Rind & Kollund kirkeblad - Nr. 1-2026

Page 1


KIRKEBLADET

RIND & KOLLUND SOGNE

Adresser

Sognepræst Vicky L. P. Fredslund (kbf) Tlf. 2467 6166 | vpf@km.dk

Kontor: Lind Sognehus, Kollundvej 47, Lind 7400 Herning Træffes efter aftale.

Sognepræst Søren R. S. Jacobsen Tlf. 24 49 22 89 | srja@km.dk

Kontor: Lind Sognehus, Kollundvej 47, Lind 7400 Herning

Træffes efter aftale, undtagen mandag. Sognepræst - stillingen vakant

Kirkekontoret for Rind og Kollund i Lind Sognehus | Kollundvej 47, Lind, 7400 Herning, tlf. 9712 7312.

Kordegn Sanela Catak - sca@km.dk Kontortid. Mandag - fredag kl. 9-13, torsdag desuden 15-17.

Kirke- og kulturmedarbejder

Louise Noes | tlf. 2320 2313 |lno@km.dk

Organist Elena Vas Andersen tlf. 4018 1928 | elena.a72@gmail.com

Kirketjenere

Jessica Thorndahl | tlf. 4031 4597 kirketjener.rind@gmail.com

Birgitte Stenholt Tolstrup | tlf. 93 87 45 97 kirketjener.groen@gmail.com

Graver Elisabeth Rasmussen tlf. 2013 6334 | esra@km.dk

Øvrigt personale se www.rindsogn.dk

Redaktion: Hanne Thorsen, Louise Noes og Vicky Popp Fredslund

Fotos: Kristen Kousgaard, Louise Noes og folkekirken.dk

Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri tlf. 9717 1122

Deadline næste nummer 5. januar 2026 til lno@km.dk

FDF Lind uddeler kirkebladet i Lind. Kontakt kirkekontoret, hvis det udebliver.

Følg os på: web: www.rindsogn.dk facebook: Rind Kollund Sogne instagram: rind.kollund.sogne

Menighedsrådsmøder

Rind-Kollund:

11/11, 9/12, 20/1 og 17/2 kl. 17.00 - 19.00

i Lind Sognehus, Kollundvej 47.

PRAKTIKANT I SOGNET

Kære Rind og Kollund sogne. Jeg har fået lov til at komme i praktik hos jer - først to uger i september og så igen nu tre uger her i november - og det glæder jeg mig til. Jeg blev kandidat i teologi i sommers og går nu på Pastoralseminariet i Aarhus, hvor jeg bor. Jeg er fra Tjørring, så det er ekstra hyggeligt at være tilbage i kendte omgivelser.

REFLEKSION

Noget af det, jeg glæder mig til ved at være i praktik, er netop det, at praktik handler om at øve sig. Det betyder, at der er plads til både at prøve sig frem og til at fejle. Fejlene er sjældent det modsatte af læring, tværtimod, er det ofte den bedste måde at lære noget nyt. At prøve sig frem og lave nogle fejl.

Jeg tror, at mange i min generation kan være lidt tilbageholdende med at kaste sig ud i noget ukendt, fordi vi er bange for at fejle eller se dumme ud. Men det at fejle er ikke unormalt. Det er tværtimod en helt almindelig del af det at være menneske. Det er selvfølgelig ikke et mål i sig selv at fejle, men frygten for at fejle må ikke blive så stor, at den holder os tilbage for at prøve nye ting. Eller som Jonathan fra Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte siger det: »Nogle gange må man gøre ting, også selv om det er farligt. Ellers er man ikke et menneske, men bare en lille lort!«

I kirken taler vi ofte om nåde og måske er noget af pointen netop, at vi som mennesker ikke altid lykkes, men at vi stadig er elskede og værdifulde. Det giver frihed til at øve sig, til at turde, og til at være menneske. Også når det ikke bliver perfekt.

TAK TIL EMILIE

Som mange allerede ved, har Emilie Louise Nielsen fået et nyt embede, og har derfor pr. 1. juli opsagt sin stilling som sognepræst i Arnborg-Fasterholt Pastorat, med 1/3 af sit virke i Rind-Kollund Pastorat. Der skal lyde en stor tak for din indsats i sognene og held og lykke i dit nye embede.

