Mandag morgen d. 29. april sad 31 spændte og forventningsfulde fodboldelever og to undervisere klar i bussen til en 12 timer lang tur mod det hollandske. Turen derned blev taget i etaper med et par lange pauser, hvor køkkenets medbragte mad kunne nydes. Aften nærmede sig og det samme gjorde Amsterdam. Den endelige destination hed A&O Hostels i det sydøst-

lige Amsterdam nær Ajax Amsterdams træningsanlæg og prægtige stadion.

Ved ankomsten fik eleverne en hurtig indcheckning på deres værelser, hvorefter turen gik ud i bussen igen.

En fodboldtur kunne vel kun starte med en fodboldkamp?

På Ajax Amsterdams træningsanlæg spillede andetholdet Young Ajax mod FC Twente i en liga-kamp i den anden bedste hollandske række. Et ungt Ajax Amsterdam-mandskab skulle bekæmpe de allerede udnævnte oprykkere, som indtil videre i sæsonen havde fejet det meste af modstanden væk.

En tæt og jævnbyrdig første halvleg endte 2-2, men anden halvleg blev en stakket frist for de unge spillere for Ajax Amsterdam, som endte med at tabe anden halvleg 3-0 og dermed samlet 5-2.

Vi så dog et flot kæmpende Ajax Amsterdam-mandskab som aldrig lagde sig ned, og til tider gav de smag på deres store talent med flot fodbold. En af de spillere eleverne fra fodboldlinjen bed mest mærke i, var den unge danske fodboldspiller Victor Jensen, som undervejs i kampen modtog flere tilråb fra eleverne fra Staby Efterskole til en vis forundring fra hans side. Efter kampen gav Victor Jensen sig tid til at komme ud for at snakke med eleverne og stille op til billeder. Det var en god start på en fed uge.

Tirsdag stod for alvor i fodboldens tegn - dagen indeholdte fodbold fra morgen til aften.

Dagen startede ud med en gåtur fra hotellet til Ajax Amsterdams træningsanlæg, og herefter skulle eleverne gennemføre den første af dagens to træninger. Træningen fra morgenstunden bestod af rigtig meget teknisk arbejde med bolden, som generelt er

noget, Ajax Amsterdams ungdomsspiller arbejder meget med. Vores tre kompetente hollandske trænere var også alle en del af ungdomsholdende i klubben.

Efter træningen stod den på rundvisning på det prægtige træningsanlæg De Toekomst, som lige på denne dag stod meget tomt. Stort set alle i og omkring klubben var nemlig dra-

get til London, for at overvære Ajax Amsterdams semifinale i Champions League. Når man snakkede med folk om kampen kunne man mærke deres begejstring, nervøsitet og ikke mindst spænding omkring kampen.

Om eftermiddagen fik vi en rundvisning inde på deres stadion Johann Cruiff Arena. Vi så og hørte historier om alt fra de to omklædningsrum, til

FODBOLD STÆVNE 4. APRIL 20 20 FOR U12

DRENGE O G PIGER

BRUG BOLDEN OG KOM GODT I MÅL

23

presserum, spillertunnel, banen og meget mere.

Efter rundvisningen stod dagens sidste træning for døren på en bane klods op ad den enorme Johann Cruiff Arena - hvilken udsigt at træne til og motivation for de unge Ajax Amsterdam spillere når de træner på den bane. Denne træning bestod mere af noget spil, men stadig med meget fokus på det tekniske.

En hård dag for de kære elever, hvor der ikke var meget hviletid. Der var dog lidt fodbold endnu, for vi selvfølgelig på tv skulle se Ajax Amsterdam i aktion mod Tottenham Hotspurs i Champions League semifinalen. Den blev smidt op på storskærm, og så blev der ellers hygget med snacks og fodbold. En kamp Ajax Amsterdam i øvrigt vandt 0-1.

Fremfor fodboldens tegn, så var onsdag i det kulturelle hjørne. Dagen startede forholdsvist tidligt, da vi skulle i Anne Franks hus. Huset som i dag er et museum, er meget populært, hvor vi lang tid forinden havde boo-

24

ket en tid til besøget. Eleverne fik her et meget spændende indblik i Anne Franks dagbog. Efter museumsbesøget stod den på tid på egen hånd i Amsterdams flotte gader med kanalerne løbene ned igennem.

Hen mod eftermiddagen skulle vi igen samles for, at blive kørt en lille time ud af byen mod den 32 hektar store blomsterpark Keukenhof, som hvert år planter omkring 7 millioner blomsterløg. Parken stod i sin flotteste flor, hvor forskellige dimensioner, mønstre og farver skabte nogle unikke og anderledes oplevelser. Selv om en blomsterpark ikke klingede alt for godt i de unge menneskers øre, så havde alle en god oplevelse og der blev taget en masse billeder.

Onsdag aften bød igen på storskærms fodbold med opgøret mellem FC Barcelona og Liverpool FC. Torsdag var sidste dagen i Amsterdam - og den skulle nydes. En stille og rolig dag, hvor der tid på egen hånd i byen til shopping og andre ting. Udover det

havde vi til dagen forhørt to tidligere elever fra Staby Efterskole som boede i Amsterdam, om de havde lyst til at vise os rundt og fortælle lidt om byen.

Det havde de heldigvis, og Ebbe Mollerup og Rasmus Lundgaard havde strikket et fantastisk program sammen. Vi startede ud med kanalrundfart, hvor vi kom forbi mange forskellige og flotte steder i Amsterdams kanaler. Efter kanalrundfarten stod den på gåtur rundt i midtbyen med tilhørende historier fra de to tidligere Staby-elever til alt hvad vi så. Vi var blandt andet forbi Dam-pladsen, Rembrandtplein, De skæve huse og ikke mindst Red Light Distrikt inden aftenen for alvor brød frem.

Omkring kl. 23 trillede bussen atter hjem mod Danmark, og fredag formiddag var vi fremme på Staby Efterskole.

En fantastisk tur var dermed slut og hvilken debuttur, det var med masser af oplevelser og ikke mindst søde og rare elever.

Fodbold

25

FUN4ALL – en dag for alle 5. klasser af lærerne Leif Laugesen og Søren Bloch-Christensen

Ideen til dette arrangement opstod ved, at vi som skole havde et ønske om, at vores elever fra linjefagene skulle prøve træne andre mennesker – at være leder for en dag.

Vi bestemte os derfor for, at invitere alle 5. klasser i hele Holstebro Kommune til at komme for at besøge os og opleve en masse spændende aktiviteter.

Når man skal lave aktiviteter for andre mennesker, så dukker der mange spørgsmål op: - Hvordan tager vi imod alle børnene?

- Hvad skal aktiviteten gå ud på?

- Er der nok aktivitet for den enkelte deltager?

26

- Passer antal af børn med det, de skal prøve?

- Hvad gør man med børn, der kommer til skade/bliver kede af det?

- Hvordan afslutter vi?

Når man som en ældre elev står for at lede de mindre elever i den rigtige retning, så sker der noget indeni dem selv: de opnår en større forståelse for hvordan man selv deltager i tingene, og de finder ud af hvor vigtigt en positiv tilgang til tingene egentlig er.

Alt i alt er det en fin proces for vores elever, når de selv skal forberede et forløb, hvor de tager højde for alle de mange spørgsmål.

Man kan sige, at de ved at skulle for-

holde sig til disse ting, tilegner sig en masse nye kompetencer, der måske giver dem et forspring i kommende jobs gennem livet: De begynder at gennemskue flere og flere ting, og bliver derved bedre til at hjælpe kammerater med ting der er svære – derved bliver man også en bedre kammearat.

Det kan også være, at vi herved har ”tændt” en ny frivillig leder i de ulønnede fritidsaktiviteter som sportsklubber og friluftskorps.

Vores 4 Liniefag (Gymnastik, Fodbold, Musik og Outdoor) har hver omkring 50 børn i ca. 45 min. Derefter bliver holdet sendt videre, og et nyt hold kommer til for at prøve aktiviteterne:

Der bliver indøvet ”serier” i gymnastik, der springes i springcenteret, der er boldøvelser og kamp på fodboldbanen, der indøves numre i musikkens tegn og der arbejdes med de fire elementer udenfor: Vand, Ild, Jord og Luft – fuld fart over feltet for alle de sprudlende 5. klasser fra kommunen.

Både vore elever og alle 5. klasserne hygger sig til dette arrangement – en sideeffekt er at det bidrager til god omtale for Staby Efterskole, når op mod 200 børn fra området har en aktiv dag med gode oplevelser rundt omkring på vor skolen fantastiske faciliteter.

Status er: ”Læring går begge veje”.

27

Pas på verden - om bæredygtighed Pas på vores verdenvores - om bæredygtighed af lærer Malene Fuglsang Borg

I 1987 udkommer FN’s første rapport om Jordens klima og udvikling. Den hedder Brundtlandrapporten og er opkaldt efter Gro Harlem Brundtland, Norges første kvindelige statsminister. FN har udpeget hende til at stå i spidsen for dette projekt. I rapporten dukker et nyt ord op, nemlig bæredygtighed. Definitionen på bæredygtighed er ifølge rapporten, at vores udvikling skal opfylde de nuværende behov, uden at bringe fremtidens generationers muligheder for at opfylde deres https://portals.clio.me/dk/biologi/emner/naturgrundlag/baeredygtigt-forbrug/baeredygtighed/

28

behov i fare. Lidt simplere kunne det måske siges: at vi ikke må bruge mere, end der er nok til dem, der kommer efter dig. Hvilket er vanskeligt, i den verden vi lever i lige nu, hvor der bliver flere og flere mennesker på kloden, og vi vil alle sammen gerne blive rigere og mere udviklede. Og dette er lidt svært med den måde, vi lever på lige nu, hvis vi skal tænke på at efterlade ligeså meget til vore efterkommere og deres efterkommere, som vi selv har brugt.

indre og omdannet til kul (geografi). Vi henter nu kullet op, brænder det af og (biologi) og derved stiger temperaturen på Jorden og ændrer vores vejr og klim dede nogle fokusområder, hvoraf mange af dem indeholder ordet ”bæredygt

FN’s 17 verdensmål I 2015 udfærdigede man i New York 17 mål, som verden skal arbejde med, og som skal nås inden 2030. De 17 mål blev vedtaget, mens der sad en dansker i formandsstolen, nemlig Mogens Lykketoft. Det er en meget ambitiøs plan, der skal ændre vilkårene for os mennesker og for den planet, vi bor på, mod det bedre. Modsat hvad mange tror, er der sket betydelige fremskridt de sidste 20 år. Fra 1990 og til nu er fattigdommen i verden faldet med næsten 75%. I Ulandene kommer 9 ud af 10 børn i skole, 45% færre kvinder dør i forbindelse med graviditet og fødsel, vi kan bedre forebygge og behandle smitsomme sygdomme som malaria og HIV/AIDS og op mod 2 mia. mennesker har fået forbedret deres adgang til drikkevand. Så vi KAN gøre noget. Men det kræver en indsats af os alle.

Vi har i år valgt at bruge Verdensmålene som overordnet emne for projektopgaven i 9. klasse. De skal vælge et mål, som de skal sætte sig ind i, lave et passende produkt til og formidle det til deres klassekammerater ved fremlæggelsen.

Undervisningen For 4 år siden besluttede man i Folketinget, at man ville indføre en fælles naturfagsprøve i 9. klasse. Fagene biologi, geografi, fysik og kemi skal hænge sammen, så problemstillinger og emner skal belyses fra flere fags synsvinkler. Man skal kunne se med alle 4 fags briller på f.eks. fossile brændstoffer.

