

INDHOLD
3 | Boganmeldelse af ”Er det mors skyld?” af Dorthe Stieper
4 | Sund påvirkning fremmer tillid og (selv)respekt. af teolog Dan Månssons oplæg på Kristelig Handicap forenings seneste leder- og bestyrelseskonference.


7 | Mørkets magt og taknemmeligheden. Interview med Bertel Haarder.
9 | Overskuddet skal blive til glæde og gavn for mennesker”. Om årets lodseddelsalg.

10 | aSport: Forudsigelig og fuld af overraskelser.


LEDER
Nyt år og nye hverdage
Ganske kort tid efter, at vi har ønsket hinanden GODT NYTÅR - så er hverdagen i gang igen.
Jeg ønsker for jer alle, at I er kommet godt i gang med hverdagen - det er jo den, der er allerflest af.
12 | Hannes Kreahjørne: Lav dit eget linoleumstryk.

13 | Kursusindstik

20 | Andagt: Rig af taknemmelighed…

KH BLADET
Medlemsblad for Kristelig Handicapforening
Forside: Videbæk Bogtrykkeri A·S
Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri A·S
Ansvarshavende redaktør: Tove Søgaard
Redaktør: Regitze Fuhrmann
Næste nummer udkommer: Maj 2023
Hverdagen i Kristelig Handicapforening byder på mange gode oplevelser. Kort efter at jeg har skrevet denne hilsen til jer, pakker jeg min kuffert og tager til Kristiansand for at deltage i Norges HEL-konference. HEL står for: Et helt menneske - Et helt samfund - Et helt liv - En Hel kirke. Det er en national konference for præster og sognemedarbejdere i Norge, som mødes årligt for at lære nyt, udveksle ideer og vidensdele. Jeg er inviteret med for at fortælle om Kristelig Handicapforenings aktiviteter og afholde en workshop om Forældrenetværket Autisme og Tro, en god mulighed både for at gøre Kristelig Handicapforening kendt og samtidig hente inspiration og skabe netværk. Derudover glæder jeg mig meget til at lytte til John Swinton, som er en meget anerkendt international foredragsholder og teolog, som er hovedtaler på konferencen.
Vi har snart årsmøde i KH. Det er den 11. marts 2023 i Vejle. Det bliver rigtigt dejligt, at vi kan mødes igen i år. Årsmødet har som vanligt generalforsamling om formiddagen, og om eftermiddagen får vi fornøjelsen af at lytte til tidl. folketingsmedlem og minister Bertel Haarder. På side 7 præsenteres Bertel Haarder, og denne artikel giver et billede af en meget erfaren og vidende personlighed. Forhåbentlig får rigtig mange af jer lyst til at møde op til årsmødet efter læsningen, både for at lytte til Bertel Haarder, men også for at møde venner, nye som gamle.
Årets lodseddelsalg er under forberedelse, og de fleste lodseddelkoordinatorer har udvekslet ideer ved et onlinemøde. På side 9 kan du læse om erfaringer med lodseddelsalget. Det er både set fra en lodseddelkoordinators stol og fra en leders synsvinkel. Kristelig Handicapforening har meget brug for, at vi alle støtter op om denne vigtige opgave. Vi samler penge ind, og samtidig får vi gjort Kristelig Handicapforening kendt - begge dele har vi brug for.
På side 6 præsenteres vores nye design af TidMedGud. Det er en gammel kending, som har fået et ”ansigsløft”. Som noget vigtigt og helt nyt, findes Appen nu både på telefoner, tablets og computere. Tidligere var det kun muligt på Ipads. Så find den, der hvor du henter apps, og lad den på en anden måde minde dig om Bibelens budskab. Du kan lytte til en bibeltekst, samle et puslespil eller få bedt Fadervor. Jeg håber, du selv, eller andre som du kan anbefale den til, vil få glæde af den.
Rigtig god læselyst! Håber vi ses til årsmødet.
Tove Søgaard, Landsleder i Kristelig Handicapforening
Dan Månsson er tidligere sognepræst og landsleder i LM Kids og nuværende formand for Blå Kors Danmark samt projektleder og sjælesørger i Agape. Foto: Hanne Sangill.

Sund påvirkning fremmer tillid og (selv)respekt
AF CHRISTINA BRORSON
Nedenstående er et resumé af oplægget ”Forkyndelse og pædagogik - en teologisk refleksion over snitflader mellem disse”, som teolog Dan Månsson holdt på Kristelig Handicapforenings seneste leder- og bestyrelseskonference.
Pædagogik og forkyndelse er to vigtige begreber i Kristelig Handicapforenings regi. Det er også to begreber, som skal afstemmes rigtigt, hvis den enkeltes integritet skal respekteres. På den seneste leder- og bestyrelseskonference d. 5. november 2022 var netop dette forhold i fokus.
Til at gøre forsamlingen af ledere og bestyrelsesmedlemmer klogere var Dan Månsson inviteret. Han er tidligere sognepræst og landsleder i LM Kids og nuværende formand for Blå Kors Danmark samt projektleder og sjælesørger i Agape.
Dan Månsson gjorde indledningsvis opmærksom på, at Kristelig Handicapforening er ”født” med både den pædagogiske og den forkyndende tilgang til mennesket. Det ses tydeligt i foreningens formålsparagraf nummer to, hvor det hedder, at Kristelig Handicapforening skal ”fremme oprettelsen af kristne bofællesskaber for mennesker med handicap og varetage disses interesser”. Den potentielle modsætning findes imellem formålet at oprette kristne bofællesskaber og varetage interesserne for mennesker med
INDEFRA
App’en TidMedGud er gjort tilgængelig

TidMedGud så dagens lys i 2014 som en andagtsapp til iPads. App’en indeholder 66 andagter - én til hver uge plus til højtider og særlige stemninger. Til hver andagt kan man få læst et bibelstykke højt, høre en salme, lægge et meditationspuslespil og afslutningsvist få lyst velsignelsen. Brugerfladen er nem at gå til, og andagterne har været populære. Men iPad’en er ikke længere den eneste skærm, vi ser og lytter til app´s på. Smartphones har for længst overhalet, og derfor har der i længere tid været behov for en opdatering, så appen også kunne tilgås herfra uanset styresystem.

Videreudviklet og opdateret med ny grafik og ny indtaling. TidMedGud er nu tilgængelig både på iPhone/Pad og telefoner med et Androidstyresystem samt på tidmedgud.k-h.dk.
I 2021 fik Kristelig Handicapforening støtte til dette arbejde fra Ferie Med Indhold - en sommerlejr, hvor der blev samlet imponerende 50.000 kroner ind. Støtten gjorde det muligt at hyre appudvikler Morten Gregersen (Cool Yellow Owl) og grafiker Mette Kousgaard (Videbæk Bogtrykkeri) til opgaven. I december 2022 kunne den nye og opdaterede version af TidMedGud lanceres - nu tilgængelig i både AppStore (til iPhone og iPad) og i Google Play (Android) og på sin egen hjemmeside tidmedgud.k-h.dk.
Genstart til det sygeplejefaglige netværk
Rundt om på bofællesskaberne tilknyttet Kristelig Handicapforening findes medarbejdere med primært ansvar for den fysiske sundhed. De kan nogle steder stå lidt alene med deres arbejdsområder.

Netværket for de medarbejdere rundt om på bofællesskabe, som står med det sygeplejefaglige ansvar, mødes nu igen og udveksler viden og erfaring.
”I den pædagogiske verden er det vigtigt at opmuntre hinanden til at holde fokus også på det sundhedsfaglige område, som kræver masser af viden om for eksempel dokumentation, medicinhåndtering og lovgivning,” forklarer landsleder Tove Søgaard.
I maj 2017 inviterede hun bofællesskabernes sundhedsfaglige medarbejderne til erfaringsdeling i et netværk, som mødtes jævnligt, men desværre mistede pusten i coronaperioden. I november 2022 blev der derfor på ny inviteret.
”Der var et flot fremmøde både fysisk og online med flere repræsentanter fra de fremmødte bofællesskaber. Vi blev mindet om, hvor vigtigt det er at hjælpe hinanden med at være opdaterede. For eksempel blev vi ekstra opmærksomme på det sundhedstjek, som siden januar 2022 har været et tilbud til mennesker med et udviklingshandicap hvert andet år. Det er gratis, men medarbejderne skal selvfølgelig huske at bestille tiden. Et vigtigt opmærksomhedspunkt,” fortæller Tove Søgaard. Netværket mødes fremover to gange om året.
sammen med Rasmus’ handicap. Vi ønskede, at livet skulle sejre over smerten og forfaldet,” forklarer Bertel Haarder.
Set i bakspejlet har livet sejret, oplever han, og peger på sit eget kristne livs- og menneskesyn som dét, der har gjort det muligt at leve videre med livsmodet og glæden i behold.
”I salmen ”Altid frejdig, når du går” synger vi ”aldrig ræd for mørkets magt”. Som gudsskabte er vi mennesker sat i en verden, hvor ondskab, lidelse og død er en del af livet, et vilkår, som ingen af os kommer uden om. Den grundlæggende erkendelse af dét, har for mig fungeret som en slags vaccine imod den tro, at vi mennesker kan blive perfekte, eller skabe det perfekte liv. Uden en sådan forventning får man lettere øje på alle de ting, som der, trods alt, er at være taknemlig for. Det er vigtigt at huske at være taknemlig for det, man har, så man ikke stirrer sig blind på det, man har mistet”.
Omsorgsarbejde langt fra de polerede borde
En stor taknemlighed, som har fyldt over årene for ægteparret Haarder, gælder de mennesker, som har haft med Rasmus at gøre. Både da han gik i specialskole (en af Rudolf Steiners Marjatta-skoler) og siden, da han flyttede hjemmefra i botilbud.
”Vi har kun lovord til overs for dem, som har været omkring Rasmus. De har virkelig taget ham under vingerne og fulgt med ham på hospitalet og til undersøgelser og ringet, når der var det mindste at fortælle. De har været helt enestående,” fortæller Bertel Haarder.
Årene som forælder til en søn i botilbud, satte ham på tæt hold af en verden som mange af dem, der tager beslutningerne, ikke kender godt nok, mener han.
”Der kan være langt fra de polerede borde i ministerierne, til der hvor mennesker lever deres liv. Jeg kan huske engang, hvor lederen af den institution, som Rasmus boede på, ringede og lidt ironisk meddelte os, at Rasmus desværre ikke ville få børstet tænder eller bliver barberet fremover. Et nyt cirkulære fra Socialstyrelsen fortalte nemlig at man ikke måtte øve ”fysisk pres”,” fortæller Bertel Haarder.
På det tidspunkt kendte han socialministeren godt og gik til hende med en opdatering fra det virkelige liv, som medførte, at cirkulæret blev ændret.
Inklusion og særforsorg
Også inklusion i folkeskolen så han anderledes på, end mange af sine kolleger i Folketinget.
”I min tid som undervisningsminister (1982-1993 og 20052010 red.) strittede jeg meget imod hele inklusionstanken. Jeg havde jo siddet til mange forældremøder sammen med andre forældre, der havde børn med forskellige ud-
fordringer og handicap, og drømmen var aldrig at få dem i en almindelig skole. Det var der tværtimod stor bekymring omkring.”
Idéen om at lægge det, som dengang hed særforsorgen (i dag under ”det specialiserede socialområde”) ud til kommunerne, var han også skeptisk overfor.
”Jeg kendte området indefra og vidste, at vi havde nogle amtslige specialinstitutioner, som var virkeligt dygtige, og jeg var betænkelig ved bare at køre brugerne ud i det kommunale system i mindre enheder,” husker Bertel Haarder. Både inklusion i folkeskolen og kommunernes andel i og ansvar for det specialiserede socialområde er efter hans mening gået alt for vidt i dag. Hvad sidstnævnte angår, er skaden sket, mener han.
”Der er løbet så meget vand i åen, at vi ikke kan begynde at køre det hele over i regionerne. Løsningen i dag er for mig at se tværkommunalt samarbejde. De 98 store og stærke kommuner, der kan samarbejde om mange andre ting, må også kunne samarbejde om børn og voksne med særlige behov”.
Måske kommer der en uddybning af disse tanker, når Bertel Haarder lørdag d. 11. marts 2023 holder oplæg på Kristelig Handicapforenings årsmøde. Mødet er et af de mange punkter i den kalender, som han nu selv styrer - en disciplin der skal øves, erkender han. P.t. står punkterne nemlig lige tæt nok. Men hensigten er ikke, at pensioneringen skal sætte en stopper for det, som i alle årene har givet mening: At drøfte væsentlige spørgsmål med andre mennesker.
På årsmødet bliver overskriften for Bertel Haarders oplæg: “Ressourcer, muligheder og begrænsninger i en velfærdsstat, hvor er vi på vej hen?” og en efterfølgende drøftelse af de væsentlige spørgsmål, der melder sig.
Bertel Haarder
• Født 1944, opvokset på Rønshoved Højskole, hvor hans far var forstander.
• I 1971 gift med Birgitte, som han har Mikkel, Rasmus, Frederik og Eline med.
• Bosat på Østerbro.
• Medlem af Folketinget 1975-1999 og 2001-2022 samt Europa Parlamentet for Venstre 1994-2001.
• Undervisningsminister 1982-1993 og 2005-2010/Minister for flygtninge, indvandrere og integration 2001-2005/ Kirkeminister 2005-2007/Minister for nordisk samarbejde 2007-2009/Indenrigs- og sundhedsminister 2010-2011/ Kultur- og kirkeminister 2015-2016.
HØR BERTEL HAARDER PÅ KRISTELIG HANDICAPFORENINGS ÅRSMØDE D.11. MARTS 2023 I VEJLE
Lasse Helmich - beboer på TreHusE, med sin mor - Vibeke Helmich – koordinator for lodseddelsalg.


