Holmsborg jubilæumsavis 2017

HOLMSBORG JubilĂŚum 1937-2017 & 50. bibelcamping

Holmsborg som redningskrans Barndommens gade

8

Den første bibelcamping

7

12

Familien slapper af 17 1

En vrimmel af taknemlighed I 2017 er det 80 år siden, Holmsborg-lejren er bygget, og 50. gang vi samles til bibelcamping.

Hertil har tusindvis af mennesker rejst, gået, cyklet eller kørt. Alle er kommet herud for at hente inspiration til deres liv og kristentro. Mange har fået et møde med Gud dér mellem himmel og hav – og med mennesker, der først var bekendte og siden blev venner. Kunne Holmsborg tale, ville mange interessante historier folde sig ud.

Der er grund til at tænke tilbage med stor taknemlighed. Holmsborg har været og er fortsat en trædesten for mange til at udvikle en personlig tro, se nye perspektiver i livet, finde en kæreste, føle sig set og anerkendt i det rummelige fællesskab. Via undervisningen har flere fået ahaoplevelser og er blevet klogere på evangeliet.

Omdrejningspunktet er Gud. For 80 år siden.

For 50 år siden. Nu og fremover.

I dette magasin prøver vi at komme omkring historien. Både med hensyn til lejren og bibelcampingen på Holmsborg, som i øvrigt var den allerførste i Danmark. Vigtige er også fortællinger fra de mennesker, for hvem Holmsborg satte sig i hjertet på forskellig vis. Minder ofte koblet sammen med en trofast Gud.

Gud er både uforanderlig og nærværende i menneskers liv. Derfor fylder taknemligheden i dette jubilæumsår.

HOLMSBORG MAGASINET | Magasin i anledning af Holmsborg-lejrens 80-års jubilæum og den 50. bibelcamping på Holmsborg IDÉ: Else og Søren Søe, Gudrun Dyrvig, Kristian Ahle og Carl Aage Poulsen | INTERVIEWS, TEKST OG REDIGERING: Journalist Hanne Baltzer, Baltzers bureau | FOTOS: Fotograf Gitte Volsmann m. fl. | LAYOUT & TRYK: Videbæk Bogtrykkeri A·S | OPLAG: 4000 stk.

2

Der var engang 1937

1966

Den første Holmsborg bliver indviet den 22. juni, og kordegn Christensen taler, mens regnen siler ned. Selve grunden på 10 tdr. land er blevet foræret til KFUM & KFUK Skjernkredsen. Lejren består af lave, gule, trefløjede bygninger og har kostet 8.000 kr.

1974

1993

2008

Renovering af baderum og værelser, nyt fyr og nyt indgangsparti.

Nyt toilet og vaskerum ved sovesalene blev taget i brug. Samtidig måtte gaslamper vige for elektrisk lys,og der blev indlagt vand i bygningen.

Nyt køkken med opvaskemaskine, kipsteger, kombinationsovn, kaffemaskine m.m.

2002

Mellemgang og sovefløje bygges – hele den gamle bygning fjernes.

Nybyggeriet koster 800.000 kr.

Det bliver indviet den 9. juni 1974, hvor Indre Missions formand Kr. Friis og KFUK´s formand Else Eriksen taler.

Tilbygning med grovkøkken, campingkøkken, grupperum.

1968

Den første bibelcamping i Danmark holdes på Holmsborg.

1969 Ny fløj med køkken, lederværelse og en kombineret møde- og spisesal.

Hele den gamle bygning laves om til sovesal. Første etape bliver indviet 15. juni. Byggeriet med inventar koster 162.000 kr. Byggeriet bliver i stor udstrækning gennemført ved frivillig arbejdskraft.

1973

Den gamle lejr rives ned for at bygge en helårslejr.

Der er kun skiltet »Holmsborg« og få gamle taburetter tilbage.

3

Hr. og Fru Holmsborg 2017:

En snak løser meget

4

Else og Søren Søe har mange Holmsborg-kasketter på. De står for udlejningen, regnskabet og opsyn med lejren året rundt. Om sommeren tager Else en tørn som lejrchef på Holmsborg Bibelcamping, hvor Søren i den uge er den praktiske pedel. Frivilligt arbejde der tager tid, når de samtidig har deres job ved siden af. Holmsborg fylder, og siden barndomsdagene har lejren været en del af deres liv. Først på søndagsskolelejre, så på Skjern-kredsens KFUM og KFUK-lejre både forår, efterår og nytår – og her kommer bibelcampingen så også ind i løbet af 70’erne. I 1976 kom Else i kredsbestyrelsen, og det gav opgaver – både på lejre og på bibelcamping. Liscy Maksten var god til at sætte folk i sving, og det

blev både til praktiske opgaver og programpunkter på lejrene og på bibelcamping. Børnearbejde og senere juniorarbejde var nogle af de opgaver, der løstes. Opgavebunken er således vokset undervejs, og hver opgave løses med flid og fingerspidsfornemmelse.

Jeg er sikker på, at det også var bønnekraft...

Da Liscy Maksten pludselig døde i maj 1989, overtog Søren regnskabet med det samme.

BØRNEPASSER OG BACKUP Så kom Søren til i 1980, og han blev en del af Holmsborg-fællesskabet på bibelcampingen. De første år mest som børnepasser af egne børn, så Else kunne tage nogle opgaver på lejren – men som børnene blev større, kunne Søren også tage en tjans.

»Liscy havde faktisk skrevet ind i kassebogen om aftenen, som hun døde om natten. Den var ajour. Dette år kom vi slet ikke på bibelcamping,

da vi fik en datter i netop den periode. Men siden 1990 har vi været med hvert år. Fra 1990 stod vi også for udlejningen af lejren, hvilket var ret praktisk, når jeg førte regnskabet«, siger Søren.

Første gang Else var lejrchef i en uge var i 1995 – dog med Kristen Mose Enevoldsen som sikkerhedsnet de første par år – og hun er det endnu.

Søren overtog teltansvaret i ca. 2010, hvor han sørger for hjælpere til at rejse teltet. Det tager otte mand fire timer at rejse det.

FYLDTE DAGE I slutningen af 90’erne, hvor Holmsborg Bibelcamping stadig varede i 14 dage, blev det efterhånden to lejre, da de fleste deltagere kun var med en uge – og der var faktisk ikke nok deltagere til to lejre. Udvalget bag bibelcampingen drøftede, hvad man kunne gøre og begyndte at skære i dagene – og havnede i 2003 på otte

dage, som det stadig er i 2017. Desuden justerede man sammensætningen af programmet.

Der blev nu arrangeret forkyndelse tilpasset forskellige alderstrin, fordi man indså, at der skulle noget forskelligt til, hvis evangeliet skulle slå rod. »De nye tiltag vendte udviklingen, og det var nu lidt underligt. Jeg er sikker på, at det også var bønnekraft«, vurderer Else.

HOLMSBORG BIBELCAMPING 2017 I dag er det en bibelcamping med aktiviteter og forkyndelse for alle aldersgrupper alle dage. Der er også en række fælles aktiviteter – fx en markedsdag med sponsorløb. Og lejrens værelser og campingplads er fyldt. »Der er masser af glade mennesker her hver sommer. Det er da det, der driver værket også. At det er en bibelcamping betyder, at man bliver ladet op og får input, som man ikke lige får til daglig«, siger Søren. Og Else tilføjer: »I begyndelsen var det jo vækkelsesmøder – så i dag ville de gamle nok ikke tro, det var den samme bibelcamping, selv om vi har holdt godt fast i forkyndelsen. Talerne vender tingene på en anden måde, end vi er vant til, og det er godt. Når vi er i fællesskabet, snakker vi også en del, fx om at leve som en kristen. Jeg kan godt lide, at campisterne kommer fra forskellige kirkelige sammenhænge. Det er godt, at vi kan mødes på tværs«.

