Vi
nte
Kirkenyt
Kirkeblad for Ørum, Daugård & Urlev sogne Udgave 3 · 2026
r
Kontakt
Sognepræst Klaus Meyer Apelgren Ørum Præstegård · Kirkebuen 9 · 8721 Daugård Tlf. 7589 5397 · E-mail: kma@km.dk (Præsten har fri om mandagen) Ørum Sogn Kirkebetjent: Solveig Klærke tlf. 2324 1466 · oerumkirke@hotmail.dk Kirkeværge: Vakant Daugård Sogn Kirkebetjent: Vibeke Thomsen tlf. 4098 0490 Kirkeværge: Lis Schelde Bloch tlf. 2277 9914 Urlev Sogn Kirkebetjent: Solveig Klærke tlf. 2324 1466 · oerumkirke@hotmail.dk Kirkeværge: Birgit Møller Jensen tlf. 2758 9698 Udlejning af Ørum Gamle Skole Kirkebetjent: Solveig Klærke tlf. 2324 1466 · oerumkirke@hotmail.dk Følg Ørum, Daugaard og Urlev kirker på Facebook, Sogn.dk og Daugaard Lokalråd
Ørum, Daugård og Urlev Sognes kirkeblad Udgiver: Menighedsrådet Oplag: 1.000 stk. - husstandsomdelt Udkommer: Marts, juli og november. Kirkenyt 1-2027 udkommer i uge 13. Bladudvalget: Helle Thygesen tlf. 2849 9065, Ellen Høffner tlf. 5195 5015 og Klaus Apelgren tlf. 7589 5397.
Har du brug for at tale med en præst?
Vil du gerne besøges af mig eller kender du en, der godt kunne tænke sig at få besøg af en præst, er du velkommen til at kontakte mig. Det er en del af sognepræstens arbejde at besøge sognebørn, der ønsker det. Det kræver ingen anledning. Og husk: Præsten har altid tavshedspligt! Tlf. 7589 5397 / E-mail: kma@km.dk
2
Påske eller jul? Ja, hvad er egentlig det bedste eller det vigtigste ved kristendommen? Spørger man præster, vil langt de fleste svare, at påsken er vigtigere end julen. Det hænger naturligvis sammen med, at kernebudskabet i kristendommen er Jesu opstandelse fra de døde, som vi fejrer påskedag. Men spørger man den brede befolkning, løber julen utvivlsomt af med sejren. Men hvorfor har påsken så svært ved at slå igennem som højtid? Tjah – det hænger nok sammen med, at påsken på mange måder er en kompleks størrelse. Påskeugen er et ganske dramatisk handlingsforløb, som man skal forholde sig til: palmesøndag modtages Jesus med jubel af skarerne, men senere vender man sig imod ham og kræver ham død og korsfæstet. Judas forrådte ham, Peter fornægtede tre gange, at han havde noget med Jesus at gøre. Dykker vi ned i dette drama fra liv til død, bliver vi mødt af en ubehagelig selverkendelse, som ikke er særlig rar: skarerne er et spejlbillede af os. Peter er os. Judas er os. Fortællingen viser, hvor hurtigt vi mennesker kan skifte holdning, og hvordan vi påvirkes af gruppepres. Påsken har også et konkret budskab om døden, som kan gøre ondt selvom opstandelsen giver livet sejren igen. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er døden et emne, som vi ikke har lyst til at beskæftige os med.
Dertil kommer, at påsken kommercielt set ikke har højt nok potentiale. Til jul bruger vi som bekendt svimlende summer til julegaver osv. Og som et lille kuriosum kan det nævnes, at Wham!’s julehit »Last Christmas« – som mange elsker eller elsker at hade - faktisk oprindeligt hed »Last EASTER«, men fordi påsken ikke har helt samme kommercielle og hyggelige klang, blev den lavet om til »Last Christmas«. Julen er ganske enkelt lettere at forstå. Enhver kan forholde sig til, at et barn bliver født. Men det er anderledes svært at begribe, at Jesus dør, men opstår fra de døde. Det kræver tro. Selvom kernebudskabet i kristendommen er opstandelsen, så er julen måske alligevel det bedste ved kristendommen, fordi det her åbenbares for os, at det kristne gudsforhold dybest set er et barneforhold. Det er jo netop betydningen af, at Gud kommer til os i skikkelse af et fattigt barn i en krybbe. At der er tale om et barneforhold er ikke blot det bedste, det er også det helt unikke ved kristendommen. Der er vel ret beset ikke andre trosretninger, hvor troen ikke er betinget af bevidsthedsniveau, modtagelighed eller indsigt. Ja, i visse kristne kirkesamfund vil man ikke døbe små børn, fordi man ikke mener, de kan have en tro. (fortsættes næste side)
3
Men kristeligt set kan det lille barn have en tro! Jesus siger jo netop, at vi skal blive som børn, og det er derfor, vi døber små børn, som hverken forstår, hvad der foregår i dåben, og ej heller kan bede om at blive døbt. Når man kan hævde, at barnet kan have en tro, så handler det om, at troen er noget, der rækkes til mennesket af Gud og ikke omvendt: altså at troen er noget, som mennesket skal præstere over for Gud.
