Skip to main content

Gørding, Vemb & Bur kirkeblad - Nr. 2 - 2026

Page 1


KIRKEBLAD

Nr. 2-2026 | Aug · Sep · Okt · Nov

Konfirmerede

i Bur Kirke

Konfirmerede

i Vemb Kirke

Konfirmerede

i Gørding Kirke

Velkommen til gudstjeneste

Vores nye kirkeblad dækker fire måneder ad gangen, og i foråret har vi fejret konfirmationer, påske, himmelfart og pinse.

Her i august er der tilmelding for nye konfirmander. De skal følge konfirmandundervisningen, inden de ved konfirmationen bekræftes i deres dåb. Konfirmanderne skal bl.a. deltage i gudstjeneste mindst ti gange i løbet af undervisningsforløbet. På bagsiden af kirkebladet er der en oversigt over kommende gudstjenester i kirkeåret.

Gennem kirkeåret følger vi Jesu liv, som det forkyndes i Det Nye Testamente, fra hans fødsel til påske, himmelfart og pinse. Efter pinse begynder kirkeårets anden halvdel, trinitatistiden, når det dufter lysegrønt af græs, og blomstertiden kommer med lyst og ynde stor.

Trinitatis-tidens tekster fortæller om kald og tjeneste, vækst og håb, bøn og tillid. De forkynder livet i lyset af Guds ord midt i det almindelige liv, hvor vi både glæder og bekymrer os, deler ansvar og opgaver, lever i fællesskab og mærker ensomheden. Teksterne fortæller blandt andet om disciplene, der kaldes midt i deres hverdag til at følge Jesus, og om Jesus, der lærer os om Gud gennem sine lignelser, som den barmhjertige samaritaner og den fortabte søn.

Trinitatistiden slutter ved advent, hvor det nye kirkeår begynder. Advent er ventetid, men ikke tom ventetid. Vi venter på Herren, og allerede nu anes lyset, før det for alvor bryder frem julenat. Så når klokkerne kimer til gudstjeneste, er man hjerteligt velkommen i kirken - året rundt.

Med venlig hilsen Margrethe Bendtsen, sognepræst

Tilmelding til konfirmandundervisning

Søndag den 30. august kl. 10.30 er der gudstjeneste i Vemb Kirke. Herefter går vi i konfirmandstuen på Præstegårdsvej 20, hvor I får nærmere info om forløbet op til konfirmationen.

Med venlig hilsen Margrethe Bendtsen, sognepræst

HUSK at gemme kirkebladet, da annonceringen i Torsdags Avisen stopper.

Kirkegårdsvandring

Onsdag den 12. august kl. 14.00 inviteres alle til kirkegårdsvandring ved Vemb Kirke

Tidligere post i Vemb-området, Niels Kirkegård, vil fortælle historier og minder om nogle af de mennesker, som gennem årene har været en del af lokalsamfundet – og som nu har deres gravsted på kirkegården.

Niels har gennem sit mangeårige arbejde som post kendt utallige familier i området, og vandringen bliver derfor både lokalhistorisk, personlig og hyggelig. Efter vandringen serveres der kaffe i det gamle kapel.

Der påtænkes kirkegårdsvandring i Gørding og Bur kirker i juni og august 2027. Alle er hjerteligt velkomne.

Vi fejrer høsttiden

Søndag den 20. september i Bur og Gørding Kirke

Vi samles til en stemningsfuld gudstjeneste med tak for årets høst og for alt det, vi har fået betroet. Kirken vil være pyntet i høstens farver, og aftenen byder på både fællesskab, salmesang og eftertanke.

10.30 i Bur Kirke. Efter gudstjenesten er der hyggeligt samvær og der serveres sandwich og øl/ vand.

19.00 i Gørding Kirke. Efter gudstjenesten er der kaffe og æbleskiver i Forsamlingshuset.

Alle er hjerteligt velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig og det er ganske gratis.

Venlig hilsen

Gørding-Vemb-Bur Menighedsråd

Sangaften

Onsdag den 21. oktober kl. 19.00 i konfirmandstuen, Præstegårdsvej 20

»Efteråret så sagte kommer« Vi synger efterårets dejlige sange, og der vil være mulighed for ønske-koncert efter kaffen. Sangene introduceres af Britta og Jørn Kristensen. Der serveres gratis kaffe og kage.

Arrangør: Gørding, Vemb og Bur Menighedsråd

Alle helgen gudstjenester

Søndag den 1. november kl. 10.30 i Bur Kirke og kl. 19.00 i Vemb Kirke

På Alle helgensdag er der tradition for, at vi særligt mindes dem, vi har mistet det seneste år. Til begge gudstjenester denne søndag vil navnene på dem, der er døde i Gørding, Vemb og Bur sogne, blive læst op, og man kan tænde et lys for den, man savner, og sætte det på døbefonten. Hjertelig velkommen!

