»Er vi menighed?« Sådan spurgte en konfirmand efter en gudstjeneste. De havde fået et papir uddelt inden gudstjenesten begyndte, en oversigt over gudstjenestens forskellige led, hvor der nogle steder stod præst, andre steder stod menighed. Så ville de ikke være i tvivl om, hvornår de skulle sige med og synge med, havde jeg tænkt. Men måske skulle jeg også have forklaret dem, at de er en del af menigheden. At menigheden er alle os, der er en del af kirkens fællesskab. Vi er kirken.
At være kirke og menighed er at være en del af det fællesskab, der har sit udspring i den treenige Gud. Det er at være døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.
Gud er én Gud – i tre skikkelser. Det betyder, at Guds væsen er fællesskab. Det fællesskab bliver vi del af gennem vores dåb. Det er et fællesskab, der på mange måder favner bredt. Kirken er et fællesskab, der rækker langt udover vores sognegrænser. Kirken er spredt ud over hele jorden og har eksisteret gennem alle tider. Kirken er for alle, der ønsker at være en del af fællesskabet.
Men menigheden er aldrig bare en abstrakt størrelse. Aldrig bare medlemskab på et stykke papir. Menigheden er altid først og fremmest et konkret fællesskab: det gudstjenestefejrende fællesskab. Et konkret, erfarbart fællesskab, der har øje for hinanden og øje for Gud.
Det forpligter!
I dåben forpligter Gud sig på os. »Jeg er med jer alle dage indtil ver-
dens ende« hører vi Jesus sige, når der er dåb. Dermed bliver vi en del af Guds forpligtende fællesskab –og dermed bliver vi selv forpligtede. For som Gud er over for os skal vi også være over for hinanden.
»Forbundne, forpligtet, for kongeriget Danmark«. Sådan lyder Kong Frederiks kongeord. Det gælder forholdet mellem kongen og det danske folk. De samme to ord »forbundne, forpligtet« kan siges om forholdet mellem Gud og kirken. Gud forbinder sig med og forpligter sig på os. Deraf skylder vi at forbinde os med og forpligte os på hinanden.
Hvordan?
Hvordan gør vi så det? Eller rettere: Hvordan er vi så menighed? For at være menighed er ikke først og fremmest noget vi gør, men noget vi er. At være menighed. Det defineres ikke af hvad vi gør, men af hvem vi er – i relation til Gud og hinanden. Den væren opstår først og fremmest i gudstjenesten – i dåben, i nadverfællesskabet, i vores fælles bekendelse, i vores fælles
sang og vores fælles lytten til Guds ord fra Bibelen. Der skabes kirken. Der fødes og vokser troen. I ugens løb er vi også kirken. Der sker meget i kirkens fællesskab i løbet af ugen: samtaler vi har med hinanden, mindre fællesskaber der mødes, konfirmandundervisning osv. Det er alt sammen kirke, fordi det udspringer af det fællesskab, der skabes i gudstjenesten af Gud selv.
»Ja, du er en del af menigheden« svarede jeg konfirmanden.
Det er det største man kan være! Tænk at være en del af Guds fællesskab!
Det kunne vi alle sammen have godt af at overveje betydningen af: Hvad betyder det for dig, at du er en del af menigheden?
Og vi kan spørge hinanden: Hvordan vil vi være kirke og menighed?
Hvad vil vi skal kendetegne os som kirke her?
Hvordan vil vi at vores gudstjenester skal være?
Har du hørt vores nye kirkesanger?
Velkommen til Tjalfe Poulsen, som er ansat som fast kirkesanger ved Glyngøre, Sæby, Vile kirker. Tjalfe er en berejst mand, kunstner og så synger han godt og kan lede os trygt igennem gudstjenesternes
Tjalfe skriver: Er uddannet som civilingeniør med speciale i miljøteknik fra Aalborg Universitet i 1991. Jobmarkedet var desværre temmelig dårligt på det tidspunkt så jeg besluttede at læse videre og tog til USA (Seattle) i 1992 hvor jeg først tog en amerikansk civilingeniørgrad og herefter begyndte at læse til PhD.
