Issuu

2018 1

Budstikken 2018 Om Lidt Om lidt blir her stille om lidt er det forbi fik du set det du ville fik du hørt din melodi Forladt og alene danser cirkusprinsessen rundt går i stå på sin line i et sanseløst sekund Om lidt, om lidt er vi borte vi ses måske igen

Kim Larsen (23. oktober 1945 - 30. september 2018)

Sang med melodi af Kim Larsen og Leif Sylvester Petersen. Kim Larsen havde ofte udtrykt ønske om at rejse landet rundt i gøglervogn, og dette ønske blev indfriet, da han og Bellami tog på turné i 1985 med showet Cirkus Himmelblå, hvor Erik Clausen og Leif Sylvester Petersen medvirkede. Om lidt var den afsluttende sang, som publikum ”gik hjem på”. Bandet udgav i 1986 albummet Forklædt som voksen, som bl.a. indeholder Om lidt

Julehilsen Kære BUDSTIKKEN læser

”Livet er som at køre på cykel. For at holde balancen, skal du holde dig i bevægelse” Albert Einstein. Endnu et år er drønet afsted, hvor vi bestemt har haft fart på efterskoletilværelsen med små og store oplevelser omkring Staby Efterskole. Elevholdet ’17-18, var en stærk oplevelse, som bød på dejlige oplevelser og desværre også anderledes udfordringer. Men alle udfordringerne gav indhold og udvikling til os alle på holdet. Hanne Kæmsgaard har haft 40 års jubilæum, jeg har været ansat 20 år på STABY - og her pr. 1. november var det 10

Udgivet af Staby Efterskoles elevforening Redaktion Anders Boll Mikkelsen Layout og tryk www.arastryk.dk

år siden, at Peder, Jette og jeg overtog roret på efterskolen. 10 år hvor skolen har udviklet sig meget på det pædagogiske og fysiske område. Vi glæder os til de næste mange år i samvær med dygtige medarbejdere og dejlige elever. Du og din familie ønskes en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår! Mange kærlige jule- og nytårshilsner Maria, Mathias, Mads, Jette Holst Conradsen & Anders Boll Mikkelsen

Indhold Velkomstsang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Julehilsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Årsafslutningstalen 2018 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Mindeord om Britta Sønderskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Opholdsstuen - en fornyelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Staby Efterskole for 50 år siden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Dance & Jump . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Staby Cup 2018 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Gymnastiklærer i Costa Rica . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Britta Sønderskov - mindetale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Sind, sjæl og scenekunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Triathlon - VM på Hawaii . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Elever og kontaktlærersystem i udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Udveksling i USA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Camp Staby 2019 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Musical - Når vi løfter i flok . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Livet på efterskole med forældre på den anden side af jorden . . . . . . . . 44 Præsentation af nye medarbejdere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Gammel elevdag + jubilardag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Skolens bestyrelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Skolens medarbejdere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Elevforeningens regnskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Jubilarbilleder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Elevbilledet 2017-18 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Elevholdet 2018-19 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

Afslutningstale 2018 Af forstander Anders Boll Mikkelsen

Kære elever, forældre, familie, ansatte og bestyrelsesmedlemmer Hjertelig velkommen til den absolut allersidste dag i dette skoleår. Velkommen til afslutningen på skoleåret 2017-2018. Skoleåret er om få timer reelt afsluttet og vores fælles rejse vil være til vejs ende for denne gang. 175 elever og 36 ansatte har været med på denne fantastiske rundtur af oplevelser. Hvor blev skoleåret egentlig af? Er der virkelig gået 42 uger. I er jo næsten lige kommet - I kan sikkert godt huske den første dag - hvad tøj havde I på, hvem tog imod jer ved bilen – og viste jer til værelset - hvem snakkede I med den første dag, og måske kan I genkalde følelsen af den første dag, hvor I også sad her. Måske kan I mærke sommerfuglene fra den første dag og de meget store forventninger som I havde til lige netop dette skoleår.

Jeg vil gerne vække lidt minder fra den første dag - så her får I lidt brudstykker fra velkomsttalen i august: ”Splitte mine bramsejl” I kære landkrabber – I kan alle være helt sikre på at det bliver en tur med mange store oplevelser og udfordringer, hvor man skal passe på ikke at sagte agterud, men sørge for at holde skruen i vandet og hurtigt får indstillet kompasset og sørger for at sejle med strømmen og undgår modvind eller at drive til havs! Vi skal på eventyr, ud under åben himmel, ud på det åbne hav, hvor vi skal opleve de syv verdenshave, passere Bermuda trekanten og vi kommer til at opleve de skønneste solnedgange, at himmel og hav står i et,– men sammen, skal vi nok klare skærene og undgå at synke eller gå på grund. Vi vil få dejlige rolige vindstille solskinsdage, hvor vi ikke kan gøre andet end at ligge på dækket og slikke sol-

skin og bade – men vi vil også møde stiv kuling, hvor nogen måske får hjemve, kommer ud over kanten – og sluserne kan åbne sig, og havet blive meget oprørt – og havet måske endda piskes til skum! Jeg håber vi får masser af vind i sejlene – og ikke har for meget dødvægt ombord, altså for mange der vil sejle mod strømmen eller for mange lig i lasten – og slet ikke at det ender med at nogen skal gå planken ud eller kommer til at sejle i sin egen sø?? Vi skal have sejlene sat, nogen skal turde klatre til tops og andre skal sørge for at de bliver trimmet. Vi får brug for en udkigsmand - eller kvinde??, som tør tage kikkerten med til toppen og hjælpe med at sætte kursen og navigere gennem de store utilregnelige farvande? De der ikke tør kravle får andre opgaver – der skal holdes rent, og selvfølgelig skal den enkelte sørge for, at der er rent og pænt i egen kabys, mens andre skal tage sig af de større fælles opgaver såsom rengøring på dæk og i spisesal – nogle skal holde toiletterne rene, hvis der skulle opstå høj bølgegang med søsyge til følge. Vi får brug for en galionsfigur – forhåbentlig ikke en af jer, men måske snarere en der er snittet eller udskåret i træ! Vi får brug for styrmænd og navigatører, som sammen tør tage ansvaret og vise retningen og gå forrest! De skal vurdere om kysten er klar Der skal fiskes – Vi skal være ude med snøren og jeg håber at der er landkrabber nok, som kan fange fisk og andre ting fra havets dyb.– og I køk-

kenet skal der laves skipper labskovs, blæksprutter, krabber og friske fisk, som skal tilberedes med køkkenpigernes hjælp. HUSK at vi ikke er pirater – vi er ikke på plyndringstogt, men blot et hold unge mennesker på oplevelses- og læringstogt, hvor vi vil finde ud af kolosalt meget om os selv og hinanden. Skulle der være nogen, som hørte om os undervejs – for vores måde at navigere på eller blot vores måde at være på, så gør det ingen skade. Så tænd din lanterne – og find dit fyrtårn, som du vil sigte imod, så skal det nok blive en meget lærerig tur, som vil give os minder for livet. I kan være helt sikre på at vi (voksne) vil sætte alle sejl til, være jeres bølgebrydere, hjælpe og assistere jer, med at sætte de rette kurser og navigere

sikkert gennem både kuling og roligt vand. Kaste anker når det er nødvendigt, sejle for fulde sejl, og holde hovedet oven vande – og ride stormen af, hvis vi ryger i orkanens øje. Sådan lød opstarten…. Vi har forsøgt at lære jer, at navigere og bruge både GPS’en og kompasset. Begge dele noget der skal læres – men hvordan virker kompasset – magnetisme? tiltrækningskraft? nord, syd, øst og vest. Retningsnålen, grader – hvilken er den rette vej for dig? Når man vil opdage og udforske et nyt område eller et nyt land, må man turde miste kysten af syne i meget lang tid….. vi har ofte kastet jer ud i nye uopdagede områder i jeres hverdag på efterskolen. Heldigvis har vi

haft dygtige styrmænd og navigatører, som har vist den rette vej…. I har turde slippe kysten af syne og har kastet jer ud i bølgerne og det har været et helt imponerende syn – I har alle været med og der er ingen af jer som har mistet orienteringen – I har fået styrket det indre kompas, så I fra nu af, selv kan navigere gennem jeres eget liv. Undervejs har der været dage med dårligt vejr, enkelte store bølger som har rusket i flokken – men vi har forsøgt at give dig så mange redskaber og håndtag som muligt, så du nu selv kan stå ved roret og styre dig gennem de mange udfordringer, valg og muligheder, som du vil møde på din videre vej ud i livet. I og vi har sammen været på en fantastisk rejse. En dannelsesrejse. Været

STABY blev et år for livet! Forhåbentlig et trygt, sjovt og udviklende år. Kravene og forventningerne til jer var der gennem hele året - og måtte gerne være høje. For der er motivation i at kravene og forventningerne er høje. Vi håbede for jer, at vi kunne tænde, så I ville brænde for noget, og samtidig blive dygtigere og klogere! Jeg håber, I tænker, at STABY har været en efterskole, I kunne bruge til noget!

en del af vores fælles familie - som findes på STABY. Hvis jeg skal sætte nogle ord på året i år - kunne det være glæde, smil, sammenhold, mangfoldighed, forskellighed, rummelighed - og udfordringer. Vi har haft et mangfoldigt fællesskab, hvor der var plads til alle, samt plads til at undersøge, eksperimentere og finde nye sider af sig selv. Det har været året, hvor vi skulle lave en antimobbestrategi - heldigvis har vi ikke haft meget brug for den, da alle har vist stor respekt og accept af hinanden - og været fantastiske kammerater. Så den del har i klaret fantastisk flot. Mangfoldigheden har været vigtig, det er et ord som rummer accept og respekt. Det betyder, det at forstå, at hvert enkelt person er unikt og at anerkende de individuelle forskelle, som vi har fra hinanden. Disse kan være køn, seksuel orientering, alder, fysiske og psykiske tilstande, religiøs overbevisning, politisk orientering,

uddannelse, ideologier, værdier og meget mere. Kombinationen af disse faktorer er, hvad der gør os til unikke individer. Mangfoldighed er blevet et buzzword mange steder, for man har forstået, at mangfoldighed kan betale sig i sidste ende. Det er lig med innovation, øget kvalitet, øget samarbejde med kammeraterne og en tættere kontakt. Det skyldes den synergi som opstår eleverne imellem og elever og medarbejdere, hvis skolen formår at skabe et trygt og inkluderende miljø, hvor mangfoldigheden kan blomstre og det er bestemt lykkedes med dette elevhold. Forskelligheden gør stærk - og på Staby Efterskole er det meget vigtigt det være sig elever, ansatte og skolens mange tilbud. Vi er sammen - der er samhørighed og det hele gøres kun stærkere af de mange forskellige bidrag, som hver enkelt yder - hvilket gør fællesskabet endnu stærkere, meningsfuldt og unikt.

Hvad kan man forvente at I har fået med herfra? 1. Personlig udvikling 2. Livslange relationer 3. Masser af oplevelser 4. Interessant og inspirerende skolegang 5. Træning i personlig disciplin 6. Blevet bedre fagligt 7. Større social forståelse 8. Du har fået udvidet din horisont 9. Større modenhed 10. Venner for livet Noget af det, som jeg vil huske tilbage på fra denne årgang: • Nytårskuren - med utrolig flotte unge mennesker og lanciers • Helt almindelige hyggeweekender og tossede temaweekender • 9. kl. tur til København + 10. kl. tur til London • Springcups (individuelt og hold, med masser af medaljer og pokaler) • 6 pokaler i 4-skolecup • Drengene der kvalificerede sig til DM i indefodbold • Pigerne kvalificerede sig til DM i volleyball

• Idrætsdagen - hvor I vandt flere 1. pladser end sidste års hold. Pigerne vandt rigtig mange discipliner - bl.a. også tovtrækning Gymnastikopvisningerne, hvor gymnastikken, musikken og jeres vilje, evner og udstråling var imponerende – hver eneste gang der skulle opvises. Vi har fulgt jer næste overalt – og hvor har det været skønt at se den glæde, overskud og energi I udstråler, når I har været sammen og lavet jeres flotte program. Meget flot, gennemarbejdet og seværdig opvisning, som har fået meget ros og anerkendels. Boxen - hvor taget næsten lettede. Musical - Far far away - En storslået musical med flotte anmeldelser pga. det flotte setup, skuespil og musik Musik og koncerter – fylder ligeledes en del i løbet af året. Vi har haft mange talenter, som har arbejdet og udviklet sig i musiklokalerne. I har været til koncerter på skoler, gader og stræder – og også her været med til at gøre Staby kendte. Linjerne i 10. klasse, som har arrangeret mange aktiviteter for børn. En fantastisk forsommer med sommertemperaturer - der skabte masser af liv på vores udendørs område - ikke mindst multibanen med tennis. De seje marathonløbere, som trænede gennem vinteren og foråret – og som alle gennemførte Copenhagen Marathon. Virkelig en kraftpræstation. Vore brætspil er slidt op flere gange – I har virkelig hygget jer med brætspil gennem hele året. Hyggeligt elevhold – jeg har ikke tal på hvor mange gange der har stået

”hyggelig aften” i dagbogen på Viggo. I er virkelig også blevet udfordret gennem året - på nye ukendte områder – men I har alle vist stor forståelse, opbakning – og været en del af at tingene kunne lykkes. Jeg tænker naturligvis på: • En graviditet i november • Alvorligt skiuheld i Østrig • Rigtig meget influenza efter skituren - langt hen i marts måned • Alvorligt kræfttilfælde i marts • Meningitis i marts • Et par 9. kl. drenge, som har været alene hjemme – en stor del af året. Naturligvis de daglige udfordringer som altid opstår på en efterskole som f.eks. uenigheder, kærestesorger, rengøringsproblemer, morgentur med mere. Men sammen har I klaret det hele i stiv arm – I har ved sammenhold og fællesskab støttet, lyttet og hjulpet hinanden gennem de svære og udfordrende perioder. Mht. den sidste periode med prøver og karakterer, så synes jeg, at I har tacklet det flot gennem hele prøveperioden - og det at gå til prøver på en utrolig fokuseret og skarp måde. Der har ikke været hysterisk stemning - I er gået til opgaven med både viden og vilje - og har for langt de fleste klaret sig utroligt godt - et stort tillykke med det. Vi vil gerne være med til at udvikle unge mennesker, som kan gå ud og være ansvarlige og medbestemmende. I den sammenhæng, vil jeg også gerne fremhæve og rose vores elevråd, som I år har været et rigtig

til at give eleverne en uforglemmelig oplevelse for livet. TAK til bestyrelsen for jeres store interesse og opbakning til skolen – vi har igen i år haft et særdeles godt og konstruktivt samarbejde og I har gennem året været gode sparringspartnere og medspillere - nye ideer og opgaver venter - og vi glæder os til det videre samarbejde om Staby Efterskoles udvikling sammen med jer!

godt sparingsudvalg, hvor I er blevet inddraget og hørt i mange forskellige emner - og hvor er det dejligt, at vi kan diskutere og vende tingene - også selvom vi ikke altid er enige. I har haft ansvaret for mange arrangementer, samt blå bog, tøj, trøjer samt ikke mindst indflydelse på regler samt indretning af opholdsstuen - som virkelig er blevet en stor succes. Tak for indsatsen for hele holdet. Der skal naturligvis også lyde en meget varm TAK til jer forældre for den tillid, I har vist ved at sende jeres søn eller datter på Staby Efterskole. Tak for lån og tak for opbakning, for forståelse og accept af de små og store

beslutninger vi har taget. Der er sket rigtig meget med jeres dreng/pige – der er ombygget og justeret her og der – Rigtig mange elever har nået meget længere end de individuelle mål de satte og lykkedes. Held og lykke med det videre projekt. TUSIND TAK til alle skolens ansatte for jeres altid aktive og ihærdige indsats. Ingen af jer kan undværes – I har hele vejen troet på konceptet og ydet det maximale for at få tingene til at nå sammen og blive noget særligt. Tak for jeres store engagement, smil, energi, udholdenhed og vilje – også når der var meget at se til og når det gik rigtig stærkt – I har alle været med

Kære elever – ”fremtiden er et land, som vi ikke har noget kort over”. Sådan er det også med jeres personlige fremtid. Den findes der heller ikke noget kort over. I er selv med til at forme jeres fremtid med de valg, I træffer om, hvem I vil være, hvilken forskel I vil gøre - og hvilke retninger I vil vælge. Når I skal vælge retning på jeres videre vej gennem livet, så brug bådehovedet og hjertet. Når I skal vælge retning på jeres videre vej gennem livet, så hav mod til at træffe de nødvendige valg, også når I ikke helt kan overskue konsekvenserne. Hvis I vil noget med livet, både uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og i livet i almindelighed, så skal I nemlig vove noget. Søren Kierkegaard formulerer det således: ”At vove er at miste fodfæstet en kort stund. Ikke at vove er at tabe sig selv.” Så prøv jer selv og livet af – vov noget med jeres liv. TAK for et godt og udviklende efterskoleår - held og lykke

