Skip to main content

PULS - juni 2026

Page 1


PULS

PROJEKT ULANDSHJÆLP TIL SELVHJÆLP

Forpersonens beretning 2025

Tak til alle PULS’ medlemmer og bidragydere. Jeres støtte er afgørende for, at vi kan fortsætte arbejdet. Ved udgangen af 2025 havde PULS 155 medlemmer og godt 100 personer gav også en donation. I 2026 vil vi arbejde for at få 300 medlemmer og 100 medlemmer, som donerer 200 kr. yderligere. Året har budt på afslutning af landbrugsprojektet i Siha i samarbejde med KIWAKKUKI. Projektet har engageret unge landmænd og skoleelever og bidraget til øget fødevaresikkerhed samt forbedret adgang til vand gennem lokale fortalerindsatser. Samtidig er et

mindre opfølgningsprojekt om kapacitetsopbygning af andelsforeningen sat i gang. Sammen med RECODA har vi afsluttet et pilotprojekt, hvor GPS-udstyr og satellitdata bruges til at måle resultater i landbruget. Projektet viser lovende perspektiver for certificering af landmænd, f.eks. til økologi eller andre ordninger, der kan forbedre afsætning og indtjening. RECODA arbejder desuden med at bekæmpe jorderosion i Likamba i et projekt støttet af Danida/CKU.

I Longido har FAYOWODO fortsat arbejdet blandt masaier gennem spare- og lånegrup-

per, som styrker familiernes

økonomi og modstandsdygtighed over for klimaforandringer. Projektet blev afsluttet i begyndelsen af 2026, og der arbejdes på en ny ansøgning. PULS har desuden deltaget i en større læreproces om spare- og lånegrupper sammen med østafrikanske partnere og danske forskere. Resultaterne viser, at grupperne skaber betydelige forbedringer for mange familier. (læs mere om det i bladet)

Vi støtter fortsat Mama Teddys arbejde for udsatte børn og eneforsørgere og undersøger mulighederne for at hjælpe med køb af jord til de fælles landbrugsaktiviteter.

Tak til bestyrelsen, frivillige, samarbejdspartnere og alle medlemmer for engagement og opbakning. Sammen skaber vi forandring for mennesker i Tanzania.

Kristine Kaaber Pors, forperson

PULS medlemskab for 2026

Kr. 100 – kontingent eller

Kr. 300 – kontingent og bidrag

Bankoverførsel: 9070 1640728813 (Sparekassen Danmark)

MobilePay: 910486

Scan QR koden

Oplys medlemsnavn(e) i tekstfeltet

Et vigtigt budskab på vej

til lærredet

Stærke fortællinger bliver til film om forebyggelse af kvindelig omskæring (FGM)

Det er anden gang, at filmfotograferne Egon og Palle Rix dokumenterer PULS’ projekter i Tanzania. Med på rejsen er også Bente Thornfeldt Sørensen og Eva Svane, som skriver reportager fra projekterne. Jens Krüger Rasmussen, rejsens initiativtager, deltager sammen med sin hustru Tove, mens Kristina Grosmann Due fra PULS’ bestyrelse koordinerer programmet.

Holdet stiller frivilligt deres tid og faglige kompetencer til rådighed for PULS for at dokumentere arbejdet og de forandringer, projekterne skaber.

Denne gang skal 51 interview klippes sammen til fem undervisnings- og oplysningsfilm om

Egon og Palle på arbejde

Projektmedarbejder Fanuel Maglan interviewer politiet om deres rolle i forbindelse med FGM.

FGM – omskæring af piger og kvinder. Filmene skal bruges i

Tanzania til at skabe oplysning og dialog om en praksis, der trods lovforbud stadig ødelægger pigers liv.

Dagen begynder på den katolske kirkes gæstehus. Efter morgenmaden bliver gruppen delt i to. Egon og Palle kører afsted for at filme interviews, mens

Bente, Eva, Jens og Tove besøger PULS’ projekter og møder

de mennesker, der kæmper for bedre vilkår for sig selv, deres familier og lokalsamfund. Regnen har forvandlet vejene til mudder, og de lejede biler er skiftet ud med solide firehjulstrækkere. Tanzanianerne er kendt som tidsoptimister, så dagens program ændrer sig

Den anden halvdel af holdet besøger PULS’ projekter

Om aftenen skal interviews redigeres

ofte undervejs. Til gengæld er der altid tid til et smil og en snak.

