KH BLADET Kristelig Handicapforening | Nr. 3·2026
Mød vores nye landsleder 3
6
Tema om Seksualitet
10
Afskedsreception for Tove
12
Glimt fra Frøfestival 2026
INDHOLD 3 | Mød vores nye landsleder 5 | Årets juleophæng 6 | TEMA: Seksualitet 10 | Farvel til Tove 11 | Efterårs- og julelotteri 12 | Glimt fra Frøfestival 15 | Mindeord 16 | Kort nyt 18 | Kalender og indkaldelse til generalforsamling 2027
19 | Info 20 | Til eftertanke
KH BLADET Medlemsblad for Kristelig Handicapforening Forside: Foto af Henning Maagaard. Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri Ansvarshavende redaktør: Tove Søgaard Redaktør: Miriam Randi Bjerg Gregersen Næste nummer udkommer: Uge 8 2027
TAK FOR INDSATSEN, TOVE! I skrivende stund er der få uger til vi tager afsked med vores landsleder, Tove Søgaard, som går på pension efter mere end ti år i spidsen for Kristelig Handicapforening. Hun har været med til at styrke landskontoret, bl.a. gennem ansættelsen af en ekstra medarbejder og flytningen til mere moderne og tidssvarende kontorlokaler. Tove har også medvirket til et styrket Autisme og Tro, løftet kvaliteten af vores kursustilbud og givet værdifuld sparring til bofællesskaberne. Desuden har hun båret en lang række opgaver i forbindelse med konferencer, bibelcampings, Frøfestival og andre aktiviteter. Og så efterlader hun et veldrevet KH med en økonomi i sund balance. Udadtil har Tove repræsenteret KH på fornem vis, bl.a. i LEV’s bestyrelse, hvor hun fortsat repræsenterer os. Desuden er hun tidligere i år blevet udpeget som beskikket medlem af Ankestyrelsen. Det siger meget om den tillid, hun nyder, også uden for KH. I de godt ti år, med Tove som landsleder, har vi sammen skulle finde vej i vanskelige sager. Ofte har vi stået over for dilemmaer, uden entydigt rigtige løsninger, hvor opgaven snarere har været at finde de næste skridt. Med udgangspunkt i KH’s værdier, og med både faglig og menneskelig klogskab, har Tove ofte været den, der gik foran og anviste en vej. Som formand skylder jeg Tove en stor, personlig tak for et nært og tillidsfuldt samarbejde. Jeg har altid oplevet, at vi har talt åbent og ærligt om både muligheder, udfordringer og uenigheder, og haft et fælles ønske om at finde gode løsninger for de mennesker, som KH er sat i verden for at tjene. Kristelig Handicapforening er ikke en maskine, der blot skal holdes kørende. Vi er et kristent fællesskab, hvor det først og fremmest handler om mennesker og relationer og om at skabe rammer for, at alle kan høre til. Samtidig ønsker vi at skabe rum for troen og arbejde for, at mennesker med handicap får deres naturlige plads i kirkens og menighedernes liv. Derfor kan god ledelse ikke alene måles på aktiviteter, resultater og økonomi, hvor vigtigt det end er. Den viser sig også i måden, vi møder mennesker på, og i den tillid og rummelighed, vi formår at skabe omkring os. Også her har Tove sat et tydeligt aftryk. Hun har mødt både medarbejdere, frivillige og medlemmer med åbenhed og respekt og har været med til at værne om det fællesskab, som er selve grundlaget for KH. Kære Tove. Hjertelig tak for din store indsats, dit engagement og det gode samarbejde gennem alle årene. Må Gud velsigne dig i den nye tilværelse.
C010493
2 | KH·BLADET
5041 0826
Thomas Bjerg Mikkelsen, bestyrelsesformand i Kristelig Handicapforening
Tove Søgaard overdrager sin kontorfrø til Jakob Fischer-Nielsen, hvorefter Jakob aftaler med Anders Østerby, forstander på Frøstruphave Efterskole, at der bliver et Frøfestival igen næste år.
Mød vores nye landsleder, Jakob Fischer-Nielsen
AF MIRIAM RANDI BJERG GREGERSEN
Der er stor sandsynlighed for, at du møder ham ude i naturen. Måske på en vandresti, på cyklen eller på vej til at hoppe i havet. Men fremover vil du også møde ham i Kristelig Handicapforening, hvor Jakob er tiltrådt som ny landsleder den 1. november. Han kommer med mange års erfaring, særligt fra den kristNatur, bøger og sport ne skoleverden, hvor han har været lærer, leder og adminiJakob er 52 år og bor i Vejle sammen med sin familie. Når strator på friskoler og efterskoler. Men selv om arbejdsoparbejdet ikke kalder, søger han ofte ud i naturen. Han holgaverne nu bliver nogle andre, er der en rød tråd gennem der af at vandre, cykle, bade i havet og sove under åben hele hans arbejdsliv: Nemlig det kristne himmel. Hvis han selv kan vælge, er værdigrundlag og troen på, at hvert en god ferie en aktiv ferie. ”Det der eneste menneske er skabt i Guds med at ligge på en strand, det duer Et handicap rammer billede. jeg ikke til. Jeg skal ud og bestige et ikke kun ét menneske. bjerg eller cykle et løb,” fortæller han. Det er netop det menneskesyn, han Det påvirker hele familien. allerede oplever som noget af det Sport fylder også meget for Jakob. stærkeste ved Kristelig Handicapfor”Jeg er ikke nødvendigvis særlig god ening. til sport, men jeg elsker det. Der er ”At alle mennesker er elskede og værdifulde er ikke bare en noget ved glæden, fællesskabet og spændingen, som faflot formulering. Det er et syn på mennesker, som har haft scinerer mig.” en vigtig betydning for mit liv, og det gør, at jeg længe har ”Man lærer noget om livet af at følge et fodboldhold. At liværet stor fan af KH, for her oplever jeg, at ordene bliver vet det går både op og ned. Nogle gange også meget ned,” levet ud,” siger han. siger han med et lille grin, og fortæller, at han som trofast tilhænger af Vejle Boldklub har lært, at sport også handler om at håndtere skuffelser. KH·BLADET | 3
Når vejret ikke inviterer til friluftsliv, finder han gerne en god bog frem. Især skønlitteraturen optager ham, og blandt favoritterne er titler som Hobbitten og Ringenes Herre, men i skrivende stund læser han romanen ”Øst for Paradis”.
Familien først For Jakob har familien altid været et vigtigt holdepunkt. Han er vokset op i Vejleområdet, og flyttede efter flere år i København tilbage til Vejle,
”Når livet bliver svært, har familien enorm betydning. Det er ofte, når man står sammen i familien, at man finder styrken til at komme videre, for her bliver man set som elsket og værdifuld, og ikke som en sag, som man tit kommer til at være i kommunen.” Netop derfor ligger arbejdet med familier og pårørende ham stærkt på sinde.
