Skip to main content

Kirke & Sogn - august - september 2026

Page 1


KIRKE & SOGN

Når somren er til ende

og feriedage brugt og vibeskrig og lærkesang forstummet

når markerne er høstet og træet bærer frugt skal vores lovsang fylde himmelrummet

KIRKEBLAD | THYHOLM PASTORAT

AUG 2026 - SEP 2026

Lisbeth Smedegaard Andersen

Kirken kronologisk

Denne liste er blot ment som en lille huskeseddel over arrangementer i kirkens/menighedsrådenes regi. Nærmere information er at finde i kirkebladet, på thyholmpastorat.dk eller i særskilte Facebookopslag.

Søn 2/8 Gudstjeneste i Hvidbjerg K. 09:00 | Højmesse i Odby K. 10:30

Søn 9/8 Gudstjeneste i Søndbjerg K. 09:00 | Gudstjeneste i Jegindø K. 09:00 | Højmesse i Hvidbjerg K. 10:30

Ons 12/8 IM kredsmøde i Jegindø Missionshus 19:30 (se side 18)

Tors 13/8 Menighedsrådsmøde Hvidbjerg-Lyngs/Jegindø 19:00 | Fællessang i Kirkecentret 19:30

Søn 16/8 Gudstjeneste i Odby K. 09:00 | Møllegudstjeneste i Lyngs 10:30

Man 17/8 Refleks, Bodil og Niels Damsgaard 19:30

Ons 19/8 Foredrag om Jeppe Aakjær

Søn 23/8 Gudstjeneste i Hvidbjerg K. 09:00 |

Strandgudstjeneste Søndbjerg 10:30

Søn 30/8 Gudstjeneste i Lyngs K. 09:00 | Gudstjeneste i Jegindø K. 09:00 | Høstgudstjeneste i Odby K. 10:30 | Søndagshygge i Kirkecentret 14:30

Man 31/8 Sommerkoncert i Hvidbjerg K

Søn 6/9 Gudstjeneste i Søndbjerg K. 09:00 | Høstgudstjeneste i Hvidbjerg K. 10:30

Ons 9/9 Caféeftermiddag i Kirkecentret 14:30

Tors 10/9 Fællessang i Kirkecentret 19:30

Søn 13/9 Gudstjeneste Hvidbjerg K. 09:00 | Gudstjeneste Odby K. 09:00 | Højmesse Jegindø K. 10:30

Tir 15/9 Menighedsrådsvalg

Tors 17/9 Fyraftensgudstjeneste Hvidbjerg K. 17:00

Søn 20/9 Gudstjeneste Jegindø K. 09:00 | Højmesse Hvidbjerg K. 10:30 | Højmesse Søndbjerg K. 10:30

Søn 20/9 Sogneudflugt

Ons 23/9 Caféeftermiddag i Kirkecentret 14:30

Søn 27/9 Gudstjeneste Hvidbjerg K. 09:00 | Højmesse Jegindø K. 10:30 | Højmesse Odby K. 10:30 | Søndagshygge i Kirkecentret 14:30

Man 28/9 MandagsMusik i Søndbjerg K.

MandagsMusikken

Mandag 31. august

Sommerkoncert med Anne-Marie Hjelm, Lone Rasmussen og Morten Frank Larsen i Hvidbjerg Kirke.

Mandag 28. september får Søndbjerg Kirke besøg af Lærke Borgholm-Lyngs og Ebbe Gade.

Mandag 26. oktober kommer Tanja & Carsten Arndt, TCA-musik, i Hvidbjerg Kirke.

Mandag 30. november er der adventskoncert i Lyngs Kirke.

Sognepræsten perspektiverer

Refleksion til andagt

Andagten blev afholdt i forbindelse med orienteringsmøde om det kommende menighedsrådsvalg i efteråret 2026.

I efteråret 1807 truede England med at bombe København for at tvinge den danske kronprins Frederik til at vælge side i krigen mellem England og Frankrig. Englænderne forlangte også, at den danske flåde blev stillet til deres rådighed. Kronprinsen afviste englændernes krav. Og så begyndte englænderne det, som i dag huskes som Københavns bombardement. I dagene fra 2. til 5. september blev København massivt bombarderet, indtil danskernes overgivelse.

En septembernat i 1807 ramte en engelsk raket tårnspiret på Vor Frue Kirke. Efter bombardementet stod domkirken i ruiner i mange år pga. den statsbankerot, som Danmark efterfølgende havnede i.

Efter sigende skulle domkirkens murbrokker have været en inspiration for salmedigteren N. F. S. Grundtvig i arbejdet med sit nye kirkesyn. Det nåede han frem til en formulering af i 1820’erne: Kirken er ikke en bygning. Og kirken er ikke præstens udlægning af Bibelen. Kirken er menigheden. I salmen  »Kirken den er et gammelt hus«  synger vi, at den egentlige kirke er »bygget af levende ste-

den 12. maj 2026

i Hvidbjerg Kirke

Af sognepræst Anne Marie Hansen ARTIKEL

ne«. De levende stene er vi mennesker fra slægt til slægt med Kristus som hovedhjørnestenen, som »troen og dåben forener« til en menighed. Derfor står kirken, »om end tårnene falde«, som vi sang i salmen lige før.

