Jystrup & Valsølille sogneblad - Højdepunktet - Nr. 2 - 2025

Page 1


højdepunktet

JYSTRUP · VALSØLILLE · SOGNEBLAD

»Landsbyforeningen for Jystrup og omegn« er vores lokale forum for spørgsmål og ideer af lokal interesse. Det er også forsamlingen, hvor der sker deling af viden, kommunikation og informationsudveksling med kommunen (se meget mere på vores hjemmeside Jystrup.dk!) Vi har fx beskæftiget os med badebroen ved Hvidsø, Brugsen, trafiksikkerhed / cykelstier, Multihuset, mulighed for fjernvarme/nærvarme m.m. Vi tager os også af uddeling af Jystrup-prisen.

Alle 10 landsbyer rundt om Ringsted har et lokalråd eller forening med samme type opgaver. Alt kører på frivillig basis. De 10 foreninger samles 4-5 gange om året i Landsbyforum og udveksler information og inspiration og tager sig af uddeling af midler fra Helhedsplanpuljen, Temaudviklingspuljen og Kulturpuljen. Pengene kommer fra Ringsted Kommune. Her i Jystrup har vi blandt andet nydt godt af puljemidler til an-

bynyt

LANDSBYFORENINGEN

skaffelse af padelbanerne, som har fået flere hundrede tusinde til etablering. Også fx Jystrup Genåbningsfestival, et samarbejde mellem mange foreninger efter Corona, fik massiv økonomisk støtte derfra.

I Jystrup har vi netop holdt generalforsamling. Vores meget aktive formand Lars Rasmussen forlod bestyrelsen, da han skal flytte, og vores grundige referent Lone Nielsen ønskede også at stoppe. Heldigvis fortsætter de fleste og vi har netop konstitueret os. Bestyrelsen består nu af: formand Lasse Bremer, næstformand Stef Kock Mogensen, kasserer Katrine Mow (nyvalgt), IT-kyndig Mar tin Dilling og menig Kurt K. Andersen. Og to erfarne sup pleanter, Jens Würtz og Anne Louise Heidebo.

Man kan altid rette henvendelse til bestyrelsen. Nemmeste måde er en mail på post@jystrup.dk.

Generelt har vores sigte med organisering været, at der sidder repræsentanter fra forskellige foreninger og grupperinger i vores bestyrelse. Tilmed er vores by så lille, at der normalt hurtigt kan skaffes viden om lokale spørgsmål, som skal drøftes.

Der vil blive oprettet et kursus, så interesserede foreninger o.l. selv kan lægge deres ting på Jystrup. dk.

Stef Kock Mogensen

Jystrup Valsølille Sogneblad højdepunktet ejes og udgives fire gange årligt (ugerne 10, 23, 36 og 49) af foreninger og menighedsråd i fællesskab i Jystrup og Valsølille sogne. Udgives i papirformat og på www.jystrup.dk.

Redaktion dette nummer: Eva Smedegaard Juhl Eland (Ansvarshavende), tlf. 51 57 81 45, mail evase@km.dk; Alison Norminton (Jystrup IF); Lisbeth Due Andersen (Lokalhistorisk Forening); Annette Neumann Nielsen (kasserer), tlf. 61 39 10 91, mail annetteneumannnielsen@yahoo.dk.

Annoncer: 1/6 side 700 kr., 1/3 side 1.350 kr. og 2/3 side 2.575 kr. (Annoncer betales forud, dvs for 4 blade = 1 år).

Indlæg til Højdepunktet sendes til Eva Smedegaard Juhl Eland. Deadline næste nummer: 14. juli 2025. Der omdeles fra begyndelsen af september 2025.

Forsidefoto: Carsten Dyhr-Nielsen

bynyt

ÅRSMØDE

SOMMERHILSNER FRA JYSTRUP IF (JIF)

JIF afholdte årsmøde d. 8/3-25. Udover en god dialog og en gennemgang af året der gik, fik vi også genvalgt de 3 formænd samt alle teamledere.

Som revisorer har vi desværre måtte sige farvel til Axel Agerberg, som gik bort tidligere på året og Jens Larsen, som ikke ønskede at genopstille. Jystrup IF takkede begge for rigtig mange års frivilligt arbejde i foreningen.

Lasse Bremer og Ole Sørensen blev valgt ind som revisorer i deres sted og Erik Thomsen som revisorsuppleant efter Ole.

Bestyrelsen består herudover af følgende personer:

• Tea SøndergaardFodbold Teamleder

• Mads BojsenTennis & Padel Teamleder

• Kim BondeLøb & Cykel Teamleder

• Anita KinnerupGymnastik Teamleder

• Kurt K. AndersenAdministrations Formand

• Kit Israelsen - Sports Formand

• Alison NormintonOrganisations Formand

Tag endelig fat i os, hvis du har spørgsmål eller andet, på info@jystrupif.dk.

FODBOLD

Udendørssæsonen er i fuld gang på boldbanerne i Jystrup til glæde for både børn og voksne. I år med fire børnehold og to voksenhold. Der

er stadig pladser at få, læs mere og tilmeld dig på www.jystrupif.dk. Alle er også velkommen til at slå et smut forbi, når der er hjemmekampe på Jystrup Stadion. Køb en is i kiosken, få en sludder og hep med - det er så hyggeligt.

TENNIS & PADEL

Når du sidder og læser disse linier skinner solen forhåbentligt, og der er masser af aktiviteter på både tennis- og padelbanerne.

