Lomborg, Rom, Dybe og Ramme kirkeblad - Nr. 3 - 2025

Page 1


KIRKEBLADET

Dybe Rom Lomborg Ramme

Hvad vil TRINITATIS-TIDEN

tale med os om?

Af sognepræst

Kommer vi i kirke i trinitatistiden vil vi bl.a. høre lignelsen om den barmhjertige samaritaner, som handler om at udvise næstekærlighed.

Efter at have fejret påskens og pinsens begivenheder, står vi nu ved begyndelsen på en lang periode i kirkeåret, som varer fra pinse og helt indtil 1. søndag i advent. Vi kalder denne periode for trinitatis.

Trinitatis er latin og betyder treenigheden. I det kirkelige sprog refereres der her til troen på Gud som Fader, søn og helligånd. Det er en tanke, som godt kan være svær at forholde sig til.

Lettere bliver det måske, hvis vi taler om trinitatis-tiden som »kirkens hverdag«. Altså nu hvor vi har fejret jul, påske og pinse, hvor fokus var på det, Gud har gjort for os – så ligger fokus i trinitatis-tiden på spørgsmålet: Hvad er det så, vi skal gøre? Hvordan bør vi leve vores liv her på jorden? Meningen med »trinitatis« er at de store højtider skal slå rod i os og vokse til. Evangeliet om Jesus Kristus skal så at sige omsættes til et levet liv.

Vi hører lignelsen om at tage bjælken ud af sit eget øje, før man ser splinten i sin næstes øje. Altså en tekst om ikke at dømme andre og lade sig styre af fordomme. Vi hører også om fjendekærlighed, som virkelig kan udfordre os. Vi hører om kristnes forhold til penge og rigdom. Vi hører om forholdet mellem politik og kristendom. Vi hører om skyld og tilgivelse. Og mange, mange andre vigtige spørgs-

KIRKELIG VEJVISER

Sognepræst

Henning Bjerg Mikkelsen

Lomborgvej 108, Lomborg

7620 Lemvig

Tlf. 97 88 90 11

hbmi@km.dk

Præstesekretær

Britta Sunesen

blsu@km.dk

(Træffes i præstegården hver fredag)

mål, der er værd at tage op og overveje med sig selv og hinanden.

Hver periode i kirkeåret har sine farver. Trinitatis-tiden bærer den grønne farve, der symboliserer vækst, håb og liv. Det passer perfekt med at det er sommer i det meste af trinitatis-tiden. Vi oplever jo i denne og den kommende tid, hvordan naturen folder sig ud. Sommerens varme og blomstring og sensommerens høst indgyder vækst, håb og liv. Man kan sige at naturen på den måde spejler trinitatis-tiden og gør budskabet nærværende, levende håbefuld for os.

I trinitatis-tiden taler vi om kirkens hverdag, om kirkens liv og vækst. Det er blevet et slagudtryk for den måde, vi gerne vil være kirke på. Hvad skal være det bærende i det at være kirke her hos os? Hvad bør være kendetegnende for det fællesskab, vi har i søndagens gudstjeneste og mellem søndagene? Og hvad kan nære vores Gudstro? Hvad kan få troen til at spire, vokse og bære frugt i det enkelte menneskes liv. Det er, hvad trinitatistiden vil tale med os om.

Lomborg Sogn Graver og kirketjener

Peder Lund Jensen

Tlf. 51 95 52 78

lomborgkirke@ hotmail.com

Rom Sogn Graver og kirketjener

Charlotte Sunesen Tlf. 21 42 95 52

romkirke@gmail.com

KIRKEKLUB

Går du i 3., 4. eller 5. klasse?

Måske kirkeklubben kan være noget for dig?

Det foregår i præstegården hver onsdag kl. 14.15-16.00. Opstart efter sommerferien: onsdag den 20. august.

Hver gang vil der være lidt at spise.

Der vil blive zoomet ind på en bibelfortælling Og så skal vi lave forskellige aktiviteter.

Lederne i kirkeklubben er:

Henning B. Mikkelsen (sognepræst)

Jane Pasgaard

Henning Mikkelsen

Hver onsdag kl. 14.15-16.00

Menighedsrådsfmd.

Grete Bækgaard Thomsen

Højrisvej 1, Rom

7620 Lemvig

Tlf. 21 44 76 53

Ramme Sogn Graver og kirketjener

Arne Y. Andersen Tlf. 24 91 50 49 rammekirke@gmail.com

KIRKEBLADET

Udgives af menighedsrådene. Redaktion: Henning B. Mikkelsen (ansv.); Grete Bækgaard Thomsen og Hanne Koustrup. Stof til næste kirkeblad indleveres skriftligt til præstegården senest: Mandag den 28. juli 2025.

KIRKEBIL

Har du brug for transport til kirkelige arrangerementer i sognet, så ring dagen før:

I lige uger til Citytaxi 97 82 14 15. I ulige uger til Harboøre Taxi 97 83 41 50. Ordningen kan benyttes for 20 kr. tur/retur.

FERIE OG FRIHED

Sognepræsten træffes ikke den 9.-30. juni samt 21.-28. juli.

Der henvises i perioden til Heidi Røn, Vandborg, på tlf. 20 18 39 86, eller Simon Bakbo, Bækmarksbro, på tlf. 51 35 27 33.

Dybe Sogn Graver og kirketjener

Anette Andersen Tlf. 25 55 09 52 dybekirke@gmail.com

Trio Musette med ægte fransk stemning

Dybe Kirke – Torsdag den 19. juni kl. 19.30

Trio Musette glæder sig til at bringe traditionsrige franske musettemusik til live og føre publikum til de stemningsfyldte romantiske og nostalgiske caféer langs Seinen i Paris.

Indbegrebet af pariserstemning er lyden af harmonika og de livlige musettevalse, bl.a. Édith Piafs dejlige klassikere: La vie en rose, La Foule og mange flere.

Ib Buchholtz har gennem mange år dyrket musettemusikken. Nu er passionen for »la musique parisienne« delt med gode gamle spillevenner: Kai Stensgaard på vibrafon og Olav Gudnason på kontrabas.

Trio Musette

Fælles solopgangsgudstjeneste

2. pinsedag – Mandag den 9. juni kl. 04.44

De fleste af Lemvig provstis menigheder afholder en fælles friluftsgudstjeneste i de tidlige morgentimer 2. pinsedag. Her kan man opleve solopgangen alt imens man ånder luften i fulde drag og synger Gud en sang for den lyse dag. Det foregår på Gjellergård, Gjelleroddevej 163, Lemvig. Én af provstiets præster vil prædike. Musikken leveres af lokale kræfter. Og så vil der være kaffe m.m. bagefter.

Sean Whealand & Lars Christensen

Dybe Kirke – Onsdag den 13. august kl. 19.00

Et tilfældigt møde på en pub i Dublin i 2001 mellem den irske guitarist Seán Whelan og den danske violinist Lars Kristensen blev startskuddet til et årelangt makkerskab. Duoen spiller traditionel keltisk musik fra Irland, Skotland og Wales med afstikkere til dansk og svensk spillemandsmusik. Duoen har turneret flittigt i Danmark og Irland med afstikkere til Færøerne og USA. Lydbilledet under deres koncerter er meget afvekslende – Seán Whelan trakterer udover guitaren også mandolin, og Lars Kristensen veksler mellem violin, keltisk harpe og nøgleharpe.

Sang og Samvær i Alparken

Den sidste tirsdag i hver måned vil der være fællessang, fortælling, musikalsk indslag og naturligvis kaffebord. Det ledes af sognepræsten i samarbejde med organisten. Alle, som har tid og lyst, er hjertelig velkommen til at møde op i Alparken i Ramme. Der er således Sang og samvær på følgende dage: Tirsdag den 26. august kl. 14.30

Friluftsgudstjeneste i præstegårdshaven

Søndag den 31. august kl. 10.30

I forbindelse med gudstjenesten byder vi et nyt hold konfirmander velkommen. De vil modtage en bibel, som de skal benytte i konfirmandundervisningen.