Indtil videre dækker præsterne i Rind-Kollund sammen med konstitueret præst, Svend Erik Søgaard tjenesterne i Arnborg og Fasterholt.

Mvh. Menighedsrådet

PRÆSENTATION AF NYT MENIGHEDSRÅD

HANNAH RAHBEK - KIRKEVÆRGE I RIND KIRKE OG LIND KIRKE

I 2016 blev jeg ringet op og spurgt om ikke, det var noget for mig at stille op til menighedsrådsvalget. Det var ikke sikkert, jeg blev valgt ind, men på det tidspunkt var der ikke rift om pladserne, så der blev en stol til mig.

Jeg er født og opvokset i Høgild, og i flere generationer har Rind Kirke dannet rammen om min families kirkelige handlinger. Det har en særlig betydning for mig, at være medlem af netop Rind/Kollund Sogns Menighedsråd.

Jeg blev til det konstituerede møde valgt til kirkeværge for Rind Kirke og Lind Kirke.

Vi står overfor udarbejdelse af en ny helhedsplan for Rind Kirkegård. Kirkegården skal fremtidssikres, så den på sigt bliver mere vedligeholdelses fri. Det er et interessant arbejde at have medindflydelse på dette. Det er et langvarigt projekt, der vil strække sig over flere år, idet der er en fredningstid på gravsteder, og kirkegårdsvedtægter der skal overholdes.

Min funktion er foruden kirkeværge, at beslutte hvilke kulturelle indslag vi skal have til vores sogneaftener. Vi bestræber os på, at der skal være relevante emner for både yngre og ældre, og det er glædeligt, at der altid er stor opbakning til disse aftener. Folkekirken rummer en stor kulturarv, og det har stor betydning for mig, at jeg kan være med til at sikre denne. Jeg arbejder for, at kirkerne i vores sogn skal forblive at være kirker for alle - fra vugge til grav - og uanset, om man kommer der hver søndag eller en gang om året.

Jeg finder det vigtigt, at vi i folkekirken bevarer vore kirkelige traditioner, men også at skabe plads til fornyelse.

Jeg vil til slut gerne anerkende vores dygtige, arbejdsomme og samarbejdsvillige personale, vi er så heldige at have. Det betyder alt for vores sogn.

Hanna Baadsgaard Rahbek

BIRGITTE NIELSEN - KIRKEVÆRGE I KOLLUND KIRKE

Jeg hedder Birgitte og er gift med Rene. Vi har 4 skønne børn og bor i et lille hus i smukke Kollund.

Min vej ind i menighedsrådet startede, som så mange andres, med et lille prik på skulderen. I det jeg er helt ny inden for menighedsrådsarbejdet, ved jeg, at jeg har meget at lære. Jeg har stor respekt for de andre, der sidder i menighedsrådet. Selvom vi er meget forskellige, oplever jeg, at det fælles ønske om, at skabe gode rammer både for de ansatte, de der kommer og endnu ikke kommer i vores kirke er bærende for os alle.

Jeg er valgt som kirkeværge for Kollund Kirke, et område jeg har erfaret er utrolig spændende.

Vi er meget privilegerede i vores menighed, med dygtige ansatte, der har både erfaring, visdom og hjertet med i det arbejde, de laver.

Jeg glæder mig til, at opbygge endnu mere viden om og erfaring med arbejdet i menighedsrådet.

Min store drøm er, at vi må vise, at tro, håb og kærlighed er det smukkest spejl, man kan spejle sig i, og herigennem være med til at give andre, et stabilt og trygt ståsted, i en verden fyldt med forandring og usikkerhed.

Birgitte Nielsen

»DU KAN IKKE VÆRE SUR, NÅR DU SYNGER«

INTERVIEW MED EVA SCHULTZE, DELTAGER I FAMILIEJULEKORET

I Rind og Kollund sogne er der hvert år i oktober måned, nærmere bestemt torsdag i uge 43, opstart af Familiejulekoret under ledelse af organist Elena Vas Andersen. Familiejulekoret mødes 7 torsdage frem til 2. søndag i advent, hvor koret deltager ved Rind og Kollund sognes årlige julekoncert.

