KIRKE & SOGN



![]()



Vinteren 2025/26 har givet mange udfordringer. Store mængder sne, samt en influenza periode, som ingen troede ville ende.
Heldigvis har vi et godt team på kirkegårdene. De 2 nye, Mikael og Maria, passer rigtig godt ind med de
For en del år siden var der en julekalender der hed »Vinterbyøster« hvor posten altid sang »I sne og slud, skal posten ud«. Det samme gælder for vores kirkegårdspersonale, de regner heller ikke regn og slud, »da skal graverne ud«.
Der skal vælges ny biskop. Afstemningen er i gang, og det startede med 3 kandidater. Vi havde besøg af Thomas Frank fra Viborg. Da ingen opnåede 50 % af de afgivne stemmer, ved første valgrunde, går de 2 bedste videre og den tredje sorteres fra. Domprovst Thomas Frank og Provst Esben Thusgård, går videre til 2. valgrunde den 30/4.
Vi har for nylig afholdt 1 års eftersyn af den store energirenovering på præsteboli-
gen. Der var kun et par mindre ting der skulle udbedres.
Grundet en meget dårlig akustik i konfirmandstuen, har vi ansøgt om midler til nye lydlofter. Dette har vi fået bevilliget og bliver monteret snarest. I samme ombæring blev der ansøgt om nye LYD døre i præstekontoret, - er også bevilliget.
Vores provst gennem mange år, Jørgen Pontoppidan, har valgt at gå på pension 1. august 2026, hvorfor der skal vælges en ny.
Her i foråret har vi den glæde, at vores præst, Merethe Jørgensen runder et skarpt hjørne, - 60 år den 2. maj.
Vi ønsker Merethe et stort TIL LYKKE.
Der bliver i øjeblikket arbejdet med placering af den nye garage og kontorbygning.
Der er taget kontakt til arkitektfirmaet F1, Hobro angående et skitseforslag.
Der skal afholdes provstesyn den 12. maj 2026.
Formand Thomas Thygesen
Denne søndag blev der afholdt musikgudstjeneste i Falslev Kirke. Godt besøgt arrangement.


Det er sommer. Vi har lagt højtiderne, jul påske og pinse bag os. Konfirmationerne er overstået. Foran os venter den rolige trinitatistid. Trinitatistiden følger lige efter pinse og varer til sidste søndag før advent. Den kaldes også for »kirkens hverdage« eller det festløse halvår. Trinitatistidens kirkelige farve er grøn og det symboliserer håb og vækst.
I trinitatistiden skal de store højtiders budskab nemlig slå rod og vokse til. Trinitatis betyder treenighed på latin. I kirken taler vi om Gud som én »person« og som tre »personer« fader, søn og helligånd. Vores menneskelige forestillinger har svært at holde sammen på alle Bibelens billeder af Gud og derfor har man i kirken valgt at give Gud tre navne. Man kan måske sammenligne treenigheden med musikkens akkorder. I en akkord spiller tre eller flere toner sammen, de er stadig toner hver for sig, men tilsammen opnår de en fuldkommen skønhed. Treenigheden er et billede på den fuldkomne harmoni, den fuldkomne kærlighed.

