NØRHÅ, SØNDERHÅ, HØRSTED, STENBJERG, LODBJERG, ØRUM OG HVIDBJERG VESTEN AA
GUDSTJENESTER
Hvor ikke andet er nævnt, er gudstjenesterne ved Merete Møller Hedegaard. CKH = Charlotte Kristensen Heide.
JULI
Søndag den 5. juli (5. s. e. trin.)
10.30 Lodbjerg
Søndag den 12. juli (6. s. e. trin.)
9.00 Stenbjerg/ 10.30 Nørhå
Søndag den 19. juli (7. s. e. trin.)
10.30 Hennys have, Lyngbyvej 32
Søndag den 26. juli (8. s. e. trin.)
9.00 Ørum v. CKH
AUGUST
Søndag den 2. august (9. s. e. trin.)
19.30 Stenbjerg Landingsplads v. CKH
Søndag den 9. august (10. s. e. trin.)
9.00 Hørsted v. CKH
Søndag den 16. august (11. s. e. trin.)
9.00 Hvidbjerg V. Aa/ 10. 30 Sønderhå
Søndag den 23. august (12. s. e. trin.)
10.30 Lodbjerg. Efterfølgende menighedsmøde
Søndag den 30. august (13. s. e. trin.)
9.00 Nørhå v. CKH
SEPTEMBER
Søndag den 6. september (14. s. e. trin.)
9.00 Lodbjerg/ 10.30 Stenbjerg
Søndag den 13. september (15. s. e. trin.)
9.00 Hørsted/ 10.30 Ørum
Søndag den 20. september (16. s. e. trin.)
9.00 Stenbjerg (fromesse)/ 10.30 Sønderhå (høst)
Søndag den 27. september (17. s. e. trin.)
10.30 Hvidbjerg Vesten Aa (høst)
Tirsdag den 29. september (Stjernestund)
17.00 Nørhå
OKTOBER
Søndag den 4. oktober (18. s. e. trin.)
9.00 Sønderhå v. CKH
Søndag den 11. oktober (19. s. e. trin.)
10.30 Lodbjerg
Søndag den 18. oktober (20. s. e. trin.)
9.00 Nørhå/ 10.30 Hvidbjerg Vesten Aa
Søndag den 25. oktober (21. s. e. trin.)
9.00 Ørum/ 10.30 Hørsted
NÅR GUD SER OS, SER HAN SÅ MEGET MERE
I år har vi fejret 3 konfirmationer i Sø- og klitkirkerne.
Hver gang er det en fest! Stolte og rørte familiemedlemmer, unge mennesker med forventningens sommerfugle i maven og lettelsen, når højtideligheden i kirken er vel overstået.
Mange timers forberedelser er gået forud. Såvel i hjemmene som i konfirmandstuen.
Den sidste torsdag før konfirmationen øver jeg med konfirmanderne i kirken.
glimte til dig fra et dugvådt spind, ser du mere end selve dråben, hvis du har et åbent sind«.
Når man har et åbent sind, så ser man mere end en flok konfirmander.
Man ser sit barn i den flok.
Jeg tror slet ikke, Gud interesserer sig for det ydre ...
En af de ting, som jeg forbereder dem på, er, at når vi går ind i kirken i procession, er det meget normalt at se forældre og bedsteforældre med tårer i øjnene.
Det lød ikke til at overraske konfirmanderne: »min mor kommer helt sikkert til at tude,« var der én, der sagde.
Jeg er selv én af dem, der har let til tårer. Der skal virkelig ikke meget til. Mine børn har ofte kigget undrende på mig og spurgt: hvorfor græder du over det?
Ja, hvorfor græder man, når man ser en flok smukke, unge konfirmander? Det er da ikke noget at græde over. Jeg tror, det skyldes, at man ser så meget mere end det, man umiddelbart ser.
Det var det, årets tale til konfirmanderne handlede om. Her følger talen i let redigeret form:
Der findes en dåbssalme, hvor det lyder: »når du ser en dråbe
Man ser det barn, som bragte lys allerede, mens det var i sin mors mave, og som fremkaldte den største glædesfølelse, da man første gang holdt det i sine hænder og stoltheden, da det blev døbt. Man ser det lille menneske, som man fortsat er i gang med at lære at kende. Man ser udfordringerne og sejrene, som til stadighed former det menneske. Man ser bekymringer, glæder, drømme og ønsker for fremtiden.
Ja, man ser så meget mere, og alt det er så stort og overvældende, at nogen af os ikke kan holde tårerne tilbage.
På en højtidsdag som konfirmationen, hvor sindet er særligt åbent for at se mere end det, vi ser til daglig, får vi måske et lille indblik i, hvordan Gud ser os.
For når Gud ser os, ser han også så meget mere. Han ser et menneske, som er skabt i hans billede og som han kender og elsker. Et menneskebarn, som han i dåben tog i favn og lovede at være hos og med alle dage.
