
NR 2 · 2025 JUNI · JULI · AUGUST



NR 2 · 2025 JUNI · JULI · AUGUST
NAVNE & ADRESSER
SOGNEPRÆST
Simon Møller Olesen
Buskvænget 29, Borris
6900 Skjern
Mobil 21 65 48 12 snol@km.dk
GRAVER
Britta Holk fasterkirkegaard@hotmail.dk
tlf. 24 91 69 00
ORGANIST
Anastasiia Kyshkovska
KIRKESANGERE
Hanne Vendelbo Nielsen
Kristian Ahle
KIRKE OG KULTURMEDARBEJDER
Christina Tougaard kkfaster@outlook.dk
tlf. 30 69 00 16
KIRKEVÆRGE
Torben Larsen
MENIGHEDSRÅDSFORMAND
Kjeld Solsø sol.kjeld@gmail.com
tlf. 30 28 88 68
NÆSTFORMAND
Hanne Kviesgaard
Christensen
KASSERER
Elsebeth Petra Jansen
KONTAKTPERSON
Heidi Bettina Hagelskjær
BESØGSTJENESTE
Ebbe Sunesen
FÆLLES MAIL
8778@sogn.dk
Nogenlunde sådan kan vi sige til mindre børn. Om det så er, fordi de skal ud med skraldet, når det er mørkt. Eller de tænker, der gemmer sig, uhyrer under sengen. Eller noget helt tredje. Som forældre eller voksne ved vi, at de ikke behøver at frygte. Nogle gange kan vi ovenikøbet tilbyde at gå med ud i mørket, kikke under sengen eller andet. For at vise dem, at der ikke er grund til at være bange.
Det er ikke kun hos børn, at angst og frygt kan fylde. Det gør det også hos voksne. Trumps ageren i forhold til Grønland skaber en frygt for, hvor det bærer hen. Straftold på begge sider af Atlanten skaber frygt for en ond prisspiral. Den vedvarende krig mellem Ukraine og Rusland og vores
store forbrug af midler dertil skaber bekymring for, hvor det bærer hen.
Overskriften er ikke kun noget vi, som voksne, kan sige til vores børn. Det er et citat fra Bibelen. I Esajasbogen i Det Gamle Testamente siger Gud:
Du skal ikke være bange, for jeg passer på dig (Es 41,10)
Når vi ser ud i den store verden, men også i vores egen lille andedam kan der rigtignok være meget, som kan gøre os bange. Men ligesom den voksne forsikrer barnet, sådan gør Gud for os. Vi skal ikke frygte, for Gud passer på os. Han går med os i mørkets dal. Han vil være os nær. Gå med os – også i det mørke som skaber frygt i vores sind. Lidt senere i verset siger han
Min stærke hånd holder dig fast
Er man røget over bord fra en båd og plasker i vandet, kan det være godt, at nogen kaster en redningskrans ud til en. Men for at det skal hjælpe, kræver det, at vi holder fast. Bedre ville det være om nogen rakte en hånd ud og trak os op. Så afhang det ikke af, om vi magtede at holde ved.
Guds stærke hånd holder os. Det er Gud, der holder os fast. Det er Gud, som går med og beskytter os i fare. Det er løftet til os, midt i alt det som kan skabe frygt og angst i os. Du skal ikke være bange.
Simon Møller Olesen, Sognepræst
1. 6. s. efter påske 10.30 9.00
8. Pinsedag 9.00 10.30
9. Anden pinsedag 14.00 Møllegårdsskoven i Borris
15. Trinitatis søndag 10.00 Friluftsgudstjeneste ved Aktivitetshuset i Astrup
22. 1. s. efter trinitatis 16.00 Konfirmandtilmelding 10.30
15,26-16,4
16,19-31 29. 2. s. efter trinitatis Fælles gudstjeneste i Faster 10.30
6. 3. s. efter trinitatis Fælles gudstjeneste i Borris 10.00 – Kirkefrokost
20. 5. s. efter trinitatis Fælles gudstjeneste i
3. 7. s. efter trinitatis Fælles gudstjeneste i
DEADLINE: Materiale til næste nummer af kirkebladet sendes til kkfaster@outlook.dk senest den 23. juni 2025
SAMKØRSEL Annette tlf. 30 13 21 39 - Mads tlf. 24 64 74 64 = BØRNEAKTIVITETER / = KIRKEKAFFE / = SAMKØRSEL
Den fælles udflugt for Kirke og Højskolen bliver tirsdag den 16. september med afgang fra Faster skole kl. 8.30. Sæt allerede nu datoen af i kalenderen.