»Livets opskrift«

Foredrag med Flemming Rishøj, Vejle

Onsdag den 4. november kl. 19.00 i Præstegården.

Hvordan kan det være, at vi i et af verdens mest privilegerede samfund alligevel så ofte mangler glæde, nærvær og taknemmelighed?

I dette tankevækkende og provokerende foredrag tager Flemming Rishøj fat på nogle af de store spørgsmål i vores tid. Vi lever med høj velstand og utallige muligheder – men samtidig vokser ensomheden, stressen og følelsen af utilstrækkelighed. Som Piet Hein skrev: »Vi har så travlt med at glæde os TIL, at vi glemmer at glæde os OVER.«

Foredraget kommer omkring emner som: livsglæde og livslede, ensomhed og relationer, stress og jagten på mere, mobning blandt både børn og voksne, hvorfor så mange fællesskaber og ægteskaber går i opløsning. Med udgangspunkt i egne erfaringer og menneskelige fortællinger sætter Flemming Rishøj fokus på mennesket – på godt og ondt – og forsøger at pege på en vej mod større taknemmelighed, mening og måske lykke. Et foredrag med både alvor, eftertanke og håb. Alle er hjerteligt velkomne.

Håndlavede dåbsklude til dåbsbørnene

I en længere periode har vi været så heldige at have en frivillig hjælper, Hanne Okkerstrøm, til at strikke smukke dåbsklude til pastoratets dåbsbørn. Hanne er svigerinde til Lilly og Anker Okkerstrøm og har med stor flid og omsorg bidraget med et personligt og varmt minde til de familier, der har fået deres børn døbt i vores kirker.

Menighedsrådet ønsker at rette en stor tak til Hanne for det flotte arbejde og den tid, hun har lagt i projektet. Som en lille anerkendelse har Hanne modtaget en mindre erkendtlighed fra menighedsrådet.

Det er frivillige kræfter som disse, der er med til at skabe nærvær og fællesskab omkring kirkelivet, og det er vi meget taknemmelige for.

Nu kan kisten bæres ind i både Vemb og Bur Kirke

I både Vemb og Bur kirke er der nu mulighed for at få kisten med ind i kirkerummet ved bisættelser og begravelser.

For omkring to år siden anskaffede vi en særlig vogn, som gør det muligt at føre ki-

sten sikkert og skånsomt ind gennem de smalle kirkedøre og samtidig tage hensyn til pladsforholdene inde i kirkerummet.

I Vemb Kirke har vognen allerede været brugt mange gange. Tidligere var det ikke muligt at have kisten inde i kirken på grund af den smalle indgang og den begrænsede plads. Inden løsningen blev taget i brug, lånte vi en tom kiste fra Gaardhøje Begravelsesforretning for at afprøve mulighederne i praksis.

Nu er løsningen også blevet afprøvet i Bur Kirke, hvor vi igen har haft mulighed for at teste med en lånt kiste. Det betyder, at vi fremover også dér kan have kisten med inde i kirkerummet under handlingen.

Det er en lille praktisk ændring, men en stor mulighed for mange familier, som ønsker at tage afsked med deres kære inde i kirken i trygge og værdige rammer.

Kirkesyn

Menighedsrådet har foretaget den årlige lovpligtige kirke og kirkegårdssyn, samt syn af præstebolig. Fraset enkelte vedligehold og smårep. fandtes alt i fin stand. Der er bestilt kalkning af alle tre kirker, til udførelse her i løbet af foråret.

(fortsættes på næste side)

Varmeanlæg Bur

Varmeanlægget er nu færdig repareret og kirken kunne tages i brug til konfirmationen.

Samdriften ved

kirkegårdene

I forbindelse med at graverne nu møder ind ved graverhuset i Vemb, og transporterer sig og maskiner til Gørding og Bur, er der indkøbt en varebil og en trailer. Vi behøves derfor ikke at have nødvendige maskinpark på alle tre kirkegårde. Graverne er nu i gang med at tage kørekort til at køre med stor trailer.

Babysalmesang

Her er et tilbud om babysalmesang/ rytmik i Vemb Kirke.

Døde & begravede

Vemb Sogn

• Hanne Sandbæk Bundesen

• Herta Klein

• Dorthe Marie Iversen

• Ingeborg Andersen

• Karin Leth

• Betty Bjødstrup Nielsen

• Margit Irene Kristensen

• Rene Ado Gerti Krogsgaard Jensen

• Linda Harpøth

• Margrethe Hansen

Bur Sogn

• Alice Thomasen

• Elly Annalise Lund

Døbte

Vemb Kirke

• Lilly Raabjerg

Følgende onsdage: 2. september, 9. september, 16. september, 23. september, 30. september og 7. oktober. Sidste tilmelding fredag den 21. august.