Jeg tror slet ikke, Gud interesserer sig for det ydre. Jeg tror mest af alt, han interesserer sig for det lys, som er indeni os.
Da Gud skabte mennesket, lagde han i sin kærlighed sit billede i vore hjerter. Dvs. at vi i vores inderste rummer en gnist af gudbilledlighed. At vi bærer en gnist af Guds lys i os.
Det er godt at blive mindet om. For det er ikke altid, man synes, man kan mærke det lys. Det kan i perioder føles helt slukket eller i hvert fald på lavt blus.
Sådan havde en af mine nære venner det, da vi var unge. Han var i en periode i sit liv, hvor ingenting rigtig lykkedes for ham. Energien var lav, tankerne var tunge. Ja, man kunne se det på den måde, han stod og gik på; der var en evig bekymringsrynke i panden, som aldrig slap sit tag, han gik med slæbende skridt og rettede sig aldrig helt op.
En aften havde vi, hans venner, taget ham med i byen. Vi ønskede at muntre ham lidt op, og han håbede også selv at blive rusket lidt ud af sit tungsind.
Men det virkede ikke. Det gjorde det nærmest kun værre at være blandt så mange glade mennesker, så han begyndte at gå hjem.
Det var der, på vejen hjem, han oplevede noget, han aldrig siden har glemt. Mens han gik der, foroverbøjet og kiggede ned, fik han øje på, at der på fortovet var ridset ind: MATT. 5, 15.
gnist af Guds lys, der skinner i alle mennesker, og at det er Guds vilje, at vi skal lade det lys skinne.
Han havde ikke selv kunnet få øje på det lys længe, men han fik en følelse af, at Gud kunne se det. Det fortalte ham, at hans liv havde betydning. At der var noget, han skulle med sit liv, og at han kunne bidrage med noget.
Det skete selvfølgelig ikke på én gang, at alt blev godt og lykkeligt i hans liv, men det havde sat en bevægelse i gang; og stadig den dag i dag, henter han lys og kraft fra de ord, når han tvivler på sig selv.
... der er en gnist af Guds lys, der skinner i alle mennesker
Det var før mobiltelefoner, så han kunne ikke bare google det på stedet, men han regnede ud, at det måtte være et bibelsted. Så da han kom hjem, fandt han sin gamle konfirmationsbibel på hylden. Han slog op og fandt stedet: Matthæus, kapitel 5, vers 15.
Der stod:
Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Han tænkte meget over de ord, og vi har talt om det mange gange siden.
For ordene om lyset, som skal skinne og ikke gemmes væk, sagde ham instinktivt noget. Det giver jo ikke mening at tænde et lys, hvis man bare vil dække det til. Nej, man tænder et lys for, at det skal skinne. Det er det, lys er til for.
Det er med bibelcitater som med dråben, vi hørte fra dåbssalmen før: »Når du ser en dråbe glimte til dig fra et dugvådt spind, ser du mere end selve dråben, hvis du har et åbent sind«.
For min ven var bibelcitatet som en dråbe, der skinnede til ham og fortalte ham det, som han ikke havde kunnet sige sig selv længe: at der er en
Jeg håber, at den tid, hvor konfirmanderne har gået til konfirmationsforberedelse, har sat en lille bevægelse i gang indeni dem.
Jeg håber, at de har fået åbnet sindet bare lidt for, at der er så meget mere at sige om hver enkelt og alle mennesker end det, vi kan sige os selv.
Gud har tændt sit lys i hver enkelt af os, og han vil, at vi skal lade det stråle, så dem omkring os kan se det. Alle har noget at bidrage med, allerede og altid.
Jeg er taknemmelig over at have fået lov til at følges med de unge mennesker et lille stykke af vejen, og jeg er lykkelig hver gang, jeg får lov se glimt af det lys, som de hver især bærer med sig. Gaven til konfirmanderne var i år et dråbeformet solcellelys. Hvis man har et åbent sind, kan man se den fine symbolik, som sådan et lys bærer i sig. Et solcellelys lyser kun i kraft af det lys, som det gratis modtager fra solen. Uden det kan det ingenting.
På samme måde er det med os mennesker. Lyset og kærligheden har vi fået for ingenting af Gud. Det er givet os. Så, sæt det på en stage og lad det skinne.
Stort tillykke til årets konfirmander og med ønsket om mange gode soltimer: god sommer til alle!
Sognepræst Merete Møller Hedegaard
SOMMERENS GUDSTJENESTER
Hver eneste søndag fejres der mindst en gudstjeneste i pastoratet. Tidspunkt og sted for gudstjenester findes på forsiden af dette blad og kan også findes på hjemmesiden: www.søogklitkirkerne.dk
Der er altid kirkekaffe efter gudstjenesten kl. 10.30 og nogle gange efter aftengudstjenesterne.
Når Merete har fri, vil det primært være præsten i Snedsted, Charlotte Kristine Heide, der afløser.
I det følgende knyttes en omtale til de gudstjenester, der på en eller anden måde skiller sig ud.
HENNYS HAVE
Traditionen tro afholdes den 3. søndag i juli gudstjeneste ved birketræet i Henny Kruses have i Lyngby som afslutning på Lyngbyforeningens årlige Lyngbydage. Efter gudstjenesten er der sang ved klaveret v. Kristian Mogensen. I tilfælde af regn rykker vi ind i teltet.
STRANDGUDSTJENESTE
Søndag den 4. august kl. 19.30
En anden traditionsrig friluftsgudstjeneste i Sø- og klitkirkerne, er strandgudstjenesten ved Stenbjerg Landingsplads, hvor Iversen Band står for musikken såvel under som efter gudstjenesten. Stolene sættes frem, hvor der er mest læ. I tilfælde af dårligt vejr rykkes indenfor i fiskehuset. Efter gudstjenesten kan man købe kaffe og kage ved aktivitetsklubben.
HØSTGUDSTJENESTER
Søndag den 20. og 27. september er der høstgudstjenester i hhv. Sønderhå og Hvidbjerg Vesten Aa kirker. Disse søndage er kirkerne pyntet smukt op, og vi synger de velkendte høstsalmer. I år arrangeres gudstjenesten i Hvidbjerg Vesten Aa Kirke i samarbejde med den nye FDF - gruppe, som er startet op i Svankjær.
BILLEDER FRA KONFIRMANDFORBEREDELSEN
konfirmandordene skrives på.
Indsamling til Folkekirkens Nødhjælp
Sidste gang. Vi har øvet konfirmation i kirken.
TAK FOR DENNE GANG. DET HAR VÆRET EN FORNØJELSE!
ÅRETS KONFIRMANDER
Den 2. maj blev Filippa konfirmeret i Nørhå Kirke
Den 8. maj blev Karl døbt og konfirmeret i Lodbjerg Kirke
Den 9. maj blev Emma, Emma, Mads, Sebastian, Mads, Marie, Maja, Mai Sophia, Simone og Matti konfirmeret i Sønderhå Kirke
KONFIRMANDINDSKRIVNING 2027
I foråret 2027 er der konfirmation i Sønderhå Kirke søndag den 2. maj. Konfirmandforberedelsen starter op i september og foregår torsdag kl. 8.00 - 9.30 i konfirmandstuen i Nørhå. Elever fra Sønderhå Friskole bliver kørt af skolebussen. Hvis dit barn går på en anden skole, finder vi i fællesskab en løsning på transport.
Det er forældrene, der står for tilmelding. Ved fælles forældremyndighed skal begge forældre give samtykke til tilmeldingen med MitID. Tilmelding før 1. september. Følg dette link, som også findes på hjemmesiden: www.søoogklitkirkerne.dk under livsbegivenheder > konfirmation: https://personregistrering.cpr.dk/personregistrering/konfirmation
Ved spørgsmål er man altid velkommen til at kontakte sognepræst Merete Møller Hedegaard på tilf. 40144848 eller mail memh@km.dk
GULDKONFIRMANDER
Desuden var der den 2. maj et hold guldkonfirmander i Hvidbjerg Vesten Aa Kirke. Af et hold på 12 konfirmander, var disse 12 mødt frem for at markere dagen: Margrethe Holm Andersen, Anette Skallerup Gade, Tinne Kristensen, Ulla Hyldahl Poulsen, Hanne Knattrup Dahlgaard, Else Rysgaard Veje, Birte Graugaard og Gitte Sand Dahlgaard.
Stort tillykke til årets konfirmander!
TIDEN KOMMER HURTIGT PÅ BAKGÅRDEN
Bakgården i Sønderhå rummer en ret fantastisk historie, som går mange generationer tilbage.
Dorthe og Niels-Chr. Bach Nielsen er femte generation på stedet. De har et stort iværksættergen. Det har de ikke fra fremmede. Niels-Chr.´s bedstefar Niels-Christian Bach var også en foretagsom mand. Sønderhå Sparekasse havde for eksempel til huse i østenden af stuehuset helt fra 1934 til 1961, hvor han bestyrede kassen. I de samme stuer blev også den lokale Indre Mission grundlagt af Isak Nielsen.
Niels-Chr. og Dorthes historie kan i sig selv blive lang, så vi skal ikke dvæle mere ved fortiden. I dag er der ingen dyr på gården ud over 2 »møj kjælle« hunde.
Niels Chr.´s landmandsliv startede med byggeri til mink, allerede inden han kom hjem fra landbrugsskolen i 1982. Efter faderens død overtog NielsChr. og Dorthe gården i 1985, og med tiden kom de 2 børn ind i billedet, datteren Stine og sønnen Søren.
Minkavlen udviklede sig sådan, at de først tænkte, at 600 minktæver måtte være målet. Ikke desto mindre endte de med at have 3200 – og 2 fuldtidsansatte. Eget pelseri fik de også indrettet. Nogle år i halvfemserne, hvor det var dårlige tider for minkavlerne, havde de begge fuldtidsarbejde ved siden af.