Turen går denne gang sydpå – nærmere mod Christiansfeld. På turen skal vi blandt andet se kirken, kirkegården og derudover høre om hvad Brødremenigheden har haft og har af betydning for byen. Frokosten indtages i området. Der bliver tid til fællessang og en andagt i bussen.
Pris: Hele dagen koster 300 kr. inkl. frokost og kaffe. Vi forventer at være hjemme igen ca. kl. 17.
Tilmelding senest den 8. september til: Kristian Ahle, tlf. 21 75 43 74, eller Margit T. Kristensen, tlf. 61 28 43 30.
Hilsen Faster Sogns Højskole og Faster menighedsråd
Leif Randeris fortæller om Brødrene Jespersen:
Brødrene Jespersen boede Borrisvej 13. De 3 brødre Anders, Ejner og Erik var de 3, der var tilbage. Oprindelig var de 5 brødre, men Thomas druknede i en mergelgrav, da han sammen med andre drenge ville svømme, og Viggo døde af sygdom.
Forældrene Kristine og Morten overtog gården i omkring 1920. I 1932 brændte gården, og den blev genopbygget i 1933. Morten var en driftig mand udover at drive gården, var han også en af foregangsmændene for Faster An-
delskasse som i dag hedder Faster Oikos.
De 3 brødre overtog gården i 1972. Dengang gik det udviklingsmæssig rigtig godt for gården. Der var rørmalkningsanlæg, udmugningsanlæg og selvkørende mejetærsker. Arbejdsfordelingen mellem brødrene var også delt. Anders havde regnskab, grisene og marken, Ejner havde køerne, og Erik havde værksted og kalvene. De byggede et sommerhus i midten af 70erne, som de brugte til udlejning.
Om søndagen var det Anders’ opgave at køre deres mor i kirke,
søndag eftermiddag havde de på skift fri, her kørte de en tur ud i sommerlandet eller andre spændende steder. Turen gik som regel også lige en tur forbi sommerhuset for at se om alt var i orden.
Ejner døde af kræft i 1983, Anders døde af kræft i 1994. I 1997 solgte Erik gården og byggede hus i Astrup samme år. Eriks sidste år brugte ved drejebænken, hvor han drejede ting i træ og lavede andre små møbler. Han døde i 2004 også af kræft. Hovedparten af arven gik til Kræftens Bekæmpelse.
I starten af marts havde vi besøg af indskolingen fra Børnesporet Faster-Astrup. Det var en dag, hvor der var gang i den. Eleverne skulle høre om påske. Vi startede med at se en lille tegnefilm om påske, og derefter blev børnene delt ud på hold, hvor de blandt andet skulle lære tre sange, lege kimsleg og på løb i kirke for at samle puslespilsbrikker. De skulle bage usyret brød, og her hørte de også historien bag usyret brød. Eleverne hørte om fodvaskning i forbindelse med Skærtors-
dag, og enkelte prøvede også selv at få vasket fødder. Inden dagen var omme fik de lavet fine påskelandskaber, som de måtte tage med hjem. Alle elever fik også hver plantet en påskelilje. De blev formet som kors.
