

Kirkebladet
Nyt fra menighedsrådene
Den 31.1.2026 har vi sagt farvel til vores præst gennem de sidste godt 30 år.
Og nu skal menighedsrådene så i gang med den spændende opgave at finde en ny præst, samt gennemgå præstegården og gøre den klar til den nye præst (-efamilie). Det er en proces, der kan tage nogle måneder, da både menighedsrådene, provsti, stift og ministerie har noget at skulle have sagt.
Derfor har menighedsrådene også allerede i december holdt et indledende møde med provsten, hvor vi talte om de opgaver, der ligger foran os.
Samtidigt fik vi en god dialog om, hvordan vi vil præsentere os som kirke og hvilke kompetencer, vi ønsker hos en ny præst.
De tre menighedsråd er nu gået i gang med opgaverne: Først at syne præstegården og tage stilling til nødvendige renoveringer og tidsplan for arbejdets udførelse.
Samtidigt er der nedsat et ansættelsesudvalg med to fra hvert menighedsråd, som skriver vores del af opslaget vedrørende en ny præst.
Vi håber dermed, at hele opslaget kan være klar til offentliggørelse, så snart vi har en ide om, hvornår præsteboligen kan være klar til indflytning og en ny præst dermed kan tiltræde.
Anne Dragsbæk Rasmussen
Hellesteds menighedsrådsformand
Menighedsrådsmøder
Hellested Sogn
Møderne holdes i sognehuset
25. februar kl. 19.00
24. marts kl. 17.00
22. april kl. 19.00
19. maj kl. 16.00
17. juni kl. 19.00
Smerup-Spjellerup sogne
Møderne holdes i Spjellerup Præstegård, konfirmandstuen.
17. marts kl. 19.00
Kurt Mark, tlf. 2814 8521 oplyser om nye mødetidspunkter.
Vemmetofte Sogn
Møderne holdes på klosteret
26. marts kl. 19.30
7. maj kl. 19.30
25. juni kl. 19.30
Afskedsmiddag
Vi arrangerede en lille afskedsmiddag for Torben, og det blev en god aften. Der var tid til både samtaler, smil og gode ord, for her var lejligheden til personligt at sige farvel og tak for det, Torben har betydet gennem tiden. Det blev en fin aften for de fremmødte.
Zascha Petakovic, menighedsrådsformand i Smerup og Spjellerup
Musik i kirken


Den 9. november blev der for alvor rykket ved bænkene i Hellested Kirke! Roxorloops og Andy Benz gæstede os med et program, der mildt sagt var utraditionelt: elektrisk kontrabas og beatboxing. Og som om det ikke var nok, dukkede surprise guest star Jasmin også op og satte ekstra krydderi på eftermiddagen.
Mange af jer kunne simpelthen ikke sidde stille - og det var jo netop meningen!

Harpekoncerten med Inês Cavalheiro har vi flyttet fra februar til marts - Spjellerup Kirke onsdag den 18. marts kl. 19.00. Inês er booket i præcis samme ånd som Roxorloops - lad os prøve noget uventet og anderledes..
Næste gang er det Smerup Kirkes tur. Vi arbejder på et program til en forsommereller sommerkoncert - mere om det senere.
Og så er der jo succesen fra sidste år 2. pinsedag ved Vemmetofte Kapel - i folkemunde nu kendt som »Vemmetoftefestivallen«. Den satser vi på at fortsætte, og hvem ved, måske udvide lidt på den musikalske front.
Til sidst en lille opfordring: Som organist er der ikke noget værre end at modtage ingen feedback på musikken. Jeg synes, I er rigtig gode til at dele jeres oplevelser - både til de normale gudstjenester og koncerterne. Bliv ved med det!
PS: Til stillegudstjenesterne i Vemmetofte eksperimenterer vi lidt med musikken: Hvad kan bedst understøtte eftertanke og sindets vandren? Fortæl os endelig, hvordan det virker, når vi improviserer og prøver os frem - både sanger og organist.
Organist i de fire kirker, Jan Carlsen
Foredrag ved Niels Krause-Kjær
Tirsdag den 28. april kl. 19.00 i Hellested Kirke

