Skip to main content

Højbjerg-Elsborg kirkeblad - Nr. 2 - 2026

Page 1


• Tillykke til årets konfirmander

• Velkommen til ny gravermedhjælper

• Murens faldi flere henseender

• Værdighed ved livets afslutning

• Velkommen til søbredsgudstjeneste

• Høstgudstjeneste og kirkefrokost

hoejbjergkirke.dk

elsborgkirke.dk

facebook.com/hojbjergelsborg

Stort tillykke til årets konfirmander!

Nyt fra menighedsrådet

Først vil jeg ønske alle en god sommer.

Stillingen omkring ansøgning af vores nye præst gav i første omgang ingen ansøgere.

Stillingen er nu genopslået, dog med den bemærkning, at der ikke længere er tilknyttet præstebolig. Håber det kan få nogle til at søge stillingen. Problemet er jo, at der kun er tale om en 50% stilling.

Hvad der så skal ske med præsteboligen må vi drøfte med provst og provstiudvalget.

Arbejdet med renovering af Elsborg skrider stadig langsomt frem. Vi har senest modtaget rapport fra kalkningstjenesten. Arkitekt Søren Yde vil nu gå i gang med at udfærdige et endeligt projekt til godkendelse i provsti og stiftet, således at vi forhåbentligt snart kan få projektet sendt i licitation. Jeg synes det er noget at en besværlig og bureaukratisk procedure at skulle igennem Håber vi kan sætte komme i gang inden udløbet af i 2026.

Vores skovprojekt er nu tilendebragt. Gå endelig en tur i den

friske natur og se, hvad skovpro jektet har bragt med sig. Alle er naturligvis også til at grille på den opsatte grill på præstelunden. Der skulle gerne være træ til optænding. Skulle det mangle træ, kontakt da en af os i menighedsrådet.

Se i bladet de arrangementer vi i menighedsrådet har pålagt. Vi i menighedsrådet er glade for at I er så mange, der afser tid for at deltage.

Anne Maria Sehested, formand for menighedsrådet

Lykønskning til årets konfirmander

Den 3. maj 2026 blev følgende konfirmeret i Højbjerg

Kirke:

Jasmin Hinz-Mouritsen, Frederik Laursen, Lis Julin

Madsen, Emma Faber Filbert, Arthur Guldborg Kongensgaard, Frederik Elefsen Krog Kristensen, Dorthea

Kallestrup Rejnhold Laustsen, Agnes Bisgaard Kuhr og Ane Høgedal.

Menighedsrådet ønsker alle konfirmanderne et forsinket tillykke med dagen.

Vi har nu ansat en ny gravermedhælper pr. 24. marts 2026. Han hedder Søren Præstgaard Andersen, 46 år, uddannet anlægsgartner og bor i nærområdet. Tag endelig en tur på vores smukke kirkegårde og hils på vores dygtige medarbejdere. Gravermedhjælper

Når

TV2 sender Tour de Fran-

ce i tre uger, så skal de have tiden til at gå med lidt af hvert. Der bliver bl.a. fortalt om naturen, landskabet og byerne, som de cykler igennem. Der vises billeder af smukke slotte, store borge og fæstningsværker, som ligger højt i terrænet. Fælles for mange af disse bygninger er, at de er indrammet af en borg- eller fæstningsmur, for at beskytte mod indtrængende fjender. Murens funktion er både at beskytte borgen og dens indbygger og holde ubudne gæster ude.

Forskellige steder i verden bygges der mure eller pigtrådshegn, for at holde mennesker uden. Som f.eks. muren mellem Mexico og USA som Trump vil opføre for at holde immigranter ud. Eller hegnet der blev opsat i nogle af de Østeuropæiske lande i udkanten af Europa, som følge af de store flygtningestrømme der kom i 2016.

Men én af de mest besynderlige mure er Berlinmuren, som styret i det gamle Østtysklands påbegyndt natten til søndag den 13. august 1961 – først med piktråd; senere blev der bygget en stor

Murens fald

betonmur. Muren skulle adskille Vest- og Østberlin fra hinanden. Dens funktion var at stoppe masseflugten til Vesten. Muren skulle holde mennesker inde, så de ikke kunne komme ud og væk. I årene frem til 1989 blev mindst 140 personer dræbt i forbindelse med DDR-grænseregimets bevogtning ved Berlinmuren.

I 1987 var USA’s præsident Ronald Reagan på besøg i Berlin og den 12. juni holdt han en legendariske og historiske tale ved Brandenburger Tor, hvor han henvendt sig direkte Sovjetunionens leder, Mikhail Gorbatjov med ordene: »Mr. Gorbachev, open this gate! Mr. Gorbachev, tear down this wall!«

Jeg glemmer aldrig den 9. november 1989, hvor jeg så Tv-nyheder og pludselig kom melding ca. kl. 23, at grænseovergangen ved »Bornholmer Straße« var blevet åbnet og senere blev også »Checkpoint Charlie« åbnet. Jeg husker billeder af glade mennesker, der strømmede fra Øst til Vest. Der blev kysset og krammet; svinget med flag og tørklæder og de gamle Tratant-biler tudede i hornene.

»MUREN VAR FALDET!«

I slutning af marts måned i år var jeg sammen med min familie på besøg i Berlin. Vi så det ikoniske »Checkpoint Charlie« og den1,3 km lange resterende del af Berlinmuren, som var udsmykket med de smukkeste kunstværker; skabt af kunstnere fra hele vreden.

Biblen fortæller også om en mur. Den skiller mennesker fra Gud: »Syndefaldets-mur«, som betyder at døren ind til Paradiset blev lukket og bevogtet af keruber, så ingen kan kom ind.

Påskens budskab forkynder, at Jesus ved sin død nedrev denne mur, da han døde på korset for al verdens synd og skyld. Da Jesus råbte »Det er fuldbragt« flængedes forhænget i templet ind til det allerhelligste fra øverst til nederst som et tegn på, at MUREN ER FALDET! Nu er der igen åben adgang til Guds evige rige; derfor kan vi med frimodighed træde frem for Guds trone for at finde nåde.

Anders Dalgaard Konstitueret sognepræst i Højbjerg-Elsborg

Værdighed

ved livets afslutning

Onsdag den 2. september kl. 19.30 i Fælleshuset, Rødkærsbro

Foredrag ved Helene Sejergaard, Hospicesygeplejerske, Diakonissestiftelsens Hospice

Værdighed ved livets afslutning – hvad og hvordan?

Alle mennesker ønsker vi værdige liv – både for os selv og for andre. Når samtalen kommer til døden, tales der også ofte om værdighed – ønsket om, at døden skal være værdig. ›Værdighed‹ og ›selvbestemmelse« er ord, der hyppigt går igen, når der tales for aktiv dødshjælp. Men hvad vil ›værdighed‹ egentlig sige? Og hvordan ønsker vi, at værdighed skal forstås?

Velkommen til en aften, hvor formålet er

• at vække til eftertanke om ›værdighed‹.

• at pege på dilemmaer i debatten om aktiv dødshjælp.

• at informere om dels, hvilke muligheder for selvbestemmelse, der findes i forhold til ønsker om fremtid, behandling m.v. inden for den eksisterende lovgivning og dels, hvilke behandlingsmuligheder, der findes i lindrende øjemed.

Desuden vil der blive begrebsafklaret – for hvad er aktiv dødshjælp egentlig – og hvad er det ikke?

Det er håbet, at vi alle kan gå klogere og berigede hjem med nyt at tænke videre over. Spørgsmål er meget velkomne!

Arrangører: Fælleshuset, Højbjerg-Elsborg og Vindum-Brandstrup Menighedsråd

Helene Sejergaard har siden 2016 været sygeplejerske på Diakonissestiftelsens Hospice på Frederiksberg (Kbh.).

Hun er optaget af at vække til eftertanke ved oplysning og dialog.