KUNSTEN AT SAMARBEJDE Holmsborg er båret af frivillige, der ikke er sig selv nok. Som har hjulpet med alt muligt. Stort og småt, hårdt og let. Og oftest er opgaverne blevet løst, selv om Else og Søren tager mange i årets løb, for opgaverne holder ikke ferie – det kan være et toilet er stoppet af en grøn banan,

Holmsborg er båret af frivillige, der ikke er sig selv nok. et vindue er gået i stykker, hovedrengøring, den kontinuerlige udlejning osv. Masser af ting skal der til, selv om man skal huske på, at det er en lejr og ikke et hotel, som Søren siger med et glimt i øjet.

Han mener heller ikke, at det er af nød, at Else fortsat er lejrchef. Og det bekræfter hun ham i: »Jo, jeg er bestemt glad for at være med. Det strejfer da en at tænke på, hvor Holmsborg havner en dag. Hvem der vil passe lejren efter os?

Der er jo ikke så mange til at holde det længere«.

Søren har nogle ideer: »I dag hænger de daglige ting på os med assistance fra et par stykker, da KFUM og KFUK i distrikt Skjern er i tilbagegang, så der er ikke så mange til at tage fat. Dog har vi nogle ideer til fremtiden – måske skal ejerkredsen udvides. Hvem ved«.

I dag kører de enkelte enheder på bibelcampingen i øvrigt selvstændigt, men Elses opgave er at have overblikket og træde til med ideer, hvis der fx mangler frivillige et sted. Trådene samles i udvalget bag bibelcampingen, og det er også der, de løser problemer undervejs. »Vi har som regel fået problemerne løst, selv om folk ikke altid synes, vi skal lave om på tingene. Har man respekt for hinanden, så hjælper en snak altid.

Hvis man lader være med at snakke negativt om hinanden, når man langt. At vi så også er optimistiske mennesker hjælper«, siger Søren.

Søren Søe med børnene.

5

FØDSLEN AF HOLMSBORG Lige inden for den sidste klitrække ved Vesterhavet på Holmsland Klit blev arealet skænket af Chr. M. Iversen og Kresten Ferring Kristensen i 1936. Noget af jorden blev købt fra anden side for en symbolsk pris, i alt blev det til ca. 10 tdr. land. Foruden lejren er der nu også opført to sommerhuse.

Den første lejrbygning i kalksten blev muret af Jens Engkjær Andersen, og Peder Pedersen udførte snedkerarbejdet. Morten Sloth Kloster og Johannes Sloth havde tømrerarbejdet. Petroleumslamper blev givet fra missionshuse på egnen, efterhånden som de fik elektrisk lys. Toiletrum lå i klitterne, og en vandpumpe blev placeret mod vest sammen med bænke med vaskefade. Så blev man morgenfrisk der udenfor, fik børstet tænder og vasket ansigt, mens vestenvinden hurtigt tørrede kinden.

HOLMSBORG - Den 1. bibelcamping i Danmark Forud for denne nyskabelse var gået ture til Norge siden 1963. Hvert andet år skulle nordmændene komme til Holmsborg, og hvert andet år skulle danskerne til Stavanger.

I 1965 fik danskerne en overnatning på Justøy bibelcamping, hvor der kunne samles 2000 til et aftenmøde. Det var en stor oplevelse, og tanken opstod: Var det ikke en ide at prøve noget lignende på Holmsborg? I 1966 skulle nordmændene atter til Holmsborg, og man blev enige om at forsøge i det små med en dansk bibelcamping. Luthersk Mission stillede et mødetelt op, og der var offentligt møde hver aften, som samlede op til 400. På det tidspunkt var Meier Andersen kredssekretær. I 1967, hvor danskerne igen var i Norge, besøgtes Justøy bibelcamping atter. Alle blev enige om, at sådan en camping skulle der arrangeres på Holmsborg. Året efter i 1968 slog man alle sejl til og lejede nogle militærtelte til at spise i og et gammelt cirkustelt til møderne. Bibelcampingen var født. De første år var der kun telte. Allerede i 1969 var bygningen med køkken og sal bygget, da man var klar over, at der skulle mere til end telte.

Deltagerne på den første bibelcamping kom fra alle egne af landet. Prisen var 90 kr.

Der var lagt vægt på sang og frie vidnesbyrd. 90 telte på pladsen. 300-400 mennesker, men til aftenmøderne strømmede folk til. Op mod 1000-1300 mennesker. Nogle år senere var der 1400 til mødet, af dem ca. 1000 unge.

DA OLDEFAR VAR UNG Sommerlejren efter krigen begyndte med, at man kørte rundt i lastbil og samlede kartofler og andre madvarer ind fra forskellige steder. Det sidste stoppested var Nørhede Savværk, hvor man fik brænde til komfuret.

Når lejrene begyndte, strømmede unge fra hele 26. kreds på cykel mod Holmsborg. Alle madvarer blev bragt med rutebilen og læsset af ved landevejen, hvor de så blev hentet på en tohjulet kærre.

Vi ønsker ikke blot ferie for legemets opbyggelse, men søger fornyelse også på det åndelige område.

Vi tror, at bibelcamping kan medvirke til at give mennesker, hvad de har brug for i dag.

Distriktssekretær K. Meier Andersen, Skjern. 1968 6

Holmsborg som redningskrans Tidl. redningsmand 92-årige Kristen Mose Enevoldsen fra Hvide Sande er mest glad for, at hans tre drenge fik troen med sig fra Holmsborg. »På Holmsborg har mange fået kaldet til at blive diakoner eller præster. Mine tre drenge fik inspiration til at blive hhv. pædagog, diakon og præst. Min første kone Inga var sygeplejerske og stod også for købmandsforretningen på bibelcampingen. Så familien var derhenne meget af tiden. Jeg var der, når jeg kunne. Lad mig sige det med det samme. Det er jo meget dem ovre fra Skjern-kanten, der har været dygtige ledere af det, selv om jeg også var med. Af og til, når tiden tillod det. Jeg kunne jo pludselig blive kaldt ud med redningsbåden.

Jo, jeg var med på den første bibelcamping i Danmark – dog ikke som leder, men Holmsborg er meget ældre. Tyskerne havde den jo under krigen, men efter krigen kom vi der igen. Jeg var leder af en stor ungdomsflok hernede, da det

var KFUM og K. Vi kunne samle op til 100 deltagere, det var mange dengang. Men nu er de blevet voksne og oppe i årene – og det er så dem, der har bygget det nye missionshus her i Hvide Sande. Så selv om man er 92 år, så kniber det mig at se mørkt på tilværelsen. Det er da en stor opmuntring. Resultater af arbejdet for år tilbage.

... jeg traf den beslutning, at mors Gud skulle også være min Gud ...

Hvor jeg selv har troen på Gud fra? Helt fra min barndom. Jeg mistede min mor, da jeg var ni år.

Da sygeplejersken fortalte far, at hun gik jublende ind i døden, fordi han dagen før flere gange læste disse ord fra vores Bibel for sin døende hustru: Jeres hjerte forfærdes ikke, tro på Gud og tro på mig. I min fars hus er der mange boliger.

Ja, da talte det til mig. Det blev så stor en ople-

velse for mig, og jeg traf den beslutning, at mors Gud skulle også være min Gud. I de mange år, der er gået, har jeg holdt fast i troen og dåben.

Jeg er døbt til at høre Gud til. Det står fast alle dage, også dem der vakler. Og det livssyn har jeg gerne villet give videre.

Jeg husker tydeligt, da bibelcamping begyndte i Danmark. I den forbindelse blev jeg udsat for i Indre Missions hovedbestyrelse at skulle gøre rede for, hvad der foregik, fx om den vækkende forkyndelse for de unge. Det fortalte jeg så godt, som jeg kunne, for jeg kendte det jo på nært hold. Derefter startede Indre Mission også bibelcamping. Håbet er også vigtigt i forkyndelsen på Holmsborg. Mangfoldige unge har fået en start derhenne med kammeratskab og den forkyndelse, der har lydt. Det har været vigtigt for mig. Vi kigger da stadigvæk derud. Det er et sted, man kommer i generationer«.

7

Når barndommens gade er:

Holmsborg og lydsporet »Send dine strømme af nåde«

Vibeke Maksten er datter af Holmsborg Bibelcampings mangeårige lejrchef Liscy Maksten. Det betød 14 dage hver sommer derude i klitterne, for familien Maksten var de første, der kom, og de sidste, der forlod lejren. Sådan var rammen. »Det har slået mig, hvor meget 14 dage hver sommer kan fylde i min bevidsthed.

Det kan jeg simpelthen ikke forstå. Nogle af de venner, jeg fik der, opleves stærkere end skolekammeraterne fra dagligdagen. Mange på lejren kom med i Holmsborgfamilien, andre forlod den eller holdt pause for så at vende tilbage. Vi var nu aldrig på camping, fordi mor havde lederværelset, og så sov vi der«.

Vibeke og hendes søskende legede med de andre børn, gik til børnemøder og var en del af det program, der nu var for den alder, de havde det år. Som små blev de puttet kl. 19, men de kunne høre de første sange fra aftenmødet, fx »Send dine strømme af nåde…«. Den sang kan fortsat poppe op i Vibekes hoved, når hun lægger sig til at sove. Senere var hun med i børnekor og campingkor og blev leder, når hun ikke var med til at sælge slik og rundstykker.

8

Hele familien har været på Holmsborg et par gange.

UDEN SPINDELVÆV OG SNOBBERI Vibeke mener, at Holmsborg tit har fat i et udvalg af landets bedste forkyndere, og det er helt i tråd med den linje, hendes mor lagde i sin tid. Det vigtigste er, synes hun, at de har noget på hjerte i forhold til Jesus. Hendes mor inviterede fx en dansk hofmarskal, en minister, en biskop og andre med noget på hjerte. »Forkynderne taler ikke på en bedrevidende måde. De deltager med den viden, de har og snakker med folk. Desuden taler de, så man kan forstå dem. De er fulde af substans, og deres ord er aldrig fyldt med spindelvæv«, siger hun begejstret.

SAVN OG SOMMER »Det var og er naturligt i vores familie at tage ansvar og være aktive. Det var min mor, så det er nok genetisk bestemt. Jeg har aldrig tænkt tanken, at man kunne lade være. Vi engagerer os helhjertet, og derfor melder man ikke sådan fra«.

Vi engagerer os helhjertet, og derfor melder man ikke sådan fra ...

Liscy Makstens pludselige død i maj 1989 vidner om aktivitet til det sidste.

Hun blev 57 år og døde midt i jobbet som efterskolelærer og forberedelsen til bibelcampingen det år. Hun efterlod et stort savn – ikke kun hos børnene, men hos »familien Homsborg«, hvor skudsmålet om hende lyder – en ualmindelig elsket og dybt respekteret leder, der kunne favne alle.

Vibeke var 20 år, da hun mistede sin mor. I nogle år havde hun brug for en pause fra Holmsborg for at få det lidt på afstand. I 90’erne kom hun igen, blandt andet var hun med til at stå for forkyndelsen til de unge. I 2002 tog Vibeke ud til et aftenmøde, hvor mødelederen var Bent Kristensen. Ham faldt hun for og sang snart: »Den dejligste aften i 100 år, og jeg lever«. Bent så hende nu ikke, men senere mødtes de og blev gift i 2004. Sådan lidt kort fortalt! I dag bor de i Randers sammen med sønnen Daniel.

Badetur med snor om livet.

Køkkentanterne gav knus.

Aftenture til stranden.

Der hvor jeg fik øje på min mand!

Liscy Maksten interviewet i Skjern Dagblad den 28. juli 1973.

Hun var lejrchef for bibelcamping på Holmsborg fra 1971-1988 »Bibelcamping blev startet for at give folk en ferie med indhold. Folk kan her holde ferie og samtidig høre Guds ord. Det er det, der er grundlaget for lejrens succes. Jeg tror, at folk er trætte af at holde ferie på almindelig vis. De kan ikke holde ud at leve i den tomhed, man kan føle på andre campingpladser. Her har vi et stort fællesskab om Guds ord.

Her er børnene sikre. De hører ikke bandeord, der hersker en kristen ånd. Om der er nogen speciel stemning på en bibelcampingplads? Ja, det er der. De kommer til at kende hinanden. De drikker kaffe sammen og får nye venner. De er fælles om møderne – de har en fælles interesse – Guds ord. I aftes var vi 1400 til mødet – der var mindst 1000 unge«.

Fra samme artikel i 1973: »Tusinder og atter tusinder af campister fra hele landet samt fastboende vestjyder har hvert år gennem de sidste fem år hørt Guds ord forkyndt i et stort missionstelt i de yderste klitrækker på den jyske vestkyst.

På bibelcampingpladsen Holmsborg. Præster, missionærer og lægfolk udlægger Bibelens ord for folket. Som en campist siger: Jesus lever på Holmsborg – vi lever sammen med ham. Hvert år får vi en åndelig påfyldning, der kan hjælpe os gennem det næste år«.

FOR MIG ER HOLMSBORG: • • • •

Liscy Maksten.

• Voksne som gik på knæ og bad til Gud. • Forkyndelse med substans.

• Mor.

9

Carl Aage Poulsen (tv) og Kristian Ahle.

Glemmer du, så husker jeg…

Tag med en tur ad mindernes allé med Carl Aage Poulsen, som stod for udlejning af lejren fra 1971-1990. Og Kristian Ahle, der var på bibelcamping for første gang i 1976 og siden med i arbejdet som bl.a. kredsbestyrelsesformand.

Folk bliver accepteret, som de er. Vi skal ikke passe ind i en bestemt ramme, og vi vil gerne tænke rummelighed. Det er lidt som at være i Paradis en uge! Man får fyldt på i et godt fællesskab. Og børn og voksne kan føle sig helt trygge«.

Frihed til forskellighed ...

DET VIGTIGSTE Carl Aage: »Enhver generations ungdom stiller spørgsmål af eksistentiel karakter: Hvem er jeg, hvad kan vi tro og på hvem? Opgaven på Holmsborg Bibelcamping er at forkynde kristendom til personlig tro uden at presse den enkelte.

Den åndelige frihed er af stor vigtighed. For mig personligt betyder den meget«.

Kristian: »Det ligger i Holmsborgs DNA, at der skal være en forskelligartet forkyndelse. Vi vil gerne have folk med teologisk indsigt til bibeltimerne. Aftentalerne er noget andet.

10

TELTET Carl Aage: »Tilbage i 1970 havde vi et telt, der kunne sidde 1200 i. Vi var så mange, at vi også måtte sidde ude i klitterne. Vi har nu haft flere telte, men ingen af dem er nogensinde væltet, selv om det har rusket nok så meget, og barduner er sprunget. I 1973 flyttede vi teltet om, hvor det står nu for ikke at genere grundejerfor-

eningen. Ikke alle var vilde med at skulle høre på bibeltimer og salmesang!« Kristian: »Teltet står på fredet jord, så det søger vi årligt tilladelse til. Fra 2002 købte vi os ind i et telt, som vi låner hvert år. Den løsning er meget billigere end at leje«.

OVERGANGSREGERINGEN Kristian: »I 1989 er jeg lige blevet valgt til kredsformand og glæder mig til samarbejdet med Liscy Maksten, som står for bibelcampingen.

Pludselig dør hun i foråret 1989 – få måneder inden 14 dages bibelcamping. Jeg var voldsomt ked af det, for hun var nærmest identisk med Holmsborg. Vi følte os klædt af. Vi gik i gang med at finde frivillige, og Liscy havde heldigvis altid været i god tid med forberedelserne. Det reddede os samtidig med, at alle gjorde deres til, at bibelcampingen blev en realitet. Carl Aage og Kristen Mose var lejrchefer, og de var en slags overgangsregering i et par år«.

Carl Aage: »Det var nu først og fremmest Kristen Mose og hans hustru Inga. Hun var en enorm arbejdskraft, også bag kulisserne. Og Kristen Mose var den rigtige mand udadtil. Han havde ro og udstrålede begejstring. Han har altid været en klasse for sig selv«.

FRISTED Kristian: »Holmsborg Bibelcamping blev født samtidig med, at Simon Spies begyndte at tilbyde rejser, fordi folk fik mere ferie. Dengang tog de færreste kirkefolk til grisefest på Mallorca. De syntes, det var for verdsligt. I stedet tog de så afsted for at få deres kristne fællesskab styrket.

Holmsborg var også et fristed i forhold til den krig, der var på landsplan mellem Indre Mission og KFUM og K i 1978. Det føler jeg ikke, der har været herude. Vi har taget små step efterhånden, og vi har fortsat KFUM og K, selv om Indre Missions Ungdom blev etableret i Danmark i 1979. Der har af og til været en taler, som har udfordret, men det er blevet accepteret, fordi man har sat sin tillid til ledelsens vurdering af talernes holdninger«.

HOLMSBORG OG BESÆTTELSEN Det åndelige liv på egnen blev styrket gennem arbejdet ud fra Holmsborg. Og en stadig vækkelse gik hen over de mange lejre, hvor der var en klar forkyndelse og et kald til omvendelse.

Under besættelsen blev Holmsborg gennemskudt af tyskerne i vinduesrammer og tag. Selv om tyskerne ikke boede på lejren, blev den dog ikke benyttet til lejre under krigen, da tyskerne holdt øvelser og uden videre gik ind i lejren og spiste. Derfor blev porcelæn og køkkengrej også sat op gårdejer Ole Friks loft.

DE FRIVILLIGE Carl Aage: »I alle årene har vi haft en fantastisk hjælp af den ældre generation, som sørger for køkken og meget af det praktiske under hver bibelcamping. Det er en trofasthed, som jeg ikke kan rose nok. De gør det af kærlighed til arbejdet. Jeg har aldrig oplevet, at folk ikke har holdt det, de lovede, fx med hensyn til opgaver.

De to har mange minder fra Holmsborg.

11

Jens Thomsen blev dus med både campingvogn, Holmsborg og den kristne tro.

Barn af den første bibelcamping Jens Thomsen er ikke nogen årsunge. Alligevel kalder han sig barn af den første bibelcamping på Holmsborg, hvor han deltog på aftenmøderne, selv om han skulle tidligt op og malke. Efterhånden var han træt, men vågende en morgen på en særlig måde: »En kammerat og jeg snakkede tit om, hvordan man kunne vide, om man var frelst. Han mente, at det kunne man, men jeg sagde, at det kunne man kun håbe på. Jeg sagde til Gud, at hvis det er rigtigt, at man kan vide, at man er frelst, vil du så ikke godt fortælle mig det. Så lukkede jeg min Bibel op på Efeserbrevet, kapitel 2, vers 8 og læste: Thi af min nåde er DU frelst ved tro! Sådan læste jeg det. Der gik mange år, inden jeg fandt ud af, at der står I. Det er stadig meget stort for mig. Den tro har jeg fået lov til at være blevet bevaret i. Gud fortalte mig jo på den måde, at jeg var frelst. Han er større end vi regner med. Det er vores tillid til ham, der er alt for lille«.

12

MED SOM FRIVILLIG Siden kom Jens på bibelcamping i en årrække, og i 1973 kom han med i ledelsen. Da var hans kone også ekspedient i købmandsbutikken, og børnene nød den store sandkasse lige udenfor.

De var også med det år, hvor stedet blev lukket pga. fare for meningitis. Da havde de ansvaret for rengøringen og kunne ingen steder tage. »Jeg har ofte tænkt på, hvorfor jeg gik med i arbejdet i nok 10 år. Jeg vil svare på den facon, at så meget som Gud har gjort for mig, så må jeg også gøre lidt for ham. Hans rige kan jo ikke drives, uden at der er nogen, der gør noget. Vi er alle med til at bære ordet frem. På hver vores måde. Med hver vores evner. At udfylde en plads og træde til, hvor der var brug for det, fx at sætte det store mødetelt op«. Han var også med til at samle penge ind til den nye lejrbygning samt det omfattende arbejde, der var i den forbindelse.

MENINGITIS GAV BEKYMRING

Fredag den 14. juli 1978 Holmsborg Bibelcamping er isoleret – foreløbig weekenden over efter at sygeplejerske Inga Enevoldsen fra Hvide Sande konstaterede et tilfælde af smitsom meningitis hos en af lejrens deltagere, en 15-årig pige fra Vorgod. Hun er indlagt på centralsygehuset i Herning og er nu uden for livsfare.

Fungerende kredslæge Ole Rimested, Skjern, besøger lejren dagligt. Lægen betegner stemningen som rolig i lejren, og folk har været forstående.

Lejren blev lukket for udefrakommende, og der blev lavet karantæneforanstaltninger. Hvis folk er blevet smittet, regner man med, at det viser sig inden søndag!

Mandag den 17. juli 1978 Der er fortsat kun konstateret ét tilfælde af meningitis.

Det betyder, at situationen for de ca. 600 mennesker, der er isoleret i lejren, langsomt er ved at normaliseres.

ET MØDE MED KRISTUS Der er måske nok en »Holmsborg-atmosfære«, mener Jens: »De første år var der i hvert fald en glæde og en lovsang. Og der, hvor Guds ånd er, er der frihed. Det er ikke navnet på kirken eller missionsforeningen, der tæller. Det er Kristus.

Derfor er en klar Kristus-forkyndelse afgørende.

Formålet med bibelcamping er at møde Kristus.