Fodbold

Mindeord om Britta Sønderskov Af tidl. forstander Thorkild Sønderskov

Mit bidrag til Budstikken 2018 skal være mine ”børns” mindeord om deres mor, Staby Efterskoles lærer gennem 6 år og forstanderinde i 24 år og 3 måneder, Britta Sønderskov. På en smuk forårsaften – fredag den 27. april – sov Britta Sønderskov stille ind på Anker Fjord Hospice, omgivet af hele sin nærmeste familie. Årsagen til Brittas - for tidlige - afslutning på livet, skal findes i et længere sygdomsforløb. Britta var helt unik, men det var hendes cancertype desværre også. Britta blev født i Århus, men flyttede tidligt med sine forældre og søster til Ringkøbing. Brittas far var uddannet mejerist, og fandt senere drømmejobbet som vandløbsbetjent ved Ringkøbing Amt. Brittas mor var primært hjemmegående og havde blandt andet et job i en møbelbutik i Ringkøbing. Det var i Ringkøbing, Britta havde sine skoleår, og det var også her hendes skoleleder fortalte hende, at hun ville egne sig som lærer. Britta søgte derefter ind på lærerseminariet i Nr. Nissum. På seminariet mødte Britta en medstuderende - en lokal ’bondesøn’. Et 10

arrangement på seminariet førte til faste badmintondueller, der igen ledte til fingerfletteri. Den lokale ’bondesøn’ var og er Thorkild Sønderskov. Mens Thorkild læste færdig på seminariet, havde Britta job på Bedsted Skole og senere Nr. Lem Skole ved Lemvig, alt i mens de boede på Thorkilds fædrende gård - Østergaard. I 1972 rykkede de sammen teltpælene til Staby, hvor Thorkild havde fået en lærerstilling på Staby Efterskole – og hvor Britta et halvt år efter også fik ansættelse. Her var de frem til 1978. Allerede på dette tidspunkt havde Britta vist sit talent for lærerfaget – hun fik og løste de udfordringer, ingen andre havde haft held med. I 1978 rykkede Britta og Thorkild, og nu med to små piger, til Revninge på Fyn. Kertemindeegnens Friskole, som var i krise, fik Thorkild som skoleleder og Britta som lærer. Her var de frem til 1984, og havde da sat et solidt aftryk på skolen og hos mennesker i og omkring skolen med deres engagement og tilgang skolens dagligdag. I 1984 flyttede de endnu en gang, og denne gang med to piger og en dreng, til Staby i Vestjylland – tilbage til Staby Efterskole. Denne gang flyttede de ind i forstanderboligen på Staby Efterskole. Forstanderparjobbet overtog de fra de tidligere læremestre Hilda og Kresten Hagsten – dog på nær ca. 5 1/2 mellemliggende år ved et andet forstanderpar. Årene 1984-2008 på Staby Efterskole blev for Britta og Thorkild en livsstil og et livsværk – en livsstil, der smittede og som de delte med engagerede og loyale kolleger. De skabte hverdage, uger, måneder og år med fokus på det vigtigste – eleverne.

Gennem årene udviklede Thorkild og Britta sammen det visuelle og nemt forståelige værdigrundlagshjul med 4 eger – de 4 K’er. K for Kontakt, Krav, Konsekvens og Kærlighed. De beskriver så fint Brittas og Thorkilds forhold til de mange tusinde elever og deres dannelsesrejse ved opholdet på Staby Efterskole. Dannelse var ét kodeord for Britta og Thorkild. Et andet var udvikling, og af samme årsag blev Staby Efterskole gennem årene også udviklet og udvidet gennem flere store tilbygninger samt renoveringer. De sørgede for at rammerne på skolen var tidssvarende og eftertragtede for elever og medarbejderne. Skolelivet har altid fyldt meget i Brittas liv. Hun satte en ære i, at både elever og medarbejdere havde det godt. Hun have en helt unik evne til at ’læse’ sine omgivelser og agere derefter. Brittas dør stod altid åben, og det vidste hendes omgivelser. Hvis der var nogle elever, som havde behov for en ekstra snak med ’skolemor’, så kom de gerne på besøg i forstanderboligen. Årene frem til 2008 havde budt på en fyldt efterskole med glade elever og positive medarbejdere. 1. november 2008 gav Britta og Thorkild forstander-stafetten videre til Jette og Anders. For Britta og Thorkild blev det starten på et nyt og aktivt pensionistliv. Et liv fyldt med venner, liv og gøremål – herunder gymnastik, bestyrelsesarbejde, sejlture, rejser til udlandet og en masse tid med børn og børnebørn. I årene efter efterskolelivet nød Britta stadig kontakten med tidligere elever og medarbejdere fra både Kertemindeegnens Friskole og Staby

Efterskole. Hun elskede at møde de kendte ansigter på sin vej og havde stadig en stor interesse i deres liv – oplevelser som hun ofte fortalte om i hjemmet. Brittas første prioritet har altid været familien. Hun satte stor pris på nærvær og oplevelser med familien noget de tre børn og svigerbørn samt 8 børnebørn nød til fulde. Hun fulgte aktivt med i hvad de alle foretog sig, og gav gerne en hjælpende hånd, når der var behov for det. Ingen har nogensinde været i tvivl om, at ethvert besøg, telefonopkald eller sms til Mor/Mormor/Farmor/Svigermor skabte glæde og betød utroligt meget for hende. Britta har hele livet nydt ’det frivillige arbejde’ blandt andet i DGI-regi som gymnastikinstruktør eller arrangør af bedsteforældre-camps. Hun var ligeledes tilknyttet gruppen af frivillige hjælpere omkring Bovbjerg Fyr sammen med Thorkild. Det aktive samvær med andre mennesker gav en masse dejlige oplevelser og mening med livet for Britta. Britta var et meget positivt menneske, og som Hans Nørkjær (præst ved Valgmenighedskirken i Lemvig) sagde i sin tale til Brittas begravelse, så elskede hun livet højere end hun frygtede døden. Britta blev 71 år, men havde mod på mange flere år. Britta har givet så meget til så mange mennesker. Hun var en uendelig kilde af kærlighed. Britta efterlader sin mand (Thorkild) samt deres tre børn (Tina, Winnie og Rune) og deres familier. Savnet er stort. Æret være Britta Sønderskovs minde Rune, Winnie og Tina

Supplerende kan jeg oplyse for alle, at det hidtil i dette år har været ganske hårdt og sorgfuldt. På trods af, at kemobehandlingen stoppede med at have nogen virkning i efteråret 2017, forblev Britta optimist, ligesom vi begge troede og håbede på, at der måtte findes en løsning eller ske et mirakel. Det kunne ikke passe, at Britta som 71årig skulle slippe livet og tages væk fra os alle. Men kræftcellerne arbejdede ufortrødent videre uden påvirkning af medicin og livsvilje. Stille og roligt vinteren igennem blev Brittas udfoldelsesmuligheder mere og mere begrænsede, ligesom kræfterne blev færre og færre. De sidste uger op til Brittas død på St. Bededag accelererede sygdommen meget. For Britta var der kun èn stor værdi tilbage i livet – at være tæt sammen med sin familie og nære venner. Og hvor hårdt og meningsløst det end var, stod vi alle, børn, svigerbørn, børnebørn, søster og jeg selv rundt om sengen på Anker Fjord, da hun den 27. april kl. 19.50 tabte sin ”brydekamp” mod kræftdøden. Da gråden ophørte, blev der så forbandet stille. Den glade og smilende Britta var ikke mere iblandt os. Hun, der gav så meget til så mange, tabte med den højeste pris. Og for os er det fortsat vanskeligt at se en mening i det meningsløse. I Henrik Ibsens fortælling om Terje Vigen, der ved ankomsten fra Danmark til Norge erfarede, at hans kone og barn var døde af sult, mens han forsøgte at hente det livsnødvendige korn i sin robåd over Skagerak, udtrykkes det således: Citat ”Han sørgede en dag, kan hænde to, så rystede han

sorgen af.” Min og vores verden er ikke som hos Henrik Ibsen med de klare og skarpe værdier. Til gengæld ved vi, at vi skal videre med vores tro på livet. Og vi må så tage kampen på vores måde. Jeg har ved forskellige lejligheder og i fortælletimer med eleverne ofte anvendt et kinesisk ordsprog af Lao-tse, som har betydet meget for mig som menneske, leder og forstander. Det lyder således: ”Jeg har tre skatte, som jeg hæger om: Den første er kærligheden, den anden er nøjsomheden, den tredje er ydmygheden. Kun den som elsker er modig. Kun den nøjsomme er storsindet, og kun den ydmyge egner sig som hersker.” Hvor der er kærlighed til – hvor vi elsker hinanden – må vi også være indstillet på at miste, hvor svært det end er. På en måde er det kærlighedens pris. Det giver mening! Vores efterfølgende kamp giver også mening – om end den er hård! Tak til alle, som med skriftlige eller mundtlige hilsner, blomster, kranse eller gaver ved Brittas død og begravelse tænkte på os. Det var dejligt, men også helt overvældende. Som person havde Brittas livsglæde og udstråling sat sig spor langt ud over Staby Efterskoles grænser. Jeg vil slutte med at ønske Jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Opholdsstuen - en fornyelse Af eleverne Alette Berg Dahlstrøm og Line Brandt Nygaard Bruun

Opholdsstuen fik i foråret 2018 sin forandring, hvor eleverne fra årgangen 17/18 var med til at udtænke ideerne bag den nye opholdsstue. Det var meget vigtigt for eleverne, at det skulle blive et samlingspunkt på skolen og et hjemligt sted at være. Det startede med at opholdsstuen var delt i to rum, et større rum, hvor man kunne sidde i lænestole og sofa, og spille pool og brætspil. Andet rum var Bioteket, som var en god blanding af bibliotek og biograf. Bioteket var bl.a. en af grundene til at eleverne synes det skulle renoveres, fordi eleverne blev delt op. Derefter var der nogle elever fra elevrådet, og de var med i planlægningen af den nye opholdsstue. De besluttede i udvalget, at rive muren mellem Bioteket og den gamle opholdsstue ned, for at skabe et større

og mere fælles rum. Alt fra bund til top blev renoveret og malet. I dag ser opholdsstuen helt anderledes ud. Der er kommet store vægfotografier på de 2 største vægge. Det er begge natur-fotografier, som gør at rummet går bedre i ét med naturen. Begge fotografier er taget her i omegnen. Det er med til at skabe en hjemlighed og gør hele rummet hyggeligt og anderledes. Derudover er der kommet et sofaområde, hvor man både kan se fjernsyn og spille PlayStation. Der er også kommet bordtennis, og pool-området er blevet renoveret. Der er også masser af sofaer, hvor man kan spille forskellige spil og nogle højborde, hvor man kan lave gruppearbejde. Hele rummet er lykkedes rigtig godt, og giver en god hjemlighed og følelse af fællesskab. I opholdsstuen skulle der ligeledes

kunst/billeder på væggene og i den forbindelse havde vi tidligere været i kontakt med Mikkel Jesequel fra naturbilledertildinbolig.dk, som kom med mange spændende forslag. På Mikkels blog kan man læse følgende om opholdsstuen:

Naturen er identitetsmarkør og repræsenterer noget blivende i en ellers skiftende hverdag De er fremsat af Anders Boll Mikkelsen, der er forstander på Staby Efterskole. Efterskolen fylder snart 100 år og har på de mange år opbygget et rigtig godt navn, som er med til at sætte lille Staby på Danmarkskortet. Rigtig man-

ge kender ikke Staby, selvfølgelig, men mange kender efterskolen, som har plads til 180 elever og fokus på idræt og sang og musik blandt andet. De gør meget ud af hele tiden at indrette skolen optimalt. Det er en svær opgave, for bygningerne skal jo både fungere som skole, men også være elevernes hjem og ikke være alt for klinisk og institutionelt. Det nye fællesrum skulle afspejle skolens omgivelser Lige nu har skolen indrettet et nyt fællesrum. Tre små lokaler er slået sammen til et stort - væggene væltet. Her er plads til både sofahygge, bordtennis og seriøst gruppearbejde med arbejdsbordene. Men væggene skulle også have en tur - de skulle ikke være hvide og kolde. Og skolen valgte i samarbejde med eleverne, at det var naturbilleder, der skulle op. Og de skulle være store. Derfor bestilte de to store fotostater hos mig (hvor fotoet et printet på tapet, som kan sættes op og udfylde hele væggen). Valget faldt på to panoramaer: et af den smukke vandreklit ved Spidsbjerg med Vesterhavet i baggrunden. Og dette billede, du ser øverst, som jeg har valgt til ugens billede: rørskov og strandeng ved Ringkøbing Fjord. Og nu skriver jeg noget mærkeligt: Jeg havde faktisk ikke regnet med, de valgte dette billede. Jeg tænkte, de måske ville have noget "vildere", hvis man kan sige det. (Nu var det også et graffiti-tryk, som billedet skulle afløse.)

Da jeg tog dette billede i sin tid, syntes jeg, himlen var dejlig sommeragtig: blå med smukke skyer, og den flotte fjordudsigt i baggrunden. De forfaldne, men charmerende gamle pæle laver en linje ind i billedet, og strandengene er bare så typisk et vestjysk landskab, som man vil møde det på en køretur her. Og det var netop dét, der gjorde at efterskolen valgte det. "Man får lyst at køre derhen på sin cykeltur," sagde forstanderen blandt andet om valget. Udvider rummet og skaber ro I skolens pressemeddelelse om den nye indretning sagde han også om billederne, som er blevet taget rigtig godt imod: "Jeg synes, billederne udvider rummet på en måde. De minder os om, at vi er en del af noget fedt herude, hvor

vi ligger midt den smukke natur tæt på hav og fjord. Det er en stor del af vores identitet her, at vi er så tætte på naturen, og man får jo helt lyst til at tage derud, når man ser billederne." Anders Boll Mikkelsen fortsatte i meddelelsen, hvor han også forklarer, at billederne er med til at skabe ro: "Dels bliver man rigtig godt tilpas af de dejlige motiver og lækre farver. Og dels er eleverne så vant til noget, der hele tiden skifter. Det her viser noget blivende, og det giver måske også en form for ro, tror jeg." Det synes jeg, var så fint sagt. Og en god understregning af de billeder, de har valgt, som netop viser den typisk vestjyske natur, som den har set ud i mange generationer, og som den forhåbentlig vil blive ved med at kunne opleves.

BUDSTIKKEN 1968

De var godt kørte Af tidligere forstander Kresten Hagsten

Under den digtning, Søren Kierkegaard kalder selvprøvelse, har han berettet om en rigmand, der i udlandet lod købe et par aldeles fejlfri og udmærkede heste, som han selv ville have til sin egen fornøjelse og fornøjelsen af selv at køre. Der gik vel et års tid, og i dette år havde rigmanden kørt så ofte og så slet med hestene, at de nu var blevet matte og døsige, deres gang uden holdning og sluttethed, intet kunne de tåle, intet udholde, næppe kunne han køre een mil uden at standse, nu og da gik de i stå allerbedst som han sad og kørte, og dertil havde de fået allehånde nykker og uvaner, og uagtet de naturligvis fik foder i overflod, blev de magere dag for dag. Da lod rigmanden kongens kusk kalde, for at han skulle prøve igen at få hestene til at gå og løbe ordentligt.

