INDHOLD
Er du den nye landsleder i Kristelig Handicapforening?
4 | Tak for et berigende fællesskab
8 | Det er ikke handicap pet, der er problemet! | Genopbyg tilliden på handicapområdet
10 | Testamente er vigtigt for alle
LEDER
TAK FOR DE SPOR, I HAR SAT I MIG
Kære læser!
13 | Hjerte. mund og hænder bibelcamping
14 | Invitation til Frøfestival 2026
15 | Mød Ganerbos nye leder
Kursus i Sanseintegration og Low arousel
Jeg skriver denne leder og ved, at det er en vigtig en af slagsen for mig.
Inden næste blad udkommer, har der været skiftedag på posten som landsleder i Kristelig Handicapforening, da jeg den 1. november går på pension. De seneste 10 år har det været min glæde at stå i spidsen for en organisation, som har en vision og mission om at række ud til mennesker med et særligt behov og at være en støtte til pårørende, netværk, ledere og ansatte i organisationer, som er tilknyttet foreningen.
20 | Til eftertanke
KH BLADET
Medlemsblad for Kristelig Handicapforening
Forside: Formand Thomas Bjerg Mikkelsen
Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri
Ansvarshavende redaktør: Tove Søgaard
Redaktør: Miriam Randi Bjerg Gregersen
Næste nummer udkommer: Uge 47 2026
Det har været en opgave af en helt særlig karakter. Mødet med alle jer, som har krydset min vej, har sat varige spor hos mig. I har gjort et meget stort indtryk og lært mig, hvor stor værdi forskelligheder i fællesskaber giver, og hvordan mødet med andre mennesker uden forbehold giver nye muligheder, som jeg kan risikere at gå glip af, hvis jeg ikke giver et venskabet en chance. Uanset hvor i landet jeg har haft mulighed for at fortælle om Kristelig Handicapforening og om det liv, der leves både til hverdag og til fest, og hvordan vi fejrer succeser og støtter hinanden i svære tider, så har det været mit ærinde at fortælle, at alle har en ukrænkelig værdi og er højt elsket af vores himmelske Far. Elsket og Værdifuld.
Det er SÅ vigtig en sag, og derfor håber jeg også, at I alle vil tage del i at gøre stillingsannoncen kendt i jeres netværk, via forskellige berøringsflader, på arbejdspladser og i menigheder, så vi sammen kan finde den helt rigtige til at føre det arbejde videre. Annoncen ses på side 3.
Del også meget gerne opslaget, når I ser det på de sociale medier.
Heldigvis er der stadig god tid til, at jeg forlader posten som landsleder, og jeg glæder mig til en sommer med camping ”Med hjerte, mund og hænder”. Se side 13. Og inden vi får set os om, er det igen tid til Frøfestival. Der er en invitation på side 14. Jeg glæder mig til, at vi forhåbentligt ses.
Rigtig god sommer og god læselyst!
Tove Søgaard
Er du den nye landsleder i Kristelig Handicapforening?
Vi søger en landsleder, som brænder for arbejdet med mennesker med udviklingshandicap og ønsker at stå i spidsen for en organisation med et evangelisk-luthersk værdigrundlag.
Du får ansvar for at omsætte foreningens formål til konkret praksis og for at styrke formidlingen af det kristne budskab blandt mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende. Samtidig skal du udvikle og understøtte kristne bofællesskaber samt bidrage til at forbedre vilkårene for målgruppen og deres familier.
Du udarbejder strategiske oplæg og bidrager til udviklingen af organisationens arbejde i tæt samspil med bestyrelsen, som fastlægger den overordnede retning.
Du bliver leder for to engagerede medarbejdere og får ansvar for at sikre fremdrift, sammenhæng og kvalitet i organisationens indsats i samarbejde med medlemmer, frivillige og samarbejdspartnere.
Det bliver din opgave at repræsentere foreningen i interne og eksterne sammenhænge samt at understøtte formanden i forhold til den politiske interessevaretagelse og offentlige kommunikation.
Der er 12 bofællesskaber, som er tilknyttet foreningen, og som derfor også er væsentlige samarbejds- og sparringspartnere.
Vi tilbyder:
• Et spændende og alsidigt job med mange forskellige opgaver.
• Tæt samarbejde mellem dig, kommunikationskoordinatoren og eventkoordinatoren.
• Fleksible arbejdsforhold.
• Gode ansættelsesforhold og en spændende tjeneste for Gud og mennesker.
Ansættelsesforhold:
• Arbejdspladsen er JB71, Jens Baggesens Vej 71, 8200 Aarhus N. Landskontoret er beliggende i et kontorfællesskab med andre organisationer.
• Stillingen er en fast stilling på jobløn.
• Der er fleksibel arbejdstid, og du skal trives med varieret arbejdstid, hvor aften- og weekendarbejde lejlighedsvis forekommer. Der vil være mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale. Overnatning må påregnes i forbindelse med forskellige arrangementer.
• Stillingen refererer til bestyrelsen for Kristelig Handicapforening.
Ansættelsestidspunkt:
1. november 2026.
Ansøgningsfrist:
25. august 2026 kl. 12.00. Ansøgning med CV sendes til tbm@teologi.dk. Der forventes gennemført samtaler den 14. september og anden samtale den 24. september
Yderligere oplysninger:
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Kristelig Handicapforenings formand Thomas Bjerg Mikkelsen på tlf. 60 10 78 80.
Her er en helt særlig mulighed for et spændende og meningsfuldt job. Du bliver en del af et fællesskab med engagerede kolleger, stærke samarbejdspartnere og inspirerende medlemmer. Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger. Tove Søgaard
Tak for et berigende fællesskab
AF TOVE SØGAARD
Årsmødet i Kristelig Handicapforening var igen i år godt besøgt. Årsmødet blev sædvanen tro afholdt i Vejle Missionshus, og de sidste mange år har folk fra Indre Mission i Vejle, anført af Jan Forum, doneret deres arbejdskraft til at sørge for forplejningen til årsmødet, og det gjorde de også i år, hvilket vi er meget taknemmelige for.
Anne Kiel Rughave, som er medlem af bestyrelsen, indledte årsmødet, som herefter startede med generalforsamling. Formand for Kristelig Handicapforening, Thomas Bjerg Mikkelsen, aflagde sin formandsberetning. Beretningen i sin fulde længde kan læses på vores hjemmeside.
I sin formandsberetning fremlagde Thomas blandt andet resultaterne fra den undersøgelse om tillid, som Kristelig Handicapforening har foretaget i de første måneder af 2026, og som blev bragt i forrige KH-blad. Du kan læse mere om undersøgelsens resultater her i bladet.
Efter en god frokost lyttede vi til Filosof Jacob Birkler, som berigede os med sine erfaringer, sine studier og sin forskning. Jacob Birkler belyste vigtige etiske problemstillinger og gav på flere fronter stof til eftertanke. Han sagde blandt andet om menneskesyn, at det ofte gøres til noget abstrakt og til noget vi læser om i lærebøger og som statements. Begreber som værdighed, tillid og mennesket i centrum kan let blive som en udstillingsvare. Vi skal ikke tale om det - vi skal gøre det. Det skal erfares af mennesker omkring os.
Stor tak til alle som deltog. Tak for opbakningen og for et berigende fællesskab.
Hvorfor er du med på årsmødet?
Tobias Ingemansen, Sydhjørnet, Vamdrup
Jeg er med på årsmødet, fordi jeg brænder for KH og gerne vil melde mig som frivillig lodseddelsælger. Jeg har hjulpet min far med at sælge lodsedler, men ikke selv været ude. Det er en god måde at hjælpe Kristelig Handicapforening på. Både det at møde mennesker og fortælle om foreningen. Her på årsmødet får vi at vide, hvordan det gik sidste år med salget, og så kigger vi fremad, hvordan det går med økonomien. Det er vigtigt, fordi med bostedets fællesskab med KH, er det med til at skabe trygge rammer for os.
Og så bogen, ”...god for Gud”, den har jeg glædet mig rigtig meget til, fordi Merete Bandak var nede og besøge mig. Jeg vidste ikke, hvem hun var, hun var en fremmed dame, som nu er blevet til et venskab. Det er spændende, at Merete nu har skrevet en andagtsbog, som er målrettet til os. Merete er rigtig god til at skrive sådan, at jeg forstår det. Jeg kan stærkt anbefale hendes bog.
Kit Johansen Hvergel er en del af teamet
på Torvets administration, som varetager administrative opgaver for blandt andet
Kristelig Handicapforening.
Det er altid dejligt at være sammen med kolleger, og det er en god oplevelse at møde medlemmer ansigt til ansigt.
Det giver samtidig værdifuld inspiration at lytte til foredrag. Et vigtigt fokus, som jeg tager med mig i år, er, at det er afgørende at se mennesket først – før man ser opgaven eller udfordringen.
Jeg har været med flere gange, og jeg føler en glæde og en samhørighed ved at være en del af fællesskabet. Det var også en særlig glæde at kunne præsentere den nye bog og vise vores merchandise frem.
Lodseddelsalget blev også skudt godt i gang, og jeg sørgede for at holde styr på, hvem der fik udleveret hvilke serienumre.
Genopbyg tilliden på handicapområdet
- et opdrag til det nye Folketing
I Danmark bryster vi os af en høj tillid til vores offentlige institutioner. Det er en del af vores selvforståelse som samfund, og internationale målinger – blandt andet fra OECD – placerer Danmark blandt de højeste, når det gælder befolkningens tillid til myndighederne.
Men på handicapområdet ser virkeligheden anderledes ud. Her er tilliden skrøbelig, og vi har i mange år talt om reel tillidskrise, som også er dokumenteret i flere undersøgelser.
Nu har vi i Kristelig Handicapforening gennemført en undersøgelse, hvor vi undersøger krisen ud fra tre niveauer af anerkendelse. Set gennem den linse bliver det mere tydeligt, hvad der er på spil.
Anerkendelse
som nøgle
Ifølge sociologen Axel Honneth har mennesker behov for tre former for anerkendelse for at leve stabile og værdige liv: juridisk anerkendelse gennem rettigheder og ligebehandling, anerkendelse i fællesskaber, hvor ens bidrag værdsættes, samt anerkendelse i nære relationer, som giver grundlæggende selvtillid.
AF
THOMAS B. MIKKELSEN, FORMAND FOR KRISTELIG HANDICAPFORENING
Myndighederne forskyder det juridiske ansvar til borgeren
I vores måling angiver godt 58 procent, at man selv skal kende serviceloven for at få den støtte, man har ret til. Man må selv holde styr på juraen, hvis hjælpen skal falde på plads. Ansvaret forskydes altså fra myndighed til borger.
Den sociale anerkendelse handler om, at ens viden og stemme tillægges værdi
Vores undersøgelse stiller ti spørgsmål til mennesker med handicap, pårørende og fagprofessionelle med fokus på disse tre niveauer.
Læg dertil et andet bekymrende resultat: Kun 35 procent oplever, at myndighederne følger loven, mens 65 procent ikke gør. Det skal understreges, at vi i undersøgelsen har spurgt ind til ”den oplevede virkelighed”, men tendensen understøttes af tal, som KL netop har fremlagt.
I 2025 blev 1.306 børnehandicapsager og 491 voksenhandicapsager omgjort af Ankestyrelsen. I flere år lå antallet af omgjorte sager nogenlunde stabilt, indtil det faldt i 2021 og steg igen i 2022. Derefter lå tallene igen på et stabilt niveau frem til 2024. Men i 2025 ser vi igen en stigning i antallet af omgjorte sager.
Myndighederne tager ikke de pårørendes erfaringer og viden alvorligt
Den sociale anerkendelse handler om, at ens viden og stemme tillægges værdi. Her tabes de pårørende for ofte. De besidder en hverdagsviden om det menneske, som har brug for støtte, der er meget vigtig at inddrage.
Men hver femte oplever i ringe grad eller slet ikke at blive mødt med respekt og beskriver i stedet en grundlæggende mistænksomhed. I fritekstsvarene peges der blandt andet på “manglende respekt for det enkelte menneske” og oplevelsen af standardløsninger frem for individuelle vurderinger.
Respekt handler ikke
kun om tone. Det handler om at blive taget alvorligt som menneske
I vores måling oplever kun 32 procent, at de i høj eller meget høj grad bliver taget alvorligt, mens 28 procent i ringe grad gør. Samtidig svarer en tredjedel, at sagsbehandlingen i ringe grad eller slet ikke tager udgangspunkt i deres konkrete behov, mens knap 30 procent oplever det i høj eller meget høj grad.
Manglende sammenhæng
svækker tilliden
Denne oplevelse går igen i VIVE’s rapport fra 2021 om inddragelse og tillid på handicapområdet, hvor manglende sammenhæng og koordinering beskrives som en væsentlig årsag til, at både borgere og pårørende føler sig overset og ikke ordentligt hørt.
Det er i det konkrete møde, tilliden står og falder
Den relationelle anerkendelse viser sig i det konkrete møde med de mennesker, som forvalter lovgivningen. Undersøgelsen tegner et blandet billede. Mange fortæller om gode møder med engagerede og kompetente medarbejdere. Det er vigtigt at holde fast i.
Respekt handler ikke kun om tone. Det handler om at blive taget alvorligt som menneske. Det er særligt vigtigt, når man er afhængig af offentlig hjælp og støtte. Når man i stedet oplever at blive mødt som en sag, der skal passes ind, svækkes både relationen og muligheden for at stå i sin egen situation med værdighed.
Til det nye folketing:
Genopbyg
tilliden!
Der er i valgkampen talt om retssikkerhed og mindre bureaukrati. Men så længe borgerne selv skal holde styr på loven, og ansvaret er uklart, bliver det ved ordene. Derfor vil jeg pege på tre konkrete skridt, som det nye Folketing kan tage for at genopbygge tillid på handicapområdet:
For det første må den retslige anerkendelse styrkes. Myndighederne skal ikke kunne forskyde ansvaret til borgerne. Enten bør Ankestyrelsen derfor have bemyndigelse til at udstede mærkbare bøder til kommuner, der systematisk tilsidesætter lovgivningen. Eller også bør der oprettes en særlig forvaltningsdomstol, hvor borgere kan få prøvet deres sag, og hvor myndigheder kan holdes juridisk ansvarlige.
For det andet skal der indføres en lovgivning, som sikrer, at kommunerne ikke kan spekulere i at spare på udgifterne i klageperioden. Lige nu kan de ofte spare penge ved ulovlige afgørelser på handicapområdet, fordi afgørelser som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, mens der klages.
For det tredje må ansvaret samles tættere på borgeren. Hvis mennesker med handicap skal opleve sig som en del af fællesskabet, kræver det stabile forløb, klart ansvar og reel inddragelse.
Det er afgørende for både tillid og kvalitet, at man kan have én gennemgående sagsbehandler med et tydeligt mandat til at træffe beslutninger inden for servicelovens rammer og med ansvar for at få hele forløbet til at hænge sammen.
Det vil ikke fjerne alle problemer. Men det vil gøre én ting afgørende anderledes: Det vil skabe en tydelig sammenhæng mellem relation, ansvar og beslutning, og dermed et grundlag for, at tilliden kan vokse igen.
Det er det ansvar, det nye Folketing nu står med.
Det er ikke handicappet, der er problemet!
I mødet med både samfundet og systemet oplever mennesker med handicap at blive set på med skæve blikke og en fortælling om, at deres liv er til besvær. Det skriver Laura Capistran og fortæller, hvordan troen og Caspar Erics digte har ændret hendes måde at se verden på.
Mit navn er Laura Capistran. Jeg er gift med en skøn amerikansk mand, og vi har sammen en lille datter samt endnu et barn på vej. Min mand og jeg mødtes i Spanien i sommeren 2022, hvor jeg samtidig blev kristen. Troen ændrede meget i mit liv, i særdeleshed mit menneskesyn - for hvis vi alle er skabt i Guds billede, så har vi alle en iboende værdi og dermed en berettigelse i verden. Denne erkendelse motiverede mig i 2025 til at skrive mit speciale i Nordisk Sprog og Litteratur om handicap. Mennesker med et handicap er en ofte overset befolkningsgruppe, der kæmper med en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Men samtidig kæmper de også mod systemer, som f.eks. ikke tilkender vigtige hjælpemidler til hverdagen, samt med stigmatiserende blikke og fortællinger om, at livet med et handicap er en tragedie og en byrde for den enkelte, familien og samfundet.
Mange oplever skæve blikke, fordomme, en manglende forståelse, og en fortælling om at deres liv er en byrde
I mit speciale tog jeg udgangspunkt i forfatteren Caspar Erics digte. Han lever selv med cerebral parese og har siden 2015 udgivet adskillige digtsamlinger. I dem beskriver han livet med et handicap, og herunder særligt de samfundsmæssige og sociale udfordringer, der er forbundet med det. Et gennemgående tema for hans digtning er en kritik af den måde, vi i samfundet opfatter handicap på - nemlig ofte som noget unormalt og deraf en illegitim måde at være i verden på. Konkret kommer dette til udtryk gennem den måde, vi f.eks. har indrettet vores samfund: Brosten, trapper uden alternativer, smalle døre, busser uden plads og elevatorer, der ikke virker, er alt sammen med til at begrænse ikke bare deres bevægelsesrum, men også muligheden for at deltage i fællesskabet. Men barriererne er ikke kun fysiske. Mange oplever skæve blikke, fordomme, en manglende forståelse, og en fortælling om, at deres liv er en byrde - både for dem selv
AF LAURA CAPISTRAN - CAND. MAG I NORDISK SPROG OG LITTERATUR OG PSYKOLOGI
og for samfundet, hvilket kan skabe en følelse af at være forkerte eller til besvær.
