Christian Ulrich Terp Sognepræst Høbrove3 – 6980 Tim Tlf.: 97333658 cut@km.dk
Tim 18. 5. 2020
Retningslinjer for gennemførelse af gudstjenester og kirkelige handlinger i Tim - Stadil og Vedersø kirker - under henvisning til Kirkeministeriets bekendtgørelse af 18. 5. 2020 Som generel forudsætning for alle retningslinjer for åbning af kirker til afholdelse af gudstjenster og kirkelige handlinger gælder det, at sundhedsmyndighedernes forskrifter om at holde afstand, ansvarsbevidst adfærd og hygiejnisk disciplin overholdes. Der forefindes håndsprit i kirkerne. Alle spritter hænder ved ankomst og udgang. _____________________________________________________________________ Forsamlingsforbuddet gælder ikke for kirkerum og lokaler, som Folkekirken har rådighed over. (jfr. regler for deltagerantal) Ved begravelser og bisættelser gælder forsamlingsforbuddet heller ikke udendørs. _____________________________________________________________________
Gudstjenester: Antal kirkegængere ved gudstjenester og kirkelige handlinger: Tim kirke: 30 personer - Stadil kirke: 25 personer - Vedersø kirke: 25 personer Placering i kirken / med Salmesang: Der må synges under gudstjenester og kirkelige handlinger under forudsætning af, at der er 2 meters afstand mellem kirkegængerne. Dette betyder rent praktisk, at der må sidde 2 personer per kirkebænk. Der skal være 2 ubenyttede bænkes afstand mellem de benyttede bænke. Kirkegængerne kan medbringe egen salmebog, men ellers forefindes der indtil videre trykte salmeark i kirkerne. Disse udleveres ved indgangen, og kirkegængerne tager dem med sig efter gudstjenestens / den kirkelige handlings afslutning.