Den kongelige kusk kørte nu hestene i een måned, og nu var der ikke på hele egnen noget par heste, der således kunne holde ud at løbe om det så var syv mil i eet træk uden at standse, intet par heste, der bar hovedet så stolt, hvis blik var så fyrigt, hvis holdning var så skøn … Hvori stak nu alt dette? Jo, det var let at se. Rigmanden, der uden at være kusk, gav sig af med at være kusk. Han kørte hestene efter hestenes forstand på, hvad det er at køre. Vi lægger mærke til, at hestene var fejlfrie, da rigmanden fik dem. Han ødelagde dem på mindre end et år, men da kongens kusk kom til at køre dem, blev de igen fejlfrie som heste, livlige, fyrige og udholdende. Vi lægger også mærke til, at hestene fik alle mulige nykker og uvaner, da rigmanden

kørte dem, mens sligt rent fortog sig, da kongens kusk fik tømmerne. Det siges, at en dårlig traktorfører kan ødelægge en traktor for en landmand ved at bruge den forkert, undlade smøring, rensning af luftfilter o.m.a, altså ved at misbruge traktoren. For årtier siden, da jeg som ung karl tjente på landet, var det ret almindeligt kendt, at en karl, der var en meget dårlig kusk, kunne ødelægge et spand heste på mindre end eet år, så de ikke kunne trække noget, blev stædige, blev brækkede i bringe og nakke o.s.v. En ny karl kunne følgende år få held til at oprette meget af den skade, den dårlige kusk havde forvoldt hestene, dels ved pleje, og dels ved netop at være kusk. Akkurat det samme kender vi fra mange af dagliglivets områder. I skolen går det godt

med en klasse. Eleverne hører efter og lærer en masse hos en afholdt lærer, der netop har det ved sin person, at han kan ”køre”. Han er måske slet ikke hård, hidsig, stram, streng og andet negativt. Måske er han tværtimod venlig, men bestemt, er som en god ældre kammerat, er dygtig i sine fag, har ligesom to hjerter; et for stoffet og et for eleverne. Han er guld værd for disse unge mennesker. En anden lærer kan komme til at overtage samme klasse, og i løbet af kort tid er eleverne fulde af nykker og unoder, vil intet tåle, kan intet lære, intet udholde, er fulde af klager og er i opposition mod alt, hvad der serveres fra den anden side af katederet. Nu bruger Søren Kirkegaard dette billede af heste, der køres slet eller godt, og jeg føjer billedet fra skolen til, men det egentlige i Søren Kierkegaards selvprøvelse og det væsentlige, jeg ønsker at slå fast her, angår slet ikke nogen ydre kørsel af heste eller af medmennesker. Nej, den egentlige ”kørsel”, du og jeg får brug for at præstere, er kørslen af os selv, så ikke vort øje bliver mat og døsigt, at ikke vi bliver uden holdning – og her tænker jeg navnlig på livsholdning, karakter, livssyn, vilje til at ville, evne til at tåle, styrke til at holde ud selv under prøvelser. Som eksempel til efterfølgelse henviser Søren Kierkegaard os til de tolv apostle, der trak kristendommen igennem og efter den rædsomste målestok mod hele folkets vilje, men de trak den igennem, netop fordi de var så godt kørte – i ydre og indre henseende. Måske havde helligånden taget magten fra dem og givet dem livet.

Hver af os skal være kusk. Hver af os skal køre og køres. Magt skal der til. Livet er os givet. Hem der så har magten og giver livet, ved vi måske ikke, kan ikke finde ord for og kan måske slet ikke blive enige om. Fordum talte man om mennesket, det ukendte. I vore dage taler man om menneskets mange facetter (slebne flader) eller om vore mange aspekter, om facetternes og aspekternes koordinering til det harmoniske menneske. Men bliver mennesket eller dets livsførelse ret meget anderledes af de fine ord. Vi erkender, at mange faktorers samspil er afgørende for selve livsforløbet, at evner, sundhed, sygdom, nød o.m.a af godt og ondt er virkeligheder, vi må regne med på vor vej, det dagetal, vi lever. Men vi ved også, at ydre tilskikkelser i vid udstrækning kan forværres eller lettes i ikke ringe grad af den måde, man tager vilkårene på. Den indre rankhed og hele livsholdning kan måske netop styrkes under trange ydre kår. Tænk på biskop Jens Grand, der sad i fængsel i et usselt, fugtigt hul under et fangetårn, for at han skulle knækkes, sultes og bøjes ind under kongemagten. Men hvad skete. Han sagde: ”Mit legeme kan skørnes under den behandling, men mit sind, min tanke, min ånd styrkes daglig, så jeg kan tåle enhver form for legemlig lidelse.” Eller tænk på Eleonora Kirstine Ulfeldt som fange i Blåtårn. Læs hendes ”Jammersminde” og fryd dig over et menneske i stedse indre vækst trods ydre elendighed, et velopdraget menneske i selvopdragelsens smedie.

Nu kom jeg til at nævne Eleonora Kirstine, men historien – ikke alene den danske – er fuld af beretninger som mennesker, der bestod eller faldt ved livets korsveje. Store skikkelser, der på en særlig ophøjet livsbane pludselig rammes af en uafvendelig skæbnes ødelæggende magt, har altid grebet mig dybt. Bibelens store navne, historiens store skikkeler fra slægtens barndom og første ungdom har, synes jeg, en uforgængelig og fængslende tiltrækningskraft. Det gådefulde, det uudgrundelige ved disse fordums store førere og vejvisere, der var med til at forme selve historiens udvikling i et vist tidsafsnit, lader os på belærende måde ane forbindelsen mellem lykken og ulykken, mellem den strålende stigen og det ulykkelige fald, mellem sejren og de bitre nederlag. I sin læsning om dem kan man søge at trænge ind i de dunkle dybder i personlighedens karakter eller forholdenes tæt

sammenslyngede forudsætninger og drage lære for ens egen hverdag. Mange af historiens og litteraturens skikkelser var godt kørte og godt kørende. Deres egen opdragelse – oftest fortrinlig – var blevet afløst af deres egen selvopdragelse, hvorved nye uanede vækstmuligheder åbenbarede sig. Når jeg her taler om at være godt kørt, tænker jeg slet ikke på, at de ene menneske skal køre det andet mere eller mindre hårdt, dispotisk, diktatorisk, autoritært – aldeles ikke. Nej, jeg tænker først og sidst på det enkelte menneskes egen selvopdragelse til afløsning af den fra forældre eller andre voksne under opvæksten modtagne opdragelse, der skulle gøre en mere egnet til at færdes i et, vi kalder det moderne samfund; thi jeg tror ikke, at et menneske kan udvikles uden selvopdragelse. Som det er en helt privat sag, hvordan du og jeg beder – om vi beder, er det ligeledes en helt privat sag, om vi opdrager os selv – kører os selv godt eller slet, men resultatet bliver uomtvisteligt derefter. Findes ingen kusk, er der ingen livsholdning, intet mål, ingen mening, ja, så ender livet på tilfældighedernes overdrev. Hvis vi derimod ”kører” os selv vel med viljens mellemkomst, kan livets dagetal blive meningsfulde, rige og til velsignelse ikke bare for en selv, men også omgivelserne. For en menneskealder siden advarede M. Pontoppidan sine medmennesker mod helvedhundene: bekymringer, grublerier, ærgrelser eller misundelse, som hindrer det enkelte

menneskes frie udvikling. Uagtet jeg ved, at det slet ikke er moderne at tale om et menneskes indre frihed, er min psyke meget mere optaget af selv at opnå og henlede mine medmenneskers opmærksomhed på netop den side af livet, frem for hele tiden at snakke frihed – frihed for arbejde, kortere arbejdstid, længere ferie o.s.v. Jeg ængstes ikke nær så meget for lidt autoritet fa mine overordnedes side som for indre slaphed og manglende livsholdning og ståsted og evne til at sige et klart ja eller et afgjort og uigenkaldeligt nej. Ingen af os undgår bekymringer. Men hvad er det, der bekymrer os så dybt? En klog mand sagde engang, at halvdelen af vores bekymringer viser sig oftest af være overflødige. Ængstelser undgår vi ej heller, men vi kan da gøre forsøg på at styre opmærksomheden bort fra dette ængstende; thi jo mere vi tænker derpå, des mere ængstes vi og des flere cigaretter, nervepiller og pulver skal vi have for dog i nogen måde at bevar balancen. Grublerier er unyttige tænkning. Ingen kan leve et liv igennem uden at tænke eller da gøre forsøg på at tænke. Ethvert tankearbejde, der fører til klarere sandhedserkendelse er nyttig og påkrævet, men når vor tænkning bare bliver til ørkesløs grub-

len uden noget fast holdepunkt eller lyspunkt, så det hele bare kører rundt i hovedet – også efter at man har lagt sig for at sove, må igen viljen hidkaldes og styre tankerne ind på højere, renere, mere udviklende tankeområder. Det er noget, man ikke duer til lige straks, men evner til at styre tankerne kan udmærket opøves ved træning. Til at bevare sin personlige frihed hører også den ydre ting, at man søger at holde sig i form, at man bevarer ungdommens spændkraft og livsmodets friske takt op gennem årene. Vi er frie borgere i et frit land. Vi nyder en aldeles udstrakt frihed og et væld af personlige goder. D.v.s. at vi også har frihed til at holde os i form. Frihed til daglige legemsøvelser. Frihed til at løbe, cykle, gå lange krævende ture. Frihed til at stå op på armene hver dag. Frihed til at lade være. Vi er så oplyste om gavnlige og skadelige nydelses- og næringsmidler, som vi frit kan vælge mellem. Også her gælder det om evnen til at ”køre” sig selv – eller ikke, men selve livsforløbet retter sig eftervor evne til at køre eller ikke køre os selv. Søren Kierkegaard beretter, at de (apostlene) var godt kørte. Er vi – du og jeg – godt kørte – hvorfor – hvorfor ikke.

Jump & Dance er et nyt tiltag her på Staby Efterskole Konceptet bag Jump & Dance er bygget op omkring det at lave en opvisning på kun ÉT døgn. Campen er for drenge og piger som går i 5. til 8. klasse og tilbyder rytme eller spring på alle niveauer. Det giver camperne mulighed for at fordybe sig i det, DE brænder for.

Vores 10. klasses gymnastiklinje står sammen med gymnastiklærerne for at undervise i spring, koncept, rytme og dans som de selv har lavet. De har brugt mange uger på at planlægge den bedste opvisning fyldt med alt, hvad en gymnastikopvisning indebærer.

Lyder det he r som noget fo r dig, så skyn d dig at tage en ve ni hånden og gå ind på vores hje mmeside for a t tilmelde dig

Staby Cup 2018:

Al begyndelse er svær - ikke nødvendigvis! Af lærer Michael Brink

At starte noget spritnyt op helt fra bunden, er altid på en og samme tid lige dele angstprovokerende og ekstremt spændende. Med det in mente at man lægger stort set hele ansvaret over på 16-17-årige efterskoleelever, gør ikke den procentuelle angstdel mindre i ovenstående ligning. Dog blev alle bekymringer og bange anelser gjort til skamme, da Staby Cup 2018 var færdigafviklet en smuk forårsdag i starten af april. Ideen til en elevafviklet fodboldturnering for ungdomshold opstod hos forstander Anders B. Mikkelsen, hvorefter vi sparede omkring at udvikle

konceptet allerede i efteråret 2017. Kort derefter blev opgaven lagt ud til eleverne på Fodboldlinjen, som greb den efter bedste evne. I starten var det kaotisk, men eleverne organiserede sig dygtigt i forskellige grupper, eksempelvis: projektledere, marketing, præmier, dommere, kampskemalæggere, praktiske koordinatorer osv. Stævnet endte ud med fem U12hold, hvoraf et enkelt kom hertil helt fra Sønderjylland. Ydermere kom to hold allerede fredag aften på træningslejr, hvor fodboldlinjeleverne arrangerede aftenaktiviteter og hyggede sig med dem. Lørdagen forløb,

som eleverne havde planlagt det med jævnbyrdige kampe, musik på højtaleranlægget, et rødglødende kasseapparat i slikboden, kampinterviews til Facebook, buffet til alle spillere og forældre, fælles præmieoverrækkelse samt Staby Cup-trøjer til alle deltagende. Det har været skønt at følge eleverne i denne proces, hvor nogle virkelig har taget et enormt ansvar og udvist imponerende lederevner - sider og kundskaber hos unge mennesker, som man først ser, når man tør give dem ansvaret uforbeholdent.

Gymnastiklærer i Costa Rica Af tidl. elev Anna Hamborg Pedersen

For 10 minutter siden skinnede solen. Nu står det ned i stænger. Sådan er en typisk eftermiddag i Costa Rica – fuldstændig uforudsigelig. Både når det gælder vejret og ja… alt andet. Her har man en plan, til man lægger en ny. Og hvis man ikke har en plan, så skidt med det. Derfor var det også med ganske få informationer og uden ret klare forventninger, at jeg for snart to måneder siden landede i San José lufthavn sammen med min gode ven Sebastian. Vi havde begge gået på Ollerup Gymnastikhøjskole et halvt år forinden og kunne der ansøge om at komme ud i verden og undervise i dansk

gymnastik. Så det gjorde jeg, og jeg tror egentlig ikke helt, det gik op for mig, hvad jeg havde kastet mig ud i, før jeg pludselig stod og svedte i mine lange bukser på den anden side af Atlanten. Nu var der dælme langt hjem. Og dog… for midt i denne travle, larmende storby viste der sig at ligge en perle af en gymnastiksal. Ude fra lignede det mest af alt en lagerhal med en ualmindelig orange port og et stort jerngitter foran, men da vi kom nærmere, fik vi hurtigt øje på skiltet med ”Gimnasia Danesa”. At træde ind af døren for første gang, virkede næsten som en portal til en anden verden. Det var så specielt at se Dannebrog på væggene og redskaber fra PE og Virklund, nøjagtig som vi kender

det hjemmefra. Tænk at gå direkte fra ukendte, tortilleria-fyldte gader og ind i et sted, hvor vi bare straks følte os på hjemmebane. Siden da er vi faldet rigtig godt til. Vi er blevet taget utrolig varmt i mod af så mange glade, gæstfrie og hjertelige mennesker, og vi er aldrig i tvivl om, at de er meget taknemmelige for vores arbejde. Vi underviser i denne ”danske” gymnastikforening, som hedder Tempos. Den er startet af to tidligere Ollerupelever, og flere af de lokale instruktører har selv været på Ollerup. I de tre måneder, vi er her, har vi overtaget undervisningen af alle deres hold og underviser ca. 25 timer om ugen. Det er både spring og rytme, og gymnasterne er mellem 3 og 75 år, så

vi får virkelig prøvet kræfter med lidt af hvert. Særligt de yngste kan være lidt af en udfordring på grund af sprogbarrieren. Vi forsøger os med det spanske og lærer nye ord hver dag – men det er svært. Vi har dog efterhånden lært at gennemskue, om børnene spørger, om de må gå på toilettet, eller om vi snart skal lege ”bjørnen sover” igen. Så jeg er fortrøstningsfuld. Desuden er der masser af hjælp at hente hos de andre instruktører og gymnaster. Især vores seniorgymnaster nyder at lege spansklærere og roser os helt vildt, når bare vi siger ”hola”. De er simpelthen fantastiske, og de gør hver mandag og onsdag morgen til verdens bedste. Mage til livsglade sladdertanter skal man lede længe efter. Et andet af mine ugentlige højdepunkter er træningen med holdet Jovenes, et 18+ springhold med ca. 15 gymnaster fra 20-40 år. Vi mødes to gange om ugen, drenge og piger, og leger, springer, danser, sveder og griner sammen. Nogle træner ophop, andre træner dobbelt-out, og alle fremskridt bliver fejret med vild jubel. Fælles for gymnasterne på alle hold er heldigvis, at de elsker gymnastik! De er helt vilde med at springe, danse, tumle og lege – og med Tempos! Det er sådan en fornøjelse og samtidig en kanon læringsplads for os som instruktører. Vi har helt frie rammer til at eksperimentere, og alle ideer bliver mødt med ”ja manner, lad os da prøve det! ” Ved siden af de ugentlige hold, har foreningen et ”Rephold”, som vi er

redskaber og betongulv formår de at lave drøngod gymnastik og hver dag at sende verdens gladeste unger hjem fra træning. Punktlighed og planlægning er godt nok byer i Rusland for dem, men spontanitet og kreative løsninger udgør glimrende erstatninger. Her er så mange ildsjæle, som lægger utrolig meget energi og frivilligt arbejde i dette sted, og som har gjort et kæmpestort indtryk på mig. Det

medinstruktører for. Holdet er åbent for alle, som går i foreningen, og har en aldersspredning på 70 år. Vi træner hver anden søndag og skal så lave et par opvisninger i december. Jeg synes virkelig, det er en fantastisk ide og nyder sådan at se unge og gamle hoppe rundt sammen. Lige nu ser vi dog ud til at få liiidt travlt med at få opvisningen klar… men i bedste ”latin time” skal vi nok nå det lige i sidste sekund. Masser af grin og højt humør er i hvert fald faste programpunkter, når vi samles, og så har man da et rigtig godt udgangspunkt. Hele ideen med denne udveksling er at udbrede dansk gymnastik og tanker om foreningsliv. Det er et projekt, som jeg nyder at være en del af, og jeg føler mig meget heldig over at være havnet et så inspirerende sted som Tempos. Her er plads til enhver, uanset niveau, og trods tyndslidte

har samtidig gjort mig klar over, hvor fællesskabsskabende gymnastik kan være. Her kommer vi med vores blege ben og excel-ark og bliver en integreret del af hverdagen i et land hvor de danser salsa til morgenmad, og hvor 2 minutter altid er 10. Vi bliver taget i mod med åbne arme og behandlet som familie - utroligt hvad en trampolin og et fejesving kan gøre.

Gymnastik

Tale ved Britta Sønderskovs mindesammenkomst på Staby Efterskole Af forstander Anders Boll Mikkelsen

Velkommen til Staby Efterskole - vi er meget tilpas med at STABY EFTERSKOLE blev valgt som rammen for denne mindesammenkomst for Britta Søndeskov. Det er et sted, som betyder rigtig meget for mange af os, som er til stede - og ikke mindst Britta og Thorkild, samt børn og børnebørn. På egne og Staby Efterskoles vegne vil jeg gerne sige et par ord: Britta dimiterede fra Nr. Nissum Seminarium i 1969. Hun skulle jo vente på dig Thorkild - så hun fandt arbejde på Bedsted Centralskole - et år og næstefter på Nr. Lem skole - to år. Så blev du / Thorkild også færdig på seminariet. I to blev gift i 1970. Oprindelig var planen, at I ville prøve kræfter med folkeskolen - men sådan gik det jo som bekendt ikke - Staby Efterskole kom i vejen (Budstikken 1972). Thorkild du vendte tilbage - for du havde jo været elev i vinteren 1960/61. I 1972 startede I jeres fælles efterskolelærergerning sammen på SE - 1. etape varede indtil 1978, hvor turen gik til Fyn - på Kertemindeegnens Friskole som friskolefolk. I august 1984 vendte i glade og spændte tilbage til Staby Efterskole - som skolens nye forstanderpar. (Budstikken 1984 - hvor der fortælles om beslutningen om at søge jobbet - at I ikke kunne sove, men vendte og drejede mulighederne, fremtiden - og jobbet blev søgt - og I fik jobbet). I vendte hjem til Vestjylland. Tæt på familien - Britta fra Ringkøbing - og du fra Nr. Nissum. I var forstanderparret, som altid gik forrest - og tegnede skolen. Der var styr på 24

skolen, bygningerne, økonomien - og ikke mindst medarbejderne og eleverne. De fire K’er var omdrejningspunktet for arbejdet med de unge mennesker. Thorkild - du var med i processen med at skrive skolens værdigrundlag i slutningen af 90’erne. Her et lille udpluk som giver et lille indblik i den skole i ledede: K for kontakt, krav, konsekvens og kærlighed. De 4 k’er skal være nærværende og synlige i vores færden blandt hinanden. Og de kan tænkes som eger i et hjul - eger, som nødvendigvis må være lige lange, hvis hjulet skal køre jævnt og godt. I vores samspil med eleverne må alle fire K-ord være repræsenteret og huskes som lige vigtige. Vi skal have god kontakt til eleverne. Vi skal være tæt på dem - færdes iblandt dem. For derigennem kan vi få bedre føling med det, som rør sig - bedre kunne støtte og vejlede, hvor det er nødvendigt - bedre og hurtigt kunne gribe ind, hvis det er nødvendigt - bedre kunne glæde sig sammen med eleven, hvor det er muligt. Vi skal stille krav til os selv og til eleverne. Hvis vi ikke stiller krav og holder fast på målsætninger, er det det samme som at være ligeglad. Hvis ingen har forventninger, hvis ingen stiller krav, ender det hele i ligegyldighed. Alt bliver halvgjort. Derfor må eleverne vide - både før opholdet og under opholdet - at vi stiller krav til dem om at gøre sig umage. Midt i alt dette fungerede Britta som mor for jeres egne børn, lærer, skolemor og forstanderinde. Britta var en rigtig bedstemor med slag i…. undskyld mormor og farmor. Britta elskede sang - Britta elskede høj sang - hun havde en skøn flot sangstem-

me. Hun var vild med motion - meget motion. Sås altid i højt tempo - og var naturligvis på morgentur hver morgen (også i ferierne) - også i tiden efter STABY - og så længe kræfterne rakte. Britta fik bevist, at selvom man tager små skridt - så går det alligevel fremad hun var en stærk kvinde - som år efter år var den imponerende vinder af årets 10 km. for skolens piger. Herudover har der jo været gymnastik, golf, sejlads med mere. Britta var altid i gang med projekter ofte i gang med at ordne blomster eller områder både ude og inde. Man kan vel sige, at der var en lille gartner gemt i hende. Hun havde i al fald én af Stabys største køkkenhaver som skulle passes. Britta var kvinden med de mange kasketter. Som lærer skulle hun holde styr på dansk og engelsk. Som skolemor var hun altid på skolen eller lige ved siden af på hjemme-kontoret. Hendes opgaver var mangeartede f.eks. overlærer, rengøringsboss, snakke med forældre, være kærlig, lyttende og støttende overfor elever. Hun var en af skolens studievejledere, hun var også køkkenets personalechef - måske godt at vi har haft dygtigt uddannet køkkenpersonale - for ellers ville Thorkild og Britta have levet af koldskål. Endelig var hun sygeplejerske - og som hun altid yndede at sige, ”Drik godt med vand - det hjælper”. Gad vide, hvordan man egentlig bliver uddannet til at klare alle disse opgaver? Britta var en fantastisk, skøn og ligetil kvinde - hun var elevernes ekstra mor, når de havde brug for det. Hun var altid positiv, glad, med et me-

get smittende humør og høj latter. Kunne man ikke lige finde Britta, så skulle man bare gå efter lyden. Et af hendes slogans var: ”Positiv - æ negativ - a vil æ hør’t”. Hun var et unikt, varmt, enestående og kærligt menneske. Hun var livsglad - altid glad for dagen og livet - sprudlende af energi - og altid engageret i sine opgaver. Hun var ganske enkelt en helt særlig person. Meget social - og havde overskud og nærvær i andres selskab. Hun var der altid - gav så meget kærlighed til så mange - og rummede dem alle. Havde virkelig stor betydning for rigtig mange omkring sig. Hun var ligeledes kittet mellem personalegruppen - og ”ledelsen”, som Thorkild jo bestred. Faglig dygtig lærer - i tiden efter STABY, var der bud efter hende både på STABY og Hover Torsted Friskole. Hun var engageret i gymnastik og foreningsliv. Altid i gang og på vej. Britta vil blive savnet af os alle - ikke mindst de mange tusinde elever og forældre, som hun har været i kontakt med gennem tiderne samt medarbejderne, som har arbejdet sammen med jer. Men også af dig Thorkild - børn og børnebørn, som har været så tæt knyttet. I har jo om nogen samarbejdet i tyk og tyndt - i modgang og medgang - og fået mange store oplevelser sammen. I har altid været gode til at dyrke familielivet og samværet med arbejdsweekender, sammenkomster, fødselsdage, hverdage og ikke mindst skiture - her vil hun blive savnet - men sammen må vi alle huske de mange gode minder vi havde sammen med Britta - og huske at fortælle hinanden om de mange gode oplevelser, hver gang vi mødes. Æret være Britta Sønderskovs minde. Tak for ordet.

Forårskoncert

Foto: Ole Mortensen

Sind, sjæl og scenekunst Af tidl. elev Daniel Edvin Cleman

Det er efterhånden en halv snes år siden, at jeg blev introduceret til scenekunsten, da jeg stod i min allerførste rolle som Tommy i musicalen Pippi Langstrømpe på Staby Efterskole. Der skulle danses, synges og spilles, noget som jeg dengang aldrig før havde prøvet. Her adskillige år senere kan jeg se tilbage og nu forstå, at lysten til at performe strækker sig endnu længere tilbage; det ligger i mine rødder og mit sind. På mange måder var jeg nok en særlig dreng, der havde en lidt livligere fantasi end gennemsnittet. Drengen der altid var den første, der rakte hånden op, når der skulle findes vanvittige idéer til fremlæggelsen – I kender typen.

Men i løbet af mine efterskoleår udviklede det sig til at blive noget større. De kreative idéer og fantasier blev omformet til konkrete ord og handlinger. Det var på efterskolen, at jeg første gang spillede på et instrument, sang min første solosang og vigtigst af alt; mødte elever og lærere, der var lige så fantasifulde, som jeg selv følte mig. Miljøet fordrede den del af mig, der var legende og skør, og blev begyndelsen på en spændende tid som scenekunstner. Efterskolen satte noget i gang, der senere, og den dag i dag, blev mit fuldtidsliv og arbejde. Jeg har sidenhen erhvervet mig et væld af særlige oplevelser, som måske kun mennesker af samme sind ville synes fantastiske: Jeg har danset i dametøj for 2000 mennesker, spillet

morder for en dag og fået buksevand på scenen. Jeg har lavet så mange mærkværdige ting, at hvis jeg nævner dem alle her, ville man nok indstille mig til en helbredsundersøgelse. Det er simpelthen en så gakket tilværelse, men samtidig helt ubeskrivelig og uundværlig for mig. Tanken har da strejfet mig, ”Daniel, kunne du være blevet noget ved matematikken, havde du da været rig og velhavende?”, men jeg har efterhånden indset, at det er en umulighed; mit sind og min krop drages af det skøre univers. På det ene billede kan man bl.a. se mig udklædt som den onde stedsøster fra Askepot (det er mig i den gule kjole). Jo, det var en særlig interessant

oplevelse at skulle spille en ond kvinde med en død kat på hovedet. I den anden ende af skalaen ses et billede af mig som prinsen i Snehvide. I denne rolle var der ingen ondskab, kun kærlighed og længsel. Det sidste billede er mig i rollen som Gummi Tarzan, der er i færd med at få buksevand og få en omgang tæsk af de store drenge. Det er så forskellige facetter af det samme fag, men fælles for dem alle er legen. Det er legen og lysten, der driver personerne i scenekunstmiljøerne, og er i min optik nøglen til at blive skuespiller, musiker eller lignende; hav lysten til at lege. Der er naturligvis også en bagside af medaljen, som desværre er årsagen til, at mange enten dropper tanken fuldstændigt, eller for sent tør at tage springet – dette gælder uanfægtet af

om man er musiker, skuespiller eller danser. Alle fagene har til fælles, at man til tider har et liv, der ”svæver” og aldrig bliver jordnært. I lange perioder kan det føles som om, at man ikke opnår noget. I måneder ad gangen kan jeg gå og tænke, ”hvorfor gør jeg det her?”. Jeg får ikke konstrueret et hus og jeg redder ikke naturen, jeg tænker blot tanker, og omsætter dem til ord. Så hvad skal jeg egentlig bruge det til? Det er et spørgsmål, jeg til stadighed søger et svar på, men er nået frem til en accept af, at det er et fag, hvor man bare skal være. En anelse poetisk, jeg ved det, men jeg er af den tro, at alle mennesker har scenekunsten i sig. Men det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at alle mennesker skal leve af sin scenekunst. Det kræver en særlig dedikation, træning og ikke Foto: Christian M. Andersen

mindst en mavefornemmelse, der gør, at man ikke at kan lade være. At leve et fuldblods- og fuldtidsliv som scenekunstner kan være kompliceret og usikkert, men jeg har efter adskillige år lært at forstå, når dem du holder af, spørger dig, ”hvad med økonomien? Er der nok arbejde at få? Skal du ikke ha’ et rigtigt arbejde? Er du ikke bange for at blive skør? Er det virkelig det, du vil?”, er det blot et tegn på, at mange ikke forstår, at det ikke bare handler om et arbejde, men nærmere en livsstil. Jeg lever i dag af at spille musik, synge, danse, skrive dramatik og ikke mindst spille skuespil. Jeg har ikke kunnet nøjes med kun én del af kunsten, og forsøger at blive så bred i min palet som muligt. Vejen til dette liv er dog ad adskillige omveje og uddannelser. Jeg har været postbud, videokoder, tømrer, folkeskolelærer, men har altid opnået størst ro i sjælen ved at kalde mig selv scenekunstner. Det er dog sjældent, jeg siger, ”jeg arbejder som scenekunstner”, for det er ikke et arbejde. Det er en måde at tænke, opføre sig og være på. Der er ingen grænser for, hvordan man kan finde sin i plads i kunsten, og dette må også være min konklusion på dette indlæg. Tænk ikke på økonomi, arbejdsforhold osv. osv. Har man blot den mindste gnist for kunsten, skal man turde tage sig selv i nakken og tage det spring, der fører en ud i en vidunderlig, af og til svævende, men samtidig helt ubegribelig spændende verden.

IRONMAN - VM på Hawaii Af tidl. lærer Anna Buur Trads

Mit navn er Anna, og jeg har tidligere været ansat på Staby Efterskole, hvor jeg var gymnastiklærer for årgangen 12/13 og 13/14. Jeg havde to fantastiske år som lærer på skolen, og jeg håber på at komme tilbage en dag  Min sportslige karrierer har taget noget af en drejning siden, og jeg står i dag med en kvalifikation til Verdensmesterskaberne i IRONMAN på Hawaii 2019, som er 3,8 km. svømning i havet, 180 km. på cykel og 42,2 km. løb. Dette er sket på tre år, og jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at dette skulle blive en realitet, da jeg for tre år siden stoppede til gymnastik. Efter 20 år som gymnast på diverse forenings-, og landsdelshold og som efterskolelærer i gymnastik, dans og rytme, kunne jeg mærke, at jeg havde brug for at prøve noget nyt. Jeg havde indset at rollen som ”eneste-gymnastiklærer-på-staby-som-ikke-har-været-på-verdensholdet”  måtte tilhøre mig. Min motivation for sporten var dalende, og jeg kiggede alt for meget på uret til træningerne. Min vej ind i triatlon Efter årene på Staby Efterskole flyttede jeg til København og meldte mig ind i en triatlonklub. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg til de første træninger stod i svømmehallen helt udvidende

og en anelse nervøs. Jeg måtte holde pause halvvejs i det alt for lange 50 meters bassin op til flere gange for at hoste vand op og få pulsen i ro. Svømmetræneren talte engelsk, og jeg fattede ingenting. Hvad i alverden betyder ”catch” i vand. Jeg startede også til cykeltræningerne i mit Staby efterskole fodboldtøj og fandt hurtigt ud af, at fodboldtøj ikke var særligt effektiv på en cykel. Jeg fortsatte kampen trods en del modgang med at lære at svømme og cykle. I takt med at jeg blev bedre, steg motivationen. Jeg fik anskaffet mig en badehætte et par cykelbukser og den 21. august 2016 gennemførte jeg min første IRONMAN i København i tiden 10 timer og 42 min. Var det så det? Jeg havde de sidste uger op til ironman sagt til mine venner og familie, at næste år skulle jeg kun lave mindre triatlonstævner og ironman skulle bare lige krydses af og sættes på CVét. Da jeg kom over målstregen var jeg allerede helt solgt og lysten til at blive rigtig god var kæmpe stor. Året efter gennemførte jeg min anden IRONMAN i tiden 10 timer og 27 min. I Sydtyskland. Her blev jeg nummer 4 i min aldersgruppe. I september 2017 tænkte jeg mange tanker. Jeg synes fortsat sporten var virkelig fed og jeg ELSKER og elske-

de at træne. Jeg vidste med mig selv, at jeg havde vilje til at træne mange timer også mere, end de fleste ville kunne overskue. Langdistancetriatlon belønner i høj grad dem, som knokler og slider for det de laver og ikke nødvendigvis så meget talent, hvilket var godt for mig . Jeg satte mig et mål om, at jeg i 2018 ville gennemføre en IRONMAN under 10 timer til oktober 2018 i Barcelona. Jeg vidste, at det krævede mange timers træning, hvis jeg skulle skære 27 minutter af en ellers god tid ved siden af et fuldtidsstudie. Jeg anskaffede mig en træner, som kunne hjælpe mig med at strukturere min træning. Rundt regnet har jeg haft under 10 hviledage på et år. Jeg har trænet omkring 13-15 timer i ugen over vinteren og 18-22 timer i foråret og sommeren. Forberedelserne Da vi nåede august måned, var jeg total forberedt. Jeg havde fulgt hver eneste træningspas i hele året. Jeg var sund og rask og klar til at give den gas i Barcelona. Jeg rejste til Barcelona fire dage før racet. Min far og min kæreste Morten tog med. Vi havde lejet en airbnb lejlighed. Det var helt perfekt, for så kunne jeg lave min egen mad, hvilket betyder meget for mig i ugerne op til race. I ugen op til er jeg meget

fokuseret, og jeg har en lidt kort lunte, hvis I spørger min kæreste Morten. Det er svært ikke at tænke på racet hele tiden. Jeg havde et brændende ønske om, at det hele skulle gå godt, fordi jeg havde brugt så mange timer og energi på at blive så god og dygtig, og nu ville jeg bare gerne kunne levere et perfekt resultat. Du sidder måske og tænker, hvad er det du er så nervøs for? Du har jo trænet og er i god form? Dagen er lang og det handler vel bare om at starte fra en ende af med de 3800 m. svømning for så at cykle 180 km. Og slutte af med maraton på 42 km. Det er rigtigt, men der er så mange ting, der skal spille på dagen. Brillerne skal ikke dugge, våddragten skal ikke rive mig i nakken, jeg skal have en god svømmestart, uden af blive slået i hovedet af mine konkurrenter. Jeg skal navigere efter bøjerne i de to meter høje bølger. Jeg skal huske at spise og drikke rigtigt og få nok. Jeg skal undgå, at maven bliver dårlig, helst ikke for meget på toilettet. Jeg må ikke tabe kæden – det tager tid, er skruerne strammet på cyklen, hvad nu hvis sadlen løsner sig. Hvis jeg punkterer, hvis jeg får en tidsstraf, ikke kan holde den planlagte fart på cyklen eller hvis gearene ikke fungerer. Det kan være løbeskoen strammer efter 5 km., at jeg får endnu mere kvalme, så jeg ikke kan spise noget. Jeg kan få skader, læggen kramper, det regner, og jeg bliver kold. Jeg får lyst til at stoppe, det får jeg helt sikkert!, men hvordan håndtere jeg dette. Skal man så udgå eller fortsætte? Hvad med min far og Morten nu er de taget helt herned for at heppe?