Derfor peger mennesker med et handicap og deres pårørende på, at det ofte ikke er handicappet i sig selv, der er udfordringen, men derimod de barrierer, vi som samfund opretholder. Alligevel ser vi igen og igen, at det er den enkelte, som skal tilpasse sig, frem for, at vi faktisk tager et opgør med de strukturer, som skaber uligheden og udfordringerne i første omgang. Vi er et land, der gerne taler om ligestilling og om omsorg for udsatte, men når det kommer til mennesker med et handicap, så er det ofte ‘lettere’ at afskrive dem og deres ret til at være i verden med alt, hvad de har brug for af hjælpemidler, støtte, og bedre infrastruktur, frem for faktisk at tilkende dem det, de ved lov har ret til og menneskeligt set burde have krav på. I min optik peger dette på et dybere og langt mere problematisk dilemma: At vi ikke anser deres liv for at være ligeså værdifulde, ligeså meningsgivende, og ligeså vigtige som menneskers uden et handicap. Caspar Erics ord i digtsamlingen Nye Balancer (2023) beskriver det så rammende:
Tror I ikke at samtalerne gør en forskel / at vi hører hvor lidt et samfund vil have os. / Tak til fosterdiagnostikkens velmenende stigma. / Dette lille statistisk informerede valg. / En mere næstekærlig fortsættelse af Livø og Sprogø. /
De steder vi blev sendt hen for at blive tvangssteriliseret / i almenvellets interesse, i velfærdsstatens interesse. / Så fik man kvababbelser / da nazisterne satte eugenik i system. / De brugte os som forsøgskaniner på Hartheim bl.a. / Men alligevel fortsatte man procedurerne i Danmark / helt op i 60’erne (…) Jeg ved hvad det vil sige ikke at bestemme over sin krop. / Det er ikke et argument imod abort, det her. / Jeg siger bare: Folk skriger i tavshed.
Jeg har ikke selv handicap tæt inde på livet, men det forhindrer mig ikke i at stille mig solidarisk med mennesker, som har det. Arbejdet med mit speciale har ændret min måde at se verden på. Det har gjort mig opmærksom på de usynlige barrierer, som mennesker med et handicap lever med hver eneste dag. Jeg håber, at mit lille bidrag til debatten kan være en stemme, der skubber til alles samvittighed, og som på sigt fører til samfundsforandringer og en øget opmærksomhed på, hvordan de måder, vi taler om handicap på, har alvorlige konsekvenser for virkelige menneskers liv.
Hvis du har lyst til at læse Lauras speciale, så kan au skrive til info@k-h.dk
Vi sender dig gerne specialet som pdf-fil.
Vil du tilgodese Kristelig Handicapforening i dit testamente?
Ved at oprette et testamente sikrer du, at dine ønsker bliver respekteret den dag, din arv skal fordeles.
Uden et testamente risikerer du, at arven bliver fordelt efter arveloven, hvilket nødvendigvis ikke stemmer overens med dine egne personlige ønsker eller familiens behov. Et testamente kan også forebygge konflikter mellem arvinger og gøre hele processen mere overskuelig og tryg for dem, der efterlades.
Ved at støtte et særligt formål bidrager du til, at netop den organisation, der tilgodeses, kan få mulighed for at efterkomme organisationens formål. Det vil også gælde, hvis Kristelig Handicapforening tilgodeses.
Vi er meget taknemmelige for alle bidrag til Kristelig Handicapforenings arbejde og siger et stort TAK for alle de donationer, vi modtager. Det gør, at vi kan styrke arbejdet ude på de forskellige bosteder, arrangere workshops og kurser for både brugere, pårørende og fagpersoner og varetage jeres interesser i den offentlige samtale og på det politiske plan.
Ønsker du at tilgodese Kristelig Handicap i dit testamente, har vi lavet en aftale med virksomheden Document 24, der tilbyder gratis assistance, når vi tilgodeses i testamentet. Det kan du læse mere om på vores hjemmeside: https://k-h.dk/opret-testamente
Du er også meget velkommen til at skrive en mail til os på info@k-h.dk, hvis du gerne vil høre mere.
Testamente er vigtigt for alle
For de fleste mennesker er det relevant at tegne testamente. Men forud kommer et behov for at forstå lovgivningen og at tage en – måske – svær snak.
Marie Hviid Pedersen er advokat. Hun har stor erfaring med at sidde med ved bordet, når mennesker opsøger hende for at få tegnet testamente.
”Testamente er vigtigt for alle, fordi det er vores mulighed for at bestemme, hvad der skal ske med de ting, vi ejer og har, når vi ikke længere er her selv. Er der ikke et testamente, så har vi en lovgivning, der går ind og fortæller, hvordan delingen skal være,” fortæller hun.
Marie Hviid Pedersen ved af erfaring, at snakken om arv og testamente kan være svær af flere årsager. Først og fremmest er der lovgivningen, som kan være svært at forstå, og som bliver lidt mere kompliceret, hvis vedkommende, der ønsker at tegne testamente, er et menneske med et udviklingshandicap.
For det andet kan det være følelsesmæssigt svært at tage snakken om testamente, da det også bliver en snak om døden, og om den tid, der kommer efter, vi ikke er her længere.
Marie Hviid Pedersens første råd er derfor meget simpelt: ”Det er vigtigt som det første at gå til en advokat og få noget rådgivning. Dernæst skal man tale om, hvad der er ens ønsker.
En helt særlig paragraf
Som et menneske med udviklingshandicap, der ønsker at tegne testamente, vil man støde på § 74 i arveloven. Paragraffen forklarer, at man skal være ”testamentshabil” for at kunne tegne et gyldigt testamente. At have et udviklingshandicap eller at have en værge er ikke i sig selv en hindring for at tegne testamente, men Marie Hviid Pedersen forklarer, at det er fornuftigt at gøre sig nogle garderinger for at sikre sig, at der ikke kommer indsigelser mod testamentet, når det skal træde i kraft.
”Det er vigtigt, at man går til en notar, når man får lavet et testamente. Notaren påser, at vedkommende, der opretter testamentet, er habil, og så bliver det sværere at få erklæret ugyldigt senere hen,” forklarer Marie Hviid Pedersen. ”Notaren sidder i den lokale skifteret. Her bestiller man tid, og så møder man op for at få testamentet påskrevet af notaren. Hvis man ikke er i stand til at komme til notaren, kan notaren også komme ud til én.”
Søg råd hos en advokat
Det er muligt at skrive sit eget testamente derhjemme og tage det med til notaren. Marie Hviid Pedersen anbefaler dog, at man tager en advokat med på råd.
”Ofte tænker man, at man godt kunne tænke sig det sådan og sådan. Så kommer den fagprofessionelle, altså advokaten, med sin viden og kan byde ind med, at hvis du går ned
Marie Hviid Pedersen
Marie Hviid Pedersen er cand. jur og arbejder som advokat hos Univers Advokater, Aarhus og Svendborg. Marie Hviid Pedersen fungerer tillige som værge og har derigennem erfaring med at arbejde med mennesker med udviklingshandicap.
Advokat Marie Hviid Pedersen anbefaler
1. Søg råd og vejledning hos en advokat.
2. Overvej om det vil give mening at søge en advokat med værgeerfaring. Familieretshuset har en oversigt over værger i Danmark.
3. Få testamentet underskrevet hos en notar.
ad den vej, så skal du vide, at så følger det her med osv.” forklarer Marie Hviid Pedersen.
Når Marie Hviid Pedersen har snakke om testamente med sine klienter, så lader hun altid klientens ønsker fylde.
”Vi ser på, hvad er dine ønsker? Hvad vil du gerne? Og hvad siger lovgivningen? Og så undersøger vi, hvordan vi kan lave et hensigtsmæssigt testamente,” fortæller hun.
Berøringsangst
for en svær snak
Men før man kan sætte sig i stolen hos advokaten og skrive sit testamente, er man nødt til at åbne snakken om tiden efter døden derhjemme. Marie Hviid Pedersen har grund til at tro, at flere er berøringsangst over for denne samtale.
”Død er jo grundlæggende et enormt svært emne at tale om. Og så tænker jeg, at pårørende også kan være berøringsangst, fordi de er bange for at give det indtryk, at det er dem, der ønsker testamentet oprettet,” siger Marie Hviid Pedersen. ”Og jeg kunne forestille mig, at i familier, hvor der er et menneske med udviklingshandicap, og der måske også er værge inde over, så kan pårørende nemmere føle, at de kommer til at blande sig i noget på en uhensigtsmæssig måde.”
Marie Hviid Pedersens bedste råd til at åbne samtalen, er at sætte gode rammer om snakken. For nogen er det nemmest at gå en tur frem for at snakke om et bord, og for andre vil det være en hjælp at have nogen med udefra. Under alle omstændigheder opfordrer Marie Hviid Pedersen til, at snakken bliver taget. For som hun indledte med at sige:
”Testamente er vigtigt for alle.”
Arvelovens § 74
”En testamentarisk bestemmelse er ugyldig, hvis testator ved dens oprettelse på grund af sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring, eller en lignende tilstand, mangler evnen til fornuftsmæssigt at råde over sine ejendele.”
En ven af Kristelig Handicapforening udtaler (navn
er kendt af
redaktionen)
Det er blevet mig aldeles anbefalet af min advokat, at jeg, ved at oprette et testamente, kan beslutte, hvem der skal varetage og administrere de midler, jeg efterlader. Det sikrer, at mine ønsker bliver opfyldt i forhold til både begravelse og donationer. Det er vigtigt for mig at tilgodese organisationer, som på en særlig måde yder omsorg for mennesker.
Så på den måde bliver mine ønsker også varetaget ved at oprette et testamente.
Erfaring fra Ester og Orla
Den yngste af vores tre piger har Downs syndrom og bor på bofællesskabet Ganerbo. Vi er selv midt i halvfjerdserne, og derfor har vi for længst gjort os tanker om, hvordan situationen bliver for vores datter, den dag vi ikke er her mere.
Vores datter er ikke umyndiggjort, men da tal, penge og økonomi er som en by i Rusland for hende, har hun brug for vejledning og hjælp til diverse fornødenheder. Vi planlægger også hvert år ferieture sammen med vores datter, og vi går på tøjindkøb sammen - ofte med efterfølgende biograftur og restaurantbesøg. Alt andet tager Ganerbo sig af på aldeles glimrende vis.
Således er vi, så længe vi lever, hendes primære bagland.
Vi har aftalt med vores 2 ældste døtre, at skulle vi forældre dø eller blive ramt af sygdom, som gør det vanskeligt for os at administrere det nødvendige, så fordeler de opgaverne mellem sig. Dette er helt i forlængelse af den fremtidsfuldmagt, som vi forældre har lavet med de to ældste døtre som fuldmægtige.
Vi ved, at de nok skal tage hånd om deres søster på bedste måde. Ikke at de skal gøre det nøjagtig, som vi har gjort, men sådan så deres søster oplever, at de er der for hende og tager sig kærligt af hende. Vores tre døtre har det indbyrdes rigtig godt.
Vi har ingen planer om at lave testamente for vores yngste datter. Hendes to søstre skal til den tid arve, hvad der måtte være.
Som forældre til et handicappet barn har vi haft stort behov for at se fremad, så vi på forhånd ved, at hun får al den tryghed, nærvær og omsorg, som hun har brug for. Derfor har vi det rigtig godt med ovennævnte aftale med vores to ældste døtre.
366 oplæsningsstykker til mennesker, der kender til handicap
Det er svært ikke at blive rørt, når man læser i denne smukke andagtsbog. “... god for Gud” rummer 366 enkle andagter – én til hver dag – med små bønner, der gør troen nær og tilgængelig. Her bliver Jesus, Gud og livet formidlet i et sprog, der er så enkelt, at det går lige i hjertet.
Omtale fra OnlyByGrace
Af Merete Bandak
Bogen beskriver ikke bare respekt over for det anderle des. Eller formaner bare til kærlighed og tålmodighed. Den virkeliggør det selv. Ånder af det. På den måde bliver de med ”særlige behov” vores særlige forbilleder og læremestre. Her kom der ting og tanker, som jeg gamle teologilektor ikke havde indset før.
Fra Leif Andersens bagsidetekst
Merete Bandak
”…god for Gud” er en andagtsbog med stykker til hver dag i et år. Hver måned har et gennemgående bibelvers med tilhørende billede.
Hver anden måned møder vi stemmer fra de mennesker med handicap, som forfatteren Merete Bandak har mødt. I de andre måneder er der et gennemgående tema, og Bibelens beretninger inddrages.
”…god for Gud” kan købes på Kristelig Handicapforenings webshop og hos OnlyByGrace
Scan QR-koden for at gå til vores webshop: https://k-h.dk/kh-produkter/
Med hjerte, mund og hænder
27. - 31. juli
Velkommen til vores bibelcamping på Mørkholt Strand Camping
Vi ønsker, at mennesker med særlige behov kan mødes på bibelcamping. Kom gerne som familie eller tag pårørende/personale med.
Hver dag vil der være visuel forkyndelse/ bibelfortælling for alle aldre. Nogle gange med trylleri og andre overraskelser. GLÆD JER. Der vil også være bøn og masser af lovsang. Vi vil dele liv og tænde lys.
Efter morgenandagt er der mulighed for workshop, mødes i mindre grupper, bade, spille og nu også discgolf.
Program kan ses på hjemmesiden: bibelcampingmorkholt.dk/vore-tilbud/hjerte-mund-og-haender/ og eventuelle ændringer vil også fremgå på denne hjemmeside.
Med hjerte, mund og hænder er for alle, der ønsker en ferie med fællesskab og indhold!
Vind og gør en forskel for Kristelig Handicapforening
Prøv vores online
lotteri
Samtidig med det fysiske lodseddelsalg har vi i år et onlinelotteri, hvor du har mulighed for at vinde gode præmier. Så hvis du ikke har mødt en lodseddelsælger, eller hvis du bare gerne vil have en ekstra chance for at vinde, så prøv vores online lotteri! Du kan købe lodder indtil 15. juni.
Find lotteriet på hjemmesiden: https://lotteri.k-h.dk/ eller scan QR-koden og gå direkte til siden
Fordele ved det digitale lodseddelsalg:
• Du bestemmer selv prisen på dine lodder – jo flere lodder, du køber, jo billigere bliver de pr. stk.
• Alle gevinster trækkes
• Du kan købe lodder hjemme i din stue
• Vi får ikke udsolgt af lodder
Invitation til Frøfestival 2026
Vi si’r hallo hallo! Kloden drejer , og der er Frøfestival igen den 2. - 4. oktober. I år er temaet: MELODI GRAND PRIX. Det bliver et festligt brag af en weekend, hvor vi skal synge sammen, og vi skal nok også lytte til en enkelt dansevise eller to, så vi kan svinge dansebenene og danse både disco tango og rock og rul hele aftenen. Hvem ved, måske ender det med, vi danser i måneskin og under stjernerne på himlen...
I løbet af weekenden skal vi også være sammen om alt det, som ingen ser. Vi skal høre om og prise Gud, der ønsker at være din ven og stemmen i dit liv
Vi håber, folk strømmer til helt fra Mols til Skagen – ja fra hele Danmark. Alle er velkomne – krøller eller ej. Find dine gyldne sko frem og kom og mal byen (Frøstruphave) rød med os! Vi glæder os!
Mens du venter, kan du lytte til Frøfestivalsangen skrevet og sunget af Hans Jørn Østerby
Scan QR-koden
eller find den på youtube: https://youtu. be/9haylA87Ys
?si=gVMbxK JIHJVJL74j
Skulle du spørge fra nogen, så foregår Frøfestival lige der, hvor hjertet slår: på Frøstruphave Efterskole, Frøstrupvej 140, Nørre Nebel.
I juni offentliggøres årets program og tilmeldingen åbner, så hold øje med vores hjemmeside og Facebookside!
Alle er hjertelig velkomne til at deltage hele weekenden eller til at komme på besøg i løbet af weekenden – vi håber på at se jer!
Lørdag eftermiddag vil der være afskedsreception for landsleder Tove Søgaard på årets Frøfestival. Der vil komme særskilt information om afskedsreceptionen senere.
Ganerbos nye leder elsker kontakten med mennesker
Lone Sundgaard er en aktiv kvinde, der nyder at pleje sine interesser, og som ikke er bleg for at kaste sig ud i nye ting. Fra den 1. juni er hun Ganerbos nye leder.
Udefra set lå det måske ikke i kortene, at Lone Sundgaard ville blive den nye leder på Ganerbo i Skjern. Den 55-årige sygeplejerske ledte ikke efter nyt arbejde, men en venlig opfordring til at overveje stillingen vækkede hendes interesse. Det har ført til, at Lone Sundgaard pr. 1. juni skifter sit arbejde gennem 23 ½ år hos Lægerne i Vildbjerg ud med lederstillingen på KH-hjemmet i Skjern.
AF LINE RECKWEG NISSEN
Det var netop i lægehuset i Vildbjerg, at Lone Sundgaard for første gang stiftede bekendtskab med et KH-hjem.
Jeg får så meget energi ud af at være sammen med mennesker
”Jeg har haft konsultationer med et utal af beboere fra KH-hjemmet Solglimt i lægehuset, og det er absolut noget, jeg kan lide, når de er kommet på besøg. Dem kan man ikke undgå at få et forhold til – der er en anden kontakt. Derudover har de tit haft nogle super dygtige hjælpere med, og der kan man nemt se, hvor stor
betydning det har, at de har nogle støttepersoner omkring sig. Det har jeg stor respekt for,” siger Lone Sundgaard.
Mennesker giver energi
Netop kontakten til mennesker er noget af det, der giver Lone Sundgaard brændstof til både liv og arbejde.
”Jeg får så meget energi ud af at være sammen med mennesker,” siger Lone og ser særligt frem til at skabe kontakt til de 15 beboere på Ganerbo.
Men der er også et fundament i hendes liv, som har været der altid.
”Jeg er selv opvokset med den kristne tro og har taget den med videre ind i mit voksne liv,” siger Lone.
Blandt mange frivillige forpligtelser sidder Lone Sundgaard som menighedsrådsmedlem i Ørnhøj Kirke, hvor hun og hendes mand kommer. Det har stor betydning for hende, at Ganerbo baserer sig på kristne værdier.
Jeg er helt klart en teamspiller, så jeg har det allerbedst med, at vi fungerer som et team
”Jeg glæder mig meget til at få den faste kontakt til beboerne. Der, hvor jeg er nu, har vi 8.500 patienter. Jeg glæder mig til at kunne rette fokus på de 15 beboere og at få et kendskab til dem.”
Udover at skabe kontakt til beboerne ser Lone Sundgaard også frem til at træde ind i en kollegaflok, hvor hendes formål er at spille sine medarbejdere gode.
”Jeg er helt klart en teamspiller, så jeg har det allerbedst med, at vi fungerer som et team. Jeg håber, at de der forskelligheder, som er i en personalestab, kan komme frem på den gode måde. Ligesom beboernes ressourcer skal i spil, så skal personalets ressourcer også i spil.”
Vigtige værdier
Lone Sundgaard er en aktiv kvinde, der nyder at pleje sine interesser, om det er i kirkens lejlighedskor eller i haven med havehandsker. Hun er heller ikke bleg for at kaste sig ud i nye ting, og derfor er hun netop begyndt at strikke.
Lone Sundgaard er 55 år og bor ved Ørnhøj. Sammen med sin ægtefælle og to sønner driver hun et økologisk kvægbrug og har de sidste 23 år arbejdet som sygeplejerske i Vildbjerg.
Lone er aktiv i både KFUM/K, den lokale borgerforening, menighedsrådet og tidligere i FDF.
Lone og hendes mand har tre børn, tre svigerbørn og snart tre børnebørn.
”Jeg kan rigtig godt lide, at Ganerbo bygger på et kristent grundlag. Jeg kan rigtig godt lide synet på værdighed og ligeværdighed. Selvom man er født med et handicap, eller hvad man ellers kan have med i bagagen, så er alle skabt lige og unikke, ingen er mere eller mindre værd end andre,” siger Lone Sundgaard.
Samling i forkyndelsesnetværket
– Craftpsykologi og forkyndelse
Den 19. marts var der samling i Forkyndelsesnetværket, som har deltagere fra de fleste bofællesskaber, der er tilknyttet Kristelig Handicapforening.
Samlingen bestod af et oplæg om craftpsykologi af Hanne Damtoft Sangill og en drøftelse af, hvordan man kan trække på viden om craftpsykologi i forhold til forkyndelse.
Som en del af oplægget var der en aktivitet, hvor deltagerne skulle lave viklebilleder.
En plads i Ankestyrelsen som tilforordnet
Landsleder Tove Søgaard er udpeget af Danske Handicaporganisationer som beskikket medlem af Ankestyrelsen. Det er et hverv, som gælder for de næste 4 år. Ankestyrelsen er borgernes mulighed for at få en uafhængig vurdering, hvis de er uenige i en offentlig afgørelse. Den 7. april blev der afholdt introduktionsmøde i Danske Handicaporganisationer som en forberedelse til den opgave, der venter som beskikket i Ankestyrelsen.
Rammeaftalen
Igennem mange år har der været formuleret en aftale, som beskriver samarbejdet mellem Kristelig Handicapforening og de bofællesskaber, som er tilknyttet foreningen.
Aftalen revideres med mellemrum, og en ny udgave er nu klar efter input fra bofællesskaberne, dialog på leder- og bestyrelseskonferencen og endeligt har en arbejdsgruppe gennemgået og kommenteret den udgave, som nu foreligger. Den nye rammeaftale kan ses på hjemmesiden: www.k-h.dk/rammeaftale
KH-bladet udkommer tre gange i 2026
Normalt udkommer KH-bladet fire gange om året. I 2026 har vi dog valgt at skære ned til tre udgivelser for at imødekomme nogle af de udfordringer, vi har fået, efter at vores tilskud fra Social- og Boligstyrelsen er frafaldet. Det betyder, at det næste magasin først udkommer til november. Frem til da kan I læse mere om arbejdet i KH og finde flere spændende artikler på vores sociale medier og hjemmesiden: k-h.dk/artikler
Sanseintegration
og Low arousal
Den 29. oktober inviterer vi til kursus i Sanseintegration og Low arousal.
Vi får besøg af underviser Pernille Baastrup Jensen, social- og sundhedsfaglig konsulent ansat ved Landsbyen Sølund.
Fokus for dagen er, at øge personalets evne til at identificere sanse- og stresssignaler tidligt – og reagere Low Arousal-orienteret, så vi forebygger eskalation og styrker borgerens tryghed og deltagelse i hverdagen.
Der vil under hele kursusdagen være fokus på relevante øvelser i små grupper således at det bliver så praksisnært og brugbart så muligt.
Kursusdagen henvender sig til medarbejdere indenfor specialområdet, men alle er velkomne.
Læs mere om dagen på vores hjemmeside under ’Aktiviteter’
Kalender
Læs mere på k-h.dk/kalender
6. juni Forældrenetværk Autisme og Tro Øst
27. - 31. juli Bibelcamping: Med hjerte mund og hænder
2. -4. oktober Frøfestival
29. oktober
Kursus: Sanseintegration og Low arousal
Få besøg af KH
Er du en del af et fællesskab, hvor I kunne have interesse i at få besøg af en fra Kristelig Handicapforening til enten at stå for forkyndelse/undervisning eller til at fortælle om foreningen?
Så tøv ikke med at kontakte os.