Men der blev også drømt om noget HELT andet. Allerede i 2000 beplantedes de første marker med bærbuske sideløbende med minkavlen. Markerne blev helt omlagt til økologi i 2016 – og bærproduktionen kom til at fylde så meget, at det blev besluttet at stoppe med minkene i 2018. Og »Thy Økobær« var grundlagt.
Der er igennem årene blevet dyrket mange forskellige bær på gårdens marker – røde og hvide ribs, solbær, aronia, blåbær, stikkelsbær og havtorn. Og med 800 æbletræer kan der også laves mange liter æblemost. I starten regnede de med at skulle sælge løsfrosne bær. Men det blev til, at de i stedet lavede mos, og nu er det sirup og saft, der er blevet langt det største hit. Der eksperimenteres også med hvidvin af hvide ribs. Man kan sige, at de bringer smagen af Thy til Danmarks fineste køkkener, som tæller f.eks. Svinkløv Badehotel, Tri i Agger og Alsik i Sønderjylland.
De har også en rolle ved både Slow festival, Alive festival og Thy Rock. Til sidstnævnte indgår æblemosten i en drink på Thy Whiskeys stand. De har også et samarbejde med og lægger hus til økologiske »Vild is«. Alle produkterne kan endvidere købes i deres egen lille gårdbutik. Der arrangeres også rundvisninger med smagsprøver. Og så er der jo lige diverse fødevaremesser f.eks. Foodexpo i Herning.
I de fine produktionslokaler er der også de seneste 6 år blevet produceret Grønnegårds dressing i store mængder (39000 flasker pr. år) Og de skal vel at mærke leveres på ca. 45 forskellige adresser lige fra Aalborg til Holstebro. Den side af sagen klarer Niels-Chr. også selv.
Dorthe og Niels-Chr. udtrykker stor taknemmelig over at have fået lov til at beskæftige sig med så forskelligartede ting. Og det er slet ikke slut endnu. De har for eksempel lige plantet endnu 1000 økologiske grantræer. Ikke så sært at tiden kommer hurtigt på Bakgården. For Dorthe og Niels-Chr. er helt sikkert ikke færdig med at leve drømme ud og gribe nye muligheder.
Kirsten Ehlers og Anne Mette Ulf
THY-ORD
Alle er vi vokset op med et eller flere landskaber, som præger vores forståelse af og syn på verden. Ofte integrerer vi det ydre landskab i vort indre som et bagtæppe for den måde, vi oplever verden på. Vi dannes som mennesker af de landskaber, der omgiver os.
Danmark har mange landskaber og landskabstyper. I Thy kender vi såvel de rå, vindhærgede og barske landskaber mod vest ved havet som de blide og venlige landskaber mod øst ved fjorden.
Maleren Ingelise Holm fra Skive har gennem mange år malet især landskaber, huse og dyr.
Hun har bl.a. beskæftiget sig med Limfjordslandskaber, som vi jo kender så godt hér i Thy.
I nedenstående tekst beskriver Ingelise Holm i en fin og sart poetisk tekst, hvordan Limfjordslandskabet i al sin foranderlighed inspirerer hende – og hvordan hun som maler omsætter landskabsindtrykkene til lærredet.
Else Bisgaard
Om mine billeder
Jeg kan ikke se mig mæt på landskaber På nethinden sidder Limfjordslandskabet
Bakkerne, hegnene, der krydser markerne køerne, fuglene, fjorden med vige og tanger –og himlen over det hele.
Selvom inspirationen er den samme, forandrer fortolkningen sig hele tiden og nye temaer dukker frem.
Et billede, der er påbegyndt ud fra en bestemt ide sætter gang i processer, som er fantastisk spændende.
Jo større indsigt jeg har fået i farvernes væsen, desto friere og mere spændende bliver min dialog med lærredet.
Ingelise Holm: Om mine billeder
N. F. S. GRUNDTVIG
(1783-1872)
I sidste udgave af Sognenyt hørte vi om Grundtvigs første leveår indtil 1826, hvor han bliver dømt til livsvarig censur og derfor nedlægger sit embede. Forfatterskabet optager herefter hele hans tid.
Virksomheden som præst og opgøret med H.N. Clausen havde skaffet Grundtvig mange tilhængere blandt lægmænd i og uden for de samtidige gudelige vækkelser. Sine prædikener fra Vor Frelsers Kirke gennemskrev han til »Christelige Prædikener eller Søndagsbog« (1827-31), der fik stor udbredelse.
Sine historiske og filologiske studier fortsatte Grundtvig med offentlig støtte på tre rejser til England i 1829-31. Et lige så stort udbytte var det indtryk, han fik af englændernes praktiske virkelyst og deres sans for åndelig og verdslig frihed.