Vi bestræber os på at holde vores hjemmeside løbende opdateretog på vores Facebook-gruppe »Jystrup IF Tennis og Padel« informerer vi ugentligt om aktiviteter, træninger, turneringskampe med meget mere.

Alle er velkomne til at blive en del af vores hyggelige ketcherfællesskab.

Vi håber også at se dig på banerne og kontakt os endelig, hvis du har lyst til at høre mere om hvordan man bliver en del af tennis- og padelafdelingen.

GYMNASTIK

Gymnastikken holder sommerferie. Vi holder pause indtil skolestart - men bare rolig, der pusles allerede i krogene med en spændende ny sæson.

Hold øje med www.jystrupif.dk hvor vi opdaterer med hold og tider. Vi glæder os til at byde jer velkommen til: Yoga, Aerobic Fitness, Volley, BM55+, Børnehold - nu med spritny airtrack!

God sommer og pas på hinanden - vi glæder os til at se jer til masser af grin, bevægelse og sved på panden.

Sommerhilsner fra Kurt, Kit og Alison Jystrup IF

bynyt Lokalhistorisk forening

JYSTRUP KIRKE

Jystrup Kirke ligger på en bakke, som rejser sig stejlt på vest-, nordog østsiden. Når man står på kirkens nordside, fornemmer man noget af det særlige terrænforhold med stejle bakker omkring Jystrup Sø. Nedenfor kirkebakken langs søens sydside lå den oprindelige landsbys gårde.

BYGNINGSHISTORIE

Kirkens ældste, romanske del, svarende til det nuværende skib, er fra ca. 1250. Omkring år 1500 er tilføjet det nuværende gotiske kor, våbenhuset samt tårnet, som dengang blev bygget i en højere skikkelse end det nuværende. Årstallet 1724 på tårnets vestside er sat til minde om en istandsættelse af tårnet og angiver altså intet om kirkens alder.

ÆLDSTE INVENTAR

Døbefonten er fremhugget af én granitsten og er vel lige så gammel som den ældste del af kirken.

Dåbsfadet af messing er fra 1642. I hjørnet nord for alteret står et monstransskab, som stammer fra 1300-tallet. Monstrans betyder ’fremvisning’, dvs. fremvisning af det indviede nadverbrød.

KLOKKERNE

Kirken har to fine klokker begge fra senmiddelalderen. Den største klokke bærer indskriften »Jesus, Maria, Anna. Hans Jensen i det Herrens år 1505«. Hans Jensen var klokkestøberen. Den mindste og ældste klokke ’udmærker sig ved sin omhyggelige formning og skønne klang’ (Uldall) og er enestående pga. sin indskrift: »Jeg kaldes Maria. Min vellyd er sejrherre over djævlene. Det Herrens år 1463 den 25. maj«.

Middelalderklokkerne anvendtes til at holde djævle og onde ånder borte, og man tillagde klokkernes velklang stor betydning for et godt resultat. Ingen kan - med den inskription - være i tvivl om, at det stod skidt til i Jystrup, hvor troldtøj og djævelskab drev deres spil! Nu om dage glæder klokkernes velklang menneskers ører!

KALKMALERIER

Kalkmalerierne er malet af Elmelundsmesteren omkring år 1500 og fremdraget i 1970. Af malerier ses »Gregormessen«, »Maria i solgisel« (solgisel: stråleglans, glorie), »Erasmus« og »Kristoforus«. Alle disse billeder var malet for at man kunne bede foran dem. Erasmus påkaldtes som nødhjælper mod mavepine og andet maveonde! Kristoffer var værnehelgen for de vejfarende, og betragtede man et billede af ham, fik man ikke en brat død den dag. Maria og Gregormessen gavnede på anden

måde, idet bønner til dem udvirkede, at ens kommende ophold i Skærsilden blev afkortet.

NYERE INVENTAR

Det middelalderlige murede alterbord er i begyndelsen af 1600-tallet blevet forsynet med et renaissance-panel med en påskrift. Altertavlen i høj-renaissance er fra omkring 1620.

Prædikestolen med lydhimmel er i sen-renaissance. På lydhimlen står foruden Christian 4.s monogram årstallet 1628. Døren fra våbenhuset til skibet er fra 1700-tallet.

Kirkeskibet, et tremastet fuldskib, blev skænket af kunstmaleren Th. Dahl i 1953.

Lysekroner. De to lysekroner i skibet blev skænket til kirken i 1996 af Hanne Buchardt Hansen og Ole Hansen, Ortved.

Orglet er bygget af P.G. Andersen og Bruhn og blev taget i brug søndag 12. marts 2000. Samme søndag blev en ny skulptur afsløret i kirken. Det drejer sig om en figurgruppe i ler fremstillet af Rie Marquard Christoffersen, Greve. Gruppen forestiller de tre vise mænd.

Vindfløjen øverst på tårnet er udført efter en tegning af tegneren Knud Nørholm og opsat i 1973.

(Kilder: Folder med tekst (1993) af tidl. sognepræst i Jystrup Ib Aagaard Eriksen + Jørn Pedersen)

bynyt

NYT FRA »DET GLADE KOR«

Det Glade Kor i Jystrup var de heldige modtagere af 5.000 kr. fra overskuddet fra sidste års forårsfest. Dem har vi brugt på en fantastisk korworkshop med Morten Kjær, som er korleder, sangskriver, tekstforfatter, komponist, sanger og musiker, med mange års erfaring. Han er utrolig dygtig.