Jens og Tove er imponerede over den udvikling, de oplever hos PULS’ partnere.

»Der er sket meget i Tanzania, siden vi kom med i PULS,« fortæller Jens. »Dengang mødte vi både børn og voksne uden sko og i laset tøj. Det ser man ikke længere i Arusha. Vi ved,

Om aftenen samles alle igen på gæstehuset. Dagens optagelser gennemgås, interviews oversættes, og de vigtigste historier udvælges. AI-værktøjer hjælper med oversættelserne, men der venter stadig mange timers arbejde – både i Tanzania og senere hjemme i Danmark.

Det har ikke været ferie. Dagene er lange, vejene ujævne, og arbejdet krævende.

»Det har været hårdt arbejde, men langt mere givende end en safaritur i Tanzania,« fortæller Bente.

Tekst: Miriam Munksgaard

Foto: Bente Thornfeldt Sørensen

Voices Against the Cut – er Palles første film

Stærke stemmer fortæller om konsekvenserne af kvindelig omskæring og vejen til forandring.

Filmen er den første i en serie af film, der skal bruges i Tanzania til forebyggelse af FGM og til at skabe opmærksomhed om de alvorlige konsekvenser, som praksissen har for piger og kvinder.

Se den på vores Facebook-side eller sæt følgende ind i din browser: www.youtube.com/watch?v=LQssuq1r0is at mange flere børn kommer i skole, og vi kan høre, at langt flere taler engelsk. Der er virkelig sket meget.«

Flora fletter en bedre fremtid

Mens Egon og Palle filmer, besøger Jens, Tove, Eva og Bente

PULS´ projekter. Jens interviewer Flora fra landsbyen Nkaiti ved Lake Manyara, mens kvinderne optager samtalen og tager billeder.

Gennem kurvefletning og et stærkt kvindefællesskab skaber Flora bedre muligheder for sig selv og sin familie. Hun har arvet flettehåndværket fra sin mor. Som barn sad hun ved siden af hende og lærte teknikken. Nu er det Flora, der lærer børnene håndværket, mens de sidder ved hendes side.

Materialet til kurvene hentes i søen, hvor en særlig bast eller et særligt søgræs vokser.

Basten skæres til, hvorefter en tidskrævende proces går i gang. Materialet behandles, farves med naturlige farver fra bark og blade og flettes til kurve, måtter og tæpper.

Grønne og røde nuancer fremstilles af bark og blade fra loka-

le træer, som knuses og koges, så farven trænger ind i basten. Den sorte farve laves ved at blande indkøbte gule og lilla farver. En enkelt kurv kan tage op til en uge at fremstille.

Indtjeningen er beskeden. En kurv giver omkring én dollar om dagen. Alligevel gør pengene en mærkbar forskel. De bidrager til mad på bordet, skolepenge og skolematerialer til børnene.

En vigtig del af Floras fremgang skyldes hendes medlemskab af en spare- og lånegruppe, som giver hende mulighed for både at spare op og låne penge.

Hun mærker tydeligt forskellen på livet før og efter gruppen.

»Før var der måske kun ét eller to måltider om dagen. Nu er der tre,« fortæller hun.

Forandringerne er måske små set udefra, men de er tydelige i hverdagen: tre måltider om dagen, børn i skole og en tro på fremtiden. Én kurv ad gangen bygger Flora et bedre liv for sin familie.

Tekst og foto: Bente Thornfeldt Sørensen

PULS-partnere bidrager

til politisk notat

I januar 2025 var PULS vært for en workshop, der dannede afsæt for et notat om spare- og lånegrupper. Sammen med andre NGO’er støtter PULS modellen, som siden 1991 har hjulpet millioner af mennesker til større økonomisk tryghed og handlekraft. Et nyt notat fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) viser, at låne-og spare-grupper styrker familiers modstandskraft over for fattigdom, klimaforandringer og andre kriser. Baseret på mere end 600 interviews i fire østafrikanske lande dokumenterer notatet, hvordan opsparing, lån og fællesskab skaber nye muligheder for lokal udvikling. Erfaringer viser at spare- og lånegrupper er robuste og levedygtige. I Tanzania fortsætter 78 procent af KIWAKKUKIs grupper og 80 procent af RECODAs grupper efter projekt-

støttens ophør. I Burundi har grupperne organiseret sig i 187 føderationer, hvilket vidner om stærke fællesskaber, der på mange måder minder om den danske andelstankegang. Effekten er endnu stærkere, når spare- og lånegruppen kombineres med klimavenlige landbrugsmetoder. Opsparingen gør det muligt at investere i varierede tiltag, hvilket mindsker sårbarheden over for klimaforandringer og usikre høster.

Notatet konkluderer, at spare- og lånegrupper bør anerkendes som klimatilpasningsinstitutioner og tænkes ind i nationale strategier. Læs hele notater på www. DIIS.dk (engelsk)

Tekst: Miriam Munksgaard på baggrund af notat fra Dansk Institute for Internationale studier (DIIS)

01.01.2025 - 31.12.2025

Sammensætning

af PULS´ bestyrelse

bestyrelsesmedlemmer:

Kristine Kaaber Pors:

Forperson

Kristina Grossman Due:

Næstforperson

Birthe Østerby:

Kasserer

Poul Klitgård Jensen

Miriam Munksgaard

Jonas Pors Kaaber

Henrik Kahler (suppleant)

Hver dråbe tæller – når naturen

er medspiller i landbruget

»Vi skal holde på regnvandet, lave kompost og udnytte ressourcerne bedst muligt,« fortæller Masanja. Ved hjælp af diger sørger han for, at regnvandet bliver på markerne og siver ned i jorden, så afgrøderne klarer sig bedre i tørre perioder. Samtidig anvender han naturbaserede pesticider og naturlig gødning. Køkkenaffald og andet organisk materiale bliver til kompost, mens øvrigt affald sorteres og genanvendes i et lokalt kredsløb.

Mangfoldighed som styrke Masanja dyrker mange forskellige afgrøder, blandt andet majs, bønner, maniok, bananer, avocado, papaya og grøntsager. Han anvender samplantning og dækker jorden med planterester for at bevare fugtigheden og forbedre jordens kvalitet. På ejendommen findes også en naturlig skov,

bistader og en underjordisk regnvandstank til vanding i tørketiden.

Perspektiv

Besøget hos Masanja giver anledning til refleksion. På hans gård omsættes bæredygtighed til konkrete handlinger – fra vandopsamling og kompostering til biodiversitet og vidensdeling. Erfaringerne kan ikke overføres direkte til danske forhold, men minder os om værdien af at tænke langsigtet og se sammenhængen mellem produktion, natur og ressourcer.

PULS og RECODA søger derfor støtte til et nyt projekt til efteråret, så flere landmænd kan få adgang til viden og rådgivning, der styrker både levevilkår og et bæredygtigt landbrug.

Tekst og foto: Bente Thornfeldt Sørensen

PULS

Kontor:

Pernillevej 7 · 2400 KBH NV Tlf. 25 70 17 42 cvr. 15448601

PULS

PROJEKT ULANDSHJÆLP TIL SELVHJÆLP

Hjemmeside: www.ulandshjaelp.dk

Mail: stoette@ulandshjaelp.dk

Kontor: Skråningen 5 , 7620 Lemvig, tlf. 25701 742 cvr. 15448601

Hjemmeside : www.ulandshjaelp.dk

Mail: stoette@ulandshjaelp.dk

MobilePay: 910486 (husk at skrive dit navn i beskedfeltet)

MobilePay: 910486

(husk at skrive dit navn i beskedfeltet)

Bank:

Bank: Reg. 9570 kontonr. 3866149

Giro: Giro 386 -6149 ISSN: 1901 -0729

Sparekassen Danmark Reg. 9070 kontonr. 1640728813

Tryk: Videbæk Bogtrykkeri

Ombrydning: Tine Bock, medlem PULS bestyrelse Try k: Videbæk Bogtryk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
PULS - juni 2026 by Videbæk Bogtrykkeri A/S - Issuu