Den intention havde de mænd, der lagde jord til Holmsborg. Her skulle være et sted, hvor ungdommen kunne møde Kristus. Det må stadig være gældende uanset den tid, vi er i. Det var pionerernes håb«.

Bagerst er det Anne-Grethe og Hanse med barnebarnet William.

Fra venstre Jeanne (svigerdatter og gift med Simon), Simon, Dagny, datteren Line, der er gift med Thomas (th).

Fire generationer er med I 1978 tog 13-årige Anne-Grethe Langergaard fra Vildbjerg til det hyggelige Holmsborg med et par veninder og et telt. Dengang vidste hun ikke, at hun dermed udstak retningen for hele familien Langergaard Andersens ferieoplevelser mange somre frem i tiden. Men sådan er det.

Fire generationer er nu med. Og de er det ganske frivilligt. »Mit møde med Holmsborg var også et møde med et fællesskab, jeg aldrig havde oplevet tidligere. Det skulle jeg bare have mere af«, siger hun.

Sønnen Simon er bosat i Birkerød sammen med hustruen Jeanne. Han har været med på Holmsborg så længe, han kan huske tilbage og deltog i de aktiviteter, der var for hans alder. Nu står han for 3. år sammen med tre andre for UNG CAMP og er tilpas med det. Han er glad for, at Jeanne også faldt godt ind i fællesskabet. For ham er det afgørende, og han kan ikke forestille sig en sommer uden Holmsborg: »Jeg kender jo alle

folk derude. Min bedste sommerferieven hedder Peter. Han er fra Aarhus og jeg fra Falster. Det var også fedt at være på teenlejr, hvor der altid var gang i den. Så var der unge voksne. Og forresten...«, fortæller Simon begejstret.

Det skulle jeg bare have mere af ...

Hans Bedste, Dagny Langergaard, kom med på opfordring fra hans mor i 1979. I mange år organiserede Dagny køkkenholdet, der arbejdede eftermiddag og aften, et lederjob hans mor nu har arvet, men 79-årige Dagny er fortsat på det køkkenhold, som hans forældre, Anne-Grethe og Hanse, har været det siden 2003. Hans søster Line kan lide at være i kiosken. Svigersønnen Thomas går til hånde med praktisk arbejde af mange slags, og indimellem kræver det første barnebarn William sit. Jo, familien er i sving.

GÅR I BLODET »Jeg har ikke bedt mine børn og svigerbørn om at arbejde derude, men Holmsborg går i blodet, og vi kan ikke lade være. Jeg er taknemlig for, at vi alle sammen kan komme i det kristne fællesskab der. Der findes ikke noget »Det kan vi ikke« på Holmsborg – det er befriende. Og skal der fx bruges et træ, som Zakæus kan kravle op i under en bibelfortælling i teltet, så finder Søren (Søe) et træ. Og kravler selv op i det!«.

Som 15-årig meldte Anne-Grethe sig til de første opgaver. Især vagterne i kiosken under Inga Enevoldsens omsorgsfulde ledelse husker hun.

Da hun flyttede til Falster med Hanse i 1988, gik der nogle år, før de alle blev fastliggere på bibelcampingen. Selv om man har vagter, kan man godt nå både bibeltimer, hygge og aktiviteter. Det siger den aktive familie fra Nykøbing Falster, Vildbjerg og Birkerød.

13

Tyndt mellem himmel og Holmsborg

Den 11. oktober 1968 i Søndags BT fra artiklen »Unge, der er vakt«: »Vi kan slet ikke lade være med at tale om det, vi har set og hørt, siger de unge, der har mødt noget, der er større end popbal på kroen, bajere på bordet og klem i krogene. Det er derfor de står op og vidner om deres frelser«.

Ole Bjerglund Thomsen

»Hvornår jeg var på Holmsborg første gang, er som at spørge om, hvornår jeg spiste min første rugbrødsmad i Spjald! Holmsborg flyder sammen for mig på en god måde med lejre, weekends og bibelcampings. Det er en helhedsfortælling om sand overalt, saltluften, naturen omkring os og trosfortællinger.

Holmsborg er et tyndt sted forstået på den måde, at her er laget mellem mig og det, der er meget større, tyndt. Vi erfarer skaberens nærhed stærkere der, når lys, natur og havets brusen spiller sammen med formidlingen af glæden ved tro.

Den cocktail kalder på overvejelser om eksistens og livets store spørgsmål kombineret med et rummeligt fællesskab, hvor der er plads til pudsige typer og skæve eksistenser. Alle får lov at være med – også i fx campingkoret, hvor glæden nok var størst hos de optrædende! Et uhyre diakonalt sted. Og en charmerende tidslomme.

I min erindring handler Holmsborg om at være menneske. Jeg har sjældent oplevet, at der er trukket konflikter fra omverdenen ind på Holms-

14

borgs område. Det har man ikke villet. KFUM og KFUK i det vestjyske har altid haft et afslappet forhold til sine indremissionske rødder. Man har været mere pragmatisk og haft en armslængde til de ideologiske principper, der er kommet fra centralt hold. Det var fornuftigt, for os der var der, ville ikke have været enige i de kontroversielle teologiske spørgsmål og kirkepolitiske debatter.

Som barn og ung kedede jeg mine knogler i grus under aftenmøderne, og måske derfor kom arbejdet med børn og unge til at engagere mig mest. Senere var jeg tilbage med oplæg til debat – en trang til at udfordre lidt. Hvis der er brug for en saltvandsindsprøjtning til Holmsborg, kunne en udvidelse af ejerskabet måske være en mulighed. Fx med andre børne-ungdomsorganisationer så netop det gamle formål med at præsentere den kristne fortælling for børn og unge fortsat kan finde sted på Holmsborg«.

Ole Bjerglund Thomsen, tidligere formand for KFUM og KFUK. Nu præst i Haslev

Fantasien fejler ikke noget hos de to »brødre«. Det viste de på teen-lejrene i en årrække, hvor næsten alt kunne ske!

Morten Ahle (tv) og Hans Peter Søe.

Et team fra teen-lejren De voksede op sammen på Holmsborg, hvor deres forældre havde travlt med at lægge en frivillig indsats. Selv om Morten Ahle er yngre end Hans Peter Søe, kender de hinanden som få – ikke mindst fordi de en årrække var ledere for teen-lejren, som finder sted samtidig med bibelcampingen. Først var Hans Peter leder for Morten, siden blev de et team, som elskede at finde på de mest vilde aktiviteter, der kunne få teenagerne ud af soveposen og væk fra mobilen. Formålet var at styrke fællesskabet, hvilket ofte sker, når man laver noget sammen.

Undervisning om identitet, menneskeværd og lær dig selv at kende fandt også vej i sommervarmen. Og der var tid til at snakke om Gud og alt mulig andet. De ældste i flokken kunne nok udfordre de unge ledere på deres holdning. »Jeg blev leder, fordi jeg blev spurgt om det. Derhjemme var jeg også leder i en teenklub, ja, så syntes jeg det var sjovt indtil sidste sekund! Teenagere er i megagodt humør, og de er gode til at tage hinanden med ind i fællesskabet«, siger Hans Peter.

Den enkelte fik lov til at være sig selv ...

Morten nikker og tilføjer begejstret: »Vi bliver aldrig for gamle til at lege. Det var en oplevelse at se, at teenagerne gav den gas lige meget, hvad vi udsatte dem for! 40 teenagere uden forældre – det var bare godt. Den enkelte fik lov til at være sig selv, og jeg husker ikke, at vi tog nogle særlige hensyn. Vi havde da også en blind fyr med på natløb«.