Helene er en del af ›Forum for Værdig Pleje og Omsorg‹ samt ›Netværket Nej til Statsassisteret Selvmord‹.

Helene skriver »Glimt fra hospice«, som er små fortællinger fra den verden. Er frit tilgængelige på facebook og LinkedIn.

Det vil være muligt at købe bogen ›Døden på Recept« med rabat, hvor Helene har bidraget med kap. 4: Palliation – faglighed og menneskelighed.

Søbredsgudstjeneste

Søndag den 12. august kl. 19.00

Tange Borgerforening inviterer igen i år til såbredsgudstjeneste. Gudstjenesten afholdes ved Fiskerhytten.

Sognepræst Lars Morthorst Christiansen vil lede gudstjenesten.

Efter gudstjenesten vil der være mulighed for at købe kage og kaffe.

Alle er velkomne til at deltage – uanset hvor man har bopæl

Friluftsgudstjeneste

Søndag den 23. august kl. 10.30

Gudstjenesten foregår i Præstelunden ved siden af Højbjerg Kirke. Efter gudstjenesten byder menighedsrådet på sandwichs, øl og vand.

Formiddagscafé

Onsdag den 16. september kl. 10.00 konfirmandstuen

Menighedsrådet vil byde på rundstykker og kaffe. Der vil være et indlæg fra Lars Nielsen (formand for Viborg Distriktsforening og medlem af provstiet).

Lars Nielsen vil fortælle om hans oplevelse, da han som ung var en del af Sirius-patruljen. Håber mange vil møde op, det bliver sikkert et meget interessant foredrag.

Der er gratis adgang

Alle er velkomne til at deltage

Høstgudstjeneste og kirkefrokost

Søndag den 20. september kl. 10.30

Højbjerg Kirke vil som sædvanlig være flot pyntet.

Medbring gerne høstgaver i form af frugt, grønt, hjemmebag eller – sylt. Gaver vil ved gudstjenestens start blive båret ind, og efter gudstjenesten kan man købe de gode sager. Pengene går til velgørende formål.

Festen fortsætter i konfirmandstuen, hvor menighedsrådet vil byde på frokost. Der vil også blive en orientering om de aktuelle arbejder som menighedsrådet pusler med.

Forenings

Højbjerg og Omegns Beboerforening

23. juni kl. 18.00: Sct. Hans aften i Præstlunden (der vil være salg af pølser og snobrød over bålfad/grill – øl/vand).

15. aug. kl. 10.30: Fælles udflugt til Boldrup Landbrugsmuseum.

28. sept. kl. 18.30: Virksomhedsbesøg på Jysk Plade Bearbejdnings Center.

28. okt. kl. 19.00: Generalforsamling. Møllevangs Gårdbutik.

Læs mere i Facebook-gruppen »Højbjerg og Omegns Beboerforening«.

ELM – EVANGELISK LUTHERSK MISSIONSFORENING I TANGE

Dato Tid Program

Evangelisk Luthersk Missionsforening i Tange

02.06 14.00 Eftermiddagsmøde ved Anders Storgaard. Emne: »Jakob«.

05.06 18.00 Fællesspisning. Kl. 19.00 Møde ved Johnny Søndberg-Madsen. Emne: »Evangeliets krav«

18.06 19.00 Bedemøde.

23.06 19.00 Fællesmøde på Hedemølle Efterskole.Taler: Jan Fredensborg.

Tange

Borgerforening

Læs mere i Facebook-gruppen »Tange Borgerforening«.

30.06 14.00 Eftermiddagsmøde ved Birthe Koefoed-Hansen. Emne: »Det træ, som jeg plantede«.

10.07 19.00 Møde.

23.07 19.00 Bedemøde.

31.07 19.00 Møde ved Lars Brixen.

06.08 19.00 Bedemøde.

16.08 14.30 Møde på Hedemølle Efterskole. Taler: Mathias Lind.

18.08 - 19.08 Seniordage på Solhjem. Se særskilt program.

28.08 18.00 IM-Bjerringbro inviteret. Kl. 18.00 Fællesspisning. Kl. 19.00 Møde ved Jan Fredensborg.