Niels Krause Kjær har skrevet et stykke Danmarkshistorie om landbrugets udvikling fra 1940’erne og Ude For Uden er en roman, og altså en skildring af landbrugskulturen, som vi
Niels Krause-Kjær er vokset op på landet, ved Hovedgård i Østjylland. Hans forældre var bønder, landmænd. Selv blev han journalist og forfatter. Han har bl.a. skrevet thilleren Konge, som blev filmatiseret - vildt spændende
Hans far var i 1946 som 19-årig på Rødding højskole, og dér grundlagde han et venskab med tre kammerater, og de besluttede at holde forbindelsen ved på skift at skrive i en vandrebog, hvor de fortalte om deres liv, arbejdsopgaverne og drømmene. I slutningen af sit liv indleverer faderen bogen til Rigsarkivet.
Den bog fandt Niels Krause frem til under coronaen. Og gennem den dykker han ned i sine forældres kultur og liv igennem 50 år. Og får indsigt i den udvikling der er sket i landbruget fra sidst i 1940érne og til nu. Og det er den viden, der danner baggrund for hans roman Ude For Uden. For det er en roman, og endda en meget spændende én. For en hemmelighed afdækkes undervejs i bogen.
Foto: Thomas A.
Jagtgudstjeneste
Ude for uden er delvist baseret på forfatterens egne barndomserindringer:

»Jeg tager imod kassen og stikker næsen ned til bogen. Formentlig som den første siden den blev indleveret på Rigsarkivet. Jeg bilder mig ind, at jeg genkender lugten. Jeg husker farverne fra min barndom, hvor bogen allerede var gammel. Jeg husker, når landposten lagde den store pakke på spisebordet, hvis ingen var hjemme eller blot var i marken. Jeg husker hvordan min far de næste aftener sad i sin lænestol og læste op på, hvad der var sket de seneste år eller to. Og jeg husker, at bogen derefter i ugevis kunne ligge på en hylde i stuen og tålmodigt vente på et nyt kapitel. Indtil min far med en beslutning om at nu - nu - dskulle det være, placerede vandrebogen på det fine bord i spisestuen og slog op på den næste blanke side. For derefter at berette om sin egen og bedriftens seneste udvikling med sirlig skråskrift og Navneord med stort, også efter reformen - det sidste mest i trods. Hvad betroede højskolekammeraterne hinanden gennem mere end et halvt århundrede? Jeg tænder den lille lampe ved pulten i Rigsarkivets læsesal og begynder at læse, imens alle lyde omkring mig forsvinder.«