D. 2 april havde vi igen besøg af Børnesporet Faster-Astrup. Denne gang var det de lidt større børn nemlig mellemtrinnet. De skulle høre om død, sorg og begravelse. Vi startede med at synge et par salmer sammen. De så kapellet, kirkegården, hørte om at miste og
arbejdede med, hvad de selv ville gøre, hvis de kun havde én dag tilbage at leve. Alle havde på forhånd fået mulighed for at stille spørgsmål til Simon, og der var spørgsmål om alt fra om han havde begravet nogen til om der var spøgelser i kirken om natten. Alle elever var også på QR-kode løb på kirkegården, hvor de blandt andet skulle finde symboler på gravsten og mange andre spænende ting. De hørte om kvinderne ved graven og det kristne håb. Til sidst fik de sat et blomsterløg, så det lignede et hjerte.
Indre Mission & KFUM & K i Astrup
Kontaktperson IM:
Karina Sørensen tlf. 61 28 44 57
Mødested: Astrup Forsamlingshus
Mødetidspunkt: Kl. 19.00 hvor intet er anført
Kontaktperson KFUM og KFUK
Majbrit Toftdal, tlf. 60 14 66 01
Indre Mission
4/6 Fællesmøde med LM v/ Jens Holn, Krusbjerg 18/6 Vi ser et afsnit af The Chosen 23/6 (mandag) Skt. Hans fest på spejderpladsen (medbring selv kaffekurv)
8/8 Fredag kl. 17.30 Opstartsaften med grill 20/8 Vi ser et afsnit af The Chosen
Kontaktperson: Susanne Solsø, tlf. 50 94 28 90
Mødested: Astrup Forsamlingshus, hvor intet er anført
Mødetidspunkt: kl. 17.30, hvor intet er anført, m spisning
6/6 Ud i det blå (med ild)
8/8 Opstart med grill (fælles med IM)
KFUM og KFUK voksenarbejdet i Distrikt Skjern
Kontaktperson: Elsie Frost Holm, tlf. 26 14 40 55
Mødetidspunkt: Kl. 19.30. Mødeafgift: 75 kr.
Ingen møder i denne periode
Vi henviser til KFUM-spejderne i Rækker Mølle
Se kontaktinformation på hjemmesiden: rkmspejder.dk
Lygten / Indre Mission og Luthersk Missions børneklub
Kontaktpersoner: Anni Pedersen tlf. 61 68 79 33
Birgitte Jørgensen tlf. 24 43 24 22
Mødested og tid: Astrup Forsamlingshus Hver onsdag kl. 13.45-15.30. Aldersgruppe fra 4 år
Deadline til aktivitetskalender i næste nr: 19. juni 2025
Birgitte Jørgensen, Stensbovej 14, birgitte78joergensen@hotmail.comAstrup Tlf. 24 43 24 22
Luthersk Mission
Kontaktperson: Orla Pedersen, tlf. 23 92 04 43
Mødested og tid: Astrup Forsamlingshus kl. 19.30 hvor intet er anført
4/6 Fælles med IM v/ Jens Holm 11/6 Bibelkreds
18/6 Samtalekreds
25/6 Møde v/ Thorkil Lundberg
2/7 Møde v/ Laurids Breum Jacobsen
6/8 Opstartsmøde v/ Jon Poulsen 13/8 Bibelkreds
19/8 Missionsaften v/ Geir Tore Salmelid
27/8 Møde v/ Ole Lønborg
31/8 Kredsdag
Sædding-Astrup LMU
Kontaktperson: Orla Pedersen, tlf. 23 92 04 43
Kontaktperson: Enok Linde tlf. 22 95 56 34
Mødested og tid: Astrup Forsamlingshus Hver mandag kl. 19.00-20.30 Aldersgruppe 4-7. klasse
NØDHJÆLP
Søndag d. 9. marts samlede vi 9812 kr. ind ved vores husstandsindsamling. Stor TAK til indsamlerne og tak for alle bidragene. Pengene er til stor gavn for nogle af verdens fattigste. Conny Bøndergaard.