Babysalmesang/rytmik er for forældre og deres spædbørn i alderen 1-11 måneder. Alle nybagte forældre kan være med, også selvom du ikke synes, at du synger godt. For dit barn er din stemme den smukkeste i verden. Sang og musik er med til at stimulere dit barns kreative udvikling. Vi synger og danser salmer og sange. Børnene er aktivt lyttende med i det rum, der bliver skabt via musikken, bevægelserne og ordene. Programmet slutter efter 45 minutter, hvorefter der serveres kaffe/te og småkager/frugt. Det er gratis at deltage – bare husk at tilmelde dig og din baby. Undervisningen varetages af organist Britta Kristensen.

Sognepræst

Sognepræst Margrethe Bendtsen

Præstegårdsvej 20 · 7570 Vemb

Tlf. 23 66 16 25 · maw@km.dk

Træffes i præstegården eller på telefon og mail. Mandag er fridag.

Organist og kirkesangere

Organist Britta Kristensen · tlf. 61 35 20 01

Kirkesangere

Esther Fabricius Rasmussen · tlf. 51 32 54 12

Ida Winther · tlf 21 80 95 24

Gravere og medhjælpere

Graver Heidi Nielsen · tlf. 23 93 44 09

Ugentlig fridag: Mandag

Gravermedhjælpere

Lars Østergaard

Trine Kynde Forbæk

Kordegn

Kordegn Steen Jakobsen

Tlf. 27 57 97 48 · stja@km.dk

Udgiver: Menighedsrådet

Antal: 1.200 stk.

Redaktion: Steen Jakobsen (ansv.), Ritha Møllegaard, Jane Thorsen og Margrethe Bendtsen

Layout og tryk: kirkebladet.nu

Distribution: Wosborg Gruppen/spejderne

Deadline for stof til næste kirkeblad er den 26. oktober. Sendes til stja@km.dk

Menighedsrådet

Formand for menighedsrådet

Knud Erik Hedegaard

Tlf. 40 21 11 39 · knud.erik.h@jubii.dk

Kasserer Ritha Møllegaard

Tlf. 23 29 96 88 · burvej35@mail.dk

Kirkeværger

Ejvind Christiansen

Tlf. 24 98 39 71 · laarkeshaab@mail.dk

Theodor Bjerg Galsgaard

Tlf. 97 48 16 65 · kirstenharbo@tdcadsl.dk

Hjemmeside

www.gørdingvembburkirker.dk

Minikonfirmand

Minikonfirmand er et tilbud til alle elever som går i 3. klasse. Der er sendt invitation ud til alle elever via skolens AULA.

Onsdag den 21. oktober

Onsdag den 28. oktober

Onsdag den 4. november

Onsdag den 11. november

Onsdag den 18. november

Besøg hos Tante Andante kl. 08.00 - 13.00.

Søndag den 22. november

Afslutningsgudstjeneste med Tante Andante i Vemb Kirke kl. 10.30.

GUDSTJENESTER

DATO KIRKEÅRET GØRDING VEMB BUR

2. august 9. s. e. trin. 10.30 MB

9. august 10. s. e. trin. 09.00 NV

16. august 11. s. e. trin. 09.00 NV

23. august 12. s. e. trin. 10.30 MB

30. august 13. s. e. trin. 10.30 MB Indskrivning af konfirmander

6. september 14. s. e. trin. 10.30 MB

13. september 15. s. e. trin. 09.00 NV

20. september 16. s. e. trin. 19.00 MB Høstgudstjeneste 10.30 MB Høstgudstjeneste

27. september 17. s. e. trin. 09.00 MB 10.30 MB

4. oktober 18. s. e. trin. 09.00 NV

11. oktober 19. s. e. trin. 09.00 MB 10.30 MB

18. oktober 20. s. e. trin. 10.30 MB

25. oktober 21. s. e. trin. 09.00 MB 10.30 MB BUSK-gudstj.

1. november Allehelgensdag 19.00 MB 10.30 MB

8. november 23. s. e. trin. 09.00 NV

15. november 24. s. e. trin. 10.30 MB

22. november S. s. i kirkeåret 09.00 MB 10.30 MB Tante Andante

29. november 1. søndag i advent 09.00 MB 10.30 MB

6. december 2. søndag i advent 19.00 MB De 9 læsninger 10.30 MB

13. december 3. søndag i advent 09.00 NV

20. december 4. søndag i advent 09.00 MB 10.30 MB

24. december Juleaften 11.00 MB 14.30 MB 13.00 MB

25. december Juledag 10.30 MB

26. december 2. juledag 09.00 NV

27. december Julesøndag 10.30 MB

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook