SOGNENYT FOR SØ- & KLITKIRKERNE
NØRHÅ, SØNDERHÅ, HØRSTED, STENBJERG, LODBJERG, ØRUM OG HVIDBJERG VESTEN AA
GUDSTJENESTER
Hvor ikke andet er nævnt, er gudstjenesterne ved Merete Møller Hedegaard. CKKH = Charlotte Kristine Kristensen Heide.
NOVEMBER
Søndag d. 1. november (Allehelgens) 10.30 Hvidbjerg Vesten Aa/ 14.30 Sønderhå/ 16.00 Stenbjerg Søndag d. 8. november (23. s. e. trin.) 9.00 Lodbjerg/ 10.30 Nørhå Søndag d. 15. november (24. s e. trin.) 9.00 Hørsted v. CKKH Søndag d. 22. november (Sidste s. i kirkeåret) 16.00 Ørum Lørdag d. 28. november (Familiegudstjeneste) 14.00 Hvidbjerg Vesten Aa Søndag d. 29. november (1. s. i advent) 19.00 Stenbjerg
DECEMBER
Søndag d. 6. december (2. s. i advent) 9.00 Nørhå (fromesse)/ 10.30 Lodbjerg Søndag d. 13. december (3. s. i advent) 10.30 Ørum/ 14.00 Sønderhå (krybbespil) Søndag d. 20. december (4. s. i advent) 10.30 Hørsted v. CKKH Torsdag d. 24. december (Juleaften) 11.00 Hvidbjerg Vesten Aa/ 14.00 Nørhå/ 15.30 Stenbjerg Fredag d. 25. december (Juledag) 10.30 Lodbjerg Lørdag d. 26. december (2. juledag) 10.30 Vestervig (fælles provstigudstjeneste) TJEK HJEM MESI DEN: www.søogklitkirkerne.dk
Søndag d. 27. december (Julesøndag) 14.00 Stenbjerg
JANUAR
Fredag d. 1. januar (Nytårsdag) 15.00 Hørsted Søndag d. 3. januar (Helligtrekongers søndag) 19.00 Hvidbjerg Vesten Aa Søndag d. 10. januar (1. s. e. H3K) 9.00 Ørum v. CKKH Søndag d. 17. januar (Sidste s. e. H3K) 10.30 Sønderhå Søndag d. 24. januar (Septuagesima) 9.00 Lodbjerg/ 10.30 Stenbjerg Søndag d. 31. januar (Seksagesima) 10.30 Hvidbjerg Vesten Aa
FEBRUAR
Tirsdag d. 2. februar (Kyndelmisse) 19.00 Nørhå Søndag d. 7. februar (Fastelavns søndag) 10.30 Ørum/ 14.00 Sønderhå Søndag d. 14. februar (1. s. i fasten) 10.30 Hørsted Søndag d. 21. februar (2. s. i fasten) 9.00 Stenbjerg v. CKKH Søndag d. 28. februar (3. s. i fasten) 9.00 Nørhå (fromesse)/ 10.30 Lodbjerg FØLG SØ- OG KLITK IRKER NE PÅ FACEB OOK
NOV 2026 - FEB 2027
NOGET INGEN KUNNE HAVE FORESTILLET SIG! Efter en lang og dejlig sommer er vi på vej mod vinbragt til fattiggården. De stakkels fattige havde derter. Dagene bliver kortere for hver dag. Det rusker for måttet nøjes med en smule saltede sild juleaften. og blæser, og vi trækker indenfor. »Nu ved jeg én, der skal have julegilde!« sagde De korte dage giver mulighed for andre sysler. Som Emil, da han hørte om udåden, og så drog han, Ida fx at finde en god bog frem. og Alfred til fattighuset for at invitere alle fattiglemmerne hjem på Katholt til et En af mine yndlingsforfattere, julegilde, der overgik enhver fansom jeg vender tilbage til med tasi. jævne mellemrum, er Astrid LindDe stakkels fattige havde gren. Hendes fortællinger bliver Da fattiglemmerne trådte ind i det derfor måttet nøjes med ved med at kaste ny mening af sig, julepyntede hjem, blev de i køken smule saltede sild efterhånden som man selv bliver kenet mødt af lyset fra fem store juleaften. ældre. helligtrekongerslys, som Emil havde tændt. Lysene gav genskin i de Præsten Werner Fischer- Nielsen, nypudsede kobberkasseroller på som har skrevet bogen »Astrid væggene. Alting lyste og strålede så meget, at TumLindgren og kristendommen«, fortæller i sit forord, be-Jokum troede, at han var kommet i himlen: »Her at det var Kaj Mogensen, tidligere præst i Klitsoger jo en fryd og salighed uden ende« sagde han med nene, som havde gjort ham opmærksom på, at Piptårer i øjnene. pi og Emil og flere andre Lindgren-figurer ofte minder om Jesus. Hvis man læser historierne med Fattiglemmerne blev budt til det fint dækkede bord, de briller på, er det slående, hvor ofte evangeliske og Ida, Alfred og Emil bar mad ind fra det fyldte tilknytninger dukker op. spisekammer. Som fx i fortællingen om dengang Emil fra LønneI bogen fylder listen over, hvad der stod på bordet berg inviterede fattiglemmerne til julegilde på Katden aften, en hel side! holt. Der var alt fra medisterpølse, palt, sylte, leverpoEmil var blevet så eddikerasende, da det var komstej, pølse, frikadeller, flæskesteg, sprængt oksetunmet ham for øre, at forstanderinden på fattigge, juleskinke til enebærøl, sildesalat, mælk, rigården, hende, de kaldte for kommansengrød, ostebudding, æblekage, ingedusen, havde spist al den gode færpærer og endda en helstegt julemad, som Emils pattegris pyntet med mor havde fået sukkerglasur og meget, meget mere.
2
Det var en himmelsk overdådighed med nok til alle. Så jo, det var sandelig som at være i himlen, og de spiste, som de aldrig havde spist før. Deres øjne strålede, og de grinede og græd af glæde og lykke.
Det var nærmest som om, at Gud havde banket på døren ind til menneskers verden for at bringe godt nyt til alle de sørgende, sultne, søgende og ensomme: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket. I dag er der født jer en frelser her i Betlehem. Han er Kristus, Herren«. Hyrderne fattede ikke, hvad det var, de netop havde været vidner til, men det kunne ikke fjerne glæden og den frydefulde forventning, som fyldte dem, mens de løb de afsted ned mod byen. Englen havde sagt, at glæden skulle være for hele folket, Måltidet var først altså også for dem, de fattige hyrder! Kunne det ovre, da alle fade var tømte, og da kunne de knap være sandt? gå derfra, så Alfred og Emil fandt brændeslæden Jo, det var det. I en stald i Betlehem fandt de det frem, som lige nøjagtig kunne rumme alle de lille nyfødte barn og dets forældre. mætte festgæster. Fortællingen om det lille Jesusbarn, der kommer Og så kunne man ellers se en kælk fyldt med frytil verden julenat, er et evangelium. Det betyder: defuldt hujende fattiglemmer, susende gennem et glædesbudskab. Nemlig det glædelige budskab, den stille aftens nyfaldne sne. På himlen lyste stjerat selv i det mørkeste mørke, kan Guds lys finde nerne og fuldmånen. sin vej ind. Og glæden er for alle! Tænk at de skulle få lov at opleve dette! Det er i sandhed godt nyt til alle mennesker, som Før Emil havde banket på døren kender til at være i mørke. Måske og inviteret til julegilde, var der fordi ensomhed, savn, sorg eller intet, der havde tydet på, at denbekymringer tynger én så meget, Men så skete der ne aften skulle skille sig ud fra alat det føles som en kamp at hente noget, som ingen le de andre sørgelige aftner i det glæden frem, uanset hvor mange nogensinde kunne kolde og mørke fattighus. lys, man tænder, og hvor meget, have forestillet sig! Men sikke en aften, det havde man anstrenger sig for at tænke været! Det var næsten som at få positivt og være taknemmelig. et blik ind i Guds himmerige! Fattiglemmerne havde for længst Når man læser denne historie op holdt op med at drømme om at til jul, ligger det lige for at tænke på juleevangeliet blive inviteret til festligt julegilde. Alligevel skete og hyrderne, som lå på marken udenfor Betlehem det. den kolde og mørke julenat. Julenat var det de fattige hyrder, der blev inviteret Der var heller intet, der tydede på, at den aften til julegilde. De fik lov at ane en sprække ind i skulle adskille sig fra alle de andre mørke og kolde Guds rige den nat. aftner, som de kun kendte alt for godt. Opfyldt af glæde og fryd spredte de evangeliet, Men så skete der noget, som ingen nogensinde som senere blev nedskrevet af evangelisten Lukas, kunne have forestillet sig! så vi juleaften, igen og igen kan finde håb og glæde i de gamle ord, som til stadighed kaster ny mePludselig var der et lys, der skinnede i mørket, og ning af sig, for hver gang, man hører dem. en engel fra Gud viste sig for dem. Englen bragte en invitation fra Gud: »En frelser er født. Og I skal En frelser er født os og glæden skal være for alle. være de første til at se ham. I skal finde et barn, der Med ønsket om en god vinter-, er svøbt og ligger i en krybbe i en stald«. advents- og juletid, Merete Og med ét var hele himlen oplyst af små engle, der sang takkesange til Gud.
3
VINTERENS GUDSTJENESTER Hver eneste søndag fejres der mindst en gudstjeneste i pastoratet. Tidspunkt og sted for gudstjenester findes på forsiden af dette blad og kan også findes på hjemmesiden: www.søogklitkirkerne.dk Der er altid kirkekaffe efter gudstjenesten kl. 10.30 og nogle gange efter aftengudstjenesterne. Når Merete har fri, vil det primært være præsten i Snedsted, Charlotte Kristine Heide, der afløser. I det følgende knyttes en omtale til de gudstjenester, der på en eller anden måde skiller sig ud.
ALLEHELGENS Alle helgens søndag er den søndag, hvor vi i kirken særligt mindes vore døde. Ved allehelgensgudstjenesten bliver der gennem læsninger, musik, bøn, lystænding og stilhed skabt et særligt rum til at mindes og sørge. Navnene på dem, der er døde siden sidste Allehelgenssøndag, læses op. De pårørende modtager forud for gudstjenesten en invitation til dette. Dagen falder altid den første søndag i november. I år er det d. 1. november. Der vil være gudstjenester i tre kirker: I Hvidbjerg Vesten Aa kl. 10.30, i Sønderhå kl. 14.30 og i Stenbjerg kl. 16.00.
ADVENT
Kl. 15.00 synger vi julen ind, mens juletræet på torvet tændes. Dagen afsluttes med gløgg, kakao og æbleskiver i Sognehuset. Pris: 30 kr. Alle drenge og piger er meget velkomne i luciaoptoget – uanset alder. Er du interesseret i at deltage i luciaoptoget, så ring eller send en sms til Signe Stüker på tlf. 27570499. Første søndag i advent er der aftengudstjeneste i Stenbjerg Kirke kl. 19.00. Efter en kort gudstjeneste spiller Den Store Juleduo ved Signe Stüker, Kristian og Jakob Mogensen skønne julesange, såvel nye som gamle. Aftenen afsluttes med gløgg og æbleskiver i Kirkehuset.
KRYBBESPIL Søndag d. 13. december kl. 14.00 er der krybbespil i Sønderhå Kirke ved skoleelever fra Sønderhå friskole. Alle er velkomne!
Lørdagen før første søndag i advent, dvs. d. 28. november finder det årlige julemarked sted i Svankjær. Julemarkedet afholdes i Sognehuset fra kl. 13.00 til kl. ca. 17.00. Der vil være små salgsboder med kagebord, julepynt og meget andet. Kl. 14.00 går vi over på den anden side af vejen til familiegudstjeneste med luciaoptog i Hvidbjerg Vesten Aa Kirke.
4
JULEAFTEN Kl. 11.00: Gudstjeneste i Hvidbjerg Vesten Aa Kl. 14.00: Gudstjeneste i Nørhå Kl. 15.30: Gudstjeneste i Stenbjerg
2. JULEDAG Fælles gudstjeneste for hele provstiet i Vestervig Kirke kl. 10.30.
NYTÅRSDAG Gudstjeneste i Hørsted kl. 15.00. Efter gudstjenesten ønsker vi hinanden godt nytår med et glas bobler og kransekage.
HELLIG TRE KONGER Søndag d. 3. januar kl. 19.00: Aftengudstjeneste i Hvidbjerg Vesten Aa Kirke efterfulgt af kaffebord og fællessang i Sognehuset.
KYNDELMISSE Tirsdag d. 2. februar er der Kyndelmissegudstjeneste i Nørhå Kirke. Konfirmanderne deltager ved den stemningsfulde aftengudstjeneste, som igennem salmer, bøn, læsninger og lystænding, handler om lyset, der skinner i mørket. Efter gudstjenesten er der kaffe og kage i konfirmandstuen, hvor vi synger skønne vintersange fra Højskolesangbogen.
FASTELAVN Søndag d. 7. februar 14.00 holder Nørhå- SønderhåHørsted Menighedsråd i samarbejde med Sønderhå- Hørsted Borgerforening fastelavnsfest. Vi indleder med gudstjeneste i Sønderhå Kirke. Kom MEGET GERNE udklædt!! Efter gudstjenesten går vi ned i kulturcentret og slår katten af tønden. Der er kåring af kattekonge og kattedronning og for bedste udklædning. Menighedsrådet har bagt boller.
