Når livet er svært som kristen...
Vi går endelig sommeren i møde. Forhåbentlig med varme, sol, strandture, is, ferie og alt muligt andet godt. Men på trods af at solen skinner udenfor, er det ikke sikkert, det altid opleves, som om solen lige skinner ind i dit og mit liv.
Og hvordan skal man egentlig lige forholde sig til det som menneske og kristen? Burde det ikke være sådan, at når man tror på Jesus, så får man et nemmere liv?
Det ville være en naturlig tanke. Men det er desværre tit, at virkeligheden ikke er sådan, og det er heller ikke sådan mange af de personer, vi kan læse om i Bibelen, oplevede det.
Kong David fra Bibelen er én af dem. Og det er bemærkelsesværdigt, for David var særligt udvalgt af Gud til at være konge. Af alle mennesker i Israel var det David, som Gud gerne ville have til at beskytte og lede sit folk.
Men i en af sine salmer skriver David sådan her: »Hvor længe vil du dog glemme mig, Herre? Hvor længe vil du skjule dit ansigt for mig? Hvor længe skal jeg være bekymret i sindet og daglig have sorg i mit hjerte?« (Sl 13,2-3).
Sådan kan der være tider for enhver kristen, og det er hårdt! Her er det vigtigt at slå fast, at det ikke er noget, vi har gjort, der gør, at vi pludselig har det svært eller ikke kan mærke Gud.
For uanset hvad, er Jesus faktisk allerede nu så nær ved os, som han overhovedet kan være. Han bor i alle, der er døbt og tror. Det siger alt om, hvor meget vi betyder for ham, og vi skal ikke kæmpe for at møde ham eller mærke ham. Han er her allerede og træder frem for os, som han selv vil det. Det er vi ikke selv herre over.
Frustrerende på én gang, men også dybt forløsende. Vi skal ikke kæmpe for at nå Jesus; han er her allerede – uanset om vi mærker det eller ej. Og selvom der kan være tider, hvor det føles, som om man har mistet Gud, er det heldigvis ikke det samme, som at han har mistet os.
Men bare vi kommer til ham, så viser han os aldrig bort (jf. Johannesevangeliet 6,37). Det er fuldstændig unikt ved kristendommen. Det er den ret, vi vandt i dåben. Vi er hans børn –også dér, hvor vi måske kan være nogle vrede børn, fordi vi ikke forstår, hvad Gud har gang i.
Men hvordan står vi så fast som kristne, når vi har det svært?
Jeg læste for nylig en glimrende bog af Erling Rimehaug: Tørsten giver lys.
Forfatteren beskriver, hvordan han har det svært, men det virker som om, Jesus har forladt ham dér i mørket.
Til sidst går det op for ham: Jesus har ikke forladt ham, på trods af hvad han ellers kan føle. Han skriver sådan her: »Jeg kunne være stærkt plaget af angst og alligevel eje visheden om, at alt er vel, fordi det ligger i Guds hånd.« (Tørsten giver lys, s. 108).
Han beskriver så, hvordan han fik en ny forståelse. Han vidste nu, at Jesus var lige ved siden af på trods af hans skiftende oplevelser og følelser.
Så var der noget, der ikke længere var særligt vigtigt for ham: nemlig de store åndelige oplevelser eller behovet for selv at lykkes og for at opnå storhed.
Det, der var tilbage at søge og stræbe efter, var derimod det enkle og nære: at søge relationen med Jesus for relationens egen skyld. Det vil sige at læse Bibelens ord og modtage gudstjenestens velsignelse og nadver. Og så