01.09 14.00 Eftermiddagsmøde ved Karen Østerlund. Emne: »Guds veje til mennesker«.

11.09 18.00 Fællesspisning. Kl. 19.00 »Under åben Himmel«-sangaften.

17.09 19.00 Bedemøde.

25.09 Efterårsmøder ved Niels Jørn Fogh. Kl. 17.00 Møde. Kl. 18.00 Fællesspisning. Kl. 19.00 Møde.

06.10 14.00 Eftermiddagsmøde ved Janne Bodilsen. Emne: »Indtryk fra missionsarbejdet i Etiopien«.

09.10 18.00 Fællesspisning. Kl. 19.00 Møde ved Peter Rask.

15.10 19.00 Bedemøde.

23.10 18.00 Fællesspisning. Kl. 19.00 Møde ved Frederik Berggren Smidt.

Find mere information på www.elm.dk/midt

Kontakt

Sognepræst Stilling vakant

Konstitueret sognepræst Anders Dalgaard · tlf. 51 24 22 24 · adal@km.dk · Fridag mandag

Præsternes vagttelefon - på mandage: 7022 3310

Organist Charlotte Højlund Simonsen

Korleder Laila Poulsen · tlf. 3069 2728 · poulsen.laila@gmail.com

Kirkesangere Ida Outsen og Grete Vad

Graver Ditte Amundsen Langhoff tlf. 2459 9199 · hojel3579@gmail.com · Fridag mandag

Gravermedhjælper Søren Præstgaard Andersen

Formand Højbjerg-Elsborg menighedsråd:

Anne Maria Sehested · Træholtvej 13 · 8840 Rødkærsbro tlf. 51504779 · grundsehested@gmail.com

Kasserer Jørgen Ørgaard · Engvejen 38 · 8850 Bjerringbro, tlf. 2178 8631 · ijorgaard@mail.dk

Kirkeværge (begge kirker)

Brian Just Pedersen · Højbjerg Huse 1b · 8840 Rødkærsbro tlf. 2947 9304 · brianogbente@hotmail.com

Konfirmationsdato

Første søndag i maj er fast konfirmationsdag i Højbjerg-Elsborg Sogn. Kontakt sognepræsten for mere information.

Menighedrådsmøder

Højbjerg-Elsborg Menighedsråd holder møder en gang om måneden. Møderne er offentlige og afholdes normalt i konfirmandstuen ved Højbjerg Kirke. Mødedatoer ligger på kirkernes hjemmeside.

Kirkebil

Kan du ikke selv transportere dig til kirke, er du velkommen til at ringe til Mortens Busser på tlf. 8668 6157 senest fredag kl. 15.00 forud for den gudstjeneste, som du ønsker at deltage i.

Det er gratis at benytte kirkebilen.

Dåb

18.01. Victor Søren Breum Vestergaard, Højbjerg Kirke

12.04 Solveig Linda Kuhr, Højbjerg Kirke

26.04 Ellen Emilie Krenzen, Højbjerg Kirke

Gudstjenester i Fælleshuset i Rødkærsbro

En gang om måneden afholdes der gudstjenester i Fælleshuset –normalt er det den anden onsdag i måneden kl. 14.00.

Kontakt sognepræst Lars Morthorst Christiansen på tlf. 8665 8030 eller mail på lmc@km.dk for at få aktuel information om kommende gudstjenester i Fælleshuset.

GUDSTJENESTER

5. juli

Høstgudstjeneste, kirkefrokost og menighedsmøde

Sæt allerede nu kryds i kalenderen

Tirsdag den 20. oktober kl. 19.00: Der vil blive afholdt kirkekoncert i Højbjerg Kirke ved Sødal Happy Singers.

Nærmere omtale vil komme i næste kirkeblad.

AD Anders Dalgaard

LMC Lars Morthorst Christiansen

Følg kirkerne på Facebook –der er nye opslag hver uge! Gå ind på: facebook.com/hojbjergelsborg

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook