Som mange læsere vil vide er jeg en uforbederlig fodboldtosse. Ikke sådan en der slår på folk, men en der er en anelse mere engageret følelsesmæssigt i den runde bold end gennemsnittet. På stadion kommer jeg for sjældent, men hjemme fra sofaen nyder jeg særlig de meget imponerende tifoer der af og til bliver lavet; kæmpe bannere med de flotteste tryk der rulles ned over en hel tribune. Når spillerne kigger op mod sådan et enormt banner, mon så ikke de tænker: hold da op, der er virkelig nogle der håber på os.
ET BANNER AF HÅB
vi kan være foruden. Tilbage i efteråret havde vi en snak om håb til en af vores »Tro, håb og kaffe«-aftener. En deltager sagde: »Vi kan holde håbet oppe for hinanden ved at hjælpe og værne om den der trænger til det«. Det synes jeg var en vigtig påmindelse, som vi også godt kan tage med ind i en juletid, hvor ensomheden så let forstærkes af de underliggende forventninger om en harmonisk og aktiv juletid.
Vi kan holde håbet oppe for hinanden ved at hjælpe og værne om den der trænger til det
Adventstiden er lige om hjørnet. Det er en tid, der inviterer os til at lukke håb ind i vores liv. Første søndag i advent hører vi om Jesus, der i synagogen i Nazaret læser nogle skønne løfter om frihed og fred op fra Det Gamle Testamente. Og så siger han iskoldt; »i dag er disse ord gået i opfyldelse«. Man kan nærmest mærke håbet blive tændt i forsamlingen.
Forfatter Dy Plambeck skrev for nogle år siden en adventssang om håbet. »Hold håbet op, og hold det udstrakt foran mig«, skriver hun. Hun har selv senere udtalt, at sangen er en demonstration for håbet. Man kan se billedet for sit indre: et kæmpe banner på stadion eller rundt i byen, hvorpå der står: »Håbet lever«. For det gør det virkelig.
AT HOLDE HÅBET OP FOR ANDRE
»Håb er ikke en strategi«, sagde en vis statsminister engang. Og hvad gjorde folk så? Ja, de sang fællessang i stuerne. For måske er håb ikke en strategi, men dog alligevel ikke noget
Men selvom man kan have stor glæde af, at andre mennesker holder håbet oppe for en, så vil også deres arme en dag blive trætte. Modløsheden kan fra tid til anden snige sig ind på os alle. Derfor er jeg så glad for, at Dy Plambeck slutter sin sang med at skrive: »En glød i mørket, og jeg mærker glæden ved, han er på vej, det er et lys af evighed«.
HVAD BESTÅR HÅBET I?
Der er et lys fra evigheden som vi kan gribe om, et håb fra Guds rige som vi må tage til os. Det er ikke et håb, der får alle vores problemer til at forsvinde. Det troede de i Nazaret, og derfor blev de vrede og skuffede over Jesus. Hvad består håbet da i? Det består i, at Jesus kom til verden og stadig er os ganske nær. Stille og roligt fornyer og forvandler han alle der vil sætte deres håb til ham. På grund af ham ved vi, at kærligheden er stærkere end hadet, at sandheden er stærkere end løgnen og at lyset er stærkere end mørket. Sæt dit håb til ham - og løft så et banner af håb for dem omkring dig.
Sognepræst Jesper Møberg Sundgaard
Vibeke fik mange gode ord på vejen, og fik selv mulighed for at runde eftermiddagen af
FARVEL TIL VIBEKE
OG GODDAG TIL ROBIN
Helt tilbage i august måned var der reception for Vibeke Frandsen, som efter ni års ansættelse har søgt nye veje. Det blev en rigtig fin dag, hvor både menighedsrådet, kollegaer og menighed fik sagt tak for mange års tjeneste. Vibeke har i sin tid hos os været med til at gennemføre store forandringer på kirkegårdene, og har samtidig udvist stor hjælpsomhed og imødekommenhed både ift. brugere og kollegaer.
Menighedsrådet har hen over sommeren været i gang med at finde en ny graver, og valget er faldet på Robin Thielen. Robin er 31 år og har tidligere arbejdet både som lærer og med havebrug. Han taler flydende dansk, hollandsk og tysk.
Robin er ikke uddannet graver, hvilket gør, at han fem uger i løbet af de kommende år skal på de nødvendige kurser. Robin har til gengæld masser af gå-påmod og lyst til at lære. Vores erfarne gravermedhjælper, Gitte, har hjulpet ham godt i gang med arbejdet.
Robin i aktion
ÅBEN-HAVE-DAG
Præstefamilien på Ringivevej bød en eftermiddag i sommerferien indenfor til uformelt fællesskab for alle i sognet.
Der var god opbakning fra folk i alle aldre, som kunne nyde både vandmelon, kaffe og is alt imens de lod sig udfordre af både musikquiz og havespil.
Det forlyder, at præsten måtte se sig slået i kongespil på eget græs
ST. TAKKEDAG
Dagen bød på både legepladser, gamle maskiner og naturligvis god mad
I vores kirker er vi dybt afhængige af de mange folk der gør en kæmpe indsats ganske frivilligt. Derfor arrangeres der hvert år en tur for frivillige med familier samt medarbejdere. I år gik turen til Museumsgården Karensminde samt Pandekagehuset ved Kvie Sø. Vi havde en skøn dag sammen.
Vil du være med på holdet? Så kontakt Jesper (jems@km.dk) for mere info.
KIRKEFROKOST
Et godt fællesskab er en vigtig del af det at være kirke. Derfor inviterede menighedsrådet i september til kirkefrokost efter gudstjenesten,
hvor der var rig mulighed for at få snakket på kryds og tværs. Heldigvis blev initiativet taget godt imod.
TRO, HÅB OG KAFFE
Tidligere på efteråret gentog vi forårets succes med endnu en gang »Tro, håb og kaffe«. Det blev til fem spændende tirsdage aftener, hvor snakken gik lystigt. Der var stor spredning i alder og holdninger, hvilket gjorde det desto mere interessant.
Nysgerrigheden, frimodigheden og respekten var i højsæde, hvilket var med til at gøre det til nogle lærerige aftener. Mange udtrykte taknemmelighed for at få muligheden for at gå et spadestik dybere i samtalerne om tro og eksistens.
MOSAIK-KONCERT
Vi rundede september af med et brag af en koncert, da Aarhus-koret MOSAIK lagde vejen forbi og sang for en fyldt kirke i Ringive. Mange velkendte salmer og sange fik et
musikalsk løft og blev leveret med stort engagement og smittende glæde. Koncertens budskab var ikke til at tage fejl af; Gud har omsorg for hver og en af os.
ADVENTSFEST
I LINDEBALLE
1. søndag i advent er der traditionen tro adventsfest i Lin
NOV
BLÅ TIME
03 DEC
Vi mødes kl. 17.30 til en stemningsfuld stillegudstjeneste med læsninger, bønner, fællessange og stilhed. Efter gudstjenesten er der julefrokost og adventshygge i konfirmandstuen.
Tilmelding til spisning er nødvendig til Gretha Engsig, tlf. 24230928, grethaengsig@gmail.com senest den 26. november.
Ringive Kirke kl. 17.30. Pris for spisning: 60 kr.
FAMILIEGUDSTJENESTE MED KIRKE-SKOLE KOR
Søndag d. 7. december er der familiegudstjeneste kl. 10.30 i Ringive kirke, hvor vores kirke-skole kor vil medvirke under ledelse af Elsebeth Lindegaard. Kom og vær med til en skøn og familievenlig gudstjeneste.
07 DEC
DE NI LÆSNINGER I LANGELUND KIRKE
De ni læsninger er en anderledes gudstjeneste, hvor prædikenen er skiftet ud med musik og læsninger fra bibelen. Gennem ni bibeltekster fortælles historien om skabelsen, faldet, profetierne og Jesu komme til verden. Traditionen med de ni læsninger stammer fra England, hvor den blev holdt første gang i 1918 i Kings College Chapel i Cambridge. Vel mødt i Langelund Kirke kl. 10.30. 14 DEC
JULEGUDSTJENESTER
NYTÅRSDAG
Juleaften fejrer vi Jesu fødselsdag. Vi fejrer, at Gud blev menneske. Der er juleaftensgudstjenester kl. 11.00 i Langelund Kirke (familie venlig), kl. 13.30 i Ringive Kirke og kl. 15.00 i Lindeballe Kirke der er naturligvis også gudstjenester i juledagene - se gudstjenestelisten.
JULEHJÆLP
24 DEC
Menighedsrådet har med hjælp fra Lions Club og Røde Kors i Give fået mulighed for at give en økonomisk håndsrækning til fami lier, som har vanskeligt ved at få det hele til at hænge sammen her til jul. Er du interesseret i dette, så kontakt sognepræst Jesper Møberg Sundgaard senest 1. december.
01 JAN
Vi går det nye år i møde med en gudstjeneste, hvor vi lægger os selv og vores verden over til Gud i bøn.
Efter gudstjenesten kl. 16.00 vil vi ønske hinanden godt nytår med kransekage og bobler.
FOREDRAG MED DANIEL TOFT JAKOBSEN
28
Hænger tro og politik sammen, eller skal det helst holdes adskilt? Og er der nogle særlige dilemmaer forbundet med at være kristen folketingspolitiker? Er åndsfriheden i Danmark under pres, og er den overhovedet værd at kæmpe for?
JAN
Daniel Toft Jakobsen sad fra 2015 til 2022 i Folketinget for Socialdemokratiet. I dag er han generalsekretær i Mission Afrika. I foredraget vil Daniel fortælle om hans tid i folketinget, hans syn på forholdet mellem tro og politik samt hans arbejde med åndsfrihed.
Konfirmandstuen ved Ringive kl. 19.30
Fri entré (kaffe og kage 25 kr.).