Men i Grundtvigs originale version slutter salmen med et vers, der ikke findes i  Den Danske Salmebogs nr. 323: De sidste linjer af det lyder sådan her: »Selv bygger Ånden kirke bedst, // trænger så lidt til drot som præst, // ordet kun helliger huset.« Når ånden tager bolig i os, behøver vi hverken konge- eller præstedømme til at bygge kirke.

Hvorfor blev det vers så censureret bort? Det var simpelthen alt for yderligtgående for Grundtvigs samtid først i 1800-tallet. På det tidspunkt var både konge og præster autoriteter i samfundet og dem skulle der ikke pilles ved.

Grundtvigs påstand om, at ånden selv kan bygge kirke uden at have brug for præst eller konge, fandt man, var for provokerende at synge i en salme i kirken. Hans understregning af, at kirken ikke består af bygningen eller præsteembedet, men af »levende stene«, det vil sige af en menighed og et menneskeligt fællesskab, fortæller imidlertid noget helt grundlæggende om, hvad det er, der til enhver tid udgør den danske Folkekirke.

Grundtvigs overvejelser om et nyt kirkesyn fungerer på den måde udmærket som et bagtæppe for refleksioner om-

(fortsættes næste side)

Sognepræsten perspektiverer

kring det forestående menighedsrådsvalg.

For hvad er det netop andet end et levende fællesskab, som et menighedsråd skal understøtte og skabe gode betingelser for. »At skabe gode betingelser for kirkens liv og vækst« mener jeg, der står i det løfte, som hvert enkelt medlem af et menighedsråd skriver under på, når arbejdet indledes. Det er kernen i menighedsrådenes arbejde og det løfte, man som rådsmedlem afgiver, er en pendant til det løfte, som vi sognepræster aflægger, når vi tiltræder et embede i Folkekirken.

Om lidt skal vi synge »Oh, kristelighed«, som er en af Grundtvigs kernesalmer. Her er hjertet i centrum. For det er gennem vores hjerter, at vi mennesker mærker og oplever Guds kærlighed, som sætter os i stand til at leve vores liv, »livssaligt og lykkeligt«, som der står, i tiltro til Gud og hans ånd. Det er i vores hjerter, at vi mærker, at vi er levende.

Tænk, at Grundtvig tænkte os som »levende stene« og at han så tydeligt lægger vægten på mennesker og det menneskelige fællesskab som kirkens fundament. Det er da fantastisk, for så har vi alle en chance for at være med og være medskabende ind i kirkens liv og vækst.

Personalenyt fra pastoratet

PERSONALENYT

Fratrådt:

Organist og kordegn Christen Birkebæk har valgt at fratræde sin stilling pr. 1. juni.

Menighedsrådene takker for 14 års tjeneste og musikalsk inspiration i vore 5 kirker og ønsker alt godt for fremtiden

Ledige stillinger:

Kirkebogsførende præst. Stillingen opslås igen efter sommerferien.

Der er fundet en vikar som kan gå ind i stillingen, indtil der er fundet en permanent løsning. Navnet vil snarest blive bekendtgjort på Thyholm pastorats hjemmeside og Facebook side.

Organist. Rekrutteringsfasen er igangværende.

Provstigudstjeneste på Jegindø, 2. pinsedag

SET & SKET | Carsten

Torp

Rammen om årets provstigudstjeneste var en fødselsdagsfest for vores kirke. Fødselsdagsfesten gik op i en større enhed, med sol, blå himmel og en frisk vind der satte gang i de medbragte faner. Efter det festlige indtog med ungdomsorganisationers faner, præster og provst, gik gudstjenesten i gang.

Prædiken var udformet som en dialog mellem 3 præster, hvor vi blev klogere på hvilken fødselsdag det drejede sig om i pinsen.

Som en overraskelse havde Lars og Christian Sandfeld skrevet en lejligheds-

sang til fødselaren. Sangen afsluttedes med hurraråb og højt-løftede flag.

Efter gudstjenesten var der servering ved et festligt kagebord med lækkert hjemmebag. Der var også mulighed for fortsat at nyde denne smukke dag med køb af mad og drikkevarer i de opstillede boder.

Tak til arrangørerne og medvirkende for en festlig gudstjeneste.

Fotos af:
Carsten Torp

Grundlovsmøde i Søndbjerg præstegård

med Ivar Brændgaard som inspireret taler

Vores vikar-præst i pastoratet, Ivar Brændgaard, havde sagt ja til at tale ved årets grundlovsmøde, og Anne Marie Hansen kunne – ved hjælp af AI – byde velkommen til ham i præstegårdens have med opstillede stole og lydanlæg og Martin Gade ved klaveret.

SET & SKET | Anton

Fædrelandskærlighed og forsvarsvilje

Men først fik vi Ivar Brændgaards egen »militærhistorie«, dels om hans oldefar, Ole Brændgaard fra Ydby, der kom ødelagt hjem fra krigen i 1864 med en religiøs vækkelse i sindet takket være herrnhut-søsteren Pauline Støvring, dels om hans egen fejlslagne strategi med at gå på session med 15% syn på det ene øje og håbet om at blive kasseret...! I stedet blev han sprogofficer og velbevandret i russisk og polsk sprog, politik og historie. Krigen i 1864 havde som følge, at Danmark holdt sig uden for 1. verdenskrig, og at der blev sparet voldsomt på militæret i 1930'erne. Derfor holdt regeringen sig på god fod med nazisterne under 2. verdenskrig.

Som et eksempel på forsvarsvilje brugte Ivar Brændgaard så digteren og præsten Kaj Munk. Mordet på ham fik modstandsbevægelsen til at vokse, og »Den blå anemone« blev en hyldest til modstand og overlevelse.

Med den kolde krigs store trusler valgte Danmark at indføre værnepligt og kom med i NATO. Oprustningen på begge sider af jerntæppet var voldsom og knækkede til sidst Sovjetunionens økonomi. Putin kom til og kæmpede for at beholde eller genvinde magten over randstaterne og landene i Østeuropa.

I Danmark blev militæret sparet i bund, kun et ekspeditionskorps skulle tage del i USA's krige.

I dag står vi med krigen i Ukraine, som ingen kunne forudse, og et forsvar i laser. Vi er stort set forsvarsløse. Ivar Brændgaard: »Vi forstår først, når vi har hånden på kogepladen!«

Indtil 2013 var mere end 90 % af ukrainerne positivt indstillede over for russerne og Rusland. De var til gengæld skeptiske over for Tyskland og USA.

I 2009 talte 50% af Ukraines befolkning russisk i hverdagen, men kun 44 % ukrainsk.

Flere millioner ukrainere var flyttet til Rusland for at finde arbejde.

I sommeren 2013 var Putin og patriark Kirill på fornemt statsbesøg i Kiev for at fejre 1025-året for dåben af hele Rusland ved Dnepr-floden i Kiev i 988. Her holdt Putin en meget vigtig tale, hvor han udtalte sin respekt for den ukrainske stat. Men Ukraine valgte EU, og russerne indtog Krim.

Ivar Brændgaard sluttede med at fremhæve, at Folkekirken må være fredsskabende.

»Vi er sendt i verden for at arbejde på at skabe fred mellem mennesker og nati-

oner. Vi har en pave, der kan vise os veje i, hvad kirken kan gøre. Og så skal vi bekæmpe fjendebilleder. Russere er også mennesker, der ønsker fred, og som er voldsomt trætte af krig. Derfor er det også kirkens opgave at bekæmpe fjendebilleder, samtidig med at vi må være med til at støtte den danske forsvarsvilje. Det er ikke modsætninger for mig. Begge del er fredsskabende, og det er vores opgave!«

Og så trak vi i ly for sommerregnen i præstegårdens konfirmandstue, der blev mere end fyldt. Dejlig tilslutning, men bekymrede miner.

Pastoratsgudstjeneste i sol og blæst

SET & SKET | Birgit Iversen

Søndag den 14. juni lagde Oddesund plads til den årlige pastoratsgudstjeneste, der blev afholdt i typisk dansk sommervejr med sol, lette skyer og blæst fra vest. Vinden lagde dog ingen dæmper på et fint arrangement hvor der var deltagelse af årets minikonfirmander, kirkens børnekor og fanevagt fra FDF på Thyholm og Jegindø.

Anne Marie fortalte lidt om hvad minikonfirmanderne havde arbejdet med og Rikke fik det kædet fint sammen med korets sange.

En hyggelig formiddag, der sluttede af med kaffe og kage.

Fotos af:
Birgit Iversen

Minikonfirmander

i Thyholm Pastorat foråret 2026

TILBAGEBLIK

Af sognepræst Anne Marie Hansen

I år har minikonfirmand forløbet formet sig anderledes end tidligere. Onsdag 15. april mødte der 11 glade minikonfirmander fra 3. klasserne på Thyholm Skole ind på Kirkecentret. I alt har vi mødtes til undervisning og samvær 6 gange og 2 af gangene med forlænget tid, hvor organist Rikke Feraru har været med og har spillet og sunget med os. Vi har sunget, tegnet, bedt Fadervor, og talt om, hvad Gud vil med vi mennesker. Vi har været i Hvidbjerg Kirke næsten hver gang og fornemmet den særlige ro og stemning, der er i et kirkerum. En solrig forårsdag var vi på vandring på kirkegården, hvor minikonfirmanderne viste og fortalte om de gravsteder, hvor nogle af deres familiemedlemmer, selvfølgelig primært bedsteforældre, ligger begravet.

Årets minikonfirmander har været ivrige og engagerede tegnere. Vi har talt om Gud som skaber af jorden og af vi mennesker og i den forbindelse har minikonfirmanderne fået til opgave at tegne sig selv. Tegningerne bliver præsenteret til årets Pastoratsgudstjeneste d. 14. juni på Oddesund Havn. Vi har til hver mødegang sunget og til det har Frede Christiansen akkompagneret på guitar. Lige så engagererede tegnere minikonfirmanderne har været, lige så glade og engagerede sangere har de vist sig at være.

Et traditionelt undervisningsforløb har blandt andet den fordel, at vi kommer til at lære hinanden lidt mere at kende end vi kan nå på en weekend. Det betyder, at der bliver åbnet op for de små personlige møder, som skaber nærvær og glæde, både for små og store.