I gudstjenesten mødes vi om treenighedens og kærlighedens mysterium. Hver søndag på en ny måde. Gennem salmerne, ritualerne, teksterne gives der i gudstjenesten næring til troen, håbet og kærligheden. At gå i kirke er at vedligeholde sin tro, har en klog mand sagt. Som ens krop, ens parforhold eller ens bil har brug for vedligeholdelse, hvis ikke den skal den skal gå til, så har vores tro også brug for vedligeholdelse. I trinitatistiden vedligeholder vi det, som er blevet sået i os i julen påsken og pinsen.
Nu er det åndens lyse tid
Og kærlighedens sommer
Der midt i verdens onde strid
Og kulde bare kommer
Nu ånder Gud
På sind og hud
Og vækker vore viljer
Som solen græs og liljer
Lars Busk Sørensen 1992
God sommer!
Merethe Neldeberg Jørgensen
Sangforedrag i Assens Kirke med præst
Ole Kobbelgaard - en rejse gennem Højskolesangbogen.
21. april
Fredag den 18. september kl. 14.00-17.00 i Falslev Menighedshus
Denne dag er der mulighed for at deltage i en workshop, hvor du kan lære at strikke dobbeltstrik. Dobbeltstrik er en teknik, hvor begge sider er retsider, og den er derfor velegnet til fx tørklæder, grydelapper, babytæpper.osv. Workshoppen er både for nybegyndere og fortsættere i dobbelstrik. Susanne Merke er underviser.
Prisen for workshoppen er 100 kr. (gerne mere). Pengene går ubeskåret til sognets julehjælp. Betaling foregår på kursusdagen, enten kontant eller med MobilePay.
Tilmelding til Lene Kni Baadsgaard på tlf. 21128261 senest den 11. september. Der er plads til højst 10 deltagere.
MEDBRING SELV:
• 2 nøgler bomuldsgarn 8/4 i to kontrastfarver
• Rundpind 60 cm 2,5 eller 3 eller alm. strikkepinde
Der vil være mulighed for at købe garn i begrænset omfang.



Den 17. april var 10 kvinder samlet til Workshop nr. 1 i dobbeltstrik. Vi havde 3 timers intens undervisning, med et meget spændende emne. Vi følger op på det til september, så husk tilmelding til Lene Kni, som omtalt under »Det sker i sognene«. Susanne Merke var vores kyndige underviser.

Torsdag den 24. september kl. 19.00 i Assens Kirke
Falslev-Vindblæs Menighedsråd inviterer til et uhyre spændende foredrag med Jesper Grønkjær. (Ikke den fhv. fodboldspiller!)
Varighed: 2 x 45 minutter med indlagt kaffepause imellem.
Smilets ambassadør - Med eventyrer, forfatter, tryllekunstner og samfundsdebattør. Jesper Grønkjær har gjort det til sin mission at drage ud til klodens fjerneste afkroge, for at vise at smilet er det sprog vi alle taler.
Han har en særlig evne til at få folk til at åbne sig op. Han mødes med narkomaner, præster, politikere, kræftpatienter og mange andre. Hør blandt andet om hans møde med den frygtede kvindelige massemorder »Hun-Djævelen«, med 400 liv på samvittigheden.

Jesper balancerer skarpt mellem humor og seriøsitet i sit møde med fremmede mennesker. Det bliver hver gang til hjertevarme samtaler, som han efterfølgende videregiver i sine bøger, foredrag og tv-dokumentarer.
I 25 år har han rejst verden rundt og samlet personlige beretninger. Han har besøgt indianere i Amazonas, tibetanske munke i Himalaya, kannibaler på Ny Guinea, gangstere i Sydamerika, beduiner i Sahara og vagter i Nordkorea. Hans seneste lille film hvor han spreder smil i Nordkorea er på blot to måneder blevet vist mere end 5 millioner gange på Youtube - og har modtaget 180.000 likes og 10.000 kommentarer fra hele verden. Jesper optaget i »Eventyrernes Klub« blandt nogle af de mest legendariske globetrotter.
Foredraget er en skøn blanding af smukke fotos, unikke tv-klip, vanvittige historier. Men vigtigst af alt: der er så mange budskaber, at hans ord og holdninger bliver hængene i tankerne længe efter. Undervejs tager han bl.a. sine tilhører med på tømmerflåde ned af Amazonfloden, ud til stammefolk i Afrika, ind bag tremmerne i Latinamerikas værste fængsler og til verdens strengeste diktaturstat Nordkorea.
Jesper ved hvad der sker, når man møder verden med smil, fremfor med skepsis. Han bliver kaldt Smilets Ambassadør og når du har hørt hans foredrag, så vil du vide hvorfor!


Jeg skal da lige love for at vi i de første 4 måneder af 2026, har haft forskellige opgaver, Sneen begyndte for alvor at lægge sig i starten af januar 2026 og varede ved langt ind i februar, så dagens arbejde startede med snerydning og saltning, og så kunne vi heldigvis gå indendørs i kirkerne og fortsætte med den årlige hovedrengøring, fra kælder til loft, i de 3 kirker.
Endelig smeltede sneen og foråret kom, og grandækning fjernes og vi fik klippet de sidste thujahække , derefter skulle gravstederne gøres forårsklare og udplantning af Hornvioler inden påsken. Ugen inden påsken var vi færdige med hovedrengøringen og afsluttede med vinduespudsning, så vi følte at vi var godt med i vores opgaver.
Kender I den følelse når man får slået alle 4 brikker hjem i Ludo? Det var nok den følelse vi havde da vi mødte ind efter stormen i påsken, for det var en ren sandstorm som føg ind over Assens Kirkegård.
Salmen: Kirken den er et gammelt hus, det er en af mine yndlingssalmer, som jeg tit nynner under hovedrengøringen. Vi ved godt at gamle huse have mange sprækker og utætheder, og dette var det syn vi mødte ind til tirsdag efter påsken. Hovedrengøringen af kirkerne og div. bygning var en ommer. Vi havde 4 arbejdsdage til at få kirkerne klar til besøg af kirkehøjskolen og konfirmationen i Assens. Der lå det fineste Assens sand/støv også inde i kirken, Alle flader skulle støves

Vognen til at køre kister på er normalt sort, også på ladet. Gulvet har normalt samme struktur og farve som fliserne udenfor døren. Pu-ha det krævede »lidt« ekstra knofedt.
af, selv pærerne i lysekronerne skulle have en støveklud.
I skrivende stund er jeg i gang med at støvsuge alle flader i div. bygninger, jeg havde ellers glædet mig til at jeg skulle ud og have nogle ›Sol-vitaminer‹ ude på kirkegårdene.
Det er juridisk vigtigt at man har et fysisk gravstedsbrev, som kan fremvises til kirkegårdskontoret, derfor vil jeg opfordre dem som har reserveret gravsteder på Assens-Falslev-Vindblæs kirkegårde, at man

har dette gravstedsbrev. Gravstedsbrevet skal ses som et ›Skøde‹ på gravstedet. Kontakt kirkegårdskontoret tlf 30 29 98 54, hvis man ikke har et gravstedsbrev.
Når man reserverer et gravsted, uanset om det er på skovkirkegård, plade i plæne, urnegravsted eller et kistegravsted, da har provstiet besluttet i 2017 at man modtager en årlig faktura, som betaling for denne reservation.
Indehaveren/debitor af gravstedsbrevet anses for at være kirkegårdens kontaktperson, skulle denne kontaktperson falde fra, er det vigtigt at familie kontakter kirkegårdskontoret, så der kan oprettes en ny kontaktperson.
Kirkegårdsleder og graver Conny Boye Jensen
Der er konfirmation i Vindblæs Kirke søndag den 4. april 2027, i Assens Kirke søndag den 11. april 2027 og i Falslev Kirke lørdag den 17. april 2027.
KONFIRMATIONSFORBEREDELSEN BEGYNDER:
• 1. september 2026 for Assens-konfirmanderne
• 2. september 2026 for Vindblæs-konfirmanderne
• 17. september 2026 for Kridthus konfirmanderne
TILMELDING til konfirmationsforberedelse/konfirmation skal ske online via vores hjemmeside: www.falslevvindblaessogn.dk/hvad-goer-jeg-ved/konfirmation senest den 20. august 2026. Hvis der opstår problemer mht. tilmeldingen, eller der er spørgsmål, kan kordegn, Susanne Harbøl Andersen, kontaktes på tlf. 61 50 84 03. Åbningstider kan ses på vores hjemmeside.
BEMÆRK der er i øjeblikket en teknisk opdatering i gang mht. tilmeldingssystemet. Så snart det er oppe at køre igen, vil der komme et link til tilmelding på ovennævnte side.
HUSK Søndag den 4. oktober kl. 14.00 er der en fælles konfirmandgudstjeneste i Falslev Kirke. Efter gudstjenesten er der kaffe og information om konfirmandundervisningen.

Assens Kirke er en såkaldt »anneks« kirke til Falslev Kirke der er en gammel kirke, beliggende ved Falslev præstegård.
Før 1923 var der ingen kapel, kirkegård eller kirke i Assens. Sognets kirke og kirkegård, var Falslev, hvor afstanden var ca. 2,5 km.

Assens var indtil 1864, hvor den første af i alt 3 cementfabrikker blev sat i drift, et landbrugs område med 5-6 gårde og enkelte spredte huse. I 1921 var der over 700 ansatte på fabrikkerne og Assens var vokset til en pæn stor landsby med flere forretninger.
Gennem flere år havde man forhandlinger om udvidelse af Falslev Kirkegård, men der var problemer med dette. Problemerne kunne løses, men det viste sig at blive en dyr løsning. (Måske på grund af nødvendig jordopkøb og flytning af stendiger).
I 1921 nedsatte beboerne et udvalg, som skulle undersøge mulighederne for at etablere et kapel og en kirkegård i Assens. Kapel og kirkegård blev synet og indviet den 30 januar 1923. Indvielses talen blev holdt af lærer Pedersen Assens. Finansieringen var indsamlede midler. Listen i Falslev indsamlede 170 kr. Listen i Assens, Slesvig, og Kongsdal indsamlede 1673 kr. Beløbet fra Dania listen vides ikke. Cementfabrikkerne Dania og Kongsdal yede hver 3.000 kr. Dilettanterne på de to fabrikker indspillede i alt 700 kr. som de skænkede til en kirkeklokke. Den samlede byggesum var godt 16.000 hertil kom hegn omkring kirkegården mm.
Det manglede beløb tog man som lån fra Aarhus Stift. Tegningerne til kapellet er udført af kommunens bygningsinspektør Pachnes og arkitekt Glahn Ålborg. Udarbejdelse af detaljer og tilsynsførende på projektet var Arkitekt M. Skøt Hobro.
I 1931 blev kapellet udvidet og blev til Assens Kirke. Finansieringen var gaver fra Cementfabrikkerne, hvis direktør Boeck Hansen, også var tilsynsførende ved byggeriet. Arkitekt var M. Skøt Hobro.
Den hvidkalkede kirke er opført som langhus med kamtak gavle og et lille klokketårn mod nord.
Kirken blev indviet den 20. december 1931.
Først i 1933 fik kirken indlagt elektricitet og det var kun til lys i præsteværelset. Først i 1949 blev der monteret lys (lysstofrør) i kirkerummet. I 1956 blev monteret to lysekroner i loftet.
Det første orgel var et Harmonium (Salmecykel). Det blev i 1942 afløst af et orgel med 4 stemmer fra firmaet Frobenius. Orlget blev placeret på et pulpitur over indgangspartiet til kirken, hvor det står endnu, som en del af det »gamle kirkerum«. Firmaet Frobenius, som stod for vedligeholdelsen af orglet, meddelte i 2008 at orglet var så ringe at det ikke kunne repareres mere.
Altertavlen, som også prydede det gamle kapel fra 1931, er fremstillet af en lokal snedker. Alter billedet, er malet og skænket af kunstmaler Åbrink fra Hobro. Mo-

tivet er Jesu opvækkelse af en lille død pige. (Jarius datter).
Alterbord med knæ skammel, alter skranke med knæfald, prædike stol og døbefont er fremstillet af en lokal snedker mester i 1931.
Det oprindelige kirkesølv blev stjålet ved et indbrud på kirkegårdskontoret omkring 1990. Det nye kirkesølv er leveret af en sølvsmed fra thy.
Kirkeklokken er en malmklokke fra 1932 som er støbt på De Schmidtske Jernstøberier i Ålborg. Den erstatter den klokke som kirken blev indviet med i 1931. Den faldt ned ved en ringning den 10. januar 1932.
Kirken fik computer styret automatisk ringe og kimanlæg anlæg i 2018. Det er leveret og monteret af dansk kirkeklokke Teknik i Ålborg. Pris 78.000 eks. moms.
I 2010 var Indbygger tallet i Assens steget så meget at ved bryllupper, konfirmationer, begravelser og højtider, stod gæsterne tit uden for kirken.
Menighedsrådet besluttede 2010 at udvide og ombygge Assens Kirke og projektet skulle indeholde en stor og tidssvarende ny kirke. Tilbygningen skulle være som byggestilen er i 2010. Der jo tradition for at tilbygninger til kirker er i den stil som er gældende på byggetidspunktet.
Projektet omfattede også et nyt Frobenius orgel og en ny prædike stol. Orglet er designet af Brygger Arkitekter og orgel fir-
maet Frobenius. Prædikestolen er tegnet af arkitekt Brygger.
Orglet og installation kostede ca. 2 millioner kr. og ombygning / udvidelse af kirken ca. 6 millioner kr. Orgllets specifikationer, se god kendelseserklæringen.
Et nyt kirkeskib indgik også i projektet. Det er en model af skoleskibet Danmark bygget af Kaj Meyer fra Mariager efter originaltegningerne fra 1932.
På kirkeskibets indvendig gavl mod nord, hænger et trækors fremstillet og doneret i 2010 af malermester Frank Wagner fra Assens. Korset er fremstillet af fyrretræ der har været brugt som bindingsværk i et hus fra ca.1890, som tilhørte cementfabrikken Dania. Korset symboliserer kirkens samhørighed med cementfabrikken.
Kirken og orglet blev færdig og kirken genindviet den 7. juni 2012.
På kirkegården, over for indgangen til kirken, står en mindesten, med navne på de personer der druknede ved damperen Cimbria forlis i Kattegat 1933. Samtlige besætningsmedlemmer omkom. Stenen er rejst i 1934, af rederen, Dansk Cementcentral.
Der er dags dato ansat 1 kirkegårdsleder, 2 fuldtidsansatte, 1 flexjobber, samt en altmuligmand efter behov.
Lokalarkivet i Assens (Jylland) Kurt Bager Johansen

ASSENS KIRKE
DØBT
25.01.26 Lea Lind Eriksen
25.01.26 Liam Veng Poulsen
15.02.26 Elliot Stevn Jørgensen
15.03.26 Ketlina Straume
29.03.26 Agnes Djørup Poulin
04.04.26 Freja Klock Kabling Kramme
KONFIRMEREDE
12.04.26 Bertil Brandt Kristensen
Ebbe Skousgaard Linding
Edith Hornbæk Gjerding
Elias Nuno Melchoff Dalsgaard
Elvira Vejby Ferdinand
Sørensen
Karl Sumalinog Kristensen
Ketlina Straume
Magnus Nielsen
Nicolaj Villads Bay Kornum
Silas Malthe Malling Jensen
Simon Kronborg Kragh
Sofus Valdemar Holm
Skodborg
Tristan Christiansen
Stenholt
Victoria Else Kni Poulsen
BEGRAVEDE/BISATTE
17.12.25 Frank Arvid Wagner
27.12.25 Arne Jensen
30.12.25 Inger Margrethe Laursen
19.02.26 Tove Evelyn Jensen
20.03.26 Bent Carl Wentzel Sejersen
VINDBLÆS KIRKE
DØBTE
26.04.26 Peter Villads Skovgaard
KONFIRMEREDE
19.04.26 Alma Nygaard Kondrup
Benjamin Tilloit Jensen
Clara Søndergaard Laudal
Frida Marie Skjødt
Andreasen
Julie Malou Velling
Mortensen