I 1832 udsendte Grundtvig en fuldstændig omarbejdet, udvidet udgave af »Nordens Mythologi eller Sindbilled-Sprog«. Heri opfordrede han til et bredt samarbejde mellem alle landsmænd »af ånd« om en ny videnskabelig dannelse med den nordiske tradition som baggrund, idet den bedre end den herskende klassiske dannelse kunne udvikle menneskets guddommelige kræfter. Det livligt fortalte, men helt igennem kildebaserede hovedværk, »Haandbog i Verdens-Historien«, kan betragtes som en udfoldelse af dette program.
Dermed var der sket en radikal ændring i Grundtvigs livssyn, således som det udtrykkes i den berømte verslinje: »Menneske først og Christen saa«. Alene som skabt, endnu uden kristentro, har mennesket en guddommelig status. Derom vidner både den nordiske mytologi, verdenshistorien og det virkelige liv.
På denne baggrund fremsatte Grundtvig sit program om »skolen for livet«, dvs. en fri og levende folkeoplysning for voksne, der ikke skal bygge på bøger og lærerautoritet, men på vekselvirkningen i den indbyrdes samtale mellem elev og lærer. Det var denne idé, der fra 1844 og frem blev realiseret med oprettelsen af de grundtvigske højskoler og friskoler – for resten modsat Grundtvigs egen yndlingstanke om én central folkehøjskole på Sorø Akademi.
En kontant støtte satte ham i 1835-1836 i stand til at skrive det første bind af »Sang-værk til den Danske Kirke«, hvori han gendigtede og selvstændigt digtede ca. 400 salmer, der skulle repræsentere hele den kristne kirkes tradition. I løbet af sit lange liv skrev han omkring 1500 salmer, der har givet den danske gudstjeneste et selvstændigt præg, der mærkes den dag i dag.
I perioden 1826-1839 var han uden præsteembede. Af sine tilhængere blev han presset til at genoptage prædikantvirksomheden i et privat lokale.
For at undgå kirkelig splittelse tillod myndighe derne Grundtvig at fungere som ulønnet af tensangsprædikant ved Christians Kirke på Chri stianshavn fra 1832. Først i 1839 ansattes han som præst ved Vartov hospitalskirke. Til brug ved gudstjenesten her lod han fra 1845 sine egne sal mer trykke på løse blade, der i 1850 samledes i den første udgave af »Fest-Psalmer«.
Hans mange tilhængere uden for hovedstaden valgte ham ind i Rigsdagen i en næsten tiårig peri ode fra 1848 samt igen i 1866, hvor han stemte imod revisionen af 1849-grundloven. På Rigsda gen gik han i brechen for frihed på alle områder i kirke og skole. Ved sit præstejubilæum i 1861 fik han som æresbevisning rang af biskop. Omkring ham flokkedes kirkelige, folkelige og politiske tilhængere, som man allerede i hans levetid kaldte grundtvigianere.
BABYSALMESANG
I SYDTHY
Grundtvigs virksomhed som digter, skribent og præst forblev usvækket i de fleste alderdomsår. Han deltog med iver i den almindelige debat om både kirkelige og politiske spørgsmål, under Treårskrigen og grundlovsforhandlingerne i sit eget ugeblad Danskeren.
I 1867 får han sit tredje anfald af sindssyge og indlægges. Han er fysisk svag og ser dårligt. Han dør i 1872, og begraves ved Køge Ås. 3.000 mennesker følger kisten.
Hans betydning for sin egen tid og inspirationen fra hans indsats siden hen kan næppe overvurderes. I skrift og tale var det Grundtvig, der stod bag den kirkelige, folkelige og politiske myndiggørelse af den danske landbefolkning i 1800-tallet med omfattende åndelige, praktiske og økonomiske virkninger til følge.
Knud Schreiber
Nyd en nærværsstund med din baby, i selskab med andre forældre.
Sammen med Katrine og Sune vil vi lytte og synge og bruge sanserne i kirkerummet.
Der vil efterfølgende være tid til kaffe, te og uformel forældregruppe.
Babysalmesang foregår i Hurup Kirke og det er onsdage kl. 10.0011.00.
Vi starter op i uge 32 og har indtil videre planlagt til og med uge 41.
Tilmelding til kirke- og kulturmedarbejder Katrine
Overby Thatt på SMS 30 35 00 96
MUSIK & KIRKE KONFERENCE I VESTERVIG
I dagene 31. august og 1. september afvikler Vestervig Kirkemusikskole konferencen Musik & Kirke med fokus på musik i gudstjenesten.
Blandt mange emner kan nævnes samtale om gudstjenestens tradition, form og genre om de muligheder, der følger af, at den reviderede højmessevejledning fra 2025 sætter musikken fri. Et andet meget aktuelt emne er afgrænsningen mellem salmer og sange (»Hvornår er en sang en salme«).
Endelig kan nævnes et emne om uddannelse af kirkemusikere, som der for tiden er stor efterspørgsel på.