En oplevelse, der gjorde indtryk Få dage inden mit interview med Jakob, altså før han tiltrådte som landsleder, var han med til gudstjenesten på årets Frøfestival, hvor han symbolsk fik overrakt Tove Søgaards kontor-frø på scenen, og blev budt hjerteligt velkommen af deltagerne.
Sammen med sin kone Maria, har han fire børn, som alle så småt er ved at flytte hjemmefra. De kom til verden inden for blot fem år og de travle år med småbørn har været med til at forme Elsket og værdifuld. hans syn på både liv og arbejde. ”Når Jeg håber, at det kan man får tvillinger, bliver man nødt til at prioritere. Jeg holdt en del forælmærkes overalt. dre- og barselsorlov, og det var en På kontoret, i bladet, på travl og hyggelig tid. Senere måtte bostederne og i mødet jeg holde orlov, da et af vores børn blev syg. Det var vigtigt, meningsmed mennesker. At det fuldt og nødvendigt.”
Jakob var der kun nogle få timer, og blev overrasket over, hvad oplevelsen gav ham. ”Jeg blev faktisk meget rørt af, at man kunne se menneskesynet i praksis. Det var ikke bare ord.” Han blev også rørt af at se den begejstring, der var til gudstjenesten. Over diversiteten og over, at gennemsyrer det hele. det var en fælles gudstjeneste, hvor Derfor har han af flere årsager genalle kunne være med, hvor præsten tagne gange valgt at sætte arbejdsfik prompte svar på sine retoriske livet lidt på pause for at kunne være spørgsmål, og hvordan man sang med hjertet uden at tænmere til stede derhjemme. ke på sidemakkeren. Erfaringerne har også givet ham en særlig forståelse for faFestivalen gav ham samtidig mulighed for at møde mange milier, der lever med handicap og særlige udfordringer. Han af de mennesker, som udgør Kristelig Handicapforening. ved, at ét familiemedlems særlige udfordringer sjældent ”Jeg blev mødt af så mange dejlige mennesker, og jeg har kun påvirker den enkelte. ”Det har givet mig et hjerte for allerede fået nye venner”, siger han. Han fortæller, hvordan familie og det netværk af pårørende, der er i KH, for et hanhan blev mødt af flinke og varme deltagere, forældre og pædicap rammer ikke kun ét menneske. Det rammer hele fadagoger: ”Der var mange store hjerter”. milien, og hele familien er nødt til at tænke om,” siger han.
Bygge videre på det stærke fundament Når Jakob ser frem mod de kommende år, så handler det ikke om at skulle lave store ændringer. Tværtimod.
Jeg blev mødt af så mange dejlige mennesker, og jeg har allerede fået nye venner.
4 | KH·BLADET
Han oplever, at Kristelig Handicapforening allerede står på et stærkt fundament af faglighed, omsorg og kristne værdier. ”Jeg har et håb om, at det gode, der allerede bliver gjort, kan fortsætte,” siger han. Men samtidig har han selvfølgelig nogle drømme og visioner for, hvor han kan arbejde med på, at foreningen gør en endnu større forskel for mennesker. Særligt for at kunne udvide arbejdet for familier og forældre og andre pårørende og sætte lys på, at det er i de nære relationer, vi lettest får mennesker til at se på sig selv som elskede og værdifulde. Han drømmer nemlig om, at endnu flere skal opleve fællesskaber, hvor de bliver mødt som mennesker frem for diagnoser eller sagsnumre.
Og så har han et særligt hjerte for JB-fællesskabet, som han har fulgt på sidelinjen, og håber på at kunne give et ekstra skub. Og så håber han, at foreningens kerneord fortsat vil være tydeligt i alt, hvad den gør. ”Jeg håber, at mennesker møder det overalt i foreningen. På bostederne, i aktiviteterne,
i bladet og i mødet med medarbejdere og frivillige. At man mærker, at mennesker er elskede og værdifulde.” Det er et enkelt budskab. Men for Jakob er det også det vigtigste. Og han glæder sig til at arbejde med på at sprede budskabet om at alle er elskede og værdifulde og skabt i Guds billede og håber, det vil smitte af på hele vores samfund.
Vi har fået nye juleophæng! Igen i år kan du derfor få et sæt fine nye juleophæng tilsendt, når du giver en donation til Kristelig Handicapforening på minimum 150 kr. I år har vi brug for, at du også udfylder formularen på vores hjemmeside, så vi kan sende ophængene til dig.
Sådan gør du: • Udfyld formularen på vores hjemmeside (https://k-h.dk/juleophaeng-2026) med navn, adresse og telefonnummer, så vi ved, hvor vi skal sende pakken hen. Vi pakker ophængene til dig, køber en pakkelabel, og sender pakken afsted. Det står dig selvfølgelig frit for, om du vil lægge ekstra til donationen, for at dække fragten. • Derefter sender du din donation via MobilePay til 86834. Du er selvfølgelig velkommen til at donere mere end de 150 kr. Hvis du vil give donationen via kort eller kontooverførsel, bedes du notere det i kommentarfeltet i formularen. • Hold øje med din mail og sms. Du får besked, når pakken er på vej, og når den ankommer til en pakkeshop nær dig. Som udgangspunkt sender vi ét sæt afsted pr. donation, men ønsker du at få tilsendt flere sæt, kan du skrive det i kommentarfeltet i formularen, selvfølgelig forudsat at donationen tilsvarer antal ønskede sæt. Kampagnen løber fra 1. november til 31. december Vil du være sikker på at få ophængene inden jul, skal du sende din donation og udfylde formularen på vores hjemmeside senest den 15. december.