Det er faktisk via en sangerbror at jeg blev overtalt til at påtage mig jobbet som kirkesanger…
Jeg tog tilbage til Aalborg og afsluttede min PhD i 1997, hvorefter jeg søgte og fik 2 års EU-finansiering til et forskerophold i Japan (Hiroshima), det som i fagsproget kaldes en post doc. Jeg fik lært nok japansk til at kunne købe en lille bil og køre rundt og opleve landet. Japan har venstrekørsel så der blev kørt meget forsigtigt de første 14 dage. I 1999 kom jeg tilbage til Aalborg hvor jeg havde forskellige kortere ansættelser ved universitetet frem til 2004 hvor jeg fik fast stlling som lektor i miljøteknik. I 2013 tog jeg til Suzhou (en mellemstor kinesisk by med 10 mio. indbyggere lidt vest for Shanghai)
rette navn Xi’an-Jiaotong-Liverpool University (XJTLU i daglig tale) en slags joint-venture mellem Kina og England. Efter de 3 år søgte jeg videre og kom i første omgang til Israel (Haifa) på Technion Israel Instute of Technology i et års tid, hvorefter det var tilbage til Kina, denne gang til Shantou (en mindre by på ca. 5 mio) i det sydlige Kina. Min nye arbejdsplads havde det endnu mere mundrette navn Guangdong Technion Israel Institute of Technology (GTIIT i daglig tale) et joint-venture mellem Kina og Israel. Stedet var så nyt at mit kontor ikke engang var bygget færdigt da jeg ankom. Til gengæld var både løn og forskningsmidler langt rigeligere end jeg nogensinde har oplevet i Danmark. Så kom Corona og det blev meget besværligt at rejse ind og ud af Kina. Man skulle være i karantæne en måned ved indrejse, så i 2021 besluttede jeg at vende tilbage til Danmark, trække mig fra arbejdsmarkedet og lave kunst (skulptur) på fuld tid (noget som jeg altid havde haft stor lyst til, men kun begrænset mulighed for). Jeg er endvidere meget interesseret i design og syr en stor del af mit tøj selv. Jeg begyndte også at synge i Nykøbing Mors Håndværkerkor (har også tidligere sunget meget i kor, med stor forkærlighed for mandskor), og det er faktisk via en sangerbror at jeg blev overtalt til at
Familieklub for børnefamilier i hele Salling
Har I lyst til et sted, hvor både børn og voksne kan være med – med fællesspisning, leg og plads til bare at være sammen? Så er Familieklubben måske noget for jer.
Fursund Kirkehus, Skivevej 5, Selde
Vi mødes den sidste tirsdag hver måned kl. 17.00–19.00 (drop-in fra 16.30). Familieklubben er for børnefamilier i hele Salling. Det er gratis at være med – og man må gerne komme og prøve det af.
Tilmelding til kirke- og kulturmedarbejder Rikke Berggreen Larsen på tlf. 40 41 78 73, så vi ved der er dækket bord til alle.
Tirsdag d. 26. maj Leg og opdagelsesrejse
Lørdag d. 27. juni Sommerferieafslutning – udflugt til Jesperhus
Tirsdag d. 25. august Udeleg og grill
Tirsdag d. 29. september Vi laver kunst med naturen
Tirsdag d. 27. oktober Kastanjedyr og bladkranse
Præster i sommerpraktik
Igen i år har vi (en arbejdsgruppe af Sallingpræster) inviteret praktikanter fra teologistudierne i Århus og København til at komme hertil og prøve kræfter med præstearbejdet. Man vil kunne møde dem i forskellige sammenhænge i ugerne 26 og 27, bl.a. som prædikanter. Vi håber, I vil tage godt imod dem.
Stor tak
…til Camilla, vores dygtige gravermedhjælper ved Fursund kirker gennem fire år. Camilla har søgt nye udfordringer, og hun vil blive savnet i kollegaflokken.
Alt godt til dig, Camilla, og stor tak for din indsats her hos os.
Menighedsråd og personale ved Fursund kirker
Sammen om en velholdt kirkegård
Personalet på kirkegårdene anmoder om hjælp til at holde områderne omkring gravstederne i god orden.
Hvis I har løse genstande bag gravstenene vil vi sætte stor pris på, at der jævnligt ryddes op i det.
Det er en stor hjælp i det daglige arbejde, og gør det samtidig lettere at udføre hækklipning og anden pleje uden at skulle flytte på tingene. Derved mindskes også risikoen for, at noget beskadiges.