Som menighed tilkendegiver vi, at vi står bag de unge mennesker i medleven og forbøn. Efter gudstjenesten vil der være hotdogs m.v i haven. I tilfælde af regnvejr flyttes gudstjenesten til Lomborg kirke

Friluftsgudstjeneste ved Dybe kirke

Søndag den 7. september kl. 10.30

Traditionen tro holder vi en friluftsgudstjeneste på Shelterpladsen ved Dybe Kirke. Efter gudstjenesten vil der være en kop bålkaffe, som spejderne står for. Ligeledes vil der være lidt bålstegt kød til medbragt tilbehør. Medbring selv service og drikkevarer.

Vandregudstjeneste

Klosterheden – Søndag den 10. august kl. 14.00

Opstart i Risbæk Gl. skole, Vilhelmsborgvej 180, hvor Arne Hartelius vil fortælle lidt og hvor der også vil blive sunget nogle sange. Herefter bevæger vi os ud på en vandretur i skoven. Undervejs vil der være små stop med læsning, refleksion, bøn og sang. Temaet for turen vil være »Fællesskab«. Man skal forvente en vandretur på ca. 4-5 km. Medbring gerne en lille rygsæk med lidt drikkelse, evt lidt kaffe. Så giver vi kagen undervejs. Turen slutter ved Risbæk gl. skole.

Line Mortensen Trio

Dybe Kirke – Torsdag den 11. september kl. 19.30

Line har før givet koncert i Dybe Kirke, men denne gang kommer hun med to medsøstre i jazzen. Line Mortensen leverer sine sange inden for den nordiske, lyriske jazzgenre gennem en stor nuanceret stemme og et levende nærvær.

Sange der bliver smukt, varieret og intenst akkompagneret af Rebecca Bruhn, klaver og Johanne Andersson, cello. Line Mortensen har fået prisen som årets nordjyske jazznavn 2024.

NYT FRA PRÆST & MENIGHEDSRÅD

Lomborg Kirke genåbner i juli

Lomborg Kirke har i længere tid været lukket, fordi alter og altertavle har været hos konservator for at blive behandlet og restaureret som følge af kraftigt borebilleangreb. Vi forventer at dette arbejde er færdigt med udgangen af juni, således vi kan genåbne kirken den første søndag i juli.

Minikonfirmander

Går man i 3. klasse vil man efter sommerferien modtage en indbydelse til at være minikonfirmand. Undervisningen vil for det meste foregå i Lomborg Kirke og begynder onsdag den 3. september. Det vil foregå umiddelbart efter skoletid.

Som minikonfirmand får man mulighed for at gå på opdagelse i kirken, ligesom der vil blive fortalt bibelhistorie og være leg og aktiviteter.

Ladestandere til elbiler

Der er nu opsat ladestandere ved Lomborg, Ramme og Rom kirker.

Det er sket for at opfylde et lovkrav om at alle offentlige bygninger, der har parkeringspladser med mere end 20 pladser har opsat ladestandere til elbiler.

Vi tager imod et nyt hold konfirmander

Efter sommerferien tager vi mod et nyt hold konfirmander, som skal konfirmeres lørdag den 9. maj 2026. Der vil være opstartsgudstjeneste i præstegårdshaven søndag den 31. august kl. 10.30.

Der er åbnet for tilmelding til konfirmationsforberedelse på vores hjemmeside. Tilmeldingen vil være åben helt frem til 1. oktober.

Glimt fra Ramme kirkegård

Arne Andersen har her i foråret færdiggjort nogle små projekter på Ramme kirkegård, som vi her viser frem.

Møder

Bibelgruppe

Ca. en gang hver måned mødes en lille flok på 10-15 mennesker til en samtale om kristendom og tro.

Vi mødes under hyggelige og private former på skift i hinandens hjem.

Bibelgruppen er åben for alle.

Har du lyst til at være med, da kontakt sognepræsten på tlf. 97 88 90 11.

Der er bibelgruppe flg. aftener:

Torsdag den 12. juni kl. 19.00

hos Margot Skuldbøl, Stamphøjvej 57, Dybe.