For millioner af år siden voksede der store skove, som optog store mæng-

- Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget der CO2, ved hjælp af fotosyntese. Økonomisk: at det skal sikres, at - Fremstilling af bæredygtig energi på lokalt og globalt plan Når træerne døde, faldt omkuld i store mennesker og har tilstrækNår vi på Staby samfund Efterskole underviser i bæredygtighed bruger vi denne model sumpe (biologi). Efterhånden blev diskelig med velstand til at sikre en tilvæse lag tynget nedad og udsat for varme relse fri for sult og sygdom. og tryk i Jordens indre og omdannet til Miljøet: at der tages hånd om miljø, kul (geografi). Vi henter nu kullet op, natur og ressourcer, så der er nok til brænder det af og frigiver CO2’en til fremtidens generationer. atmosfæren (biologi) og derved stiger temperaturen på Jorden og ændrer Eksempel: vores vejr og klima (fysik). MinisteriKaffe fra Fairtrade er dyrket på miljøSocialt: at visse grundlæggende rettigheder er til stede, fx at have adgang ti et udarbejdede nogle fokusområder, mæssig komme forsvarlig kaffebønderne på hospitalet,vis, at der er et minimum at transportmidler, at politi og for alle, og at der er et pga. minimumfærre af ytringsfrihed. hvoraf mange af dem indeholder orer sikretfoden god pris melØkonomisk: at det skal sikres, at mennesker og samfund har tilstrækkelig m det ”bæredygtighed”. lemled, værelse der alle skal tjene deres del, og fri for sult og sygdom.

• Produktion med bæredygtig udnytde optjener en Fairtradebonus, som at der tages hånd om miljø, natur og ressourcer, så der er nok til fre indre og omdannet til kul (geografi). Vi henter nu kulletMiljøet: op, brænder det af og frigiver CO ’en til atm telse af naturgrundlaget investeres i skoler, sundhedspleje og 2 Eksempel: (biologi) og derved stiger temperaturen på Jorden og ændrer vores vejr og klima (fysik). Ministeriet • Fremstilling af bæredygtig energi på bedre maskiner oger teknikker til at optiKaffe fra Fairtrade dyrket på miljømæssig forsvarlig vis, kaffebønderne er s dede nogle fokusområder, hvoraf mange af dem indeholder ”bæredygtighed”. mellemled,ordet der alle skal tjene deres del, og de optjener en Fairtrade-bonus, so lokalt og globalt plan mere kaffeproduktionen. hedspleje og bedre maskiner og teknikker til at optimere kaffeproduktionen.

- Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget Når -vi på Staby Efterskole underviser Fremstilling af bæredygtig energi på lokalt og globalt plan i bæredygtighed, bruger vi denne moNår vi på Staby Efterskole underviser i bæredygtighed bruger vi denne model: del:

Undervisningen i naturfag på Staby har det formål at gøre eleverne klogere p

Undervisningen i naturfag påog som Staby hvilke ideer og løsninger, der er mulige nu er på vej. Vi ønsker, at de s de træffer, når de køber tøj, streamer film, kun vasker 2 par bukser i vas har det valg, formål at gøre eleverne klogere på, hvad de selv kan gøre, og hvilke ideer og løsninger, der er mulige nu og som er på vej. Vi ønsker, at de skal få en forståelse af, at de valg, de træffer, når de køber tøj, streamer film, kun vasker 2 par bukser i vaskemaskinen, tager et langt bad, ikke sorterer deres affald, ikke spiser op, bruger shampoo palmeolie i, har en konsekvens Socialt: at visse grundlæggende rettigheder ermed til stede, fx at have adgang til undervisning, at kunn Socialt: at visse grundlæggende rettigfor dem selv og deres børn og børne- fungerer på komme på hospitalet, at der er et minimum at transportmidler, at politi og retsvæsen heder er til stede, fx at have adgang børn. fod for alle, og at der er et minimum af ytringsfrihed. til undervisning, at kunne komme på Økonomisk:at at der det skal sikres, at mennesker og samfund har tilstrækkelig med velstand til at sikre hospitalet, er et minimum af Elevinddragelse værelse fri for sult og sygdom. transportmidler, at politi og retsvæsen Der er vist ingen og slet ikke unge fungerer på lige fod for alle, og at der mennesker, der kan sige sig fri for at Miljøet: at der tages hånd om miljø, natur og ressourcer, så der er nok til fremtidens generationer er et minimum af ytringsfrihed. have hørt om Greta Thunberg. Den Eksempel:

Kaffe fra Fairtrade er dyrket på miljømæssig forsvarlig vis, kaffebønderne er sikret en god pris pga. f 29 mellemled, der alle skal tjene deres del, og de optjener en Fairtrade-bonus, som investeres i skoler,

lille svenske skolepige, der startede med at klimastrejke hver fredag foran det svenske parlament, og som nu taler til regerings og verdensledere i EU og FN. Hun har skabt en bevågenhed på klimadebatten. Denne vækkelse kan man bruge til at inddrage de unge i at gøre noget på efterskolerne og andre steder. Man kan etablere et grønt udvalg med elever, pedeller og lærere, som kan kigge på, hvordan tingene fungerer på skolen nu, og hvordan det kan ændres til det bedre. Det skal være overkommelige ændringer, som man kan se og forstå, kan gøre en for-

skel. Et eksempel kunne være at vide, hvor meget vand én elev bruger på en almindelig dag. Man kunne sætte spande op, der kunne visualisere dette. I løbet af dagen fjernes spandene for at vise, hvad er gået til morgenbad, opvask, fremstilling af middagsmad, opvask igen, bad efter idræt, rengøring, tøjvask, toiletskyl og vand fra vandautomaten. Opgaven for eleverne i udvalget herefter er så at formidle deres viden og komme med ideer til, hvor kan man mindske forbruget, og i de efterfølgende uger måle om der er sket en positiv udvikling. Det skal gø-

res synligt for kammeraterne, hvordan udviklingen går.

Bæredygtighedskonference Eriksminde Efterskole var i oktober 2019 vært for en konference om bæredygtighed arrangeret af efterskoleforeningen. Kirsten Amby, Anders Boll Mikkelsen og jeg deltog. Vi fik et interessant foredrag af Steen Hildebrandt, der er professor, forfatter, bestyrelsesmedlem og formand for Folketingets 2030panel. Han kom ind på bl.a. ulighed i verden, FN’s verdensmål, at der på 50 år er kommet 100.000 nye 69

GUId E

gode rådtil en mere bæredygtig skole Projektleder for Fælles Forandring Charlotte Hedevang Nielsen giver gode råd til at komme i gang med at skabe en mere bæredygtig hverdag på efterskolen.

TEKST Anna Rossman Thejsen, art@efterskolerne.dk IllUSTRATIOn Cathrine Mason

1. Fællesindsats Det er vigtigt, at I både i personalegruppen og bestyrelsen diskuterer, hvordan I ønsker at arbejde med bæredygtighed – og at denne diskussion foregår både på et praktisk, pædagogisk og værdimæssigt plan. Hvad er jeres overordnede formål med at gøre det, og hvordan kan I koble det til jeres pædagogiske praksis på skolen? Nok så vigtigt bør I tale om, hvordan I rent praktisk vil føre det ud i livet i form af alt fra undervisning til reduktion af skolens elforbrug.

Sørg også for at skrive det ind i skolens indholdsplan.

2.Skab nye vaner

3. Gør FN’s verdensmål hverdagsnære Når I dykker ned i FN’s 17 verdensmål, vil I sandsynligvis opdage, at I allerede gør en del. Det kan f.eks. være, at I længe har haft fokus på madspild – og dermed arbejder med verdensmål nummer to ‘Stop sult’. I kan vælge at udvide jeres arbejde med flere aspekter af ‘Stop sult’ med delmålet ‘Gør fødevareproduktionen mere bæredygtig’ ved f.eks. at indgå i samarbejde med lokale landmænd. I kan også udvælge tre til fem verdensmål, som passer godt til jeres skoles værdier og udforske, hvordan de kan udfoldes i den pædagogiske praksis og hverdag på skolen.

4. Fådebatten indiundervisningen Mange unge er allerede optaget af at skabe en bedre verden. Som efterskole kan I anerkende deres opråb, være med til at danne dem som bæredygtige medborgere og hjælpe dem til at handle på deres frustrationer. Verdensmålene er en oplagt ramme til at gøre undervisningen relevant og virkelighedsnær. Der er masser af inspiration at finde på verdensmaal.org og verdenstimen.dk, som har samlet undervisningsmaterialer fra organisationer, der har erfaring med global og bæredygtig dannelse.

5. Inddrageleverne Etabler et elevstyret bæredygtighedsudvalg på skolen, som får til opgave at finde nye løsninger til at gøre hverdagen på skolen grønnere. En anden måde at inddrage eleverne på i hverdagen kan være sammen at gennemgå og udføre 52 gode og let tilgængelige råd – en til hver uge – fra groenforskel.dk/baeredygtiglivsstil.

Forhold jer til vaner og forbrug og lav en række bæredygtige aftaler ift. indkøb, byggeri, studieture, elforbrug, rengøring og madlavning og madspild. Måske ønsker I at blive papirfrie, droppe flyrejser, sortere affald, skifte til miljøvenlige rengøringsmidler eller andet.

68

30

EFTERSKOLERNE

6. Samarbejd med andre Har I brug for inspiration, har mange organisationer prioriteret verdensmål og undervisning højt og står på spring til at besøge jeres skole og støtte jer i at komme i gang. Det gælder b.la. Ungdomsbyen, Concito, Chora 2030, Verdens Bedste Nyheder, og Mellemfolkeligt Samvirkes nye projekt ‘Verdensklasse’. I kan også indgå samarbejde med jeres lokalsamfund. Samarbejde med virksomheder vil desuden gøre læringen jordnær for eleverne og skabe forbindelse mellem uddannelse og arbejdsmarked.

7. Alle kan være med Uanset om I er klar til at rulle den helt store bæredygtighedsindsats ud i år, eller om I blot ønsker at ændre nogle få ting i hverdagen, kan I hente inspiration ved at deltage i seminaret ‘Verdensmål og bæredygtighedsindsats på efterskolerne’, som holdes 8. oktober på Eriksminde Efterskole. Derudover kan alle interesserede efterskoler være med til at skabe Fælles Forandring – efterskolernes verdensmålsfestival – i 2020. Festivalen blev holdt første gang i maj 2019 på Flakkebjerg Efterskole. Denne gang afholdes festivalen i maj 2020 flere steder i landet.

Hvis I vil høre mere eller endda selv være med til at stable en festival på benene i jeres region, så kontakt projektleder for Fælles Forandring Charlotte Hedevang Nielsen på chn@efterskolerne.dk. Læs mere på faellesforandring.dk

kemikalier til, COP 21 med 195 underskrivende regeringschefer og sin definition af begrebet bæredygtighed. Og at vi lever i en ny tidsalder, den antropocæne (menneskets tidsalder), der startede med den industrielle revolution i starten af 1800tallet. Andre mener, at den først skal starte i midten af 1900tallet med de første atomprøvesprængninger. Definitionen er, at vi er så mange mennesker på Jorden, og vi er så stærke (på lige fod med vulkaner og meteornedslag), at vi kan ændre på Jorden. To gode citater fra foredraget, der er værd at huske: ”Tomorrow’s problems comes from yesterday’s solutions”, Albert Einstein, og ”No one is too small to make a difference”, Greta Thunberg.

Herefter var der workshop om bl.a. bæredygtig mad, med sæsonbaserede råvarer og leverancer af lokale varer, FN’s verdensmål i undervisningen, hvad man har gjort på andre skoler, og i hvilke fag man kan inddrage målene, og om bæredygtighed i praksis i byggeri, energi og skolerejser. Det, at man gør noget, kan man bruge i PRøjemed, ved at sætte verdensmålene på skolens hjemmeside, og vise på hvilke måder, vi som skole gør noget.