Præsten skriver
Kong Knud og Tidevandet
Det fortælles om kong Knud, at på det tidspunkt, hvor han som konge var allerstærkest og stod på magtens tinde, da satte han sig en dag i havstokken og tænkte. Han sad på sin tronstol, som hans mænd på hans befaling havde sat netop dér. Han sad og så på tidevandet, som sendte små bølger længere og længere ind mod land. Og han vidste, at på et tidspunkt ville bølgerne nå stolen og hans fødder og oversvømme dem.
Knud var konge for omtrent tusind år siden. Han var den, som man har givet tilnavnet »den store«. Knud den Store, Svend Tveskægs søn, ham var det. Og tilnavnet havde han fået, fordi han herskede over Danmark, England og Norge, som man tilsammen kaldte Nordsø-imperiet.
Nu sad han så her og så, hvordan havet sendte sit vand nærmere og nærmere. Endnu var havet en favn fra hans læderbeklædte fødder. Men den næste store bølge ville gøre ham våd, og stolens ben ville synke ned i det sugende sand.
Han sad i begreb med at tage en vigtig beslutning: skulle han fortsætte med at erobre land og gøre sit rige og sit navn større og større. Var det det, der var meningen med hans liv som konge, at han skulle ekspandere og have mere og mere magt. Eller var der noget andet, der var vigtigere. Sad han i virkeligheden på en vaklende trone og byggede sit liv på sand. Skulle han overgive riget, magten og æren til en anden.
Med sjaskvåde fødder gik han op til sine mænd, som tålmodigt ventede længere oppe på stranden. Ved I hvad, sagde han til dem. I har kaldt mig Nordsøens beskytter, de store vandes konge og havets behersker.
Men da jeg sad nede ved havet, da forbød jeg det at overskylle mine fødder. Og som I kan se, så holdt havet sig ikke tilbage. Ergo hersker jeg ikke over så meget som en eneste bølge. Det er ikke mig, der får havene til at stige og falde. Det er Kristus, der konge. Og vi er alle ligemænd under ham, hvis vi vil. Og så tog han kongekronen af - eller rettere, han smed den i hovet på sin skriftefader. Og han tog ikke kronen på igen resten af sit liv.
Den fortælling kunne man godt ønske, at nogle af verdens store herskere vil tage til sig og lære af. Knud var en modig mand, som var klar over, at det ikke var ham, der skulle blive større og større. De selvbestaltede konger i verden tror stadig, at livet handler om at holde på magten og udvide den. Tænk, hvis de i stedet ville lære af Knud den store og hans erkendelse af, hvem der i virkeligheden har magten - over havet og så meget andet.
Jeg skal blive mindre, han skal blive større. Det er Johannes Døber, der siger de ord, da han bliver spurgt: Hvem skal vi følge, dig eller Jesus af Nazareth? Enhver af os bliver stillet over for det valg, som Johannes stod i. Valget står mellem,
om det er mit eget rige eller Guds rige, jeg lever for. Det siges, at valget bliver tydeligt, om ikke før, så når vi er midtvejs gennem livet. Det kan være en krise, en form for sammenbrud, der tvinger dig til at vælge, hvordan du vil leve. Om du fortsat vil være kongen eller dronningen i dit liv, eller om du abdicerer og overgiver dig til en magt, der er større end dig.
Knud så, at menneskelig magt ikke er så meget værd, når det kommer til stykket.
Og vi må håbe, at den indsigt også kommer til verdens selvudnævnte konger. Og her hvor vi er på vej mod Påske, kan vi så overveje vores egen beslutning: om vi måske skal abdicere og nærme os en forståelse af, hvad det betyder at være døbt til at tilhøre Kristus og møde verden med det sind, som var i ham.
Glædelig Påske!
Gunhild Skytt Haastrup