»Ideen med koret er, at man på tværs af generationer i familien kan være sammen om at synge julesange, og ikke mindst udfordre sig selv lidt ved at skulle synge flerstemmigt,« siger Elena Vas Andersen. »Børn helt ned til 3. klasse kan være med, og der er ingen øvre aldersgrænse,« smiler hun, og det er ikke til at tage fejl af, at hun brænder for initiativet.

Kirkebladets redaktion har talt med Eva Schultze, som har sunget i Familiejulekor i flere år og spurgt lidt ind til det at være med i Familiejulekoret, og hun fortæller, »Jeg har været med 4 gange, og i år er 5 gang« hun tænker sig lidt om. »Mit første år må være i 2021, som jo stadig var præget af corona-virus, for jeg kan huske, at julekoncerten var udendørs foran aktivitetscentret.«

»Jeg startede med at synge med min datter, min mand og min mor. Det har givet et fællesskab med dem, på en anden måde end den daglige hverdag, at være sammen om at synge,« siger hun. »På et tidspunkt øvede min mand og jeg meget derhjemme, og faktisk blev jeg helt forvirret over min egen alt-stemme, fordi jeg havde øvet så meget op ad hans bas-stemme, så var det nu bas-stemmen eller altstemmen, jeg sang?,« siger hun og griner lidt. »Jeg har været vant til at synge i kor, men min mand var ny som korsanger, og det kræver altså lidt lige at komme ind i. Så jeg vil også sige, at man skal øve sig og gøre en indsats de 7 uger koret øver. Så udvikler man sig til gengæld også virkelig meget. Og Elena

laver lydfiler, man kan øve på hjemme, så der er de bedste muligheder for, at det bliver rigtig godt.«

Efter en lille pause fortsætter hun »Nu er min datter flyttet hjemmefra til Århus, min mor synes ikke, stemmen er til kor længere, og i år er min mand udstationeret på Grønland, så det er bare mig. Men jeg tror gerne, at min bror vil være med i år. Det ser jeg frem til.«

Hvad er det bedste ved familiejulekoret?

»Det er helt klart det sammenhold og det team, der opstår i koret. Vi er jo sammen kastet ud i noget nyt, lidt som på et sportshold, så vi kan ikke synge, hvis der f.eks. ikke er nogle sopraner.« Og hun tilføjer smilende, »og så bliver jeg rigtig stolt ved julekoncerten, fordi vi har noget at fremføre, som vi har øvet os på og ydet en indsats til. Det er bare det allerbedste.«

Hvordan oplever du niveauet, kan alle bare være med?

»Det er et fint niveau, både for begyndere og øvede, men det kræver, at man øver sig og gør en indsats. Og det gør Elena muligt med sit gode materiale.«

Vil du afsluttende dele et rigtig godt minde fra familiejulekoret med kirkebladets læsere?

»Ja, det kan du tro. Vi har hvert år en middag, hvor vi spiser sammen efter den sidste øvegang inden julekoncerten. Et år sang vi en særlig engelsk julesang om budding - »bring us some figgy pudding« hed den, og så havde basserne lavet budding, og kom ind med det til dessert. Det var en sjov overraskelse, og jeg husker det som et særligt godt minde,« siger hun og griner højt.

»I det hele taget vil jeg virkelig anbefale at tage både forældre og børn i hånden og melde sig til Familiejulekoret. Det giver noget helt andet at være sammen om end den almindelige hverdag, og sang og musik er godt for meget, særligt humøret. Som vi siger i vores familie: Du kan ikke være sur, når du synger.«

FAMILIEJULEKOR

Familiejulekor er et gratis tilbud, som løber over 7 torsdage og afsluttes med deltagelse i Rind og Kollund sognes julekoncert den 7. december kl. 16.00

I Familiejulekoret er alle sangglade på tværs af generationer velkommen, så har du lyst til at synge og være sammen med din familie på samme tid, så er Familiejulekoret lige noget for dig. Frygt ikke hvis du ikke er trænet korsanger, alle kan være med. Vi mødes 1,5 timer hver torsdag fra uge 43 til uge 49 i tidsrummet kl. 16.30-18.00. Se datoerne nedenfor.