FROMESSE Enkelte søndage står der fromesse ved gudstjenesten kl. 9.00. Fromesse er en lidt kortere gudstjeneste uden altergang.
VELKOMMEN TIL BABYSALMESANG I EN KIRKE NÆR DIG For din baby er din stemme det smukkeste i verden! Sangen binder os sammen og giver os glæde og løfter vore hjerter. Sammen skal vi synge, lytte og stimulere sanserne i det skønne kirkerum. Det vil være en blanding af velkendte salmer og børnesange, og lidt som måske er nyt for dig. Vi følger stort set det samme program fra gang til gang, så materialet vil hurtigt blive velkendt for dig og din baby. Alle kan være med - det er kontakten mellem dig og din baby, samt det at være sammen om sangen, der er i fokus. Efterfølgende er der lidt uformel forældregruppe med te og snacks, hvor der er mulighed for at tale sammen om stort og småt. Tidspunkterne er endnu ikke fastlagt, men følg med på Facebook: »Kirke-kultur Sydthy« og gruppen »Babysalmesang i Sydthy«, der kommer begivenhederne ind, når aftaler er i hus. Kom og nyd denne nærværende stund med din baby. Kontakt vores kirke- og kulturmedarbejder for at blive tilmeldt et af holdene: Katrine Overby Thatt, sms til 3035 0096.
5
GALLERI: KIG IND Anne-Grethe Meyer er et beskedent menneske. Da vi spørger, om vi må interviewe hende til dette nummer af Sognenyt, kan hun komme i tanke om mange andre, der har en mere spændene historie at fortælle, end hende. Men vi har nu været vidt omkring, da sluttidspunktet for samtalen begynder at nærme sig: Viborg, Frederiksberg, Silkeborg, Frankrig, Landbohøjskolen, Arkitektskolen, Kunstakademiet i Aarhus, Københavns Universitet, Samsø Højskole, Niels Juhls Vej, Kræn Knudsens Vej og til sidst: Birte Ohsten’s hus på Stenbjerg Kirke Vej. Og vi er mange i Stenbjerg, der også har snakket med Anne Grethe eller mødt hende, når hun bruger sit sommerhus på Stenbjerg Kirke Vej. Som hun selv siger: jeg er dårlig til at være alene. Derfor lejer hun en del af sin lejlighed i København ud til musikstuderende. Og når hun er i Stenbjerg, ser vi hende ofte i kirken og til lokale arrangementer som f.eks. fællesspisning i Aktivitetshuset. Her blev vi for et par år siden en del af hendes 80-års fødselsdag, da hun havde budt sin familie med til at deltage i måltidet – og gav drikkevarerne til alle os, der spiste med den aften. Og ikke nok med det, hun ville gerne give en gave: et smukt oliemaleri fra Landingspladsen. Der blev holdt taler og sunget, det var en festlig aften. Men hvor kommer hun fra, og hvorfor valgte hun at have et hus i Stenbjerg? Anne-Grethe er født i Viborg. Moren var sygeplejerske og faren var ansat i en bank, men han var
Anne-Grethe i sit atelier.
6
Den smukke udsigt til Sømærket. meget kunstinteresseret – han læste alt om kunst, var medlem af kunstforeninger og vandt ind imellem præmier, så der var meget kunst i hjemmet. Begge forældre havde indflydelse på Anne-Grethe. Hun startede med at gå på tegnekurser efter gymnasiet, for at komme ind på Arkitektskolen. Men der var stor konkurrence, og hun kom ikke ind. Samtidig havde hun en biologisk interesse, der gjorde, at hun valgte dyrlægestudiet på Landbohøjskolen. Inden Anne-Grethe fylder 30 år er hun færdiguddannet dyrlæge, er blevet gift, har fået to sønner, er blevet skilt igen, og er ansat ved LMK (Levnedsmiddelkontrollen) i København som den første kvindelige dyrlæge i tilsynsafdelingen. I 1978 får hun et vikariat i levnedsmiddelkontrollen i Silkeborg, og her møder hun sin kære Johan, som hun når at være sammen med i 35 år, inden han dør i 2014. De to når vidt omkring på rejser sammen, og de vælger, at Anne-Grethe skal følge sin kunstneriske interesse ved at tage orlov nogle år, inden Johan går på pension. Hun har to forløb på Kunstakademiet i Aarhus, bliver undervist af Gerda Swane på kurser på Samsø Højskole. Efter ophør på arbejdsmarkedet i 1994, følger hun Kunsthistorie på Københavns Universitet, som hun tager en BA i. Gode venner fra skole- og studietiden har i 2001 købt et sommerhus på Kræn Knudsens Vej. Gen-
nem dem møder Anne-Grethe første gang Thy og Stenbjerg i omkring 2005, samt da de både fejrer 70-års fødselsdag i 2013 og guldbryllup i 2017 på Stenbjerg Kro.
»Birtes hjørne« - her har Anne-Grethe bevaret nogle af Birthes malerier. En efterårsaften i 2017 sidder Anne-Grethe i København og kigger på Boligsiden, her ser hun, at Niels Juhls Vej nr 1 i Stenbjerg er til salg. Med vennernes mellemkomst og en hurtig tur til Stenbjerg, overtager hun huset d. 1. januar 2018. Huset hørte oprindeligt til Strandfogeden overfor, og da hun senere får besøg af ham, kan han berette, hvilket rum han blev født i. Anne-Grethe ved på dette tidspunkt godt, hvem Birte Ohsten er og tager flere gange tilløb til at besøge hende. En dag lykkedes det ved et tilfælde – hun blev inviteret på en kop kaffe. Birte genbesøger Anne-Grethe på Niels Juhls Vej, og siger – da hun står midt i stuen – at her er et godt lys. De har åbenlyst de æstetiske værdier som fælles interesse. I løbet af 2018 besøger de også hinanden i København, og de når at få et godt venskab, inden Birte dør d. 5. februar 2019.
Kommer du forbi huset på Stenbjerg Kirke Vej, kan du møde skiltet her, og AnneGrethe tager meget gerne imod besøg.
I løbet af foråret går Birtes familie og rydder op i huset på Stenbjerg Kirke Vej, og Anne-Grethe spørger om, hvad der skal ske med huset. Der kommer umiddelbart ikke noget svar, men pludselig ringer Birtes 90-årige svoger op og siger, at huset er sat til salg ved en ejendomsmægler. Hun er hurtig og får en fremvisning samme dag sammen med vennerne fra Kræn Knudsens Vej, og hun slår til. Samme aften bliver slutsedlen skrevet under og Anne-Grethe overtager huset i oktober 2019 – fuldt møbleret. I snart 6 år har Anne-Grethe boet i ›Birte Ohstens hus‹ – som vi ynder at sted-specificere her i Thy. Det er kun det allermest Gaven fra Anne-Grethe til nødvendige, der er Aktivitetsklubben da hun blevet repareret og fyldte 80. vedligeholdt, men ellers står huset og indretningen præcis som Birthe efterlod det. For Anne-Grethe sætter stor pris på de indretningsmæssige valg, som Birte lavede: smukke og simple hverdagsting, møblerne og alle Birthes malerpletter på trægulvet på loftet. Skulle du få lyst til at se nogle af Anne-Grethes malerier, sætter hun et skilt ud ved vejen, når det er muligt, og ellers kan hun kontaktes. Det er en oplevelse, der kun kan anbefales.
Nogle af Anne-Grethes malerier.
Efterår og vinter nærmer sig, og Anne-Grethe skal snart tilbage til sin lejlighed i København. En årsrytme som vi i Stenbjerg også kender fra Birtes tid. Knud Schreiber og Mette Gadegaard
7
SYDTHY KIRKEHØJSKOLE PROGRAM FOR EFTERÅRET 2026 Temaet for efterårets program er »Kristne elementer i litteraturen« Vi har som noget nyt entreret med tre forskellige oplægsholdere. Torsdag d. 8. oktober i Hurup Kirkecenter: Paster emeritus Per Mikkelsen vil tage os med ind i folkeeventyrenes verden. En verden med dramaer, som er kendt fra den kristne religion, nemlig kampen mellem det gode og det onde. Torsdag d. 29. oktober i Harring-Stagstrup Kirkecenter: Lektor, cand. mag. Else Bisgaard. Digteren, forfatteren og naturvidenskabsmanden I. P. Jacobsen. Foredraget vil blandt andet dykke ned i novellen »Pesten i Bergamo«, som eksempel på hans religionskritiske menneskesyn. Torsdag d. 19. november i Snedsted Sognegård: Jeppe Aakjær-causeri. John S. Madsen vil gennem fortælling, sang og oplæsning af udvalgte tekster belyse forskellige - og til tider mere ukendte sider af Jeppe Aakjærs litterære og politiske virke. Steen Mørcholdt akkompagnerer sangene på piano. En aften forløber således: Kl. 17.30: Foredrag Kl. 18.30: Middag og kaffe Kl. 19.15: Foredrag og drøftelse Kl. 20.15: Aftensang og afslutning Programmet trykkes senere og fordeles til menighedsrådene samt lægges ud på provstiets hjemmeside.
KOM OG HØR OM »KRIG & KRISTENDOM« Torsdag d. 5. november kl. 19.00 i konfirmandstuen i Nørhå, med efterfølgende kaffe og kage Foredrag v. præst og tidl. soldat Andreas Skovbo Meng, præst i Hornslet. Før Andreas blev præst, svarede han på et kald om at gøre tjeneste som soldat. Det bragte ham ad to omgange til Afghanistan, hvor han gjorde tjeneste som kampsoldat og sanitetssoldat. Af den grund har det også været nærliggende for ham at blive feltpræst. Men kan man overhovedet være kristen og gå i krig? Hvorfor fører vi i det hele taget krig, og hvad gør det ved én at være i krig? Alt dette skal vi denne aften tale om - godt krydret med røverhistorier og helte-billeder.
8
TIRSDAGSKLUBBEN Vi er godt i gang med tirsdagsklubben i Svankjær. Tirsdag d. 3. november får vi besøg af fhv. lærer på Svankær ungdomsskole senere præst, Leo Toftgaard, Holstebro. Tirsdag d. 1. december afholder vi julemiddag / julehygge på Signalmasten i Agger. Husk: Tilmelding på tlf. 5095 2713. Tirsdag d. 5. januar får vi besøg af Helga Hoff Lauritsen, Aulum, fhv. forstander-»frue« på Svankær Efterskole. Tirsdag d. 2. februar får vi besøg af Katrine Overby Thatt, som er kirke- og kulturmedarbejder i Sydthy Provsti.
SÆT X I KALENDEREN NYT TILTAG I SØ- KLITKIRKERNE: ÅRSTIDSVANDRINGER I NATIONALPARKEN Jeg har i samarbejde med sognepræst i Snedsted, Charlotte Kristine Heide og pastor emeritus, Finn Feilan, som begge har stor erfaring med pilgrimsvandringer, planlagt vandringer i vores dejlige område her i og omkring Nationalparken. Vi har placeret datoerne, så de (stort set) rammer forårs- og efterårsjævndøgn samt sommer – og vintersolhverv. Derfor har vi valgt at kalde det »Årstidsvandringer i Nationalparken«. Vi starter op i 2027 med flg. datoer: Søndag d. 21. marts kl. 12.00 - 16.00 Mandag d. 21. juni kl. 19.00 - 21.00 Torsdag d. 23. september kl. 19.00 - 21.00 Søndag d. 19. december kl. 12.00 - 16.00 Vandringerne rummer andagt, stilhed, refleksion og samtale. De korte ture er på ca. 3. km. De lange er omkring 8 km. I de næste numre af Sognenyt kan du læse mere om de enkelte vandringer.
Merete
9
NYT FRA AKTIVITETSUDVALGET I aktivitetsudvalget koordinerer og planlægger vi aktiviteter, så der sker lidt henover året – i alle sognets kirker. I kalenderen på bagsiden af Sognenyt er alle aktiviteter – ud over gudstjenesterne – samlet. Mange aktiviteter foregår, som de plejer og er nævnt andre steder i dette nummer af Sognenyt. Her er et nyt tiltag: 7 sangaftner i de 7 kirker. I det nye år fra januar til april har vi arrangeret 7 sangaftner. Ikke det samme sted, eller med den samme arrangør, men en aften i hver af Sø- og Klitpastoratets 7 kirker. Der er dog én gennemgående figur, og det er Kristian Mogensen, som vil akkompagnere alle aftenerne. Aftenen starter kl. 19.00 og vi synger en god times tid efter højskolesangbogen. Programmet ser således ud: Mandag d. 11. januar i Sønderhå Kirke ved Karen Fuglsang. Mandag d. 25. januar i Lodbjerg Kirke ved Karen Fuglsang. Mandag d. 8. februar i Hørsted Kirke ved Karen Fuglsang.