Alle de tanker går gennem hovedet i ugen op til. I alt dette skal jeg fortsat forsøge at holde fokus og ikke lade mig overvælde af negative tanker. Min træner sendte mig planen for, hvordan jeg skulle køre racet og det så egentlig fornuftigt ud. Det ville give mig en tid omkring 9 timer og 50 minutter, hvis alt spillede. Dagene i Barcelona gik og vi fik tjekket cykel ind, og jeg fik hentet mit startnummer. Nu skulle den sidste dag bruges på at lade op. Benene op, masser af mad og væske og så skulle timerne bare gå. Jeg havde lavet en gameplan for, hvornår jeg skulle stå op, have morgenmad, sætte hår, pumpe dæk, tjekke cykel, varme op, spise snacks osv. Alt var skrevet ned til mindste deltalje, og så var det bare at udføre det. Gameplan svømning: - Høj frekvens til første Boje - Find fødder! - Naviger - Høj albue i vandet – træk til - Brug skuldrene til at føre armen frem Den store dag Jeg sov ok natten inden, og jeg havde sat uret til 04.30. Jeg var så spændt da jeg vågnede. Uden for lejligheden kunne jeg høre regnen. På altanen kunne vi stå og se lynene i horisonten. Vejret var vildt og blæsende og allerede fra morgenstunden kunne jeg mærke nervøsiteten. Jeg var på toilettet mange gange den morgen på grund af nervøsiteten. Jeg havde fin appetit og fik spist mine to portioner havregryn, med rosiner, bananer, nødder, kaffe

og juice som der også stod i min gameplan, jeg skulle have. Jeg hopper i dragten og tager ekstra varmt tøj på, da jeg kan fornemme, at det er koldt og blæser. Vi pakker de sidste ting. Min far og Morten går sammen med mig. Vi går 1,4 km. Til startområdet i mørket kun oplyst af gadelamper og de lyn, der fortsat glimter i horisonten. Der er en helt speciel stemning inden starten til en ironman. Solen er ikke stået op. Der er lys på kunststofbanen, hvor de mange 1000 cykler står i 100 rækker. Alle 3500 atleter er dybt fokuserede, og de går rundt i deres egen zone. Jeg pumper luft i mine dæk, sætter mine dunke på cyklen. Fastgør cykelcomputer, sætter mine cykelsko fast på pedalerne, kigger på cyklen en sidste gang og går så mod svømmestarten. Regnen siler ned og vinden blæser kraftigt. Bølgerne er på det her tidspunkt over to meter høje, når de rammer kysten. Det er stadig mørkt, og jeg bliver en anelse bange. Jeg siger farvel til min far og kæreste inden jeg går ind i opvarmningsområdet. Jeg har ondt i maven af nervøsitet og det sitrer nærmest i kroppen, når jeg står og kigger ud over det store hav. Solen er begyndt at stå op i horisonten, og jeg kan nu bedre ane de vilde vand. Jeg tør næsten ikke gå ud i det for at få overstået min op-

varmning, men beslutter mig for, at det skal jeg, for at få ro på nerverne. Jeg tager tilløb efter at have stået og timet tilløbet for ikke at blive væltet omkuld, der hvor bølgerne knækker og jeg kommer ud i vandet. Jeg får svømmet et par 100 meter som opvarmning og kommer op på land igen. Jeg begynder næsten at græde, egentlig mest af glæde, fordi jeg virkelig føler mig klar nu, men også fordi følelserne sidder helt ude på tøjet sådan en morgen, hvor man efter et helt års arbejde og hård træning står fuldstændig skarp og klar – Det er bare en stor dag. Svømningen Der lyder et kæmpe Brag, musikken brager over højtalerne, og de professionelle herre løber ud i vandet. Kort tid efter starter de professionelle damer og et par minutter efter hopper jeg i vandet sammen med 3000 andre atleter. Jeg kommer godt ud i vandet og jeg er fuld af energi. Jeg har ro på vejrtrækningen, og jeg forsøger at tænke på mine fokuspunkter i min gameplan. Høj frekvens på armene, fokuser på første bøje og find en masse gode fødder. Jeg føler det går godt. Jeg kan følge med dem, jeg svømmer bagved, og jeg bliver ikke ramt af panik i det bølgende hav. Jeg har endda overskud til at tænke: ”det her tror jeg ikke min far

ville synes var så sjovt”. Jeg formår at holde fokus på teknikken og alt forløber perfekt. Ind til jeg svømmer direkte ind i en brandmand med mit ansigt. Fra dette tidspunkt tænker jeg mest på, hvor meget mit ansigt brænder og, hvordan det mon føles, når jeg ikke får kølet mit ansigt ned af vandet længere. Jeg husker samtidig på min mentaltræning, at jeg ikke må miste fokus fra udefrakommende faktorer, jeg ikke kan gøre noget ved. Jeg forsøger at holde fast i høj frekvens, navigation, find fødder. Efter 50 minutter kan jeg ane målstregen for svømningen og jeg sætter spurten ind. Jeg rammer stranden og rejser mig. Da jeg finder balance ser jeg på mit ur. Der står 1. Time og 2 minutter. Det er en personlig rekord på 8 minutter. Jeg er ved at eksplodere af glæde og får lyst til at råbe det til alle publikummer. Jeg smiller og råber til min far og Morten. Jeg er topmotiveret for at komme ud på cyklen. Cyklingen Jeg får cykelhjelmen på og løber ud til cyklen. Da jeg hopper på cyklen, føler jeg, der er noget galt. Men forsøger at ignorere det. Jeg får skoene på, og trykker start på min cykelcomputer. Nu skal jeg jagte tiden 36 km./t. Der er en lille mand på min cykelcomputer der viser, om jeg er foran eller bagud. Det er meget motiverende for mig at

kigge på, når jeg cykler. Planen var 36 km/t så det skulle jeg bare holde. Jeg skal spise en masse ulækkert kulhydrat hver 20. Minut og drikke 1 liter vand i timen for at have energi nok til hele dagen. Det ser en anelse mørkt ud i horisonten og det begynder efter en times tid at regne. Vejene bliver våde og det betyder, at jeg må sætte farten godt ned i rundkørslerne. Min træner Jacob havde sagt, at der i Spanien ligger pollen på vejene, som gør, at de føles om sæbe i regnvejr, så jeg satte farten ekstra meget ned. Mange atleter styrtede i rundkørslerne, men det slap jeg heldigvis for. Efter 2 timers kørsel holder jeg farten, vi rammer en bakke og jeg får skiftet gear på et uheldigt tidspunkt så kæden hopper af. Pis! tænker jeg. Jeg må stoppe op og hoppe af cyklen og i stres og panik tager ting lidt længere tid, men jeg får kæden sat på og jeg prøver at genfinde modet på cyklen igen. Jeg tænker igen på min mentaltræning, fokuser på opgaven, kom nu Anna!. Glem det er sket og fortsæt. Efter 10 km. Kommer en dommer forbi på motorcykel og på dette tidspunkt er der 3500 atleter på en 90 km. Rute og derfor virkelig svært at undgå at lægge for tæt. Der er en regel om 12 meters afstand, man må ikke lægge på hjul. Jeg får en 5 min. Tidsstraf for at være for tæt på den forankørende, og jeg ærgrer mig meget. Jeg skal derfor stå stille i fem minutter uden at røre mig i en lille pavillon. Jeg beslutter mig for at tage min straf lige før mål, og da jeg står der, opdager jeg, at jeg har et fladt fordæk. Pis, nu er jeg også punkteret. Jeg hopper af cyklen efter min tidsstraf og

får fat i CO2 patronerne i lommen, alt i mens en dommer råber ind i hovedet på mig, at jeg gerne må cykle igen. Jeg forklarer ham, at det kan jeg ikke, før jeg har fået luft i dækket og han bliver ved med at presse mig lidt og grine af mig. Det var vildt stressende, når man i baghovedet tænker, ”jeg når aldrig at komme under 10 timer”. Jeg vælger at pumpe luft i dækket og håbe på det holder de sidste 15 km. Hjem. Jeg giver den fuld gas og jeg opdager nu, at cyklen ruller meget bedre. Jeg kan efterfølgende se på de billeder, der er taget af mig, at min cykel har været flad i 165 km. Det er virkelig dumt, og det har sænket min fart rigtig meget. Jeg flyver afsted de sidste 15 km med luft i dækket og arrigskab over alle uheld. Jeg rammer T2, skiftezonen, med en gennemsnitsfart på 35 km/t på 5 timer og 12 minutter. Jeg havde sammenlagt brugt 10 minutter på alle mine uheld, hvilket selvfølgelig var ærgerligt, men nu ville jeg bare have en god løbeoplevelse. Løbet Jeg får lyst til at løbe rigtig stærkt og ligger måske også en anelse for hårdt ud de først 7 km. Jeg har svært ved at styre mine frustrationer efter cykelturen og den får derfor lidt for meget gas i forhold til planen. Ved 7 km. Overbeviser jeg mig selv om, at et maraton er langt og, at jeg hellere må skrue lidt ned og holde mig til planen om pace 5.10-15 min/km og en sluttid på 3 timer og 40 min. Hvis jeg ligger for hårdt ud, skal jeg gå til sidst, og det er dumt, tænker jeg. Jeg får sat tempoet ned og min far og Morten hepper helt vildt. Jeg

er dybt taknemmelig for at have dem på ruten. Jeg kan stadig indtage den energi, der er planlagt, og jeg nyder hele turen. Jeg bliver selvfølgelig træt de sidste 10 km. Men det håndterer jeg på en god måde, og jeg kommer i mål i tiden 3 timer og 39 min. Uden at gå en eneste gang. Min samlede tid bliver 10 timer og 32 sekunder, hvilket var 32 sekunder fra målet. Jeg bliver en smule skuffet i det jeg ser tiden, men jeg mistede en masse tid på cyklen, som ikke afspejler mit niveau, så jeg er stadig meget stolt. Jeg ender som 3ér i min aldersgruppe ud af 35, og det er jeg virkelig stolt af. Vi går tilbage til lejligheden, hvor jeg sætter mig på en stol, spiser en spegepølsemad og er lykkelig, glad og stolt helt ind i hjertet. Kvalifikationen til Hawaii Dagen efter er jeg til ceremoni, hvor jeg skal på podiet og have overrakt min pokal for min 3. Plads. Alle atleter er samlet i et telt, og der er en utrolig fed stemning. Min far og Morten er desværre taget hjem på grund af arbejde og skole, men jeg syntes stadigvæk det var en oplevelse, at være der. Kort tid efter podieceremonien skal der overrækkes kvalifikations slots til vinderne af hver aldersgrupper, da de får mulighed for at deltage til Verdensmesterskaberne på Hawaii. Hvis ikke vinderen takker ja, hvilket er meget usandsynligt, går den videre til nummer 2 og derefter nummer 3. Jeg havde på forhånd indset, at det ikke blev muligt for mig, grundet min tredjeplads. Jeg var i mit stille sind en anelse ærgerlig over det, da det nok var drømmen at få lov til at deltage til

Verdensmesterskaberne på Hawaii, men jeg er jo ikke herre over, hvordan de andre præsterer og i går ramte jeg ikke dagen 100 %, hvilket er nødvendig i min aldersgruppe, hvor niveauet altid er højt. Fuldstændig atypisk og mærkværdigt siger nummer 1 og 2 nej til kvalifikationen og jeg kan råbe et kæmpe stort JA! og løbe frem mod scenen og modtage kvalifikations slottet, som det hedder. Jeg betaler for stævnet med det samme, får min Hawaiikrans om halsen og jeg er helt overvældet og fatter ingenting. Jeg går alene hjem til min lejlighed og sidder i sofaen i en time, før jeg gør noget. Jeg tager så dette billede og sender det til mine forældre og nærmeste venner. Det havde været to fuldstændig fantastiske dage og adrenalinen pumpende fortsat rundt med 100 km/t. Jeg skal til Hawaii til oktober 2019 til Verdensmesterskaberne i Ironman. Det er et fuldstændig stærkt felt, men jeg vil endnu en gang gøre det bedste for at blive blandt de bedste i Verden i min aldersgruppe. Jeg er PAVE STOLT og jeg GLÆDER mig til at få VERDENS største oplevelse.

Elever og kontaktlærersystem i udvikling Af lærer Holger Sprogøe Thomasbjerg

Med inspiration fra Ebbe Kløvedal Reichs digt ”Danskerne findes i mange modeller”

Hvad skal vi styrke, og hvad skal forandres, og hvordan gøres der ret og skel? Hvad er mit eget – og hvad er de andres? Og hvor begynder og ender vi selv? Ja, hvor begynder og ender man, når man som efterskole påbegynder arbejdet med at udvikle kontaktlærersystemet og styrke den enkeltes

og gruppens trivsel? Tankerne var mange, da tjenestetidsudvalget sidste skoleår begyndte arbejdet med at forny og optimere kontaktlærerfunktionen på Staby Efterskole. Vi er en efterskole, der i forvejen var god til at sikre mangfoldighed og rumme forskelligheden. Der er derfor på ingen måde tale om handling grundet et ikke fungerende system, men som med alt andet på Staby Efterskole, så tror vi på udvikling fremfor at lade stå til. Målsætningen var at videreudvikle det eksisterende system og gennem øget fokus, højere timetildeling og omstrukturering skabe et system med langt bedre kendskab til den enkelte

elev i kontaktgruppen. Et system med øget tryghed og tillid, så den enkelte elev i større grad også selv ønsker at sparre med kontaktlæreren. Et system i stand til langt hurtigere at kunne opdage mistrivsel og være i stand til at tage den svære individuelle samtale og dermed mindske frafald. I dette skoleår er der derfor lavet en fordeling med seks individuelle samtaler, ti kontaktgruppemøder, fire venskabskontaktgruppemøder, fire gangmøder og ét klassemøde. Alle med fast plads i skemaet og strategisk placeret efter lærermødet, så højaktuelle emner hurtigt kan behandles. Hver klasse tildeles endvidere et fast beløb,

som kan bruges af klassen eller kontaktgrupperne til at øge sammenholdet og den generelle trivsel. Det kan skabe helt nye relationer, sikre fælles minder og bringe nye sider frem, hvis man eksempelvis tager på en bowlingtur eller en tur til stranden.

Danskerne findes i mange modeller og stadig kommer der nye til. Er vi et folk, når det virkelig gælder? Og hvem kan bestemme, hvad folket vil?

Vi skal alle være med til at skabe den gode atmosfære og opbygge en fælles forståelse og respekt. På en efterskole lever man tæt sammen, så det er nødvendigt at arbejde med trivsel i mange sammenhænge. Da vi har stamklasser og laver kontaktgrupperne ud fra disse, så arbejdes der meget

med klassens trivsel. Dette sker også i team-sammenhæng, hvor klassens lærere løbende evaluerer klassen, optimerer gennem eksempelvis nye pladser og tager problemstillinger op på klassen til fælles diskussion for at sikre det bedst mulige klasse- og dermed læringsmiljø. Den største ejerskabsfølelse og dermed givetvis de stærkeste relationer ser vi dog oftest på gangene, hvor de bor. Som noget nyt har vi derfor afsat tid til gangmøder med en tilknyttet lærergruppe, hvor gangens trivsel diskuteres i fællesskab med eleverne. På gangen er det i særlig grad vigtigt med tryghed og en følelse af samhørighed, da den rummer det mest private område for eleven – nemlig elevens værelse og dermed muligheden for at kunne trække sig tilbage. Det er også et område, hvor det er vigtigt at lære kunsten at kunne sige fra, turde være sig selv og sammen sikre et godt gangmiljø, hvor det bliver de gode oplevelser, der kommer til at fylde. Hver kontaktgruppe er tilknyttet en venskabsgruppe fra en anden klasse. Her kan man møde nye kammerater, som man måske ikke har snakket så meget med. De to kontaktlærere planlægger i fællesskab programmet med rig mulighed for, at eleverne i grupperne kan få indflydelse. Der må gerne tænkes ud af boksen. Vi bevæger os med det nye system i langt større grad væk fra den traditionelle mødeform og tænker i stedet mere i fælles oplevelser og aktiviteter, som sikrer fællesskabsfølelse og anderkendelse af hinandens forskellige kvaliteter.

Danskerne findes i mange modeller, for livet kræver mangfoldighed. Levende er kun de ord, der fortæller om fællesskabet, hvor alle er med. Mennesker findes i mange modeller. Elever er forskellige. Vi er alle forskellige og trives bedst med mangfoldighed. Med denne forskellighed følger særligt for en efterskole også en forpligtigelse til at tage hånd om individet og sikre den bedst mulige trivsel. Der er derfor flere skemalagte, individuelle samtaler i løbet af året, hvor kontaktlæreren har trivselssamtaler med den enkelte kontaktelev. Under disse samtaler benyttes bl.a. et trivselsbarometer, hvor elevens egen opfattelse af den akutelle trivsel indskrives på en skala. Det gør en emotionel samtale mere håndgribelig og gør det samtidig let at sammenligne trivselsudviklingen fra samtale til samtale. Det er dog ikke udelukkende på disse møder, at kontaktlæreren samtaler med kontakteleven på det individuelle plan. I det nye kontaktlærersystem lægges der langt større vægt på, at læreren løbende spørger ind til trivsel og forgodtbefindende og over tid får et indgående og tillidsfuldt kendskab til den enkelte elev. I Staby Efterskoles værdigrundlag står beskrevet de fire K-ord. Krav, kontakt, kærlighed og konsekvens. Sidstnævnte har også gennemgået stor forandring. Den gammeldags løbepæ-

dagogik er over tid erstattet af samtale i øjenhøjde og dialog med gensidig respekt og forståelse. Kontaktlæreren påvirker løbende kontakteleven både individuelt og i gruppesammenhænge til at ræsonnere over konsekvensen af egne handlinger og samtidig turde stå ved egne holdninger – også når andre i fællesskabet måtte mene noget andet. Med samtale kommer man længst og med en opbygget sund selvindsigt kommer man endnu længere. Vi ser frem til den videre udvikling og optimering af kontaktlærersystemet, så vi også i fremtiden sikrer, at vi på Staby Efterskole er med helt fremme, når det gælder om at skabe den bedst mulige relation til den enkelte elev, sikre tryghed og knytte stærke bånd – ja, egentlig skabe det hele menneske i en moderne tid. Det er gennem båndene, der knyttes, at vi fremmer den personlige udvikling og sikrer et trygt og udviklende fællesskab.

Lad os tale om det frit, lære hvor vi står, blive tvivl og kulde kvit, skabe gyldenår.

Skitur

Udvekslingsstudent i USA Af tidl. elev Stine Thesbjerg Kirk

Mit navn er Stine Thesbjerg Kirk. Jeg kommer fra en lille-bitte by, Vedersø, og jeg har i år taget beslutningen om at krydse atlanten, og påbegynde et nyt eventyr som udvekslingsstudent i USA! Jeg var en del af årgang 17/18 på Staby Efterskole, hvor jeg havde det absolut fedeste år, mødte en masse nye mennesker og dannet venskaber for livet, oplevede efterskolelivet og sammeholdet man opnår med disse mennesker, når man går så tæt op og ned af hinanden hver dag. Jeg udviklede mig selv og mine evner, og oplevede så mange nye, spændende ting, som jeg vil kunne se tilbage på resten af mit liv med et smil på læben. Jeg valgte dog, trods at Staby Efterskole var noget helt exceptionelt, og tage beslutningen om at udfordre mig selv yderligere, og rejse om på den anden side af jorden. Det lyder nok som en komplet vanvittig idé og beslutning, både fra min side og fra mine forældres, at sende mig i en alder af 16 år alene afsted - og det er det i og

for sig nok også, men jeg har ikke fortrudt det et eneste sekund! Lørdag d. 18 august tog jeg afsked med min familie i CPH lufthavn, hvorefter jeg ikke skulle se dem i 10 måneder. Det var utroligt hårdt at skulle sige farvel, og tårer, kram og lykønskende ord blev givet inden jeg begav mig op af rulletrapperne. Der stod jeg så, i CPH lufthavn sammen med de andre udvekslingsstudenter, alene uden far og mor, klar til at indtage New York og resten af USA. Vi kom på flyet og 8 timer senere landende vi i New York, hvor vi skulle tilbringe de næste 5 dage på en Soft Landing Camp. Der var udvekslingsstudenter fra hele verden; Japan, Italien, Brasilien, Spanien, Skandinavien. Dagene gik med sightseeing og shopping rundt omkring i New York, at møde en masse nye, skønne mennesker og kaste sig ud i at sproget. Vi så bl.a. ting som; Times Square, 9/11 memorial, Central Park, Manhatten, New York Skyline, og meget mere. Det var nogle fantastiske dage, og en perfekt måde at starte året ud på! D. 22 august var dagen vi alle spændt

Skolen

havde ventet på - dagen hvor vi skulle rejse videre ud til vores værtsfamilier. Det var en vildt nervepirrende dag, og jeg var utroligt nervøs og spændt! Efter en 6 timers flyvetur med nerverne helt ude på tøjet, landede jeg endelig i Washington. Jeg blev modtaget med åbne arme og store smil af min værtsfamilie. Min værtsfamilie består af min værtsfar, Ron, min værtsmor, Tracey, mine to værtsbrødre, Hunter og Chase, og en engelsk bulldog, Capone, og de er fantastiske, og jeg kan slet ikke beskrive hvor glad jeg er for, at jeg havnede hos dem! Vi joker og laver sjov med hinanden, drengene og jeg slås som søskende nu gør, jeg hjælper til med madlavning og rengøring - i det hele taget føler jeg mig 100% som en del af familien. Min værtsmor arbejder som lagerchef i et supermarked, og min værtsfar er politibetjent, så der bliver passet rigtigt godt på mig. Jeg er junior på Hockinson High School som har 600-700 elever. Det er ikke en særligt stor skole i forhold til skolerne i området, men det er helt perfekt. Jeg havde besluttet mig for, at jeg

Familien gerne ville dyrke sport herovre, hvilket resulterede i at jeg meldte mig til volleyball. Allerede dagen efter jeg ankom til min familie, havde jeg min første volleyball træning. Sport herovre er en del mere intenst end derhjemme i Danmark, hvilket da så betød, at jeg havde volleyball træning 2 timer hver dag, 6 dage om ugen, plus 2 kampe hver uge også. Så volleyball tog det meste af min tid de første 2 måneder, men jeg elskede det. Det var super sjovt, og jeg fik en helt masse nye

venner, hvilket gjorde første skoledag lidt mindre skræmmende. Min sæson sluttede dog for ikke så længe siden, så de næste par måneder har jeg ikke planer om at skal lave noget, da vi har en masse spændende ting som skal ske. Men muligvis skal jeg spille en sport igen til foråret. Min skole skulle starte d. 29 august, men pga. lærerstrejke da der var forhandlinger om løn, kom de først til en beslutning så skolen kunne starte d. 4. september. Min skole er fra 9-15.30 Volleyballholdet

hver dag, hvilket er super skønt, for så kan jeg sove til kl. 7 inden jeg skal nå skolebussen. Jeg elsker skolen herovre, det er super anderledes på så mange punkter. En ting er, at man skifter klasselokale mellem hver time, noget andet er, at man tiltaler lærerne ved efternavn, f.eks. Mrs. Barkee eller Mr. Coffing. Det er præcis som man ser på film med lockers, katine, cheerleaders og football-games - det er virkelig noget af en oplevelse, og jeg elsker det! Hver fredag har vi en football kamp, og indtil videre er vores skole ubesejrede. Sidste år kom de med til State Championsship og vandt, hvilket vil sige at de blev det bedste High School football hold i hele Washington staten - nu må vi se om de kan forsvare den titel igen i år! Jeg har indtil videre oplevet SÅ mange fede og incredible ting! Min værtsfamilie er ultimativt football fans (hvilket resulterede i, at jeg selvfølgelig også er blevet det) og de valgte at tage mig med på et roadtrip til Washington State University i byen Pullman, som ligger lige på grænsen mellem Washington og Idaho. Min værtsfar har gået der, og derfor har han og resten af familien er stor forkærlighed for deres football hold; the Cougars. Det var en helt igennem fantastisk oplevelse, og jeg kan næsten ikke beskrive den stemning der er på stadionet med 40.000 tilskuere som alle brænder for football! Dette resulterer også i, at vi hver lørdag sidder i sofaen i 3 timer og ser kampene! Jeg har været til Homecoming på min skole, hvilket er en High School

Dance, hvor der er et tema som folk klæder sig ud efter, høj musik og dansegulv. Vores tema var “Gettin’ thrifty with it” så alle kom klædt som om de lige var kommet ud af genbrugsforretningen. Musikken bragede ud af højtalerne, og folk var i vildt godt humør og dansede og sang. Omkring halloween var jeg med min familie ude i en Pumpkin Patch, hvor vi udvalgte vores græskar, som vi senere skar ud og stillede på vores terrasse. Til selve halloween tog jeg med mine brødre ud og Trick-or-Treat’ede, hvilket var super sjovt! Vi fik allesammen i gennemsnit indsamlet ca. 300 stykker slik hver! Derudover har jeg oplevet ting som at være High School elev, som er fuldstændig overdrevet fedt! Jeg har været til sleep-overs med mine veninder. Jeg har smagt en helt masse af den amerikanske mad, så som; corn dogs, creamcheese, mac’n’cheese, pe-

Homecoming anutbutter&jelly sandwich, nerds, mike'n'ikes, swedish fish, twizzlers - og ja, hvem ved hvad ellers! Jeg har oplevet en ny kultur og en ny familie, samt

at prøve at stå fuldstændigt og helt og aldeles på egne ben. I fremtiden venter ting som; Thanksgiving med stuffed turkey, pumpkin Cougars Football

pies, mashed potatoes and cranberry sauce, jul på rigtig amerikansk manér som selvfølgelig fejres d. 25 december, en juleferie i byen Leavenworth, et trip til Californien hvor vi skal i Disneyland, Universal Studios, Hollywood og Malibu Beach, og muligvis skal vi også på et roadtrip gennem alle stater på vestkysten, og køre ned og besøge

Ron’s forældre som bor i Arizona. Resten af året, er som det nok kan høres, spækket med nye oplevelser, og jeg kan slet ikke vente! Jeg er så evigt taknemmelig for at have fået denne oplevelse, og jeg kan ikke takke mine forældre nok, for at have givet mig den. Det er helt klart en af de bedste beslutninger, jeg i mit liv

har taget! Jeg vil til sommer kunne rejse hjem med så mange nye bekendtskaber, minder, oplevelser og erfaringer i rygsækken, som andre kun har kunne drømme om! Foran mig venter et utal af oplevelser og nye ting at se - min rejse er kun lige begyndt!

Musical - når vi løfter i flok! Af lærerne Sara Boll Kibsgaard, Mette Libergren Nielsen og Ejnar Christiansen

Her på Staby efterskole, er det efterhånden en tradition, at vi opfinder, skriver og fremfører en helt unik musical, hvert eneste år. Selvom det, ifølge kalenderen, bliver gjort på bare én uge, så ligger der mange tanker, og en hel del forarbejde, bag det færdige resultat. Vi er tre lærere, der hvert år mødes inden skolestart for at så de første frø til det kommende års musical. Når skoleåret er begyndt, sætter vi os endnu engang sammen og samler de tanker, vi har ladet spire siden det første møde. Det er jo noget med at få en god ide, sætte musik til den, og tro på, at det kan blive helt igennem fantastisk - hvilket det også altid gør! (Hvis vi selv skal sige det). Når vi nærmer os efterårsferien, har vi efter flere møder som udgangspunkt hele skelettet på plads. Der er et plot, nogle gode og nøje udvalgte

sange og en masse vilde ideer, som vi skal have vendt med resten af musicaltruppen og eleverne. I uge 41 har vi fået tildelt en fortælleblok, hvor vi viser eleverne en hjemmelavet teaser, fortæller om musicalugen og de forskellige ting, man kan arbejde med. Eleverne får derefter mulighed for at vælge, hvad de gerne vil. De elever, der vælger at være skuespillere skal til en obligatorisk audition, som vi afholder en af de efterfølgende aftener. Når alle eleverne er fordelt, ud over en bred palet af opgaver, går vi på efterårsferie. Herefter er det vores ansvar at skrive videre på stykket og samtidige lade scener stå åbne, som eleverne skal hjælpe med at skrive færdige. I uge 43 har vi musicaloptakt med alle skuespillerne, og andre interesserede. Her har eleverne mulighed for at skrive deres egne replikker og får derigennem også medindflydelse på

mængden af replikker. Det gode ved den fælles skriveproces er, at eleverne får sat deres eget præg på den rolle, de nu skal spille. De har mange gode ideer, men har ofte lidt vanskeligt ved at få skrevet det ned i replikker. Heldigvis er vi, efterhånden, gode til at fange deres ideer og skrive dem ind i stykket. Der er ingen tvivl om, at eleverne synes det er fedt, at deres ideer kommer med - det får selvtilliden og ejerskabet til at vokse enormt meget. I uge 44 sidder vi to lærere, som forsøger at færdiggøre manuskriptet, som udleveres til eleverne inden de tager på weekend. Mandag i uge 45, går vi for alvor i gang. 13 lærere og 180 elever. Hos skuespillergruppen starter vi med at øve på replikkerne, som i løbet af de næste 4 dage bliver redigeret og rettet til, utallige gange, men det er en del af processen og medvirker samtidig til,

at replikkerne bliver elevernes egne. Musikeleverne er i fuld gang med at øve de udvalgte sange, som bruges i stykket. Der er ligeledes musikelever, der øver ”velkomstsange” som bliver spillet, når publikum ankommer, så de bliver taget godt imod og kommer i den rette stemning. Kostume- og kulissefolk syer, finder og fremstiller stort set alt - der mangler aldrig noget. Der bliver danset og udviklet smukke koreografier, der passer til musikken, og indstillet det helt rigtige lys til at give publikum en fantastisk oplevelse. Selvom det lyder som om, at der virkelig er fart over feltet, så er det også vigtigt med pauser ind i mellem, og vi har vores helt egen Café, hvor elever laver lækre formiddags- og eftermiddagsforfriskninger til hele skolen. Ugen flyver afsted og alle har fokus på det, de nu har valgt. Heldigvis har vi et mediehold, der filmer de forskellige ”værksteder”, laver flyers til publikum og videoopgaver, der indgå som en del af selve stykket. Mange opgaver skal løses, og det er så utrolig vigtigt at alle hjælper til, for ellers kan så stort et projekt ikke lykkes. Vi ser alle som en lille brik i det store puslespil - hvilket betyder, at ingen kan undværes. Med redskaber i værktøjskassen som; fællesskab, samarbejde og ejer-

skab, kan eleverne, skulder ved skulder, opbygge et resultat, som de med stolthed kan vise frem. Allerede torsdag aften, har vi vores første forestilling for andre efterskoleelever samt gamle elever. Fredag har vi to forestillinger, én for skoleelever og en for forældre, søskende og bedsteforældre. Der er ingen tvivl om, at der er nerver på, når vi når til fredag aftens afslutningsforestilling. Det er sidste skud i

bøssen og eleverne vil alle gerne gøre deres bedste - hvilket de virkelig også gør! Det er et brag af en afslutning, og man kan virkelig fornemme den energi, som har bygget sig op i løbet af ugen, og som bliver frigivet under forestillingen. Klapsalverne vil ingen enden tage, og når de står der på scenen, alle sammen til sidst, med armene rundt om hinandens skuldre og synger, så vokser fællesskabet!