Konfirmander i Thyholm Pastorat 2026/2027

KONFIRMANDUNDERVISNING

Af sognepræst Anne Marie Hansen

Vi kigger nu frem imod næste års konfirmander, som vi glæder os til at møde og modtage i vores gode rammer i Kirkecentret i Hvidbjerg.

Vi indleder som vi plejer med en aftengudstjeneste kl. 17:00 for de kommende konfirmander, forældre og gerne søskende.

Det er torsdag 27. august i Hvidbjerg Kirke. Efter gudstjenesten skal man tilmelde sig – og der er mulighed for en snak med mig.

Konfirmandforberedelsen begynder torsdag 24. september i Kirkecentret. Det er fra kl. 12:30 til 14:00. Har man spørgsmål, er man velkommen til at kontakte mig på 23235136.

Konfirmander 2026

Lyngs Kirke 25. april kl. 11.00 v. Anne Marie Hansen.

Arthur Ole Gildam Wøhlicke Egebjerg Andersen.

Søndbjerg Kirke 2. maj kl. 9.30. v. Anne Marie Hansen

Sophia Hause, Jimmy Christian Dalgaard

Jegindø Kirke 3. maj kl. 11.00. v. Anne Marie Hansen

Jonas Lind Stephensen

Hvidbjerg Kirke 2. maj kl. 9.30. (7. A.) v. Ivar Brændgaard.

Silke Højbjerg Pedersen, Mejse Nørbo Olesen, Phillipa Baltser Kjær, Ane Marie Grusgaard Mathiasen, Carl Kristian Ahlefeldt Laurvig, Liam Vangsgaard Madsen, Tobias Munk Præstholm, Storm Aarlit Bach, Mads Hauge Frydendahl Møller.

Lyngs Kirke 3. maj kl. 9.30. v. Anne Marie Hansen

Karla Neigaard Yde, Signe Hvid Rasmussen, Katrine Bang Kamstrup.

Hvidbjerg Kirke 2. maj kl. 11.00. (7. B.) v. Anne Marie Hansen.

Laura Christensen, Malou Amtkjær Kristensen, Lærke Nørskov Jensen, Joanna Bisgaard Flugt, Rosa Astrid Hvirgeltoft, Jonas Ringgaard Kappel, Magnus Bjerg Gravgaard, Anders Andreas Højris, Mathilde Schou Odgaard, Troels Søndergaard.

Foredrag & sogneudflugt

2 X ARRANGEMENTER

Af Menighedsrådene Thyholm Pastorat

Tema: Jenle, Jeppe Aakjær og Østsalling

Foredrag: Onsdag 19. august kl. 19:30 i Kirkecentret

Som optakt til turen vil historiker og forfatter Knud Peder Jensen holde et foredrag om Jeppe Aakjær, med udgangspunkt i sin bog: Jeppe Aakjær »Et Moderne Livs fortælling«.

Knud Peder Jensen udgav i 2002 en biografi om digteren Jeppe Aakjær, der levede en stor del af sit liv på gården Jenle i Salling, og som stadig er repræsenteret med 14 sange i den nye udgave af Højskolesangbogen.

Foredraget handler om Jeppes liv, hans syn på kunst og hans syn på bondens liv, som det udformede sig i perioden efter år 1900.

Udflugt: Søndag 20. september

Vi tager afsted efter Højmessen

10.30 i Hvidbjerg Kirke, med mulighed for påstigning ved parkeringspladsen v. Odby Kirke.

Ved ankomst til Jenle, serverer menighedsrådene en let frokost.

Derefter rundvisning I Jeppe Aakjærs hjem. Senere mulighed for en gåtur i den smukke natur der omkranser Jenle

På hjemturen gør vi holdt ved en landevejskro, hvor der serveres kaffe

Forventet hjemkomst sidst på eftermiddagen.

Pris 200 kr. Tilmelding til Marianna Brogaard, tlf. 2334 1488, mail: fam.brogaard@mvb.net senest 11. september.

Man kan deltage i et eller begge arrangementer efter lyst og mulighed!

Med venlig hilsen

Menighedsrådene, Thyholm Pastorat.

Visne blomster og sammenplantninger

Kære gravstedsejere

En gang om ugen, indsamler vi visne buketter og afblomstrede sammenplantninger fra gravstederne.

De krukker og lignende vi indsamler, gemmer vi i 2 måneder.

I er meget velkommen til at hente jeres krukker igen. De som ikke bliver hentet, leverer vi til genbrug.

I Hvidbjerg står krukkerne bag maskinhuset.

I Lyngs står krukkerne lige uden for nordlågen.

På Jegindø står krukkerne bag maskinhuset.

Personalet på Hvidbjerg, Lyngs og Jegindø Kirkegårde

A la carte

130 x 100 (olie på lærred)

Dorthe Kærgaard er næste udstillende kunstner

KUNST I KIRKECENTRET

Af Dorthe Kærgaard, kunstner

Om min billedverden

Mine billeder begynder sjældent med et facit. Snarere med en fornemmelse, en erindring, en sætning, et møde eller noget set i forbifarten. Uanset hvor jeg befinder mig, er skitsebogen inden for rækkevidde. Med tiden samler disse fragmenter sig til motiver og fortællinger.

Jeg arbejder med olie, akvarel og grafik. Menneskefiguren har hovedrollen i billederne. Mange motiver udspringer af egne oplevelser og situationer, hvor valg, tvivl og uforudsigelige hændelser har sat spor. Det er ikke fortællinger med klare svar. I billederne prøver jeg at skildre det sammensatte, det flertydige i tilværelsen.

I mange år har jeg været optaget af de antikke myter og af Biblens fortællinger.

Ikke for at illustrere dem direkte, men fordi de fortsat rummer erfaringer og konflikter, som spejler vores tid. Noget i min egen historie. Når et motiv begynder at finde forbindelse til en myte, bliver arbejdet ofte mere meningsfuldt for mig. Myterne fungerer som et ekko eller et underliggende lag i billederne.

Vi ser ikke tingene, som de er. Vi ser dem, som vi er. Måske er det også sådan med mine billeder. De er ikke forsøg på at gengive verden, men snarere et forsøg på at se den indre virkelighed.

Om min baggrund

Jeg har altid tegnet og malet. De tidligste år under kyndig vejledning af min far, som var uddannet tegnelærer. I 1992 valgte jeg efter 14 år at forlade mit arbejde som assistent for Odin Teatrets leder Eugenio Barba for at bruge al min tid på maleriet. Inden jeg flyttede til Vestjylland i arbejdede jeg i 11 år på Institut for klassiske studier, Odense Universitet. Samtidigt studerede jeg italiensk og kunsthistorie – en naturlig fortsættelse af langvarigt ophold i Rom.

Dorthe Kærgaard

Grøndalvej 14, Nr. Hvidbjerg 7790 Thyholm tlf. 21 39 17 58 www.dorthe-kaergaard.dk facebook: Dorthe Kærgaard

Et sted i verden

40 x 60 (olie på lærred)

Menighedsrådsvalg 2026

Gældende for begge menighedsråd i Thyholm

VIGTIGE DATOER I FORBINDELSE MED VALGET | Carsten Torp

Der skal vælges nye menighedsråd i Søndbjerg/Odby sogn og i Hvidbjerg – Lyngs og Jegindø sogne. Der indkaldes derfor til valgforsamlinger tirsdag 15. september 2026

I Søndbjerg/Odby sogn: Mødet afholdes i konfirmandstuen, Søndbjerg og starter kl. 19:00.

I Hvidbjerg-Lyngs og Jegindø sogne: Mødet afholdes i Kirkecentret, Hvidbjerg og starter kl. 19:00.

Valgforsamlingen sammensætter en kandidatliste i forhold til dannelse af de nye menighedsråd, der tiltræder fra starten af december 2026. Valgene er gældende for en 2-årig periode.

Valget adskiller sig fra andre valg, da det er gennem dialog mellem deltagerne i mødet, der afgør hvordan forsamlingen ønsker det nye menighedsråd kan komme til at se ud. Så hvis du ønsker indflydelse på dette, er du velkommen til at deltage i mødet.

I forhold til det kommende menighedsråd, er der på nuværende tispunk givet tilsagn fra:

I Hvidbjerg-Lyngs sogn - 3 kandidater til 6 pladser og i Jegindø sogn er der 2 kandidater til 3 pladser.

Fra 8. september kan man kontrollere om man er stemmeberettiget og valgbar i det aktuelle sogn ved henvendelse til formanden for valgudvalget.

Søndbjerg/Odby: Lene Bang. 9359leb@km.dk

Hvidbjerg-Lyngs og Jegindø: Marianna Brogaard. fam.brogaard@mvb.net

Inden valgforsamlingen opfordres menighederne til at kontakte evt. emner, som man kunne tænke sig ville have interesse i at arbejde for udviklingen af kirken.

Kirkehøjskolen 2026

NY SÆSON

Af Menighedsrådenes fællesudvalg

Det sidste foredrag ligger i uge 43, 22. oktober, og det er Torben Bramming fra Ribe, der kommer i Kirkecentret og fortæller om Ansgar: »Nordens Apostel« Det er i år 1200 år siden Ansgar kom til Hedeby.

KIRKEHØJSKOLE 2027

ligger i uge 8, 9 og 10. tre torsdage i træk, hvor Ivar Brændgaard vil fortælle om Israel og Palæstina.

Det stedlige kirkeblad er udkommet i over syv årtier og har gennem årene skiftet form og indhold flere gange. Som en kuriositet bringes hér uddrag fra kirkebladets tidligere årgange.

SEPTEMBER 1976

HØST 1976…

Hvad magted jeg vel, om du ej gav held?

Når man i disse dage erfarer, hvor meget kornmarkerne på vor egn giver i udbytte, synes jeg, man bliver mindet om linjen, som står til overskrift. Det har i år været meget spændende at se, hvordan kornet har klaret sig i den tørre sommer, og vi har måttet sande, at selv om mennesker formår meget, så står vi alligevel magtesløse over for visse ting.