Mandag d. 22. februar i Stenbjerg Kirke ved Preben Hedegaard. Mandag d. 8. marts i Ørum Kirke ved Else Bisgaard. Mandag d. 22. marts i Nørhå Kirke ved Poul Alfred Kristiansen. Mandag d. 5. april i Hvidbjerg Vesten Aa Kirke ved Karen Fuglsang. SOGNEUDFLUGT Efter sidste sogneudflugts store succes, er vi ved at undersøge nye udflugtsmål for en ny sogneudflugt i april måned. Mere om det i næste nummer. Igen et efterår/vinter med mange muligheder for at mødes på kryds og tværs og måske binde nye bånd, eller knytte allerede eksisterende stærkere. Ulla Hilligsøe, Marianne Fyhring Johansen, Lise Lotte Lefevre Nielsen, Tina Thomsen, Merete Møller Hedegaard, Mette Gadegaard
JULEKONCERT MED JENS-CHRISTIAN WANDT OG HOLMENS VOKALENSEMBLE Tirsdag d. 24. november kl. 19.00 i Vestervig Kirke Julekoncert med Jens-Christian Wandt og Holmens Vokalensemble under ledelse af Jakob Lorentzen. Den traditionsrige julekoncert fyldt med jul og advents elskede sange og salmer, bundet sammen med tanker, små historier og anekdoter om julens musik og traditioner. Korsang, solistiske indslag og fællessang hvor alle i kirken synger med. Entré: 100 kr.
10
NY AUTORISERET BIBELOVERSÆTTELSE I 2036
KAN DU (STADIG) DIT FADERVOR? Torsdag d. 12. november kl. 19.00 i Hurup Kirkecenter, Kirkevej 42, 7760 Hurup Foredrag med Bibelselskabets generalsekretær Johannes Baun I 2036 skal vi have en ny autoriseret bibeloversættelse. Arbejdet med den nye oversættelse kaster løbende prøveoversættelser af sig, og i november udkommer både Anden og Tredje Mosebog og Matthæusevangeliet. Men hvordan arbejder man, når man oversætter bibelteksterne? Og hvad gør man, når man kommer til de allermest velkendte steder? Kom og hør om principper og praksis, gamle vaner og nye aha-oplevelser – og få et nyt bud på både De ti Bud og Fadervor med hjem. Det er gratis at deltage. Tilmelding ikke nødvendig. Der serveres en kop kaffe i pausen. Foredraget arrangeres af Bibelselskabets Stiftsudvalg i Aalborg Stift i samarbejde med Distriktsforening Sydthy.
SANGAFTNER I SOGNEHUSET I SVANKJÆR I vintermånederne i det herrens år 2013 afholdt vores daværende organist Kirsten Madsen de første sangaftner i Sognehuset i Svankjær, og med et var en tradition født. Aftner med anekdoter, samvær og fællessang har siden gjort godt i de mørke måneder, hvor vinterkulden ellers har en tendens til at blive lidt for bidende. Kristian Mogensen overtog senere ansvaret for sangaftnerne – og med ham bag roret kunne selv ikke nogle bøvlede vintre med corona-nedlukninger få den skønne sangtradition til at forstumme. Nu står sangaftnerne dog over for nye udfordringer: der er pt. ikke ansat en organist i Klitsognene. »Men hvem skal så stå for Sangaftnerne?« kunne man fristes til at spørge. Det blev jeg i hvert fald fristet til! Jeg selv var 11 år, da sangaftnerne startede. Her stiftede jeg for alvor bekendtskab med den fantastiske, blå Højskolesangbog, og sange som »Den danske sang er en ung blond pige«, »Jeg gik i marken og vogtede får« og »Hilsen til forårssolen« blev nye – livslange – bekendtskaber. Til dagligt bor jeg nu i Silkeborg, hvor jeg går på læreruddannelsen, og her har jeg mandagene »fri« til selvstudie – og sådan et selvstudie kan man vel også foretage sig i Thy? Derfor har jeg tilbudt at holde sangaftnerne ved lige, og menighedsrådet var uden tøven med på ideen. Programlægningen er så småt i gang, og vi skal både genbesøge gamle kendinge og stifte bekendtskab med nye toner – i mere end én forstand. Mere afslører jeg ikke endnu. Én ting kan jeg dog afsløre: Der bliver én sangaften om måneden i første kvartal af 2027: Mandag d. 18. januar, mandag d. 15. februar og mandag d. 15. marts. Alle sangaftner vil som sædvanligt starte kl. 19.00 og varer til ca. 21.00. Det koster 30 kr. inkl. kaffe/the og brød. Jeg glæder mig til at synge sammen med jer. Vi ses i Sognehuset i Svankjær - Signe Nørgaard Stüker
11
HYGGEEFTERMIDDAGE I STENBJERG Nu begynder vi igen at rykke indendørs. I løbet af sommeren har vores kirkegårdscafe – som en sommererstatning for vinterens hyggeeftermiddage – været godt besøgt. Det er en hyggelig stund hvor stort og småt vendes, og hvor kaffen nydes med det dejlige hjemmebag. Vi fortsætter med at mødes den anden onsdag i måneden, men nu rykker vi ind i Kirkehuset og starter som sædvanlig kl. 14.00. Første gang er onsdag d. 14. oktober, hvor vi får besøg af Hanne Munk. Hanne er forperson i Stenbjergs nye forening – Fællesskabsforeningen - som er den forening, der har ansvaret for sportspladsen og aktivitetshuset og specielt for udviklingen af området. Vi glæder os til at høre nyt. Onsdag d. 11. november får vi – igen – besøg af Niels Ole Wensien. Denne gang vil han fortælle om sit arbejde som stenhugger, og hvad det er for overvejelser, man kan gøre sig, når man står i den situation, hvor man skal vælge en gravsten. Niels Ole vil også gå tilbage i tiden og fortælle om, hvad har man gjort tidligere. Hvis vejret er til det, skal vi en tur på Stenbjerg Kirkegård og se på forskellige gravsten – og deres historie. Er der tid, kan det være, at Niels Ole vil fortælle lidt om sin involvering i den nye plads omkring kirken i Nørre Vorupør. I december har vi den sædvanlige julehygge med banko, gløgg og æbleskiver. I det nye år starter vi i januar med at få besøg af Jan Brinck. Jan har en baggrund i militæret og er aktiv i Rotary, så der er meget at fortælle om. Jan er desuden kirkeværge i menighedsrådet i Lodbjerg, Ørum & Hvidbjerg V.Aa kirker og sidder i bestyrelsen for kirkehøjskolen. Til februar får vi besøg af Torben Østergaard Nielsen. Torben har de sidste år boet permanent i Stenbjerg i det hus, han tidligere brugte som sommerhus på Sømærkevej. Torben har i mange år haft ansættelse i det, de fleste kender som Handelsskolen, men som i dag hedder HHX. Her har han som vejleder haft tæt kontakt med de unge, og han kan give os et indblik i, hvordan mange af de unge har det i dag. Derudover skal vi høre om, hvorfor han bor i Thy, og selvfølgelig i særdeleshed om, hvorfor han bor i Stenbjerg.
KIRKEBIL
Kirkebilkørslen må bruges af kirkegængere til alle gudstjenester. Den varetages af Hurup Taxi og skal bestilles senest lørdag kl. 21 eller søndag mellem kl. 8.00 og 8.30 på tlf. 97 95 12 73. Snedsted Turistfart kan derudover bruges til Stenbjerg Kirke og skal bestilles senest dagen før på tlf. 97 93 40 57.
C010493
12
5041 0826
BESØGSVENNER I SYDTHY DIAKONIPRÆST I SYDTHY PROVSTI, ELSE KAAG BJERG, FORTÆLLER I Sydthy provsti samarbejder menighedsråd og Sydthy Røde Kors om en besøgstjeneste. Jeg fik lov til at liste med, da Aase tog på besøg hos Sonja. Det første, jeg noterede mig var, hvor glade de begge var for at se hinanden. Og straks spurgte de ind til hinandens helbred og velbefindende. Det var tydeligt, at de snakkede godt sammen, og skønt Sonjas hørelse ikke er så god, opfanger hun hurtigt og let, hvad Aase siger. Mere besværligt er det, når jeg siger noget, men så gentager Aase. Vi ser et billede af det nyeste oldebarn og snakker om et langt og spændende liv og forskelligt håndarbejde, som gør at Sonja ikke keder sig. Hun var dog ikke i tvivl, da hun flyttede på plejehjem, om at Aase skulle blive ved med at komme, »hende kan jeg ikke undvære!«. Er vejret godt, går de en tur i frugthaven, og Aase skubber kørestolen. Men det vigtigste, er de enige om, det er, at de forstår hinanden og snakker godt sammen. At spille spil sammen, som andre nyder, er de slet ikke kommet til endnu. Hvordan fik I begyndt? spurgte jeg, og de fortalte om én fra Sydthy Røde Kors, der præsenterede dem for hin-
anden. Aase var gået på pension, og alle syntes, at hun skulle være frivillig i en genbrugsbutik, men sagde hun, så vil jeg altså hellere være besøgsven. I 3 år er Ase kommet hver tirsdag, men jo ikke mere fast end, at da vi skal til at gå for nu, er frokosten på vej. Så siger hun: »På tirsdag kan jeg ikke” og Sonja svarer: ”Det gør ikke noget, så ses vi om 14 dage«. Det er også snart tid til den årlige sommerudflugt, hvor de plejer at tage af sted sammen. Også til jul er der et fælles arrangement for alle, der er tilknyttet ordningen. På vej ud taler vi om, at det giver meget igen at være besøgsven, men også at det kræver, at man er villig til respektfuldt at træde ind i et andet menneskes liv. Besøgsvenner skal være fyldt 18 år og have tavshedspligt. Og selvom det er en forpligtigelse, som man påtager sig med jævnlige besøg, er man ikke mere bundet af det, end man også indimellem kan blive forhindret. Er du interesseret i at få eller blive en besøgsven så kontakt: Randi Larsen tlf. 21 65 52 24.
13
SØREN AABY KIERKEGAARD (1813-1855)
Søren Aabye Kierkegaard blev født ind i en velhavende familie. Faderen, Michael Pedersen Kierkegaard, startede som hosekræmmer, men var en dygtig forretningsmand og klarede sig godt, i modsætning til de fleste, ud af statsbankerotten i 1813, hvilket betød, at Søren arvede en betydelig formue. Denne gjorde ham i stand til at hellige sig forfatterskabet. Som familiefar har Michael Pedersen Kierkegaard præget hjemmet med sin myndighed, sit tunge sind og sin skarpe hjerne. Han læste meget og indlod sig med forkærlighed i diskussion om filosofiske og teologiske spørgsmål, også med sine begavede sønner, Per Christian og Søren Kierkegaard efterhånden som disse voksede til. Per Christian blev teolog, præst og senere biskop i Aalborg og stod Grundtvig nær.
Søren går på Københavns Universitet fra 1830-40. I begyndelsen går det ganske fint med fliden og resultaterne, men fra 1834 falder engagementet. Egentlig gider han ikke rigtig studiet. Han er en glad student, der ofte besøger caféer og restauranter. Til sidst, efter 10 års studier, får han sin embedseksamen, og året efter den filosofiske magistergrad (svarende til doktorgraden) på afhandlingen »Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Sokrates«. Forlovelsen med Regine Olsen (1822-1904), som han selv brød, blev den centrale begivenhed i hans liv og spiren til det følgende forfatterskab. 8.9.1840 friede han til Regine; den 10. begyndte deres forlovelse som varede tretten måneder, til 11.10.1841. Forbindelsen var på forhånd dømt. Søren Kierkegaard havde drømt om at leve et fuldt menneskeliv, men vidste straks, at et ægteskab var umuligt: hans tunge gemyt og syndige fortid, måske også en fysisk svaghed, en seksuel uformåenhed han ikke turde håbe på helbredelse for. Hendes lette, glade sind stødte mod hans uovervindelige skrupler. Søren Kierkegaard opholdt sig okt. 1841-marts 1842 i Berlin. Han hørte forelæsninger hos Fr. Schelling, men skuffedes; til gengæld var han i inspirationens rus: »Jeg skriver paa Liv og Død« står der i et brev af 14.12. til Emil Boesen. Det blev til »Enten-Eller. Et Livs-Fragment udgivet af Victor Eremita«, som afsluttedes i København november 1842 og udkom anonymt 20.2.1843. I dette værk udfolder han stadieteorien, og beskriver forskellige eksistensstadier: • Spidsborgeren • Æstetikeren • Mellemstadium (ironi) • Etikeren • Mellemstadium (humor) • Det religiøse A (Tro kan fortjenes) • Det religiøse B (Tro gives af Gud)
14
»Enten-Eller« handler om at gøre lidenskaberne synlige og bringe dem ind i varmen som et nødvendigt supplement og modspil til den fornuft, vor kultur længe har prioriteret og nærmest identificeret som det menneskelige. Den handler om to forskellige slags lidenskab, det æstetiske og det etiske, hvorimellem man må – ja, skal eller i det mindste bør – vælge. At ’eksistere’ betyder at træde frem, stå ud, komme til syne – blive synlig for sig selv såvel som andre. Man taler om at træde i eksistens eller i karakter, at blive virkelig, idet man forholder sig til sig selv, dvs. ser og bliver opmærksom på sig selv som den, man er. Man skal vælge sig selv med al synd og skyld. Valget går ikke fremad, men indad mod dig selv. Som æstetiker er man tilskuer til livets tragedier og komedier, ikke deltager. Dette er den reflekterede og uengagerede bohème, som søger det skønne og det sublime, men uden at blive trukket med ind i det travle liv med pligter og ansvar, som præger det etiske stadium. Men æstetikeren bliver fortvivlet, fordi dette som livsform bliver tomt og fyldt af livslede. Etikeren har valgt at sige ja til sit liv, som noget han eller hun har ansvaret for, som om mange forhold ligger hinsides det, som man kan gøre noget ved. Etikeren vælger sig selv, i den forstand at han eller hun med lidenskab og eksistentielt engagement betragter sit eget liv som sit eget. Handlingerne er ens egne, livet er ens eget, døden ens egen. Etikeren er således »hiin Enkelte«, som lever sit liv lidenskabeligt og reflekteret gennem en stadig fornyet indsats. Det religiøse stadium er karakteriseret ved, at det eksistentielle engagement ikke blot hviler i individet alene, men i troen på den levende Gud. Denne tro er ikke et spørgsmål om obljektiv viden. Den er heller ikke st spørgsmål om intellektuel indsigt. Der er tale om en særegen kvalitet i livsforholdet til sig selv og til alt andet. Springet til det religiøse stadium er et spring ud på de 70.000 favnes dyb,
uden garanti for objektiv viden, uden tvingende argumenter og uden helt at vide, hvad man kaster sig ud i, før man er der. Den historiske Gud er Kristus, som ikke er en lære, men liv. At tro på ham er ikke at vide noget om nogen, fordi Kristus Herren er ikke et noget, men en nogen, dvs. selv et subjekt og et forhold. Det menneskelige forhold vil i troen forholde sig til dette guddommelige forhold i en uendelig lidenskab. For Kierkegaard er dette »at være i sandheden«, dvs. at have et inderligt og intenst trosforhold til den historiske Gud. Som det kan fornemmes, er Kierkegaard ikke lige til at gå til. Man skal bruge god tid og gerne have hjælp af sekundær litteratur. Af hans omfattende forfatterskab skal nævnes »Frygt og Bæven«, om Abrahams ofring af Isak, »Om Begrebet Angest« om arvesynden. Den 11. november 1855 dør Søren Kierkegaard. Formuen er brugt op. Der er lige penge til begravelsen, hvor 3.000 mennesker deltager. Kierkegaard betragtes som eksistensfilosofiens grundlægger og bliver studeret og læst i hele verden. »Livet kan kun forstås baglæns, men det må leves forlæns.« Knud Schreiber
15
THY-ORD Magnus Sørensen: THYBOFOLK Mel.: »Jyden han æ stærk å sej« Thybofolk i gammel daw de´ var ingen kjælle slaw´, de slow te´, aa de tow we´ der, hvor djer snæk´er di ku´now te´. Di var nabo te´ æ haw, di ku´ hør´en nat å daw. Æ vind måt´ sus´, æ haw måt´ brus´, men de´ ku´ et hold´ æ folk i hus´. No læ´ vi di ajer ras´ vi hår fåt´ nøj bej´r å pas´. Vi fek lær´, te´ de´ var swær, nær te di stur´ di gik wos for nær. End vor folk tør brog´ æ haw, siel om den ka´ blyv djer grav. Manne dræt i sø og slæt hent´ di derud´både daw og næt. Thybofolk a´ gammel slaw hår vi osse no om daw, knap så stramm´, men val så tamm´, hels er æ sind i æ folk den samm´. I 1947 udgav Thisted Amts Tidende en lille sangbog om Thy, Thylands Sangbog. Den blev i 1996 genoptrykt og udgivet med et antal nye sange. Omdrejningspunktet er en dyb og ægte kærlighed til Thy, landet i Nordvest – til landet, landskabet, naturen og ikke mindst menneskene. Måske en smule sentimentalt indimellem, men man tvivler ikke på kærligheden. Thyboen prises for sin særlige mentalitet og karakter i Magnus Sørensens »Thybofolk«, som indgår i samlingen. Inspireret af Blichers så velkendte »Jyden han æ stærk å sej«, tegnes et billede af thyboen som stærk og barsk. Men også som en karakter, der lærte at passe på det, der er dyrebart. I grunden er thyboen dog altid den samme. Prøv at synge sangen på den velkendte melodi og mærk efter, om vi stadig er »a den gammel slaw« og »i sind de samm´«. Den lille Thylands Sangbog kan lånes på biblioteket og findes måske også antikvarisk. Else Bisgaard
16
Jette til venstre og Majbritt til højre
FORMANDSKLUMME Jeg har for nylig besøgt Domkirken i Ravello i Italien. Den huser et af Italiens mest berømte religiøse relikvier: et hætteglas med blod fra byens skytshelgen, Sankt Pantaleon – en kristen læge og martyr, der blev halshugget i år 305 under Kejser Diocletians forfølgelser. Hvert år – særligt omkring årsdagen for hans martyrium den 27. juli – sker der et fænomen, hvor det ellers størknede og mørke blod ændrer konsistens og bliver fuldstændig flydende og rubinrødt. Den katolske kirke og de lokale fejrer dette som et årligt mirakel. Det falder os lidt vanskelig at forstå en sådan helgendyrkelse. Er nok mest tilbøjelig til at tænke: »verden vil bedrages«. Kirsten Ehlers
NYE ANSATTE I NØRHÅSØNDERHÅHØRSTED Vi har pr. 1. oktober ansat Majbritt Iversen som ny graver. Her ved vi, hvad vi får, for Majbritt har arbejdet som gravermedhjælper hos os siden 2021. Og det har hun gjort med dygtighed og stort engagement. Det leder videre til ansættelsen af Jette Agergaard Møller. Hun er pr. samme dato ansat som gravermedhjælper. Jette er sygeplejerske og kommer fra en stilling som konsultationssygeplejerske i Hurup. Vi glæder os til samarbejdet.
NYT FRA GRAVERNE
TAK Vil vil gerne sige tak til Poul Alfred for behageligt samarbejde og ønsker ham god vind fremover. Også et tillykke til Majbritt med stillingen som graver, glæder os til samarbejdet med dig. Lone og Marianne EFTERLYSNING Kender du familie eller pårørende til Anna Marie Birket-Smith som er begravet på Lodbjerg Kirkegård. Så kontakt gerne Marianne Fyhring Johansen på 23 37 98 32. HJØRNE TIL BIER OG SMÅ KRAVL På Hvidbjerg Vesten Å kirkegård har vi brugt et tomt gravsted til at lave et hjørne til bier og små kravl. Graver Marianne Fyhring Johansen
17
FRA VUGGE TIL GRAV Som noget nyt har vi i bladudvalget besluttet at offentliggøre, hvem der er er blevet døbt, viet og begravet eller bisat i Sø- og klirkirkerne siden sidste blad (dvs. i perioden 27/5 – 30/9)
DÅB •1 Majse Marie Reinbach Sekkelund, Sønderhå 2 Nadja Augustine Stubbe, Hvidbjerg Vesten Aa 3 Nynne Augustine Elleman Stubbe, Hvidbjerg Vesten Aa 4 Niels Aage Dammand Valentin, Stenbjerg 5 Elena Maria Ratescu Paulsen, Nørhå 6 Asmus de Jong, Sønderhå 7 Walter Emil Fenger-Valentin, Stenbjerg 8 Emil Lyngs Samuelsen, Lodbjerg 9 Anna Odgaard Præstegaard Nielsen, Stenbjerg 10 Freja Kuscéber Veje, Hvidbjerg Vesten Aa 11 Thor Lykke Borregaard, Stenbjerg
VIELSER/ VELSIGNELSER •12 Louise og Patrick Reinbach Sekkelund, Sønderhå •13 Ditte og Hjalte Engelbrecht Lund, Nørhå •14 Diana og Martin Rene Harlsby Corfitz, Sønderhå •15 Gitte Thiesen og Leif Juel Grønbjerg, Lodbjerg •16 Linea Bach Dahl og Joakim Thøgersen Bach Dahl, Ørum •17 Cecilie og Thomas Kjærgaard Nørby, Stenbjerg
1
2
4
5
6
8
VI HAR TAGET AFSKED MED Aase Gisselbæk Lauritsen, Ørum Rigmor Frank Jensen, Stenbjerg Jørgen Jensen Møller, Hvidbjerg Vesten Aa Lone Østergaard Pedersen, Sønderhå Susanne Østergaard Christensen, Lodbjerg
18
12
13
14
15
16
17
7
9
10
11
3
KONTAKTLISTE FOR SOGNENE PRÆST
Merete Møller Hedegaard • tlf. 40 14 48 48 Morten Nielsens Vej 9, Nørhå • 7752 Snedsted • memh@km.dk
ØVRIGE ANSATTE Hvidbjerg Vesten Aa - Lodbjerg - Ørum: Graver: Marianne Fyhring Johansen • tlf. 23 37 98 32 • mjf@km.dk Organist: Ingen fast Kirkesanger: Ejgil Enevoldsen • tlf. 25 69 47 14 Nørhå - Sønderhå - Hørsted: Graver: Majbritt Iversen • tlf. 21 72 77 52 Organist: Gurli Korgaard • tlf. 40 71 66 44 Kirkesanger: Jens Højbjerg • tlf. 97 93 63 98 Stenbjerg: Graver: Organist: Kirkesanger:
Lone Borregaard • tlf. 21 49 17 79 • loeb@km.dk Ingen fast Jens Højbjerg • tlf. 24 93 74 22
Kontaktperson til redaktionen af Sognenyt: Mette Gadegaard, tlf 22 14 01 93, gadegaard.mette@gmail.com OVERSIGT OVER MENIGHEDSRÅDENE Hvidbjerg Vesten Aa - Lodbjerg Ørum: Formand: Jens Sand Møller • tlf. 23 30 80 43 • j.moeller@vip.cybercity.dk Næstformand: Niels Vase • tlf. 40 72 80 55 Kirkeværge: Jan Brinck • tlf. 27 62 14 99 Kasserer: Brit Hviid Jensen Sekretær: Monika Hviid Henriksen Personaleansvarlig: Ulla Gehlert Hilligsøe Øvrige: Kirsten Christensen, Finn Kobberøe og Jette Stüker Nørhå - Sønderhå - Hørsted: Formand: Kirsten Ehlers • tlf. 20 81 96 55 • knattrup4@gmail.com Næstformand: Lise Lotte Lefevre Nielsen • tlf. 20 32 45 04 Kirkeværge: Aksel Kobberøe Fink • tlf. 21 69 35 64 Kasserer: Tina Thomsen • tlf. 21 30 86 37 Sekretær: Anne Mette Ulf • tlf. 28 14 71 38 Personaleansvarlig: Gitte Søgaard • tlf. 61 75 60 74 Øvrige: Klaus Kanstrup Johnsen • tlf. 28 94 41 63 og Tonny Borggaard • tlf. 23 65 76 50 Stenbjerg: Formand: Næstformand og sekretær: Kirkeværge: Kasserer: Personaleansvarlig:
Flemming Bonde Stignæs • tlf. 29 93 84 38 • fstignaes@gmail.com Mette Gadegaard • tlf. 22 14 01 93 Knud Schreiber • tlf. 29 29 19 92 Pia Munk • tlf. 22 38 85 68 Jytte Kloster Lauridsen • tlf. 23 65 04 52
19
AKTIVITETER NOVEMBER Tirsdag Tirsdag Torsdag Onsdag Torsdag Tirsdag Onsdag Torsdag Tirsdag Lørdag
den 3. den 3. den 5. den 11. den 12. den 17. den 18. den 19. den 24. den 28.
14.30 - 16.30 19.00 - 22.00 19.00 14.00 19.00 19.00 - 22.00 19.00 17.30 19.00 - 20.15 13.00 - 17.00
Tirsdagsklub Hyggeaften Foredrag Hyggeeftermiddag Foredrag Hyggeaften Bøn i bevægelse Kirkehøjskole Julekoncert Julemarked
Sognehuset i Svankjær Sognehuset i Svankjær Konfirmandstuen i Nørhå Kirkehuset i Stenbjerg Hurup Kirkecenter Sognehuset i Svankjær Stenbjerg Kirke Snedsted Sognegård Vestervig Kirke Sognehuset i Svankjær
Tirsdag den 1. 17.30 - 21.30 Tirsdag den 1. 19.00 - 22.00 Onsdag den 9. 14.00 Tirsdag den 15. 19.00 - 22.00 Onsdag den 16. 19.00 Søndag den 20. 19.00
Tirsdagsklub juleafslutning Hyggeaften Hyggeeftermiddag Hyggeaften Bøn i bevægelse Julekoncert ved Den Store Juleduo
Signalmasten i Agger
14.30 - 16.30 19.00 - 22.00 19.00 19.00 - 20.15 14.00 19.00 - 21.00 19.00 - 22.00 19.00 - 20.15
Tirsdagsklub Hyggeaften Bøn i bevægelse Sangaften Hyggeeftermiddag Sangaften Hyggeaften Sangaften
Sognehuset i Svankjær Sognehuset i Svankjær Stenbjerg Kirke Sønderhå Kirke Kirkehuset i Stenbjerg Sognehuset i Svankjær Sognehuset i Svankjær Lodbjerg Kirke
19.00 19.00 - 20.15 14.00 19.00 - 21.00 19.00 - 22.00 19.00 - 20.15
Bøn i bevægelse Sangaften Hyggeeftermiddag Sangaften Hyggeaften Sangaften
Stenbjerg Kirke Hørsted Kirke Kirkehuset i Stenbjerg Sognehuset i Svankjær Sognehuset i Svankjær Stenbjerg Kirke
DECEMBER Sognehuset i Svankjær Kirkehuset i Stenbjerg Sognehuset i Svankjær Stenbjerg Kirk Hvidbjerg Vesten Aa Kirke
JANUAR Tirsdag Tirsdag Onsdag Mandag Onsdag Mandag Tirsdag Mandag
den 5. den 5. den 6. den 11. den 13. den 18. den 19. den 25.
FEBRUAR
VIDEBÆK BOGTRYKKERI
Onsdag Mandag Onsdag Mandag Tirsdag Mandag
den 3. den 8. den 10. den 15. den 16. den 22.