Tilmeld dig selv og din familie til organist Elena Vas Andersen på en sms til 40 18 19 28. Man må gerne deltage som enkelt person også.

JULEKONCERT 2025

Søndag den 7. december kl. 16.00 i Lind Kirke

Velkommen indenfor til Rind og Kollund sognes årlige julekoncert. Organist Elena Vas Andersen står bag denne årlige julekoncert med bl.a. deltagelse af Familiejulekoret, som hun har øvet med siden efteråret. Kom og lad julestemningen og musikglæden fylde dig denne 2. søndag i advent.Efter koncerten er det muligt at nyde et glas vin og lidt snacks. Gratis entré.

EN REJSE I MIT MUSIKALSKE LIV

Torsdag den 15. januar 2026 kl. 19.30 i Lind Kirke ved Stefan Rasmussen

I en del år har tidligere luftkaptajn Stefan G. Rasmussen draget land og rige rundt med sine filosofiske betragtninger om livet og dets finurligheder. Ingen tvivl, så satte - nødlandingen af SAS-flyet SK751 i 1991, hvor alle 129 ombord overlevede - Hans liv i relief. Fra at være »En almindelig dansker og pilot« blev han udråbt til »helt«, og fra det ene øjeblik til det andet, blev han trukket fra anonymitetens fredfyldte skygge og ind i kendthedens skærende rampelys.

Men der er en hel anden side af Stefan… Hans musikalske liv! Det startede i 5 års alderen og har siden skabt både egne kompositioner samt 115 studie udgivelser af velklingende musik, der - som man nu gør i dag - ligger til fri afbenyttelse fra alverdens musikplatforme… I sin causeri »Meet the Legends« kommer Stefan viden omkring i musikkens kroge. Spændende fra gamle jazzballader til danske sange vi alle kan nynne med på… Men små filosofiske sidespring fra hans fortryllende liv kan også forekomme! Som 44-årig fik Stefan »en chance til«. Han tog denne chance - ikke for at fortsætte i samme spor, men for virkelig - at give sig selv et nyt liv! Kom og med et almindeligt menneske, der har haft et ganske ualmindeligt liv…

Billetpris 100 kr. og købes via link på vores hjemmeside og facebook.

TEMAGUDSTJENESTER

Allehelgen for børn og unge og deres forældre

Søndag den 2. november kl. 10.30 i Lind Kirke

Det kan være svært at sætte ord på ens sorg og dét at miste - og især kan det være svært, når man er barn og ung. Alle helgen er tiden, hvor vi mindes dem eller det vi har mistet, og forsøger at sætte ord på de svære følelser. Til denne familiegudstjeneste vil fokus være på børnenes og de unges sorg - og den vil give os voksne en mulighed for at få en vigtig og vægtig snak med vores unge mennesker efterfølgende. Alle er velkomne uanset hvad eller hvem, man har mistet.

Allehelgengudstjeneste søndag den 2. november

Kollund Kirke kl. 14.30 • Arnborg Kirke kl. 15.30

Rind Kirke kl. 16.30 • Fasterholt Kirke kl. 17.30

Allehelgen er den dag i året, hvor man fra gammel tid har samlet tankerne om dem, som vi har mistet i løbet af året. I Rind og Kollund Sogne holder vi derfor en mindegudstjeneste på Allehelgensøndag, hvor vi vil læse navnene op på dem, der er døde, begravet eller bisat i sognene siden sidste Allehelgensøndag.

De pårørende til dem, vi har mistet i det forgangne år, vil få en særlig invitation, men også alle andre er velkomne.

I våbenhuset vil der stå gravlys fremme, så man har mulighed for at tænde og sætte lys på graven.

Mens vi venter på julen

Aftensgudstjeneste med luciaoptog

Søndag den 30. november kl. 17.00 er der aftensgudstjeneste i Kollund Kirke. Ved gudstjenesten medvirker børn og unge fra FDF Lind med Luciaoptog og sang.