På forhånd tak for hjælpen.
KSA – står bag nye fællesskaber og initiativer i Salling
Nye fællesskaber er i gang, flere er på vej – og vi mærker, at flere får lyst til at være med i det, der er ved at tage form i Skive og Salling.
Kontakt koordinator
Astrid Friis Uglsøe på tlf. 29 10 71 06 eller mail: koordinator@ksa-skivesalling.dk om:
Sorggruppe, trivselsgruppe på skolen for skilsmissebørn, forældregruppe for forældre til børn med skolevægring, mulighed for serviceeftersyn af parforholdet gennem temadage om »vitaminer til parforholde« og meget, meget mere.
Fælles for det hele er, at vi gerne vil skabe tilbud og fællesskaber, som giver mening lokalt – og som flere kan være med til at forme. Måske har du selv lyst til at være med – eller en idé, du gerne vil bringe i spil? Så tag fat i os.
Sommerlejr for børnefamilier
En ferieuge for familier, der ellers ikke har mulighed for at komme afsted.
Vi bor i hytter, spiser sammen og laver aktiviteter for både børn og voksne.
Kontakt koordinator Astrid Friis Uglsøe for ansøgningsskema. Tlf. 29 10 71 06 eller mail: koordinator@ksa-skivesalling.dk
Partid på Zoom
Sæt fokus på jeres parforhold hjemme fra sofaen. Forhåbentlig er der nu ro i huset, så I kan bruge halvanden time på at lytte og samtale med hinanden.
Parterapeut Lisbeth Ryelund sætter rammen og giver nogle værktøjer til, hvordan I kan finde hinanden i en travl hverdag. Efter et kort oplæg, får I mulighed for at snakke sammen med inspiration fra oplægget. Det er kun Lisbeth, der er på med lyd og billede.
19/8 Tema: Betydningen af at blive mødt og møde hinanden Tilmelding gennem hjemmesiden www.kirkernessocialearbejde.dk
Sorggruppe – et trygt fællesskab
Kontakt Margrethe Kristoffersen, tlf. 26 31 24 28 eller mail: marg0893@live.dk
Forældregrupper om skolevægring
Kontakt gruppeleder Line Vestergaard på tlf. 21 55 55 63 eller mail: linv@skivekommune.dk
Dåb
Vi holder typisk dåb ved gudstjenesterne om søndagen. Søndagsgudstjenesterne er menighedernes festlige samlingspunkt, hvor vi med stor glæde byder nye medlemmer velkomne. Der er dog også mulighed for dåb følgende lørdage: den første lørdag i måneden i Glyngøre, Sæby eller Vile kirker, den anden lørdag i måneden i Fursund kirker og den tredje lørdag i måneden i Fur kirke – alle kl. 10.
FUR
Sommeraftener i Fur Kirke
17. juni, 29. juli og 19. august. Alle dage kl. 20.00
Kom og vær med til solnedgangsgudstjeneste –en rolig stund med sang, musik, eftertanke og fællesskab.
Gudstjeneste i præstens have
Søndag d. 28. juni kl. 10.45
Vibeke, Peter og Menighedsrådet inviterer til gudstjeneste i præstehaven.
Kom og være med til en gudstjeneste i det fri med ord, salmer og sange akkompagneret af dygtige lokale musikere fra øen.
Tag en havestol, en lun trøje og et tæppe med.
Skulle vejret svigte os, flytter vi ind i kirken.
Døvegudstjeneste
Søndag d. 5. juli
Døvemenigheden Vestdanmark holder i år deres sommerudflugt på Fur og fejrer i den forbindelse gudstjeneste i kirken søndag den 5. juli.
Det er en gudstjeneste, hvor der både bruges tale og tegn, så alle kan være med.
Friluftsgudstjeneste
Søndag d. 9. august kl. 10.45 v. Fur Bådelaug, Stenøre 18 B
Igen i år byder vi til gudstjeneste med højt til himlen og udsigt til fjord og strand.
Efter gudstjenesten byder menighedsrådet på en grillpølse m.m.
Drømme, visioner og hverdagen på Fur
Hvad har store drømme at gøre med budgetter og vedligeholdelse af kirkegården? Faktisk en hel del. I menighedsrådet på Fur har vi brugt begyndelsen af 2026 på at finde det fælles fundament, der skal bære vores arbejde de næste tre år.
