Hvis tid er penge, kan man så købe tid? Kan man i nogle tilfælde vinde tid? Eller er tid kun noget, vi kan få? Og hvem er det i så fald, der giver os tiden? Vi kan i hvert fald bruge tiden
– det gør vi hver dag, og det mest værdifulde, vi kan give et andet menneske, er vores tid. Men er den tid, vi har brugt, eller den tid, vi har givet, så tid, vi har mistet?
»Vi får den tid, vi får« synger Lars Lilholt en af sine sange og gør os dermed opmærksomme på, at vores tid er begrænset. Den levetid, vi hver især har, er naturligvis begrænset, men tiden som sådan er vel uendelig? Vi taler jo om værdier og fænomener, som vil eksistere til evig tid: sandheder, menneskeværd, universets energistrømme….
Ganske som vi har fået en tid, har vi også - af en generøs giver - fået et rum at leve i: vores jordklode, hvis udstrækning og ressourcerigdom også er begrænset, selv om verdensrummet som helhed er uendeligt.
Som mennesker er vi ikke i stand til at begribe det uendelige i hverken tid eller rum, men omvendt har vi med vores senmoderne livsstil svært ved at tage konsekvensen af, at vores tid og vores klode er begrænsede størrelser. Vi kommer nemt til letsindigt at forbruge vores tid og klo-
dens ressourcer, som om det ikke er så dyrebart og uerstatteligt.
For mig er brugt tid ikke altid lig med tabt tid. Tiden er flygtig, men man kan bremse dens flugt en smule ved at tilføre den fylde og mening, som kan bringes med videre. Det er ligesom med den flygtige sommer, der ikke er helt væk, selv om det bliver efterår. Noget af den lever videre i vores lader og sylteglas og i den vilde naturs frø, som bærer kimen til nyt liv i foråret.
Det er forskelligt fra det ene menneske til det andet, hvad der giver tiden fylde og mening. For mig kan det være kulturelle oplevelser, støtte til et andet menneske eller intens tilstedeværelse i naturen. Særligt god mening giver det for mig at forsøge at udvise respekt og taknemmelighed for klodens gaver ved at minimere mit materielle og digitale forbrug. Helt CO2-fri fordybelse en bog, en naturoplevelse eller en gudstjeneste giver min tid så meget mere fylde end algoritmestyret surfing på internettet eller køb af ting og tøj. Og hver gang jeg vælger de gratis glæder, giver det måske menneskeheden og kloden en ganske lille smule mere tid at være til i.
Lone Rasmussen, næstformand i Taarup-Kvols Menighedsråd

VOKSENKOR, JULEKONCERT
OG ADVENTSKONCERT
MED LÆSNINGER
Kom og syng med og bliv en del af årets julekor der medvirker til disse to fantastiske julearrangementer:
• Julekoncert i Løgstrup Sognegård onsdag d. 3. december kl. 19.00 – Kom og syng julen ind.
• Adventskoncert med læsninger i Tårup Kirke 2. søndag i advent d. 7. december kl. 16.30
Voksenkoret er en mulighed året rundt. Men du har dog også mulighed for at møde op og alene koncentrere dig om at synge julekor følgende dage kl. 19.00: 22. oktober: Intro • 3. november • 10. november 19. november • 24. november • 1. december
Glæd dig til at synge julens fantastiske musik og medvirke i to flotte koncerter. Julekoret er et samarbejde med Tårup koret, Anne Mette Langmach, Helle Lynggaard Ostermann og Henriette Hald.
ADVENTSKONCERT
MED LÆSNINGER
Søndag d. 7. december kl. 16.30 i Tårup Kirke
Vi lukker dørene op til en stemningsfuld eftermiddag hvor Tårup Koret vil synge nogen af julens smukke sange og hvor vi skal høre de traditionsrige læsninger.
FAMILIEGUDSTJENESTE
MED LUCIAOPTOG
Søndag den 14. december kl. 9.30 i Fiskbæk Kirke
Vi gentager succesen og inviterer børn, forældre, bedsteforældre til en stemningsfuld julemusikgudstjeneste med luciaoptog fra skolens børnekor.

JULEKONCERT
Onsdag d. 3. december kl. 19.00 i sognegården
Glæd dig til at høre Julekoret synge julens fantastiske sange til en stemningsfuld koncert sognegården. Julekoret er et samarbejde med Tårup Koret, Anne Mette Langmach, Helle Lynggaard og Henriette Hald.
Vi glæder os til at se jer!
VI SYNGER JULEN IND
Søndag d. 21. december kl. 16.00 i Vorde Kirke

NAVNE & NUMRE
VORDE-FISKBÆKROMLUND-TÅRUPKVOLS PASTORAT
Sognepræst (kbf.)
Jens Hald Videbæk tlf. 23 99 88 31 jbv@km.dk
Sogne- og hospitalspræst
Ann Maj Lorenzen tlf. 42 79 42 42 amlo@km.dk
LØGSTRUP
SOGNEGÅRD OG
SOGNEKONTOR
Borgergade 10c · Løgstrup tlf. 20 29 68 93 vorde.sogn@km.dk
Åbningstider tirsdag, onsdag, torsdag kl. 8-12
Sognesekretær
Jette Schmidt tlf. 20 29 68 93 · jesc@km.dk
Udlejning
VORDE-FISKBÆKROMLUND SOGN
Organist
Henriette Hald tlf. 20 40 00 28
Kirkesanger
Poul Svendsen tlf. 26 53 08 47
Vorde:
Ledende graver Ania Hellerup tlf. 40 40 06 62 vordekirke@gmail.com
Fiskbæk:
Graver Hanne Borch-Jensen tlf. 23 35 34 61 fiskbaekkirke@gmail.com
Romlund:
Gravermedhjælper Bent Hansen tlf. 20 43 47 71 romlundk@gmail.com
Vorde-Fiskbæk-Romlund Menighedsråd
Officiel mail: 8563@sogn.dk
Kristina Nørremark tlf. 28 29 95 38
Mogens Vestergaard · tlf. 23 86 60 10
Hans Dalsgård tlf. 61 46 82 07
Jens Peter Rind · tlf. 50 97 55 37
Uffe Overgaard · tlf. 31 41 66 09
Martin Bach tlf. 20 89 77 08
Karen Lis Grinderslev tlf. 50 55 78 94
www.løgstrupskirker.dk
Løgstrup Borgerforening www.8831borger.dk info@8831borger.dk