VENSKAB OG NETVÆRK Fællesskabet blandt lederne nævner de to som noget af det allerbedste. Når teenagerne sov deres sødeste søvn, blev der hygget igennem med toast, slik, varm kakao og cola. Drengene sad altid længst i forteltet, og når pigerne gik i seng, blev der fortalt historier, som måske kun drenge griner af.

Når de tog på weekend for at planlægge sommerlejren, glædede alle sig. Jo, venskaber, relationer og netværk fik de med derfra. I dag er Morten og Hans Peter efterskolekolleger.

Hans Peter stoppede som leder i 2012, da han skulle være far.

Morten stoppede i 2014, hvor andre var klar til at tage over.

15

At være fri til at være den man er.

Det er vigtigt, mener Erik Ladegaard.

Rygmærkerne falder af Erik Ladegaard er lejrpræst på Holmsborg Bibelcamping. Han kom med på bibelcamping, mens han endnu læste teologi i København. Og nu er han og familien »fast inventar« på 35. år. »Når man kommer hjemmefra, så opstår der ofte en stor fortrolighed mellem deltagerne. Vi er nære venner, når vi er på bibelcamping, men når vi siger farvel, så ses vi om et år. Vi kommer ind i hinandens liv på en særlig måde, når der er højt til loftet og en stor horisont. Ens rygmærker falder af. Og det faldt jeg for. Ferieåbenheden er ganske særlig. Her handler det ikke om »kom som du er og bliv som en af os!«. Man må komme, som man er, og gå som man vil! Fællesskabet er troen. Der, hvor man nu er«.

IDENTITET Til daglig er Erik sognepræst i Holstebro, men når der er bibelcamping, er han på arbejde der – i

16

år er det 13. gang. Han har haft mange tros-og livssamtaler. Folk skal også endelig bare bruge løs af hans tid, for han er der med biskoppens tilladelse. Konkret opdaterer han adresselisten for Holmsborgs venner, hvilket ofte giver anledning til en indholdsrig snak, når han går fra campingvogn til telt. Hans kone Lone er med i ledelsen for børneprogrammet. »Selv om jeg er på arbejde, vil jeg bestemt gerne kalde ugen en ferieoplevelse! Lone og jeg sidder også i udvalget bag bibelcampingen. Udvalget beder hvert år om en evaluering og forslag til talere til året efter. Det har også været med til at

Man må komme, som man er, og gå som man vil!

Fællesskabet er troen.

Der, hvor man nu er.

holde liv i den særlige Holmsborg-identitet: At være fri til at være den, man er! Det er vigtigt«.

I årenes løb er der arbejdet med at få fyrtårne i dansk kirkeliv til at komme og inspirere alle deltagere: »Holmsborg er dog en helt særlig ting i danske teologi! Der er rigtig mange teologer og præster, som fik energi og lyst til gerningen herude. Vi har vores egen identitet. Her er man ikke fra organisationerne«.

Charmerende camping med kolorit og kristendom LÆGGER ØRE TIL MEGET Lejrpræsten lægger øre til mange emner. Det kan fx være tab af ægtefælle, at have ondt efter en skilsmisse, være i tvivl om troen og diskussioner efter en bibeltime. Sjælesorgssamtalerne er vigtige, synes han. Særligt holder han dog af pilgrimsvandringen, fordi man der skal overvinde en barriere, og når man gør det, så bliver man lydhør over for noget nyt. Så bliver man åben for en forandring. »I 2017 er temaet Fremtiden tilhører de taknemlige. Det bygger vi pilgrimsvandringen op om. Det er jo et vidunderligt område at gå rundt i. En naturoplevelse hver gang. Fx kan den barske natur blive et billede på et barsk trosliv, når den hårde vestenvind river i øret. Flytter du dig lidt, kommer du måske i læ. Jo, naturen forkynder. Vi slutter altid med et nadverfælleskab på kirkegården. Vi jubler over, at Jesus brød døden. At man som kristen er sat i frihed«, fortæller Erik begejstret.

Familien Lunde Lauridsen fra Struer består af Anne-Kathrine, Hans Jørgen, Johanne på 7 år og Victoria 5 år. De er faldet pladask for Holmsborg. Hans Jørgen kender til stedet, dels fra søndagsskolelejre, dels da han gik brandvagt derude for mere end 20 år siden, men for de andre var det hele ganske nyt, da de holdt ferie der for første gang i 2011. Siden har de deltaget hvert år. »Det var nyt for mig at være på bibelcamping, men jeg blev grebet af det. Den gode stemning favner mennesker på fantastisk vis og skaber et lunt fællesskab på kryds og tværs.

Udgangspunktet for bibelcamping er forkyndelsen, som er grobund for vækst, og jeg faldt pladask for det hele med det samme. Børnene synes, det er en fest med så mange legekammerater og sjove aktiviteter«.

STRESSER AF På spørgsmålet om ikke det kan blive for meget med møder og aktiviteter, siger Anne-Ka-

Den gode stemning favner mennesker på fantastisk vis ... thrine: »Har vi brug for en fridag, tager vi bare det. Programmet er et tilbud, man kan plukke i. Vi stresser af, når vi er der. Her er tid nok til det hele, selv om det ikke er en charterferie med alt inklusive«.

Hans Jørgen tilføjer: »Jeg kunne se til Holmsborg fra mit barndomshjem i Dejbjerg. Som voksen er det et godt sted at komme med min familie. Der er mange børnefamilier, og hvert år kommer der nye folk til. Jeg kan godt lide, at deltagerne er fra hele Danmark. Indholdet af bibeltimerne er god og alsidig forkyndelse.

Der er en fordybelse, som kan blive lidt langhåret, men jeg får altid noget med hjem. Jo, vi har booket plads igen. Holmsborg er en del af vores ferietradition nu«.

17

Lydmand taler ikke for døve øren Jan Juul Hansen har kørt lydudstyr til Holmsborg de sidste 30 år. I 1988 kom han om 18-årig i lære som radiomekaniker hos Liscy Makstens bror, og hun skulle bruge lyd på bibelcampingen: »Jeg havde lige fået kørekort, så jeg kørte ud med udstyret, satte det op og tjekkede, at det virkede, inden den frivillige lydmand derude overtog mikserpulten«.

Sådan gjorde Jan i 24 år, samtidig med at kvalitetsniveauet på udstyret steg undervejs. Det optog ham, at det gerne måtte forbedres, og ledergruppen syntes da også, det ville være fint.

For skrat og pib hindrer budskaberne i at nå frem. Det kan være nok så frustrerende. Derfor skal teknikken virke.

For skrat og pib hindrer budskaberne i at nå frem.

18

SOM AT HOLDE FERIE Jan blev mere og mere bidt af, at på Holmsborg skulle lyden være »toppen af poppen«, som han udtrykker det. Til daglig arbejder han i sit firma MAVT med lyd til professionelle musikere, og det smitter af: »Hvis lydudstyret bliver opgraderet, er det afgørende, at »piloten« bag knapperne ved, hvor han skal skrue undervejs. Derfor har jeg de sidste seks år selv lavet lyden derude«.

Først skaffede Jan en større scene, og i 2017 kører han en storskærms-trailer ind, hvor campisterne kan komme i »walk-in-bio«. »Jo, vinden får teltet til at larme. Det er da en udfordring, men den afhjælpes af headset, trådløse mikrofoner og digitalstyret lyd«, lover lydmanden. Han synes, det er super, at han kan komme med gode ideer, som bakkes op på Holmsborg.

De hører, hvad han siger.

På Holmsbor For 27 år siden ringede Kristen Mose Enevoldsen til dr.theol. Kai Kjær-Hansen i Lystrup. En taler havde pludselig meldt afbud, og trods travlhed sprang Kai Kjær-Hansen til og holdt bibeltimerne. Sådan har det været mange gange siden – i 17 år og ofte sammen med Bodil F. Skjøtt. Nu er han trådt ned af talerstolen efter at have holdt knap 50 bibeltimer foruden en del aftenmøder. For tredje gang er han i år med på køkkenholdet, hvilket han har det fint med.

Hurtigt husker han tilbage: »Man kan stå og tale og fornemme, at ingen kan høre noget på grund af vinden, når stormen raser, og regnen pisker ned over mødeteltet, og teltene ude på pladsen er ved at flyve væk. Dagen efter sidder vi med tændt stearinlys udenfor en stille sommeraften. Vejrets skiften er også et billede på både menneskeliv og kristenliv – lunt og dejligt det ene øjeblik, det næste voldsomheden. Her sætter Holmsborg en vældig scene«.

KORTE BUKSER OG BUDSKAB Konteksten under Guds frie himmel med korte bukser, mødet med mennesket der ligger i teltet ved siden af, fællesspisninger og natcafe. At dele liv gør indtryk – fx også via trosfortællinger, hvor der er plads til en større refleksion, når livet deles om sejre, nederlag, kærlighed, ubesvarede bønner i årevis, mennesker der har slidt med kræft osv. Disse oplevelser gør indtryk på den erfarne mand:

rg er troen central »I bibeltimerne har jeg bestræbt mig på, at folk må høre, at vi, der deler evangeliet ud, selv har brug for det. Vi indbydes til fællesskab med Gud, du med dine synder, jeg med mine. Lad os gå sammen og opleve tilgivelsens glæde – det er frisættende. Samtidigt må folk godt stå på tæerne – få noget til både hjerte og hoved. Som teolog gennem et langt liv har jeg oftest været skrivende teolog. På Holmsborg er jeg blevet udfordret af almindelige mennesker og deres spørgsmål om tro. Det er uligt lettere at sidde ved sin computer og dække teologiske vanskeligheder i forhold til det at møde medmennesket, der bakser og måske vil smide det hele og så skulle komme med de rigtige ord«.

Vi indbydes til fællesskab med Gud, du med dine synder, jeg med mine.

LIVSNERVEN ER KÆRLIGHED I undervisningen prøvede han at ramme ind i livsnerven, hvor der kunne være problemer med tro samtidig med, at han gentog, at Gud vil os det allerbedste, aldrig det næstbedste, selv om vi kan have svært ved at forstå det.

Det er basis. Mange har så svært ved at modtage en kærlighedserklæring og en tilgivelse fra livets Gud: »Gud er kærlighed. Dybden af den forstår jeg ikke. Den afspejles klarest i Jesu liv, død og opstandelse. På Holmsborg hjælper vi hinanden til at fastholde, at vi hverken kan eller tør leve vores liv uden den, og heller ikke dø vores død uden den«.

Holmsborg kan være med til at sætte retning i menneskers liv: »Da jeg var lærer på Menighedsfakultetet, mødte jeg en del studenter, som på Holmsborg havde fået et vækkelseskald til tro. Nogle af dem havde også fundet deres tilkommende ægtefælle ude i klitterne!

Jo, mangfoldigheden derude er pragtfuld – forskellige uddannelser, sociale kår, geografi, helbred og kirkelig baggrund. Naturligvis medfører forskelle også udfordringer. Sådanne udfordringer vil jeg nødig være foruden på en bibelcamping«.

19

Man bliver aldrig for gammel til Holmsborg Fra 1992 og i en lang årrække har Bodil Skjøtt været »på programmet« med bibeltimer, der ofte har været inde at røre ved det eksistentielle – at være menneske belyst via forskellige temaer. Intensionen har været at bruge de bibelske fortællinger som spejlbilleder på vores liv. Også på den 50. bibelcamping i 2017 vil man kunne møde hende i kaffeteltet efter møderne og på talerstolen en aften. »Fra 1992 var vi dansk præstefamilie i Israel og typisk hjemme i sommerferien. Der var det en utrolig god måde for vores familie at være i Danmark på, fordi vi på Holmsborg både indgik i fællesskabet på bibelcampingen og fik stillet et sommerhus til rådighed.

At holde bibeltimerne var en meningsfuld og god udfordring. Og det gav gode oplevelser«.

KONCEPTET FASTHOLDT Da familien senere flyttede permanent til Danmark, hed en af sommerferieoplevelserne fortsat Holmsborg. »Holmsborg Bibelcamping har formået at tilpasse udfordringerne undervejs samtidig med, at man har holdt fast i konceptet, hvor bibeltimerne står i klart centrum. Talerne om aftenen spænder lige så vidt som de

20

mennesker, der er med. Her kommer både københavneren og vestjyden, den klassiske forkynder og højskolemanden. Fordi man på en bibelcamping bor der og ikke sådan »tjekker ud« af fællesskabet, så opstår der mange samtaler om det, man har hørt. Man kommer ned i gear og får tid til at mærke efter. Man tør blive sårbar. Tør åbne op. Og det er der rum for«. »Jeg kan godt lide det uformelle ved Holmsborg, vestenvinden der blæser en halv pelikan gennem teltet, de gamle træstole, overskueligheden og fællesskabet, når man spiser mange sammen. Man bliver aldrig for gammel til Holmsborg, man flytter bare telt.

Fra barn – teenager – voksen osv.«.

LEJRCHEFER

PÅ HOLMSBORG BIBELCAMPING

1968 – 1970: Kredssekretær Meier Andersen, kredsformand Hans Ulriksen, Sædding evt. m.fl.

Bibelcampingen varede 16 dage.

1971 – 1988: Kredsformand Liscy Maksten, Blåkilde.

1989 – 1990: Kristen Mose Enevoldsen, Hvide Sande, Carl Aage Poulsen, Skjern, sekretær Helge Saugmann samt kredsbestyrelsen for Skjern-kredsens KFUM & KFUK. 1991: Kristen Mose Enevoldsen, Hvide Sande, kredsformand Kristian Ahle, Astrup, og sekretær Helge Saugmann.

1992 – 1994: Kristen Mose Enevoldsen, kredsformand Kristian Ahle, sekretær Anna Bläsing.

1995 – 1997: Kristian Ahle, Astrup og Else Søe, Hanning.

1998: Else Søe, Hanning og Gert Schmidt, Spjald.

1999 – 2000: Bibelcampingen blev sat ned til at vare 12 dage (fra fredag aften til onsdag formiddag ugen efter) Else Søe, Hanning og Gert Schmidt, Spjald.

2001: Stadig 12 dage – men fra lørdag aften til torsdag formiddag ugen efter. Else Søe, Hanning, Gert Schmidt, Spjald, og Gudrun Dyrvig, Finderup.

2002: 9 dage – fra fredag aften til søndag formiddag. Else Søe, Hanning.

2003 – 2017: 8 dage – fra fredag aften til lørdag formiddag. Else Søe, Hanning.

Fra 1995 til 2001 delte de personer, der står som lejrchefer, dagene – så man højst var en uge på lejren.

HOLMSBORG

UDVALGET 2017

Simon Villumsen, Bølling • Jens Ole Vagner, Hee Jette Tang, Spjald • Else og Søren Søe, Hanning Niels Chr. Oehlenschlæger, Ringkøbing

BIRGITH FRØSTRUP »Jeg kan rigtig godt lide at være på ældrelejr på Holmsborg. Selv om jeg fylder 75 år i morgen, skulle vi selvfølgelig med. Det vil vi slet ikke undvære. Det er nok sjette gang. For mig betyder det kristne fællesskab meget, og det mangler vi, hvis ikke vi kommer her. Tidligere har vi været herude til forskelligt, fx søndagsskolelejr og bibelcamping. Så træffer vi gerne nogle, vi kender, og tit får vi sand i øjnene! For her blæser det noget mere end hjemme i Rind ved Herning«.

Holmsborg kontaktede indremissionær Søren Grysbæk, om han ikke kunne lave en ældrelejr. Han greb tilbuddet, og i 2016 blev det markeret, at der på Holmsborg har været to lejre for ældre hvert år i 40 år.

Arnold Larsen og Anders Terkilsen vasker op.

Mange flittige køkkenfolk kender Holmsborgkøkkenet fra opvask og madlavning.

LEJREN UDLEJES

I ØVRIGT BL.A. TIL: • • • • • • • • • • •

Skjern-kredsens søndagsskole Indre Missions ældre-lejre Forskellige foreninger Blå Kors Skoler Røde Kors til flygtninge Nordmænd (bl.a. stadigvæk et hold fra Stavanger) Tyskere Spejdere og FDF Konfirmandlejre Familier

EDEL OG CHRISTIAN BITSCH, ANS »Vi var med et par dage på den første bibelcamping for 50 år siden. Sammen med vores børn lå vi i telt, og det havde vi nær aldrig fået slået op pga. den kraftige blæst. Vi husker møder med sang og god forkyndelse. For os var det vigtigt, at Holmsborg var det sted, hvor der var et bærende budskab.

Desuden hyggede børnene sig også«.

21

Når de små nakkehår rejser sig For Laura Nørremark hører lejrliv og indholdsrige oplevelser sammen. Efter 30 år som frivillig i børnearbejdet glæder hun sig over, at der fortsat er liv, lejr og leg. »Jo, jeg har også kigget forbi, når der har været bibelcamping på Holmsborg, men inden da var jeg på søndagsskolelejre. Første gang var i 1961, hvor der var petroleumslamper, toiletter i klitterne og tre køjer oven på hinanden. Vi blev kørt i bus herud, men sat af ved hovedvejen, hvor vi skulle gå til lejren, mens bussen så kørte ind ad sandvejen med vores bagage og en fyldt mælkejunge.

Jeg får en følelse af »jubii«. Det er det bedste.

22

Efter jeg blev konfirmeret, startede jeg på søndagsskolelejrene som lille køkkentante med opvask, rengøring, servering m.m. Siden blev jeg leder som 18-årig og har så været med de fleste år.

Og det er stadig sådan, at når jeg drejer ind ad vejen til Holmsborg, så rejser de små nakkehår sig, for det er fantastisk at være med på lejre, hvor der fortælles om Jesus, og hvor fællesskabet er godt. Jo, jeg får en følelse af »jubii«. Det er det bedste.

De sidste år har jeg været køkkenansvarlig for miniputlejrene, hvor der også er forældre med. De får et pusterum fra alt det praktiske og tid til at snakke om alt muligt. En særlig glæde er det at møde de voksne, som jeg havde på lejre for år tilbage. Nu kommer de med deres børn«.

Lejrene er arrangeret af Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler.

Søndagsskoler er

glade for Holmsborg

Der har været søndagsskolelejre på Holmsborg i årevis. Grethe Nøhr Lauridsen er formand for udvalget bag søndagsskolelejrene på Holmsborg, der er en del af Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler: »Det er en stærk tradition, at vi lejer lejren de første uger af skolernes sommerferie. Det er vi glade for, da de ofte er fyldt op, og mange børn på den måde oplever Holmsborg med himmel og hav og højt til loftet. På en måde hjælper vi Folkekirken med at formidle kristendom, der jo er kulturbærende.

Lejrenes formål er at give børnene en tryg og spændende lejroplevelse, samtidig med at de får præsenteret den kristne tro og det gode fællesskab. Det er vigtigt for mig. Man behøver ikke komme i søndagsskole eller børneklub for at deltage. Alle er velkomne«.

Lejrene for fire forskellige aldersgrupper arrangeres af Skjernkredsens søndagsskoler og børne-/juniorklubber. Knap 125 frivillige er i sving, og det er takket være dem, at der holdes sommerlejre. I 2016 var der 302 personer på lejr, heraf var der 42 voksne ledsagere for de mindste deltagere.

Holmsborg børn

MARIA

AMMITZBØLL NIELSEN blev konfirmeret i Sædding Kirke den 12. maj 2017, men inden var hun sammen med de andre konfirmander på Holmsborg et par dage: »Der var sjovt at være på konfirmandlejr, fordi vi lavede en masse forskellige aktiviteter. Vi blev rystet godt sammen, jeg lærte nye at kende, og bibeltimerne var ok og ikke kedelige. Jeg kan godt lide, at der bor flere på samme værelse. Det er hyggeligt. Jeg har også været på sommerlejr derude. Man går lige op over klitterne, og så er vi nede ved Vesterhavet.

Om sommeren er der lavet en indhegning i vandet, hvor man må bade. Men det var nu for koldt, da vi var på konfirmandlejr!«.

23

At bære noget videre som er bæredygtigt!

• •

•

•

• •

Holmsborg ejes af KFUM og KFUK og udlejes til mange formål.

Siden 1937 har tusindvis fået oplevelser på lejren. Timevis af samvær på tværs af generationer, kammeratskab, rige dage i kristent fællesskab. Liv. Listen over frivillige er meget lang. Målbevidsthed, kærlighed, offervilje og forbøn inspirerer fortsat til en indsats. Holmsborg Bibelcamping drives fx udelukkende af frivillig arbejdskraft.

Ferie og fornyelse = bibelcamping, telte og campingvogne, klitter og sand, vandkampe og pilgrimsvandring.

Holmsborg sætter en vældig scene med Vesterhavet som baggrundstæppe.

80 år med lejre. Den 50. bibelcamping på Holmsborg. Jo, Gud bygger bro mellem mennesker, holdninger og generationer. i 1937, 1978, 2017, 2018…

Vi blev enige i kredsbestyrelsen om at afholde bibelcamping på Holmsborg fra den 14. - 28. juli 1968 under mottoet »Hvad er meningen med livet«.

Mit ønske er, at det altid må være sådan på Holmsborg, at unge må se Herrens herlighed. Vi må bruge de ting, der fører unge til Kristus.

Hans Ulriksen, kredsformand 1965-1971

Lige p.t. er Holmsborg fortsat den »menighed«, jeg har været i længst i mit liv, og det er nok, fordi rummeligheden og friheden er stor. Der er plads til forskellighed, og derfor plads til Gud. I KAN ikke putte ham i en bestemt kasse, fordi de fleste af jeres forkyndere er ydmyge mennesker, fyldt med parenteser og indskudte sætninger og vinkler på tingene.

Dorthe Würtz