Maleri af Carsten Dahl, »Jesus går på Vandet«
Den synger vi i den kommende tid
1. Du spør mig om håbet - hvad er det en længsel en stemning en storm? en lysstribe ud over havet en skygge der søger sin form? men bedst som du tænker der ingenting er så findes det håbet så findes det der.
2. Det sættes på altre i kirker og står med sin sitrende glød på bordet og her hvor vi samles og deler det daglige brød og bedst som du tænker der ingenting er så lyser det håbet så lyser det der.
3. Det skinner i mørket, vil gribes og blive til hjælp der når frem til steder hvor mennesker håber at nogen vil håbe for dem og bedst som du tænker der ingenting er så vokser det håbet så vokser det der.
4. Så mættes de sultne, så rejses der huse, så bygges der bro, så grønnes de stenede marker og skove begynder at gro og bedst som du tænker der ingenting er så lever det håbet så lever det der.
5. Du spør mig om håbet - hvad ved jeg? fra Gud er det kommet engang en længsel i solmørke hjerter mod handling og tale og sang
og bedst som du tænker der ingenting er så synger det
håbet
så synger det her.
Lisbeth Smedegaard Andersen, 2021
Melodi: Mads Granum, Mads Granum
Salmen er skrevet til Folkekirkens Nødhjælps 100-års jubilæum, og da den udkom i marts 2022, skrev Morten Skovsted følgende i en klumme i Kristeligt Dagblad.
»Der er mange gange skrevet salmer til særlige begivenheder og jubilæer, og en gang i mellem skabes der på den måde sange og salmer, der får en blivende plads i sangrepertoiret. Det vil helt sikkert gøre sig gældende for den sang, Folkekirkens Nødhjælp netop har præsenteret i anledning af deres 100-års jubilæum.
Allerede søndagen efter, at Folkekirkens Nødhjælp havde præsenteret deres nye jubilæumssang ved en festgudstjeneste i Københavns Domkirke, søndag den 6. marts, var den på salmetavlerne i mange af landets kirke, således også min egen. Det er der især tre grunde til: 1) Teksten er gribende smuk 2) Melodien er et hit og… 3) Timingen kunne ikke være bedre. Eller rettere: dårligere. For salmen handler om håb og om at gøre håb til handling.«
Konfirmanderne
står for gudstjenesten
Jagtgudstjeneste
Søndag den 22. marts kl. 14.00 i Vemmetofte Klosterkirke
Det er Janni Persson, præst i Lyderslev, der har årets konfirmander i Spjellerup. Den 22. marts viser konfirmanderne, hvad de har lært. De står for hele gudstjenesten, læsninger, bønner, salmevalg og prædiken. Og som tak for deres umage sætter Vemmetofte Menighedsråd en pølsevogn op i klostergården.

Alle er velkomne i kirke og klostergård - forældre, søskende og bedsteforældre til konfirmanderne - og alle, som har lyst til at være med.
Koncert med Koret Nordklang
Torsdag den 21. maj kl. 19.00 i Hellested Kirke

Jagtgudstjeneste
Ensemble Nordklang består af 14 erfarne korsangere. Ensemblet blev grundlagt af tidligere medlemmer af Danmarks Radios Pigekor.
Siden er flere dygtige sangere kommet til. Ensemble Nordklang holder til i Holmens Kirke og dirigeres af Mie Frederikke Bauer.
Anden Pinsedag
i Vemmetofte
Det er i år mandag den 25. maj kl. 11.00.