Koret har også optrådt til dette års forårsfest. Hvis du er glad for Lidt billeder fra workshoppen.

at synge og har lyst til at arbejde med din stemme, er der mulighed for at blive skrevet op på ventelisten ved henvendelse til helene@ egekjaer.dk.

SET & SKET PÅ SØHOLMSKOLEN

På »Søholmskolen« har elever og lærere været i fuld gang i løbet af foråret på forskellige måder: Naturfagsmaraton 2025, Skraldedag 2.0 samt Jystrups flotteste toilet!

Skolens 5. og 6. klasser deltog igen i år i Ringsted Kommunes Naturfagsmaraton. Efter flere ugers intensivt arbejde blev elevernes projekter præsenteret for dommerne i Ringsted Sportscenter den 31. marts. Det blev til de fineste placeringer til klasserne fra Jystrup: 5. klasse vandt i kategorien »Frø på farten«, 6. klasse vandt i kategorien »Stop tøjspild«. 6. klasse fik desuden tildelt titlen som samlet vinder af Naturfagsmaraton Ringsted.

Fredag den 14. marts blev der ryddet op på skolen til den store guldmedalje! På initiativ af elevrådet afholdt man Søholmskolens Skraldedag 2.0, hvor alle elever og medarbejdere samarbejdede om

at gøre skolen pæn, ryddelig og ren igen. Der blev ryddet op, rengjort møbler, samlet skrald, vasket skabe af - det gik så hurtigt, at vægten, der skulle bruges til at veje affaldet, pludselig også var smidt ud til elektronisk affald! Desuden fik alle elever undervisning i korrekt affaldssortering. Som afslutning på en rigtig god dag, hvor alle elever havde knoklet, havde Per fra ejendomsstaben flødeboller med til alle elever som tak for godt arbejde.

Aktivitetshuset ved boldbanerne huser et toilet, som er åbent for offentligheden; rummet har i nogle år lidt en lidt kummerlig tilværelse, da ikke alle har behandlet det lige pænt! Toilettet trængte til forskønnelse, og her kom skolen til hjælp med fem skønne malerier fremstillet af 4. klasse og lærer Stine. Malerierne med de lokale motiver blev afsløret den 12. marts, og det er nu en hel kunstoplevelse at gå på toilettet i Aktivitetshuset. Kig selvman behøver ikke at være trængende!

PRÆSTENS KLUMME

Vidste du, at minikonfirmanderne her hos os selv bager deres brød (oblater) til altergang?

Det er små lækre kiks, nogle vil nok sige tørre kiks, som traditionen tro er bagt uden hævemiddel. Men de er hjemmelavede og der tegnes et kors i midten. For netop at markere at de skal minde os om vores evige forbindelse med Kristus. Ja, de skal minde os om, hvad Jesus gjorde for os. Døde på korset og 3 dage senere genopstod. Påskemorgen. Ved altergangen mindes vi om, at vi er elsket af Gud og at der i kærligheden fra ham også strømmer tilgivelse for det, vi måtte fortryde i vores liv. Og så huskes vi på, at i troen på Kristus, der har vi evigt liv. Også selvom vi ikke forstår hvordan.

Cora Nyegaard var præstekone i præstegården, hvor jeg bor. Hun skrev de skønneste melodier. Og den salme, som Steen Kaalø her har skrevet om altergangen, nadver, er på hendes melodi. Her bringes et uddrag af teksten til jer. Men en dag, når Jystrup Kirke åbner igen for alvor, så spiller og synger vi den i kirken. Når bladet her ankommer til jer i postkasserne, så er det snart pinse. Påsketiden er dermed forbi. Men vi mindes altid påsken ved altergang. Hele året.

kirkenyt

DET SKER I KIRKERNE

Opskriften på de små oblater er i øvrigt her - og de smager også godt som ostekiks. Den er meget simpel.

200 g hvedemel

1 knsp salt

40 g smør eller andet fedtstof ½ dl vand

Salt opblandes i melet. Smør smuldres koldt i melet og dejen samles med den halv dl. Vand. Køles ned 1 times tid. Hviler derefter 15 min. På bordet og rulles så ud med kagerulle. Udstikkes med form efter ønske. Der udstikkes med enden af en tsk. Et kors (se billede) og de bages ved 200 grader i ca. 8 minutter.

Velbekomme

Det brød vi bryder, var kornmark engang, og bonden så’de - og akset sang og svajed i sin vælde. Og hele marken i bølger stod og solen brændte ved bakkens fod, på hvede som på nælde.

Den vin vi drikker var blomsterduft, blev drueklaser i bjergets luft, hvor tordenskrald genlyder. Så blev den perset, den røde strøm, og lagt til lagring - som i en drøm. Nu Herren os den byder.

Og korsets Kristus gav vinen sit blod; som kærnen spired han - og opstod, frimodigt har han vundet vort liv til os i den mørke jord, han er her nu med sit milde ord, fortabte er vi fundet.

Sten Kaalø, 1996 · Mel. Cora Nyegaard

SOMMERENS

GUDSTJENESTER

OG ÅBNINGEN AF JYSTRUP KIRKE

Vi har været så heldige at få midler til 2. fase af istandsættelse af Jystrup Kirke. Det betyder, at vi delvist åbner i en kort periode her i maj-juni. Håber at du har lyst til at se, hvor lang vi er kommet. Det fremgår af Højdepunktet, hvornår der er gudstjenester i den. Dette nummer og det forrige.