Søndag den 14. december kl. 10.30

Hvad er det vi venter på i adventstiden? Og hvordan kan vi bruge ventetiden? En hyggelig familiegudstjeneste i Lind Kirke, med gode historier og dejlige sange.

TEMAGUDSTJENESTER

Juledagene

De ni læsninger

Søndag den 21. december kl. 10.30 er der »De 9 læsninger« i Lind Kirke. De 9 læsninger er en gudstjeneste, hvor 9 tekster læses op kun afbrudt af fællessang, korsang, reflektion og musik.

Der fart på både i hjemmene og i kirkerne i disse dage. Alle er velkomne til nogle hyggelige og smukke julegudstjenester:

Onsdag den 24. december

kl. 09.00 Familiegudstjeneste i Fasterholt Kirke

kl. 10.00 på Højbo for beboere og pårørende

kl. 10.30 på Lind Plejecenter for beboere og pårørende

kl. 10.30 Familiegudstjeneste i Lind Kirke

kl. 12.30 Familiegudstjeneste i Lind Kirke

kl. 12.30 i Høgild Beboerhus

kl. 12.30 i Fasterholt Kirke

kl. 13.30 i Kollund Kirke

kl. 13.30 i Rind Kirke

kl. 15.00 i Rind Kirke

kl. 15.00 i Lind Kirke

Torsdag den 25. december

kl. 10.30 i Lind Kirke

kl. 11.00 i Arnborg Pavillon

Fredag den 26. december kl. 10.30 i Lind Kirke

Søndag den 28. december kl. 10.00 i Lind Kirke

Nytårsdagene

Velkommen til en nytårsandagter, hvor vi synger nytårs traditionelle sange, og efterfølgende ønsker hinanden et godt nytår over et let traktement.

Onsdag den 31. december

kl. 11.00 i Fasterholt Kirke

kl. 15.30 i Lind Kirke

Torsdag den 1. januar

kl. 11.00 i Arnborg Pavillon

TEMAGUDSTJENESTER

Konfirmandgudstjeneste

Søndag den 18. januar

kl. 10.30 i Lind Kirke

er der konfirmandgudstjeneste for og med alle konfirmander fra Rind, Arnborg, Kollund, Fasterholt sogne - og deres forældre.

Efterfølgende er der forældremøde og let traktement. Det bliver en fest.

Kyndelmissegudstjeneste

Søndag den 1. februar kl. 17.00 i Lind Kirke

er der familiegudstjeneste hvor vi tænder lys mod mørket og kulden, og fortæller og synger om håbet og forårets snarlige komme.

Vi spiser sammen kl. 17.30 bagefter.

MØRKNING

Vi fortsætter med at holde mørkning. Fra november til marts mødes vi ca. to gange om måneden i Lind Kirke og sidder sammen i mørkningen. Kirkerummet er kun oplyst af stearinlys. Mørkningen er det tusmørke, der forekommer lige efter solnedgang, når dagslyset gradvis forsvinder. Mørkning varer 45 minutter, og der vil være stilhed, musikstykker og et kortere stykke litteratur til refleksion. Vær opmærksom på at starttidspunkterne skifter, da lyset skifter. Mørkning er for alle, som søger en rolig overgang fra dag til aften.

Se datoerne for denne sæson her:

5. november kl. 16.45 - 17.30 • 19. november kl. 16.15 - 17.00

3. december kl. 16.00 - 16.45 • 17. december kl. 16.00 - 16.45

14. januar kl. 16.30 - 17.15 • 28. januar kl. 16.45 - 17.30

18. februar kl. 17.30 - 18.15 • 4. marts kl. 18.00 - 18.45

18. marts 18.30 - 19.15

Kontakt kirke- og kulturmedarbejder Louise på lno@km.dk eller 23 20 23 13, hvis du har spørgsmål til »Mørkning«.

DØBTE

RIND KIRKE

• Arthur Benedikt Færgemann Hess

• Hanna Aybusheva Schmidt

• Hugo Korpi Mortensen

• Karl Ancher Rud Andersen

• Sylvester Høegsberg Rask

• Valde Glargaard Wulff

• Ida Nørager Bredfjord

• Alberte Nørbjerg Lauritsen

• Dagny Bundgaard Klingenbjerg

• Emilie Lei Andreasen

• Sophie Søndergaard Ravn

• Frida Toft Andersen

• Birk Høgh Stræde

• Saga Nielsen

• Hugo Nielsen

LIND KIRKE

• Frederik Damgaard Fløe Christensen

• Anton Myrhøj Ottosen

• Eskild Bækgaard Hornshøj

• Pelle Roer Skovgård Sørensen

• Ea Alstrup Nielsen

• Karl-Emil Kloster Terkildsen

• Emma Rose Schøtt Utoft

• Melvin Kjær Stoltze

• Lauge Opstrup Frederiksen

• Naja Reimer

• Elliot Elmer Udengaard Gensø

• Asger Boel Danielsen

• Emma Stougaard Knudsen

• William Vinther Stenholt

KOLLUND KIRKE

• Walter Bach Møller

• Karen Marie Lund Hykkelbjerg

• Claudia Dalgaard Tjørnholm

• Per Vang Nørgaard

VIEDE/VELSIGNEDE

RIND KIRKE

• Winnie Velbæk Lunde Andersen og Kristian Velbæk Lunde

• Charlotte Bøgh Pedersen og Daniel Bøgh Pedersen

• Jeanette Gyberg Hedevang og Glenn Mølgaard Hedevang

• Emma Petrea Kragh Pilt og Mikkel Gjennerskov Gade Pilt

• Annette Alsted Horshauge og Orla Sønderby

• Jette Marie Nørager Olsen og Stefan Bredfjord

• Maria Bundgaard Klingenbjerg og Emil Bundgaard Klingenbjerg

• Dina Gaasdal Christensen og Patrick Vikkelsø Gaasdal Jakobsen

• Pernille Vagtborg Storm og Casper Vagtborg Storm

• Maria Søndergaard Lyngesen og Søren Lyngesen

• Louise Guldbæk Pedersen og Ejnar Guldbæk Pedersen

• Simone Seerup Madsen og Danny Rathleff Christensen

• Henriette Bisgaard Højen og Lars Bisgaard Højen

• Louise Taulbjerg Johannesen og Stig Taulbjerg Johannesen

• Julie Kirsbak og Ronni Haubjerg

• Kamilla Fjordside Jacobsen og Lars Jacobsen

DØDE / BEGRAVEDE

RIND KIRKE

• Villy Richardt Andreasen

• Poul Emil Appel

• Jenny Ruth Riis

• Erik Facius Madsen

• Else Sølvsten Hansen

• Sonja Bente Tejls

• Poul Pedersen

• Lars Plesner

• Lars Storm

• Søren Pedersen

Navne

• Gerda Ninna Christensen

KOLLUND KIRKE

• Dorthe Keseler Simonsen

• Hanne Dinesen

ANDRE KIRKER/KIRKEGÅRDE

• Gerda Iversen

• Hans Kristian Lauritsen

• Tove Uldum Olesen

• Elna Marie Jakobsen

• Erling Eriksen

• Emmy Marie Kisum

• Kurt Fuglsang Hald

• Lilli Rita Frederiksen

• Peter Bjerre

• Ole Bjørn Schmidt

• Folke Backmann Hansen

• Thorvald Gyldenlev Mortensen

• Vibeke Elisabeth Villemoes

SOGNEKALENDER

NOVEMBER

05/11 Mørkning kl. 16.45-17.30

06/11 Familiejulekor kl. 16.30-18.00

06/11 Sogneaften kl. 19.30

12/11 Familieklub kl. 16.30-18.30

13/11 Café i Sognehuset kl. 10.00-11.30

13/11 Familiejulekor kl. 16.39-18.30

19/11 Mørkning kl. 16.15-17.00

20/11 Familiejulekor kl. 16.30-18.00

25/11 Studiekreds for tilmeldte kl. 15-17

27/11 Café i Sognehuset kl. 10.00-11.30

27/11 Familiejulekor kl. 16.30-11.30

DECEMBER

03/12 Mørkning kl. 16.00-16.45

04/12 Familiejulekor kl. 16.30-18.00

07/12 Julekoncert kl. 16.00-17.00

10/12 Familieklub kl. 16.30-18.30

11/12 Café i Sognehuset kl. 10.00-11.30

11/12 Aftensang og Aftensmad kl. 17-20

15/12 Litteratursalon - »Nøjsomheden« kl. 17.00-18.30

17/12 Mørkning kl. 16.00-16.45

FORENINGER

INDRE MISSION I LIND:

Karin Jensen, tlf. 3030 6685

Alle møder er kl. 19.30 i Lind Sognehus, Kollundvej 47. Se mere på rindsogn.dk

11/11 Møde v. Kurt Kleon Jeppesen, Balle. 25/11 Møde v. Nikolai Meyer Møller, Holstebro.

9/12 Adventsfest v. Kurt Ejvind Nielsen, Holstebro.

6/1 kl. 19.30 Evangelisk Alliances bedeuge bønsgudstjeneste ved Søren Jacobsen. Stilhed og mulighed for bøn under gudstjenesten. Alle er velkomne.

8/1 Evangelisk alliance bedeuge.

27/1 Møde v. Margit Skov Pedersen, Gårslev.

3/2 Møde v. Gert Nikolajsen.

24/2 Generalforsamling.

JANUAR

7/1 Familieklub kl. 16.30-18.30

8/1 Café i Sognehuset kl. 10.00-11.30

14/1 Mørkning kl. 16.30-17.15

15/1 Opstart af Babysalmesang kl. 10 og 11

15/1 Koncert med Stefan Rasmussen kl. 19.30

22/1 Café i Sognehuset kl. 10.00-11.30

22/1 Aftensang og Aftensmad kl. 17.00-20.00

26/1 Litteratursalon - »Den dag Nils Vik døde« kl. 17.00-18.30

28/1 Mørkning kl. 16.45-17.30

FEBRUAR

4/2 Familieklub kl. 16.30-18.30

5/2 Café i Sognehuset kl. 10.00-11.30

5/2 Sogneaften kl. 19.30

18/2 Mørkning kl. 17.15-18.00

19/2 Café i Sognehuset kl. 10.00-11.30

23/2 Litteratursalon - »Dukken der blev væk« kl. 17.00-18.30 i

IMs BIBELKREDS: Kontakt: Karl Erik Laursen, tlf. 6151 5523. Mødekalender på rindsogn.dk

VELKOMMEN TIL FDF: Kirsten Krøjgaard, tlf. 2977 3088, kirsten-k@fibermail.dk

Info om FDF Lind og FDF generelt, kan du finde på www.facebook.com/FDFLind eller www.fdflind.dk

LIND GENBRUGSBUTIK: Hanne Christensen, tlf. 9117 9633, Lind Hovedgade 17, Lind, 7400 Herning. Åbningstider: tirsdag-fredag: 10.00-17.00, lørdag: 10.00-13.00 (lørdagslukket i skolernes sommerferie).

Lind Genbrugsbutik arbejder for Rind Sogns Mellemkirkelige Arbejde og Kirkens Korshær.

AFTENSANG

OG AFTENSMAD

Vi holder Aftensang og Aftensmad torsdag den 11. december med temaet advent og julesange. Og igen torsdag den 22. januar med temaet vintersange. Begge dage er det fra kl. 17.00 - 20.00. Tilmeld dig og se mere info på www.rindsogn.dk.

BABYSALMESANG

starter op i januar for tilmeldte.

Se mere info på hjemmesiden under børn og unge - babysalmesang.

FAMILIEKLUB

Familieklub er et familiefællesskab i Rind og Kollund Sogne. Vi hilser alle, der har lyst velkommen i Sognehuset, hvor familier med børn i alderen ca. 0-10 år jævnligt mødes til hygge, sang og fællesspisning. Vi mødes i sognehuset en onsdag om måneden, hvor vi spiser aftensmad sammen. Prisen er 40 kr. pr. voksen. Derudover laver vi også aftaler om at mødes i private hjem. Vi tager også til sognenes familiegudstjenester.

Alle med interesse er velkommen, og man kan deltage, når det er muligt. For mere info og tilmelding kontakt Rasmus Filsø Løbner på rasmus_dk23@hotmail.com og 22808220.

