Idestrup & Væggerløse kirkeblad - 4-2025

Page 1


Væggerløse & Idestrup sogne

Byggeriet er snart

slut i Væggerløse

Byggeriet i Idestrup

går efter planen

Byggeriet er snart slut

Vi glæder os til at tage ny sognegård i brug. Her ved afslutningen af redaktionen på kirkebladet den 24. juli, er der stadig livlig aktivitet af håndværkere på vores nye sognegård.

Som bekendt blev vi forsinket i forbindelse med konkursen hos Troels Jørgensen, hvor der skulle findes en ny hovedentreprenør. Det blev BO-HUS som nu er ved at færdiggøre byggeriet. Da byggeaktiviteten samtidig er neddroslet på grund af sommerferie, forventer vi at byggeriet kan afleveres i slutningen af august måned.

Efter afleveringen forestår der en del praktiske ting, med hensyn til indretning af lokalerne, herunder også kontorerne til præst og sekretær. Så vi forventer, at vi i løbet af oktober måned kan tage de nye lokaler i brug. Og som det fremgår af dette kirkeblad, har vi i oktober og november lagt aktiviteter ind i den nye sognegård. I menighedsrådet glæder vi os til at kunne tage nogle smukke, rummelige og funktionelle lokaler i brug, til glæde for et aktivt menighedsliv i Væggerløse Sogn.

Jens Erik Boesen, formand Væggerløse Menighedsråd

Undersøgelse blandt læserne i Idestrup

Vi ønsker at undersøge hvor mange der rent faktisk læser kirkebladet, og er DU er en af læserne, beder vi dig skrive eller ringe til Dorte fra menighedsrådet på tlf. 42 97 63 63. Hvis du får fat i telefonsvareren indtaler du bare at du er læser af kirkebladet. Hvis du sender sms, er det nok bare at skrive »Kirkeblad«.

Vi ved at der bliver uddelt rigtig mange kirkeblade, men ønsker at blive klogere på, hvor mange der læser/bruger bladet.

Præstegårdsbyggeriet

Byggeriet af den nye præstegård skrider frem efter planen. Der har været store gravemaskiner på spil, der er udført en masse nødvendigt arbejde under terræn, og nu står fundamentet til det nye hus. Vi glæder os til at se byggeriet skyde i vejret.

Minikonfirmanderne

Idestrup Sogn havde før sommerferien et minikonfirmandforløb på to måneder med 3. klasse fra Idestrup Privatskole. Der blev fortalt bibelhistorier, minikonfirmanderne lærte lidt om byens kirke og så fremstillede minikonfirmanderne forskellige små kunstværker. Der blev arbejdet med kaffemaling, vandfarver, ler, perler, stearindryp og andet.

Kunstværkerne blev udstillet i Idestrup Kirke på Idestrup Late Night lige før sommerferien, hvor mange kiggede forbi.

Vi glæder os til næste år.

Det sker i Væggerløse Sogn

Menighedsrådsmøder

Menighedsrådet mødes ca. én gang om måneden og drøfter sognets kirkelige liv. Møderne er offentlige og alle er velkomne.

Kommende møder:

Tirsdag den 16. september kl. 18.30

Mødet afholdes på Højskolen Marielyst.

Torsdag den 9. oktober kl. 18.30

Torsdag den 20. november kl. 18.30

Møderne afholdes i Sognegården.

Vedr. grandækning på gravsteder

Fra den 21. oktober begynder vi på grandækningen. Det vil derfor være en god ide at fjerne vaser, diverse krukker og pynteting, dels for at lette grandækningen, men mindst ligeså meget pga. sne og frost.

Graver Hanne Christiansen

Høstgudstjeneste med kirkekaffe

14. sept. kl. 10.00

Efter en god og lang sommer skal kornet høstes og køres i lade. Afgrøderne skal samles til gavn for os alle. Vi fejrer derfor årets høst ved den traditionelle høstgudstjeneste.

Efter gudstjenesten er der kirkekaffe i våbenhuset.

Alle er velkomne, og deltagelse er gratis.

Stille- og meditationsgudstjeneste

Kristen meditation skal give plads og tid til Ånden, der som alt andet skal have tid til at udvikle sig.

21. oktober kl. 19.00

Under gudstjenesten vil der blive spillet lidt musik, men ligeså vigtigt være stilhed, stilhed til egne tanker.

Stilhedens meditation er bøn, hjertebøn, hvor alle tanker sættes til side, og sindet falder til ro.

Præsten vil byde ind med egne tanker, der vil være bøn og lystænding.

Alle er velkomne, og deltagelse er gratis.

Spaghettigudstjeneste

Gudstjenesten er særligt tilrettelagt for børn, og efter gudstjenesten spiser vi sammen i sognegården; spaghetti med kødsovs.

28. oktober kl. 17.30

Aftenen vil slutte, så alle kan nå hjem til sengetid.

Deltagelse er gratis, og alle er velkomne.

@sogn.vaeggerloese www.væggerløsekirke.dk

lørdage, efter aftale med sognepræsten.

Mindegudstjeneste til Alle Helgen med lystænding

I forbindelse med Alle Helgen afholdes mindegudstjeneste med bøn og lystænding for dem, vi har mistet.

2. nov. kl. 19.00

Præsten vil bl.a. læse navnene op på de medlemmer af menigheden, vi har mistet i Væggerløse Sogn det forgangne år.

Kirkeyoga og bøn

Vi mødes i kirken, hvor yogalærer Helle Steen fører deltagerne ud i forskellige stræk, og undervejs læser præsten fra bibelen, små tanker til eftertanke og bønner.

8. nov. kl. 9.00

Sogne- og debataften:

Dåbens betydning og fremtid

6. nov. kl. 19.00

Landets biskopper nedsatte for nogle år siden en dåbskommission, der fik til opgave at lave et såkaldt »serviceeftersyn« på dåben og ritualet. Det er sket tidligere, for ligesom mennesker forandrer sig, så gør sproget det også. Dåbskommissionen udkom med tre forslag til et nyt dåbsritual, tidligere i år, som lægger op til en diskussion af dåbens betydning og fremtid.

Denne aften vil vi høre om dåbens betydning og historie, de tre forslag vil blive præsenteret, og vi vil diskutere dåbens betydning og fremtid.

Aftenen afholdes i sognegården. Der serveres kaffe og kage, og alle er velkomne.

Man medbringer selv sit udstyr.

Sangaften i adventstiden, mod julen

1. søndag i advent

Kirkens sanger, organist og præst har bladret i salmebogen og højskolesangbogen og fundet et godt udvalg af adventstidens og julens salmer og sange.

25. nov. kl. 19.00

Frivillige bager brød og kage, og Menighedsrådet serverer ost og vin.

Alle er velkomne, og deltagelse er gratis.

Adventstiden indleder det nye kirkeår, og det fejrer vi ved dagens højmesse kl. 10.00. Og som vanligt byder menighedsrådet på efterfølgende kirkekaffe i sognegården.

30. nov kl. 10.00

Pizzagudstjeneste

I sommerferien blev der holdt familiegudstjeneste med efterfølgende pizzaspisning i graverhuset. Mange både unge og gamle var med, og det var hyggeligt. Vi fik også besøg af en gruppe unge tyskere, der var på sommerlejr i Sildestrup. De fik en spontan rundvisning i vores gamle middelalderkirke efter gudstjenesten og deltog også i pizzahygge bagefter.

Konfirmander 2025-2026

Vi holder indskrivningsgudstjeneste for de nye konfirmander søndag den 7. september kl. 10.00 i Idestrup Kirke.

7. sept. kl. 10.00

Det er en almindelig højmesse, og alle herunder især de ny konfirmander og deres forældre er velkomne. Efter gudstjenesten går vi over i graverhuset, hvor vi byder på en forfriskning. Her får alle en orientering om vinterens undervisning, og hver enkelt konfirmand bliver indskrevet til konfirmation den 3. maj 2026.

Velkommen til de nye konfirmander!

Høstgudstjeneste og kirkefrokost

Den 14. september holder vi høstgudstjeneste.

Efter gudstjenesten er der frokost i graverhuset, hvor alle er velkomne.

Tilmelding senest fredag den 12. september til næstformand

Marion Lose på mail: marion.sylow.lose@gmail.com eller tlf. 51 68 58 38.

Det sker i Idestrup

Halloweenhygge og -gudstjeneste

Velkommen til børnegudstjeneste kl. 17.00. Vi mødes forinden kl. 15.30 i graverhuset og drikker saftevand og spiser kage og laver græskar- eller roelygter, som vi tager med over i kirken. I år har vi valgt at lægge dette lørdagen inden Allehelgen, så vi kan fejre højtiden i børnehøjde. For at sikre at vi har nok græskar, anbefaler vi tilmelding. Send en sms på 20455229 og skriv »Halloween« samt hvor mange børn der kommer. Alle er velkomne, og det plejer at være hyggeligt og sjovt for alle aldre. 1. nov. kl. 15.30

Allehelgen mindegudstjeneste og kirkefrokost

2. nov. kl. 10.00

Søndag den 2. november er det Allehelgens Dag i vores kirkeår. Vi fejrer højmesse kl. 10.00, og navnene på dem, vi har mistet i årets løb, læses op i forbindelse med kirkebønnen, hvor der også tændes lys for hver enkelt. Man har også mulighed for at tænde lys for andre.

Efter gudstjenesten er der frokost i graverhuset, hvor alle er velkomne. Tilmelding senest fredag den 31. oktober til næstformand Marion Lose: marion.sylow.lose@gmail.com / 51 68 58 38.

Konfirmandgudstjeneste

30. nov. kl. 15.00

Søndag den 30. november er det den første søndag i Advent. Vi holder en tidlig aftenmesse kl. 15.00, hvor konfirmanderne deltager i planlægningen og liturgien.

Vi skal synge nogle rigtigt gode salmer, tænde lys og hjælpe hinanden med at komme i rigtig adventsstemning.

Idestrup

Menighedsråd

Der er møde i menighedsrådet:

Torsdag den 4. september

Torsdag den 2. oktober, Torsdag den 13. november

Alle møder finder sted i konfirmandstuen eller i graverhuset ved Idestrup Kirke kl. 19.00.

Kirkelig

Sognepræst (kirkebogsfører)

Anders Martin Lauritsen

Væggerløsevej 19 · 4873 Væggerløse Tlf. 40 49 10 03 amal@km.dk · Mandag er fridag.

Ulønnet hjælpepræst

Marlene Ringgaard Lorensen mrl@teol.ku.dk

Idestrup Plejehjem

Vi holder gudstjeneste følgende dage kl. 15.00:

Tirsdag den 2. september

Tirsdag den 7. oktober

Tirsdag den 28. oktober

Alle er velkomne, også pårørende og andre

Kirkekaffe

Vi holder kirkekaffe efter gudstjenesterne: 12. oktober og 16. november

Alle er velkomne til en kop kaffe og en snak i graverhuset, når vi er færdige med gudstjenesten.

Forbønsgudstjeneste

Den sidste søndag i kirkeåret, søndag den 23. november, er gudstjenesten i Idestrup henlagt til Maribo Domkirke kl. 10.00, hvor der er forbønsgudstjeneste for hele stiftet. Det er en gudstjeneste, hvor vi sætter fokus på og beder for forfulgte kristne rundt omkring i verden. I år er der særligt fokus på de afrikanske lande syd for Sahara.

Henvendelser vedrørende kirkelige handlinger, personregistrering og andet i det daglige, henvises til sognepræst

Anders Martin Lauritsen

Graver Hanne Christiansen vaeggerloesekirkegaard@live.dk tlf. 30 44 74 03 træffes på graverkontoret tirsdag-fredag kl. 12.00-13.00

Menighedsrådsformand Jens Erik Boesen jeboesen@mail.dk · tlf. 20 32 40 87

Kirkeværge Torben Friis-Hansen torben@4873.nu · tlf. 40 51 80 36

KIRKEBIL kan bestilles til alle gudstjenester hos

Dan Taxi, tlf. 38 79 05 86, senest dagen før. Opgiv Væggerløses kontonr. 13763.

Sognepræst (kirkebogsfører)

Niels Peter Thisted Møllevej 35 · 4872 Idestrup npt@km.dk · tlf. 22 30 59 68

Fredag er fridag

Graver - indtil videre tlf. 43 58 34 00.

Menighedsrådsformand

Søren Bjerregaard · tlf. 40 21 81 45 s.e.bjerregaard@mail.dk

KIRKEBIL kan bestilles til alle gudstjenester på tlf. 70 25 25 25

Væggerløse

Gudstjenester

Dato Kirkeåret Idestrup Kirke Væggerløse Kirke

2. sept. Tirsdag 15.00 NPT Plejehjemmet

7. sept. 12. s. e. trin. 10.00 NPT Indskrivning af konfirmander 10.00 MRL Kirkekaffe

14. sept. 13. s. e. trin. 10.00 NPT Høstgudstjeneste med efterfølgende frokost - husk tilmelding 10.00 AML Høstgudstjeneste

21. sept. 14. s. e. trin. 10.00 NPT 19.00 SWN

28. sept. 15. s. e. trin. 9.30 NPT 11.00 NPT

5. okt. 16. s. e. trin. 19.00 SWN 10.00 AML Kirkekaffe

7. okt. Tirsdag 15.00 NPT Plejehjemmet

12. okt. 17. s. e. trin. 10.00 NPT Kirkekaffe 9.30 AML

19. okt. 18. s. e. trin. 9.30 AML 11.00 AML

21. okt. Tirsdag 19.00 AML Stille- og meditationsgudstjeneste

26. okt. 19. s. e. trin. 9.30 NPT 10.00 AML

28. okt. Tirsdag 15.00 NPT Plejehjemmet 17.30 AML Spaghettigudstjeneste

2. nov. Alle helgen 10.00 NPT med efterfølgende frokost - husk tilmelding 19.00 AML Mindegudstjeneste med lystænding

9. nov. 21. s. e. trin. 11.00 AML 9.30 AML

16. nov. 22. s. e. trin. 10.00 NPT Kirkekaffe 19.00 SWN

23. nov. S. s. i kirkeåret Gudstjenesten flyttet til Maribo Domkirke kl. 10.00 – stiftets forbønsgudstjeneste for forfulgte kristne 10.00 AML

30. nov. 1. s. i advent 15.00 NPT Familiegudstjeneste 10.00 AML Kirkekaffe

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.