holde fast ved, at Gud er nær på trods af hans tavshed.
Herefter citerer han så en nonne kaldet Teresa af Avila fra 1500-tallet, som smukt har sagt det: »Lad ingen forstyrre dig, den der har Gud, har alt.«
At vide, at Jesus er her, selv om jeg føler mig forladt af ham, fordi jeg har det svært – det er den største gave, vi som kristne kan få. Vores frelse afhænger ikke af, hvordan vi har det med Gud, men af, hvad Jesus allerede har gjort for os.
Jesus har al magt, og han kan gøre alt. Og vi må bede ham om alt. Jesus siger, at vi skal komme til ham med alt, hvad vi længes efter. Men han vil ikke kun være vores problemløser; han vil være vores Herre og ven. Så selvom vi ikke nødvendigvis får dét, som vi kunne have drømt om i livet med Jesus, så er han der stadig.
Jeg synes, det er et udfordrende spørgsmål at stille sig selv som kristen: »Hvis du mister alt, som du betragter som succes i din tjeneste og dit liv, er Jesus så stadig din Gud?«
Vil vi søge Jesus, bare fordi han er den, han er, og ikke fordi han kan give os nogle særlige gaver i livet?
Vores mål i livet må være dér, hvor vi ser Jesus som umistelig i sig selv.
Det er en livslang læring for enhver kristen, som også går igen i så mange af Bibelens beretninger. Men samtidig er det også dybt befriende. For det betyder jo, at har vi Jesus, så har vi allerede alt, så er vi i mål – også selv om det til tider langt fra opleves sådan.
Jeg ønsker for dig, uanset hvor du er i livet, og om dit liv er let eller svært for tiden, at du må få en velsignet sommer.
Sognepræst, Andreas Sahlholdt

GUDSTJENESTER
JUNI
5. 19.00 AS Auktionshallen Grundlovsdag
7. 08.30 AS 10.00 AS Rytmisk gudstjeneste
tværkulturelle arbejde i Ribe Stift
= Andreas Sahlholdt
= Christina Elisabeth Leinum TK = Thomas Kristensen
2. 19.30 CEL Skriftemål og altergang

Gudstjenester på Fjordglimt (ca. 45 minutter)
Tirsdag den 2. juni kl. 14.30: Nadvergudstjeneste v. AS Tirsdag den 7. juli kl. 14.30: Nadvergudstjeneste v. CEL Tirsdag den 4. august kl. 14.30: Nadvergudstjeneste v. AS
Pårørende og andre ude fra byen er velkomne til at være med!
D ØBTE
22/02 Mathilde Tarp Opstrup
01/03 Nora Bloch Lodberg
08/03 Emily Jørgensen

29/03 Laura Tornøe Dahl Skoven
29/03 Vilje Davine Bækbo Thygesen
06/04 Louie Andersen Thijs
19/04 Ane Evers Nordestgaard
»Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt; men giv, at al vor længsel må til dig, til dig alene stå!« (DDS 123)
DØDE
28/01 Henrik Andersen Haahr
29/01 Alice Fjord Christensen