KH·BLADET | 5
Seksualiteten er dybt lagret i alle mennesker AF MORTEN BIRKMOSE
”Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.” Med de ord indledte Ingelise Ørndorf i starten af juni sin undervisningsdag om seksualitet og udviklingshandicap for medarbejdere på Kristelig Handicapforenings bosteder. Et spændende og dilemmafyldt emne, vi gerne vil tilbyde mere viden om, fordi det er en vigtig del af livet for beboerne på vores bosteder. Ovenstående formulering stammer fra den globale sundmærksomhedspunkter, der kan påvirke seksualiteten hos hedsorganisation WHO’s tidligere definition af, hvad seksumennesker med udviklingshandicap: alitet er. Og ikke er. For seksualitet handler ikke kun om Krop, sanser og arousal; følelsesmæssig udvikling og det samleje og orgasmer, fik Ingelise Ørndorf slået fast. Seksusociale; samt kognition. alitet er noget dybere, som det også står i WHO’s definition: ”Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varKrop, sanser me og intimitet. Det udtrykkes i den måde, vi føler, bevæger os på, rører Det er, hvad der driver og arousal ved og bliver rørt ved.” os til at søge efter Sanserne registrerer stimuli fra omSeksualiteten er dybt lagret i alle verdenen og bearbejder dem til en kærlighed, varme mennesker og i evig udvikling. Den samlet oplevelse af vores omverden. påvirker både tanker, følelser og og intimitet. Hos mennesker med udviklingshanhandlinger i relation til os selv og dicap kan vi se, at nogle vil under- elandre mennesker og har stor betydler overreagere på sanseindtryk og ning for vores mentale og fysiske sundhed. have svært ved at bearbejde dem. For mennesker med udviklingshandicap kan der dog være Særligt muskel- og ledsansen, følesansen og den indre udfordringer med at skulle navigere i og ikke mindst forstå sans har stor betydning for vores seksualitet, fordi vi her deres egen seksualitet. har at gøre med vores krops koordinering og bevægelser (muskel- og ledsansen), hvordan det føles at røre et andet En af disse udfordringer er, fortalte Ingelise Ørndorf, at hvor menneske (følesansen), og hvordan vi oplever og oversætkroppen biologisk udvikler sig fra barn til voksen, så kan ter den oplevelse i vores indre til f.eks. glæde eller opstemtdet følelsesmæssige og/eller kognitive niveau hos den påhed (indre sans). gældende være på et andet niveau. Særligt er der tre op-
6 | KH·BLADET
Det kan give udfordringer med at mærke egen krop eller forstå signaler hos andre. Det kan også gøre det svært at mærke forskel på behagelig og ubehagelig kontakt, hvilket udfordrer evnen til at mærke egne og andres grænser. Og det kan være svært at tolke og forstå de fysiske signaler, kroppen sender, der relaterer sig til seksualiteten.
Følelsesmæssig udvikling og det sociale Den følelsesmæssige udvikling handler særligt om evnen til at forstå og regulere egne følelser og følger ikke nødvendigvis den fysiske alder eller det sproglige og kognitive niveau.
Vi skal være nysgerrige Hvordan seksualiteten opleves er ofte overset hos et menneske med udviklingshandicap, fortæller Ingelise Ørndorf, men ligesom hos alle andre er der også her et behov for at forstå og udforske, hvem jeg er som mand eller kvinde, og hvad jeg oplever romantisk og seksuelt. Det kan være svært at navigere i og tale om, og det er bestemt ikke alt, man som forældre og pårørende skal informeres om eller blande sig i. Men vigtigt er det, at vi alle forholder os til det.
Det gør vi bedst med en nysgerrighed på, hvad det er, der er på spil hos personen med et udviklingsVigtigst er det, at Udfordringen hos en person med handicap. Netop fordi seksualiteten vi alle forholder udviklingshandicap opstår, fordi en ofte er overset, kan det være en start velintegreret følelse er en kompleks os til det. sammen med dem at udforske, hvad affære, hvor du skal opleve og regide ved og forstår om deres egen strere de fysiske tegn på en følelse, krop og seksualitet med respekt for, du skal have en bevidsthed om tilstanden, og du skal kunat de selv bestemmer, hvad de har lyst til at dele, og at de ne forklare tilstanden med et begreb eller ord. Der, hvor der har ret til at træffe deres egne beslutninger. opleves udfordringer, kan vi som pårørende og medarbejPå Social- og Boligstyrelsens hjemmeside findes også dere hjælpe med at anerkende og italesætte, hvad det er, håndbogen ’Seksualitet på dagsordenen’, der på trods af de føler. at være udarbejdet til fagpersoner for den pårørende kan Noget andet, der spiller ind, er vores tilknytningsmønster. give en forståelse af seksualitet hos personer med udvikEt tilknytningsmønster handler blandt andet om, hvordan lingshandicap, og hvordan bosteder kan arbejde med dette vi søger tryghed, håndterer nærhed og afstand, og reagerer spørgsmål. ved stress og afvisning. Det dannes særligt i de første år af På hjemmesiden ligelyst.dk kan du finde undervisningsmavores liv, men formes gennem hele livet som en lagring af, teriale om seksualitet, der er udviklet af og for personer med hvad vores nervesystem har lært om relationer. udviklingshandicap. Her kan du som pårørende finde viden Netop fordi det er så afgørende for, hvordan vi indgår i reog få en fornemmelse af, hvad der er på spil hos personen lationer, er det særligt for pårørende og medarbejdere på med udviklingshandicap. Du kan også henvise til materiabosteder godt at være nysgerrig på, fordi det kan være en let eller I kan gå på opdagelse i undervisningen sammen, hjælp i forhold til at vejlede i sociale relationer og tale ind i med respekt for, at det ikke er alt, du skal involveres i. problematisk adfærd.
I forhold til det kognitive taler man blandt andet om eksekutive funktioner, hvilket dækker over de selvregulerende eller udførende kognitive funktioner. Det er f.eks. vores impulskontrol; evnen til at udsætte egne behov eller stoppe en handling. Vores fleksibilitet; evnen til at forstå forskellige perspektiver og håndtere afvisning. Vores selvmonitorering; evnen til at kunne registrere egne handlinger og justere adfærd efter situationen. Alt dette udfordres i varierende grad af et udviklingshandicap. I forhold til seksualiteten betyder det, at man ofte har brug for hjælp til at sætte grænser, forstå hvad samtykke er, at navigere i relationer, forstå sociale koder, italesætte følelser og håndtere afvisninger.
FAKTA
Kognition Definition på seksualitet ”[Seksualitet er et] centralt aspekt af at være menneske gennem hele livet [og] omfatter køn, kønsidentiteter og -roller, seksuel orientering, erotik, nydelse, intimitet og reproduktion. Seksualitet opleves og udtrykkes i tanker, fantasier, ønsker, overbevisninger, holdninger, værdier, adfærd, praksisser, roller og relationer. Selvom seksualitet kan omfatte alle disse dimensioner, opleves eller udtrykkes de ikke altid alle. Seksualitet påvirkes af samspillet mellem biologiske, psykologiske, sociale, økonomiske, politiske, kulturelle, juridiske, historiske, religiøse og spirituelle faktorer.” Verdenssundhedsorganisationen (WHO), 2025 KH·BLADET | 7
Vi må have seksualitet på dagsordenen AF MIRIAM RANDI BJERG GREGERSEN
Alice Norup Mogensen, socialpædagog og seksualvejleder.
Når man taler om seksualitet på et bofællesskab, falder tanken ofte først på kærester, sex eller prævention. Men i virkeligheden er seksualitet et langt bredere begreb. Det handler om relationer, nærhed, identitet, følelser og retten til at leve et liv på lige fod med andre. For seksualvejleder Alice Norup Mogensen er det afgørende, at seksualitet ikke bliver et emne, man kun taler om, når der opstår problemer. ”Jo mere vi tør tale om seksualitet, desto bedre bliver vi til at støtte beboerne i deres ønsker, hvorved vi kan skabe øget trivsel.” Seksualitet er en del af livet for alle mennesker, også mennesker med udviklingshandicap. Derfor er det et tema, der naturligt hører hjemme i det pædagogiske arbejde på Hjertebo, hvor Alice arbejder, og på de andre bofællesskaber som er tilknyttet Kristelig Handicapforening .
Mere end sex Alice er uddannet socialpædagog fra Diakonhøjskolen i 1995, og tog i 2017 en etårig uddannelse som seksualvejleder på VIA. Hun har arbejdet i mange år på Hjertebo, men har også været kaldt ud til flere af de andre bofællesskaber, som er tilknyttet KH, for så vidt vi ved er der ikke længere andre seksualvejledere end Alice tilbage på bofællesskaberne. Med sin erfaring ved hun, at seksualitet kan være svært at få i tale på mange af bofællesskaberne, og hun er ikke i tvivl om, at det bunder i misforståelsen der sker, når seksualitet bliver reduceret til at handle om sex. ”Vi kommer ofte til at tænke for snævert om seksualitet. Men seksualitet er en del af det at være menneske, og derfor er det også en del af hverdagen for mennesker med et udviklingshandicap,” siger Alice. På bofællesskaberne kommer seksualitet til udtryk gennem ønsket om nærhed, kærlighed, relationer, identitet, berøring og fællesskab. Nogle drømmer om en kæreste. Måske bare for at have en at sidde ved siden af. Andre har behov for større forståelse for egne følelser, og andre igen har brug for støtte til at sætte egne grænser eller til at lære at respektere andres grænser.
8 | KH·BLADET
”Der er selvfølgelig også beboere, som er seksuel aktive eller har en seksuel adfærd, hvor det kan kræve en faglig viden og indsats, for at skabe et sundt og respektfuldt miljø,” siger Alice. Beboernes seksualitet dukker altså op i mange forskellige situationer i hverdagen og ikke kun i samtaler om seksuelle forhold. Derfor har Alice et håb om, at misforståelsen kan blive aflivet, for ”selvfølgelig bliver samtalen om at støtte beboerens seksualitet svær, hvis man sætter lighedstegn mellem seksualitet og sex, og samtidig har et ønske om at bevare en værdi om at sex hører til i et ægteskab,” siger Alice, helt uden bebrejdelse i stemmen.
Viden og dialog skaber tryghed Når de får samtalen om seksualitet i gang blandt medarbejderne, opstår den næste udfordring. Der findes nemlig ingen tjekliste til seksualitet. ”Indsatsen skal tilpasses den enkelte beboer, og ofte begynder arbejdet med noget grundlæggende: følelser, selvværd, identitet og grænsesætning”, siger Alice, og understreger samtidig, at faglig viden alene ikke er nok. For at kunne støtte beboerne bedst muligt er det nødvendigt at tage udgangspunkt i den enkelte beboer, beboerens kognition, behov, historie og relationer. Samtidig er det også en forudsætning, at der er dialog om seksualitet, så emnet drøftes blandt medarbejderne, ledelsen, bestyrelsen og de pårørende, for ”arbejdet med seksualitet er også afhængigt at vores menneskesyn, hvordan vi forstår seksualitet og hvor vi sætter grænsen mellem omsorg og selvbestemmelse,” siger Alice. ”For hvis vi ikke har ord for dét, hvordan skal vi så håndterer situationer, hvor vi er uenige?”
Behov for fælles retningslinjer Ifølge Alice er det derfor vigtigt, at seksualitet kommer på dagsordenen flere steder i organisationen.
”Det bremser et nødvendigt fokus, hvis der er modstand på at have seksualitet på dagsordenen, for det vanskeliggør personalets mulighed for at begå sig inden for emnet, også i forhold til rettigheder,” siger Alice. Hun oplever, at modstanden kan bunde i en bekymring for overgreb og grænseoverskridende adfærd og krænkelser mellem beboerne. ”Men så er der jo netop brug for, at personalet er uddannet og udrustet til at beskytte og støtte beboerne.” Alice fortæller: ”I 70’erne var mange forældre til børn med udviklingshandicap jo meget bekymrede over, hvilken konsekvens udviklingen med den frie kærlighed, p-piller og porno fik for deres forsvarsløse unge mennesker. Fair nok. KH opstod og der er lagt en linje,” siger hun og understreger, at hvis man vil fortsætte den linje, er det langt fra løsningen, at fortsætte med at holde seksualitet af dagsordenen. Der må flere retningslinjer til, for at personalet ikke står alene med egne meninger og beslutninger, hvor de kan komme til at overskride beboerens behov, grænser og rettigheder. Samtidig har hun stor forståelse for de pårørende: ”De sidder med en stor bekymring, og nogle gange berøringsangst, for det kræver sit at mødes i den samtale, og stole på, at personalet tager hånd om de dilemmaer der opstår på en respektfuld og værdig måde. Når der skabes et rum for samtalen, som fælles retningslinjer og seksualpolitik kan skabe, så bliver det lettere at håndtere de dilemmaer, som uvægerligt opstår. En seksualpolitik giver ikke svar på alle spørgsmål, men den kan skabe et fælles udgangspunkt og tydeliggøre, hvordan man ønsker at arbejde med seksualitet, selvbestemmelse og grænsesætning. Ikke mindst kan den give medarbejderne støtte i situationer, hvor hensyn og værdier kolliderer.
Værdier som kompas Netop derfor oplever Alice, at bofællesskabernes grundlæggende værdier kan være en vigtig støtte i arbejdet med at udarbejde seksualpolitikker. ”Vores værdier om respekt, næstekærlighed, omsorg og værdighed giver et fælles udgangspunkt for vores pædagogiske arbejde,” siger Alice. Værdierne minder os nemlig om, at seksualitet, som alt andet, ikke først og fremmest handler om regler, men om mennesket. Værdierne hjælper også allerede nu medarbejderne til at støtte beboerne i at sætte egne grænser, respektere andres grænser og træffe valg om deres eget liv. De kan altså også være med til forstå seksualitet som en naturlig del af det at være menneske. Og så bliver seksualitet ikke noget der skal kontrolleres, men noget der skal rammesættes, så den kan leves på en tryg, ansvarlig og værdig måde. Men der er brug for noget mere. ”Det er en meget lang proces at få udarbejdet en seksualpolitik”, fortæller Alice, men opfordrer samtidig til, at bestyrelser, personaler og pårørende på bofællesskaberne finder modet frem til at få seksualitet på dagsordenen, og sætte gang i processen.
Hvordan forholder man sig som forælder til sit voksne barns seksualitet, når barnet har et udviklingshandicap? AF MIRIAM RANDI BJERG GREGERSEN ”Han har de samme drømme som alle andre” En mor til en voksen søn med udviklingshandicap fortæller, at spørgsmål om kærlighed og seksualitet fylder mere, efterhånden som hendes barn er blevet ældre. Sønnen drømmer om at få en kæreste, blive gift og stifte familie. Det er ønsker, han deler med mange andre unge voksne. Men som mor oplever hun også, at nogle af drømmene kan være svære at indfri. Hun fortæller, at det ikke altid er let at vide, hvordan man skal forholde sig som forælder. På den ene side er sønnen voksen og har ret til et privatliv. På den anden side er der stadig situationer, hvor han har brug for støtte og nogen at tale med. I familien tales der åbent om emner som kærester, følelser og seksualitet. Samtidig er det en balancegang. Forældrene ønsker at være til rådighed, men de er også opmærksom på, at nogle ting hører privatlivet til, så den dybe snak, eksempelvis om hvad ornani gør ved en, har de forsøgt at lægge over til andre nære relationer. Kærlighed fylder meget i sønnens liv. Han har haft kæreste og oplevet både forelskelse og sorgen over, at et forhold sluttede, som også smitter af på familien. Hun fortæller, at det sværeste som forælder ikke nødvendigvis er at tale om seksualitet. Det er snarere at se sit barns længsel efter nærhed og fællesskab og vide, at man ikke kan opfylde den for ham. ”Mit barn har jo akkurat de samme drømme og ønsker som de andre søskende havde. Mit barn ønsker sig at blive gift, ønsker sig, at de skal have sex, og ønsker sig, at de skal blive en lille familie.” Redaktionen kender identiteterne bag udtalelserne, men af hensyn til de involverede holder vi her fortællingen anonym. Informanten her er anonym, og det er netop et udtryk for, hvor sårbart det kan være at tale om seksualitet. Særligt om sit barns seksualitet. Men ikke desto mindre er det vigtigt, at seksualitet kommer på dagsordenen, med respekt og ærlighed.
KH·BLADET | 9
En flok gutter fik et sidste billede med Tove.
Kajkager til alle!
Kajkager, hilsner og afskedsreception
AF MIRIAM RANDI BJERG GREGERSEN
Årets Frøfestival havde et særligt programpunkt, hvor efterskolens spisesal fik scene og ekstra stole, for vi skulle sige tak til Tove, som gik på pension den 31. oktober. Spisesalen er altid farvet af en broget flok mennesker på frøfestival, men til kaffetid lørdag den 3. oktober var den ekstra broget, for rigtig mange af foreningens venner var mødt op for at give Tove en god afsked. Gavebordet var fyldt op og mange skrev og tegnede hilsner til Tove, som hun fik med hjem. Mens de mange fremmødte spiste kajkager, holdt formand Thomas Bjerg Mikkelsen en tale til Tove, ud fra et maleri, som han havde fået malet til Tove af Henrik Højlund. En sangfugl med et hjerte, som lever mellem kaktusser og blomster, var motivet. ”Det symboliserer, at i dag er det både en vemodig og glædelig dag, for i Kristelig Handicapforening ved vi, at livet det leves imellem kaktusser og blomster,” sagde Thomas, og beskrev, hvor godt det har været for foreningen at have Tove som landsleder, så selvom det er vemodigt at den tid stopper nu, så er det glædeligt, at den var der.
Fuglens hjerte symboliserer vores kerneord Elsket og Værdifuld, og Thomas fremhæver, hvordan Toves nærvær og menneskelige varme og kompetencer har været med til at kerneordene har fået liv. Han sammenlignede også Tove med sangfuglen på maleriet, som fylder en del, ligesom Tove har gjort i det store fællesskab i foreningen. På side 2 har Thomas dedikeret sin leder til Tove, så der kan du læse nogle flere fine ord om, hvad Tove har givet til KH. Eva Møller gav, som repræsentant for lederne, en hilsen på vegne af bofællesskaberne. Hun gav udtryk for stor taknemlighed over det, Tove har givet til bofællesskaberne gennem de sidste 10 år. Særligt for at være en fremtrædende, autentisk, rummelig og nærværende karakter, både som landsleder og som menneske: ”Tak for at have sat spor hos os alle sammen.” Tove selv afsluttede den lille talerrække. ”Mit møde med KH for 10 år siden har været epokegørende for mig, for I har vist mig sider af livet, som jeg ikke kendte på tæt hold. I har vist mig, hvordan livet kan leves i tro og tillid til Gud. Frimodigheden i troen, som I har vist mig, har været et kæmpe forbillede for mig.” Hun udtrykker også taknemlighed over de mange relationer hun har fået i hele landet, for den hjertelighed hun er blevet mødt med på bofællesskaberne, og for den åbenhed forældre og pårørende har vist hende. Der lød også en
10 | KH·BLADET
særlig tak og ros til det faglige personale på bofællesskaberne og til lederne, Frøstruphave, landsbestyrelsen, landskontoret og hendes familie. Og på ægte Tove-maner, sluttede hun af med: ”En særlig tak til alle jer, jeg ikke har nævnt, tak til jer, fordi I har bakket op og støttet op på mange forskellige måder båret med. Af hjertet tusind tak.” I bedste Frøfestival-stil, stak Frøen kort forbi for at give Tove et knus, og ønske hende en god fremtid. Nu har vi sendt Tove på pension, men vi kan nok godt regne med at det ikke er et farvel, men blot et ”på gensyn”, for Thomas inviterede hende til at blive ved med at deltage i foreningen. Og mon ikke hun får svært ved at lade være?
Fik du ikke sendt en hilsen til Tove, så kan du frem til 31. december 2026 uploade en videohilsen via linket i QR-koden.
NYHED Vi har i år fået et online efterårs- og julelotteri, så vi kan indsamle endnu flere midler til at arbejde på, at skabe kristne hjem for mennesker med udviklingshandicap, støtte op om familier, som har særlige udfordringer inde på livet, og sprede budskabet om at alle er elskede og værdifulde! Der er nogle skønne præmier, som alle bliver udtrukket blandt de købte lodder når lotteriet slutter den 31. december 2026.
Toves familie dukkede fuldtalligt op.
Thomas Bjerg Mikkelsen og hans datter, Clara, startede receptionen med et tryllenummer.
Der bliver udtrukket et gavekort til Hotel Vejlefjord, forskellige størrelser Smartbox-gavekort og selvfølgelig vores nye t-shirt. Så gå ind på lotteri.k-h.dk og læg nogle lodder i puljen, og vær samtidig med til at støtte Kristelig Handicapforenings arbejde. TAK FOR STØTTEN!
Frø stak hovedet forbi for at sige tak til Tove.
Eva Møller holdt en tale på vegne af bofællesskaberne.