Vi kan behandle og gøde jorden efter alle kunstens regler, men når det er gjort, kan vi ikke gøre mere. Jo, vi kan bede om Guds velsignelse. Og det synes jeg virkelig, man kan sige, at vor egn har fået Guds velsignelse. Når vi tager den tørre sommer i betragtning, må vi undre os over, at vi har fået lov at se så gode resultater.

Igennem de sidste årtier er høstudbyttet steget stærkt, og der har gang på gang været rekordhøst, som har gavnet vort land. Vi har måske nærmest taget det som en selvfølge at få en god høst og har sikkert gavn af sommetider at blive mindet om, at det så langt fra er en selvfølgelighed.

Jeg tror også tørkeperioden skal få os til at tænke på en anden ting, nemlig at der er ste-

KIRKEBLAD I DATID

der i verden, hvor der for alvor er tørke, hvor jorden slår revner, og intet, intet kan gro.

Her lever vi i overflod, både hvad mad og drikke og materielle goder angår, og rotter florerer på vores lossepladser, fordi der er mad nok disse steder, medens mennesker i andre lande dør af sult. Det ser vi i fjernsyn og blade masser af eksempler på, men kan vi gøre noget ved det? Prøver vi på at hjælpe til med at få disse forhold rettet op?

Når vi tænker os om, kan mange af os så ikke godt undvære en pengeseddel mere til disse mennesker? Vort årsresultat vil nok ikke blive ringere af den grund.

Når man ser og hører om al den nød og elendighed, der er omkring os, synes jeg, at man må forundre sig over, at vi stadig lever under så gode kår, som vi gør; vi er jo aldrig blevet lovet noget. En ældre landmand blev engang spurgt, om han var tilfreds med høsten, hvortil han svarede: Af en gave at være, er jeg godt tilfreds.

Kunne vi bare lære at betragte alle ting som gaver. Så ville vi blive mere taknemmelige og tilfredse, og vi har da virkelig ikke grund til andet.

AUGUST-SEPTEMBER 2021

SAMVÆR PÅ AFSTAND

FDF I EN CORONA-TID

I mit lange FDF-liv har jeg ikke oplevet at skulle være fysisk væk fra FDF-børnene og lederkammerater, som det er sket i næsten 1,5 år pga. Corona og de restriktioner, der følger med sådan en epidemi.

Ikke nemt at opretholde forbindelsen så godt som vi i Thyholm FDF gerne vil, men det er sket gennem online møder, hvor vi ser hinanden på en skærm og kommunikerer den vej, så vi har været meget spændt på, om specielt børnene har holdt ved – men vi glæder os over, at de allerfleste stadig er med i det store FDF-fællesskab.

Sidste sommer var vi efter store overvejelser på Møgelø – men det blev en Møgelø, hvor vi holdt lejr ad flere omgange i den samme uge – vi måtte jo overholde kravet om ikke at mødes for mange og holde afstand, og det var også en sommerlejr, der huskes – for gode og varme oplevelser, men hele tiden med det for øje at overholde de regler og restriktioner, der var.

Vi har oplevet, at børnene deltog med glæde i online-møderne. Det var vigtigt for dem at

se hinanden og os, ledere; grine, pjatte, fortælle sjove ting fra skoledagen (som også var online).

Efter vinterferien holdt vi FDF-møder forskellige steder på Thyholm – kun ét hold pr. sted – eks. Lyngtoppen, Byskoven, Udgravningen, Plethøj, Kredshuset, men skønt at se børnene i god stand, og igen var snakken godt i gang omkring bålet – tydeligt, at alle var godt tilpas ved at se hinanden, og vi kunne næsten ikke få hold i det, selvom forældrene var kommet for at hente børnene –herligt!

I lederflokken gav vi ikke helt slip og holdt de fleste ledermøder online helt frem til maj måned, men nu er vi godt på vej tilbage og mødes både med børn og voksne.

I år samles vi alle igen på Møgelø og hejser flaget, mens vi synger: "Nu er det tiden". Flaget skal op. Det bliver fantastisk igen at mærke det store fællesskab, og vi kan glæde os over, at vi overholdt reglerne og nu igen kan holde FDF som før Corona.

Ole Barslev, Thyholm FDF

Boganmeldelse: Jonas' Bog

Svende Grøn: Jonas' Bog

Forlaget Eksistensen, 2026, i serien Bibelen læst af…

BOGANMELDELSE

Læst af Anton Lyhne

Det er langsom læsning. Kun 84 sider, men fyldt med eftertænksomhed – også læserens.

Svende Grøn gennemgår bid for bid den korte fortælling i Gamle Testamente: Jonas' Bog, som vi har »afbildet« i Hvidbjerg Kirke.

Han angiver selv sin indfaldsvinkel til opgaven: I stedet for at afprøve forudfattede teorier, placerer man sig så åbent som muligt over for sit felt. Man ser. Man lytter, Man mærker efter. […] Man søger ikke bekræftelse eller evidens. Man søger noget mere, noget andet, noget større eller noget mindre end det, man forventede (side 12).

Og Svende finder på overbevisende måde noget mere, noget andet, noget større at dele med læseren – og finder genklang og genkendelighed i sine egne erfaringer og minder.

Kapiteloverskrifterne illustrerer læsningens vinkler: Ulydighed. Forkvaklet lydighed og Guds vilje.

På vej væk. Lodtrækning. Kausalitet.

Bønnen.Det største under.

Vrede. Genkendelse. En død olieplante og en levende by.

Disse »stikord« fortæller også, at Svende nøje følger gangen i Jonas' Bog og fremhæver de vigtigste elementer.

Jonas hører Guds ordre, men flygter af frygt. Hvem har ikke gjort det?

Gud hører hans bøn i hvalfiskens bug, og Jonas kan endelig drage til Ninive og proklamere byens undergang. Hans ord omvender de ugudelige, og det er »det største under« (Luther).

Og så går han fra frygt og lydighed til selvretfærdig vrede (hvem kender ikke det?), da Gud barmhjertiger sig over byens indbyggere.

For Svende er det vigtigt, at Bogen slutter med et spørgsmålstegn. Gud spørger, om Jonas i sin vrede ikke kan forstå, at Han ikke vil miste de 120.000 mennesker i Ninive?

Hvad siger læseren? Hvem skal have sin vilje?

Herfra trækker Svende tråden til Lukasevangeliet, hvor Jesus bruger Jonas som et tegn, som nu skulle foldes helt ud. Intet, end ikke døden, kan stå i vejen for Guds nåde! (side 82).

Rundt i pastoratet

HVIDBJERG | LYNGS

Refleks

Mandag 17. august kl. 19:30

Møde hos Bodil & Niels Damsgaard, Hellerødvej 7.

Mandag 21. september kl. 19:30

Møde hos Rie & Børge Larsen, Munkevej 7.

Mandag 19. oktober kl. 19:30

Møde hos Karen & Steen Torstensen, Søndervænget 31.

Impuls

Onsdag 12. august kl. 19:30

Kredsmøde i Jegindø Missionshus. Taler pastor Jacob Legarth, (Barnebarn af Henning Legarth) Gjellerup ved Herning. Kaffebord.

Bibelkredsen

Mandag 21. september kl. 19:30

Bibeltime hos Ester og Villy Jensen Kløvervænget 9.

Thyholm FDF

Find information fra FDF på hjemmesiden www.fdf.dk/thyholm

Thyholm KFUM OG KFUK

Se hjemmesiden www.thyholm.kfum-kfuk.dk

Udlejning af Thyholm Kirkecenter I forbindelse med kirkelige handlinger kan Thyholm Kirkecenter lejes formedelst 1.500 kr. Henvendelse til graver Annagrete Nielsen på 30581283 eller post@hvidbjergkirkegaard.dk

Følg med i kirkelivet på www.thyholmpastorat.dk og www.facebook.com/thyholmpastorat

SØNDBJERG | ODBY

Bibelkredsen

Mandag 7. september kl. 19:00 hos Karen Margrethe og Knud Christiansen, Lavbjergvej 6.

Leje af konfirmandstuen ved Søndbjerg Præstegård I forbindelse med kirkelige handlinger kan konfirmandstuen lejes for 1.000 kr. Henvendelse til graver Karsten S. Nielsen på 27331676 eller ksnodby@gmail.com

JEGINDØ

Jegindø FDF

Torsdag 20. august kl. 18:00 Årsmøde i kredshuset.

Torsdag den 20. august kl. 18:30

Grillaften – for gamle og nye medlemmer. Tilmelding til Kjeld Graversgaard senest lørdag 15. august. Den aften planlægger vi årets aktiviteter.

Mandag 7. september kl. 18:30

Friluftsaktivitet – minigolf, frisbee golf eller ?

Torsdag 24. september kl. 19:0022:00 Lederskoleaften på Hardsyssel Efterskole.

Lørdag-søndag den 26.-27. september: Sejlerweekend, Sheltertur eller ??

Et nyt år er startet, så både gamle og nye medlemmer er velkomne. Kontingent for året 2026/27 500 kr.

Andre arrangementer informeres pr. SMS til medlemmerne – kontakt Kjeld Graversgård tlf. 20284511.

Rundt i pastoratet

Indre Mission

Onsdag 12. august kl. 19:30

Kredsmøde i Jegindø Missionshus.

Taler pastor Jacob Legarth, (Barnebarn af Henning Legarth) Gjellerup ved Herning. Kaffebord.

Onsdag 26. – søndag 30. august Seniorcamping på Dragstrup Campingplads, Mors.

Onsdag 26. august kl. 19:30 Bibeltime. »Tro i frafaldets tid«. Kongebog 17, 7-24 (anden del, studie 1). Kaffebord.

Onsdag 16. september kl. 19:30

Vækkelsesmøde på Agger Strand. Missionær Heri Elttør, Aulum taler. Kaffebord.

Torsdag 17. september kl. 19:30

Vækkelsesmøde i Koldby Kirkecenter. Taler missionær Heri Elttør, Aulum. Kaffebord.

Onsdag 30. september kl. 19:30

Bibeltime. »Tro i frafaldets tid«. Studie 2, 1. Kongebog 18, vers 1-2 og vers 17-46. Kaffebord.

Alle er velkomne.

Ønskes kørelejlighed: kontakt Kirsten Graversgaard, 2348 5711

Fælles for sognene

Caféeftermiddag

Efterårssæonen 2026

Onsdag 9. september kl. 14:30

Helle og Simon Kokfelt om deres tid på Grønland og om, hvorfor de har valgt at hjemmeundervise deres børn.