Menighedsrådets opgave kan lyde enkel på papiret: Vi skal drage omsorg for det kirkelige liv, sikre vedligeholdelse af bygninger og kirkegård, og skabe gode vilkår for evangeliets forkyndelse. Men i praksis kræver det, at vi ved, i hvilken retning vi vil gå.
Det blev en spændende eftermiddag med spørgsmål som:
• Hvad betyder liv og vækst i vores kirke?
• Hvordan er vi »kirke til tiden«, og er vi relevante? »En folkekirke – mange virkeligheder«
Hvilke forandringer står vores
Plads til de dybe drøftelser
I et lille menighedsråd som vores –bestående af fem valgte medlemmer, præsten og en medarbejderrepræsentant – kan dagsordenen hurtigt blive fyldt med tal og praktiske opgaver. Da vi er for få til at nedsætte mange udvalg, skal de store linjer ofte diskuteres side om
Det er en kunst at give plads til de dybe drøftelser, men vi ved, at det er netop disse samtaler, der giver os en følelse af mening, når vi går
Fire fokusområder for fremtiden
Vi har nu sat kursen for de næste tre år. For at sikre, at tankerne bliver til virkelighed, tager vi fremover ét emne ad gangen på dagsordenen. De fire temaer, vi har prioriteret højest, er:
1. Gudstjenesten
2. Diakoni
3. Kirkegården
4. Vores frivillige
Det samlede visionsarbejde kan læses i sin helhed på hjemmesiden: www.furkirke.dk.
Tak til menigheden
Menighedsrådets arbejde har dog kun værdi, hvis der er en aktiv menighed at løfte opgaverne sammen med. Det har vi i høj grad på Fur –og det er vi meget taknemmelige for.
På vegne af Fur menighedsråd Birgit Ladefoged
TAK for hjælp og bidrag til Folkekirkens Nødhjælp på indsamlingsdagen d. 8. marts
På Fur blev der indsamlet i alt kr. 14.817
FURSUND – SELDE, ÅSTED, JUNGET OG THORUM
Friluftsgudstjeneste
Torsdag d. 25. juni kl. 19.00 ved middelalderborgen Østergård i Åsted
I år er der vanen tro friluftsgudstjeneste ved middelalderborgen Østergård i Åsted. Musikken leveres af Wojtek Sciborowski og Steffen Schmidt. Efter gudstjenesten serveres pandekager bagt over bål.
Solnedgangsgudstjeneste
Torsdag d. 20. august kl. 19.00 ved Junget Bytorv
Vi gentager succesen fra sidste år og holder solnedgangsgudstjeneste ved Junget Bytorv.
Der vil være fællessang, ord til eftertanke og stemningsfuld musik ved Ute Wagner. Efter gudstjenesten lægger vi pølser på grillen.
Hvad er en god gudstjeneste for dig?
Menighedsrådet i Glyngøre-SæbyVile arbejder for tiden med gudstjenestens form og indhold. Hvad er en god gudstjeneste? Hvordan vil vi, at vores gudstjenester skal være?
Gudstjenesten har en grundlæggende firedelt struktur: I) Indledning, II) Læsning og udfoldelse af bibeltekster, III) Nadverfejring og IV) Sendelse med velsignelse ud til ugen, der kommer.
Både fastelavnsgudstjenesten og den traditionelle højmesse følger den struktur, så indenfor de rammer kan vi variere indholdet meget.
Det arbejder vi med – og vi vil meget gerne høre dine tanker om gudstjenesterne. Hvordan oplever du gudstjenesterne? Hvad er vigtigt for dig? Del det med ansatte og menighedsråd, når du møder dem. Eller send en mail til Emma: emkp@km.dk
Når du kommer til gudstjeneste om søndagen, får du sammen med salmebogen en lille folder. Vi kalder den et liturgiark. Den er din guide, for vi ønsker stadig, at gudstjenesterne skal være trygge og genkendelige.
Glyngøre-Sæby-Vile menighedsråd
Tante Andante
Glyngøre: Torsdag d. 11. juni
Vuggestue, dagpleje og hjemmepassede børn er i fokus, når Tante Andante besøger Glyngøre Kirke hver anden måned.
Vi håber at mange, store som små, vil komme og synge sammen med børnene og nyde deres glæde ved musikken.