Mange skrev og tegnede kort til Tove.
Tove fik et maleri af landsbestyrelsen. KH·BLADET | 11
AF MIRIAM RANDI BJERG GREGERSEN
Selvom energien er høj, der er mange programpunkter og alle er godt trætte efter weekenden, så er trætheden det hele værd! For Frøfestival er lig med livsglæde, fællesskab, kærlighed, venskaber, musik, dans og samtidig ro til sammen at høre om Jesus og synge lovsange til Gud. I år var der særlig meget musik på programmet, for temaet var Frøfestival til Melodi Grand Prix. Fredag aften var der koncert med Melodi Grand Prix Orkesteret, som spillede alle de skønneste sange fra Melodi Grand Prix. Lørdag var der hele to koncerter. Om formiddagen kom Jens Green med band og spillede gode, kendte lovsange med lækkert musik og en direkte opfordring til at synge med og være med. Koncerten foregik nemlig ikke oppe på scenen, men nede på gulvet. Om aftenen kom Claes Wegener, tidligere deltager i Melodi Grand Prix, med et stort band og flere sangere og gav den gas med lækre toner, gospel og en dejlig blanding af andre sange og salmer. Derudover var der lovsangsaften for eleverne fredag aften. Og ej at forglemme vores helt egen ”koncert”, hvor i alt 27 solister og grupper gav et nummer fordelt over talentshows fredag og lørdag. Talentshowene betyder noget helt særligt for deltagerne, hvor de præsenteres mens de modtager store bifald fra publikum. I år udførte Tobias Ingemansen og Benjamin Bæk på fornemste vis rollen som medvært. Mange elsker at optræde, og frøfestivals talentshow er deres helt egen scene!
12 | KH·BLADET
Der foregår selvfølgelig også en masse andet end musik på Frøfestival, og både dagligstuen og stillerummet blev brugt flittigt. Noget af det skønne ved Frøfestival er, at selvom mange kommer i grupper fra bofællesskaberne, eller kommer med deres familier eller andre pårørende, så kan man hurtigt spotte nye grupper og interaktioner på kryds og tværs, også med eleverne fra efterskolen. Det er heller ikke sjældent at få en kommentar som: ”Jeg kan godt huske dig”, eller overhøre en samtale, hvor nogen lige er stødt ind i hinanden, og siger: ”Hvad er det nu du hedder?” Jeg tillader mig at blive lidt personlig, for noget af det der særligt rørte mig i år, var under Thomas’ tale til Toves afskedsreception. Han nævner vores kerneord, Elsket og Værdifuld, og bag mig udbrød en deltager ”det er mig”. Måske er det lige netop det, at alle på Frøfestival ved, at de er elskede og værdifulde, der gør, at den fysiske energi, det kræver at være afsted én eller flere dage, er et lille offer sammenlignet med, hvor meget man får med sig hjem af åndelig og sjælelig næring.
(Årets billeder er taget af Henning Maagaard, Andreas og Morten Bjerg Gregersen og landskontoret)
Frøfestival er og bliver et højdepunkt i Kristelig Handicapforening!
KH·BLADET | 13
Vox-pop Frøfestival 2026
Hvad kan du allerbedst lide ved at være på Frøfestival? Per
Carl-Aksel
Jeg er med på Frøfestival, fordi jeg godt kan li at få nogle gode oplevelser, og komme afsted hjemmefra. Jeg har været med på Frøfestival 7-8 gange, og har altid syntes det har været sjovt at være med. For mange år siden har jeg også selv gået på Frøstruphave som elev, og der havde jeg en god tid, så jeg glæder mig altid til at komme til Frøfestival, så jeg kan komme og sove på skolen igen.
Det var min første gang på Frøfestival, og jeg var ledsager for Jonas. Vi havde en fremragende weekend på Frøfestival. Festivalen var fuld af liv, hjertevarme og nærvær. Det var en utrolig livsbekræftende weekend, og jeg er helt sikker på, vi kommer igen til næste år. Man møder en helt masse fantastiske mennesker fra hele Danmark og mødes i øjenhøjde.
Det har været sjovt med Melodi Grand Prix. Det har været nogle gode koncerter med sang og musik. Samtidig har vi også fået rigtig god mad. Fredag aften fik vi steg med kartofler og lørdag aften fik vi kyllingespyd, frikadeller og flødekartofler. Jeg kommer igen næste år.
Arvid Det er sjovt at være på Frøfestival. Det sjoveste på Frøfestival er at hoppe sammen med efterskoleeleverne til god musik. Og så får vi god mad, jeg kan godt lide den gode mad vi får på Frøfestival. Boller, tomat, pikantost. Det allersjoveste er at være sammen med drengene. Drengene på efterskolen er meget stærke og seje. De er med på næsten alt.
14 | KH·BLADET
Jeg kan også godt lide, at der generelt bare var styr på tingene, masser af livsglæde og fest og farver. Alt det praktiske på festivalen fungerede godt, og Frøstruphave Efterskole og deres elever var nogle utroligt gode værter og rammer for festivalen.
Mindeord Maiken Vaa Torsdag den 28. maj måtte vi på Elmebo sige farvel til vores ven igennem mange år. Maiken havde været syg i en periode, og hun sov stille ind med velkendte mennesker omkring sig. Maiken blev født i Søborg og voksede op flere steder på Sjælland, men har i perioder også boet i udlandet med sin familie. Den 1. marts 1996 flyttede Maiken ind på Elmebo. Så i foråret kunne vi fejre, at Maiken havde boet 30 år på Elmebo - 30 år, hvor Maiken var en skøn del af Elmebos hverdag, og havde sin plads i beboergruppen. Igennem mange år var Maiken med på den fælles ferietur, der blev arrangeret af Kristelig Handicapforening, så hun var et kendt ansigt for mange beboere og medarbejdere på de andre KH-bofællesskaber. Maiken har altid været en glad kvinde, der var med på fest og farver. Maiken kunne i sine yngre dage ikke få nok, når der var mulighed for dans og musik. De senere år gik Maiken ikke på arbejde, men hyggede sig med at gå ud i fællesarealerne og hygge med medarbejdere og beboere. Der blev kigget fotoalbum og fortalt gamle historier fra hendes tid på Elmebo. Maiken nød det tætte samvær med andre beboere og medarbejdere, og der er mange gange hygget med vendespil, Matadorquiz og kreative aktiviteter. Maiken så meget frem til besøg fra sin familie - mor, søster og svoger, 2 brødre og svigerinder og deres søde børn. De andre beboere fortæller om Maiken, at hun var deres ven. De nød hendes mange grin og sjove kommentarer. Nu ved de og vi alle, at Maiken har det godt hjemme hos Jesus. Da Maiken blev sunget ud fra Elmebo, var beboerne samlet og der blev sunget godt med på ”Ingen er så tryg i fare som Guds lille børneskare.” Til sidst blev der afspillet Kandis’: ”Hotel Himmel”, med fællessang og dans lige i Maikens ånd. Bisættelsen fandt sted i smukke omgivelser i Vinderød kirke med deltagelse af familie, beboere, nuværende og tidligere medarbejdere. Ære være Maikens minde.