Vi har typisk et tema og i efteråret 2025 og foråret 2026 er det H. C. Andersens eventyr. Se datoerne for mødegange i sognekalenderen på side 10.

HØSTOFFER

Der blev i alt indsamlet 1.300 kr. til høstoffer. Tak for en god gave. Menighedsrådet vil beslutte hvilket formål, de skal doneres til.

GUDSTJENESTER

I dette blad er gudstjenesteplanen af forskellige årsager udeladt.

Scan QR-koden her med dit kamera på din smartphone og kom direkte ind på hjemmesiden og se gudstjenesteplanen.

Du kan også gå ind på www.rindsogn.dk/gudstjenester

Ønsker man at gøre brug af kirkebilen, bedes man kontakte Taxatlf. 9712 0777 for at bestille en vogn.

Bestillingen skal ske senest 1½ time før, man ønsker at blive afhentet. Det er gratis at benytte kirkebilen. Ved bestilling skal man oplyse, at kørslen skal faktureres til Rind Kirke på konto 1104.

SOGNEAFTENER

»Er skolen blevet en kamp?« foredrag ved Mynte Tarpgaard, fysioterapeut med speciale inden for psykiatri og mental sundhed

Torsdag den 5. februar kl. 19.30 i Lind Sognehus

Trækker dit barn eller din teenager sig, klager over ondt i maven eller hovedpine og har svært ved at komme i skole? Føler du dig magtesløs over, hvordan du bedst kan hjælpe?

Denne aften giver dig indsigt i, hvad der sker i hjernen og kroppen, når børn og unge udvikler skolevægring - og hvordan du kan hjælpe dit barn til at genfinde ro, tryghed og komme tilbage i trivsel.

Forstå, hvorfor dit barn, reagere som det gør • Lær, hvordan hjernen håndterer stress og usikkerhed • Få konkrete redskaber til at støtte dit barn i at berolige sig selv og genfinde styrke og tryghed i hverdagen.

Vi dykker ned i hvordan du som forældre kan hjælp, ved at give dit barn eller din teenager nogle gode kropslige værktøjer til at finde ro og overskud. Aftenen vil indeholde konkrete, praktiske øvelser. Mynte Tarpgaard har arbejdet med mennesker med psykiske belastninger i både social psykiatri, regions psykiatrien samt nu på en privat klinik; PsykFys Klinikken i Herning.

»Aktiv dødshjælp og jagten på værdighed« foredrag ved

Inge Marie Kirketerp, sognepræst

Torsdag den 5. marts kl. 19.30 i Lind Sognehus

Størstedelen af den danske befolkning går øjensynligt ind for indførelse af aktiv dødshjælp i Danmark. Oftest handler det om den værdige død, om at fjerne den ubærlige lidelse og at opretholde retten til selv at bestemme over sit liv. Men er det mon så enkelt? I dette foredrag vil Inge Marie Kirketerp Hansen komme ind på problemstillingerne omkring aktiv dødshjælp. Også det, som en mulig indførelse ville bringe med, for når vi vil fjerne lidelsen ved at fjerne den lidende, så lægger vi som samfund en bombe under vores menneskesyn. Er vi parate til at betale prisen?

Inge Marie er teolog, sognepræst i Gjellerup og medstifter af Netværket Nej til statsassisteret selvmord.

»At vandre i sorgens landskab« foredrag med Natalia Packert

Andresen, hospicepræst

Torsdag den 9. april kl. 19.30 i Lind Sognehus

At vandre i sorgens landskab kan være en barsk og ensom rejse, og derfor har vi alle brug for at vide mere om sorg, så vi kan slå følge med dem der vandrer der.

Natalia vil med udgangspunkt i sit arbejde med sorggrupper for både børn og voksne gennem mere end 10 år og arbejdet som præst på Hospice Limfjord i Skive fortælle om hvordan efterladte sørger og hvordan vi allesammen kan støtte sørgende, så rejsen kan blive mindre ensom.

Et oplæg som også vil være fuld af varme, humor og håb.

Sogneaften koster 50 kr. i entré inkl. kaffebord.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.