Kalender
Marts
Søndag den 1. marts
2. søndag i fasten
Spjellerup kl. 10.30
Søndag den 8. marts
3. søndag i fasten
Smerup Kirke kl. 10.30
Vemmetofte Kirke kl. 16.00
Stillegudstjeneste
Torsdag den 12. marts
Hellested kl. 19.00 Aftensang
Søndag den 15. marts
Midfaste - Vi henviser til nabokirkerne
Onsdag den 18. marts
Spjellerup Kirke 19.00
Koncert med Inês Cavalheiro
Søndag den 22. marts
Mariæ bebudelsesdag
Hellested Kirke kl. 10.30
Vemmetofte Kirke kl. 14.00
Konfirmander og Pølsevogn
Søndag den 29. marts
Palmesøndag - Spjellerup kl. 10.30
April
Torsdag den 2. april
Skærtorsdag - Hellested Sognehus kl. 18.00 Skærtorsdagsmåltid (tilmelding til Solvejg på 2014 1350) og derefter
Hellested Kirke kl. 19.30
Fredag den 3. april
Langfredag
Smerup Kirke kl. 10.30
Søndag den 5. april
Påskedag
Vemmetofte Kirke kl. 10.30
Mandag den 6. april
Anden Påskedag
Vi henviser til nabokirkerne
Søndag den 12. april
1. søndag efter Påske
Smerup Kirke kl. 10.30
Vemmetofte kl. 16.00 Stillegudstjeneste
Torsdag den 16. april
Hellested Sognehus kl. 19.00
Fællessang med Troels Roland
Søndag den 19. april
2. søndag efter Påske
Hellested Kirke kl. 10.30
Søndag den 26. april
3. søndag efter Påske
Vi henviser til nabokirkerne
Tirsdag den 28. april
Hellested Kirke kl. 19.00
Foredrag ved Niels Krause-Kjær
Torsdag den 30. april
Bededagsaften
Spjellerup Kirke kl. 19.00
Aftenkaffe i konfirmandstuen
Maj
Søndag den 3. maj
Konfirmation
Spjellerup Kirke kl. 10.30
Søndag den 10. maj
Vemmetofte kl. 10.30 Konfirmation
Vemmetofte kl. 16.00 Stillegudstjeneste
Torsdag den 14. maj
Kristi Himmelfarts Dag
Smerup Kirke kl. 19.00 Aftensang
Søndag den 17. maj
6. søndag efter påske
Spjellerup Kirke kl. 10.30
Torsdag den 21. maj
Hellested Kirke kl. 19.00
Koncert med koret Nordklang
Søndag den 24. maj
Pinsedag
Hellested Kirke kl. 9.00
Erik Kempfner
Mandag den 25. maj
Anden Pinsedag
Ved kapellet i Vemmetofte Skov kl. 11.00 Musikgudstjeneste
Arrangeres sammen med kirkerne i Faxe, Roholte og Hylleholt
Søndag den 31. maj
Trinitatis søndag
Vi henviser til nabokirkerne
Juni
Torsdag den 4. juni
Tureby Kirke kl. 19.00 Grundlovsaften
Fælles for alle kirkerne
Søndag den 7. juni
1. søndag efter Trinitatis
Smerup Kirke kl. 10.30
Torsdag den 11. juni
Hellested Kirke kl. 19.00 Aftensang
Søndag den 14. juni
2. søndag efter Trinitatis
Spjellerup Kirke kl. 10.30
Vemmetofte kl. 16.00 Stillegudstjeneste
Søndag den 21. juni
3. søndag efter Trinitatis
Hellested Kirke kl. 9.00 Erik Kempfner
Søndag den 28. juni
4. søndag efter Trinitatis
Vi henviser til nabokirkerne
Kontakt
Konstitueret sognepræst
Gunhild Skytt Haastrup
Tlf. 51 31 19 48
E-mail: guha@km.dk
Træffes bedst 10-13 undt. mandag
Kordegn Mette Panum Hemmingsen
Tlf. 51 20 72 06
E-mail: mph@km.dk
Organist Jan Carlsen
TIf. 51 38 81 74
E-mail: jpcarlsen@gmail.com
Kirkesanger Uffe Jonas
TIf. 60 95 3 588
E-mail: uffejonas@mail.dk
Kirkelig handling aftales med præsten. Spørgsmål om attester, navneændring m.v. rettes til kordegnen.
Fortrolige oplysninger sendes via mailadresse på sognets side på sogn.dk
Kirkebladet
Udgives af de tre menighedsråd. Opsætning og tryk: Videbæk Trykkeri
Deadline for indlæg til næste blad er fredag den 15. maj
Kirkebil
Faxebilerne tlf. 56 71 44 55
Smerup & Spjellerup
Menighedsrådsformand
Zascha Petakovic
Tlf. 42 65 49 52
E-mail: zaschamnei@gmail.com
Hellested
Menighedsrådsformand
Anne Dragsbæk
Tlf. 25 34 06 20
E-mail: annedragsbaek@gmail.com
Vemmetofte
Menighedsrådsformand
Søren Barsted Tlf. 29 65 93 20
E-mail: bar.odont@hotmail.com
Graver/kirketjener i Smerup
Birgit Boll
Tlf. 21 43 38 45
E-mail: smerupkirke@c.dk
Mandag fridag
Graver/kirketjener i Spjellerup
Brian Ellegaard Hansen Tlf. 21 66 84 34
E-mail: spj.graver@mail.dk
Mandag fridag
Graver/kirketjener i Hellested
Mette Lindhardt Houmøller
Tlf. 56 50 15 41
E-mail: Hellestedkirke@it.dk Mandag fridag
Kirketjener i Vemmetofte
Minna Lund TIf. 60 68 56 70
E-mail: minna.lund@hotmail.com