Den lukkes igen hen over sommerferien og ind i efteråret. Frem til den åbner igen, forhåbentlig i september, vil alle gudstjenester finde sted i Valsølille Kirke kl. 10.30. Det er samtidig et vemodigt farvel til Stalden som et dejligt kirkerum. Fremover vil vi ikke have gudstjenester kl. 9.

Vi glæder os til at kunne åbne Jystrup Kirke for alvor efter 2. fase. Vi planlægger en festlig genåbning d. 14. september og i ugen op til har vi planlagt en række arrangementer med børn, foredrag og koncerter. Så sæt kryds i kalender ved uge 37.

Når Jystrup Kirke åbner for alvor igen vil der også komme flere faste fyraften gudstjenester i vores lille ny restaurerede bykirke. Så glæd jer endelig til det.

kirkenyt

KONFIRMANDER PÅ OVERNATNING I VALSØLILLE KIRKE

Overnatning i Guds eget hus? What, Kan man det?

Jo, igen i år fik konfirmanderne vist, at det kan man godt. Vores skønne konfirmander troppede op med madras, dyne og hovedpude under armen en fredag sidst på eftermiddagen. Den fredag, hvor de fik påskeferie. Her slog de sig ned for at være sammen i Valsølille kirke, Guds hus. Hjælpsomme forældre havde lavet mad, andre sov med om natten og igen andre bagte boller til morgenmad. Så alle var rekrutteret.

Konfirmanderne kom rundt blandt gravene da mørket var faldet på. For her skulle de finde en række slægtninge, som på en eller anden måde havde drevet, ejet, eller beboet Skjoldenæsholm. Det lykkedes at komme helt tilbage til 1700-tallet. Efter endt lommelygtetur samledes vi i det lille kapel, hvor vi holdt påskeandagt om op-

standelsen. Så var påsken kommet i gang.

Sammen med billeder af gravstene, slægtstavle og portrætter om udvalgte personer, lykkedes det konfirmanderne at få lavet en fin udstilling til Palmesøndag om ejerkredsen omkring Skjoldenæs og Skjoldenæsholm gennem tiderne. Den blev vist frem til kirkekaffe Palmesøndag.

Meeen, der var også tid til bare at hygge. Kim (Bonde) sørgede for chips og andre gode snacks, så der

blev både set film og reality programmer på storskærm i kirken. Pludselig var klokken næsten midnat. Én var faldet i søvn og inden klokkerne slog tolv sov alle konfirmander. Kirken blev stille, og mon ikke Gud vågede lidt ekstra her på alle de skønne unge mennesker, der lå spredt rundt omkring på gulvet. Da morgenlyset strømmede ind til os blev kaffen brygget og lune boller serveret ved langbordet i graverens lune kontor. Vi sluttede af med et tema om refleksion og bøn. Tak for denne nat i Guds eget hus.

KONFIRMATION 2026: ORIENTERINGSMØDE OG INDSKRIVNING

Er du kommende konfirmand i foråret 2025 i Jystrup eller Valsølille Kirke?

Så er det tid til indskrivning. Det foregår onsdag den 18. juni kl. 17.00 - 18.00. Vi mødes i Jystrup Kirke 17.00 til andagt og går i Stalden bagefter. Der har vi information og tilmelding. Du skal, sammen med dine forældre, indskrives ved at møde der. Konfirmationsforberedelsen foregår dels hver anden onsdag 16.00-18.30, dels ved en række

specialarrangementer i løbet af året. Konfirmationsforberedelse ligger onsdag udenfor skoletiden, fordi vi har børn på flere forskellige skoler og derfor ikke kan finde en tid, hvor alle kan, i skoletiden. Der kan være fritidsaktiviteter, som ligger oveni, uanset hvilken dag vi vælger. Konfirmationsforberedelse lægges derfor dels på hver anden onsdag og dels med weekend/aften aktiviteter hen over året. Ved orienteringsmø-

det uddeles og gennemgås en plan for efteråret. Opstart er onsdag den 10. september.

Hvis du er forhindret 18. juni, så er tilmelding muligt efterfølgende ved at kontakte præsten (Eva) helt frem til opstart.

Konfirmationerne 2026 ligger lørdag og søndag i den weekend, hvor Bededag er om fredagen. Det vil sige: 2. maj i Valsølille Kirke og 3. maj i Jystrup Kirke.

set & sket

DET SKER I KIRKERNE

KIRKELIGE HANDLINGER

DÅB

25.01.25

02.02.25

16.02.25

22.02.25

23.02.25

VIELSE

5.01.25

Søholm Juul

Larsen

Emma Lavlund

Hansen

Aksel Eghjort

Phillipsen

Viggo Maul

Kjeldahl

Malte Birkelund

Ravn

Sandra Søholm

Juul Larsen og

Anders Søholm

Juul Hansen

BEGRAVELSER OG

BISÆTTELSER

24.01.25

07.02.25

28.02.25

11.04.25

16.04.25

Finn Vest

Kofod

Axel Agerberg

Karl Nielsen

Flemming

Havndrup

Anne-Lise

Sjøholm

Jensen

HVAD GØR MAN VED

Dåb, navngivelse og fader- skab: Navngivelse ved erklæ- ring eller dåb skal finde sted senest 6 måneder efter barnets fødsel og foretages på: www.personregistrering.dk

Faderskab skal ligeledes registreres på: www.personregistrering.dk inden 1 måned efter et barns fødsel, hvis forældrene er ugifte.

Dødsfald: Anmeldes senest efter 2 dage på: www.personregistrering.dk

Ofte er bedemanden behjælpe- lig hermed.

HVERDAGS ÅNDEHULLER

Udvalgte bibelske historier udfoldes under bibelkreds i præstestuen.

Er du nysgerrig på biblens mange myter og personligheder?

Kunne du godt bruge et åndehul midt på ugen, hvor du indgår i en fordybende samtale -

hvor biblens fortællinger udfoldes og danner spejl for vores liv?

Præstegårdens stue danner i år udgangspunkt for åndehullerne. Med et oplæg og en samtale om en bibelsk person, historie eller tekst.

Der vil blive inddraget andet materiale undervejs billeder, litteratur og materiale fra andre kilder end dem, der endte i vores autoriserede bibel.

Samlet set 1 ½ time i selskab med biblen, præsten og hinan-

den. Der vil være en let forplejning undervejs.

Vi starter kl. 16.00 i præstegårdens stue og slutter kl. 17.30.

Samtalen kræver tilmelding, da der er begrænsede pladser.

Datoer: tirsdag den 24. juni og 26. august kl. 16.00.

Tilmeld dig hos Eva (præst) på mail Evase@km.dk eller på tlf. 57528145 senest tirsdagen inden.

vidste du at...

DER FOREGÅR EN MÆNGDE AKTIVITETER I STALDEN?

MANDAG PÅ LIGE UGER - GAVSTRIKKERNE

Gavstrikkerne i Jystrup holder til i Stalden, hvor vi hygger os med at fremstille alle mulige strikvarer: tæpper, sjaler, huer, strømper mm. Alt hvad vi frembringer bliver solgt til fordel for »Verdens børn«, Mødrehjælpen mv. Varerne bliver solgt i Stalden, på Julemarked i Gaudi eller Fru Hansens Haves forårsmarked. Hvis du har lyst til at være sammen med os strikkende, kaffedrikkende og snakkende mennesker er du meget velkommen mandage i lige uger kl. 14.30-16.30. Vi modtager meget gerne garn.

Spørgsmål så ring Ebba Hansen tlf. 21 92 49 42 eller Bente Østergaard tlf. 20 94 87 70.

TIRSDAG I VINTEREN

Jystrup koret synger hver tirsdag formiddag. Kontakt Gurli Jakobsen på mail: gurli.jakobsen@mail.dk for flere informationer.

ONSDAG

Formiddag er der babysalmesang i kirken og efterfølgende kaffe og te i Stalden. Eftermiddag er der konfirmationsforberedelse.

TORSDAG

Der er madklub hver torsdag kl. 12.30 i Stalden. Man kan tilmelde sig i Dagli’Brugsen i Jystrup og ved sms til Bente Østergaard: 20948770. Unge fra Østagergaard serverer mad og kirken lægger lokaler til. Om eftermiddagen i vintermånederne er der minikonfirmander.

FREDAG

er der åbent for gravøl … og begravelseskaffe.

LØRDAGSDÅB I JYSTRUP OG VALSØLILLE KIRKER

Der er tilbud om dåb i Jystrup og Valsølille kirker. Dåben finder i udgangspunktet sted i højmessen, altså i søndagens gudstjeneste kl. 9.00 eller 10.30.

Normalt er der lørdagsdåb en gang hvert kvartal i en af kirkerne efter behov.

Således er lørdagsdåb en mulighed den 30. august i en af pastoratets kirker

Kontakt sognepræsten for flere oplysninger.

KIRKEBILEN KØRER

Er du gangbesværet og kunne du tænke dig at komme til gudstjeneste i Jystrup eller Valsølille Kirke eller et arrangement i Stalden, så tøv ikke med at kontakte Eva Smedegaard Juhl Eland på tlf. 51 57 81 45.

Arrangementer i byen

HØJDEPUNKTET

Dato

8/6 7.00 14.00 Pinsedag: Fuglesang, pinsesol og morgenmad i præstegårdens have. Efterfølgende gudstjeneste i Jystrup Kirke kl. 9.00. Der er også gudstjeneste i Valsølille Kirke kl. 10.30 Festgudstjeneste. Midtvejs genåbning (se omtale).

Præstegårdens have, begge kirker

Jystrup Kirke

9/6 10.30 2. pinsedag. Fælles provsti friluftsgudstjeneste. Gyrstinge

15/6 17.00 Friluftsgudstjeneste for begge sogne

18/6 17.00 Tilmelding til konfirmation 2026. Er du kommende konfirmand i Jystrup-Valsølille kirker? Så er det ved at være tid til tilmelding (se omtale side 7).

24/6 16.00 Hverdags åndehul: Biblen på tæt hold. Kom og værd med til en samtale om biblen.

Præstegårdshave

Skjoldenæsholm

Jystrup Kirke

Præstegården

25/8 19.30 Filmen »Til Verdens Ende« med Viggo Mortensen og Vicky Krieps vises. Blå Bio

26/8 16.00 Hverdags åndehul: Biblen på tæt hold. Kom og værd med til en samtale om biblen.

2/9 11.00 Sogneudflugt. Afgang fra gårdspladsen v. stalden i Jystrup.

Præstegården

13/9 15.00 Koncert med Hildegard Ensemblet Symphonia. Jystrup Kirke

14/9 Festgudstjeneste hvor Linnea Villen, Anja Axelbo og Katja Larsen medvirker.

8. JUNI: PINSE, FUGLESANG

OG MORGENMAD I DET FRI

I år prøver vi noget nyt. Pinsedag, søndag den 8. juni kl. 07.00 serveres morgenmad i præstegårdens have. Denne indtages til fuglesang og forhåbentlig pinsesol. Hvis vejret gør det umuligt, flyttes i stalden. Efterfølgende fejrer vi pinsen i Jystrup Kirke kl. 9.00 og Valsølille Kirke kl. 10.30.

Tilmelding til morgenmaden til Bente Østergaard på tlf. 20948770.

TAG UD OG HÆNG OP PÅ OPSLAGSTAVLEN

Jystrup Kirke

MIDTVEJS GENÅBNING I JYSTRUP KIRKE

Søndag den 8. juni kl. 14.00

Pinsedag fejrer vi første fase af indvendig istandsættelse af Jystrup Kirke.

Winnie Bugge Frandsen (tværfløjte) kommer og hun vil, sammen med vores organist Hanne og kirkesanger John, dele ud af deres musikalske talenter.

Få et kig ind i kirken, se kalkmalerierne i hele deres udstrækning, inden vi sætter toppen af altertavlen på plads igen.

FRILUFTSGUDSTJENESTE

FOR BØRN OG VOKSNE VED SKJOLDENÆSHOLM

Der er friluftsgudstjeneste søndag den 15. juni kl. 17.00. Det foregår på græsplænen ved Skjoldenæsholm. Pladsen er lettere tilgængelig end bakken ved Lisehøj, hvor vi plejer at være. Sammen med dygtige musikere, et friluftsalter og med »højt til loftet« er der mulighed for at deltage i en unik gudstjeneste i smukke omgivelser. Efter gudstjenesten er der mulighed for at spise sammen.

Vi vil gerne have en forudbestilling af mad til Bente Østergaard på: 20948770. Maden er gratis. Drikkevarer kan købes.

SÆT X I KALENDEREN

DEN 23. JUNI 2025

Her holder Jystrup IF traditionen tro, nemlig Skt. Hans for alle byens borgere, store som små. Da det falder på en mandag i år, så forventer vi ikke fællesspisning. Men vi satser på at kiosken holder åbent og at vi kan tilbyde muligheden for at købe kaffe og kage.

Planlægningsgruppen er i fuld sving med at planlægge det hele.

Hold derfor øje med opslag rundt om i byen og på Facebook når vi nærmere os. Her vil det være muligt at finde programmet.

HVERDAGS ÅNDEHULLER

Udvalgte bibelske historier udfoldes under bibelkreds i præstestuen

Tirsdag den 24. juni og 26. august

Vi starter kl. 16.00 i præstegårdens stue og slutter kl. 17.30. Samtalen kræver tilmelding, da der er begrænsede pladser. Tilmeld dig hos Eva (præst): på mail Evase@km.dk eller på tlf. 57528145 senest tirsdagen inden.

SOGNEUDFLUGT:

2. SEPTEMBER 2025

Denne tur har du ikke lyst til at gå glip af. Turen går til Sorø, hvor vi spiser frokost, besøger Sorø Kunstmuseum og ser Sorø Klosterkirke. Der vil blive annonceret flere detaljer på facebook, men vi skal bl.a. spise på Hellig Tre Konger, en gammel ombygget biograf, se og høre om ikoner på museet og opleve den store gamle klosterkirke. Programmet er foreløbigt, men det ser spændende ud og plejer at være virkelig hyggeligt.

Tilmelding til Edith på telefon 21 27 92 21. Pris: 250 kr. som betalt på MobilePay: 76608 eller på dagen kontant

Vi kører fra Jystrup Kirke P-plads kl. 11.00.

Forventer at være hjemme ved 18.00 tiden.

GENÅBNINGSFEST I JYSTRUP KIRKE I UGE 37

Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved følgende 2 ud af flere arrangementer, når vi fejrer genåbningen af den færdige nyrenoverede Jystrup Kirke. Øvrige arrangementer annonceres løbende.

Lørdag den 13. september kl. 15.00 kommer Hildegard Ensemblet Symphonia og giver koncert.. Ensemble Symphonia blev grundlagt i 1998 i forbindelse med »Hildegard-året«, hvor man fejrede Hildegard aaf Bingens 900 års fødselssdag, og består af sopran Marianne G. Nielsen, Mie Korp Sloth - organetto, og Karina Agerbo - blokfløjte.

Søndag den 14. september kommer Linnea Villen, Anja Axelbo og Katja Larsen og medvirker ved festgudstjeneste.

- Dame - Herre - Børn

- Klip - Farve

- Reflekser/striber

- Permanent - evt. hjemme hos dig (gangbesværede)

i Gaudi

Tidsbestilling 20 28 77 87

Åben efter aftale M Mandag - Onsdag - Fredag v/ Marianne Saltoft Ålbækvej 1 4174 Jystrup

Østagergaard er en økologisk og social virksomhed, hvor vi dyrker og forarbejder landbrugsprodukter. Vi står for helhed, mening og kvalitet, for den enkelte og fællesskabet. Et bæredygtigt og værdigt liv for alle. Østagergaard dyrker korn og sælger stenmalet mel og brød fra eget bageri og gårdmølleri. Mel og brød kan købes i Dagli´ Brugsen i Jystrup eller bestilles.