Kirstine Dalsgaard Pedersen Kirstine døde fredag den 31. juli 2026, omgivet af sine nærmeste. Kirstine var blandt de første beboere, der i 1988 flyttede ind, og Kirstines mor var en af initiativtagerne til at oprette bofællesskabet Solglimt. Hun var oprindeligt fra Fur. Det var hun meget stolt af, og hun talte ofte om sin store, dejlige familie. Efterhånden blev Solglimt også Kirstines familie, og hun har budt mange nye medbeboere velkommen gennem årene. Kirstine rummede stor omsorg og kærlighed, og hun gjorde altid sit til, at alle skulle føle sig hjemme på Solglimt. Kirstine blev 61 år. Hun havde den store glæde at fejre sin 60-års fødselsdag for 1½ år siden sammen med sin store, dejlige familie. Sit sidste besøg på Fur havde hun den 24. juni 2026 – og kort tid efter begyndte hendes helbred at svigte. Kirstine vil blive savnet af os alle på Solglimt, ikke mindst af Gert, som var hendes kæreste i mere end 30 år. Ære være Kirstines minde.
KH·BLADET | 15
Bibelcamping med hjerte, mund og hænder Mange havde fundet vej til Mørkholt, nogle for at være på besøg en dag og andre for at sætte campingvogn eller telt op eller leje en hytte for hele ugen. Mange bofællesskaber deltog og både swimmingpool, minigolf og fjorden blev besøgt. Det samme gjorde flere familier, hvor forældre og søskende havde valgt ugen som sommerens fælles ferieoplevelse. Hver formiddag var vi sammen til en morgenandagt, og derefter var der mulighed for at male, tegne, bygge med Lego, lave fine perleophæng og i det hele taget bare hygge sig. Vi havde besøg af tryllepræst Jørgen Johansen, multikunster Hans Jørn Østerby, Anne Marie Najbjerg og Oddrun Rønne. Alle fortalte om Bibelen og det allervigtigste budskab om, at Gud elsker os og altid vil være hos os. Det gjorde Iversen Band også, da de den sidste aften gav koncert. Ugen sluttede med Gudstjeneste ved Sprint. Bibelcampingens Gospel Kids kor øvede flere gange i løbet af ugen og medvirkede også til gudstjenesten. Tak for en dejlig uge!
Udskiftning i landsbestyrelsen Birgit Lodahl har indtil i sommers siddet i landsbestyrelsen som repræsentant for bofællesskaberne. Da hun er gået på pension, har Eva Møller, forstander fra Sydhjørnet, overtaget pladsen i bestyrelsen. Tak til Birgit, og velkommen til Eva.
Årets hovedgevinst Stort tillykke til vinderne af 1. præmien ved årets lodseddelsalg. Rigtig god ferie til Mette, Jesper og døtrene Johanne og Mathilde. Mette er særlig glad, fordi hun har købt sit lod hos Only By Grace – et sted hun også har et særligt hjerte for, da hun i efteråret også er at finde i forretningen i Herning. Stor tak til alle som har støttet Kristelig Handicapforening ved at købe vores skrabelodder!
16 | KH·BLADET
Bevilling til det kommende bofællesskab i Tåstrup Den selvejende institution Bofællesskabet Storkøbenhavn har modtaget en donation på 25 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond til etableringen af et bofællesskab i Taastrup. Derudover har projektet modtaget støtte fra Helsefonden og Elsass Fonden på samlet 5 millioner kroner. Gennem otte år har en stor gruppe pårørende arbejdet på projektet med bistand fra Kristelig Handicapforening. Og med donationen fra Den A.P. Møllerske Støttefond kan man nu endelig realisere projektet om et bofællesskab, hvor mennesker med handicap kan få eget hjem i et stærkt og omsorgsfuldt socialt miljø baseret på et kristent værdigrundlag. Bestyrelsen for Bofællesskabet Storkøbenhavn er meget taknemmelig for det enormt stærke og respektfulde samarbejde gennem hele processen, for donationen fra Den A.P. Møllerske Støttefond og for Taastrup Menighedshus, der overdrager deres ejendom på Solsortevej vederlagsfrit til projektet. Og så glæder vi os (virkelig meget!) til at se de første spadestik! Læs mere om projektet og bestyrelsen på vores hjemmeside under Bofællesskaber - Storkøbenhavn.
Skabelon til Livsfortællinger I samarbejde med forkyndelsesnetværket, som består af personale fra bofællesskaberne, har vi udarbejdet et redskab til at få nedskrevet beboernes livsfortællinger. Materialet tager udgangspunkt i det hele menneskes historie, og indeholder derfor både spørgsmål om barndommen, familien og hverdagen, traditioner, troens betydning og livskvalitet. Til årets forældrecafé på Frøfestival præsenterede Tove Søgaard materialet for forældrene, hvilket gav anledning til mange gode tanker og refleksioner, og vi håber derfor, at materialet ikke bare er et redskab til personalet på bofællesskaberne, men også til de pårørende. Brug den endelig! Man kan finde skabelonen på vores hjemmeside under Ressourcer > Forkyndelsesmateriale > Skabelon til livsfortællinger.
Velkommen til årsmøde 2027 Kristelig Handicapforening indkalder hermed til generalforsamling Lørdag den 13. marts kl. 9.30 - 15.30 på Olgasvej 14 i Vejle Udover generalforsamlingen vil der være foredrag med Daniel Øhrstrøm, som er teolog, journalist, salmedigter, forfatter og foredragsholder. Foredraget har titlen: ’Det er om natten, man ser nordlys’ og om det skriver Daniel selv: ”Sommetider kan svære tider blive til uventede velsignelser. Det erfarede jeg selv, da jeg pludselig blev alvorlig syg i 2022. I dag har jeg det heldigvis godt igen, men jeg beskriver nu mit sygdomsforløb som et “skanningsbillede af det vigtigste i tilværelsen”. Du kan allerede tilmelde dig til årsmødet og generalforsamlingen nu: https://www.collect.nu/KHF/Årsmøde2027 eller via QR-koden. Find mere information om årsmødet og generalforsamlingen på www.k-h.dk
KH·BLADET | 17
Book KH til et besøg i din kirke/forening her
Kalender 13. marts
Læs mere på k-h.dk/kalender
Årsmøde 2027
!