Vi begynder med et rundstykke kl. 9.00, og Tante Andante starter kl. 9.30 for fuld musik i kirken.
Åben præstegård - friluftsgudstjeneste, fælles frokost og menighedsmøde
Søndag d. 14. juni kl. 10.45
Den 14. juni rykker vi gudstjenesten ud i præstegårdshaven, Bredgade 62. Efter gudstjenesten spiser vi frokost sammen og menighedsrådet vil orientere om dets arbejde. Der vil blive anledning til gode snakke om at være kirke her i Glyngøre-Sæby-Vile. Lad os sammen dele udfordringer, ønsker og drømme for vores menighed og vores område.
Medbring: Et tæppe at sidde på eller en klapstol. Egen madkurv.
GLYNGØRE, SÆBY, VILE
Solnedgangsgudstjenester
Onsdag d. 1. juli kl. 20.00 i Vile Kirke og onsdag d. 5. august kl. 20.00 i Sæby Kirke
Nu går solen sin vej… og vi mødes til solnedgangsgudstjenester …for kun i din sol, Gud, kan livet fornys.
Sildegudstjeneste
Lørdag d. 8. august kl. 11.00
Traditionen tro begynder den årlige havnefest med en gudstjeneste. Lørdag d. 8. august kl. 11.00 rykker vi gudstjenesten ned på havnen i Glyngøre Shellfish’s lokaler. Bemærk: nyt tidspunkt i år. Vi glæder os til at begynde festen!
Nyt i Sæby Kirke – kom til solopgangsgudstjeneste
Søndag d. 28. juni kl. 9.00
Søndag d. 19. juli kl. 9.00
Stille sommermorgener. Klokken ringer – ikke vækkeuret, men kirkeklokken. Det er tid. Der er tid. Til bøn. Musik. Refleksion. Eftertanke. En kop kaffe eller the i hænderne. En smuk, fælles start på dagen.
For dig, der alligevel er tidligt oppe med børnene. For dig, der har ferie. For dig, der skal videre på arbejde. For dig, der…
Minikonfirmand i Glyngøre
Minikonfirmand er for alle børn i 3. og 4. klasse fra Glyngøre, Sæby og Vile. Vi skal høre en masse gode historier, gå på opdagelse i kirken, synge, lave små opgaver og være kreative, på udflugt – og selvfølgelig spise kiks og hygge os. Vi mødes halvanden time seks tirsdage efter skoletid og holder hyggelig afslutning for hele familien den sidste gang.
Datoer: 25/8, 1/9, 8/9, 15/9, 22/9, 29/9 og afslutning gudstjeneste d. 4/10.
Vi kommer forbi skolen med invitationer.
Tilmelding til kirke- og kultur medarbejder Rikke Berggreen Larsen på sms 40 41 78 73 eller mail ribla@km.dk
Bikergudstjeneste
Fredag d. 4. september kl. 17.00 i Sæby Kirke
Mulighed for aftensmad efterfølgende hos Roadrunners MC Glyngøre, Sæbyvej 1A.
FASTE AKTIVITETER
Mændenes morgenbord i Glyngøre
Kaffe, brød og godt selskab – for dig, der har tid og lyst, uanset alder – 2. fredag i måneden kl. 9.30–11.00 i konfirmandstuen i Glyngøre. Pris 20 kr. – tilmelding er ikke nødvendig.
Mandags-morgenkaffe i Selde
En god start på ugen med kaffe, rundstykker og snak
Den første hverdagsmandag i måneden kl. 10.00 inviterer vi til fælles morgenkaffe i Fursund Kirkehus i Selde. Kom som du er – og vær med til en hyggelig formiddag fyldt med kaffe, rundstykker og god snak. 15 kr. pr. person
Herreværelset i Selde
Fællesskab, god mad og lokal fortælling. Herreværelset mødes den 3. onsdag i måneden kl. 11.30–13.00 i Selde. Vi spiser håndmadder, snakker og nyder ofte en lokal fortælling – eller tager på udflugt sammen. Tilmelding skal ske til kirke- og kulturmedarbejder Rikke Berggreen Larsen på 40 41 78 73 senest mandagen før mødet. Pris: 60 kr.