Konferencen er åben for alle. Et mere detaljeret program og oplysning om praktiske forhold, herunder deltagerbetaling og tilmeldingsfrist kan findes på hjemmesiden: kirkemusikskole.dk/konference
TANGORYTMER I KIRKEN
- THY MØDER TANGOEN I ORD OG TONER
Lørdag den 26. september kl. 15.00 i Stenbjerg Kirke
Velkommen til en dejlig eftermiddag med lidenskabelig poesi og musik ved Duo Vasjan og sognepræst, Merete Møller Hedegaard
Med dybe cellostrøg, klare stemmer og udtryksfuldt klaverspil spiller Duo Vasjan musik fra hjertet; både egne kompositioner og musik fra de nordiske lande og sydpå over havet, til tangorytmernes hjemsted Argentina.
Dansende rytmer og klange vil flette sig sammen med tekster og digte fra argentinske digtere.
Undervejs inviteres publikum til at synge med på et par lyriske fællessange.
Efter koncerten vil menighedsrådet servere et glas rosé.
Duo Vasjan er: Therese Adorján Ankjær (cello og sang) og Louise Bisgaard Vase (tangenter og sang).
De to fandt hinanden en langfredag på opgave som kirkemusikere med en fælles fortolkning af bl.a. Bach og baroktidens salmer. Siden opdagede de, at de havde en fælles passion for verdens-og folkemusik.
De er aktive både som freelancemusikere, kirkemusikere og korledere, bl.a. i Brøndbyvester og Butterup-Tuse Kirker.
Niels Vase
SYDTHY KIRKEHØJSKOLE PROGRAM FOR EFTERÅRET 2026
Temaet for efterårets program er »Kristne elementer i litterturen«
Vi har som noget nyt entreret med tre forskellige oplægsholdere.
Torsdag den 8. oktober
Paster emeritus Per Mikkelsen vil tage os med ind i folkeeventyrenes verden. En verden med dramaer, som er kendt fra den kristne religion, nemlig kampen mellem det gode og det onde.
Torsdag den 29. oktober
Lektor, cand. mag. Else Bisgaard.
Digteren, forfatteren og naturvidenskabsmanden I. P. Jacobsen. Foredraget vil blandt andet dykke ned i novellen »Pesten i Bergamo«, som eksempel på hans religionskritiske menneskesyn.
Torsdag den 19. november
Jeppe Aakjær-causeri. John S. Madsen vil gennem fortælling, sang og oplæsning af udvalgte tekster belyse forskellige - og til tider mere ukendte sider af Jeppe Aakjærs litterære og politiske virke.
Steen Mørcholdt akkompagnerer sangene på piano.
På nuværende tidspunkt kender vi ikke lokaliteterne, men de vil fremgå af programmet, der trykkes senere og fordeles til menighedsrådene samt lægges ud på provstiets hjemmeside.
KÄTE LASSEN I THY OG I FLENSBORG
Kom til foredrag om kunstneren Käte Lassen (1880-1956) på Thisted Museum:
I forrige nummer af Sognenyt kunne man, i interviewet med Kesse, læse om Käte Lassens virke i Stenbjerg. Derfor bringer vi denne omtale af et kommende foredrag om Käte Lassen:
Grænseforeningen Nordvestjylland har, i samarbejde med Foreningen Norden, Thisted, fået Museumsleder Jytte Nielsen til fortælle om Käte Lassens færden i Thy samt fremvise nogle af hendes - til museet - efterladte effekter.
Kulturredaktør ved Flensborg Avis, Hans Christian Davidsen, kommer også og vil berette om kunstnerens spor i Flensborg, og om hvordan hjembyen var under hendes tid. Vi får også lidt at høre om det danske mindretal i den tid.
Lørdag den 24. oktober kl. 13.30-15.30. Museum for Thy og Vester Hanherred, Jernbanegade 11, Thisted.
Pris: 75 kr. inkl. kaffe og småkage
Tilmelding: 20 21 79 64 eller på mail: nordvestjylland@graenseforeningen.dk
Det 8 m høje glasmaleri »Weihnachtsfenster« af Käte Lassen i Sankt Marie Kirke i Flensborg. Foto: JPkiel CC BY-SA 4.0.
AT KIGGE PÅ GRAVSTEN
Der kan være mange grunde til at gå en tur på kirkegården. Det er ofte et fredfyldt sted, hvor man kan nyde fuglenes fløjten og lade tankerne flyve. Det kan også være, at man besøger en afdød slægtnings gravsted, og man mindes et menneske, der ikke er her længere.
Som nær pårørende til en netop afdød slægtning, har man sjældent forberedt sig på, at man indenfor kort tid skal vælge en gravsten, hvis man ønsker et gravsted. Her skal man pludselig forholde sig til, hvordan en sten, en tekst, en skrift, en farve, en overflade, en illustration bedst bevarer mindet om den afdøde.
Mine søskende gav mig muligheden for at vælge gravsten til vores far og mor. Min far var død 20 år inden, og på hans gravsted stod en enkel marksten hvor alene hans navn stod på. Da han døde, brugte vi ikke meget tid på vælge, men nu var min mor også død, og de skulle have en fælles sten - mulighederne var overvældende.