Billeder fra årets musical: ”Toppen af poppen”

Livet på efterskole med forældre på den anden side af jorden Af tidl. elever Jakob og Simon Nørskov Pedersen

Vi hedder Jakob og Simon, og vi er enæggede tvillinger. I øjeblikket bor vi sammen med vores familie i Melbourne i Australien. Her går vi i skole i Kardinia International College i year 10, som er aldersmæssigt tilsvarende til en dansk niende klasse. I 2016 i begyndelsen af vores 8. klasse på Mejrup Skole, fik vores far tilbudt ansættelse i en Australsk virksomhed, som ville have ham ned til Australien

og arbejde. Som familie besluttede vi os for at gribe chancen og flytte derned. Dog var vores søster lige startet på Vedersø Efterskole i 10. klasse, og vi manglede selv at få vores 9. klasses afgangsbevis. Vores far flyttede som den eneste derned, hvor vi andre blev hjemme i Danmark. I sommeren 2017 flyttede vores søster derned efter hun havde afsluttet sin 10. klasse, og vores mor planlagde at rejse efter

efterårsferien. Dog manglede vi som nævnt stadig vores 9. klasse og måtte derfor tage på efterskole et år tidligere end det egentligt var planlagt. For at finde den rette efterskole havde vores forældre planlagt samtaler med 3 forskellige efterskoler hhv. Staby Efterskole, Vedersø Idrætsefterskole og Lomborg Idætsefterskole. Første samtale foregik hos Staby, som dog viste sig at være så lovende, at vi aflyste de 2 andre. Vi besluttede os derfor for at begynde på Staby Efterskole efter sommerferien. Livet på efterskolen – som ’forældreløs’ Som nævnt var planen altså, at vi skulle starte i 9. klasse efter sommerferien på Staby Efterskole. En af de første udfordringer vi havde var pakningen forinden. Som tvillinger betød det naturligvis dobbelt op på bagage. Oven i købet var vi nødt til at tænke langt frem, da vi sjældent ville få muligheden for at komme hjem i weekenderne. Det betød, at vi stort set havde hele vores garderobe med på efterskolen. I de første 2 måneder opstod der ikke særligt mange udfordringer. Vores mor var stadig i Danmark på det tidspunkt, så vi havde mulighed for at komme hjem i weekenderne. Efter ef-

terårsferien da hun var rejst, kom de første par udfordringer. En af de helt store var vasketøjet. Efter en uge med sport hver dag, hobede vasketøjet sig nemt op til kæmpe store bunker. Uanset om vi ville det eller ej, var vi nødt til at få gjort noget ved det. Vi måtte derfor tage et lynkursus i brug af vaskemaskinerne hos rengørings-chefen Anne-Grethe, så vi kunne få rent tøj igen, og det kunne nemt tage et par timer om weekenden at få vasket, hængt op, taget ned og lagt sammen, men det skulle jo gøres. Andre udfordringer der opstod, var festerne, både elevfester og privatfester. Her måtte vi takke pænt nej til en del, da vi sjældent havde mulighed for transport og ophold i weekenderne. Få gange dog med assistance fra vores mormor.

Nogle gange var vi heldige med at få kørelejlighed til elevfester og endda få gange tilladelse til at opholde os på skolen, som de eneste elever. Det var kun muligt fordi vi havde nogle specielle aftaler med forstander Anders. Det gjorde også, at vi indtil flere gange var hos ham i weekenderne og få mad, hvilket skabte et helt andet forhold end andre elever ville have haft. Forlængede weekender var også noget som krævede grundig planlægning. Her var vi nødt til at få aftalt med Anders lang tid på forhånd, hvad der skulle ske, så vi var helt sikre på, at vi havde et sted at opholde os. Her var Mormor igen en stor hjælp, da hun i de fleste forlængede weekender var til rådighed. Generelt set var livet som forældre-

løs på efterskolen ikke rigtig noget problem. Der skete hele tiden noget og derfor fløj tiden afsted. Der gjorde også, at vi sjældent tænkte over at vores forældre var 16.000 km væk. Hvad har efterskoleåret givet os? Året alene på efterskole har givet os en lang række erfaringer. Som nævnt er det bl.a. tøjvaskning, rengøring osv. En stor del af det har vi taget med os herned til Australien. Det har hjulpet os til en mere moden og disciplineret tilgang til ting der skal gøres i hjemmet. Den aktive hverdag på efterskolen var vigtig for os, og derfor forsøger vi begge at fortsætte med det. Skolesystemet i Australien er bygget op på en helt anderledes måde end den danske. Læringen er afhængig af læreren i Danmark, mens 80% af læringen går gennem lektier og eget ansvar i Australien. Der har efterskolen spillet en vigtig rolle, i og med at det er fuldstændig op til en selv at få lavet sin ting. Et år med turbulens og oplevelser

på efterskole har været en perfekt optakt til at starte et nyt liv i Australien. Evnen til at få nye venner, samt åbne op og snakke med nye mennesker er en af de ting, der har været mest nyttigt i starten. Vi var hurtige til at falde til i skolen og vi fik derfor hurtigt en masse gode venner. Det er også en god ting at have lært at lave en stående baglænder... Godt trick hvis man vil have fat i en Sheila (en Aussie pige). Hvad laver vi nu? I øjeblikekt bor i en forstad til Melbourne som hedder Point Cook. Vores skole ligger i en by syd for Melbourne som hedder Geelong, en by på størrel-

se med Århus med et indbyggertal på omkring 180 tusinde. Geelong ligger omkring 50 km fra Point Cook, hvilket betyder, at vi har bustur på omkring 50 minutter til skole hver dag. Det er noget af det der gør dagen rigtig lang. Heldigvis starter skolen dog først klokken 09:00. Skolen er en privatskole med omkring 1.600 elever. Et år på denne skole koster cirka det samme som et efterskoleår i Danmark. Lige nu er vi ved at færdiggøre vores ’year 10’, som svarer til den danske 9’ene klasse, inden vi skal starte i year 11 og IB efter jul. IB svarer til gymnasium i Danmark. Det står for International Baccalaureate og det specielle ved dette er, at vi

kan søge uddannelser på universitet på normale vilkår, selvom vi har taget vores studenter eksamen i udlandet. IB er også smart, hvis vi beslutter os for at rejse tilbage til Danmark igen. Der vil vi nemlig have muligheden for at færdiggøre det derhjemme. IB er et forløb på to år, mens størstedelen af ungdomsuddannelserne i Danmark er tre år. Året på Staby Efterskole har været en supergod forberedelse til vores nye liv her i Australien og vi er taknemmelige over den støtte og hjælp vi fik fra vores skolekammerater og personalet. Vi vil glæde os til at følge og forhåbentlig besøge efterskolen i fremtiden.

Præsentation af nye medarbejdere Mit navn er Trine Nygaard og jeg er 21 år. Jeg underviser i pigegymnastik, fællesgymnastik, rytme & bevægelse, dans, gymnastiklinje, og alt hvad der ellers begynder eller ender med gymnastik. Jeg er født og opvokset i Højmark, en lille by mellem Ringkøbing og Skjern. Jeg kommer fra en gymnastik-familie og har selv gået til gymnastik siden jeg var helt lille. Både min mor og far har selv dyrket meget gymnastik, begge gået på rephold og har kun haft gode historier at fortælle, så det var naturligt for mig, at jeg også skulle gå gymnastikkens vej. Min mor var, som ung, også efterskolelærer, og det har altid virket spændende og tiltalende. Da jeg selv startede på efterskole, først Vedersø Idrætsefterskole i 9. klasse og derefter på Dejbjerglund Efterskole i 10. klasse, fandt jeg virkelig ud af, hvad det betød at gå på efterskole. Det betyder tillid, fællesskab, sammenhold, venskaber, accept af hinandens svagheder og styrker, grin, hygge og alt hvad der ellers skal til, hvis man skal leve sammen 24/7 uden mor og far. Det var virkelig to givende og fantastiske efterskoleår, der var med til at modne og forme den Trine der er i dag. Efter mine to efterskoleår startede jeg på STX i Ringkøbing, og gik fortsat til en masse gymnastik i min fritid. Jeg var så heldig at blive udtaget til Ringkøbing/

Skjern egnens Rephold, og det gav blod på tanden. Sideløbende gik jeg også på lokalhold og trænede et ungdomshold. Senere blev jeg træner på Ringkøbing/ Skjern egnens Juniorhold og begyndte at gå til gymnastik på Gjellerup Sdr. Elitepiger. Efterskolelivet smed jeg dog heller ikke helt på hylden, da jeg blev medlem af Dejbjerglunds elevforening, og senere blev ansat som timelærer på Blåkilde Efterskole og Dejbjerglund Efterskole. I 2017 var jeg med Blåkilde Efterskole til Landsstævnet i Ålborg, og oplevede for alvor efterskolelivet fra lærer-siden, og jeg blev bidt. Bidt af det tætte bånd man får med sine elever, og bidt af det fællesskab eleverne har sammen i slutningen af et efterskoleår. I foråret 18 gik jeg på Gymnastikhøjskolen Ollerup, der på mange måder minder om efterskole. En masse sport og gymnastik, fællesskab og dannelse, men ingen boglige fag. Og her gik jeg ofte og tænkte på og drømte om, hvad mit næste sabbatår mon skulle bruges på. Og da det blev påske, begyndte jeg forhåbningsfuldt og nervøst at sende ansøgninger afsted til gymnastik-efterskoler. Efter et stykke tid, og en samtale, ringede Anders og fortalte at jobbet var mit, og jeg var ovenud lykkelig. Og indtil videre er jeg stadig rigtig glad for min beslutning, og nyder at være på skolen, med søde elever, mange muligheder, gode arbejdsvilkår og dejlige, hjælpsomme kollegaer.

Mit navn er Kasper Holm. Jeg er 21 år gammel og kommer fra en by vest på ved navn Ringkøbing. Jeg har altid gået meget op i gymnastikken og det fællesskab man får af at lave gymnastik sammen med andre. Mit første store hold jeg gik på var Ringkøbing/Skjern juniorhold. Og her fik jeg virkelig gymnastik og store fællesskaber under huden. Lige siden start på juniorholdet, har jeg vist at jeg ville på efterskole. Efterfølgende blev jeg hurtigt meldt ind på Vedersø Idrætsefterskole i 9. klasse. Midt i 9. klasse var jeg så glad for alt, hvad en efterskole indebærer og besluttede mig at tage et år mere på Vedersø Idrætsefterskole. Det var to år fyldt med gode venskaber, god gymnastik og ikke mindst fantastiske oplevelser. Efter tiden som efterskoleelev startede jeg på Ringkøbing Gymnasium. Det var en anden form for skole end de to år jeg lige havde haft. Tiden som gymnasieelev var en travl tid, hvor der både skulle læses lektier, dyrkes gymnastik og være tid til venner og familien. I de tre år var jeg gymnast på Ringkøbing/Skjern repræsentationshold og et lokalt hold i Vedersø. Ved siden af min egen gymnastik var jeg træner for Ringkøbing/Skjern juniorhold. Efter jeg havde afsluttet min studentereksamen, fik jeg et job som pædagogmedhjælper i en børnehave. Jeg arbejdede i et halvt år, hvorefter jeg tog

på Gymnastikhøjskolen Ollerup. Efter mit ophold på Gymnastikhøjskolen Ollerup var jeg så heldig at blive ansat, som gymnastiklærer her på Staby Efterskole. Det er spændende at få lov til at arbejde med elever, som man ser mere til end bare i gymnastikkens rammer. Jeg er super glad for at arbejde her på Staby Efterskole, hvor der både er gode faciliteter og et godt fællesskab både på eleverne og lærernes side. Mit navn er Jonas Hasle Damkjær. Da min storebror kom hjem fra efterskole og fortalte hvor fantastisk det var, tænkte jeg bare ”Ja ja, okay så fedt kan det vel heller ikke være?”. Men jeg besluttede alligevel selv at tage af sted 3 år senere. Jeg fandt hurtigt ud af, at der var noget om snakken! Jeg sugede alt til mig, brugte de fleste weekender på skolen da jeg ikke kunne få nok af fællesskabet, de nye venskaber og gymnastikken. Jeg blev så glad for efterskolelivet at jeg besluttede at tage et år mere på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole. Efterskoleånden blev siddende i kroppen igennem de tre år jeg gik i gymnasiet. Jeg prøvede at ryste den lidt af mig på en 3 måneders lang tur ned gennem Mellemamerika, men uden held. Jeg havde endda et år hvor jeg arbejde som lærervikar på en folkeskole, men heller ikke dette kunne få efterskoleånden drevet ud. Dette måtte jo betyde at jeg var nødt til at tage af sted igen, denne gang som gymnastiklærer. Det gjorde jeg sidste skoleår, hvor jeg var gymnastiklærer på Hammerum Friog Efterskole. Det var et dejligt år, hvor

jeg fik afprøvet, hvad det vil sige at være efterskolelærer. Et år hvor jeg kunne give nogle af de fantastiske oplevelser videre, som jeg selv fik dengang på Skibelund. Jeg var rigtigt glad for at være på Hammerum, men jeg kunne godt mærke, at jeg ville prøve at undervise noget mere gymnastik. Heldigvis kom jeg gennem nåleøjet og kunne starte her på Staby Efterskole som ny gymnastiklærer. Jeg har altid gået til gymnastik, lige siden min mor tog mig i hånden og vi sammen tog afsted til den gamle gymnastiksal i Grimstrup. Jeg tog vejen op gennem diverse DGI-hold, som man jo gør. Fra Juniorholdet til Repræsentationsholdet i DGI Sydvest. Jeg har de sidste 6 år gået på Repræsentationshold, i Ringkøbing-Skjern og senest Hammerum Herred. Livet som gymnastiklærer på Staby er dejligt, jeg nyder hverdag og tæller dagene til marts måned. Det er her alt det hårde arbejde, som eleverne lige nu yder til hver gymnastiktime skal vises frem. Det er den fedeste fornemmelse at være ude sammen med eleverne, og kunne se dem præstere. Være med dem når det går godt, men også lære af de gange hvor det går knap så godt - Det er her man kan mærke efterskoleånden, hvor vi kan løfte i flok og kunne gå ud på gulvet igen med hovedet højt. Jeg hedder Inge Iversen, og er 55 år. Jeg er født og opvokset i Holstebro, men har boet det meste af mit voksne liv i Vemb. Jeg er uddannet sygehjælper og arbejdede i 19 år i hjemmeplejen i Ulfborg/Vemb kommu-

ne. Derudover var jeg ansat på Holstebro Kommunale Ungdomsskole i 10 år, hvor jeg underviste unge mellem 14 og 18 år i glas- og porcelænsmaling på fire hold i ugen. Senere åbnede jeg en butik i Vemb samt en i Hammershøj ved Viborg, hvor jeg i 6 år fremstillede glaskunst og bl.a. også underviste turister og andet godt folk i denne form for kunst. Uheldigvis fik jeg en arbejdsskade i hjemmeplejen og måtte omsadle mit liv. Da jeg bl.a. havde arbejdet med undervisning og unge mennesker, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle omskoles til lærer. Jeg var heller ikke i tvivl om, at mit virke som lærer skulle være på en efterskole. Dels fordi jeg syntes, det er dejligt at arbejde med unge mennesker, men også fordi jeg selv har 3 børn der tilsammen har gået 7 år på efterskoler. For mig er efterskolelivet et sundt og lærerigt miljø for de unge, og som lærer har man her mulighed for at følge eleverne i døgnets 24 timer, og får derfor også lov at kende eleverne på andre måder end kun i undervisningssituationer. Jeg er nyuddannet på University College i Nørre Nissum, og startede her på Staby Efterskole i et barselsvikariat i februar 2018, ca. 4 måneder før eleverne skulle op til eksamen i fagene Dansk, Engelsk og Tysk. Med store udfordringer pga. manglende erfaringer, flid og stædighed, samt tips og gode råd fra søde, erfarne og hjælpsomme kollegaer kom de elever, jeg havde, godt i mål med deres eksamener. Jeg nyder den daglige gang på Staby Efterskole med de dejlige, sprudlende og aktive unge mennesker, og når mit vikariat slutter sidst i februar 2019, kan jeg kun være meget taknemmelig for et dejligt og lærerigt år her på skolen.

Jeg hedder Kirsten Amby Voldsgaard og er 46 år gammel og opvokset i Ringkøbing hvor jeg gik i folkeskolen og derefter videre på Skyum Idrætsefterskole i 10. kl. Efterskolelivet var for mig et fantastisk år, hvor jeg har fået livslange bekendtskaber og hvor samvær og fællesskab var i højsæde. Ja helt klart en del af mit liv, som jeg ikke ville undvære. Jeg flyttede til Århus efter endt gymnasium og blev udlært som køkkenleder på Århus husholdningsskole i 1997 og jeg har prøvet lidt af hvert siden. Jeg har bl.a. været ansat som køkkenassistent i kantinen på Holstebro sygehus en del år og senere i kantinen på Vestas i Ringkøbing i 7 år. Derefter fik jeg jobbet som køkkenleder på Holstebro Aktivitetscenter, hvor jeg var ansat i knap 3 år. Huset summede af aktiviteter, samt div. arrangementer og fester, hvor der naturligvis måtte forplejning og planlægning til. Jeg har nu boet i Tim i 18 år med min mand og to børn på 17 og 20 år. Da stillingen som Køkkenleder på Staby Efterskole blev slået op, tænkte jeg at det måtte have et forsøg. Jeg har altid ønsket mig at arbejde på en efterskole med kontakten til de unge mennesker, sammenhørighed og hvor der er højt til loftet, så jeg blev utrolig glad, da jeg fik meddelelsen om, at jobbet var mit. Jeg har nu været ansat i 3 måneder hvilket både har været sjovt og udfordrende. Jeg brænder for at lave god ernæringsrig mad og at få tingene til at køre, og gå op i en højere enhed. Med hjælp fra det i forvejen dygtige køkkenpersonale og eleverne, er det en fornøjelse at komme på arbejde hver dag og på bedste vis at få opgaverne klaret, samt at give eleverne en god oplevelse af den mad vi serverer.