Se hvordan du booker os på hjemmesiden (QR-kode) eller skriv en mail til info@k-h.dk
Vi gør os umage for at dele de vigtigste nyheder fra Kristelig Handicapforening én gang om måneden, og drømmer om, at vi kommer i kontakt med alle vores medlemmer den vej. Får du den ikke, så tilmeld dig Kristelig Handicapforenings nyhedsmail via QR-koden eller på www.k-h.dk
Kristelig Handicapforening
Formål:
Kristelig Handicapforening har til formål på evangelisk-luthersk grund:
• at fremme forkyndelsen af det kristne budskab blandt handicappede og deres pårørende.
• at fremme oprettelse af kristne bofællesskaber for handicappede og varetage disses interesser.
• at varetage de handicappedes sag generelt til bedste for de handicappede og deres familier.
Landskontor
JB71, Jens Baggesens Vej 71 8200 Århus N | tlf. 8741 0138 | mail: info@k-h.dk |web: www.k-h.dk
Formand Thomas Bjerg Mikkelsen tlf. 6010 7880 | mail: formand@k-h.dk
Landsleder Tove Søgaard tlf. 3066 4084 | mail: tove@k-h.dk
Event- og sekretariatskoordinator
Hanne Damtoft Sangill tlf. 2374 0138 | mail: hanne@k-h.dk
Kommunikations- og sekretariatskoordinator
Miriam Randi Bjerg Gregersen tlf. 2934 0138 | mail: miriam@k-h.dk
Husk at melde flytning eller andre ændrede kontaktoplysninger til landskontoret
Ledige boliger i bofællesskaberne
• Der er pt. ingen ledige boliger
Bliv medlem | Henvendelse via hjemmesiden eller landskontoret.
Kontingent | 275 kr. for enkeltpersoner og 450 kr. for par om året.
Støt | Kristelig Handicapforening er afhængig af andres gavmildhed. Du kan støtte foreningens arbejde økonomisk med enkelte bidrag, betænkning i arv og som fastgiver med automatiske betalinger i selvvalgt interval. Læs mere på k-h. dk/stoet-kh/
Giv en gave i dag | via MobilePay ved at scanne QR-koden eller skriv 86834 i modtagerfeltet.
Fra maj 2025 er der nyt kontonummer til donationer: Reg.nr. 9570 Kontonr. 13954976.
Er du pårørende til et menneske med udviklingshandicap, som ønsker en lejlighed i et af bofællesskaberne tilknyttet Kristelig Handicapforening. Kontakt da Tove Søgaard på tove@k-h.dk eller tlf. 30 66 40 84 for en plads på interesselisten – den centrale oversigt over potentielt kommende beboere.
Bofællesskaber
Elmebo
Elmevej 4 B | 4293 Dianalund | tlf. 5828 6890 |web: elmebo.dk
Frøjkgården
Thorsvej 71 | 7500 Holstebro | tlf. 9611 6790 | web: frojkgaarden.dk
Ganerbo
Klostervej 108 | 6900 Skjern | tlf. 9736 1929 | web: ganerbo.dk
Heragården
Koustrup Allé 15 B, Lind | 7400 Herning tlf. 9627 3100 | web: heragaarden.dk
Hjertebo
Hvamvej 105 | 9620 Aalestrup | tlf. 8776 9000 | web: hjertebo.dk
Kernehuset
Rugvænget 60 | 8643 Ans | tlf. 8688 8628 | web: kernehuset-ans.dk
Skærvebo og Annekset
Haremarksvej 76 | 8723 Løsning | tlf. 7565 0990 | web: skaervebo.dk
Solglimt
Nørrevænget 1 | 7480 Vildbjerg | tlf. 2469 7800 | web: solglimt-vildbjerg.dk
Sydhjørnet
Grønnegade 3 | 6580 Vamdrup | tlf. 2452 8998 | web: sydhjornet.dk
TreHusE
Frødalen 5 | 2630 Høje-Taastrup | tlf. 4330 0070 | web: trehuse.dk
Valmuen
Kannikevangen 12 | 3720 Aakirkeby | tlf. 5697 0717 | web: valmuen-aakirkeby.dk
Østbækhjemmet
Industrivej 19 | 6870 Ølgod | tlf. 7524 5947 | web: ostbaekhjemmet.dk
ANDAGT
Badet gør os til arvinger
AF JOHNNY
OSLO TIDEMAND, SOGNEPRÆST I
AULUM OG HODSAGER
[Gud] frelste os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt liv. (Titusbrevet 3,5-7)
Badet, der er tale om, er dåben. Den kristne dåb er et bad, der renser os for synden, bringer os ind i et pagtsforhold med Gud, skænker os Helligånden og gør os til arvinger til det evige liv. Dåben er indgangen til et nyt liv, en åndelig genfødsel – eller som jeg plejer at sige: en adoption.
Min kone og jeg har selv adopteret et barn fra den anden side af jordkloden. Det at blive adoptivforælder har givet mig en dybere forståelse af dåben.
Når man bliver adopteret, bliver man en del af en ny familie. Ikke bare på midlertidigt ophold; man bliver barn af huset. Med alle de rettigheder og privilegier, en søn eller datter har. Man er under forældrenes beskyttelse og omsorg og kærlighed. Man bærer deres navn. Og man er arving. På lige fod med børn, der evt. måtte være født ind i familien. Biologiske børn har ikke førsteret, fremfor et adopteret barn. De er helt og fuldt ligestillede.
I dåben bliver vi adopteret af Gud, vi bliver hans børn. Bibelen bruger ordet ’genfødsel’, men sagen og betydningen er den samme; vi bliver Guds børn. Det betyder, at vi er under Guds beskyttelse, omsorg og kærlighed. Han følger med, interesserer sig for os og hjælper os. Vi har ret til at bære hans navn, at kalde os for Guds børn (se 1. Johs. 3,1). Og vi er arvinger til hans evige kongerige, Himlen.
Ligesom Jesus er Guds søn, er vi også Guds sønner og døtre, Jesus’ brødre og søstre. Ligesom Jesus er arving til Guds Rige, sådan er vi det også, når vi er døbt og tror på ham. Der er derfor grund til at bære hans navn med stolthed, og med glæde at se frem til arven, der venter os i Himlen.