Tidligere havde stenhuggeren begrænsede muligheder, fordi det, der skulle på stenen, skulle hugges i hånden med hammer og mejsel. I dag kan alt stort set sandblæses ud fra digitale filer, så bogstaver og andet står knivskarpt.
Dengang vandrede jeg op og ned ad gangene på mange kirkegårde for at se på gravsten og besøgte stenhuggere – jeg ville gerne finde en, der stadig huggede ud i hånden. På kirkegårdsvandringerne så jeg, at bogstaverne kunne sættes på, det kunne være store og små bogstaver, bogstavet kunne hugges/blæses ud, eller bogstavernes omgivelser kunne skæres væk. Bogstaverne kunne være mange forskellige typer, og de kunne males op. Stenarterne havde deres særlige farver og kunne stå polerede eller rå. Stenen kunne være naturligt formet eller skåret ud som plade. Der kunne være illustrationer, f.eks. af det fag, afdøde havde haft. Der var meget at vælge imellem.
Man kan aldrig forberede sig på døden, men man kan godt hjælpe ens efterladte ved at have gjort sig nogle tanker om ens eget gravsted. I pinsen var jeg en tur på Stenbjerg Kirkegård, og ud over at mindes en kær afdød, høre fuglenes fløjten og lade tankerne flyve, så jeg også på alle de smukke gravminder og tog billeder af de mange måder bogstaverne »en« er lavet på - som inspiration til mig selv, men også som opfordring til at gå en tur på den lokale kirkegård og kigge på bogstaver.
Mette Gadegaard
STRIK I LODBJERG KIRKE
OG NATIONALPARK THY
– MED GARN OG NATUR SOM INSPIRATION
Når strikkefestivalen Wool Days Thy løber af stablen i Hurup Thy den 18.-20. september 2026, bliver der igen mulighed for at deltage i et stort og varieret workshopprogram med undervisere fra ind- og udland.
Én af årets helt særlige workshops foregår i samarbejde med Lodbjerg Kirke og Nationalpark Thy.
Workshoppen »Strik i Nationalpark Thy« ledes af kulturhistoriker og passioneret strikker Charlotte Boje H. Andersen, som inviterer deltagerne med ud i naturen for at opleve og omsætte landskabets farver, former og stemninger til strik.
Dagen begynder med fælles buskørsel fra Hurup Station til Lodbjerg Kirke. Her introduceres deltagerne til kirkens historie og områdets særlige natur og kulturhistorie. Herefter går turen videre ud i landskabet, hvor hav, himmel, klithede og marehalm bliver inspirationskilder til små strikkede billeder og farveeksperimenter.
Der vil være god tid til fordybelse, ro og nærvær – ikke mindst i mødet mellem natur, håndværk og kreativitet. Workshoppen handler ikke om avancerede teknikker, men om at se, sanse og lade omgivelserne sætte spor i garn og masker.
Undervejs serveres en let frokost, og deltagerne får udleveret et lille garnkit til dagens arbejde.
Workshoppen finder sted fredag den 18. september 2026 kl. 9.00-15.00.
Læs mere om workshoppen og hele festivalprogrammet og køb billet på www.wooldays.dk eller scan QR-kode:
KIRKEGÅRDS-
CAFÉ
Igen i år holder vi kirkegårds-café ved kapellet på den hyggelige kirkegård i Stenbjerg, som en slags sommer-begivenhed, i stedet for vinterens hyggeeftermiddage.
Det er er onsdagene: 10. juni, 8. juli, 12. august, 9. september kl. 9.30 – 11.30. Vi sørger for kaffe og en småkage.
TIRSDAGSKLUB
Vi starter op tirsdag den 1. september i Sognehuset Svankær
Tirsdag den 1. september kl. 14.30 –16.30: Knud Erik Sørensen, Vibberstoft, kommer og fortæller om sin bog »Fra Baggårdsknægt til Bonde«.
Tirsdag den 6. oktober kl. 14.30 –16.30: Bjarne Ubbesen, vil fortælle om den store omvæltning fra storby til Svankær Ungdomsskole.
HYGGEEFTERMIDDAGE
Vi starter hyggeeftermiddage i Stenbjerg Kirkehus op i oktober.
Onsdag den 14. oktober kl. 14.00 får vi besøg af Hanne Munk. Hanne vil fortælle om, hvordan det går med den nye Fællesskabsforening og projektet ved sportspladsen, hvor planen er at få opdateret klubhuset, få indrettet en legeplads og i det hele taget gøre området mere attraktivt.
SYNG SOLEN NED
Torsdag den 13. august kl. 20.00
Kom til Lodbjerg Kirke og vær med til vores traditionsrige sangaften, hvor vi synger solen ned - under åben himmel, lige midt i skovens dybe, stille ro. Præsten og organisten, den sorgløse og melankolikeren, Merete og Kristian, vælger sangene, spiller og synger og fortæller i øst og i vest om løst og fast. Alt sammen som en let sommer-anretning i en munter tone.