RT I H S t NY T
fåe shoppen nu r a h KHKH
.
en i
Køb d
. 150 kr
LivogJob Fonden S/I
Stubbekøbing - et særligt sted til særlige behov STU-uddannelse og beskyttet beskæftigelse med botilbud til unge mellem 17 og 30 år. Der er 16 pladser og handicaptilgængelighed overalt. Hverdagen veksler mellem teoretiske og praktiske fag, praktikker, arbejde og lokalt engagement. LivogJob Fonden er oprettet af Luthersk Mission. Kontakt LivogJob på tlf 54441705 mail@livogjob.dk • www.livogjob.dk
Modtager du vores nyhedsmail? Vi gør os umage for at dele de vigtigste nyheder fra Kristelig Handicapforening én gang om måneden, og drømmer om, at vi kommer i kontakt med alle vores medlemmer den vej. Får du den ikke, så tilmeld dig Kristelig Handicapforenings nyhedsmail via QR-koden eller på www.k-h.dk
18 | KH·BLADET
Kristelig Handicapforening Formål: Kristelig Handicapforening har til formål på evangelisk-luthersk grund: • at fremme forkyndelsen af det kristne budskab blandt handicappede og deres pårørende. • at fremme oprettelse af kristne bofællesskaber for handicappede og varetage disses interesser. • at varetage de handicappedes sag generelt til bedste for de handicappede og deres familier. Landskontor JB71, Jens Baggesens Vej 71 8200 Århus N | tlf. 8741 0138 | mail: info@k-h.dk |web: www.k-h.dk Formand Thomas Bjerg Mikkelsen tlf. 6010 7880 | mail: formand@k-h.dk Landsleder Jakob Fischer-Nielsen tlf. 3035 0138 | mail: jakob@k-h.dk
Event- og sekretariatskoordinator Hanne Damtoft Sangill tlf. 2374 0138 | mail: hanne@k-h.dk Kommunikations- og sekretariatskoordinator Miriam Randi Bjerg Gregersen tlf. 2934 0138 | mail: miriam@k-h.dk
Bliv medlem | Henvendelse via hjemmesiden eller landskontoret. Kontingent | 275 kr. for enkeltpersoner og 450 kr. for par om året. Støt | Kristelig Handicapforening er afhængig af andres gavmildhed. Du kan støtte foreningens arbejde økonomisk med enkelte bidrag, betænkning i arv og som fastgiver med automatiske betalinger i selvvalgt interval. Læs mere på k-h. dk/stoet-kh/ Giv en gave i dag | via MobilePay ved at scanne QR-koden eller skriv 86834 i modtagerfeltet. Fra maj 2025 er der nyt kontonummer til donationer: Reg.nr. 9570 Kontonr. 13954976.
Ledige boliger i bofællesskaberne • Der er pt. ingen ledige boliger
Er du pårørende til et menneske med udviklingshandicap, som ønsker en lejlighed i et af bofællesskaberne tilknyttet Kristelig Handicapforening. Kontakt da Jakob Fischer-Nieslen på jakob@k-h.dk eller tlf. 30 35 01 38 for en plads på interesselisten – den centrale oversigt over potentielt kommende beboere.
Bofællesskaber Elmebo Elmevej 4 B | 4293 Dianalund | tlf. 5828 6890 |web: elmebo.dk
Hjertebo Hvamvej 105 | 9620 Aalestrup | tlf. 8776 9000 | web: hjertebo.dk
Sydhjørnet Grønnegade 3 | 6580 Vamdrup | tlf. 2452 8998 | web: sydhjornet.dk
Frøjkgården Thorsvej 71 | 7500 Holstebro | tlf. 9611 6790 | web: frojkgaarden.dk
Kernehuset Rugvænget 60 | 8643 Ans | tlf. 8688 8628 | web: kernehuset-ans.dk
TreHusE Frødalen 5 | 2630 Høje-Taastrup | tlf. 4330 0070 | web: trehuse.dk
Skærvebo og Annekset Haremarksvej 76 | 8723 Løsning | tlf. 7565 0990 | web: skaervebo.dk
Valmuen Kannikevangen 12 | 3720 Aakirkeby | tlf. 5697 0717 | web: valmuen-aakirkeby.dk
Ganerbo Klostervej 108 | 6900 Skjern | tlf. 9736 1929 | web: ganerbo.dk Heragården Koustrup Allé 15 B, Lind | 7400 Herning tlf. 9627 3100 | web: heragaarden.dk
Solglimt Nørrevænget 1 | 7480 Vildbjerg | tlf. 2469 7800 | web: solglimt-vildbjerg.dk
Østbækhjemmet Industrivej 19 | 6870 Ølgod | tlf. 7524 5947 | web: ostbaekhjemmet.dk KH·BLADET | 19
ANDAGT
Taknemmelig
AF TOVE SØGAARD TIDL. LANDSLEDER FOR KRISTELIG HANDICAPFORENING
Mit møde med Kristelig Handicapforening for godt 10 år siden, har været epokegørende for mig. I har vist mig sider af livet, som jeg ikke kendte på så tæt hold, I har vist mig, hvordan livet kan leves i tro og tillid til, at Gud er med os, og at vi må tage Ham på ordet. Den tillid og den umiddelbarhed, som jeg har mødt, er beundringsværdig, og det er den, fordi den åbner op for at relationer og venskaber kan udvikles. Ordene om at du er OK, og jeg er OK bliver ikke bare ord, men får værdi, fordi de bliver vist i handling. Invitationen til at være i hinandens nærvær er ægte og helt til at stole på. Det betyder også at nye relationer og venskaber bliver skabt med et langt mindre forbehold, hold fast ved det, det gør det langt nemmere at være ny i fællesskabet. Frimodigheden i troen har været et meget stort vidnesbyrd for mig. Det har jeg blandt andet mødt, når der har været mulighed for at fortælle om det, som bekymrer. For der er frimodighed til at lægge bekymringerne over til Gud. Så er en man kender syg, spørger man om forbøn.
Når vi har været sammen, har begejstring og glæden ved at synge smittet og gjort det lettere for alle at synge og danse. Vi er ikke perfekte, men glæden er unik Vi har delt det på Store Workshopdag, på Camping til Hjerte, Mund og Hænder og på Frøfestival, hvor jeres frimodighed er et kæmpe forbillede for mig. Jeg tænker ofte på en sang som har følgende tekst: Jeg er nemli’ taknemli’ For det liv som jeg har få’t Jeg er nemli’ taknemli’ For den dag som nu er gået Nu kan jeg sove trygt for universets skaber er hos mig Jeg er nemli’ taknemli’ for at være barn af dig.* Jeg er nemli´taknemli´ for de mange relationer og venskaber som jeg har fået i mødet med Kristelig Handicapforening. De har sat spor i mig og jeg bærer dem med mig.
* Tekst fra Gospel-kids-sangen ”Nemlig taknemlig” af Andreas Kildahl Fibiger.