Simon Rosenkrands –beboer og supersælger på TreHusE.

Vibeke Helmich har varetaget opgaven som koordinator for lodseddelsalget ud fra Bofællesskabet TreHusE i flere år. Hun anser det som en vigtig opgave, både fordi det er vigtigt som støtte for bofællesskabet, men også fordi det er meget vigtigt for Kristelig Handicapforening.
Det er vigtigt for foreningen, fordi overskuddet fra salget er bestemmende for, hvor stort tilskud vi kan få fra Socialstyrelsen. Derudover er lodsedlen også en reklame for Kristelig Handicapforening.
Det gode samarbejde
For at denne opgave kan lykkes, er det vigtigt med et godt samarbejde med bofællesskabets leder. Der er mange praktiske opgaver, som skal løses, og derfor er det vigtigt, at der er en god dialog med lederen af bofællesskabet. “Jeg har altid mødt stor anerkendelse fra de ledere, jeg har samarbejdet med, og det er vigtigt for at bevare gejsten og optimismen” fortæller Vibeke.
Vibeke har også altid haft en god aftale med lederen om at få taletid, når der har været forskellige anledninger, hvor pårørende har været samlet. Det har også givet anledning til at skrive til pårørende og til venner af huset med en opfordring til både at købe og evt. sælge lodsedler til fordel for Kristelig Handicapforening - og dermed også TreHusE.
Jette Nørgaard Rosenkrantz, leder af bofællesskabet TreHusE, er meget taknemmelig for Vibeke og andre frivilliges indsats: ”Det er af så betydningsfuld karakter, at menne-
Lodseddelsalget 2023 d. 15. marts til 15. juni. Hvis du gerne vil sælge lodsedler for Kristelig Handicapforening, å kontakt Hanne Damtoft Sangill på hanne@k-h.dk. Kontakt også gerne Hanne, hvis du ønsker at købe lodsedler, men ikke har mødt en sælger.
Overskuddet skal blive til glæde og gavn for mennesker
Årets lodseddelsalg nærmer sig, og det vil ikke være det samme uden alle de frivillige hænder.
sker frivilligt vil give af både deres tid og opmærksomhed. Man kan mærke hjertet bag deres ønske om, at overskuddet skal blive til glæde og gavn for de mennesker, som bor i bofællesskab under Kristelig Handicapforening.” Og som leder har Jette en særlig opgave: ”Som leder er det vigtigt at anerkende, støtte op om og motivere lodseddelsalget. Både over for Vibeke som koordinator, men også alle de frivillige sælgere. Simon, som bor på TreHusE, er f.eks. en ivrig supersælger - lodseddelsalget er en opgave, som vi løfter i fællesskab. De pårørende til beboerne på TreHusE er også meget taknemmelige for det koordinerende arbejde Vibeke gør, som gør det nemt for de andre. Min vigtigste opgave er at løfte det frivillige arbejde frem, så det bliver set og hørt af fællesskabet” forklarer Jette.
Lodseddelsalgets betydning for TreHusE
Jette kan godt lide, at lodseddelsalget også støtter lokalt. Det motiverer de frivillige, at noget af overskuddet går til et bofællesskab, som man har et personligt engagement i. Og her har Jette også en opgave i at gøre betydningen af salget synligt: ”Til vores sommerfest er der altid anerkendelse til alle – både købere og sælgere af lodsedler. Ingen kan undværes for at lodseddelsalget lykkes. Efterfølgende plejer vi at tage det op på et beboermøde, og høre beboerne, hvad de kunne tænke sig, at overskuddet skal bruges til, ligesom at medarbejderne kan byde ind med de behov, som de har set. Det er gennem årene f.eks. blevet til en ny gynge i haven, en side-by-side cykel, en bærbar højtaler og flere andre ting. På den måde bliver det meget konkret for alle, hvad lodseddelsalget betyder, når man i sidste ende står med en brugbar ting til glæde for mange.”
AF TOVE SØGAARD & REGITZE FUHRMANN
Foto: Indsendt
Maj-Britt Møller og Niels Tinggaard glæder sig til at byde velkommen til det første åbne aSportsarrangement til efteråret på Midtjyllands Kristne Friskole i Herning. Foto: Christina Brorson.


Forudsigelig og fuld af overraskelser
Midtjyllands Kristne Friskole bliver helt omdannet til aSports ramme med aktiviteter i de fleste rumbl.a. bliver der mulighed for ”indslusningsrum” som man har helt for sig selv.
Foto: Christina Brorson
AF CHRISTINA BRORSON
aSport er aktiviteten for familien, der gerne vil afsted sammen - og gerne vil have familiemedlemmer med, som har en autismediagnose. Til efteråret løber det første arrangement af stablen i Herning.
På den ene side 100 procent fastlagt og på den anden side ny hver gang. Sådan lyder beskrivelsen af ”aSport”, som til efteråret inviterer indenfor på Midtjyllands Kristne Friskole i Herning. Med den to-sporede aktivitetsplan bliver der noget for enhver smag, hvis man er en familie med autisme i børneflokken.
”Alle er velkomne til alt. Det er ikke sådan, at nogle aktiviteter er reserveret deltagere med en autismediagnose. Men vi har forsøgt at indrette paletten, så der er noget trygt at se frem til, hvis man ikke er til overraskelser og flere mennesker,” fortæller Maj-Britt Møller.
Hun var den første, der gik med drømmen om et arrangement, som man som autismefamilie kunne have lyst til og mod på at deltage i - sammen. Idéen til aSport er hentet i bogen ”Verdens klogeste dreng” af amerikanske Kirstine Barnett - en mor, der i kampen for sin autistiske søn skræddersyer aktiviteter, som både han og ligestillede jævnaldrende, samt deres familier, kan deltage i.
En (autisme)familie-aktivitet
”Vi lægger beslag på store dele af skolen, fordi der ved siden af aktiviteterne indrettes en række ”indslusningsrum”, hvor man kan opholde sig, hvis man (i et kortere eller længere stykke tid) ikke har overskud til at være sammen med andre. Her vil man kunne følge med i aktiviteterne i hallen og fællescaféen på en skærm. Man vil også kunne tage sin mad med derind,” fortæller Niels Tinggaard.
Sammen med Maj-Britt og hendes mand Dan er han en del af initiativgruppen bag aSport. Niels og hans kone Sara har Julius på 14 år med autisme. Maj-Britt og Dan har Ruben på 19 år. Både Julius og Ruben er p.t. et godt sted med henholdsvis skolegang og uddannelse, men begge familier kender til de benspænd, man som autismefamilie må leve med.
”Selvom børnene bliver større, vil det altid være en udfordring at gøre ting sammen som familie, når der er autisme i børneflokken. At kunne indgå sammen i en social aktivi-
tet er langt fra nogen selvfølge, for man ved aldrig, hvordan dagsformen er,” skitserer Maj-Britt.
Stikbold, fast menu og forberedelsesvideo
Det gennemgående ved et aSportsarrangement, som ikke forandrer sig, er aktiviteten i skolens store hal. Her spilles stikbold. Hver gang. Der spilles flere gange i løbet af dagen. Hvor mange gange, man har lyst til at være med, er helt op til den enkelte. Men altså kun denne ene aktivitet i hallen.
”Stikbold kan alle være med til. Konkurrenceelementet er ikke så udpræget, og dør man, bliver man levende igen. Det er svært at gøre noget forkert. Angsten for ikke at gøre tingene rigtigt fylder ofte meget, hvis man har autisme,” forklarer Maj-Britt.
Stikbold som aktivitet blev valgt efter gennemførelsen af to pilotarrangementer – ét i foråret 2022 og ét i efteråret. Første gang deltog 15 inviterede gæster, sidste gang 25. Begge gange bød på positive deltagere, som gjorde initiativgruppen klogere på, præcist hvordan et aSportsarrangement skal skrues sammen. Udover stikbold som eneste fællesaktivitet, blev udvalget af snacks lagt fast: Et pølsehorn, et æble og en flaske vand. Hver gang. Hvis man gerne vil kende dagens indhold er det altså stikbold, et pølsehorn, et æble og en flaske vand.
Og hvis man alligevel synes, det hele bliver overvældende, kan man vælge at tilbringe et stykke tid (eller hele dagen) i et af indslusningsrummene. Det vil således være muligt at deltage i aSport med et minimum af overraskelser og uforudsigelighed.
Pop-up aktiviteter
Hvis man derimod gerne vil overraskes og nyder afveksling, er der også noget at hente i et aSportsarrangement. Ved siden af de fastlagte kerneaktiviteter vil der nemlig være et udvalg af såkaldte pop-up aktiviteter, hvor kun fantasien sætter grænser.
”Pop-up aktiviteterne vil så vidt muligt hver gang byde på en kreativ aktivitet, boldspil, brætspil, leg og et stillerum. Nogle steder vil der være en vært, som sætter aktiviteten i gang, andre steder vil der ikke. I øvrigt er man helt fri til selv at finde på. Rammerne på Midtjyllands Kristne Friskole rummer masser af muligheder,” forklarer Maj-Britt og Niels.
Alle er velkomne til alt. Det er ikke sådan, at nogle aktiviteter er reserveret deltagere med en autismediagnose.
Hvis man gerne vil være forberedt før sin første deltagelse i aSport, bliver der desuden mulighed for at se alt på video –lige fra man stiger ud af bilen på p-pladsen til stikbold i hallen. Alt er filmet og bliver lagt på facebookgruppen ”aSport”.
aSport:
Kerneaktiviteter
• Stikbold i hallen
• Forplejning i form af et pølsehorn, et æble og en flaske vand
Derudover:
• Pop-up-aktiviteter: Krea, boldspil, brætspil, stillerum
• Fælles-café
• Alt hvad der eller kan stables på benene på Midtjyllands Kristne Friskole, som råder over legeplads, skateboardbane, udendør boldspil og meget mere.
Hvor: Midtjyllands Kristne Friskole, Brændgårdvej 4, 7400 Herning.
Følg på Facebook: Gruppen ”aSport”, hvor der også vil være foto og video af sted og aktiviteter.
Vil du være frivillig i aSport? Kontakt Maj-Britt på tlf. 6023 2823 eller mail maj-britt@dryp.dk for yderligere information.
Det vigtigste er, understreger de, at man som familie kun har ansvar for sine egne medlemmer, og at man er afsted sammen.
”Måske kan man ikke gøre alt sammen som familie, men selvom et familiemedlem vælger at holde sig til kerneaktiviteterne eller måske bliver siddende i indslusningsrummet, har man stadig været afsted sammen. Forældrene har måske fået sig en god snak med ligestillede i fællescaféen, imens søskende har mødt andre ligestillede til en pop-up aktivitet,” beskriver Maj-Britt.
Det første aSportsarrangement vil byde på lidt ekstra på overraskelsessiden. Initiativgruppen håber, at en eller flere kendisser har lyst til at lægge vejen forbi – en YouTuber, en af spillerne fra FC Midtjylland eller et andet kendt ansigt. Det ligger endnu ikke fast, men annonceres på facebookgruppen ”aSport”, som vil være stedet, hvor kommunikationen omkring arrangementerne finder sted. Her vil du også kunne få besked om datoen for det første arrangement.
”Vi havde håbet, at kunne starte her til marts, men det kan vi ikke nå. Vi kunne godt være flere i arbejdsgruppen for bedre at kunne løfte opgaven, så hvis du har lyst til at hjælpe, må du endelig kontakte mig” fortæller Maj-Britt. Helt konkret er der brug for flere, som siger ja til en konkret opgave. Det kan være at bage pølsehorn, tage en kreativ aktivitet med, som andre kan deltage i, forberede og stå for en sportsaktivitet, stå for opsætning af sanseområdet, opsætning af plakater, tage billeder og video, producere medaljer, være træner til stikbold eller stå for fundraising.
“Vi glæder os helt vildt til opstarten, og vi håber at se rigtig mange. Følg os på Facebook, og stil endelig alle de spørgsmål, der trænger sig på,” lyder opfordringen fra Maj-Britt og Niels.
LAV DIT EGET
LINOLEUMSTRYK
Elsket og Værdifuld
Det skal du bruge:
• Skabelon – du kan downloade den fra vores hjemmeside under Hannes Kreahjørne. Hvis du scanner QR-koden kommer du direkte til pdf-filen med skabelonen.
• Linoleumsplade (skabelonen passer til en linoleumsplade på 18 x 24 cm)
• Skæreknive til linoleum
• Rulle til maling
• Maling
• Blyant, gerne en blød blyant, der smitter godt af fx 3HB
• Kraftig papir/karton
• Evt. en saks
• Evt. en ramme til dit færdige kunsttryk

P.S. Jeg har fundet alt mit udstyr til linoleumstryk hos Søstrene Grene, men jeg er i tvivl om, hvorvidt de stadig har det i deres sortiment, men ellers kan det fås i andre hobbyforretninger.
Linoleumstryk er ikke en nyhed, men det har fået en opblomstring de seneste år, og det kan jeg godt forstå. Det er sjovt, nemt at gå til, og du får et unikt resultat. Så lav dit helt eget kunsttryk med Kristelig Handicapforenings logo og ordene, vi ikke kan få nok af: Elsket og Værdifuld
SÅDAN GØR DU:
Trin 1: Download og print skabelonen



Trin 3: Skær nu motivet ud med skæreknivene. Hovedprincippet er: Det, du skærer væk, bliver hvidt. Du kan vælge at skære tynde linjer, så du får et motiv med meget farve og motivet står hvidt. Du kan også skære meget væk, så det er linjerne, der står tilbage (det tager noget længere tid). Så bliver det motivet, der får en farve. Leg med det.


Trin 4: Hæld maling op (jeg bruger et stykke A4 papir), rul malingen på rullen. Det skal være et tyndt lag, så rul godt på papiret inden, så malingen bliver fordelt. Rul nu malingen på linoleumspladen.
Trin 5: Læg din linoleumsplade med for siden nedad på dit papir, hvor du vil have dit tryk. Tryk godt over det hele. Løft og se resultatet.



Trin 2: Tegn linjerne på skabelonen op med en blød blyant. Vend skabelonen rundt, læg skabelonen oven på din linoleumsplade og tegn nu linjerne op fra bagsiden, så blyantstregerne fra forsiden smitter af på din linoleumsplade. Tegn hjertet og teksten af hver for sig - det kan være du gerne vil flytte på teksten i forhold til hjertet.
Måske kan du se, du skal have skåret noget mere væk – her kan det være en hjælp at klippe noget af linoleumspla den væk. Eller måske kan du se, du har fået enten for lidt eller for meget maling på linoleumspladen. Så kan du heldigvis rette til og prøve igen. Når du er færdig med dit tryk, kan du rengøre din linoleumsplade. Så kan du gemme den og altid finde den frem igen og lave flere tryk – fx i en anden farve

Del meget gerne dine resultater på instagram med hashtagget #hanneskreahjørne og/eller #KHkrea
TIP
I stedet for at bruge skabelonen kan du også tegne dit helt eget mønster på linoleumspladen. Du kan skrive, hvad du vil, lave en tegning eller ridse et abstrakt mønster. Jeg har fx lavet en, hvor jeg har leget med at skrive ’Elsker’.

2023
KURSER & ARRANGEMENTER
Velkommen til undervisning og
fællesskab med kristent grundlag
I Kristelig Handicapforening tilbyder vi hvert år en række arrangementer, workshops og kurser til mennesker med særlige behov, til pårørende og til medarbejdere inden for specialområdet og ansatte på de bofællesskaber, der er tilknyttet Kristelig Handicapforening. Her får du et overblik over tilbudene for 2023. Vi håber at se dig!
Tilbudformennesker medsærligebehov

Den røde tråd i Bibelen - Sjælland
Bibelen er en stor bog med mange ord i. Den handler om Gud og en masse mennesker. Men hvad betyder alt det, der står i Bibelen? Det kan være svært at forstå, men vi vil prøve at finde den røde tråd. Den kan hjælpe os med at finde vej i Bibelens mange ord. Kom og vær med til to spændende kursusdage, hvor vi sammen åbner Bibelen med alle vores sanser. Det bliver en levende workshop med fortælling og aktiviteter, hvor vi bruger alle sanser. Det forventes, at både deltagere og ledsagere aktive.
Dato: Lørdag den 18. marts
Sted: Elmebo, Elmevej 4B, 4293 Dianalund
Tilmeldingsfrist: 9. marts | Pris: 550 kr. for deltagere og 150 kr. for ledsagere
Underviser: Ellen Hessellund og Lydia Kousholt
Outdoor workshop - på Brejning Havn
Kom og vær med til en dag, hvor vi skal være udendørs ved Brejning havn. Her kan vi nyde de smukke omgivelser, udfordre os selv gennem forskellige aktiviteter og have nærvær rundt om bålet.
I løbet af dagen skal vi blandt andet på løb i området for at skaffe ingredienser til vores frokost, lære at opbygge et godt bål og derefter lave vores egen mad over bålmåske skal vi lave krabbesuppe, hvis vi kan fange nogle krabber?
Der vil være mulighed for at komme en tur i eller på vandet, for dem der har lyst, enten i en kajak eller på et sup board.
Alle er hjertelig velkomne.
Dato: Torsdag den 25. maj kl. 9.30 - 15.30
Sted: Brejning Havn, Brejning Strand 104, 7080 Børkop
Pris: 550 kr. for deltagere og 150 kr. for ledsagere
Underviser: Anders Erbs, underviser på Børkop Højskole
Tilmeldingsfrist: 8. maj | Maksimalt antal deltagere: ca. 30
Tilbudformennesker medsærligebehov

Musikworkshop

Musikworkshop er for dem, der er friske på hiphop og rappe rytmer, calypso, indianersang m.m. Gælder det dig, så kom og deltag i denne musikworkshop!
Vi skal danse og synge sange fra nær og fjern, spille, rappe og være glade sammen, når alverdens rytmer får gulvet til at gynge - og vi garanterer, du får varmen. Tag løstsiddende tøj på og find din indre rytme-and frem.
Dato: Torsdag den 2. november kl. 9.30 - 15.30
Sted: Ganerbo, Klostervej 108, 6900 Skjern
Tilmeldingsfrist: 13. oktober
Pris: 550 kr. for deltagere, 150 kr. for ledsagere
Underviser: Connie Pilgaard Nielsen
Maksimalt antal deltagere: ca. 30
Med hjerte, mund og hænder på Mørkholt
Til sommer samles vi igen til Hjerte, Mund og Hænder - i år er det for 10. gang - det skal fejres. Der vil være visuel forkyndelse/bibelfortælling og bøn, så alle kan være med.
Masser af lovsang, vidnesbyrd, dele liv, workshop, leg, spil og naturligvis hygge. Målet er et supergodt fællesskab sammen med Jesus og hinanden. Alle er hjertelig velkomne.
Nyhed: Gospel Kids Special. Kom og vær med i koret, der øver i løbet af dagene og optræder den sidste dag.
Dato: 24. - 28. juli
Sted: Mørkholt
Læs mere på k-h.dk og på bibelcampingmorkholt.dk/vore-tilbud/ hjerte-mund-oghaender/

Frøfestival jubilæum 20 år - ”På Noas ark”
Til oktober skal vi for 20. gang på Frøfestival!
I år skal vi sammen rejse tilbage til Noas tid og med på arken - hvis vi kan være der for alle dyrene?! Det var også på denne tid, at Gud satte regnbuen på himlen som en tegn på den pagt, han lavede med os mennesker.
Kom og hør mere om Noa!
Det bliver et brag af en weekend med fest, sang, dans, workshops, venskab og fællesskab med Gud. Vi glæder os til at se dig, som har været med mange gange (måske siden starten!) og dig, som kommer med for første gang.
Dato: 6. - 8. oktober
Sted: Frøstruphave Efterskole, Frøstrupvej 140, 6830 Nørre Nebel
Se mere info om festivalen, pris og tilmelding på k-h.dk efter 1. juni 2023.

Har du forslag til fremtidens kurser?
Vi tager altid gerne imod forslag til kurser og workshops. Har du en god idé, så del den med os på info@k-h.dk.
Fotograf: Steen Brogaard

Ressourcer, muligheder og begrænsninger i en velfærdsstat, hvor er vi på vej hen?
Bertel Haarder har meget stor erfaring både professionelt og privat, og vil kunne udfordre og opmuntre vores forening til at være forening i et land med mange ressourcer og muligheder, og samtidig et samfund med krav om nytte og værdi. Hvordan forholder vi os i en tid, som, når det kommer til velfærd, ikke er noget at prale af? Hvor er udviklingen på vej hen i dag? –er der en decideret afvikling på vej? Dagen vil derudover indeholde årsmøde, generalforsamling, og hyggeligt samvær. Det er muligt at deltage til foredraget alene.
Dato: Lørdag den 11. marts kl. 9.30 - 15.30. Foredrag: kl 13.00
Sted: Vejle Missionshus, Olgas vej 14, 7100 Vejle
Pris: 175 kr.
Foredragsholder: Bertel Haarder, tidl. folketingsmedlem og minister for Venstre.
Tilmeldingsfrist: 3. marts
Samarbejde mellem professionel og pårørende
Hvordan opleves samarbejdet med professionelle på bosteder set fra de pårørendes perspektiv? Dagen vil tage udgangspunkt i faglig viden om det at være professionel i samarbejdet samt egne erfaringer og betragtninger om at være pårørende og vil skabe bro mellem de professionelle og pårørendes perspektiver.
Dagen kommer til at sætte fokus på mentalisering, den vigtige forventningsafstemning, uudtalte betingelser for samarbejdet, kommunikationens betydning for samarbejdet samt typiske reaktioner som professionel i samarbejdet. Dagen vil være en vekselvirkning mellem oplæg og drøftelser i mindre grupper.
Dato: Torrsdag den 1. juni kl. 9.30 - 16.00
Sted: Aarhus, hold øje med hjemmesiden
Pris: 850 kr. for medlemmer / 1.350 kr. for ikke-medlemmer
Underviser: Lisbeth Ryelund, Psykoterapeut, supervisor & erhvervskonsulent. Derudover pårørende til en beboer på et bofællesskab tilknyttet KH.
Tilmeldingsfrist: 18. maj
Tilbudformedarbejdere indenforspecialområdet

Påvirkning med respekt

indenTilbudformedarbejdere forspecialområdet
Som mennesker påvirker vi hinanden, når vi indgår i relationer.
Når vi har noget på hjerte, der handler om tro og livssyn, bliver det ekstra vigtigt, at vi er bevidste om at påvirke med respekt.
Hvordan kan det se ud, når vi i vores arbejde indgår i relationer, der er asymmetriske, og hvor vi har et særligt ansvar for påvirkningen? Hvordan håndterer vi det professionelt at ville give noget videre og samtidig respektere grænser?
Kurset veksler mellem oplæg og drøftelse i grupper.
Dato: Torsdag den 9. november kl. 9.30 - 16.00
Sted: Aarhus, hold øje med hjemmesiden
Pris: 850 kr. for medlemmer / 1.350 kr. for ikke-medlemmer
Underviser: Hanne Legarth faglig direktør, psykolog og partner ved PsykologCentret.
Tilmeldingsfrist: 23. oktober

KHs første formand er død

nerer var målet at etablere et kristent hjem til udviklingshæmmede borgere. Et hjemmed tryghed og nærhed, hvor tro og bøn var en del af hverdagen.
Karl Emil var utrættelig i arbejdet. Tålmodighed var ikke hans største dyd, men det han manglede i tålmodighed, opvejde han i visioner og ideer. Ikke alt blev til virkelighed, men lodseddelsalg gjorde en vigtig indtægtskilde for KH. Han fik startet udgivelsen af et blad til formidling af information og viden samt foldere, som skulle ligge i landets kirker og missionshuse. Det kostede, men Karl Emil var overbevist om, at midlerne nok skulle komme.
Sammen med bestyrelsen arbejdede Karl Emil ihærdigt på at oprette det første kristne hjem for handicappede i Ølgod. Mange sagde, at det kunne ikke lade sig gøre, men det
lod sig gøre, og i 1984 åbnede Østbækhjemmet. Der var indsamlet mange penge, og mange frivillige havde brugt timer på at indrette KHs første hjem. Efterfølgende var Karl Emil en flittig og værdsat gæst på Østbækhjemmet. Han kom gerne med varer fra hans cateringfirma, som på et tidspunkt krævede så meget af ham, at andre måtte tage over i KH.
I KH og på Østbækhjemmet vil man altid mindes Karl Emil Pedersen med taknemmelighed og glæde. Ære være hans minde.

Farvel til Solglimts evangelist
Det var med stor sorg, at vi d. 7. december 2022 pludseligt måtte tage afsked med Ruth Johnsen.
Ruth var på tur sammen med Aktivitetshuset i deres bus, da hun fik et slagtilfælde. Ruth døde på trods af hurtig reaktion både fra personale og akutlægen. Ruth blev 63 år, og tiden sammen med hende var en gave til både beboere og personale.
Vi vil savne Ruth. Vi husker hendes humoristiske sans, som hun flittigt benyttede, og samtidig var hun heller ikke tilbageholdende med selvironi. Ruth havde en smittede
latter, som kunne få enhver til at grine sammen med hende.
Vi vil især huske Ruth for hendes måde at være en levende kristen på. De vidnesbyrd hun bragte os, var helt unikke. Det var trosbekræftende at lytte til hende, både når hun dagligt holdt andagt i lejligheden, men også i hendes levede liv. Vi har mistet en forbeder, da Ruth dagligt havde beboere og personale med i sin bøn. Ruth var uden tvivl den største evangelist, som Solglimt har haft. Personligt blev jeg berørt, da jeg sammen med personale og beboere på Solglimt sag-


de farvel til Ruth i kisten, hvor hun lå med sin hue og foldede hænder. 10 af Ruths medbeboere tog afsked og sagde: ”Tak, for det du har givet mig Ruth. Hav det godt. Vi ses”. En anden sagde: ”Jeg har lyst til at bede Fadervor for dig, så det gør jeg lige”, og så bad han. Herefter sad vi igen stille. Tiden stod stille. Vi sagde farvel til en ven, der var meget betydningsfuld for Solglimt, og som gav os alle så meget.
På vegne af beboere og personale Jan Lavdal, leder af Solglimt

Mindeord for Tommy Kristensen
med sit glade væsen og takkede sjældent nej til en dans. Tommy interesserede sig for håndbold, biler, fodbold, bordtennis, svømning og badminton, og ikke mindst tipskuponen sammen med sin bror Per. Tommy var glad for at have sine søskende omkring sig i Vildbjerg. Han nød besøgene, om det var det ugentlige besøg hos Per eller når der var fest, Tommy var klar. Tit fortalte han om sin mor og far, som arbejdede i hallen i Vildbjerg. Det gjorde Tommy til et kendt ansigt i Vildbjerg og han blev betydningsfuld for mange mennesker.
Især husker vi Tommys engagement og nysgerrighed på livet. Han kunne på kort tid ændre en stemning til latter med hans kække
bemærkning og overraskelser. Sjældent har vi oplevet, at Tommy ikke skulle have det hele med, og han sørgede derfor altid for at blive den sidste.
Der vil blive et savn efter Tommy. Et savn, som ikke kan erstattes af andre. Men også en glæde over det, som Tommy gav os gennem livet. Vi vil savne hans glæde og særlige evne til at se lyst på tingene samt hans evne til at forskønne detaljer, som han i taknemmelighed kunne betragte.
Ære være Tommys minde.
Kærlig hilsen fra beboere og personale fra Solglimt, Jan Lavdal
Karl Lund
VELKOMMEN TIL ÅRSMØDE 2023
Lørdag den 11. marts i Vejle Missionshus, Olgasvej 14-18 Vejle
Program
09.30 Formiddagskaffe
09.50 Sang og indledning
10.00 Generalforsamling
1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere
2. Bestyrelsens beretning om arbejdet i det forløbne år
3. Kassererens beretning, herunder fremlæggelse af det reviderede regnskab
4. Drøftelse og godkendelse af beretningerne og regnskab
5. Valg til bestyrelsen
6. Valg af registreret eller statsautoriseret revisor
7. Indkomne forslag, herunder fastsættelse af kontingent (forslag: 250 kr./år for enkeltpersoner og 400 kr./år for par)
8. Eventuelt
Kalender
11. marts Årsmøde 2023
Læs mere på k-h.dk/kalender
12.00 Frokost
13.00 Foredrag: ”Ressourcer, muligheder og begrænsninger i en velfærdsstat. Hvor er vi på vej hen?” del 1 ved tidigere minister og folketingsmedlem Bertel Haarder
13.45 Kaffe
14.15 Foredrag del 2 - fortsættelse ved Bertel Haarder Herefter mulighed for spørgsmål
15.00 Musisk indslag
15.30 Afslutning af årsmødet
Tidligere minister og folketingsmedlem, Bertel Haarder, vil tale under overskriften ”Ressourcer, muligheder og begrænsninger i en velfærdsstat. Hvor er vi på vej hen?” Foto: Steen Brogaard

Vedtægter og indkomne forslag kan læses på www.k-h.dk
18. marts Den røde tråd gennem Bibelen Workshop på Elmebo
15. april Netværkssamling: Autisme og Tro (Vest)
Skolerne i Stubbekøbing
- særlige skoler til særlige behov
Specialefterskole for elever i 8. - 10. årgang. Der er plads til 55 elever på store værelser.
Undervisningen lægger vægt på elevernes almene dannelse i praktiske og teoretiske fag. Der er mulighed for afgangsprøver i enkelte fag.


LivogJob
STU-uddannelse med botilbud efter serviceloven til unge mellem 17 og 25 år. Der er 16 pladser.
Undervisningen veksler mellem teoretiske og praktiske fag samt praktikker og engagement i lokalsamfundet.
Skolerne er oprettet af Luthersk Mission og er beliggende med 600 meters afstand. Begge skoler har fuld tilgængelighed og optager derfor også elever med fysiske handicap.
Kontakt Stubbekøbing Efterskole på tlf 54441700 mp@stefalster.dk • www.stubbekoebingefterskole.dk
Kontakt LivogJob på tlf 54441705 mail@livogjob.dk • www.livogjob.dk
Bofællesskaber
Elmebo
Elmevej 4 B | 4293 Dianalund | tlf. 5828 6890 |web: elmebo.dk
Frøjkgården
Thorsvej 71-73 | 7500 Holstebro | tlf. 9611 6790 | web: asperger-holstebro.dk
Ganerbo
Klostervej 108 | 6900 Skjern | tlf. 9736 1929 | web: ganerbo.dk
Heragården
Koustrup Allé 15 B, Lind | 7400 Herning tlf. 9627 3100 | web: heragaarden.dk
Hjertebo
Hvamvej 105 | 9620 Aalestrup | tlf. 8776 9000 | web: hjertebo.dk
Kernehuset
Rugvænget 60 | 8643 Ans | tlf. 8688 8628 | web: kernehuset-ans.dk
INTERESSERET I EN LEJLIGHED?
Skærvebo og Annekset
Haremarksvej 76 | 8723 Løsning | tlf. 7565 0990 | web: skaervebo.dk
Solglimt
Nørrevænget 1 | 7480 Vildbjerg | tlf. 2469 7800 | web: solglimt-vildbjerg.dk
Sydhjørnet
Grønnegade 3 | 6580 Vamdrup | tlf. 2452 8998 | web: sydhjornet.dk
TreHusE
Frødalen 5 | 2630 Høje-Taastrup | tlf. 4330 0070 | web: trehuse.dk
Valmuen
Kannikevangen 12 | 3720 Aakirkeby | tlf. 5697 0717 | web: valmuen-aakirkeby.dk
Østbækhjemmet
Industrivej 19 | 6870 Ølgod | tlf. 7524 5947 | web: ostbaekhjemmet.dk
• Heragården
• Hjertebo
• Solglimt
• Valmuen
Tilmeld dig Kristelig Handicapforenings nyhedsbrev på www.k-h.dk - og bliv opdateret om seneste nyt hver måned.
Er du pårørende til et menneske med udviklingshandicap, som ønsker en lejlighed i et af bofællesskaberne tilknyttet Kristelig Handicapforening. Kontakt da Tove Søgaard på tove@k-h.dk eller tlf. 30 66 40 84 for en plads på interesselisten – den centrale oversigt over potentielt kommende beboere.
Kristelig Handicapforening
Formål:
Kristelig Handicapforening har til formål på evangelisk-luthersk grund:
• at fremme forkyndelsen af det kristne budskab blandt handicappede og deres pårørende.
• at fremme oprettelse af kristne bofællesskaber for handicappede og varetage disses interesser.
• at varetage de handicappedes sag generelt til bedste for de handicappede og deres familier.
Landskontor
Katrinebjergvej 75 | 8200 Århus N tlf. 8741 0138 | mail: info@k-h.dk | web: www.k-h.dk
Formand Thomas Bjerg Mikkelsen tlf. 6010 7880 | mail: formand@k-h.dk
Landsleder Tove Søgaard tlf. 3066 4084 | mail: tove@k-h.dk
Event- og sekretariatskoordinator
Hanne Damtoft Sangill tlf. 2374 0138 | mail: hanne@k-h.dk
Kommunikations- og sekretariatskoordinator Ny medarbejder kommer snart.
Bliv medlem | Henvendelse via hjemmesiden eller landskontoret.
Kontingent | 250 kr. for enkeltpersoner og 400 kr. for par om året.
Husk at melde flytning til landskontoret
Støt KH økonomisk | Kristelig Handicapforening er afhængig af indsamlede midler og gaver. Kontakt landskontoret, hvis du ønsker at give et fast beløb til KH. Du kan selv vælge, om du vil betale hver måned, kvartalsvis eller årligt, og indbetalingen kan foregå automatisk via PBS.
Gaver kan indbetales på gironummer 207-2645 eller bankkonto: 9570 3385131259. Det er også muligt at indbetale engangsgaver med dankort via hjemmesiden.