Onsdag 23. september kl. 14:30

Signe Dybdahl Christensen om sit ophold og arbejde på et sømandshjem i Grønland.

Onsdag 7. oktober kl. 14:30

Svende Grøn med udgangspunkt i, hvorfor han har skiftet lærergerningen ud med præstekjolen.

Onsdag 21. oktober kl. 14:30

Rikke Feraru og Christian Sandfeld: musik, sang og fortælling.

Onsdag 4. november kl. 14:30

Martin Vestergaard om sit besøg i Uganda (udsendt af Folkekirkens Nødhjælp) for ved selvsyn at se de projekter, som er sat i gang via Folkekirkens Nødhjælp.

Onsdag 18. november kl. 14:30

I skrivende stund har vi endnu ikke et emne klar, men det får vi – naturligvis!

Søndagshygge

Søndag 26. juli kl. 14:30

Indlæg ved Anders Jensen, Jegindø.

Søndag 30. august kl. 14:30

Indlæg ved Lone Børsting, Oddesund.

Søndag 27. september kl. 14:30

Indlæg ved Asta Fuglsang, Tambohuse.

Søndag 25. oktober kl. 14:30

Indlæg ved Bendy Poulsen, Lyngs.

Vi mødes i Thyholm Kirkecenter.

Filmaften

Torsdag 14. januar 2027 kl. 19:00

Vi prøver igen med en filmaften i Kirkecentret.

Kontakt

Redaktion

Niels Poulsen · tlf. 22 76 25 80 niels.poulsen@gmail.com

Anton Lyhne · tlf. 21 35 98 71 antonlyhne@gmail.com

Birgit Iversen · tlf. 20 93 55 03 iversen@post.tele.dk

Carsten Torp · tlf. 24 81 01 33 carsten.torp@gmail.com

Lokalt stof til næste udgave sendes inden deadline til et redaktionsmedlem.

Deadline for bladet:

Tirsdag 25. august

Næste udgave dækker perioden 1. oktober - 30. november.

Kirkebladet er omfattet af loven om statspost.

Sognepræster

Stillingen som kbf. sognepræst er p.t. vakant.

Anne Marie Hansen

Aggerholmsvej 2 · Søndbjerg · 7790 Thyholm

tlf. 23 23 51 36 · amhn@km.dk

Ugentlig fridag mandag

Træffetid i Thyholm Kirkecenter:

Onsdage kl. 10:00-12:00

Torsdage kl. 14:00-17:00

Kordegn

Henvendelse til: Ane-Marie Fuglsang

Breum · tlf. 97 86 11 22

Tirsdage og torsdage fra 13:00 - 16:30

Organist

Rikke Pedersen Feraru tlf. 30 55 11 15 rf@km.dk · rikkepferaru@gmail.com

Formænd

Hvidbjerg-Lyngs og Jegindø sogne Marianna Brogaard · tlf. 30 58 12 83 Fam.Brogaard@mvb.net

Søndbjerg-Odby Sogn Paulo Reimer Nielsen · tlf. 26 12 51 42 · paulo.reimer@hotmail.com

Gravere

Hvidbjerg, Lyngs og Jegindø Annagrete Nielsen · tlf. 30 58 12 83 post@hvidbjergkirkegaard.dk

Søndbjerg og Odby Karsten Særkjær Nielsen tlf. 27 33 16 76 · ksnodby@gmail.com

Thyholm Kirkecenter Nørregade 19, Hvidbjerg

Fotos: Birgit Iversen, Carsten Torp, Forside: Mejetærsker i gang med at høste. Arkivfoto.

gudstjenester Velkommen til

August

Søndag 2. 9. s. e. trin. 9:00 AH 10:30 AH

Søndag 9. 10. s. e. trin. 10:30 AH 9:00 AH 9:00 NN

Søndag 16. 11. s. e. trin. 10:30 AH Møllegudstj. 9:00 NN

Søndag 23. 12. s. e. trin. 9:00 NN 10:30 AH Strandgudstjeneste

Søndag 30. 13. s. e. trin. 9:00 RÅ 10:30 NN Høstgudstj. 9:00 NN

Søndag 6. 14. s. e. trin. 10:30 NN Høstgudstj. 9:00 NN

September

Søndag 13. 15. s. e. trin. 9:00 RÅ 9:00 NN 10:30 NN

Torsdag 17. 17:00 NN Fyraftensgudstj.

Søndag 20. 16. s. e. trin. 10:30 AH 10:30 NN 9:00 AH

Søndag 27. 17. s. e. trin. 9:00 AH 10:30 AH 10:30 NN

Eventuelle ændringer vil fremgå af kalenderen på pastoratets hjemmeside www.thyholmpastorat.dk

Ved at følge Thyholm Pastorat på Facebook vil man op til hver søndag blive mindet om tid og sted.

Mulighed for lørdagsdåb – Henvendelse til sognepræst Anne Marie Hansen

AH:
Anne Marie Hansen

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Kirke & Sogn - august - september 2026 by Videbæk Bogtrykkeri A/S - Issuu