FASTELAVN
15 FEB
Kom og vær med til en skøn fastelavnsfamiliegudstjeneste kl. 14.00 i aulaen ved Elkjærhallen. Efter gudstjenesten vil der være tøndeslagning og fastelavnsboller i hallen. Dagen arrangeres af menighedsrådet i samarbejde med Grønbjerg-Langelund Lokalråd.
ASKEONSDAGSGUDSTJENESTE
18 FEB
Askeonsdag markerer indledningen til fasten, som er en lidt overset tid i den kirkelige kalender. Fasten inviterer os til at genoverveje vores prioriteter, sortere fra og søge ind i Guds nærhed. Vi indleder fasten med en aftengudstjeneste, hvor man på traditionel vis kan få tegnet af kors af aske i sin pande.
Vel mødt til gudstjeneste kl. 19.30 i Ringive Kirke.
KONCERT MED
SASHA DUPONT
»Jeg elsker musik. Jeg elsker de smukke, danske salmer. Jeg elsker jazz. Jeg elsker kirkerummet. Og en kombination af alt det er jo intet mindre end magisk!«
Sådan siger Sascha Dupont, der nu efter mange i USA er vendt hjem til Danmark for en periode. Mange vil kunne huske hende fra tv-programmet »Hit med sangen«. Sasha Dupont har skrevet en del lovsange selv, og vi får lov at høre både kendte og nye sange, når hun lægger vejen forbi Ringive.
Koncerten er kl. 19.30 i Ringive Kirke. Entré: 75 kr. (betales i døren - kom i god tid).
TILLYKKE & PÅ GENSYN
VIEDE
13.09 Ingelise og Daniel Oehlenschläger Pihl i Langelund Kirke
13.09 Louise og Kristian Jakobsen (vielse i det fri - Ringive sogn)
BEGRAVEDE/BISATTE
08.07 Jonna Larsen fra Ringive Kirke
04.10 Charlotte Jepsen fra Ringive Kirke
Ingelise og Daniel Oehlenschläger Pihl
FRIMESSER
Frimesse er en festlig gudstjeneste med en lidt anden opbygning end man er vant til. Musikken er rytmisk og leveres af frivillige med klaver, guitar, bas, saxofon o.lign.
Som flere har sagt: »Man bliver så glad, når man er til frimesse!«
ULVETIME
En børnegudstjeneste helt på børnenes præmisser med kirkemus, fagtesange og aktivitet en hverdagseftermiddag med efterfølgende aftensmad og hygge i konfirmandstuen.
Ringive Kirke kl. 17.00
Husk tilmelding til sognepræst, Jesper Sundgaard, senest mandagen før. 25 FEB 22 APR
KIRKELIG VEJVISER
Sognepræst Jesper Møberg Sundgaard
Ringivevej 113, 7323 Give tlf. 6114 5588 / jems@km.dk
Fødsler / Ca. 14 dage efter fødslen modtager forældrene en fødselsattest. Ugifte par får fælles forældremyndighed ved at udfylde en ›Omsorgs- og ansvarserklæring‹. Dette gøres på www.borger.dk under »Familie og børn«.
Dåb/navngivning / Et barn skal navngives senest 6 måneder efter fødslen. Navngivningen kan enten foregå ved elektronisk at ansøge om navngivning via www.borger.dk under »Familie og børn« eller ved at barnet bliver døbt. Datoen for dåben aftales med sognepræsten.
Vielse / Tid og dato aftales med sognepræsten. Før vielsen skaffes en prøvelsesattest hos Borgerservice i bopælskommunen. Den må max. være 4 måneder gammel ved vielsen.
Dødsfald / Meddeles til sognepræsten. Bedemanden er gerne behjælpelig med dette samt andet vedrørende dødsfaldet. Tidspunkt for begravelse/bisættelse aftales med sognepræsten, evt. via bedemanden.
MENIGHEDSRÅDSMØDER
Alle møderne holdes i konfirmandstuen
Onsdag den 7. januar kl. 19.00
Torsdag den 5. februar kl. 19.00
Onsdag den 4. marts kl. 19.00
KIRKEBLADET
Næste kirkeblad udkommer uge 13, 2026.
Bor man udenfor sognet, kan kirkebladet blive tilsendt ved henvendelse til sognepræsten.
Udgiver: Menighedsrådet
Redaktion: Jesper Møberg Sundgaard (ansv.), Martin Rytter og Torben Møller
Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A/S
Kirkefotos: Kristen Kousgaard
GUDSTJENESTER
23. S. s. i kirkeåret Langelund 10.30
3. Onsdag Ringive 17.30 Blå time
7. 2. s. i advent Ringive 10.30 Børnekoret medvirker
14. 3. s. i advent Langelund 10.30 De ni læsninger
21. 4. s. i advent Ringive 09.00 ved Henriette Jørgensen
30. 1. s. i advent Lindeballe 19.00 Adventsfest i Lindeballe DECEMBER