Mandag den 25. august kl. 19.00

hos Elsebeth Andreassen, Mullesgårdvej 55, Lomborg

Juni · Juli · August

Menighedsrådsmøder

Menighedsrådet afholder møde på følgende dage:

Torsdag den 5. juni kl. 19.00 i sognelokalet, Lomborg præstegård

Onsdag den 13. august kl. 19.00 i sognelokalet, Lomborg præstegård

Møderne er offentlige. Referat fra møderne kan ses på hjemmesiden 1-2 dage efter mødets afholdelse

Lørdags-dåb

Dåb finder almindeligvis sted på søndage i forbindelse med gudstjenesten, hvor den, der døbes, præsenteres for og indtræder i menigheden. Det er dog blevet en mulighed at få sit barn døbt på lørdage. Menighedsrådet har besluttet, at vi kun tilbyder dåbsgudstjeneste på lørdage i de kirker, hvor der også om søndagen (dagen efter) er gudstjeneste.

KONTAKTPERSONER

KFUM-spejderne i Lomborg-Rom

Lisbeth Sloth tlf. 97 88 95 85

Mødes i missionshuset tirsdag kl. 18.30-20.00

grønne pigespejdere i Lomborg-Rom

Grethe Mikkelsen, tlf. 97 88 90 11

Mødes i missionshuset tirsdag kl. 18.30-20.00

Lyst til et besøg?

Kender du én, som kunne have lyst til et besøg og en snak om stort og småt, eller ønsker du det selv? Jeg kommer gerne på besøg eller tager imod besøg på mit kontor. Jeg har naturligvis tavshedspligt.

Hilsen Henning B. Mikkelsen, sognepræst

KIRKEBOGEN

Døde og begravede

Lomborg-Rom sogn:

Bjarne Graae Jørgensen – 59 år (Bisat fra Lemvig Kirkegårdskapel)

Ramme sogn:

Leif Jensen – 82 år

Doris Winther Rom – 76 år (Fra Thyborøn kirke)

Dybe sogn:

Allan Lyster Skuldbøl – 77 år

FIND OS PÅ NETTET

HJEMMESIDE www.lomborgromdyberammekirker.dk FACEBOOK www.facebook.com/dyberammelomborgrom

KFUM-spejderne i Dybe/Ramme

Gruppeleder: Erik Jensen tlf. 97 88 95 60

Tropleder: Benny Mathiasen, tlf. 97 88 96 54.

Mødested: Spejderhuset: Stamphøjvej 49, Dybe.

Mødetid: Spejdere tirsdag kl. 19.00-21.00. Ulve tirsdag kl. 18.30-20.00.

HVOR HENVENDER

MAN SIG - OG HVORNÅR?

Drejer det sig om en ny dåbsattest, fordi den gamle har »forputtet« sig? Eller vil man gerne have aftalt en kirkelig handling, f.eks. en vielse eller barnedåb? Eller er det navneændringer, der er på dagsordenen?

Så kan alle, der bor i Lomborg-Rom-Dybe-Ramme sogne, henvende sig i Lomborg præstegård, Lomborgvej 108, Lomborg. Præstesekretær Britta Sunesen træffes i præstegården efter aftale. Hun kan kontaktes på mail blsu@km.dk eller på tlf. 97 88 90 11.

Bemærk at mandag er præstens og den øvrige kirkebetjenings fridag, hvorfor kirkelige handlinger ikke finder sted den dag.

Man er også meget velkommen til at kigge ind på vores hjemmeside www. lomborgkirke.dk, hvor der ligger aktuelle informationer, bl.a. om hvordan man forholder sig, hvis man skal anmelde fødsel, vielse eller død: Eller hvis man ønsker at ændre navn. Klik på »kirkelig handlinger«!

Drejer det sig om et besøg, en samtale eller ønske om hjemmealtergang, kan man naturligvis både ringe og sende en mail sognepræsten.

Gudstjenester

Mandag d. 9. 2. Pinsedag Ingen (a)

Søndag

Søndag d. 31. 11. s. e. trin. 10.30 (b)

Søndag d. 7. 12. s. e. trin. 09.00 10.30 (c)

Søndag d. 14. 13. s. e. trin. 10.30 (d)

a) 2. Pinsedag fejres på Gjellergård kl. 04.44

b) Friluftsgudstjeneste i præstegårdshaven med konfirmandvelkomst

c) Friluftsgudstjeneste på Shelterpladsen v/ Dybe Kirke

d) Fælles høst- og familiegudstjeneste. Høstfrokost i konfirmandstuen bagefter

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.