En hilsen fra graveren skal her lyde. Nyt på personalefronten er under opsejling. Lisbeth har valgt præpensionisttilværelsen. Hun har altid været til stor inspiration og opbakning for mig. Vi har delt stort og småt, alvor, humor, sunget, grinet. Tak for dig Lisbeth. Men… heldigvis har vi fået ansat Jytte Baun fra maj og fremad. Så hun overtager medhjælperstillingen fra 1. juli. Stort og varmt velkommen til Jytte. Lisbeth fortsætter skriveriet herfra.
Det dufter lysegrønt af græs I grøft og mark og enge
Og vinden kysser klit og næs
Og reder urtesenge. Guds sol går ind I krop og sind, Forkynder, at nu kommer
En varm og lys skærsommer.
Forårstiden her på kirkegården er fantastisk. Det som kan se trist ud, får pludselig kulør, og løg og stauder skyder op, jo mere solen får magt. Fuglefløjt, blomstrende rododendron og nyudsprungne buske er godt for både ører og øjne, og jeg nyder arbejdsdagen med de afvekslende opgaver. Udviklingen på kirkegården har været spændende at være med til – her har Britta været den gode arkitekt – hun ser de små detaljer, og sammen har vi fået lavet nogle fine områder. Tak til menighedsrådet for at arrangere kirkegårdsvandring. Det har været en stor succes med god opbakning fra nær og fjern, og meget spændende at høre de mange fortællinger om familierne og personerne omkring gravstederne, som vi går og pusler om. Jeg har valgt at stoppe som medarbejder her til sommerferien og vil gerne takke for rigtig godt samarbejde med både »præst og degn«. Jeg har været utrolig glad for mødet med de mange mennesker både i kirken og på kirkegården, og de mange samtaler i frokostrummet med Britta vil jeg komme til at savne, men jeg kender pausetiderne, så jeg vil nok kigge forbi en gang imellem. Rigtig god sommer til jer alle.
Lisbeth S. Ahle
Forårskoncerten i Faster Kirke den 1. april med pianist Lene Holmgaard og trompetist Judy Hunskjær Olsen var en fin optakt til påske og gav alle 42 fremmødte en skøn musikalsk oplevelse.
Koncerten blev indledt med Prins Jørgens march, hvor vi rigtig kunne høre trompetens klang akkompagneret med kirkens orgel – hermed var tonen lagt til koncerten! Der blev også plads til fællessange bl.a. sang vi Hil dig, Frelser og Forsoner.
Herefter fulgte 3 satser fra 12 heroiske marcher af Georg Phillip Telemann, hvorefter vi lyttede til den nok så kendte Amazing Grace arr. af James Curnow og derefter til Carl Aage Eliassons Intrada i f-dur.
Imens Judy holdt en kort pause på trompeten, gav Lene en klaversolo: Jesus loves me / ja, Han mig elsker, og vi lærte en smuk ny påskesalme skrevet af Ketty Dahl, Thyholm. Salmen hed Den smukkeste morgen.
Elsie Frost Holm
Koncerten afsluttedes med den meget flotte You raise me up. TAK for en dejlig aften!
Jorden begyndte at ryste og svaje, stenen begyndte at rulle og dreje, Jesus forlod da sin grav og sin død, solen gav himmelen farve og glød. /: Fysisk lyslevende, fysisk konkret, stod han op på den smukkeste morgen, som verden har set.:/
Se, påskemorgen med liv og med latter, giver et under, vi slet ikke fatter, håbløse mennesker kan finde håb døbt i opstandelsens dugfriske dåb. /: Fysisk lyslevende, fysisk konkret, stod han op på den smukkeste morgen, som verden har set.:/
Morgenopfyldte med sol og med glæde griber vi dagen og danner en kæde, generationer med tak og med sang ved, at vi også en morgen engang: /: Fysisk lyslevende, fysisk konkret, stod han op på den smukkeste morgen, som verden har set.:/
I efteråret 1994 blev jeg ringet op af Arne Solsø, som var menighedsrådsformand. »Vi mangler en til at synge i kirken efter Alice Christensen, og vi har ikke modtaget nogen ansøgninger!« Dette var en ret klar opfordring til at gentænke, om jeg kunne se mig selv som kirkesanger – sammen med Inger Solsø. Jeg sagde efter kort betænkningstid ja tak, og dette var især fordi man var to om stillingen.