Konfirmerede den 12. april 2026 i Assens Kirke


Malthe Klitte Knudsen
Mathias Bødker Laustsen
Mellisa Djørup
Mille Vinther Jensen
Sylvester Aksel Elkjær
Larsen
Thor Kjær
Valdemar Laumann
Sievers
Viktor Andersen
Dideriksen
Viktor Riisberg Bach
Vilma Rigmor Stenerp
Krogh
BEGRAVEDE/BISATTE
Ingen
FALSLEV KIRKE
DØBTE
04.01.26 Elvira Vejby Ferdinand Sørensen
BEGRAVEDE/BISATTE
31.01.26 Kurt Marcussen
12.03.26 Birthe Andersen

Konfirmerede den 19. april
2026 i Vindblæs Kirke
Alle henvendelser vedr. kirkelige handlinger, og hvis der er problemer med levering af kirkebladet, bedes rettet til:
Kirkekontoret:
Falslev-Vindblæs Kirkekontor · Norupvej 6, Falslev · 9550 Mariager
Kordegn Susanne Harbøl Andersen Tlf. 98 58 30 38 ·
E-mail: falslev-vindblaes.sogn@km.dk
Kirkekontoret er åbent for personlig henvendelse torsdage fra kl. 9.00-14.00. Mandag, tirsdag og fredag kl. 8.0012.30 træffes kordegn Susanne Harbøl Andersen udelukkende på tlf. 61 50 84 03 eller ovenstående mail.
Sognepræst: Merethe Neldeberg Jørgensen · Norupvej 6 · Mariager
E-mail: mejn@km.dk · Tlf. 61 50 81 80 Mandag er fridag
Kirkegårdsleder: Conny Boye Jensen Tlf. 30 29 98 54 ·
E-mail: asfavi@elromail.dk
(Bemærk der må ikke sendes personfølsomme oplysninger til denne mailbenyt i stedet den til kirkekontoret).
Træffes på kirkegårdskontoret efter aftale. Mandag er fridag
Kirkegårdskontor: Assens Kirkegård Niels Madsens Vej 11 · 9550 Mariager Mail: asfavi@elromail.dk
Menighedsrådsformand: Thomas Thygesen · Tlf. 21 78 69 66 ·
E-mail: fam.thygesen@dbmail.dk
Redaktionsudvalg: Ulla Salomonsen Tlf. 40 26 81 11 ·
E-mail: ullasalomonsen@outlook.dk.
Falslev-Vindblæs sogns hjemmeside: www.falslevvindblaessogn.dk
Layout og tryk: Kirkebladet.nu
7. 1. s. e. trinitatis Ingen Ingen Ingen
14. 2. s. e. trinitatis 10.30
21. 3. s. e. trinitatis 10.30
28. 4. s. e. trinitatis 10.30
5. 5. s. e. trinitatis Ingen Ingen Ingen
12. 6. s. e. trinitatis 10.30 Cicilie
19. 7. s. e. trinitatis Ingen Ingen Ingen
26. 8. s. e. trinitatis 10.30
2. 9. s. e. trinitatis 10.30
9. 10. s. e. trinitatis 10.30

AUGUST
SEPTEMBER
16. 11. s. e. trinitatis 10.30
23. 12. s. e. trinitatis Ingen Ingen Ingen
30. 13. s. e. trinitatis 10.30 Kaffe i præstegårdshaven
6. 14. s. e. trinitatis 10.30 13. 15. s. e. trinitatis 10.30
20. 16. s. e. trinitatis 10.30
27. 17. s. e. trinitatis Ingen Ingen Ingen OKT
4. 18. s. e. trinitatis 14.00 Konfirmandgudstjeneste
Billedet er et sammensat billede bestående af 4 ikoner som Assens og Vindblæs konfirmandhold anno 2025/2026, fremstillede med hjælp af en prof. Disse flotte ikoner er ofte blevet beundret, blandt andet af kirkehøjskolen i Mariager.