Højskolesang i Selde Kirke
Syng med – en aften med gode sange og hygge
Hver første onsdag i måneden kl. 19.00-20.30 inviterer vi til Højskolesang i Selde Kirke.
Torben Snedker spiller klaver, og kirkesanger Kes leder fællessangen. Vi synger både velkendte højskolesange og nye favoritter – og du kan selvfølgelig komme med ønsker. Midtvejs tager vi en pause med kaffe og lækker hjemmelavet kage.
Kom som du er, og vær med til en afslappet aften med sang og godt humør.
juni
12. juni 10. juli 14. aug. 3. juni
17. juni 19. aug.
sept.
FASTE AKTIVITETER
Håndarbejdscafé i Selde
Garn, strik og fællesskab
Hver onsdag kl. 14.00-16.00 åbner Fursund Kirkehus i Selde dørene for håndarbejdscafé.
I lige uger strikker vi til Julehjælpen – garn og strikkepinde er klar til dig, så du bare kan møde op og gå i gang.
I ulige uger tager du dit eget håndarbejde med, og så hygger vi os sammen med strik, hækling eller andre kreative projekter.
Strik til julehjælp
10., 24. juni
8., 22. juli
5., 19. aug.
Medbring eget håndarbejde
3., 17. juni
1., 15., 29. juli
12., 26. aug.
Uanset niveau og erfaring er du meget velkommen til en eftermiddag med kreativitet og fællesskab.
Sogneformiddag i Fur konfirmandstue
Kom og vær med til hyggelig sogneformiddag i Fur konfirmandstue. Vi mødes til morgenkaffe, fællesskab og sang, og der vil være et spændende emne til debat eller en fortælling.
Tid: Kl. 09.30-11.00 den 3. torsdag hver måned.
18. juni
16. juli Sommersogneformiddag med formiddagskaffe hos Karen Raakilde, Stenøre 20 20. aug.
Mændenes aftensmad i Fur konfirmandstue
Mændenes aftensmad er 1. mandag hver måneden kl. 18.00-20.00. Aftenen er for alle mænd – uanset om du er alene eller har en partner, der bliver derhjemme.
1. juni 3. aug.
Aftenen byder på »gammeldags« aftensmad, som deltagerne er med til at bestemme fra gang til gang. Derudover er programmet: et par sange, meget snak og samtale, et godt grin, gå hjem tanker m.m. Kort sagt et par timer, hvor alle mænd forhåbentlig vil føle sig tilpas. Prisen for mad, en øl eller vand, kaffe er kun 60 kr. og måske nogle gange 70 kr. afhængig af menu. Tilmelding senest tre dage før til Jane Norup Dam (tlf. 21 41 16 31) eller Karen Raakilde (tlf. 51 23 22 78).
Indre Mission i Nordsalling
JUNI
04. Møde v. Fritidsforkynder Kurt Nielsen, Holstebro.
5., 6. og 7. Årsmødefestival på Mørkholt.
11. Møde v. Marie Serner-Pedersen. Åbne døre.
18. Bibelundervisning v. Pastor Thorkil Lundberg, Struer. 1 Johs. kap.1.
23. kl. 18.30. Sankt Hansfest hos Anny og Gert Primdahl.
JULI Sommerferie.
AUGUST
13. Gudstjeneste og spisning i telt. Efterfølgende kaffe v. Gerda og Harry. 20. Bibelundervisning v. pastor Claus Henry Olsen, Skive. 1 Johs. kap 2. 27. Seniorcamping i Dragstrup.
SEPTEMBER
1., 2. og 3. Timeout på Kildeborg.
Hvor andet ikke er anført, holdes møderne fra kl. 19.30 til 21.30 i Kirkehuset, Hovedgaden 43, Durup. Søger du et godt fællesskab, er du meget velkommen.
Kontaktperson Nordsalling IM Harry Harregaard, tlf. 21 70 77 38.
Indre Mission på Fur
JUNI
02. juni Bibelstudie (Fadervor 3)
5.-7. juni Årsmødefestival på Mørkholt Strand Camping
09. juni Bibelkreds
16. juni Sommerafslutning hos Lissy og Lars
AUGUST
14. aug. Grillopstart hos Lone og Flemming
18. aug. Bibelkreds
25. aug. Bibelstudie MAJ
Alle møder er kl. 19.30 på Bjerregårds Bakke 41, medmindre der står andet.