16/02 Robert Hildebrandt Hansen
17/02 Niels Theilgaard Rasmussen
17/02 Henrik Holben
22/02 Inger Hvas
28/02 Hanna Lund
03/03 Birtha Pedersen
22/03 Søren Render Kristensen
30/03 Anders Christian Christensen
01/04 Arne Egon Sander Olsen
»Når øjet brister, vis mig korsets tegn!
Lys gennem mørket mig til Himlens egn!
Fly, jordisk mulm, for Himlens morgenskær! I liv, i død, min Gud, vær du mig nær!«. (DDS 541)
INDLEVERINGSFRIST
til næste nummer af Klittens kirkeblad er den 26. maj 2026.
Bladet dækker september, oktober, november 2026. Der kan indsendes meddelelser til: mkg@km.dk
Kirkekontoret, Kirkevej 5, 6960
Hvide Sande
Tlf. 29 36 18 10
SOGNETS PRÆSTER
KAN OGSÅ
BRUGES TIL:
• en fortrolig samtale
• en drøftelse af spørgsmål, du er optaget af
• bøn og forbøn
• andagt/hjemmealter-gang ved en sygeseng
INDSAMLET
I KIRKERNE
Evangelisk Alliance
bedeuge ........................... 675,00
Y´s Men Region DK 670,00
Søndagsskoler i DK 1.100,00
Folkekirkens
Nødhjælp 1.630,00
KFUM og KFUK i DK 275,00
Ydre Mission 6.302,50
Tak til giverne!
KIRKELIG INFO
Fødsel registreres på grundlag af jordemoderens anmeldelse til sognet. Hvis I ikke er gift, kan I vælge at indsende en erklæring om, at I ønsker fælles forældremyndighed, en omsorgs- og ansvarserklæring.
Dette sker via borger.dk, hvor I finder »Fødsler« under »Familie og børn«.
En sådan erklæring skal indsendes senest 28 dage efter fødslen. Det hele foregår ved hjælp af MitID – og er den eneste mulighed for anmeldelse.
Har man ikke adgang til en computer, bedes man henvende sig til kirkekontoret.
Dåb, kirkelig vielse eller velsignelse aftales med sognepræsten.
Dødsfald – henvendelse til bedemand og sognepræst. Gravsted aftales med graveren.
Beredskab: I tilfælde af strømeller internetnedbrud skal sognepræst, Andreas Sahlholdt kontaktes på Kirkevej 5, 6960 Hvide Sande i forbindelse med registrering af fødsler og dødsfald.
KIRKELIGE ADRESSER
www.facebook.com/klittenskatedral
SOGNEPRÆST:
Andreas Sahlholdt
Kirkevej 5, Hvide Sande tlf. 51 53 02 92 andsa@km.dk
SOGNEPRÆST:
Christina Elisabeth Leinum
Holstvej 10, Ringkøbing Tlf. 29 16 57 23 cell@km.dk
KORDEGN:
Mette Kirstine Glibstrup
Kirkevej 5, Hvide Sande tlf. 29 36 18 10 mkg@km.dk
ORGANIST:
Birte Muff · tlf. 61 77 40 24 bmu@km.dk
KLITTENS MENIGHEDSHUS: klittensmenighedshus@gmail.com
KIRKETJENER, HELLIGÅNDSKIRKEN:
Ann Malene Vejlgaard tlf. 20 32 00 14
KIRKEGÅRDEN I HVIDE SANDE:
Simon Nielsen Tlf. 21 77 89 30

KIRKEGÅRDEN I LYNGVIG: Ole Søe Larsen · tlf. 29 25 06 44
KIRKEGÅRDEN I HAURVIG: Jim Kjær Thomsen · tlf. 29 77 20 38
MENIGHEDSRÅD:
HAURVIG: Formand Esther Blichfeldt tlf. 21 78 07 44 estherblichfeldt@gmail.com
Kasserer Claus Ottosen tlf. 60 20 16 16 claus.h.ottosen@gmail.com
HVIDE- Formand Jens Nicolai SANDE: Vejlgaard Christensen tlf. 20 21 10 25 vejlgaar@post10.tele.dk Kasserer Esben Kudsk Skoffer Tlf. 23 98 79 15 esbenkudskskoffer@gmail.com
LYNGVIG: Formand Thomas Glibstrup Tlf. 61 31 65 76 thomasglibstrup@gmail.com
Kasserer Hanne Lauridsen tlf. 40 25 26 54 hannefrahvidesande@ gmail.com
KALENDER
JUNI
8. juni kl. 19.00
IM bedemøde i Arken
10. juni kl. 19.30
IM i Arken v. Kristoffer Dahl, Ringkøbing
15. juni kl. 19.00
IM bedemøde i Arken
18. juni kl. 19.30
IM i Haurvig Missionshus v. sognepræst, Christoffer Olesen, Timring
JULI
17. - 25. juli
Holmsborg Bibelcamping
AUGUST
13. august kl. 19.30
IM i Haurvig Missionshus - opstart
Kl. 18.00 Grillfest - Vores grillmestre steger lækkert kød, og i hinandens selskab nyder vi det til ovnbagte kartofler og salater. HUSK tallerken og bestik. Pris 50 kr. pr. person.
Kl. 19.30 Pastor, Karl Lund, Skjern taler. Senere kaffe og dessert.
17. august kl. 10.00
Café Arken
19. august kl. 19:30
IM i Arken v. Simon Møller Olesen, Borris


Sankthansfest på Bauneborg
Tirsdag den 23. juni
Kl. 19.00 åbner boder med kaffe og vafler, is og pølser
Kl. 20.00 Båltale Velkommen!


Hvide Sande FDF
Tak for sangen!

Ole Friis har valgt at stoppe som kirkesanger ved Kirkerne på Klitten. Fra menighedsrådene skal der lyde en stor og varm tak for indsatsen gennem mange år. Vi har sat meget pris på samarbejdet, og vi ønsker Ole og familien alt godt og Guds velsignelse i fremtiden.
Menighedsrådene ved Kirkerne på Klitten
Salmelegestue

Salmelegestue er for børn i alderen ca. 1-5 år. (Yngre og ældre børn kan også sagtens deltage). Børnene er velkomne sammen med deres forældre, bedsteforældre, dagplejere, pædagoger osv.
Vi skal synge, lege, forundres og opleve musik sammen i kirken.
Vi mødes i Helligåndskirken eller på Fjordglimt (indgang Nord) kl. 9.45 og er sammen ca. 45 minutter.
Datoer for næste halvår er:
27/8 i Helligåndskirken
24/9 på Fjordglimt
22/10 i Helligåndskirken
26/11 på Fjordglimt
Der bliver juleafslutning i december. Datoen kommer senere.

Jeg glæder mig! Hilsen Birte organist
OPSLAGSTAVLEN

Hvide Sande læser Bibelen
Vi mødes én gang om måneden i Helligåndskirken og taler om månedens bog. Møderne varer ca. 1,5 time. Tilmelding er ikke nødvendig.
Aftenerne ledes af sognepræst, Christina Elisabeth Leinum.
Velkommen til enhver – man kan sagtens være med, selvom man ikke lige har fået læst månedens bog eller har været med de øvrige aftener.
Tirsdag den 9. juni kl. 19.00: Salmernes Bog
Tirsdag den 18. august kl. 19.00: Romerbrevet
Grundlovsgudstjeneste

Den 5. juni 2026, præcis kl. 19.00 ringes der ind til grundlovsgudstjeneste i Auktionshallen. Det er med stor glæde, at vi i år igen kan byde folk fra nær og fjern velkommen til en festlig, folkelig og fornøjelig aften med Guds ord i centrum. Guds ord står sognepræst, Andreas Sahlholdt for at formidle. Solisten er i skrevne stund endnu ikke på plads, men du vil kunne se mere om aftenen og solisten på www.kirkernepaaklitten.dk.
Så vel mødt i auktionshallen den 5. juni kl. 19.00 til en aften som er for alle og til en aften, som har lidt af det hele: Guds ord, kaffe med hjemmebagt kage i pausen, og efterfølgende koncert. Aftenen er gratis, men vi samler traditionen tro ind i gummistøvlerne ved udgangen. Håber vi ses…


Pusterum - et tilbud fra Klittens Menighedspleje

Familier/ægtefæller, som har haft længerevarende syg- dom inden for døren, ved, at det koster ekstra kræfter og ressourcer. Et ugentlig besøg kan gøre en stor forskel og være et kærkomment pusterum - både for den syge og de raske i familien. Et pusterum giver mulighed for at gøre nogle andre ting, som fx at tage til frisøren, gå en tur eller bare sænke skuldrene lidt og slappe af. Lyder det som noget du/I kunne have glæde af? Tag en bro- chure i en af kirkerne og tøv ikke med at ringe og høre nærmere.
Kontakt: Erna Degn, tlf. 23 70 18 93 eller Kirsten Degn, tlf. 29 85 72 70

Babysalmesang i Helligåndskirken
Babysalmesang er for babyer (ca. 1-10 mdr.) og deres forældre.
Vi skal synge, hygge, forundres og opleve musik sammen i kirken.
Vi mødes i Helligåndskirken kl. 10.00 og er sammen ca. 30 minutter. Medbring gerne tæppe/dyne som barnet kan ligge på.

Datoer for det næste halvår er: 26. august, 9. september, 23. september, 7. oktober, 21. oktober, 11. november, 25. november og 9. december.
Jeg glæder mig til vi ses! Birte organist

Pilgrimsvandring
Pilgrimsvandring ud fra Haurvig Kirke fredag den 12. juni kl. 19.00-21.30 Nærmere informationer følger!
Alle er hjertelig velkomne.


HVIDE SANDE FDF
FDF mandage: 1.-3. klasse kl. 16.00-17.30
4. klasse og opefter kl. 19.00-20.30
MiniFDF er for de 3-5-årige.
Ca. hver 14. dag mødes disse med en voksen ledsager til leg, hygge og fællesskab.
Kontaktperson: Jeppe Hoff tlf. 61 20 76 11
HAURVIG INDRE MISSION (IM)
Missionshuset Gethsemane, Sdr. Klitvej 99
Kontaktperson: Birthe Marie Kristensen, tlf. 21 20 73 77
HVIDE SANDE INDRE MISSION (IM)
Missionshuset Arken, Nørregade 84 A Kontaktperson: Jesper Degn, tlf. 20 25 94 99
SØNDAGSSKOLEN
Søndag formiddage i Arken
Kontaktperson: Jonas Laugesen, tlf. 26 89 22 79
JUNIORKLUBBEN
0.-3. klasse torsdag aften kl. 18.00-19.15 i Arken. Følg os på Facebook: »Juniorklub Hvide Sande - for forældre«
Kontaktperson: Margrethe Christensen, tlf. 30 23 18 65
TWEENS
4.-6. klasse tirsdag aften kl. 19.00-20.30 i Arken. Kontaktperson: Katrine Thomsen, tlf. 20 61 27 75
UA
Møder og bibelkredse: Se Facebook: Hvide Sande IMU & UA.
Kontaktpersoner: Karin Huus 42 20 66 92
Richard Hvas, tlf. 25 12 13 58
IMU
Møder og bibelkredse: Se Facebook: Hvide Sande IMU & UA.
DANSK RØDE KORS BESØGSTJENESTE
Ønsker du at blive besøgsven, eller ønsker du at få en besøgsven, så kontakt: Ingrid Enevoldsen, tlf. 23 64 16 51 Sys Jeppesen, tlf. 23 42 59 90
KLITTENS MENIGHEDSPLEJE
Formand: Birgitte Kristensen, tlf. 30 28 44 57
Aflastningstjenesten: Erna Degn 23 70 18 93 eller Kirsten Degn 29 85 72 70
SENDETIDERNE FOR KIRKE OG SOGN
I RADIO KLITHOLM 104,5 MHz / 91,3 MHz
Hver mandag kl. 19.00 sendes gårsdagens gudstjeneste.
KLITTENS KIRKEBLAD
udgives af menighedsrådene i Holmsland Klit Pastorat.
Ansvarshavende: Andreas Sahlholdt Layout & tryk: Videbæk Bogtrykkeri
WWW.KIRKERNEPÅKLITTEN.DK
Klik ind og find alle oplysninger fra kirkebladet.
OPSLAGSTAVLEN

NYT TILTAG
Morgensang i Helligåndskirken
Start dagen med smil og fællesskab
Kom til morgensang i Helligåndskirken kl. 9.30-10.00, hvor vi synger skønne sange fra Højskolesangbogen og salmebogen akkompagneret af klaver.
Alle er velkomne – vi glæder os til at synge dagen i gang sammen!
Datoerne er den 24. juni og 19. august
Turistkirke
Birte organist