Vi kom alle 3 hjem med hovedet fyldt af indspark og gode ideer, og så fik vi en rigtig lækker Chili sin carne serveret i en plantebaseret paptallerken og spist med træbestik.

GYMNASTIK - FODBOLD - MUSIK stabyefterskole.dk

GRATIS R DAG FO R SE 5. KLAS

FUN 4 ALL FOR DIN 5. KLASSE FREDAG D. 24. APRIL 2020 KL. 09.00 - 13.30 PÅ STABY EFTERSKOLE Vi vil hermed gerne invitere 5. klasserne på jeres skole til ”Fun 4 All” på Staby Efterskole. En dag med fuld fart frem og masser af oplevelser arrangeret af linjefagene i 10. klasse.

Denne dag vil eleverne opleve vores fire spændende linjer helt tæt på. Gymnastiklinjen står på spring i hal og springcenter med sjove aktiviteter. Fodboldlinjen tager dig med på kunstgræsbanen og får din indre Ronaldo frem. Musiklinjen vil optræde for dig og fylder dig med lækker musik. Outdoor-linjen bringer dig tættere på naturen og står klar med hygge og udeliv. 4 linjefag er klar. 4 steder, hvor du skal have det sjovt. 4 steder, hvor du får en god oplevelse. Det er Fun 4 All. Efterskolen giver en forfriskning i løbet af dagen. I skal dog selv sørge for transporten frem og tilbage og egen madpakke - ellers vil dagen være gratis.

Programmet vil i hovedtræk være: 09.00 Ankomst til Staby Efterskole 09.15 Aktiviteter 11.30 Middagspause 12.00 Aktiviteter fortsætter 13.30 Tak for i dag Vi håber at se jer på Staby Efterskole, så vi sammen kan give jeres 5. klasser en dag med fuld aktivitet, nye venner og masser af hygge.

Med venlig hilsen Linjefagene på Staby Efterskole 19/20 SU. senest d. 1. april 2020 med antal deltagende elever og lærere på sekretaer@stabyefterskole.dk eller på telefon 97491112.

Mød os og se mere på stabyefterskole.dk eller på de sociale medier

31

40 år på samme arbejdsplads af viceforstander Peder Toft

40, fed og færdig.

Jeg vil kun stå ved det første, nemlig at jeg har 40års jubilæum til august 2020. Fed kan man vel ikke just påstå jeg er, selv om jeg engang i en test på skolen fik konstateret, at jeg var tyndfed - det er faktisk en træls diagnose. Færdig er en temmelig subjektiv vurdering, som andre vel også kan have en mening om, men jeg mener det selvfølgelig ikke selv.

Tid er et mærkeligt begreb. Sekunder kan være endeløse i situationer, hvor ens liv er sat på spidsen. En lidt træls start på en mandag morgen kan

32

få fredag og weekend til at synes temmelig lagt væk. Pensionsalderen kan synes så langt væk, at man ikke engang kan skimte den, mens tid retrospektivt er en helt anden størrelse. Nej, er vi allerede ved jul, nu er det år også gået, 25-års jubilæum - hvor blev årene af?

40 år på samme arbejdsplads, man nærmer sig den sidste station før det endelige stoppested for arbejdslivet. ”Det er fandeme uhyggeligt, du”.

Men hvor har jeg været heldig. Jeg har fået lov at være på en fantastisk arbejdsplads med dejlige rammer, super kolleger, men først og fremmest at have fået lov til at arbejde med og præge over 4000 unikke, aktive, imødekommende og livgivende unge mennesker - det er i sandhed et privi-

legium, som jeg selv her på kanten til de 40 år stadig nyder i fulde drag.

At Staby skulle blive mit arbejdssted, lå ikke defineret fra starten. Da jeg blev færdig på seminariet i 1980, søgte jeg bare på må og få. Der var dengang flere hundrede ansøgere om hvert job i folkeskolen, så efterskolen virkede som en nemmere vej i job selv om jeg var fyldt med gåpåmod og stor tro på egne evner. Jeg var så forhippet på at få jobbet, da jeg vidste, at en god kammerat fra seminariet også var indkaldt til samtale, at jeg var parat til at sælge mig selv dyrt. Jeg hørte mig selv sige, at jeg kunne bestride dansk, engelsk, tysk, samfundsfag, historie og som det endelige trumfkort - LATIN. Så langt ville min kammerat trods alt ikke gå. Jeg fik jobbet, men også en god del bondeanger efterfølgende.

Jeg kom til en skole meget anderledes end den, man ser i dag. Lidt tung og trist med vin op ad murene, jerngitre for nogle af vinduerne, kun en brøkdel af de faciliteter, vi kender i dag og med en noget brysk tone over for eleverne. Dengang var der ikke tutorordning til nye medarbejdere, som kunne lempe overgangen fra lidt tilbagelænet studerende til fulltime lærer, men jeg fik da en yderst systematisk runde på skolen, hvor placeringen af samtlige stikkontakter blev anvist, og hvor jeg tænkte: ”Det her lærer jeg aldrig”. Derefter var det bare at komme i gang med fagene og undervisning og alle de andre ting, som et efterskolejob består af. Der var ikke så meget med teams og fælles årsplaner, som kunne have hjulpet en ny og urutine-

ret lærer. Men det havde man ikke.

Man var i den grad selvpraktiserende, og man gav ikke lige ens guldkorn fra sig - kunne jeg mærke. Tiden var en anden dengang med andre skikke og måder at gøre tingene på, men tro mig - stedet går i blodet på én. Jeg vidste hurtigt, at jeg var landet på den rigtige hylde.

1980 var før den digitale tidsalder.

Ting var simpelthen bare mere besværlige. Ville man bruge noget undervisningsmateriale året efter med lidt tilpasninger, var det i gang med slettelak og grimme rettelser. Mangfoldiggørelsen foregik med spritduplikator eller stencils i en sværteduplikator, hvor det sjældent lykkedes kun at sværte papiret, men lige så ofte én selv. Det var den tid. I dag bruges smartphones, iPads, Macs og PC som de naturligste ting i verden. Kridttavlen er erstattet af 86” superskarpe interaktive tavler. Papir er næsten en saga blot. Elevens primære arbejdssted er ONENOTE, en gigantisk notesbog, hvor alle fagmaterialer, egne noter, lyd og billede kan nås via få klik.

Man hører ikke så meget længere, at eleven ikke kan finde sine papirer, nu hedder det nærmere (og jeg ved det som IT-vejleder), at min onenote er holdt op med at synkronisere. Som et nostalgisk kuriosum kan jeg nævne, at den første generation af Apple computere, som skolen investerede i, havde en harddisk på 4MB. Det vil svare til, at man i dag vel kunne gemme ca.

1 halvt digitalt billede.

Over årene har Staby Efterskole formået at transformere sig selv fra en lidt grim ælling til en flot svane. Faci-

liteterne er i dag helt i top, men nok så vigtigt er det et sted, hvor det er hyggeligt at være, hvor der er en god tone, hvor husets beboere kan trives og udvikles. Skolen har i mine 40 år været begunstiget af en fyldt skole år efter år, startende med godt 130 elever til at vi i dag huser ca. 180 elever.

En god størrelse, hvis vi gerne vil udbyde den store pallet af muligheder for vores elever. Dejligt, så kan vi jo læne os tilbage og nyde egen fortræffelighed. Absolut ikke, konkurrencen er knaldhård, og ingenting kommer af sig selv.

I 2008 valgte Thorkild og Britta at stoppe som mangeårigt forstanderpar. Efter lidt overvejelser tænkte jeg, at viceforstanderstillingen måske lige netop var den udfordring, jeg stod og manglede. Anders og Jette blev det nye forstanderpar, mens jeg selv var så heldig at vinde viceforstanderstillingen. Et rigtigt godt skifte for mig.

Lige pludselig skulle man forholde sig til helt nye arbejdsopgaver og problemstillinger, som alt andet lige var med til at skærpe ens opmærksomhed. De tidligere lærerkolleger tog fantastisk imod mig - tak for det - selv om de da ind imellem med et glimt i øjet har sagt, at det mente du da ikke, da du var lærer, Peder. Man har jo som bekendt altid udsyn fra det sted, man står.

Er jeg taknemmelig? Ja, i den grad.

Igennem næsten 40 år har Staby efterskole været leverandør af det gode arbejdsliv for mig. Ingen vinterfyringer pga. manglende arbejdsopgaver, generelt et varmt indeklima (jeg er kuldeskær), en berigende og kompe-

tent gruppe af medarbejdere, god ledelsessparring med Anders, mulighed for fuld kost til et symbolsk beløb, elever, der giver en daglig glæde i form af smil, imødekommenhed og ungdommelig power.

Da jeg havde studenterjob i Favør i Struer, var pauserne dagens højdepunkter. Her er pauserne kun kærkomne afbrydelser af det, der giver indhold.

Tak til Staby Efterskole og alle, der er med til og har været med til at gøre det til det fantastiske sted, det er.

33

10. kl. linjetur i gymnastik til Budapest Af gymnastiklærer Kasper Holm Andreasen

På gymnastiklinjen arbejder eleverne med mange emner indenfor det at være gymnastiktræner. Her får eleverne muligheden for at dykke ned i specifikke emner indenfor træner- og instruktørrollen og får muligheden for at reflektere og afprøve en masse ting.

I løbet af året får vi besøg af en masse børn og unge fra lokalområdet, hvor linje-eleverne får lov til at teste og afprøve en masse ting i trygge rammer.

Derudover har linjen blandt andet prøvet, hvad en dårlig opvarmning er og hvordan en dårlig træner kan påvir-

34

ke gymnasten kontra, hvad en god opvarmning og en god træner kan gøre for gymnasten og holdets fællesskab.

Eleverne har også arbejdet med musikklipning, hvor de selv skullet klippe en sang fra start til slut. Ligeledes har eleverne øvet sig for at blive bedre når det omhandler modtagning. Eleverne har brugt hinanden som ”spring kaniner”, som har givet dem mulighed for at dygtiggøre sig inden for situationer, hvor gymnasten har styr på springet, samt situationer, hvor der er mulighed for, at det kan gå galt.

Omkring jul begyndte eleverne at arbejde med deres egen opvisning.

Eleverne bliver inddelt i grupper, hvor de står for at producere en del af opvisningen, senere skal de undervise resten af linjen i deres del. Ligeledes vil der også være et springkoncept og springomgange, hvor eleverne selv har til opgave at inkludere hinanden.

I uge 18 ligger der en linjetur, som sidste år gik til Ungarn. Det meste af turen foregik i Budapest, og turen bød blandt andet på opvisning og en spontan workshop i en landsby på Labor

Day. Eleverne fik mulighed for at vise, hvad dansk gymnastik er og hvad en typisk gymnastikopvisning indeholder. Derudover blev der også tid til at lave et par flashmobs rundt omkring i Budapest. Hvilket turister såvel som lokale viste stor interesse for.

Eleverne nævner selv, at det at lave en flashmob er noget helt specielt. Det er noget helt særligt at stille sig op 10 mand på strøget, tænde musikken og så ellers gå i gang med at lave en serie vi har øvet, hvorefter der kommer flere og flere og vi ender ud i at stå hele

holdet samlet og fyre opvisningen af foran 100-200 turister og lokale.

Ved siden af gymnastikken var der blandt andet planlagt cykel-sightseeing i Budapest, som foregik i små grupper sammen med en guide, som fortalte om historien i Budapest. En aktiv grottetur, hvor vi kravlede rundt i smalle grotter, sommerbobslæde, tid til shopping og en tur i escape room.