Det kan måske lyde sært, men på den måde kan man faktisk sige, at kristendommen ikke er en religion. Fremhævelsen af det lille barns tro, altså gudsforholdet som et tillidsforhold, taler imod menneskets religiøse behov for at søge Gud og frelsen. I kristendommen handler det ikke om, hvad vi kan præstere og fremvise over for Gud, men om hvad Gud i sin nåde kom til os med og gjorde for os. Klaus Meyer Apelgren
Nyt fra menighedsrådet (MR) Lasse Graversen og Emil Heise er begge efter eget ønske udtrådt af MR. Derfor har rådet konstitueret sig på ny indtil det nye kirkeår. Der er indkaldt suppleant fra Urlev sogn, Poul Esper Krøyer og suppleant fra Daugaard sogn, Annette Olsen. Rådet byder begge velkomne og glæder sig til samarbejdet.Derudover er Helle Thygesen valgt til formand og Jens Erik Lassen valgt til personaleansvarlig. Fremover vil datoer for MR møder være at finde på sogn.dk og fra foråret også i Kirkenyt. Møderne er offentlige og bliver altid holdt i Den stråtækte Skole, Kirkebuen 7, Ørum, 8721 Daugaard. Ligeledes vil dagsordener til og referater fra møderne kunne ses på sogn.dk, således det er muligt at følge med i det arbejde, rådet udfører for kirkerne og sognene.
Strikkecafé Har du lyst til at strikke, drikke en kop kaffe/te og snakke med andre strikke-glade damer, så strikker vi stadig dåbsklude, men har også startet et nyt projekt, hvor vi strikker hygiejnebind til skolepiger i Uganda. Lions Club står bag projektet. Vi strikker den sidste torsdag i måneden: 28. januar, 25. februar, (påskeferie i marts) og 29. april. Det foregår i Den Stråtækte Skole i Ørum fra kl. 14.00-16.00. Du er meget velkommen, og har du spørgsmål, kan du kontakte Eva Frost tlf. 2556 6096.
4
Julekoncert Søndag den 29. november kl. 19.00 i Daugaard Kirke 1. søndag i advent får vi besøg af Skanderborg kammerkor. De vil synge både kendte og mindre kendte julesange - »Benedictus« af Niels W Gade samt en række smukke engelske Christmas Carols. Skanderborg Kammerkor har eksisteret siden 1989. Deres repertoire er fortrinsvis klassisk og spænder fra renæssancen til nutiden. De synger såvel a Capella som med forskellige former for musikledsagelse. Korets dirigent, Knud Haahr Bagger, er uddannet cand. mag i musikvidenskab og historie, PO-organist fra Vestervig Kirkemusikskole samt fra Det Jyske Musikkonservatorium på Diplomuddannelsen i kirkemusik. Han er organist og korleder ved Harlev og Framlev kirker i det vestlige Århus provsti og er tillige medlem af Højskolesangbogens korps af akkompagnatører. Og så glæder koret sig i øvrigt til, at I synger med på fællessalmerne. Efter koncerten er menighedsrådet vært ved et glas gløgg og småkager.
Nytårsaftensgudstjeneste Torsdag den 31. december kl. 14.30 i Urlev Kirke Her ønsker menighedsrådet godt nytår med et glas bobler og kransekage efter gudstjenesten.
Fastelavnsgudstjeneste Søndag den 7. februar kl. 14.00 i Daugaard Kirke Efter gudstjenesten slår vi katten af tønden i Ørum gamle Skole, Kirkebuen 5, Ørum. Menighedsrådet byder på fastelavnsboller, saft og kaffe/te. Vi håber igen i år at se nogle flotte udklædninger.
5
Foredrag i Ørum gamle Skole Torsdag den 14. januar kl. 19.30: Flemming Både: »Fællessang – dansk kulturarv!« En fortælling om fællessangens historie og oprindelse, og med tråde gennem Grundtvig, alsangen under krigen op til fællessang i TV. Vi skal synge masser af sange fra Højskolesangbogen, som jo står centralt i fællessangskulturen. Der er gamle og nye sange, og I hører om baggrunden for mange af sangene. I skal høre om og opleve hvordan det påvirker vores krop, humør og ikke mindst fællesskabet at synge sammen.