GYMNASTIK - BOLD - MUSIK stabyefterskole.dk

JUBILARDAG & GL. ELEVDAG 25. MAJ 2019 Lørdag d. 25. maj 2019 vil vi gerne invitere tidligere elever til gammel elevdag samt til jubilardag. HUSK du er jubilar, det år du stopper på skolen. Vi har udvidet jubilarårene med 20 og 30 års jubilæer, så vi nu inviterer 10, 20, 25, 30, 40, 50, 60, 65, 70 og 75 års. JUBILARDAG 12.00 Jubilarmiddag i multisalen 14.00 Gymnastikopvisning i hallen 14.30 Generalforsamling 14.45 Jubilarfoto i hallen 15.00 Klasserne – snak og minder Rundvisning 17.00 Fællessang/fortælling i multisal 17.45 Ta’ selv suppe fra hallen 19.00 Tak for i dag Pris for jubilardagen er 195,- kr. pr. person. Du er velkommen til at tage din ægtefælle/samlever med på dagen. Tilmelding på http://bit.ly/jubilardag19

GL. ELEVDAG 13.30 Ankomst 14.00 Gymnastikopvisning i hallen 14.30 Generalforsamling 14.45 Kaffe i spisesalen Mulighed for aktivitet: Fodbold, spring, musik, volley 17.00 Fællessang/fortælling i multisal 17.45 Ta’ selv suppe fra hallen 19.00 Tak for i dag Pris for gl. elevdag er 75,- kr. pr. person. Tilmelding på http://bit.ly/glelevdag19

Har du spørgsmål eller andet, så sidder vore sekretærer klar på sekretaer@stabyefterskole.dk eller på telefon 97 49 11 12.

Mød os og se mere på stabyefterskole.dk eller på de sociale medier

Bestyrelsen på Staby Efterskole JØRGEN POULSGAARD Formand jplv@email.dk

LONE VANG Bestyrelsesmedlem lone.vang@hotmail.com

HEIDI BILGRAV Næstformand heidibilgrav@gmail.com

DORTHE KROGSGAARD Bestyrelsesmedlem asgerkrogsgaard@mail.dk

PIA KROGH Bestyrelsesmedlem kroghpia@hotmail.com

IVAN GRAVERSEN Bestyrelsesmedlem tinaogivan@hotmail.com

TORBEN GALSGAARD Bestyrelsesmedlem fam.galsgaard@mail.dk

TRINE GULDAGER Bestyrelsesmedlem guldagerpost@hotmail.com

HOLGER LUNDGAARD MADSEN Bestyrelsesmedlem holger@lundgaardmadsen.dk

Elevforeningen TANJA SIG BERNHARD Formand Tanja.bernhard98@gmail.com

EMILIE NØRGAARD Sekretær emilie-noergaard@hotmail.com

CASPER KJELDSEN Næstformand trialcasper@hotmail.com

CHRISTINE FIEDLER TERKELSEN Medlem christine.mc@hotmail.dk

METTE KROGSGAARD Kasserer krogsgaardmette@gmail.com

MIA TANG MEINER Medlem tangmeiner2@icloud.com LINE MIKKELSEN Medlem linemikkelsen01@hotmail.com

NytĂĽrskur

Skolens medarbejdere

Anders Boll Mikkelsen Forstander, Fortælling

Evald Simonsen Jagt

Jonas Hasle Damkjær Gymnastik, Gymnastiklinje, Spring, Spring og powertumbling

Peder Toft Viceforstander, Badminton, It-ansvarlig

Hanne Krog Kæmsgaard Dansk, Samfundsfag, Vejledning, Syning

Kasper Holm Andreassen Gymnastik, Gymnastiklinje, Spring, Spring og powertumbling

Jette Conradsen Skolemor, Kost og mad

Henriette S Østergaard Dansk, Engelsk, Kristendom, Tysk

Kåre Winther Holmgaard Fysik-kemi, Matematik, Håndbold, Volleyball

Birthe Rørbæk Nielsen Dansk, Kristendom, Matematik, Madkundskab

Holger Sprogøe Thomasbjerg Engelsk, It-ansvarlig, kommunikationsmedarb., Musik, Musiklinje

Leif Laugesen Træ, Outdoorlinje

Dorthe Maan Katborg Dansk, Fysik-kemi, Naturfag, Vejledning

Inge Iversen Dansk, Engelsk, Tysk

Malene Fuglsang Borg Dansk, Naturfag

Ejnar Christiansen Engelsk, Historie, Matematik, Mountainbike

Jakob Thesbjerg Metal

Maria S Henriksen Barsel

Mette Libergren Nielsen Gymnastik, Matematik

Trine Nygaard Gymnastik, Gymnastiklinje, Gymnastik og bevægelse, Rytme/ dans

Dorte Stokholm Køkkenassistent

Michael Brink Tysk, Fodbold, Fodboldlinje

Lisbeth Borup Birch Sekretær

Inger W. Kristensen Køkkenassistent

Niels Ringsted Engelsk, Fodbold, Tysk

Birgitte Isaksen Sekretær

Lene Kjærgaard Jensen Køkkenassistent

Samal Lamhauge Dansk, Guitar, Musik, Musiklinje

Kirsten Amby Voldsgaard Køkkenleder

Erik Sønderskov Pedel

Sara Boll Kibsgaard Dansk, Engelsk, Fitness

Maiken Lassen Souschef i køkkenet

Klaus Tang Pedel

Stine Stoubæk Christiansen Fysik-kemi, Matematik, Volleyball

Anna Grete Krog Køkkenassistent, Rengøringsassistent

Søren Bloch-Christensen Historie, Samfundsfag, Outdoor, Billedkunst, Outdoorlinje

Bente Bernhard Køkkenassistent

Regnskab Årsregnskab Staby Efterskoles elevforening 2017

Indtægter: 1 Indbetaling á 50 kr..................................................... 50,00 Pia Krogh (overskud fra elevfester)............................ 6.000,00 Indbetalinger til billeder jubilardag (Mobilepay)....... 2.400,00 Indbetalinger til billeder jubilardag (Mønter)............ 560,00 Indbetalinger Jubilardag (Sedler)................................ 3.950,00 Elev som er blevet til medlemmer 16/17................... 5.000,00 I alt:................................................................................. 17.960,00 Udgifter: Frimærker til året før (Jubilardag)............................... 1.344,00 Kontankter til jubilardag.............................................. 2.000,00 Frimærker og fremkaldelse af billeder (Jubilar)........ 508,00 Budstikken 75 stk. (Betalt i 2018)................................ 7.500,00 I alt:................................................................................. 11.352,00 Overskud:................................................................. 6.608,00 Gammel Elev dag: Indtægter: 44 indbetalinger til konto Gammelelevdag............... 5.500,00 99 Indbetalinger fra mobilepay................................... 12.375,00 Alkohol købt over mobilepay...................................... 4.775,99 Overførsel fra Frederik pågrund af opkast i bus....... 1.250,00 I alt:................................................................................. 23.900,99 Udgifter: Mad, Bus, alkohol og regning fra uheldig station..... 18.245,95 I alt:................................................................................. Overskud:................................................................. 5.655,04

Gammel Elevhold: Indtægter: 28 indbetalinger á 800 kr............................................. 22.400,00 Restbeløb fra fest.......................................................... 3.000,00 I alt:................................................................................. 25.400,00 Udgifter: T-shirts............................................................................ 3.906,00 Shorts............................................................................. 1.960,00 Små dele af tøj købt i H og M...................................... 1.119,30 Trænerløn á 3000 til 3 personer................................. 9.000,00 I alt:................................................................................. 15.985,30 Overskud:....................................................................... 9.414,70 Balancen pr. 31/12-2017: Aktiver: Total konto..................................................................... 80.070,98 Gammel elevdag........................................................... 18.009,74 Gammel elevhold.......................................................... 35.875,20 Bankbeholdning 31/12 2017:...................................... 133.955,92 Passiver: Formue pr. 31/12-16 fra balance................................ 109.652,18 Skyld beløb 2016 betalt i 2017.................................... -10.074,00 Budstikken betalt til Staby i 2018................................ 7.500,00 Skyldigt beløb til 2018 vedr. Gammel elevhold......... 5.200,00 Årtes resultat:......................................................... 21.677,74 Formue pr. 31/12-17..................................................... 133.955,92

Jubilarer

Jubilarer 10 år

Jubilarer 25 år

Jubilarer 40 år

Jubilarer 50 år (drenge)

Jubilarer 50 ĂĽr (piger)

Jubilarer 60 ĂĽr (piger)

Elevholdet

2017-2018

20172018

Elevholdet 2018/2019 Alberte Trans Hansen, Koldby Alette Berg Dahlstrøm, Ryde Alma Schmidt Hansen, Ringkøbing Amalie Møbjerg Lange, Videbæk Amina Skougaard Sindersen, Vinderup Anders Kjeldsen Aarup, Stadil Andreas Lütken Eriksen, Daugbjerg Andreas Peters Lehm, Holstebro Andreas Vang Petersen, Sørvad Anita Bjerre Gosvig, Thorum Anna Gade Køhler, Ølstrup Anna Møller Skou, Egtved Anne Kathrine Martins Graversen, Ulfborg Annika Hvelplund Johnsen, Tarm Anton Peder Christiansen, Bækmarksbro Anton Podolla, Tarm Astrid Hilligsøe Lisby, Lemvig Bertram Henry Albertsen, Mejdal Camilla Foged Faurskov, , Skive Camilla Lund Lauritsen, Nr. Virum Camilla Pinholt Olesen, Skjern Caroline Rahbek Østertoft, Skjern Cecilia Croft Mygind, Tarm Cecilie Byskov Madsen, Møborg Cecilie May Madsen, Skjern Cecilie Vestergaard Rossau Gramstrup, Ringkøbing Cecilie Wiborg Iversen, Aulum Christian Guldberg Olesen, Fabjerg Christina Byskov Kristensen, Klinkby Christina Kousgaard Wik, Tjørring Clara Legaard Laursen, Frederiks David Thioye Andersen, Snedsted Ditte Stræde Rindom, Finderup Elisa Medum Mozdrzanowski, Horsens Emil Christensen, Ringkøbing Emil Horsbøl Tylvad, Rækker Mølle Emil Søndergaard Lauridsen, Velling Emilie Kjeldgaard Krogh, Junget Emma Borghild Hansen, Videbæk Emma Langfeldt Steensig Cameron, Hammel Emma Pipaluk Damgaard Pors, Jebjerg Esben Overgaard Aaberg, Naur Frederik Kjær Johansen, Tvis Frederik Natan Barslund, Kibæk Frederik Rosendahl Hansen, Holstebro Freja Damgård, Rækker Mølle Freja Nyrup Knudsen, Skjern Hadi Murtaza Haider, Herning Iben Ruby Jørgensen, Vemb Ida Holm Sønderby, Tåstrup Ida Kjærgaard, Åvænget 3 Ida Kaalund Juhl, Bremdal Ida Zeuthen, Vinderup Ilse Pelgrum, Linde Isabella Ravn Jakobsen, Humlum Izabella Maiken Schulian, Kibæk Jakob Susgaard Hald Nielsen, Holmsland Jamie Poulsen, Thorsminde Janick Leander Bendtsen, Sdr. Nissum Jeppe Rønn Laursen, Fabjerg

Jeppe Østergaard Hansen, Holstebro Jesper Buchhave Nørgaard, Herning Jesper Kjær Poulsgaard, Madum Jesper Lodberg Lagoni, Hvide Sande Johanne Bækbo Palmelund, Spjald Johanne Møller Madsen, , Hvidbjerg Jonas Bonde Berthelsen, Ulfborg Josefine Husted Nilsen, Videbæk Julie Berg Rytter, Thyborøn Julie Dalgaard Høj, Skjern Julie Højgaard Christensen, Sunds Julie Kristensen, Kloster Karen Tang Thomsen, Spjald Karoline Holmsgaard Nielsen, Virklund Karoline Koch Poulsgaard, Holstebro Kasper Jensen, Kathrine Lundby Susgaard, Vedersø Katrine Bak Rusbjerg, Aulum Katrine Holm Vistedsen, No Katrine Møller Kjeldsen, Nr. Felding Kirstine Ringgaard Bielefelt Aggeboe, Varde Kristian Aksel Madsen, Bølling Lasse Lisby Østergaard, Bækmarksbro Lasse Sander Jespersen, Holstebro Lasse Søndergaard-Nielsen, Nørre Nebel Lasse Aabjerg Sejbjerg, Abildå Laura Bjerg Søndergaard, Herning Laura Ingrid Liltoft Thomsen, Skjern Laura Majgaard Wermuth, Holstebro Laura Siig Thede, Staby Laura Skytte Stougaard, Stadil Lenette Håhr Veile, Durup Line Bak Klausen, Jebjerg Line Brandt Nygaard Bruun, Sdr. Vium Line Josefine Juhl Jørgensen, Holstebro Line Nørgaard Kristensen, Oddense Line Olsen, Vildbjerg Linus Sebastian Mæng Bendtsen, Asp Luis Podolla, Tarm Lærke Bundgaard Winkler, Velling Lærke Hede Pedersen, Aulum Mads Esager Høgh, Holstebro Mads Godiksen, Struer Mads Grydbæk Anker, Holstebro Mads Nørgaard Pedersen, Lemvig Mads Peder Kragelund Troldborg, Engbjerg Magnus Christian Mollerup, Houe Magnus Falke Svensson, Heltborg Magnus Skov Ruby, Houe Magnus Termøhlen Fabricius, Skjern Maja Kjærgaard, Holstebro Marcus Sig Larsen, Holstebro Marie Munksgaard Nygaard, Vandborg Marie-Louise Lidegaard Kudahl, Lund Markus Bechmann Lykke, Debel Martha Jensen, Nederby Mathias Krogh, Spjald Mathilde Lykke Mulbjerg, Tarm Mathilde Ring Christensen, Vildbjerg Matilde Kodal Bendtsen, Faster

Mikkel Nees, Thyborøn Mikkel Nielsen, Thyregod Mikkel Noermark Dambak, Lemvig Mille Ishøjer Apel Andersen, Skals Mille Kaae Pedersen, Holstebro Nadia Rebbe Christensen, Nr. Nissum Nana Rankenberg Nonboe, Holstebro Nana Aarhus Burgdorf Pedersen, Skjern Nanna Kjeldahl Vingolf, Vejrum Nathja Røjkjær, Ringkøbing Nicholai Mikkel Serup Simonsen, Staby Nicklas Nørby Kallesøe, Lemvig Nikolaj Barslev Torp, Herning Oline Vinstrup Hansen, Tvis Oliver Olesen, Nr. Felding Oliver Vestergaard Lyberth, Lemvig Olivia Lund Mose Andreasen, Tvis Peter Østergaard Agesen-Pagh, Herning Phillip Berg Knudsen, Tvis Phillip Fack Davidsen, Tjæreborg Rasmus Møller Kristensen, Harboøre Rikke Viola Haahr Mortensen, Skjern Sander Borg Mollerup, Klinkby Sara Kjeldgård Johansen, Hee Sara Røkke Ibsen, Sunds Sarah Schäfer Pilegaard, Varde Sebastian Husted Nilsen, Videbæk Sebastian Obling, Skjern Sebastian Pabisz-Frølund, Nr. Felding Sidse Pilgård Hansen, Holstebro Signe Kristensen, Nr. Felding Signe M. Rønnow Holmstoel, Skjern Simon Greve Østergaard, Sdr. Felding Simon Nørgaard Pedersen, Thorsminde Sofie Bech Jakobsen, Staby Sofie Bo Skaanning, Ringkøbing Sofie Dich Mortensen, Ulfborg Sofie Kaalund Riisberg, Abildå Sofie Mærsk, Holstebro Sofie Routh Nielsen, Holstebro Sofie Thoftgaard Christiansen, Sunds Stine Katkjær, Lemvig Stine Saaby Buur Andersen, Arnborg Søs Vaslev Hviid Nielsen, Thyborøn Thea Aabjerg Sejbjerg, Abildå Therese Thorgård, Struer Thor Christian Rytter Thomsen, Sørvad Tilde Bang Krogh, Gjellerup Tilde Nørby Dahl Bastrup, Humlum Tobias Hansen Háfjall, Ramme Tobias Holmegaard Nielsen, Spjald Tobias Nordestgaard Graversen, Ulfborg Kirkeby Tobias Pallesen, Skjern Victor Trojel Christensen, Thyborøn Victoria Iga Pisarek, Holstebro Viktor Bøndergaard, Hvide Sande Viktor Hage Lehmann, Vemb Xiwang Conradsen, Madum Yasmin Lünell Bruhn Larsen, Tvis Zarina Bendtsen Lehmann, Sdr. Nissum

STABY efterskole NĂ¸rrevej 2 6990 Ulfborg Telefon 97491112 stabyefterskole.dk