Hele turen sluttede traditionstro af med fællesspisning bestående af 3-retters menu, høj latter, gode snakke og en masse røverhistorier fra turen.

35

Ironman World Championship 2019 af tidl. lærer Anna Buur Trads

Et år er gået siden jeg skrev om min kvalifikation til Verdensmesterskaberne i Ironman på Hawaii og jeg er nu hjemvendt fra Verdens fedeste oplevelse. Siden oktober 2018, har jeg afleveret et speciale, og sidenhen blevet fuldtidsansat som gymnasielærer på Slagelse gymnasium. Sidst men ikke mindst har jeg trænet 15-25 timer ugentligt med målrettet træning frem mod den største sportslige begivenhed, jeg nogensinde har oplevet. Det har været fedt og fuldstændig vanvittigt, og det har da også kostet et par grædeture, når jeg cyklede i oktober

regnen på de sydfynske landeveje om søndagen med 40 afleveringer derhjemme, der skulle rettes. Men jeg klarede det, og det har været det hele værd.

Rejsen til Hawaii Min kæreste, forældre og svigerforældre tog med til Kona på Hawaii for at støtte mig og opleve det hele sammen med mig. Vi rejste afsted en uge før racet for, at jeg havde mulighed for at akklimatisere i de brutale forhold.

Da jeg steg ud af flyet, ramte varmen som en mur. Kailua-Kona på Hawaii er

et ikonisk sted for mange triatleter, da det er her det hele startede for 40 år siden. Stedet er utilregnelig og brutalt og det gør oplevelsen endnu mere vild og unik. Temperaturen er omkring 35 grader, luftfugtigheden omkring 80 % og kastevinde på 25 m/s. Ugen op til blev derfor brugt på at træne i det barske forhold for at tilvænne kroppen en smule til varmen og vinden. Min familie var en kæmpe støtte og de sørgede for, at jeg ikke skulle tænke på andet end mad, træning og restitution. Det var guld værd og helt klart de optimale forhold for en god præstation.

Den store dag Jeg var så nervøs og spændingsniveauet var allerede tårnhøjt, da jeg vågnede kl. 03.40 om morgenen. Der var helt mørkt og stille i lejligheden.

Jeg havde ingen problemer med at komme op og gik direkte på toilettet med det samme. Jeg fik min sædvanlige morgenmad med en masse kulhydrater. Jeg sad i stuen, hvor kun én lampe var tændt for ikke at vække de andre i huset. Morten (min kæreste) drak en kop kaffe med mig. Vi talte ikke sammen, jeg var allerede dybt fokuseret. Jeg satte mit hår og tog min dragt op om hofterne, jeg fyldte mine vanddunke, pakkede min energi og gik ud i mørket for at mødes med to andre danskere, jeg havde mødt dernede.

36

Der var lidt småkøligt, måske mest på grund af nervøsiteten. Sammen stod vi der tre danskere under en lygtepæl i mørket på Hawaii og ventede på en bus kl. 04.00. Bussen skulle køre os til centrum for svømmestarten. I bussen var der en meget anspændt og trykket stemning. Alle atleter var toptrimmet og klar, lysvågen selvom kl. kun var 04.00 om natten. Da vi ankommer med bussen ved svømmestarten, følger vi strømmen mod skifteområdet, hvor cyklerne står. Her får vi nummertatoveringer på armene, så de kan se nummeret under svømningen. Vi bliver vejet, af sikkerhedsmæssige årsager i tilfælde af dehydrering, og vi får lov til at stå i km. lange toiletkøer.

Den instrumentale og stemningsprægede musik brager ud over højtalerne i takt til bølgerne fra Stillehavet. Man kan ane palmerne i horisonten selvom solen endnu ikke er stået op. Jeg står ved min cykel, pumper luft i dækkene og sørger for at alt spiller. Jeg har ro i maven og går ud af skiftezonen for at mødes med min familie. Jeg er ved at begynde at græde, da jeg ser dem.

Jeg ved ikke hvorfor, måske bare fordi det er så vild en dag og kulminationen på et års benhårdt arbejde. Det er en drøm, jeg altid har haft. Jeg tager svømmedragten på, svømmebrillerne om halsen, en lilla badehat på og jeg er klar til at sige farvel til familien og gå mod svømmekøen. Jeg forsøger med et forsigtigt kram uden at sige et ord, da jeg græder en smule. Vi skilles. og jeg stiller mig i svømmestartskøen.

Svømningen Fra køen kan jeg se helikopterne, der

filmer og cirkulerer over hovederne på os. På storskærmen kan jeg se de professionelle herrer starte i et lille skumsprøjt midt i det store hav. Solen er nu stået op og jeg kan se hvor mange mennesker, publikummer og atleter, der er overalt langs kysten. Køen bevæger sig stille og roligt fremad og jeg begynder at sætte svømmebrillerne på, så jeg er klar til at hoppe i vandet. Vandet nærmer sig og jeg går forbi målportalen på venstre side. Jeg hvisker stille for mig selv. Vi ses igen om 10 timer. Jeg hopper i vandet.

Svømmestarten går fra vandet. Alle kvinder i alderen 18-39 starter sammen. Der lyder et skud fra kanonen, og vi svømmer afsted. Jeg har placeret mig lidt tilbage for at undgå at ende i vaskemaskinen, blandt de mange ivrige og dygtige svømmere. Jeg finder et godt sted at lægge bag et par gode fødder og formår endda at nyde det undervejs. Mange har spurgt mig, hvad jeg tænker på de 3,8 km. Jeg fokuserer på at lave gode armtag, have en god balance og derudover sørger jeg for, at lægge et godt sted bag et par hurtige svømmere for at komme hurtigst muligt fremad. En gang i mellem orienterer jeg mig mod bøjerne. De kan være svært at se på grund af de høje bølger. Jeg får en gang imellem et sug i maven, dels fordi vi svømmer i områder på over 30 meter til bunden og dels fordi det går op for mig, at jeg er i gang med at svømme på Verdens mest ikoniske svømmerute til Ironman på Hawaii. Jeg kommer op efter 1 timer og 6 minutter og jeg er stolt og glad. Jeg løber mod skiftezonen, hvor flere søde hjælpere kaster solcrem,

væske og energi i nakken på mig, så jeg er klar til den varme, lange og brutale cykeltur.

Cyklingen Jeg løber hen til min cykle. Jeg mærker på dækkene, de har heldigvis masser af luft og alt ser ind til videre ud til at spille. Jeg havde lovet min træner, at jeg ville holde lidt igen på cyklen, for at have respekt for varmen. Hvis jeg lægger for hårdt ud, vil jeg højst sandsynligt brænde sammen i de 30 grader sidst på dagen. Jeg ser igen min familie og de hepper og råber. Jeg vinker til dem. Jeg finder hurtigt et rigtig godt flow. Forestil dig en 5 timers skriftlig eksamen hvor tiden også flyver afsted på grund af fuldt fokus. Det samme skete her. Allerede efter en halv time kan jeg mærke hvordan min hud steger i den varme formiddagssol. Sveden drypper uafbrudt ned fra næsen, da mit hoved er pakket ind i en sort, lukket hjelm, hvilket virkelig føles varmt. Jeg stopper i hvert eneste depot og finder en god rutine med at hælde vand ud over mig selv hver 20. km. Energiplanen spiller og det føles alt for nemt. Queen K hedder vejen vi cykler på, og det er en lang, stor og bred motorvej uden sving 90 km ud og 90 km hjem. Jeg havde frygtet det ville være hårdt mentalt, men jeg nyder den flotte udsigt ud over vandet og den gode fart, jeg har i benene. Det er fedt og helt fantastisk. Jeg oplever igen, hvordan helikopterne svæver over os, og hvordan vejen så langt øjet rækker er fyldt med cyklister på vejen.

Da jeg kommer til vendepunktet efter 90 km. mærker jeg hvordan vinden

37

er taget til og det kan være svært at holde cyklen på vejen. Jeg føler til gengæld godt at jeg kan begynde at give den lidt gas? Kroppen har det fint, jeg har drukket masser af vand og har indtaget en del energi. Jeg åbner derfor lidt på hjemturen og det føles fedt og hurtigt. Jeg sætter cyklen efter 5 timer og 20 min.

Løbet Da jeg sætter cyklen, er jeg bare glad og lettet. Nu er jeg sikker på jeg gennemfører, da det bare er mig mine løbesko og Hawaiis brødrister tilbage.

Mentalt ved jeg, at jeg er stærkere end de fleste og samtidig er jeg lille, hvilket er en fordel i varmen, så jeg var overbevist om, at det her ville blive en god oplevelse. Jeg møder igen min familie på vej ud af skiftezonen. Jeg smiler over hele femøren, og de er stolte, det

38

kan jeg mærke. Vi starter med at løbe 7 km ud af Alii drive, som er proppet med tilskuere. Taktikken var her at holde igen, da jeg ellers ville brænde sammen, selvom det er svært med de mange jublende tilskuere. Varmen er nu helt vanvittig. Jeg kan virkelig mærke, at jeg har det drønvarmt. Jeg holder øje med min puls og sørger for at holde den nede. Jeg har klippet et par strømper over jeg har på håndleddene. Her putter jeg isterninger ind i hvert depot for at sørge for at holde mig nedkølet. Derudover kaster jeg is i nakken, i dragten, vand i hovedet og to bananer i kinderne. Denne strategi følger jeg de næste 42 km. Nu begynder den ægte ironmanfølelse i kroppen, den vi alle sammen kommer efter. Der hvor det begynder at gøre lidt ondt.

Benene bliver tungere og tungere.

Efter de første 12 km. Skal vi løbe 30

km, ud af den samme motorvej som vi cyklede på. Vejen fortsætter så langt øjet rækker, og jeg føler slet ikke jeg bevæger mig. Jeg fortsætter med at kunne se den samme lange vej og jeg bliver misundelig på de atleter der løber modsat den anden vej og dermed er på vej i mål. Jeg begynder at få lidt småkvalme, men jeg holder tempoet nogenlunde. Den mentale kamp man går i gennem på de sidste 30 km. er unik. Ingen tilskuere, kun trætte tunge triatleter, der kæmper med sig selv i varmen. Vi kæmper hver vores kamp og det er derfor jeg synes det er fedt.

Hele tiden skal jeg kæmpe for at holde tempoet oppe, for at flytte det ene ben foran det andet. Jeg kommer igennem de 30 km. i varmen og 2 km. før begynder. der igen at være publikum. Jeg kan ane målportalen, som jeg i morges havde sagt på gensyn til for 10 timer

siden. Jeg kan høre min familie. Jeg fælder en lille tåre, da jeg ser alle Verdens flag op langs målportalen. Jeg løber langsomt stopper op giver high fives til alle, jeg møder. Jeg løber de sidste 200 meter langs Stillehavet og rammer målstregen efter 10 timer og 18 min.

Som nummer 6 i min aldersgruppe.

Jeg er dermed den 6. bedste i Verden i aldersgruppen 25-29 ud af 60. Jeg er helt overvældet over hvor vildt og stort det er at stå der op den anden side i Verdens smukkeste omgivelser.

Hvad så nu?

Her 2 måneder efter forstår jeg stadig

ikke, at jeg har været med. Jeg forstår ikke, hvordan jeg har klaret at træne så mange timer inklusiv fuldtidsarbejde og transport fra Odense til Slagelse hver dag. Det er utroligt, hvad man kan klare, når man har så stort et mål foran sig. Jeg er glad lettet og stolt over, at det er overstået, og jeg glemmer aldrig nogensinde denne oplevelse. Jeg har sidenhen haft brug for en pause. En pause med tid til at gøre alle de ting, jeg har sagt nej til, hvilket har været tiltrængt. Men jeg ved endnu ikke om jeg fortsætter med samme intensitet eller jeg skruer en anelse ned for træningsmængden.

39

Copenhagen Marathon – 40. udgave Af forstander Anders Boll Mikkelsen

I januar 2019 fik eleverne et oplæg omkring maraton – og maraton træning. Michael Brink havde taget et løbekursus og han ville være behjælpelig med at lave vores træningsprogram frem mod Copenhagen Marathon i maj måned.

En stor flok elever – ca. 40 startede ud med at have ambitioner om at deltage i de 42,195 km. maratonløb i København. Faktisk et jubilæumsløb – det 40. af slagsen.

Men efterhånden som ugerne skred frem blev gruppen af elever mindre og mindre. Der skulle løbes ca. tre gange om ugen. Der var korte rolige løb, der var intervaltræning, ture i ma-

40

ratontempo samt meget lange ture i roligt tempo. I alt ture mellem 3 og 30 km som skulle klares indimellem alle de andre ting, som foregår på Staby Efterskole. ”Sidste år var jeg med til København, for at løbe mit første maraton. Det var en helt uforglemmelig oplevelse, og jeg fortryder ikke at have brugt så meget tid på, at træne op til det. Jeg har altid været glad for at løbe, og en god måde at glemme alle problemer, og bare stresse af, når jeg løber”.

- Christian Guldberg Olesen deltager og elev i 9. kl. 2018-19

Vi havde i starten Anna Buur Trads på besøg, så hun kunne motivere og give os fif til at klare træningen – og komme afsted og forhåbentlig gennemføre vores første maraton. Kun Hanne Kæmsgaard havde tidligere gennemført flere maratons.

Månederne gik – det var mørkt, koldt, regnvejr og blæsende mange morgner, hvor distancer under 10 km. kunne klares. Alle længere ture måtte indlægges i weekenderne, hvor der var mere tid til de lange løbeture. For motivationens skyld havde vi ugeprogrammerne liggende på Facebook, så vi kunne følge med i hvem der fik klaret de forskellige træningsture.

I alt 13 elever og to lærere endte med at tage turen til København. Vi tog afsted med STABY bussen om lørdagen – og fik overnatning på Verdens Børns friskole i København. Her kunne vi finde ro, spise, sove og klargøre om morgenen. Tusind tak for overnatningen.

Første udfordring var at få den rette mængde mad og væske dagen før og endelig fra morgenstunden. Herefter gik turen ind mod startstedet på Islands Brygge, hvor rigtig mange mennesker var stimlet sammen. Der skulle afleveres tasker, tisses af, varmes op – og så var vi klar til det lange løb. ”I dag fortryder jeg mest, at jeg ikke havde min telefon med på ruten, for at tage nogle billeder. Der sker mange ting rundt på ruten, for eksempel var der en som spillede på sækkepibe i skotske nationaldragt, men der var også DJ´s og levende musik mange steder rundt på ruten. Det var en super god oplevelse, som jeg helt sikkert vil gøre igen, og det kunne godt blive i år”.

- Christian Guldberg Olesen deltager og elev i 9. kl. 2018-19 Afhængig af din ønskede km. hastighed/ønskede sluttid stiller du op, i en lang række. Løbere med forskellig farvede balloner viser hvor du skal løbe, for at det kommer til at passe med din forhåbentlig ønskede sluttid. Alle elever og lærere fik sig fordelt – og så gik starten – langsomt indtil alle var i løb.

Heldigvis var vejret utrolig godt og varmt. Omkring 23 grader og sol rundt i Københavns gader, som til lejligheden var lukket af, så vi kunne få lov at

41

løbe på de store gader med masser af tilskuere, musik og opbakning. Virkelig en fed oplevelse. Undervejs havde vi heldigvis tidl. elever og familier som tilskuere, så humøret og energien kunne holdes oppe, når det engang imellem var hårdt og uoverskueligt. ”Jeg er super glad for at jeg tog mig sammen, og løbe det maraton. Jeg fik bevist over for mig selv, at jeg kan hvad jeg sætter mig for, og det vil jeg kunne bruge i fremtiden”.

- Christian Guldberg Olesen deltager og elev i 9. kl. 2018-19

42

Det gik rigtig godt for de fleste. To måtte desværre opgive undervejs pga. skader og sygdom. Andre var udfordret af de mange kilometer samt indtagelse af væske og frugt. Vores hurtigste elev kom ind på 3.47.42 – en virkelig flot tid.

Forstanderen selv måtte nøjes med 4 timer og 40 min. Men for alle som gennemførte deres første maraton var det en virkelig fed oplevelse. At have sat sig et mål, fået gennemført træningerne – og ikke mindst klaret de 42,195 km.

Det var stort for alle.

Skitur

43

10. kl. linjetur i outdoor til Tjekkiet Af lærerne Leif Laugesen og Søren Bloch-Christensen

Tanker forud for turen ”….og så skal vi på tur med Linjefagene…!!”

Beskeden der landede gjorde, at faglærerne straks gik i gang med at tænke en masse tanker, og der dukkede en masse spørgsmål op: - Hvad kunne det være spændende at prøve af?

- Hvor kan vi tage hen?

- Findes der noget helt unikt, der vil give vore elever den fedeste oplevelse både oplevelsesmæssigt, og med en flot natur og den rette mængde udfordringer?

44

Da vi lærere havde været i Sverige med 8. klasser gennem mange år, så var vi enige om, at turen skulle gå til Sverige, hvor vi var vilde med den fantastiske natur. Dog blev vi blev lidt udfordret i, at det sted vi ville hen, havde for få aktiviteter.

Så vi fik lyst til at prøve noget nyt.

Planlægning Vi søgte derefter rundt på ”Inder-nettet” og vores opmærksomhed faldt på et dansk rejsebureau, der havde en tur til Harrachov i det nordlige Tjekkiet.

Vi var også så heldige, at vi kunne

komme med på en inspektionstur i to dage, hvor vi kunne se områdets muligheder – denne tur afslørede, at det var et super godt sted, rig på naturoplevelser og udfordringer for eleverne.

Herefter fik vi strikket et program sammen, hvor vi tog hensyn til, at vi gerne ville være ret aktive og prøve nogle ting af, som vores elever måske ikke lige havde prøvet før.

Turens forløb: Turen foregik med fly fra Billund til Prag, efterfulgt af 2 timers køretur i bus.

Da vi ankom til hotellet, et gammelt sportshotel tæt på et skihop område, fik vi aftensmad. Bagefter var der et natteløb på det nærliggende bakketerræn, mens det blev HELT mørkt – lidt af en udfordring i helt ukendt område.

Onsdag morgen stod vi udhvilede op og fik et helt overdådigt morgenmåltid, og efter det blev vi kørt ud til

en lille bjerglandsby. Her blev vi læsset af sammen med vores guide. Vi kravlede op af en bjergside et par hundrede højdemeter, og kom derefter ind i en stor bjerglabyrint i sandstensformationer – det var simpelthen det rene eventyrområde. Så trekkede vi lidt videre til et stejlt klippeområde, hvor der var rigtig alpin klatring, samt rappelling ud over en klippeafsats.

KOM MED PÅ D EN

GYMNASTIK

•

FODBOLD

•

MUSIK

•

OG MEGET MERE

FEDESTE C AMP 2 . - 5. AUGU ST 2020 MEN VÆR MEGA HURTIG.. .

PRØV KRÆFTER MED MAGIEN PÅ STABY

45

Det kan nok være der var nogen der blev udfordret – og højdeskræk er ikke bare sådan at sige ”bøh” til !

Torsdag gik vi gennem byen på en hyggelig tur, og endte ved en Monkey-park. Her var der klatring fra trætop til trætop gennem en bane med forskellige udfordringer.

Ved middagstid startede vi den store tur: Hele resten af dagen gik det opad af landeveje, skovveje, hjulspor og til sidst rene gedestier – som afslutning ankom vi til det dejligste lille skisportshotel, hvor vi skulle overnatte.

Fredag tog vi tidligt afsted igen, de første tre kilometer var stejlt stigende og vi gik i sne til støvlekanterne, derefter gik vi i en stor cirkel rundt om en dal for at lede efter et vandfald – som vi ikke fandt, da det var skjult af snemasserne. Men hold op det var koldt: lærernes skæg frøs til is !

Så gik det nedad mod hotellet de sidste 11 km af dagens 19 km´s bjergvandring – hvor var naturen smuk.

Evaluering: Det blev en fantastisk naturoplevelse, og selv om vi sluttede af med et bortkommet pas, som gav lidt problemer i lufthavnen, blev det en rigtig god tur for både elever og lærere.

Næste års tur er allerede i støbeskeen, vi vælger helt sikkert det samme sted, for skønnere natur fines der ikke mange steder i verden. På aktivitetssiden er der også et par nye ideer undervejs – vi glæder os til at præsentere de nuværende elever for årets tur.

46

Gymnastik

47

Årsafslutningstalen 2019 af forstander Anders Boll Mikkelsen

Kære elever, forældre, familie, ansatte og bestyrelsesmedlemmer Hjertelig velkommen til den allersidste dag i dette skoleår. Velkommen til afslutningen på skoleåret 2018-2019.

Et skoleår er slut, et år af livet er le-

48

vet, et kapitel i hver jeres historiebog er afsluttet, ligesom STABY har fået et nyt kapitel indføjet i den store snart 100 årige efterskolehistoriebog. Og hvilket kapitel - blev det mon som efterskoleformen siger – et efterskoleår

svarer til 7 leveår - ja, det ved kun du?

Det er altid en meget anderledes dag – en dag, der rummer mange forskellige følelser. Måske kan I mærke, at I på den ene side er triste og kede af, at noget godt er ved at slutte – og på den anden side oplever en glæde og forventning over, det der venter, det kan virke både forvirrende en lille smule frustrerende og for nogle endda stressende.

Den virkelige verden er derude – ikke her hos os. Sådan kunne ordlyden godt være på en efterskole, hvor man er opslugt af idræt, aktiviteter, boglige fag og hinanden.

Man kan vente på det virkelige liv hele sit liv! Da jeg var barn, sagde min mor, at du kan altså ikke opføre dig på den her måde, når du kommer i børnehave, for da begynder det virkelige liv – og så er der jo ingen kære mor.

Det sidste havde hun ret i, men i børnehaven sagde de, at når vi begyndte i skole, så begyndte det virkelige liv.

Og så fremdeles: I gymnasiet begynder det virkelige liv, på uddannelsen, seminariet, universitetet, når du bliver færdig, får børn, får en bedre stilling – så begynder det. Ja, nogen tror endda, at det først begynder hinsides – at det virkelige liv er det evige liv. Men det er jo noget længe at vente – og spørgsmålet er jo også, hvilken udgave af det virkelige liv, der så venter en!

Men det virkelige liv er vores liv, som vi lever det her og nu. I al banalitet. Og det gælder også på efterskolen. Det virkelige liv er ikke det, der kommer bagefter. Det virkelige liv er ikke engang forbeholdt erhvervslivet. Det er fint at vi ruster vore elever til det, de

skal videre med, men vi må ikke undervurdere efterskolen som det virkelige liv. At bo, spise og leve, græde og holde af, debattere, lave gymnastik, bruge sine hænder, spille musik eller lære tysk er så fuldstændig lige så virkeligt på efterskolen som udenfor.

MEN efterskolelivet handler om meget mere end faglighed, valg af ungdomsuddannelse og karakterer. Børn og unge går også i skole for at blive dannede mennesker.

Efterskoleformens hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Og det er ikke kun ord, vi bruger i undervisningen i samfundsfag. De er mærkbare i hverdagen, og det er integreret i skoleformen også at tage ansvar for rengøring, køkkenarbejde, hinanden og fællesskabet.

Dannelse handler altså ikke bare om at kunne holde rigtigt på kniv og gaffel, have læst de rigtige bøger og kende de

rigtige mennesker. Dannelse handler også om at have viden, holdninger og perspektiv på livet. For nutidens børn og unge skal overtage mange af de problemstillinger, der udspiller sig både nationalt og internationalt. De skal kunne tage lederskab i en kompleks verden med afsæt i de værdier, vi giver dem med hjemmefra – som forældre og som skole.

Det er jo i samværet med andre mennesker, at man finder sig selv - bliver stærkere - og dermed forstår sig selv og alle nuancerne meget bedre. I har alle mødt kammerater, der ikke lignede jer selv. Det mangfoldige møde, hvor I kom ind under huden på andre, skabte en basis for at lære både jer selv og andre bedre at kende.

Ved at lære jer selv bedre at kende, både personligt og fagligt, er I blevet meget mere bevidste om jeres egne kompetencer og muligheder og der-

med også klogere på, hvad I kan bidrage omverdenen med. I er forhåbentlig blevet tilpas udfordret, så I langsomt bevægede jer ud af ”tryghedszonen”.

Det er nemlig forudsætningen for at tænke i nye baner og se nye muligheder.

Vi har gennem hele året forsøgt at præge, skubbe og puffe til jer. Forsøgt at udfordre jer, prøve jer af og få jer til at være jer selv, tage ansvar for jer selv, samt at tage fælles ansvar for hinanden, at få jer til at gå forrest og gøre jer umage. Til tider har det været en udfordring, da I som gruppe nogle gange har haft svært ved at slippe jer selv helt fri – nyde, stole og have tillid til hinanden.

Jeres personlige engagement blev stimuleret i mødet mellem jer, fordi I i dette møde oplevede helt nye måder at se tingene på. Som elevhold var I et ”forskelligt mix”, der har brugt meget tid til at finde sig selv – og hinanden, så der kunne navigeres mellem hverdagens muligheder og udfordringer.

Netop hverdagen – var der hvor I trivedes bedst og jeg har ladet mig inspirere – og tilladt mig at tilskrive lidt på ”Jeg holder af hverdagen” af Dan Turell: Jeg holder af hverdagen.

Jeg er vild med den.

Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen.

Jeg holder stinkende meget af hverdagen.

Jeg holder af hverdagen.

Mest af alt holder jeg af hverdagen.

Den langsomme opvågnen og den fantastiske udsigt, når man har mødt

49

eller set jer ”løbe” 3 km. Sammen – de gule veste i bevægelse..

Kaffelugten.

Jeg holder af hverdagen.

Selv når jeg ser jer komme slæbende – eller måske spurtende til morgensangen – og ikke mindst høre jeres sprøde begejstrede og høje stemmer til morgensangen.

Bussen der skramler udenfor i gården – på vej til havet, skoven eller 4-skolecup kampe….

Mobiltelefonen der heldigvis ikke forstyrrer vores hverdag – og som der kun plages lidt om på ture og i weekenderne.

Jeres smil på gange og i opholdsstuen, hvor I har hygget med gruppearbejde – hårdt bogligt arbejde sammen – med skoene oppe i møblerne, i gang med et af de tusindvis af brætspil. Eller et FIFA spil med høje råb – eller måske i gang med en bordtenniskamp, hvor det at vinde over hinanden – i mange tilfælde gik mest ud over battene….

Jo – jeg holder af hverdagen.

Jeres traven afsted fra værelse, til spisesal, til hallen, til opholdsstuen, til klassen, til motionscenteret, til springcenteret, til værelset – og til rengøringsrummet og tilbage igen.

Vi elsker når der skal gøres rent – og ryddes op. Det bliver næsten altid klaret til den store guldmedalje, desværre kan spande med mere ikke selv gå tilbage til rengøringsrummet…. Måske en opfindelse værd.

Jeres søgen efter kammeraterne – dem jeg har det sikkert – og godt med, når vi skal spise morgen, middag og aften. Jeres næse for den lækre og skønne mad fra køkkenet.

50

De nye pladser i foredragssalen og i spisesalen…. Nye venskaber – nye udfordringer.

Jeg holder fucking meget af hverdagen.

Den kendte rytme - dagens rytme.

Gymnastikkens rytme – spring, og ikke mindst styrketræninger og tests Musikkens rytme – en høj bas fra en soundboks på drengeværelset.

De mange små samtaler – for at flytte og ommøblere og påvirke.

De daglige procedurer i badet og på toilettet – ”snusen rundt efter snus”.

Den obligatoriske kaffe – mere forfriskning.

Beskeder der skal fortælles, skrives og læses på Viggo.

Hjælp i køkkenet – støvsugning, madlavning, opvask, skylle frugt.

Erkendelsen af at være udgået for rene underbukser / t-shirts – altså vaske – eller ringe til mor.

Jeg holder af hverdagen.

Ikke i modsætning til fest og farver – hawaiifesten blev en stor succes.

Elevrådet kan skabe aktivitet og fed stemning – mange tossede ideer.

Fint nok med fester! Altid god stemning – også i hverdagen.

Lad alle jeres talenter blomstre – giv den gas – brug jeres energi.

Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig. i hverdagens seng, hvor man kan tjekke Snaps, Instagram, Youtube samt se dagens serier – i manges øjne en vigtig del.

Jeg holder af hverdagen.

Jeg er mega vild med den.

Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen.

Jeg holder stinkende meget af hverdagen.

Nøj - hvor kommer jeg til at savne hverdagen sammen med jer.

I var et ”hyggeligt hold”, som satte ”hyggen”, roen og samværet højt. I elskede at være sammen – gerne i mindre grupper - i opholdsstuen, på værelset, ved søen, på tennisbanen eller i springcenteret. Ikke for at være

aktive… men mange af jer mest for at hygge. Og det bedste var ofte at se på, når andre var aktive og i gang.

Det er det fælles, der har været det fede, men samtidig også det svære, fordi det man er fælles om hver dag hele tiden skal forklares og diskuteres.

Samtidig skulle I indordne jer under et sæt regler som ikke var til løbende debat. Det var en pakkeløsning som indeholdte lige dele pligter og rettigheder. Vi har haft tilbudt jer nogle trygge rammer som bygger på tillid, men essensen og indholdet er blevet skabt af jeres lyst til sammen at tage et ansvar for jer selv og hinanden.

Noget af det, som jeg vil huske tilbage på fra denne årgang: Helt sikkert gymnastikopvisningerne, hvor gymnastikken, musikken og jeres vilje, evner og udstråling var imponerende – næsten hver gang der skulle opvises. Jette og jeg har fulgt jer overalt – og bakket jer op – og hvor har det været skønt at se den glæde, overskud og energi I udstråler, når I har været sammen og lavet jeres flotte program.

Meget flot, gennemarbejdet og seværdig opvisning, som har fået meget ros.

På Mors lavede I nok årets opvisning i flot lyskulisse – og selvfølgelig i Boxen hvor stemningen var høj.

Musicalen – ”Far far away” - En storslået musical med flotte anmeldelser pga. det flotte setup, teknikken, skuespillet og ikke mindst musikken. Nye talenter funklede på stjernehimlen.

Musik og koncerter – fylder ligeledes en del i løbet af året. Vi har haft mange talenter, som har arbejdet og udviklet sig i musiklokalerne. I har været til koncerter på skoler, gader og

stræder – og også her været med til at gøre STABY kendte.

Linjerne i 10. klasse, som alle har arrangeret mange aktiviteter for børn ved diverse arrangementer. Staby Cup for U11 og U12 samt Jump & Dance for unge. I har været deltagere på STABYs første linjeture til Tjekkiet, Færøerne, Ungarn og Holland. 9. kl. tur til København. En dejlig lærerig – og for nogen en udfordrende skitur i fantastiske omgivelser i Zell am See. De seje marathonløbere, som trænede gennem den mørke vinter og foråret – og som næsten alle gennemførte Copenhagen Marathon. Virkelig en god tur – en stor kraftpræstation med stærk viljestyrke.

Vore brætspil er slidt op flere gange – I har virkelig hygget jer med brætspil gennem hele året.

4- skolecuppen – badminton, volleyball, håndbold og fodbold mod Vedersø, Dejbjerglund og Lomborg. Vi har lige ved og næsten. Det var ikke viljen og evnerne der manglede – men måske lige de sidste marginaler, når pokalerne skulle fordeles….. MEN vi er

i hvert fald de ubestridte badmintonmestre… to pokaler er hevet hjem.

Idrætsdagen – hvor I virkelig viste de andre efterskoler, at STABY dem skal man være på vagt overfor. I startede idrætsdagen med at vise jeres kraftfulde løbetalent frem – så skolerne blev løbet over ende i de første stafetter. I løbet af dagen klarede vi os rigtig godt i næsten alle discipliner – og sluttede dagen af med at markere os i tovtrækning.

I tager godt imod nye muligheder – ikke mindst vores nye sø, som virkelig er blevet brugt til badning, glidebane og padling den sidste tid. Gårdhaven som nu endelig kan bruges til at hænge ud i – Tak til de hjælpsomme elever, som altid var klar med en hjælpende hånd hvor det krævedes. Tak til jer som hjalp med tanker og ideer til gårdhaven – og som gav en hånd med, når det var nødvendigt.

Naturligvis de daglige udfordringer som altid opstår på en efterskole som f.eks. uenigheder, kærestesorger, rengøringsproblemer, morgentur med mere.

Mht. den sidste periode med prøver og karakterer, så synes jeg, at I har tacklet det flot gennem hele prøveperioden - og det at gå til prøver på en utrolig fokuseret og skarp måde. Der har ikke været hysterisk stemning - I er gået til opgaven med både viden og vilje - og har for langt de fleste klaret sig utroligt godt - et stort tillykke med det.

Vi vil gerne være med til at udvikle unge mennesker, som kan gå ud og være ansvarlige og medbestemmende. I den sammenhæng, vil jeg

51

også gerne fremhæve og rose vores elevråd, som I år har været et rigtig godt sparingsudvalg, hvor I er blevet inddraget og hørt i mange forskellige emner - og hvor er det dejligt, at vi kan diskutere og vende tingene - også selvom vi ikke altid er enige. I har haft ansvaret for mange arrangementer, samt blå bog, tøj, trøjer. Tak for indsatsen for hele holdet.

STABY blev forhåbentligt et år for livet! Forhåbentlig et trygt, sjovt og udviklende år. Kravene til jer var der hele tiden. Vi håbede for jer, at vi kunne tænde, så I ville brænde for noget, og samtidig blive dygtigere fagligt!

Jeg håber, I tænker, at STABY har været en skole, I kunne bruge til noget!

Jo, nu er I klar til at komme videre – I er flyvefærdige og næsten voksne, kan stå på egne ben – tage beslutninger, vaske tøj og klare både madlavning, løse køkkenopgaver og rengøring. Jo - der er masser af fantastiske gode historier at fortælle fra skoleåret.

Der skal naturligvis også lyde en meget varm TAK til jer forældre for den tillid, I har vist ved at sende jeres søn eller datter på Staby Efterskole. Tak for lån og tak for opbakning, for forståelse og accept af de små og store beslutninger vi har taget. Der er sket 52

rigtig meget med jeres dreng/pige – der er ombygget og justeret her og der – Rigtig mange elever har nået meget længere end de individuelle mål de satte og lykkedes. Held og lykke med det videre projekt.

TUSIND TAK til alle skolens ansatte for jeres altid aktive og ihærdige indsats. Ingen af jer kan undværes – I har hele vejen troet på konceptet og ydet det maximale for at få tingene til at nå sammen og blive noget særligt.

Tak for jeres store engagement, smil, energi, udholdenhed og vilje – også når der var meget at se til og når det gik rigtig stærkt – I har alle været med til at give eleverne en uforglemmelig oplevelse for livet.

TAK til bestyrelsen for jeres store interesse og opbakning til skolen – vi har igen i år haft et særdeles godt og konstruktivt samarbejde og I har gennem året været gode sparringspartnere og medspillere - nye ideer og opgaver venter - og vi glæder os til det videre samarbejde om Staby Efterskoles udvikling sammen med jer!

Hella Jooff har skrevet en ”Tale til ungdommen” her kommer et lille udpluk: Når jeg ser jer dunede unger, så svulmer hjertet i mit bryst. I er så fine med jeres dunede kinder, og I pipper så højt.

Jeg får lyst til at tage jer i lommen og ae jer blidt på hovedet med pegefingeren og sørge for, at intet ondt skal ramme jer.

Men det er ikke sådan, man bliver et voksent, stærkt, klogt menneske; ved at ligge i lommen på en midaldrende dame, som giver en ret og fodrer en med makroner og stryger en med hårene.

Man bliver voksen af udfordringer og modgang, som man overkommer ved egen hjælp. Det betyder ikke, at man ikke må bede andre om hjælp. Slet ikke.

Man skal bede andre om hjælp. Men man skal ikke altid gøre det som det første, medmindre man skal flytte et flygel op på femte sal eller der er sket noget helt, helt forkert. Så skal vi have en voksen med. Men det er dejligt at klare tingene selv, finde sine nøgler, arrangere en rejse, løse et problem uden at involvere sine forældre. At overkomme en forhindring, at overkomme sig selv. Det gør en stolt og giver en mod på livet.

Kære elskede unge menneske. Der er lagt nogle talenter ned i dig, i din hjerne, i dit hjerte, i den usynlige rygsæk, du bærer på. Dem skal du udnytte, for verden har brug for dem. I det hele taget har verden brug for dig. Ellers var du ikke blevet født. Du kan ikke undværes, for du skal være med til at gøre verden til et bedre sted. Vi glæder os alle sammen til det, du bidrager med. Og det behøver ikke at være noget kæmpestort. Du kan nøjes med bare at være et menneske.

Som elsker og bliver elsket. Det er allerede meget.

TAK for et godt og udviklende efterskoleår - held og lykke med fremtiden

Bestyrelsen på Staby Efterskole

GYMNASTIK - BOLD - MUSIK stabyefterskole.dk

TORBEN GALSGAARD Formand fam.galsgaard@mail.dk HEIDI BILGRAV Næstformand heidibilgrav@gmail.com PIA KROGH Bestyrelsesmedlem kroghpia@hotmail.com NIELS BONDE Bestyrelsesmedlem Niels@id.dk HOLGER LUNDGAARD MADSEN Bestyrelsesmedlem holger@lundgaardmadsen.dk LONE VANG Bestyrelsesmedlem lone.vang@hotmail.com KARINA SUSGAARD Bestyrelsesmedlem haldsusgaard@mail.dk IVAN GRAVERSEN Bestyrelsesmedlem graversen70@hotmail.com TRINE GULDAGER Bestyrelsesmedlem guldagerpost@hotmail.com

JUBILARDAG & GL. ELEVDAG 16. MAJ 2020 Lørdag d. 16. maj 2020 vil vi gerne invitere tidligere elever til gammel elevdag samt til jubilardag. HUSK du er jubilar, det år du stopper på skolen. Vi har udvidet jubilarårene med 20 og 30 års jubilæer, så vi nu inviterer 10, 20, 25, 30, 40, 50, 60, 65, 70 og 75 års.

JUBILARDAG 12.00 Jubilarmiddag i multisalen 14.00 Gymnastikopvisning i hallen 14.30 Generalforsamling 14.45 Jubilarfoto i hallen 15.00 Klasserne – snak og minder Rundvisning 17.00 Fællessang/fortælling i multisal 17.45 Ta’ selv suppe fra hallen 19.00 Tak for i dag Pris for jubilardagen er 195,- kr. pr. person.

Du er velkommen til at tage din ægtefælle/samlever med på dagen.

Tilmelding på http://bit.ly/jubilardag20

GL. ELEVDAG 13.30 Ankomst 14.00 Gymnastikopvisning i hallen 14.30 Generalforsamling 14.45 Kaffe i spisesalen Mulighed for aktivitet: Fodbold, spring, musik, volley 17.00 Fællessang/fortælling i multisal 17.45 Ta’ selv suppe fra hallen 19.00 Åben bar 20.15 Bus mod Holstebro Pris for gl. elevdag er 75,- kr. pr. person.

Tilmelding på http://bit.ly/glelevdag20 Har du spørgsmål eller andet, så sidder vore sekretærer klar på sekretaer@stabyefterskole.dk eller på telefon 97 49 11 12.

Mød os og se mere på stabyefterskole.dk eller på de sociale medier

53

Præsentation af nye medarbejdere Mit navn er Anders Moesgaard. Jeg er 21 år gammel og er født og opvokset i en lille by, lidt ude for Holstebro, ved navn Ryde. Begge mine forældre har altid lavet gymnastik, derfor blev min storebror og jeg hurtigt sendt afsted på de forskellige foreningshold og egnshold, både udenfor og i Holstebro. Selvom jeg forsøgte mig med alverdens andre sportsgrene, var det alligevel gymnastikken, jeg altid vendte tilbage til.

Efter 8. klasse og 3 år på Holstebro Juniorhold, var jeg ikke ét sekund i tvivl om at jeg skulle på efterskole. Jeg tog derfor på Vedersø Idrætsefterskole i 9. og Vesterlund Efterskole i 10. Det var to helt fantastiske år, med masser af oplevelser og gymnastik.

Efterfølgende tog jeg på STX i Holstebro. Dette var en travl tid, med både skole, lektier og arbejde. Dog måtte jeg stadigvæk finde plads til gymnastikken, og det gjorde jeg!

Fordelt ud på mine 3 år i gymnasiet, trænede jeg Holstebro juniorhold og var selv deltagende gymnast på Mini Rephold, Rephold, Gjellerup Sdr. og VGF89.

I sommeren 2018 fik jeg min røde hue, og gik derefter i gang med at skrabe penge sammen, næste stop var nemlig Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Jeg har hele mit liv vidst, at det var noget jeg skulle prøve, eftersom

54

mine forældre begge to har gået der.

De har fortalt historier derfra, så længe tilbage jeg kan huske og gør det stadigvæk. Mit semester var fyldt med fede oplevelser, nye venskaber og en masse gymnastik. Jeg var en del af powertumblinglinjen, hvor jeg virkelig fik lov til at fordybe mig i spring.

Efter Ollerup var jeg så heldig, at få lov til at være gymnastiklærer her på Staby Efterskole. Jeg havde i 2. og 3.g været timelærer herude, så jeg var allerede klar over, at det var en skole jeg gerne ville være en del af. Jeg ser efterskolelivet her på Staby som noget helt specielt. Jeg finder det spændende og motiverende at udvikle eleverne, såvel i gymnastiksalen som på det personlige og sociale plan. Det at få lov til at arbejde med 180 elever, man kan se benytter sig af fællesskabet der er i gymnastikken er helt fantastik. Jeg nyder det hver dag, og glæder mig til at komme på ”turné” til foråret og vise jer det hele.

Mit navn er Kim Fischer Mensbo og jeg er 35 år og er uddannet folkeskolelærer.

På Staby underviser jeg i fodbold. Jeg underviser både i fokusfag og på linjefag.

Jeg er ikke helt ny på Staby, da jeg har været timelærer i snart 2 år, men i 1,5 år kun i fokusfag. I år er jeg gået en

del op i timetal, da jeg også er kommet indover fodboldlinjen. Jeg bor til daglig i Holstebro sammen med min familie, som tæller min kone Maria og vores 2 børn Mille på 8 år og Ida på 3 år.

Når man møder mig, kan man godt hører jeg ikke er opvokset i Vestjylland. Jeg er født og opvokset i Gladsaxe/Lyngby, som ligger i Storkøbenhavn. Det var først tilbage i påsken 2007 at jeg rammer Vestjylland, da jeg møder Maria.

Udover at være ansat på Staby er jeg også ansat som folkeskolelærer på Tvis Skole på nedsat tid, og derudover er jeg sportschef i fodboldeliteoverbygningen FS Holstebro. Så man kan roligt sige mit liv er fyldt med fodbold 24 timer i døgnet.

Udover at være uddannet folkeskolelærer, så har jeg den næsthøjeste træner uddannelse i Fodbold (UEFA A-Licens), en diplomtræneruddannelse under Dansk Idrætsforbund, det der svarer til trin 2 under Dansk bordtennis Union samt DGI Idrætscoach Uddannelsen. Jeg elsker at uddanne mig og næste mål er at læse ledelse.

Fodbolden har altid været en stor del af mit liv, første som spiller i forskellige klubber i Gladsaxe og Lyngby (Kæmpe Lyngby fan), og siden jeg var 18 år som træner. Jeg indså hurtigt at talentet nok var større som træner end som spiller. Jeg havde dog spillet for længe på 2 heste, da bordtennis som var en stor del af mit ungdomsliv,

hvor jeg nåede at spille drengedivision, som U15, men også her var talentet nok større som træner, og så vandt fodbolden.

Jeg startede som kvindetræner i 3 forskellige klubber indtil jeg i 2007 flyttede til Holstebro, hvor jeg overtog U17 i Holstebro Boldklub (HB). Jeg har haft ansvaret for alt mellem U14 og U21 i HB, så har efterhånden en del erfaring med talentudvikling. I 2016 efter jeg havde holdt en lille pause fra HB og havde prøvet mig af Ringkøbing,

valgte jeg at vende hjem til Holstebro By igen. I de 1,5 år jeg havde væk havde klubben valgt at gå sammen om en ny eliteoverbygning, og jeg var heldig de igen ville have mig ombord, men denne gang omkring den sportslige ledelse. I 2017 tog jeg så det sidste trin op og blevet sportschef, som jeg nu har været i snart 3 år.

Efterskolelivet er ikke nyt for mig.

Tilbage i vinteren 2008 blev jeg ansat på Holstebro Sportscollege, som i dag er lukket ned. Hvor jeg både havde

vagter og var fodboldansvarlig. Jeg elskede tiden på college og har manglet den del i livet, derfor var jeg heller ikke usikker på, at jeg skulle sige ja, da Anders for 2 år siden tilbød mig at starte ude hos Staby selvom det kun var 1.5 time om ugen i starten. Selvom jeg ikke er på fuldtid, så nyder jeg livet som efterskolelærer igen og så må vi se hvad fremtiden bringer.

R’ KOM OG VÆ USIK I MED TIL M

24 TIMER20

20 3. - 4. APRIL

BLIV EN DEL AF DET FEDESTE DØGN 55

Skolens medarbejdere

56

Anders Boll Mikkelsen Forstander, Fortælling

Hanne Krog Kæmsgaard Dansk, Samfundsfag, Vejledning, Syning

Leif Laugesen Træ, Outdoorlinje

Peder Toft Viceforstander, Badminton, It-ansvarlig

Henriette S Østergaard Dansk, Engelsk, Kristendom, Tysk

Malene Fuglsang Borg Dansk, Naturfag

Jette Conradsen Skolemor, Kost og mad

Holger Sprogøe Thomasbjerg Engelsk, It-ansvarlig, kommunikationsmedarb., Musik, Musiklinje

Maria Sejersbøl Dansk, Engelsk, Tysk, Poweryoga

Birthe Rørbæk Nielsen Dansk, Kristendom, Matematik, Madkundskab

Jakob Thesbjerg Metal

Mette Libergren Nielsen Gymnastik, Matematik

Dorthe Maan Katborg Dansk, Fysik-kemi, Naturfag, Vejledning

Kasper Holm Andreassen Gymnastik, Gymnastiklinje, Spring, Spring og powertumbling

Michael Brink Tysk, Fodbold, Fodboldlinje (Barsel)

Ejnar Christiansen Engelsk, Historie, Matematik, Mountainbike

Kåre Winther Holmgaard Fysik-kemi, Matematik, Håndbold, Volleyball

Niels Ringsted Engelsk, Fodbold, Tysk

Samal Lamhauge Dansk, Guitar, Musik, Musiklinje

Evald Simonsen Jagt

Bente Bernhard Køkkenassistent

Sara Boll Kibsgaard Dansk, Engelsk, Fitness, poweryoga (Barsel)

Søren Søndergaard Barselsvikar

Dorte Stokholm Køkkenassistent

Stine Stoubæk Christiansen Fysik-kemi, Matematik, Volleyball

Lisbeth Borup Birch Sekretær

Inger W. Kristensen Køkkenassistent

Søren Bloch-Christensen Historie, Samfundsfag, Outdoor, Billedkunst, Outdoorlinje

Birgitte Isaksen Sekretær

Lene Kjærgaard Jensen Køkkenassistent

Trine Nygaard Gymnastik, Gymnastiklinje, Gymnastik og bevægelse, Rytme/ dans

Kirsten Amby Voldsgaard Køkkenleder

Erik Sønderskov Pedel

Anders Moesgaard Gymnastik, Gymnastiklinje, Spring, Spring og Powertumbling

Maiken Holm Souschef i køkkenet

Klaus Tang Pedel

Kim Fischer Mensbo Fodbold, Fodboldlinje

Anna Grete Krog Køkkenassistent, Rengøringsassistent

57

Bryllupsfest

58

Elevforeningen

Jubilarer

TANJA SIG BERNHARD Formand Tanja.bernhard98@gmail.com CASPER KJELDSEN Næstformand trialcasper@hotmail.com METTE KROGSGAARD Kasserer krogsgaardmette@gmail.com LINE MIKKELSEN Sekretær linemikkelsen01@hotmail.com MIA TANG MEINER Medlem tangmeiner2@icloud.com Jubilarer 10 år

Regnskab Årsregnskab Staby Efterskoles elevforening 2018 Indtægter: Betaling fra Budstikken 2017 Indbetaling til gl. elevfest Indtægter ialt

5.300,00 19.250,00 24.550,00

Udgifter: Betaling til Budstikken 2017 7.500,00 Gl. elevfest - mad, drikke, pynt 11.369,55 Gl. elevdag - busser 5.000,00 Gl. elevdag - East End 500,00 Udgifter ialt 24.369,55 Overskud: 180,45

Jubilarer 20 år

59

Jubilarer 25 år

Jubilarer 30 år

60

Jubilarer 40 år

Jubilarer 50 år (drenge)

Jubilarer 60 år (drenge)

Jubilarer 70 år (drenge)

Jubilarer 70 år (pige)

Jubilarer 60 år (piger)

61

62

Elevholdet

63

2018-2019

Elevholdet 2019/2020 Alberte Baadsgaard Christensen, Vejrum Kirkeby Anika Simonsen, Tarm Anne Bækgård Nielsen, Vildbjerg Caroline Mathilde Husted Ruby, Vemb Celina Sig Clemmensen Daniels, Holstebro Emma Robinson, Rindum Isabella Christensen, Holstebro Jasmin Due Pasgaard, Them Josefine Stecher Stefansen, Rindum Karoline Jepsen, Ringkøbing Kathrine Strøm Kristensen, Hover Katrine Nygaard Christensen, Holstebro Klara Troldtoft Andresen, Billum Lea Marie Gyldenlev Kjær, Ørnhøj Louise Kudahl Thomasen, Bjørnkjær Lærke Pinholt Olesen, Skjern Mette Vogt Nielsen, Kloster Mia Schandorff Lange, Rindum Nanna Søndergaard Madsen, Bøvling Natasha Anne Hopper, Borbjerg Natasja Risgaard Lundfold, Sunds Olivia Møller Kirkegaard, Borbjerg Rebecca Larsen, Holstebro Sarah Stubkjær Mumm, Ringkøbing Sille Meyeren Hersbøll, Skjern Sofie Frølund Braagaard Andersen, Tjørring Thea Robinson, Rindum Anna Rosa Jørgensen, Løsning Anna Søgaard Johansen, Skovby Anne Frøkjær Martesen, Vejle Camilla Wilhelmsen Andreassen, Esbjerg Cecilia Croft Mygind, Tarm Celine Glenhammer Nedergaard, Tim Kirkeby Clara Legaard Laursen, Frederiks Dicte Børsting Gudiksen, Vinderup Emilie Lundby Susgaard, Vedersø Emilie Steffensen Kristiansen, Holstebro Emilie Vilsgaard Thomsen, Holstebro Emilie Yding Olsen, Vildbjerg Emma Ormstrup Wulff, Kibæk Emma Sønderskov Henriksen, Holstebro Freja Lervad Grønkjær, Sørvad Iben Ruby Jørgensen, Vemb Ida Lillesand Sørensen, Tjørring Ilse Pelgrum, Linde Johanne Brandt, Holstebro Johanne Sinkjær-Knudsen, Billum Josefine Hovmark Thonsgaard, Holstebro Josephine Kallesøe, Lemvig Juliane Bjerg Dam, Svankjær Kaja Drude Drøjdal, Lomborg Karoline Holmsgaard Nielsen, Virklund Katrine Mollerup Nielsen, Thyborøn Kirstine Laursen, Holstebro Kjerstine Kirkegaard, Sebstrup Laura Lyng Madsen, Thyborøn Laura Nissen Pedersen, Herning Lærke Juul Sørensen, Holstebro Lærke Sølund, St. Lihme Lærke Sørensen Torjussen, Hjerm

64

Maja Ferre Allerslev Nielsen, Viborg Maja Kjærgaard, Holstebro Maria Aarup, Velling Mathilde Lund Breiner, Vinderup Mathilde Meyer Bennedsgaard, Holstebro Mathilde Røgen Olsen, Rindum Mathilde Vognsen, Viborg Mie Bak Jensen, Holstebro Mie Looft Bach, Tjæreborg Molly Mathilde Stampe Thomsen, Gjellerup Nana Rankenberg Nonboe, Holstebro Nana Aarhus Burgdorf Pedersen, Skjern Nanna Kjeldahl Vingolf, Vejrum Nathja Røjkjær, Ringkøbing Nikoline Ellekrog Simonsen, Holstebro Rikke Gren Callesen, Tjæreborg Sandra Plesner Krog Klausen, Ørnhøj Sara Kjeldgård Johansen, Hee Signe Skjøth Christensen, Hornshøj Sofie Krabbe Christensen, Hurup Sofie Kaalund Riisberg, Abildå Stine Katkjær, Lemvig Theresa Søndergaard, Vinderup Anders Schmidt Hansen, Ringkøbing Dan Andreasen, Rindum Andreas Aarup Wiese, Rindum Birk Krabbe Olsen, Hurup Christian Langgaard, Landting Esben Busch Eskesen Nielsen, Kloster Frederik Borup Jakobsen, Holstebro Frederik Nørgaard Kristensen, Ringkøbing Jacob Nielsen, Ringkøbing Jakob Holm Galsgaard, Ejstrup Jens Skytte Mikkelsen, Hover Jeppe Bech Halkjær, Stadil Jeppe Matheus Martins Graversen, Ulfborg Jeppe Stræde Noesgaard, Ringkøbing Jeppe Vad Eskildsen Jørgensen, Madum Kasper Schultz Hansen, Ulfborg Lauge Tang Tylvad, Hanning Lucas Vestergaard Lyberth, Lemvig Mads Ashton Hansen, Ulfborg Mads Juul Thrane, Hee Mads Skuldbøl Føhns, Spjald Martin Kragelund Kristensen, Råsted Martin Lindskov Naur, Rindum Nicolai Lund Poulsen, Holstebro Niels Laurids Halkjær, Ringkøbing Rasmus Graversen Hansen, Vejrum Sean Bryan Poulsen, Højmark Søren Juul Jørgensen, Ringkøbing Thomas Lindskov Naur, Rindum Tobias Egmuth, No Toke Lund Østergaard, Holstebro Alex Schaumann Kjær, Holstebro Andreas Flye, Tim Kirkeby Andreas Ommestrup Møller, Viborg Casper Lyngsø Møller, Holstebro Casper Valdemar Næser Rohde, Halgård Christian Guldberg Olesen, Fabjerg

Christian Holm Jungclaus, Holstebro Christian Pilgaard, Stauning Emil Lupiya Work Kristensen, Vinderup Esben Brun Schmidt, Grønbjerg Franciszek Mierzwinski, Mejdal Frederik Amtrup Clemmensen, Mejrup Frederik Hareskov Thomsen, Holstebro Frederik Riis Madsen, Snejbjerg Harald Lau Sørensen, Hvalpsund Jacob Graves Madsen, Viborg Jacob Mark Ørskov Harpøth, Vinderup Jan Blumert Pedersen, Skave Jeppe Bach Olesen, Sørvad Jesper Buchhave Nørgaard, Herning Joachim Ribberholt Madsen, Nørre Nissum Jonas Sanggaard Schmidt, Mejdal Jonas Tøt Pedersen, Lemvig Laurids Lundhus Pedersen, Karstoft Lukas Leander Læbel, Halgård Lukas Ploug Pedersen, Vildbjerg Mads Grydbæk Anker, Holstebro Mads Hald Pedersen, Holstebro Mads Peder Kragelund Troldborg, Engbjerg Mads Skovmose Olesen, Lemvig Mads Østerskov Møller, Holstebro Magnus Christian Mollerup, Houe Malthe Bejder Rosenberg, Lemvig Marcus Lykkeskov, Mejrup Markus Bechmann Lykke, Debel Markus Sylvester Laumann, Holstebro Mathias Berg Skovmose, Silkeborg Mathilde Kristensen, Holstebro Mikkel Gaulshøj Kristensen, Lemvig Mikkel Schjær Thomsen, Holstebro Morten Toft Hansen, Tim Nicholai Mikkel Serup Simonsen, Staby Nikolaj Nørfjand, Nr. Felding Oliver Christian Viberg Rohde, Breum Oliver Olesen, Nr. Felding Oliver Tofte Rauschenberg, Holstebro Rasmus Lehn Stephansen, Asp Rasmus Lund, Holstebro Rasmus Skov Trabjerg, Lemvig Sebastian Juhl Hansen, Thyborøn Søren Steiner Simonsen, Skjern Tobias Bune Mogensen, Fjaltring Victor Otto Poulsen, Frederiks Wilhelm Palmann Jensen, Birgittelyst William Sønderskov Uhrenholt, Silkeborg Ida Kjærgaard, Holstebro Maria Lu Pedersen, Mejrup Andreas Siersbæk Nielsen, Skjern Maja Povlsgaard Poulsen, Lomborg Tilde Høegh Sørensen, Vust Rafael Nicolai Morrison Hansen, Holstebro Stine Agger, Lomborg Janick Leander Bendtsen, Sønder Nissum Nikolai Fugleberg Lytje, Ringkøbing

STABY efterskole Nørrevej 2 6990 Ulfborg Telefon 97491112 stabyefterskole.dk

66