1 kg sigtet spelt, øland eller dacke •1 kg groft spelt, øland, eller dacke • 1 kg fuldkorns Purpur hvede •1 kg fuldkorns Rugmel • 1 kg Midsommerrug • 1 kg knækket rug eller Purpurhvede • Honningsaltbrød • Rugbrød • Ugens brød Brød bages torsdag og kan købes i Dagli´ Brugsen i Jystrup.

Husk at handle i Brugsen. Den er en butik, ikke en selvfølge!

Aalbækvej 1 · 4174 Jystrup

Tlf. 57528019 · Fax 57528586 · SE-nr. DK 7021 4318 · Giro 410-4951

Mejeriet i Jystrup er et lokalt kontorfællesskab, hvor sammenhold, diversitet og kreativitet er i højsæde. En charmerende ældre bygning, med tiltagende moderne indhold.

Højhastigheds fiber, kaffeordning og projekter for grøn energi skaber rammen om alt fra terapeuter, kunstnere og administrative.

Vil du være en del af Mejeriet?

Se priser og kontaktinfo på billedet.

GAUDI-GALLERIET

Kunst · Musik · Foredrag

Festudlejning - plads til ca. 60 gæster

ring eller mail til: tlf. 23 31 51 93 mail@gaudi-galleriet.dk

Ålbækvej 1 · 4174 Jystrup

JYSTRUP AKTIVITETSHUS

Styregruppen varetager den daglige drift, samt planlægning af vedligeholdelsesopgaver på huset. Vi modtager meget gerne henvendelser vedrørende Jystrup Aktivitetshus. For leje af Huset kontakt Peter B.Andersen.

Styregruppen

Formand: Erik Thomsen · tlf. 5118 0554

Udlejer: Peter B. Andersen · tlf. 2041 8145 · mail: pba@mollevangborup.dk

Nøgler: Finn Smedemark · tlf. 2927 8889

Spejderne: Laura Weidick · tlf. 2165 7884

Jystrup IF: Alison Norminton · tlf. 2297 6646

Jystrup Aktivitetshus | Skjoldenæsvej 65, 4174 Jystrup

Mail: hus@jystrupif.dk | Web: www.jystrupif.dk/huset

FLISER · KLINKER

NATURSTEN BADEVÆRELSESMØBLER

Besøg vores 400 m2 udstilling med opsatte miljøer i fliser, klinker og natursten.Vi har også fliseklæb, vådrumssikring og andet tilbehør.

STUBBERUP

BYGGEKERAMIK aps

Egemosevej 41, 4174 Jystrup · Tlf. 57 52 99 89 Åben: Man.-fre. 9-17. Ligeledes ons. 17-19, aftales. 1. lør. i måned åbent 10-12. Søn. lukket.

E-mail: info@graniti.dk . Web: www.graniti.dk www.flisemanden.dk

JMH Byg ApS

Skeevej 125, 4174 Jystrup Msj. Tlf. 20 14 00 89 jespermhansen@hotmail.com

DOF Jystrup Aftenskole

v/ Gurli Jakobsen

Enghusene 117 4174 Jystrup Midtsj. Tlf. 29 90 85 98

Medlem af Et aktivt Jystrup

E-mail: gurli.jakobsen@mail.dk

Vi tilbyder undervisning i korsang, EDB og andre emner, som kan samle mindst 10 deltagere.

Har du lyst til at lære noget - eller måske til at undervise, så ring og lad os tale om det. Forslag til nye emner modtages gerne.

Oplysninger om kurser, holdstart og priser kan ses på skolens hjemmeside: www.jystrupaftenskole.dk.

Nebs Møllevej 65, 4100 Ringsted Tlf. 57 52 82 61 info@skovlycamping.dk

JYSTRUP IF

midt i det grønne

Jystrup Idrætsplads | Skjoldenæsvej 65 | 4174 Jystrup | sport@jystrupif.dk | www.jystrupif.dk

ØKOLOGISK LANDBRUG

Sæsonens friske grøntsager

- direkte fra marken

• grøntsagsproduktion

• fårehold

• hønsehold

• stalddørssalg

• besøgslandbrug

Ring - og vi leverer gerne varerne til døren.

Kirsten & Anders Due-Andersen · Roskildevej 637 · 4174 Jystrup

SKJOLDENÆSHOLM

SLOTSHOTEL & KONFERENCECENTER

Skjoldenæsholm Slot – Stedet til fest og møder

På Skjoldenæsholm kan der holdes mindre arrangementer i vores hyggelige historiske stuer, der kan festes til den lyse morgen, der kan afholdes møder og konferencer, man kan komme på ophold eller bare nyde en romantisk middag for 2 – også i hverdagene.

Ring til os på 57 52 81 04 eller send en mail til hotel@skj.dk.

Vi glæder os til at byde Jer velkommen!

SKJOLDENÆSVEJ 106 · 4174 JYSTRUP · TLF. 57 52 81 04 · WWW.SKJ.DK

Skoventreprenør

Bo Larsen

Specialopgaver hver dag

Skoventreprenør Bo Larsen

Roskildevej 471 · Ortved · 4100 Ringsted · Tlf. 20 71 16 79

Langelinierevisionen

Henning Christiansen

Registreret revisor

Langelinie 11 • Snekkerup • 4140 Borup Tlf. 57 52 83 55 eller 40 15 83 55

Langelinie11@mail.dk

kontakt

KIRKELIG VEJVISER

KIRKEKONTORET – PRÆSTEGÅRDEN

Sognepræst (kbf) Eva Smedegaard Juhl Eland, Jystrup Bygade 14, 4174 Jystrup Midtsj. Tlf. 51 57 81 45, e-mail: evase@km.dk

Træffes bedst formiddag (fri mandag).

Sognepræst Hans Jørgen Kronsgaard HAJK@km.dk

Fridag mandag

JYSTRUP OG VALSØLILLE KIRKER OG KIRKEGÅRDE

Menighedsrådsformand

Thomas Nygård Mikkelsen tlf. 23 21 01 19

Kirkeværge Jens Østergaard tlf. 40 64 87 71

Graver og kirketjener Jystrup

Stillingen er vakant. Ansættelsesproces er igang.

Indtil da kan man kontakte Kim Bonde.

Graver og kirketjener Valsølille

Kim Bonde tlf. 40 33 14 81

STALDEN JYSTRUP/VALSØLILLE

SOGNEGÅRD - JYSTRUP

BYGADE 14

Udlejning (kun til foreningsmøder, sammenkomster efter begravelser/bisættelser, korog orkesterprøver og koncerter):

Henvendelse til: Krista Klijzing tlf. 27824112

Læs mere om Jystrup og Valsølille under »kirker« på www.jystrup.dk og hold øje med facebook: Jystrup Valsølille kirker, hvor du finder mere information om de kommende begivenheder, når vi nærmer os.

SAMTALE MED PRÆSTEN

Sjælesorg betyder at sørge for sjælen. I en kirkelig sammenhæng betyder det en samtale om de ting, der virkelig har betydning for mennesket om vores inderste sorger og glæder: Om livet, døden, troen og tvivlen. Man kan altid anmode præsten om en samtale, og det kan foregå i præstegården, hjemme eller på sygehus eller pr. mail til evase@km.dk

FRISØR m/k

KLIP · KRØL & FARVE til HAM og HENDE

Ebba Hansen

Hovmarksbakken 7, Jystrup

Tlf. 21 92 49 42

Åbent hver mandag & onsdag

AUGUST

Gudstjenester & det sker i kirkerne

4. Onsdag Fyraftensgudstjeneste 17:00 i Jystrup Kirke (HAJK)

5. Torsdag Gudstjeneste 10.30 på Plejecenter Ortved (HAJK)

8. Pinsedag Morgenmad i Præstegårdshaven 7.00 (se omtale)

Gudstjeneste 9.00 i Jystrup Kirke og 10.30 Valsølille Kirke (EE)

Festgudstjeneste kl. 14.00 i forbindelse med åbning af Jystrup Kirke (se omtale)

9. 2. pinsedag Friluftsgudstjeneste fælles i provstiet (se omtale)

15. Trinitatis Gudstjeneste 10.30 i Jystrup Kirke (EE)

Friluftsgudstjeneste 17.00 ved plænen foran Skjoldenæsholm med spisning (EE) (se omtale)

18. Onsdag 17.00 Fyraftengudstjeneste og konfirmandtilmelding (EE)

19. Torsdag Gudstjeneste 10.30 på Plejecenter Ortved (HAJK)

22. 1. s. e. trin. Gudstjeneste 9.00 i Vigersted Kirke og 10.30 i Jystrup Kirke (EE)

24. Tirsdag Åndehul: Bibelkreds kl. 16.00 i præstestuen (EE) (se omtale)

29. 2. s. e. trin. Gudstjeneste 10.30 i Valsølille Kirke (HAJK)

3. Torsdag Gudstjeneste 10.30 på Plejecenter Ortved (HAJK)

6. 3. s. e. trin. Gudstjeneste 10.30 i Valsølille Kirke (EE)

13. 4. s. e. trin. Gudstjeneste 9.00 Kværkeby Kirke og 10.30 i Valsølille Kirke (HAJK)

17. Torsdag Gudstjeneste 10.30 på Plejecenter Ortved (HAJK)

20. 5. s. e. trin. Gudstjeneste 9.00 i Kværkeby Kirke og 10.30 i Valsølille Kirke (HAJK)

27. 6. s. e. trin. Gudstjeneste 9.00 i Vigersted Kirke og 10.30 i Valsølille Kirke (HAJK)

3. 7. s. e. trin. Gudstjeneste 10.30 i Valsølille Kirke (HAJK)

7. Torsdag Gudstjeneste 10.30 på Plejecenter Ortved (HAJK)

10. 8. s. e. trin. Gudstjeneste 10.30 i Valsølille Kirke (EE)

17. 9. s. e. trin. Gudstjeneste 10.30 i Valsølille Kirke (HAJK)

21. Torsdag Gudstjeneste 10.30 på Plejecenter Ortved (EE)

24. 10. s. e. trin. Gudstjeneste 10.30 i Valsølille Kirke (EE)

26. Tirsdag Åndehul: Bibelkreds kl. 16.00 i præstestuen (EE) (se omtale)

30. Lørdag Lørdagsdåb 10.30 i Valsølille Kirke (EE)

31. 11. s. e. trin. Gudstjeneste 10.30 i Valsølille Kirke (EE)

4. Torsdag Gudstjeneste 10.30 på Plejecenter Ortved (EE)

7. 12. s. e. trin. Gudstjeneste 10.30 i Valsølille Kirke (EE)

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.