Jeg har haft et væld af dejlige oplevelser i jobbet, og vi har gennem alle årene haft et mega fint kollegialt samarbejde i medarbejdergruppen. Søndagens gudstjeneste betyder meget i vores ugerytme, og det har været inspirerende at være med i denne lange periode.
Den mest dramatiske oplevelse var i det første år, hvor Børge Krogh fik en mindre blodprop mens han stod på prædikestolen. Der gik lige et par sekunder, før jeg opdagede at den var helt gal!
Heldigvis nåede jeg lige at gribe ham, før han faldt sammen, og fik ham »slæbt« ned ad trapperne. Han kom heldigvis hurtigt til kræfter igen.
Det er også sket et par gange, at en kirkegænger lige skulle fortælle mig, hvilket vers vi var i gang med!
Ellen Vestergaard, der var organist, hentede resolut Kroghs kone i Borris præstegård, så hun kunne komme med ambulancen til sygehuset. Børge Krogh kom relativ hurtigt på fode igen, så vi fik os blot en forskrækkelse.
På 30 år har vi sunget over 3000 salmer, og der har været mange nye melodier gennem tiden. De første år øvede jeg sammen med Ellen Vestergaard. Lidt senere fik tre af vore børn lært at spille kla-
ver, så øvelsen kunne foregå hjemme i stuen. (Jeg håber ikke de kommer og forlanger deres part af lønnen!) De seneste år er forberedelsen blevet mere og mere computerstyret, da teknologien har overtaget træningen. 1000 tak for en dejlig opbakning gennem årene. Det er også sket et par gange, at en kirkegænger lige skulle fortælle mig, hvilket vers vi var i gang med!
Der har, ved nærmere eftertanke, været temmelig mange organister ansat i de 30 år! Jeg håber ikke det er min skyld, at der har været så stor udskiftning? Men organist og kirkesanger, har jo nødvendigvis et vigtigt samarbejde, og her har vi altid været forkælet med dygtige folk oppe på pulpituret, tak til Jer alle. Der skal også lyde en stor tak til Hanne Vendelbo, for et strålende samarbejde om det delte job, de seneste 20 år!
Venlig hilsen Kristian Ahle
I ældrecafeen mødes vi hver anden onsdag i ulige uger i kirkehuset til formiddagskaffe, sang og andagt, spil og fællesskab.
Vi begynder kl. 9.30 og slutter kl. 11.30.
I sommeren mødes vi på flg. datoer:
4/6, 18/6, 2/7, 30/7, 13/8 og 27/8
Søndag den 22. juni er der gudstjeneste i Faster Kirke kl. 16.00. Efter gudstjenesten vil der i kirkehuset være orientering om konfir- mandundervisning samt tilmelding til næste års undervisning og konfirmation.
I 2026 er der konfirmation i Faster lørdag den 11. april og i Borris lørdag den 18. april.
Herrehjørnet er en mulighed for at mødes med andre mænd en fredag formiddag til en bid brød og en snak om, hvad der rører sig af stort og småt.
I sommeren mødes vi 27/6 og 29/8.
Det er fra kl. 10.30-13.00 og foregår i kirkehuset.
Mandag den 9. juni er vores pinsegudstjeneste rykket til Møllegårdsskoven i Borris. Vi begynder med gudstjeneste kl. 14.00 og bagefter er der kaffe & kage med hyggeligt samvær.
Som begyndelse på sogneugen er vores gudstjeneste søndag den 15. juni flyttet til Aktivitetshuset i Astrup.
Der er rundstykker og kaffe fra kl. 9.30 og gudstjeneste kl. 10.00.
Er vejret godt fejres gudstjenesten udenfor. Ellers rykker vi ind i hallen.