Medbring en stol. Så sørger menighedsrådet for en sød ting og noget boblevand af en slags, når vi er færdige. Bliver det regn, rykker vi ind i kirken.
FORMANDSKLUMME
De 3 formænd i Sø- og klitpastoratet mødes 3 gange om året, og så er der et fællesmøde med de 3 menighedsråd, hvor vi mødes til en dagsorden. Det går på skift i de 3 menighedsråd.
I år var det Stenbjerg, der var vært for fællesmødet. Udover dagsordenens punkter drøftedes også eventuel sammenlægning af de tre menighedsråd.
Hvordan griber man det an? Vi tog en snak om det i grupper med fordele og ulemper, fx: hvis vi bliver 1 menighedsråd, om det så bliver for stort?
Vi arbejder videre med det, så når de 3 formænd igen mødes, så må vi have en ind, der ved lidt om det og selv har prøvet det.
Så det kan godt tage et stykke tid, til vi finder den rette måde at gøre det på. Så det bliver en spændende tid, vi går i møde. Det er en god ting at mødes og snakke om tingene.
Flemming Bonde Stignæs
PERSONALENYT
Ann Kruse, som har været gravermedhjælper i Nørhå, Sønderhå og Hørsted har opsagt sin stilling pr. udgangen af maj. Vi kan dog stadig være heldige at møde Ann på kirkegårdene, for hun har lovet at træde til som ferieafløser i uge 29.
Kristian Mogensen, som har været organist, leder af Klitsognenes Familiekor, arrangør og afholder af sangaftner, koncerter og sommersang i det grønne i en årrække har opsagt sin stilling som ansat i Klitsognene pr. udgangen af august. Vi kan stadig være heldige at møde ham ved orglet, for han vil fortsat træde til som timelønnet vikar.
AFSKED MED GRAVER I SØNDERHÅ
Poul Alfred har valgt at afslutte sit arbejdsliv som graver ved Nørhå, Sønderhå og Hørsted kirker ved udgangen af september måned.
Da vi ansatte ham for 4 år siden vidste vi, at vi fik en erfaren mand, og vi har været utroligt glade for samarbejdet – både med menighedsråd og kolleger. Med stor dygtighed og godt humør er alt blevet passet og plejet.
Efter høstgudstjenesten i Sønderhå den 20. september vil der blive holdt en afskedsreception i konfirmandstuen i Nørhå.
Alle er velkomne.
KRISTIAN MOGENSEN HAR OPSAGT
SIN STILLING HOS KLITSOGNENE
Kristian Mogensen forlader organiststillingen hos Klitsognene med udgangen af august.
Kristian har siden 2011 været en markant del af sognelivet som organist, arrangør af sangaftner og sommersange og senest gennem etablering af Familiekoret. Menighedsrådet beklager stærkt opsigelsen og er klar over, at Kristian ikke umiddelbart kan erstattes. Stillingen er opslået ledig. Primært søges en organist, men afhængigt af, hvem der søger, vil Menighedsrådet overveje, om Kristians øvrige aktiviteter kan forsætte.
Kristians store betydning for sognelivet blev ikke mindst synlig under pandemien, hvor der i perioder var aflysninger / begrænsninger på indendørs arrangementer, ligesom der i længere tid ikke var nogen fastansat præst. Kristian var i denne periode et samlingspunkt, som med musikalitet og humor kunne hjælpe med at holde humøret oppe i en svær tid. Den store søgning til gudstjenesterne fortsatte efter pandemien, ikke mindst takket være Kristians indsats.
Sangaftnerne blev efterhånden en så stor succes, at Menighedsrådet måtte overveje, om de forsvarligt kunne afvikles i Sognehuset (pga. brandkrav), eller om det kunne blive nødvendigt at flytte arrangementerne eller begrænse antallet af gæster. Denne diskussion er nu overflødig.
Der er al mulig grund til at takke Kristian for mange års godt og inspirerende samarbejde og ønske ham alt godt fremover.
Der vil være et arrangement for alle interesserede i Svankjær i forbindelse med menighedsmødet den 23. august, hvor der vil være mulighed for at sige tak til Krisian.
Kristian fortsætter som timelønnet organist ved Stenbjerg kirke som hidtil, ligesom han også forventes at virke som vikar i Klitsognene fra tid til anden.
På Menighedsrådets vegne, Niels Vase
KIRKEBIL
Kirkebilkørslen må bruges af kirkegængere til alle gudstjenester. Den varetages af Hurup Taxi og skal bestilles senest lørdag kl. 21 eller søndag mellem kl. 8.00 og 8.30 på tlf. 97 95 12 73. Snedsted Turistfart kan derudover bruges til Stenbjerg Kirke og skal bestilles senest dagen før på tlf. 97 93 40 57.