Torsdag den 28. januar kl. 19.30: Henrik Engelbrecht: »Dansk operahistorie i 400 år« Operaeksperten og musikformidleren Henrik Engelbrecht har beskrevet den danske operahistorie i bogen »Opera i Danmark 1634-2005«. Han kan derfor tage os med på en forrygende rejse gennem den danske musikteaterhistorie – fra Christian 4.s første operaforsøg i forbindelse med et gigantisk drukorgie i 1634 frem til åbningen af Operaen på Holmen i 2005. Han fortæller om både katastrofepremierer, konkurser, vild fandyrkelse, svindel og landsforvisninger. Undervejs møder vi de centrale personer, skæbner og begivenheder i historien; sangere, teaterchefer, konger, kapelmestre, komponister, instruktører, ildsjæle og smagsdommere – vi ser operasangere få fængselsstraf for pjæk og er vidner til slagsmål både på scenen og blandt publikum.
6
januar - februar 2027 Torsdag den 11. februar kl. 19.30: Peter Stamp: »Livet på Kongeskibet Dannebrog« Kommandør Peter Schinkel Stamp deler sine oplevelser og indsigter fra livet ombord på Kongeskibet Dannebrog. Med sin unikke viden belyser Peter det ærværdige skibs historiske betydning, dets væsentlige rolle i forhold til monarkiet, besætningens dagligdag, de mangeartede opgaver om bord, og ikke mindst de særlige forberedelser og aktiviteter, der finder sted, når Hans Majestæt Kongen og den øvrige kongelige familie er ombord. I sit foredrag krydrer Peter fortællingen med levende og personlige anekdoter fra sin tid på Dannebrog. Han supplerer sine beretninger med imponerende billeder og videoklip fra skibet, hvilket skaber en nærværende og autentisk atmosfære, der næsten transporterer en til havs sammen med Dronningen. Som et højdepunkt vil Kommandøren også give indblik i sin særlige rolle og de opgaver, han varetager for kongehuset i sin stilling som Jagtkaptajn.
Torsdag den 25. februar kl. 19.30: Malene Fredslund Løkke og Aske Frederiksen: »Verden på tandem« Tre kontinenter, to år, én cykel. Kan man cykle hele vejen fra Danmark til Australien på en tandemcykel – endda helt uden at flyve? Til foredraget inviterer Aske og Malene dig med på en enestående rejse på tværs af tre kontinenter, 30 lande og mere end 25.000 kilometer. Det, der begyndte som en drøm, udviklede sig til et to år langt eventyr, hvor de på en tandemcykel kæmpede sig gennem tårnhøje bjergpas, golde ørkener og frostkolde højplateauer. Undervejs mødte de overvældende hjertevarme og oplevede en gæstfrihed, medmenneskelighed og generøsitet, der står i skarp kontrast til nyhedernes ofte dystre virkelighedsbillede. Med nærværende historier, stærke visuelle indtryk og ærlige refleksioner tager de jer helt tæt på en rejse, der handler om meget mere end at cykle langt: om at turde tage chancer, træde ud af sin komfortzone og opdage, hvor meget godt der sker, når man lader troen på det gode i mennesker vise vejen.
7
229
Gudstjenester Dato Kirkeåret
Ørum
Daugård
Urlev
29/11
1. s. i advent
-
9.00
10.30
6/12 13/12 20/12 24/12 25/12 26/12 31/12
2. s. i advent 3. s. i advent 4. s. i advent Juleaften Juledag 2. juledag Nytårsaften
10.30 KK 15.00 10.30 -
9.00 JBH 12.00 + 13.00 10.30 -
10.30 14.00 14.30
3/1 10/1 17/1 24/1 31/1
Helligtrekonger 1. s. e. H3K Sidste s. e. H3K Septuagesima Seksagesima
10.30 10.30
10.30 KK 10.30 -
10.30 KK -
7/2 14/2 21/2 28/2
Fastelavn 1. s. i fasten 2. s. i fasten 3. s. i fasten
10.30 KK 9.00
10.30 + 14.00 * 10.30
-
7/3 14/3 21/3 25/3 26/3 28/3 29/3
Midfaste Mariæ bebudelse Palmesøndag Skærtorsdag Langfredag Påskedag 2. påskedag
-
9.00
9.00 JBH 19.30 9.00 -
10.30 KK 10.30 -
10.30 9.00 10.30 10.30
9.00 JBH 9.00
* Gudstjenesten den 7/2 kl. 10.30 er en traditionel højmesse. Gudstjenesten kl. 14.00 er for børn med efterfølgende tøndeslagning i Ørum gamle Skole. JBH = Jens Braüner Hansen, Ølsted • KK = Kirkekaffe
Videbæk Bogtrykkeri · 97 17 11 22
-