Igen i år er årets turistkirke planlagt, og vi glæder os!
Men man kunne jo stille spørgsmålet: Hvorfor overhovedet holde gudstjenester, der kræver, at et hold af frivillige tager del i afholdelsen? Hvorfor gøre »mere«? Hvorfor holde gudstjenester, der tager længere tid? Hvorfor have gudstjenester, hvor prædikenen kan opleves mere afbrudt, fordi den simultantolkes?
Vi gør det, fordi vi ønsker at åbne kirken for alle – også byens turister. Kirken er også for dem, der taler et andet sprog, og for dem, der er anderledes end os selv. For evangeliet er for “alle folkeslag” Matt 28,19.
Og det er en helt særlig oplevelse at gå i kirke, hvor man mødes om den samme Gud, selv om vi forstår forskellige sprog. Det er som at se pinseunderet på tæt hold.
Så gå ikke glip af den oplevelse, og vær med til at byde nye velkommen i vores kirke.
– Andreas Sahlholdt
Konfirmation 2027
Lørdag den 3. april: 7. A
Lørdag den 10. april: 7.B




Late Summer Festival
Velkommen til Late Summer Festival 2026!
Igen i år kan vi glæde os til fantastiske musikoplevelser i Kirkerne på Klitten
Mandag den 10. august kl. 20.00-21.45 i Helligåndskirken
Fra det yderste Nord - åbningskoncert
Program:
Philippe de Vitry: Ballader og virelais (arr. for violin, kontrabas og historiefortæller)
Ida Bach Jensen & Anette Slaatto:
Improvisationer over grønlandske melodier og motiver
Rasmus Lyberth Kvartet: Sange fra Grønland
Medvirkende:
Helge Slaatto, violin
Frank Reinecke, kontrabas
Jacob Slaatto, historiefortæller
Ida Bach Jensen, kontrabas
Anette Slaatto, bratsch
Rasmus Lyberth Kvartet: Rasmus Lyberth, sang og akustisk guitar · Kristoffer Jul, klaver · Simon Krebs, elektrisk guitar · Jane Clark, violin
Onsdag den 12. august kl. 20.00-21.00 i Helligåndskirken
Virtuositet & klassiske highlights
Program:
Ludwig van Beethoven: 6 Ländlerische Tänze
Jean-Baptiste Barrière: Duo (for cello og kontrabas)
Lasse Thoresen: Tosomt II (for violin og kontrabas) – uropførelse
Isaac Albéniz: Asturias (for klaver solo)
Ludwig van Beethoven: Kreutzer-sonate op. 47 (for violin og klaver)
Medvirkende:
Helge Slaatto, violin
Anette Slaatto, bratsch
Jonathan Slaatto, cello
Frank Reinecke, kontrabas
Ylva Larsdotter, violin
Melissa Jacobsen-Velandia, klaver
Tirsdag den 11. august kl. 20.30-21.30 i Lyngvig Kirke
Fra barokke danse til ungarske spillemænd
Program:
J.S. Bach: 3. suite (arrangeret for bratsch)
Arcangelo Corelli: La Follia for violin og kontrabas
Béla Bartók: Duos for to violiner (udvalg)
Zoltán Kodály: Serenade (for to violiner og bratsch)
Medvirkende:
Bjarne Hansen, violin
Helge Slaatto, violin
Anette Slaatto, bratsch
Frank Reinecke, kontrabas
Fredag den 14. august kl. 20.00-21.45 i Helligåndskirken
Svenske stjerner & henrivende Brahms-ensemble – afslutningskoncert
Program:
J.S. Bach: Udvalgte inventioner (arr. for violin og cello)
Donnacha Dennehy: Unfurling (for solo cello)
Moses Pergament: Chaconne – hommage à Bach (for solo violin)
Zoltán Kodály: Duo for violin og cello
Johannes Brahms: Klaverkvartet i g-mol op. 25
Medvirkende:
Ylva Larsdotter, violin
Jakob Koranyi, cello
Melissa Jacobsen-Velandia, klaver
Anette Slaatto, bratsch

Køb billetter og find nærmere information om koncerter, musikere samt festivalen på: www.latesummerfestival.dk
Eventuelle overskydende billetter kan købes ved indgangen. Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Sogneudflugt
til Brande
for områdets pensionister og efterlønsmodtagere med ledsager
Menighedsrådene på Klitten arrangerer sammen med Klittens Borgerforening og Hvide Sande Pensionistforening sogneudflugt til Brande.
På turen dertil nyder vi morgenkaffe i det fri med rundstykker og kanelkage. I forbindelse med kaffepausen er der mulighed for at se det lille museum, Hoven Pigeskole, hvor vi kan se en fuld funktionsdygtig skolestue fra perioden 1907-1926.
I Brande skal vi se de store og farvestrålende kunstværker på gader og torve i Brande midtby, og en guide vil fortælle om de berømte gavlmalerier. Alt sammen kunst, som er med til at sætte Brande på danmarkskortet.
Vi spiser frokost på Restaurant Tankefryd i Brande, hvor vi vil få serveret en lækker frokostbuffet.
På hjemvejen besøger vi Uhre Kirke, hvor en af vore præster vil holde en lille andagt. Endvidere vil et medlem af menighedsrådet fortælle om den smukke, utraditionelle og farverige landsbykirke.
Eftermiddagskaffen drikker vi i madpakkehuset i nærheden af Uhre Fiskesø.
Turen finder sted onsdag den 10. juni 2026
Afgang fra Hvide Sande Syd v/ Kirkepladsen ............................... kl. 08.00
Afgang fra Hvide Sande Nord v/ Butikscentret ............................... kl. 08.10
Forventet hjemkomst til Hvide Sande ........ ca. kl. 18.00
Egenbetaling for udflugt, guidet tur, formiddagskaffe, frokost og eftermiddagskaffe kr. 400,00. Drikkevarer for egen regning.
Husk en kop til kaffen.
Tilmelding senest fredag den 5. juni 2026 til:
• Esther Blichfeldt på telefon 21 78 07 44 - mail estherblichfeldt@gmail.com,
• Hanne Jensen på telefon 23 93 42 93 – mail hannenoerrum@gmail.com eller
• Hvide Sande Pensionistforening, telefon 52 23 18 76
Med venlig hilsen Menighedsrådene på Klitten, Klittens Borgerforening og Hvide Sande Pensionistforening

TURISTKIRKE.DK
I august afholdes i Hvide Sande fire gudstjenester, som vi kalder TURIST-KIRKE. Det er en traditionel gudstjeneste, men med ekstra fokus på fællessang og musikindslag - og så med tolkning af prædikenen til tysk. Ønsket er, at vi med disse gudstjenester kan være med til også som kirke at byde Klittens mange sommergæster velkommen, og at vi samtidig selv må blive beriget af et internationalt kristent fællesskab.
Søndag den 2. august kl. 10.00 ved sognepræst, Andreas Sahlholdt
Højmesse med musikalsk indslag ved solist, Nadja Schmedes, Hvide Sande.


Søndag den 9. august kl. 10.00 ved sognepræst, Andreas Sahlholdt
Højmesse med musikalsk indslag ved Tina Lynderup, Videbæk.
Søndag den 16. august kl. 10.00 ved sognepræst, Christina Elisabeth Leinum
Højmesse med musikalsk indslag ved Klittens Tenorer.

Søndag d. 23. august kl. 10.00 ved sognepræst Andreas Sahlholdt
Højmesse med musikalsk indslag ved Helligåndskirkens kor.
